Beretning ved Branchefællesskabet Danske Byggematerialers generalforsamling d. 20. maj 2015 v/ formand Mads Storgaard Mehlsen

Beretning ved Branchefællesskabet Danske Byggematerialers generalforsamling d. 20. maj 2015 v/ formand Mads Storgaard Mehlsen Indledning Indledning Den økonomiske situation Politisk indflydelse BoligJobordning Beretningen er delt op i to afsnit. De generelle konjunkturer i 2014 og forventningerne til fremtiden samt arbejdet generelt i Dansk Byggeri, og Aktiviteter som Branchefællesskabet Danske Byggematerialer har gennemført, eller taget del i. Som sagt starter jeg med det mere generelle erhvervspolitiske. I den henseende vil jeg da også nævne, at jeg selv pt. sidder i hovedbestyrelsen i Dansk Byggeri. Det er et arbejde, jeg synes er særdeles interessant og relevant også for vores branchefællesskab. Vi har en dygtig bestyrelse, som jeg mener, formår at debattere relevante emner, og igangsætte mange gode aktiviteter. I bestyrelsesarbejdet oplever jeg også stor respekt for organisationen i Dansk Byggeri, som arbejder målrettet for bestyrelsen og medlemmerne. Det er også værd at bemærke at på Dansk Byggeris repræsentantskabsmøde i år, blev der valgt en formand, der selv har rod i byggevaremateriale branchen, nemlig Claus Bering, adm. dir. i CRH Concrete A/S. Dansk økonomi lå i 2014 i krybesporet med en økonomisk vækst på knap 1 %. Prognoserne viser en smule højere vækst i 2015 på omkring 1,5 %. Udviklingen i økonomien så dog lige indtil for kort tiden siden stadig ud til at være for svag til at kunne skabe et konjunkturbetinget opsving i den private byggeaktivitet. Generelt er det for tidligt at tro på, at et opsving har bidt sig fast. Vi hører i hvert fald meget blandede meldinger fra medlemmerne om hvordan det står til med ordrebeholdningen. Som alle ved, valgte regeringen ved årsskiftet at lukke BoligJobordningen. Det er vanskeligt at forstå begrundelsen for at fjerne et så effektivt og jobskabende initiativ. Mere end 550.000 danskere har haft glæde af BoligJobordningen alene i 2014 Den har holdt gang i beskæftigelsen, og den har også betydet mindre sort arbejde, flere praktikpladser og en forbedret og mere grøn bygningsmasse. Lutter positive elementer. Effekten af Boligjobordningen har været meget debatteret. Vi mener fortsat, at lukningen af ordningen udløser noget der ligner 5.000 fyresedler de 4.000 af dem i byggeriet. Heldigvis tyder meget på, at vi får en reel mulighed for at stemme ordningen tilbage, idet den nuværende opposition hævder, at de går til valg på en 1

genindførelse af BoligJobordningen. Venstres Lars Løkke Rasmussen proklamerede på Byggeriets årsdag d. 29. april 2015, at hans regering ville genindføre ordningen i 3 år altså frem til 2018. Måske er det en god idé ikke at gemme kvitteringerne for langt væk- hvis det bliver en ordning med tilbagevirkende kraft. Kreditsituationen Betalinger Skærpet konkurrencelov Kreditsituationen er stadig problematisk for mange i branchen. Bankerne er fortsat tilbageholdende med både kredit og garantistillelse. Dansk Byggeri har bearbejdet kommunerne for, at de skal kræve færre garantier ved at indføre en minimumsgrænse på 500.000 kr. for projekter, hvor de kræver garanti. Mange borgmestre er lydhøre - det er tilsyneladende et problem, de ikke kendte til, før Dansk Byggeri rejsete det. Dette rammer også os som producenter indirekte. Hvis vores kunder er trængt bliver vi det også. Ikke mindst i forbindelse med debitorrisici. Over halvdelen af Dansk Byggeris medlemmer giver udtryk for, at deres offentlige kunder udskyder betalingerne. Det er kritisabelt, at virksomheder på den måde skal agere kassekredit for offentlige myndigheder. Vi er nødt til at få vendt tendensen og få kommuner og andre offentlige bygherrer til at betale virksomhederne til tiden. Dansk Byggeri er i dialog med KL og flere kommuner herom. Dansk Byggeri har et stort fokus på at udbrede kendskabet til konkurrencelovens bestemmelser til alle medlemmer og medarbejdere. Fokus er blandt andet rettet mod de ændringer af konkurrenceloven, som trådte i kraft i 2013, og som betød skærpede sanktioner. Dansk Byggeri har udgivet flere publikationer om konkurrenceloven og de rammer for adfærd, som loven opstiller og holder løbende kurser om konkurrenceret. Dansk Byggeri har også udarbejdet et såkaldt Code of Conduct som medlemsvirksomheder kan bruge i bestræbelserne på at få medarbejdere til at overholde konkurrenceloven. Der ydes rådgivning til virksomheder, der har behov for bistand på det konkurrenceretlige område, og af flere omgang er der rettet henvendelse til medlemsvirksomheder, der ifølge medierne var under mistanke for kartelvirksomhed, for at oplyse om, hvordan de kunne forholde sig i forhold til myndighederne og pressen. Dansk Byggeri gør med andre ord et stort stykke arbejde for at hjælpe medlemsvirksomhederne med at forstå, fortolke og anvende de regler og love, som udstikkes af myndighederne. Men uanset hvad, er det virksomhedernes eget ansvar at overholde konkurrencereglerne. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at Dansk Byggeri og også branchefællesskabet Danske Byggematerialer, tager afstand fra enhver form for overtrædelse af loven, og små som store sager tages meget alvorligt. 2

Bestyrelsen har desuden besluttet at tage redskabet Self Cleaning i brug. Det betyder i praksis, at Dansk Byggeris bestyrelse fremover vil kunne afkræve en medlemsvirksomhed en redegørelse for, hvordan den pågældende virksomhed vil undgå fremtidige overtrædelser, hvis virksomheden har overtrådt konkurrencereglerne. I Danske Byggematerialer vil vi tage emnet op i det kursus, vi udbyder til efteråret om det at arbejde i og med en bestyrelse. BR15 Det nye BR 15 blev officielt sendt i høring af Energistyrelsen i starten af februar 2015. BR fastlægger de nye bestemmelser for bygningers energiforbrug. Målsætningen er at reducere energiforbruget med 25 % i forhold til de gældende krav. Energistyrelsen valgte at fjerne det krav til minimum overfladetemperatur for vinduer, som blev indført med BR 2010. Kravet blev indført for at imødegå problemer med kondensdannelse på vinduers inderside i vintermånederne. Stort set alle vinduesproducenter i Danmark hr i tiltro til at kravet til vinduers overfladetemperatur ville blive skærpet med BR 2015 investeret i produktudvikling. Revisionen har betydet, at vinduesvirksomhederne både i Dansk Byggeri og i Vinduesindustrien, herunder også enkelte medlemmer af DI, har stået sammen i kampen og argumentationen for at fastholde et krav til vinduers overfladetemperatur. Det lykkedes desværre ikke selv om også fagkundskaben bl.a. DTU også har argumenteret rent sagligt for bevarelse af kravet. Det, at vores minister på området for vinduer, Rasmus Helveg, direkte er gået imod de retningslinjer der tidligere er stukket ud af Energistyrelsen selv, finder vi meget kritisabelt. Dette har vi forholdt ham og vi har været nødt til at ty til skrappere kommunikative midler. Det er efter vores mening en fejlagtig strategi. Hvis styrelsen ikke kan holde ord, hvad skal vi så tage for gode varer i forhold til fremtidig innovation og udvikling. Vi må desværre konkludere, at ministeren har fastholdt sin beslutning og Bygningsreglement 2015 er nu til godkendelse hos Kommissionen. Planen er at det skal træde i kraft 1. januar 2016. Efterfølgende arbejder vi nu på at få vejledningsteksten til BR15 præciseret, således at det her står klart, at det er vigtigt at tænke på vinduers indvendige overfladetemperatur for at undgå kondensdannelse, jf SBI anvisning 224 (Forslag til ændring af vejledningsteksten til BR 2015 Fugtafsnit, kap. 4.5. stk.2). Nedenfor er indsat seneste pressemeddelelse fra Dansk Byggeri: Energistyrelsen har afsluttet høringen omkring det nye bygningsreglement - BR 2015 - der træder i kraft 1. januar 2016. Nu har Energistyrelsen sendt et høringsnotat til folketingets Klima-, energi og bygningsudvalg. Hermed afsluttes de senere måneders hede debat om den del af BR 2015, der handler om at stille krav til vinduers overfladetemperatur. 3

- Som bekendt valgte bygningsminister Rasmus Helveg Petersen at overhøre branchen og de sagkyndige ved at lade dette krav udgå ved udsendelsen af forslag til det nye bygningsreglement, siger direktør Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri, og slår fast: - Det har desværre ikke været muligt at tale ministeren til fornuft, og de investeringer, der er foretaget på baggrund af løfter om et skærpet krav til overfladetemperatur, må for mange virksomheder mærkes som en kold afvaskning. Høringsnotatet taler ellers sit tydelige sprog. På trods af enslydende kritik fra 26 forskellige aktører, der har bedt ministeren om at fastholde kravet til minimums overfladetemperatur, har ministeren ikke ønsket at leve op til løfterne. Det rejser ifølge Dansk Byggeri flere spørgsmål. - For det første om høringsprocessen blot er en paradeforestilling uden reelt indhold. For det andet om de mange parter, der ønsker at fastholde kravet til vinduers overfladetemperatur, tager fejl. Jeg minder om, at vinduesindustrien, hvor 52 ud af 54 virksomheder mener, at kravet skal fastholdes, er blandt de 26 parter, der har reageret på løftebruddet. På samme måde mener repræsentanter for bygherre, rådgivere og udførende, at krav til vinduers temperatur skal fastholdes, siger Michael H. Nielsen. For Dansk Byggeri er sagen ikke slut. Nu vil organisationen tage ministerens beslutning om at fjerne kravet til efterretning og med interesse følge den bebudede undersøgelse af, hvordan fjernelse af kravet til minimumsoverfladetemperatur vil påvirke markedet. Ikke mindst forbrugerne kommer her til at stå i centrum, når de skal sikre sig mod fugt og risiko for skimmelsvamp ved valg af vinduer - når nu ministeren ikke vil komme forbrugerne og branchen i møde. Byggeriets aftalesystem Revisionen af aftaledokumenterne ABR 89, AB 92 og ABT 93 blev sat i gang i marts 2015. Dansk Byggeri er et af der 14 medlemmer i udvalget og vil lægge mange kræfter i forhandlingen af aftalerne. Dansk Byggeri har været repræsenteret i regerings udbudsudvalg, som havde til opgave at komme med forslag til en ny udbudslov. Udvalget har færdiggjort sit arbejde ved at fremsætte et forslag til en udbudslov, som ud over større indkøb af varer og tjenesteydelser også gælder for udbud af bygge- og anlægsopgaver over ca. 40 mio. kr. Lovforslaget er sendt i offentlig høring og forventes vedtaget med virkning fra 15. oktober 2015. Dansk Byggeri har arbejdet for større gennemsigtighed i udbuddene, og det er lykkedes. Udbyder vil være forpligtet til både at oplyse om vægtene på underkriterierne samt om de evalueringsmodeller, der vil blive anvendt. Dertil kommer, at udvælgelsen af, hvem der får lov at byde på opgaverne, bliver nemmere. 4

Dansk Byggeris nye strategi Dansk Byggeri fik sidste år udarbejdet en ny strategi, der skal gennemføres frem mod 2017. Den er opdelt i fem fokusområder, der i samspil og hver for sig angiver retningen for både det interne og eksterne arbejde. Internt skal Dansk Byggeri udvikles til at være en endnu mere effektiv og professionel erhvervsorganisation, der formår at fastholde og tiltrække medlemmer. På den eksterne front sætter strategien mål for, hvordan Dansk Byggeri i endnu højere grad kan præge den politiske dagsorden og gøre det lønsomt at drive virksomhed ikke mindst i lyset af den øgede globale konkurrence. Og det er jo emner, som vi også i Danske Byggematerialer kan nikke genkendende til. - @@@ - Branchefællesskabet Indre linjer I branchefællesskabet har vi i årets løb arbejdet på forskellige fronter. Fra de indre linjer: Vi har holdt 3 bestyrelsesmøder, 1 strategiseminar og et temamøde i november 2014. Vi har vedtaget en handlingsplan for 2015 som tager afsæt i konklusionerne fra strategimødet i juni 2014 og de politiske mærkesager samt industrielle fokusområder. Vi er kommet lidt bagud, fordi som I jo ved vi har skiftet branchedirektør og det tager naturligt lidt tid at få samlet op på de forskellige ting. Jeg skylder også at fortælle at Trappefabrikantforeningens tilhørsforhold fortsat er uafklaret da foreningens indre forhold mig bekendt ikke er faldet på plads endnu. Ydre linjer Bæredygtighed Fra de ydre linjer: Bæredygtighed har i fortsættelse af tidligere ligeledes i år været et meget omtalt punkt. At forberede byggematerialer til bæredygtighedscertificering er et punkt, vi ikke kan komme udenom. På længere sigt som måske ikke er så langt væk endda - skal vi kunne medlevere en miljøvaredeklaration på produkterne. Dvs. vi skal kunne deklarere alle processer, og den indflydelse de måtte have på miljøet. Det er vigtigt, at vi holder tungen lige i munden vedr. dette og ikke lader udviklingen gå sin helt selvstændige gang. Danske Byggematerialer involverer sig i dette arbejde, og er blandt andet med i styregruppen for EPD Danmark, samt i et nyt produktpanel i Danish Green Building Council. Ligeledes var vi også vært ved en rundbordssnak ved årsmødet i 2014 om emnet Desuden deltager vi på vegne af Dansk Byggeri i Branchepanelet i Energistyrelsen, hvor der bl.a. drøftes oplæg til ændringer af betydning for bl.a. byggevarer på baggrund af europæiske standarder og andre tiltag. Uanset hvad bæredygtigt byggeri der kan gemme sig bag andre navne fx cirkulær økonomi, CSR, energirigtigt byggeri, grønt byggeri er kommet for at blive. Det kunne vi også høre i formiddags, da xxx fra Energistyrelsen præsenterede regeringens byggepolitiske strategi 5

Sekretariatet er i gang med at opdatere hjemmesiden med bl.a. de nyeste værktøjer fra Energistyrelsen LCA og LCC redskaber til beregning af bygningers livscyklus og totaløkonomi. Konkret kan man også på hjemmesiden byggevareinfo.dk finde information om byggevarer samt om CE-mærkning og markedsovervågningen af byggevarer. Erhvervspolitik Branchefællesskabet har i årets løb taget del i forskellige erhvervs- og branchepolitiske drøftelser. Dette er et vigtigt og relevant arbejde for at gøre opmærksom på vores branchefællesskabs udfordringer de rammevilkår og betingelser, vores virksomheder udsættes for. Bl.a. derfor igangsatte Danske Byggematerialer en analyse, der har set på værdien af konkurrencedygtige arbejdspladser i byggematerialeindustrien i Danmark samt hvordan disse arbejdspladser bidrager til samfundsøkonomien. Analysebureauet Damvad har leveret analysen og jeg vil fremhæve følgende udsagn fra den: Damvad Branchen skaber jobs og økonomisk aktivitet Byggematerialesektoren er betydningsfuld for jobskabelse og økonomisk aktivitet ikke kun i byggematerialesektoren selv, men også i resten af dansk økonomi. Byggematerialesektoren producerer for knap 56 mia. kr. årligt og beskæftiger direkte knap 34.000 personer. Citat: Ud over at beskæftige 34.000 personer har byggematerialesektoren en estimeret indirekte beskæftigelseseffekt på knap 20.000 personer uden for sektoren selv. Det er arbejdspladser, som er afhængige af at levere varer til byggematerialesektorens produktion. Industrien i Danmark beskæftiger samlet set ca. 313.000 personer. Dermed beskæftiger byggematerialesektoren knap 11 pct. af den danske industris ansatte. Citat: Hvis vi sammenligner os med andre industribrancher, er byggematerialesektoren den tredjestørste branche målt på beskæftigelse. Branchens bidrag til værdiskabelse og velstand i Danmark Byggematerialesektoren bidrager direkte med 19 mia. kr. til BNP - dvs. til værdiskabelse og velstand i Danmark. Byggematerialesektoren har dog også et betydeligt indirekte bidrag til BNP på lidt mere end 14 mia. kr. Det er værditilvækst i andre brancher, som er forbundet til byggematerialesektorens varekøb. Byggematerialesekto- 6

rens samlede BNP-bidrag er dermed knap 33 mia. kr. Det svarer til 1,8 pct. af Danmarks samlede BNP. Indsæt citat her: Tallet er udtryk for den danske værdiskabelse, der umiddelbart ville gå tabt, såfremt den danske byggematerialesektor ikke eksisterede, og alle byggematerialer derfor skulle importeres fra udlandet. Eksport Byggematerialebranchen eksporterer for knap 10,5 mia. kr. Det svarer til 1,7 pct. af den samlede danske produktion. Citat: Knap en femtedel af byggematerialesektorens samlede produktion er eksport til udlandet. Størstedelen af eksportens værdi er skabt her i Danmark. Byggematerialesektorens eksport bidrager således med 6,4 mia. kr. til dansk værditilvækst. Metalvareindustrien er den største eksportør blandt byggematerialesektorens brancher. Værdien af eksporten fra træindustrien og betonindustrien er i højere grad end de øvrige brancher skabt i Danmark fremfor i udlandet. En vigtig underleverandør til andre danske brancher Byggematerialesektoren har særlig stor betydning for bygge- og anlægsbranchen samt ejedomshandel og udlejning. Citat: Beregninger viser, at omkring 15 pct. af bygge- og anlægsbranchens indkøb fra underleverandører ligger inden for byggematerialesektoren enten i form af direkte inputs til bygge- og anlægsbranchen eller til bygge- og anlægsbranchens underleverandører. Betonbranchen og træindustrien leverer den største andel af byggematerialesektorens samlede leverancer til bygge- og anlægsbranchen. Positiv produktionsudvikling Byggematerialesektoren vurderes at have haft en gennemsnitslig årlig produktivitetsvækst på ca. 1,1 pct. Citat: Når vi sammenligner med den generelle udvikling i dansk økonomi, som ligger på under 1 pct., er det meget positivt, at branchens produktivitetstilvækst ligger på 1,1 pct. Øget produktivitet er vigtigt i den forstand, at det på kort sigt bidrager til en bedre konkurrenceevne for danske virksomheder, og kigger man længere frem bidrager øget produktivitet til eb højere realløn og levestandard. 7

Citat: Produktivitetsvækst er derfor vigtigt for Danmark, hvis vi ønsker fortsat at have samme velstandsniveau som vores nabolande og nyde godt af de samme velfærdsydelser. Forholdet mellem import at byggematerialer og materialer produceret her i landet er vi ikke helt klar med endnu. Men noget tyder på, at der er flere og flere, der er opmærksomme på, hvor deres byggematerialer er produceret. Det er i hvert fald et udsagn, vi hører fra flere byggemarkeder. Og som en konkret historie, så har Primo vinduer valgt at hjemtage deres produktion fra (øst)tyskland, bl.a. begrundet i øget synergi mellem udvikling og produktion ved at være på samme sted og at omkostningerne samlet set stigende lønninger i Tyskland og transportomkostninger opvejer de højere danske lønninger. Hvor om alting er vi kan godt tillade os at være lidt stolte af os selv selvom tallene jo af statistiske årsager ikke er helt up-to date. Og vi hviler jo heller ikke på lauerbærerne der knokles i virksomhederne på rigtig mange fronter. Vi vil søge at følge op på undersøgelsen særligt også ved hjælp af konkrete historier som Primo. Eksport Vilnius Brasilien Pressedækning Som branchefællesskab bliver det internationale samarbejde og den internationale samhandel nøje fulgt. De største markeder er de nærmeste, nemlig Tyskland, Sverige, Norge og Storbritannien. Vi ser pt. en rigtig god og sund vækst af eksporten til Tyskland og forventningerne til den fremtidige eksport til Storbritannien er særdeles positiv. Branchefællesskabet deltager i udviklingen og deltager i arrangementer og aktiviteter der kan yderligere understøtte og stimulere eksport af byggematerialer I 2014 gik studieturen til Vilnius i Litauen. Dette var en utrolig spændende tur, hvor vi var rigtig godt repræsenteret fra Industrisektionens side. Vi besøgte interessante steder samt flere virksomheder. Ikke mindst var det imponerende at se en rigtig industrivirksomhed i form af Niels Peter Pretzmanns nyligt erhvervede cykelfabrik der producerer 360.000 cykler om året. Den største cykelfabrik i Nordeuropa. Derudover havde vi forskellige meget interessante foredrag på den Danske Ambassade. En rigtig fin tur, hvor vi også mødte industrifolk fra andre erhvervsgrene. I 2015 skulle studieturen været gået til Brasilien. Bl.a. for at besøge konkurrencen WorldSkills og ligeledes for at se og forstå et utroligt spændende marked som er i fortsat vækst og udvikling. Men grundet for få tilmeldinger valgte vi at aflyse. Branchefællesskabet har i 2014 opnået god pressedækning. Dette såvel i dags- som fagpressen. Herunder har vi opnået et særdeles godt samarbejde med dagbladet Børsen. Artiklerne har bredt sig fra eksport af varer, til bæredygtighed, BoligJobordning, konkurrence indenfor spær og limtræ, mfl. 8

8 7 6 5 4 3 2 1 0 Trykte medier Webmedier Afslutning På denne måde er jeg kommet til afslutningen af beretningen. Jeg vil her takke bestyrelsen for dette år. Det har igen været et spændende år, hvor vi kontinuerligt har forsøgt at arbejde med relevante emner, og har arbejdet for en fælles udvikling. Vi arbejder fortsat mod en fælles strategi, for som vi også hørte tidligere på formiddagen er der mange ting og emner, der er fælles for os som producenter af byggematerialer og det uanset om vi producerer alufacader, vinduer, sten af den ene eller anden slags, udfører industrilakering, snedkerarbejde eller arbejder indenfor glasindustrien. Jeg tror fortsat på, at vi har mere til fælles grundlæggende end vi umiddelbart tænker i hverdagen og kan bruge det til at skabe værdi for vores medlemmer. Lad os holde fast i det og samtidig i vores enkelte grupperinger pleje vores særlige fagligheder. OG Vi skal overbevise Danmark om at byggematerialer er mest effektive og innovative, når de kommer fra danske virksomheder SAMTIDIG med at de er konkurrencedygtige rent prismæssigt. Tak for nu. 9