Analyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne

Transkript

1 Analyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne Resultat: Flere større udbud i kommunerne To tredjedele af de tekniske chefer i de kommuner, som skal lægges sammen, forventer, at den nye kommune vil udbyde flere opgaver i licitation. Det er en af konklusionerne på Håndværksrådets analyse af strukturreformens konsekvenser. Resultatet viser også, at de enkelte udbud bliver større. Dette kommer bag på de små og mellemstore virksomheder, hvor under en tredjedel forventer, at de nye større kommuner vil udbyde opgaverne i større klumper. Regeringens målsætning om at sikre SMV er og nystartede virksomheder muligheden for at byde på offentlige opgaver, skal derfor tænkes ind i strukturreformen. Baggrund: Håndværksrådet har op til Rådets repræsentantskabsmøde onsdag d. 11. maj udarbejdet en analyse af dels medlemmernes holdning til strukturreformen og deres forventninger til fremtidige offentlige effektiviseringer og dels af kommunernes tekniske chefers bud på, i hvor stort omfang private virksomheder skal forvente at blive inddraget i at løfte nogle af det offentliges opgaver. De økonomiske vismænd, Statens Udliciteringsråd og OECD har i løbet af det sidste halve år alle peget på, at der ligger effektiviseringsgevinster i milliardklassen, hvis kommunerne i stigende grad markedsudsatte flere af deres ydelser. På samme måde som virksomheder koncentrerer sig om nogle kerneområder, bør kommunerne også fokusere på de områder, hvor der i dag ikke findes et velfungerende marked, som med kan fordel kan overtage opgaven. Udover at den private sektor på en række områder er i stand til at løse en given opgave billigere, så er den private sektors incitamenter til innovation og nyskabelser væsentligt større. Større inddragelse af private leverandører vil derfor medføre en øget innovation, der igen kan være med til at sikre os nye markedsandele på det globale marked.

2 Resultater: Opbakning til reformen Der er blandt de små og mellemstore virksomheder solid støtte til regeringens arbejde med at skabe et nyt danmarkskort med færre administrative enheder. Således tilkendegiver 7 af virksomhederne, at de er tilhængere af strukturreformen og kun 14% er modstandere af reformen. 1 Bag tallene gemmer der sig en Er virksomheden tilhænger af strukturreformen? 16% 14% 7 opdeling efter, hvorvidt virksomheden kommer fra en kommune, der skal lægges sammen med andre eller ej. Opbakning til reformen er størst i de kommuner, der skal lægges sammen. Her erklærer 78% sig som tilhængere og kun 10 % som modstandere. Blandt virksomhederne i kommuner, der ikke lægges sammen, er tallene henholdsvis 58% og 24%. Ja Nej Ved ikke Øget effektivitet På spørgsmålet om, hvorvidt virksomhederne forventer, at strukturreformen vil medføre en mere effektiv offentlig sektor er optimismen knapt så stor. Godt en 1/3 tror ikke, at reformen medfører effektiviseringer. Knapt halvdelen forventer dog, at den nye offentlige struktur vil føre til besparelser. 1 Der er dog forskelle mellem de enkelte branchers forventninger på dette område. Mest pessimistiske er byggevirksomhederne, hvor der er lige mange i hver lejr. Optimismen er størst hos de mindre industrivirksomheder. Her er der dobbelt så mange, der tror på effektiviseringer i forhold til dem, der ikke tror, der kommer til at ske noget. 8 Vil strukturreformen medføre en mere effektiv offentlige sektor? Vendes blikket mod kommunernes tekniske chefer, så tegner der sig et lidt andet billede. 72% af dem mener, at reformen vil medføre effektiviseringer i den offentlige Kommuner Virksomheder 1 Baserer sig på 417 svar fra Håndværksrådets analysepanel. 2

3 sektor. Spørges der direkte til, hvordan de mener, at det vil gå i de tekniske chefers egen kommune, er der dog lidt færre, der mener, at der er noget at komme efter. Alligevel forventer 67%, at sammenlægningen med nabokommunerne vil kunne medføre en bedre ressourceudnyttelse. Blandt virksomhederne er der igen forskel på deres svar afhængig af om deres kommuner skal lægges sammen med andre eller ej. Halvdelen af virksomhederne i de kommuner, der lægges samme tror på effektiviseringer og 1/3 tror ikke på forbedringer. Det forholder sig direkte modsat for virksomheder i kommuner der ikke sammenlægges. Således tror halvdelen ikke på effektiviseringer og kun 1/3 tror, at kommunen er i stand til at forbedre effektiviteten. Øget brug af udbud Der har i den seneste tid været en del skriverier om, hvorvidt større kommuner vil benytte de større enheder til at insource opgaver dvs. selv begynde at udføre opgaver, der tidligere har været udbudt til private. Derfor er det opløftende, at 2/3 af de tekniske chefer forventer en øget brug af udbud af kommunale opgaver. Resultatet tyder på, at de tekniske chefer deler de økonomiske eksperters synspunkter om, at der er økonomiske gevinster at hente ved at lægge særligt de tekniske opgaver ud til private virksomheder. Resultatet glæder ude i de teknisk betonede virksomheder. Her er der en omfattende frygt for, at kommunesammenlægningerne kommer til at betyde, at det vil være den kommune med den laveste udliciteringsgrad, som kommer Forventes der i fremtiden flere kommunale opgaver udbudt i licitation? Kommuner Virksomheder til at sætte standarden for hele den nye kommune. Kun 35% af virksomhederne forventer således, at deres nye kommune vil udbyde flere opgaver. 2 Går det derimod omvendt, og det bliver den kommune med den højeste udliciteringsgrad, der sætter standarden, vil der være et udbudspotentiale i størrelsesordenen 15 mia. kr. og en gevinst på 2 mia. kr. årligt. 3

4 De enkelte udbud bliver større Flere offentlige udbud støttes af både erhvervslivet og den økonomiske ekspertise. Men den danske erhvervsstruktur stiller nogle særlige krav til formen af udbudene. Regeringen har i sit oplæg Et samfund med plads til det frie initiativ fra oktober 2003 beskrevet, hvordan det er afgørende for konkurrencen og samfundet generelt, at vi i Danmark har en levende underskov af små og mellemstore virksomheder. Det er derfor vigtigt, at der allerede ved etableringen af de nye kommuner tages højde for, at mindre virksomheder også i fremtiden skal kunne byde på offentlige opgaver. Resultatet af undersøgelsen viser, at det er nødvendigt at sætte fokus på dette område. Hele 81% af de tekniske chefer forventer, at de udbudte opgaver i fremtiden vil blive større. Det er muligt, at kommunerne finder det administrativt lettere at lave få men til gengæld meget store udbud. På kort sigt kan det måske vise sige at medføre nogle ekstra gevinster, men på lang sigt vil der opstå en situation, hvor der kun vil være få store aktører tilbage til at byde på opgaverne med manglende konkurrence og stigende priser til følge. For at undgå at vi havner i en sådan situation, er det nødvendigt, at kommunerne tilrettelægger deres udbudspolitik, så små og mellemstore virksomheder vil være i stand til at byde på opgaverne. Hermed vil vi kunne sikre, at vi også i fremtiden har en erhvervsstruktur med et meget stort antal små og mellemstore virksomheder, der kan sikre, at konkurrencen, innovationen og produktdiversiteten er i top. Analysen har påpeget, at der er behov for et informationsarbejde rettet mod virksomhederne. På spørgsmålet om, hvorvidt de forventer, at de udbudte opgaver i fremtiden bliver større, svarer knapt halvdelen, at det tror de ikke Bliver de udbudte opgaver større? Kommuner Virksomheder 2 I det følgende er det kun svar fra byggevirksomheder og anlægsgartnere der indgår. Disse resultater baserer sig på 195 svar. 4

5 de bliver. Kun 31%. forventer at de enkelte udbud bliver større. Dette står i skærende kontrast til, at 81 pct. af de tekniske chefer forudser at opgavernes størrelse vokser. Som talerør for de små og mellemstore virksomheder har Håndværksrådet derfor to konkrete opgaver. For det første at få kommunerne til at tilrettelægge deres udbud på en sådan måde, at de ikke på forhånd udelukker de mindre virksomheder. For det andet at fortælle virksomhederne, at de mindste opgaver, som de i dag løser for det offentlige, risikerer at forsvinde efter Det kan blive nødvendigt for de små og mellemstore virksomheder at gøre sig overvejelser om, i hvilket omfang de gennem samarbejde med andre virksomheder vil kunne løfte nogle af de opgaver, der bliver udbudt i større klumper. Håndværksrådet har på dette område udarbejdet dels noget inspirationsmateriale med andre virksomheders erfaringer med samarbejde og dels nogle konkrete værktøjer til, hvordan man kommer i gang. Ingen øget byggeaktivitet Kommunerne og virksomhederne er dog enige om en ting. Strukturreformen kommer ikke til at medføre en øget byggeaktivitet i en overgangsperiode. De ekstraopgaver, der kommer som følge af flytninger af offentlige enheder, udbygning og renovering af rådhuse mv. vil ikke Vil strukturreformen medføre flere byggeopgaver midlertidigt? Kommuner Virksomheder kunne opveje det bortfald af opgaver, der opstår som følge af, at en stor del af kommunernes ressourcer i 2006 og 2007 vil blive brugt på at forberede og implementere sammenlægningerne. Således siger kun 12% og 15% af henholdsvis de tekniske chefer og byggevirksomhederne, at de forventer flere byggeopgaver i en overgang som følge af strukturreformen. 5

6 Metode: Håndværksrådet har spurgt 670 medlemsvirksomheder i Rådets analysepanel om deres holdning til strukturreformen, og om hvad de tror, denne vil medføre for effektiviteten i kommunerne. Virksomhederne repræsenterer følgende brancher: Mindre industri, byggeri, anlægsgartnere, butiks- og servicefag samt auto. 417 af virksomhederne har afgivet svar, hvilket giver en svarprocent på 62. De brancher, som det offentlige typisk udbyder opgaver indenfor dvs. de tekniske områder som byggebranchen og det grønne område har endvidere fået nogle mere konkrete spørgsmål om deres forventninger til udbudspolitikken i de nye storkommuner. 195 virksomheder har svaret på disse spørgsmål. Disse svar afdækker imidlertid kun halvdelen af historien, idet virksomhederne er aftagere af de kommunale opgaver. Derfor har Håndværksrådet valgt at stille kommunerne de samme spørgsmål for at afdække deres forventninger til fremtiden. For kun at få tilbagemeldinger fra kommuner, hvor der reelt kommer til at ske en forandring som følge af reformen, er kommunerne udvalgt ud fra det kriterium, at de skal lægges sammen med mindst to andre kommuner til en ny storkommune. Desuden har vi forsøgt at finde kommuner nogenlunde repræsentativt fordelt på de nye regioner, således at der er repræsenteret flest kommuner fra Region Syd og færrest fra Region Hovedstaden, idet disse regioner er hhv. den største og den mindste region. Således er der udvalgt 73 kommuner, hvoraf de 68 ønskede at svare, hvilket giver en svarprocent på 93,2. 6