Løngoder beskatning af personalegoder
Indhold Indledning 3 Afsnit 1 Beskatning af personalegoder 4 1.1 Regler for beskatning af personalegoder 4 1.2 Fradrag for egenbetaling 5 1.3 Skattefri bagatelgrænse for arbejdsrelaterede personalegoder 5 1.4 Skattefri bagatelgrænse for mindre personalegoder 6 1.5 Lønomlægning en del af en fleksibel lønpakke 7 Afsnit 2 Skattemæssig behandling af udvalgte personalegoder 8 2.1 Aktier og købe- og tegningsretter tildelt i ansættelsesforhold 8 2.2 Avis 9 2.3 Beklædning 9 2.4 Bil 10 2.5 Bonuspoint 12 2.6 Broafgifter 12 2.7 Bøder 13 2.8 Firmasport og motionsfaciliteter 13 2.9 Flytteudgifter 13 2.10 Fortæring 13 2.11 Fratrædelsesgodtgørelse 14 2.12 Fri befordring mellem hjem og arbejde 15 2.13 Gaver fra arbejdsgiveren 15 2.14 Helårsbolig 16 2.15 Hjemme-pc 17 2.16 Indkøbsordninger 17 2.17 Internet 18 2.18 Jubilæumsgratiale 18 2.19 Kantineordninger 19 2.20 Kreditkort 19 2.21 Kørselsgodtgørelse/tilskud til bil 20 2.22 Medie- og radiolicens 20 2.23 Motionsarrangementer 20 2.24 Parkering 21 2.25 Personaleforening 21 2.26 Personalelån 23 2.27 Rejser 23 2.28 Skærmbriller 24 2.29 Sommerbolig 24 2.30 Sponsorbilletter fribilletter 25 2.31 Sundhedsbehandling, alkohol- og rygeafvænning 26 2.32 Syge- og ulykkesforsikring 27 2.33 Telefon 27 2.34 Uddannelses- og kursusudgifter 28 2.35 Vaccination 29 Afsnit 3 Skematisk oversigt 30 Løngoder 2016 Beskatning af personalegoder 2
Indledning Den skattemæssige behandling af personalegoder er i konstant udvikling. Vi har opdateret vores publikation om beskatning af en række udvalgte personalegoder, så publikationen beskriver de gældende skatteregler pr. 1. januar 2016. Publikationen giver en generel beskrivelse af de mest almindelige personalegoder. Ved en gennemlæsning kan den enkelte virksomhed og medarbejderne vurdere, hvilke personalegoder de enkelte medarbejdere har interesse i, således at virksomheden kan sammensætte den mest gunstige lønpakke for sine medarbejdere. Hvis du ønsker mere konkret rådgivning, er du velkommen til at kontakte EY s personskatteafdeling, der er parat til at yde råd og bistand. God fornøjelse! Kontakt os Hans Henrik Bonde Eriksen Partner T: +45 25 29 40 49 E: hans.h.eriksen@dk.ey.com Christina Kilsgaard Svendsen Executive Director T: + 45 25 29 37 22 E: christina.k.svendsen@dk.ey.com Bettina Fristed Executive Director T: + 45 25 29 45 79 E: bettina.fristed@dk.ey.com Anne Marie Hegelund Senior Manager T: + 45 25 29 52 69 E: anne.marie.hegelund@dk.ey.com Lone Bak Senior Manager T: + 45 25 29 54 45 E: lone.bak@dk.ey.com Løngoder 2016 Beskatning af personalegoder 3
Afsnit 1 Beskatning af personalegoder Personalegoder er fortsat en væsentlig faktor for at tiltrække og fastholde medarbejdere. I den forbindelse melder der sig en række spørgsmål, såsom: Er godet A- eller B-indkomst? Er godet omfattet af bagatelgrænserne? Skal der betales AMbidrag af godets værdi? Har arbejdsgiver oplysningspligt over for skattemyndighederne? Alle disse spørgsmål besvares i denne publikation. 1.1 Regler for beskatning af personalegoder Hovedreglen er, at værdien af personalegoder er skattepligtig for medarbejderen som personlig indkomst. Værdien af personalegodet fastsættes som udgangspunkt til godets markedsværdi, det vil sige den værdi, som godet ville have kostet medarbejderen i almindelig fri handel i praksis må arbejdsgiverens udgift dog anvendes. Der gælder desuden en lang række særregler for værdiansættelse, som vil fremgå af gennemgangen af de enkelte personalegoder. Er personalegodet A-indkomst, skal arbejdsgiveren indeholde A-skat og AMbidrag af personalegodets værdi. Som eksempel kan nævnes fri bil og fri telefon. Arbejdsgiveren har desuden pligt til at oplyse A-indkomsten til SKAT. Er godet B-indkomst, som for eksempel tingsgaver, skal der ikke indeholdes A-skat og AM-bidrag af godets værdi. Arbejdsgiveren har som udgangspunkt pligt til at indberette værdien af B-skattepligtige personalegoder til SKAT, men i visse tilfælde er det alene medarbejderen, der har pligt til at medtage beløbet på selvangivelsen. Både goder, der er ydet i et ansættelsesforhold, og goder ydet til medarbejderens familie og pårørende som følge af ansættelsesforholdet er omfattet af reglerne om beskatning af personalegoder. Goder ydet til familie m.fl. indtægtsføres hos medarbejderen, som om det var medarbejderen selv, der havde modtaget godet. Løngoder 2016 Beskatning af personalegoder 4
1.2 Fradrag for egenbetaling Betaler medarbejderen for rådigheden over personalegodet med beskattede midler (nettolønnen), reduceres den skattepligtige værdi af godet med egenbetalingen krone for krone. For at modregne egenbetalingen i den skattepligtige værdi skal egenbetalingen være sket til arbejdsgiveren inden udgangen af det aktuelle indkomstår. Det er værd at bemærke, at et bruttolønstræk ikke anses for en egenbetaling, der kan reducere den skattepligtige værdi. 1.3 Skattefri bagatelgrænse for arbejdsrelaterede personalegoder Bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder vedrører goder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har stillet til rådighed for medarbejderen af hensyn til medarbejderens arbejde. Derimod vil ydelser, som alene tjener som belønning for den ansatte, ikke være omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder. Sådanne goder kan derimod være omfattet af bagatelgrænsen for mindre personalegoder, jf. afsnit 1.4. Goder omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder beskattes kun i det omfang, den samlede værdi af goderne overstiger bagatelgrænsen, som i 2016 udgør 5.800 kr. årligt. Overstiger godernes samlede værdi bagatelgrænsen, er medarbejderen skattepligtig af den fulde værdi af alle goderne og ikke kun den del, der overstiger bagatelgrænsen. Hverken de personalegoder, der er omfattet af de særlige værdiansættelsesregler (fx fri bil og fri telefon), eller de goder, for hvilke Skatterådet har fastsat normalværdier (fx fri kost og logi), er omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder. Sådanne goder er skattepligtige, uanset at værdien af godet ikke overstiger 5.800 kr. (2016). Skattefri goder som fx arbejdsgiverbetalt parkering ved arbejdspladsen og goder omfattet af reglerne om skattefri personalepleje på arbejdspladsen som fx kaffe-, te- og frugtordning på arbejdspladsen omfattes ligeledes ikke af bagatelgrænsen. Værdien af sådanne goder skal ikke indgå ved opgørelsen af, om bagatelgrænsen er overskredet. Der kan nævnes følgende eksempler på goder, der falder ind under bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder: Vaccination af medarbejdere, der vanskeligt kan undværes under en kommende spidsbelastning Gratis mad og drikke i særlige tilfælde, fx overarbejde Fri avis til brug for arbejdet Afholdelse af ferie under eller i forlængelse af en tjenesterejse, fx når dette medfører en besparelse for arbejdsgiveren Ansattes privatkørsel i specialindrettet køretøj, der sker i tilknytning til erhvervsmæssig kørsel Vareafprøvning af virksomhedens nye produkter Et (delvist) arbejdsgiverbetalt kørekort, der skal bruges under arbejdet Kreditkortordninger Beklædning ønsket og betalt af arbejdsgiveren, eventuelt med logo Frikort til offentlig befordring, der er ydet af hensyn til erhvervsmæssig befordring Løngoder 2016 Beskatning af personalegoder 5
1.4 Skattefri bagatelgrænse for mindre personalegoder Personalegoder, belønninger og gaver af mindre værdi, herunder en årlig juleeller nytårsgave, beskattes kun, hvis den samlede værdi af goderne overstiger bagatelgrænsen, som i 2016 udgør 1.100 kr. årligt. Hvis bagatelgrænsen overskrides, beskattes medarbejderen af godernes fulde værdi og ikke kun af den del, der overstiger bagatelgrænsen. Der gælder kun én bagatelgrænse pr. medarbejder, uanset om medarbejderen måtte have flere arbejdsgivere. I så fald tælles goder fra alle arbejdsgivere med under bagatelgrænsen. Arbejdsgiveren har indberetningspligt, såfremt værdien af det enkelte gode overstiger 1.100 kr. Julegaver i form af naturalier er fortsat skattefrie, hvis værdien ikke overstiger 800 kr. (2016). Værdien af julegaven medregnes dog i bagatelgrænsen på de nævnte 1.100 kr. (2016), men friholdes for beskatning, selv om bagatelgrænsen på 1.100 kr. overskrides. Modtager en medarbejder fx en julegave til maks. 800 kr. samt mindre goder til en værdi af 700 kr., er bagatelgrænsen overskredet, men medarbejderen skal alene medregne værdien af de mindre goder og ikke julegavens værdi på selvangivelsen, dvs. 700 kr. i eksemplet her. Reglen gælder kun personer i ansættelsesforhold, herunder personer, der modtager vederlag for arbejde i bestyrelser, kommissioner m.v. Der skal være tale om egentlige personalegoder, dvs. formuegoder af pengeværdi eller sparet hjemmeforbrug m.v. Følgende goder kan fx være omfattet af bagatelgrænsen for mindre personalegoder: Blomster Vin Chokolade Deltagelsesgebyr til motionsløb Adgang til svømmehal Årskort til zoologisk have eller museum (hvis det ikke ydes som led i et sponsorat) Fribillet til en sportsbegivenhed (hvis det ikke ydes som led i et sponsorat) Listen er ikke udtømmende, og som udgangspunkt er alle goder med en værdi under 1.100 kr. omfattet af bagatelgrænsen. Visse særlige goder er dog ikke omfattet af bagatelgrænsen for mindre personalegoder, fx: Gavekort eller kontanter Skattefrie goder (fx lejlighedsgaver, arbejdsgiverbetalt parkering ved arbejdspladsen og sponsorbilletter) Personalepleje (fx kaffe-, te- og frugtordning på arbejdspladsen) Goder, der er ydet af hensyn til arbejdet (bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder på 5.800 kr. (2016)) Goder, der beskattes med en særlig sats, fx fri bil eller fri telefon, samt andre særlige personalegoder (fx personalelån eller radio- og tv-licens, der skal beskattes uanset værdien) Arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring eller sundhedsbehandlinger Løngoder 2016 Beskatning af personalegoder 6
1.5 Lønomlægning en del af en fleksibel lønpakke Mange virksomheder tilbyder i dag deres medarbejdere fleksible lønpakker, hvor medarbejderen selv er med til at bestemme, hvilke personalegoder der ønskes. Nogle medarbejdere indbetaler mere til pension, andre holder mere ferie, eller firmabilen skiftes måske ud med en mindre model mod til gengæld at få en højere løn. Skattereglernes udformning er i høj grad med til at afgøre, hvilke goder der indgår i en fleksibel lønpakke. Ideen med lønomlægning (bruttolønreduktion) er, at virksomheden tilbyder medarbejderne at ombytte en del af den kontante løn med eksempelvis hurtige internetforbindelser, betalt tog- og buskort, avis e.l., hvilket kan resultere i en skattebesparelse for medarbejderen. Fordelen for medarbejderen er, at denne selv kan sammensætte en lønpakke, der består af henholdsvis en fast løn og de personalegoder, som den pågældende medarbejder finder mest fordelagtige. Som udgangspunkt kan der indgås en aftale om lønomlægning for alle typer goder men det afhænger af beskatningen af det konkrete gode, om medarbejderen kan opnå en skattemæssig fordel ved at indgå aftalen. Før en ordning gennemføres, er det derfor vigtigt at afklare, om der eksempelvis er tale om et gode, hvor medarbejderen beskattes af markedsværdien eller af en fast sats, og om godet medtages ved beregningen af bagatelgrænserne eller eventuelt er helt skattefrit. Er der tale om et personalegode, hvor medarbejderen beskattes af markedsværdien, vil medarbejderens fordel kunne bestå i en rabat, arbejdsgiveren eventuelt kan opnå ved at indgå aftalen med udbyderen af godet sammenlignet med den pris, medarbejderen selv skulle betale for godet. Er der derimod tale om et personalegode, der beskattes efter en fast sats, fx fri bil eller fri telefon, består medarbejderens fordel i, at der kun sker beskatning med satsen, som ofte er lavere end markedsværdien. Vælger medarbejderen personalegoder, der er omfattet af og ligger under bagatelgrænsen, eller skattefrie personalegoder, vil medarbejderen kunne opnå en skattebesparelse. For arbejdsgiveren er det relevant at vurdere de administrative omkostninger, der er forbundet med at indføre en ordning med fleksible lønpakker. Skattemyndighederne har accepteret, at lønomlægningen kan fremgå af en separat linje på lønsedlen. På denne måde er det muligt for såvel arbejdsgiver som medarbejder at se, hvilke goder den pågældende medarbejder har valgt, herunder hvilken løn medarbejderen eventuelt skal have, hvis et eller flere goder fravælges. Dette gør det nemmere for arbejdsgiveren at administrere ordningen. Det er et krav fra SKAT, at lønnedgangen skal være reel, men det er accepteret, at lønnedgangen ikke påvirker beregningen af feriepenge og pensionsbidrag eller andre lønafhængige ydelser. Beregning af feriepenge og pensionsbidrag kan således ske på grundlag af den oprindelige bruttoløn, hvis dette fremgår af den aftale, der er indgået mellem arbejdsgiveren og medarbejderen. Der er i praksis opstillet visse generelle betingelser, der skal være opfyldt, før en aftale om lønomlægning kan godkendes. Der er flere gange sket væsentlige ændringer i skattemyndighedernes krav til aftalernes indhold, hvor der blandt andet er ændret på, hvilke betingelser der har størst vægt i vurderingen af lønomlægning. Man skal være opmærksom på, at praksis er under konstant udvikling. Det er derfor en god idé at få afstemt en påtænkt ordning med sin skatterådgiver. Løngoder 2016 Beskatning af personalegoder 7
Afsnit 2 Skattemæssig behandling af udvalgte personalegoder I det følgende gennemgås den skattemæssige behandling af udvalgte personalegoder. Der henvises i øvrigt til den skematiske oversigt bagerst i denne publikation, hvor beskatning af samt indeholdelses- og oplysningspligt for de omtalte goder er opsummeret. 2.1 Aktier og købe- og tegningsretter tildelt i ansættelsesforhold Aflønning i form af aktier og købe- og tegningsretter til aktier beskattes som altovervejende hovedregel som almindelig lønindkomst, dog uden A-skattetræk (B-indkomst). Den tidligere skattebegunstigende regel i ligningslovens 7H, hvorefter medarbejdernes gevinst beskattes som aktieavance, finder dog fortsat anvendelse for visse tildelinger i kraft af særlige overgangsregler. Aktietildelinger i henhold til ligningslovens 16 Aktier tildelt i ansættelsesforhold beskattes som almindelig lønindkomst på det tidspunkt, hvor der erhverves endelig ret til aktierne. Retserhvervelsestidspunktet afhænger af de betingelser, der er knyttet til tildelingen af aktier. Købe- og tegningsretter i henhold til ligningslovens 28 Købe- og tegningsretter omfattet af ligningslovens 28 er skattepligtige som almindelig lønindkomst for medarbejderen på det tidspunkt, hvor købe- eller tegnings retterne udnyttes eller afstås. Ved udnyttelse af en købe- eller tegningsret udgør den skattepligtige værdi forskellen mellem den underliggende akties handels værdi på udnyttelsesdagen og købe- eller tegningsrettens udnyttelseskurs. Afstås en købe- eller tegningsret, udgør det skattepligtige beløb afståelsessummen. Har medarbejderen betalt et beløb for købe- eller tegningsretten i forbindelse med tildelingen, skal dette beløb fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige værdi. Løngoder 2016 Beskatning af personalegoder 8
Reglen i ligningslovens 28 finder tilsvarende anvendelse på købe- og tegningsretter, som et selskab tildeler medlemmer af selskabets bestyrelse. Individuelle medarbejderaktieordninger i henhold til den dagældende ligningslovs 7H Ophævelsen af ligningslovens 7H gælder aftaler om tildeling af aktier samt købe- og tegningsretter til aktier, der er indgået den 21. november 2011 eller senere. Aftaler indgået inden denne dato kan således stadig omfattes af den dagældende ligningslovs 7H. Ved anvendelse af den dagældende ligningslovs 7H udskydes beskatningen af medarbejderne til det senere salg af aktierne, hvor medarbejderens gevinst beskattes som aktieavance med 27 % eller 42 %. 2.2 Avis Arbejdsgiverens betaling af en avis, der leveres på medarbejderens privatadresse og erstatter husstandens almindelige avishold, er skattepligtig for medarbejderen. Hvis avisen er stillet til rådighed til brug for arbejdet, er værdien omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder, jf. afsnit 1.3 uanset om avisen erstatter et almindeligt avishold i husstanden. Værdien af de samlede goder under bagatelgrænsen afgør derfor, om avisen skal beskattes hos medarbejderen. Leveres avisen på arbejdspladsen til brug for arbejdet, skal medarbejderen ikke beskattes. Avisen indgår heller ikke ved vurderingen af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder. Hvis avisen stilles til rådighed mod nedgang i bruttolønnen, skal det konkret kunne begrundes, at avisen er stillet til rådighed til brug for arbejdet, hvis beskatning skal undgås. 2.3 Beklædning Beskatningen af tøj, som arbejdsgiver stiller til rådighed for medarbejderen, afhænger af, om der er tale om almindeligt tøj eller arbejdstøj, der er passende for det pågældende arbejde. Skjorter, bukser, jakker og slips anses for almindeligt tøj, der ikke udsættes for ekstraordinært slid. Der er således tale om tøj, der kan tages med hjem og erstatte tøj, der i øvrigt benyttes privat. Medarbejderen skal beskattes af købsprisen. Værdien er B-indkomst, hvis arbejdsgiver indkøber tøjet. Bemærk dog, at bagatelgrænsen for mindre personalegoder på 1.100 kr. (2016) kan finde anvendelse, jf. afsnit 1.4 Køber medarbejderen selv tøjet og får refunderet udgiften af arbejdsgiver, er det refunderede beløb A-indkomst, som medarbejderen beskattes af på samme måde som løn også selv om refusionen sker mod originale bilag. Løngoder 2016 Beskatning af personalegoder 9
Uniformer og arbejdsdragter samt arbejdstøj, der er påkrævet i forbindelse med det pågældende arbejde, skal ikke beskattes. Som eksempel kan nævnes kitler til læger og sygeplejersker, uniformer, sikkerhedssko samt tøj til arbejde, der medfører tilsmudsning eller betydeligt slid på tøjet m.v. Ligeledes sker der ikke beskatning af tilbehør til uniformer, som fx hvid skjorte, sorte bukser, sko og strømper. En korsanger ansat ved Danmarks Radio har eksempelvis fået fradrag for udgifter til kjole og hvidt og dertilhørende laksko, der blev anvendt ved arbejdets udførelse. Tilsvarende må det antages, at udgiften hertil ville have været skattefri for korsangeren, hvis Danmarks Radio havde betalt for tøjet. Stiller arbejdsgiveren særlige krav til medarbejderens påklædning, og trykkes der synligt firmanavn eller logo på tøjet, kan det være en indikation af, at arbejdsgiveren stiller tøjet til rådighed af hensyn til arbejdets udførelse. Sådan beklædning kan være omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder, jf. afsnit 1.3. Hvis der er tale om speciel beklædning til anvendelse på messer og udstillinger m.v., hvor tøjet efter brug opbevares hos arbejdsgiveren, sker der ikke beskatning. 2.4 Bil En bil, der efter sin art er anvendelig til privat kørsel, og som stilles til rådighed af arbejdsgiveren, medfører beskatning af værdi af fri bil. Det er rådigheden over bilen til privat benyttelse, der beskattes. Omfanget af den private kørsel er uden betydning for beskatningens størrelse. Værdi af fri bil er A-indkomst og AM-bidragspligtig og skal indberettes af arbejdsgiveren. Den skattepligtige værdi af fri bil udgør 25 % af bilens værdi op til 300.000 kr. og 20 % af resten. Den skattepligtige værdi beregnes dog altid af mindst 160.000 kr., og der er ikke nogen maksimumværdi for beregningen. Den skattepligtige værdi af fri bil tillægges et miljøtillæg. Miljøtillægget udgør 150 % af den pågældende bils ejerafgift. Er bilen ikke omfattet af reglerne om ejerafgift, udgør miljøtillægget 150 % af den årlige vægtafgift for bilen. Udligningstillæg på dieselbiler og eventuelt privatbenyttelsestillæg skal ikke medregnes. Ny firmabil anskaffes maks. 36 måneder efter første indregistrering Hvis bilens alder på anskaffelsestidspunktet er 36 måneder eller derunder regnet fra datoen for første indregistrering, anvendes bilens nyvognspris ved beregning af beskatningsgrundlaget for fri bil. Nyvognsprisen defineres som bilens listepris fra ny, inklusive registreringsafgift, moms, leveringsomkostninger og normalt tilbehør. Beskatningsgrundlaget nedsættes til 75 % af nyvognsprisen 36 måneder efter indregistreringsdatoen, dog ikke til et beløb under 160.000 kr. Bemærk, at miljøtillægget ikke reduceres tilsvarende, Løngoder 2016 Beskatning af personalegoder 10
Brugt firmabil anskaffes senere end 36 måneder efter første indregistrering Hvis arbejdsgiveren anskaffer bilen mere end tre år (36 måneder) efter første indregistrering, anvendes den aktuelle købspris, inklusive moms og eventuelle istandsættelsesudgifter, som beregningsgrundlag. For biler, der indføres fra udlandet, skal værdiansættelsen ske som ved køb af en dansk bil. Nyvognsprisen for biler, som arbejdsgiver har anskaffet højst 36 måneder efter bilens første indregistrering, dvs. ny bil, er den pris, som den pågældende arbejdsgiver kunne have købt bilen for fra ny i Danmark, inklusive moms, registreringsafgift, udgifter til nummerplader og leveringsomkostninger samt normalt registreringsafgiftspligtigt tilbehør/ekstraudstyr. Hvis bilen er mere end tre år gammel, er beskatningsgrundlaget den pris, som firmaet har betalt til den udenlandske forhandler, tillagt moms, registreringsafgift og leveringsomkostninger, herunder transportudgifter fra udlandet og udgifter til de danske nummerplader og normalt tilbehør. Skift af bil/rådighed over fri bil i en del af året Udskiftes bilen i løbet af en måned, skal medarbejderen kun beskattes af den 1/12 af årsværdien for den dyreste bil, der er til rådighed i denne måned. Er begge biler derimod til rådighed, beskattes medarbejderen af begge biler. Beskatning af fri bil sker i hele måneder. Er bilen kun til rådighed i en del af året, beskattes kun en forholdsmæssig del af årsværdien. Eksempelvis hvis firmabilen således kun har været til rådighed fra den 1. januar til den 3. maj, beskattes medarbejderen af 5/12 af årsværdien. Firmabil, der ikke benyttes til privat kørsel For medarbejdere med kundeopsøgende arbejde anses kørsel mellem bopælen og arbejdsgiverens adresse ikke for privat kørsel, når kørslen sker højst én gang om ugen. Medarbejderen beskattes ikke af fri bil, forudsat at bilen ikke i øvrigt anvendes til privat kørsel. For at undgå beskatning af fri bil skal der som minimum udarbejdes en fraskrivelseserklæring mellem medarbejderen og arbejdsgiveren, hvoraf det fremgår, at bilen ikke må anvendes til privat kørsel. Endvidere bør medarbejderen føre et fyldestgørende kilometerregnskab, hvis bilen tages med hjem til bopælen. Standardreglerne om beskatning af fri bil finder ikke anvendelse på biler, der er specialindrettet, herunder kassevogne, lastvogne, kranvogne og andre specialkøretøjer. Ved privat kørsel i sådanne køretøjer beskattes et beløb svarende til, hvad det koster at leje et tilsvarende køretøj. Anvendes et specialkøretøj til kørsel mellem hjem og arbejde, beskattes medarbejderen ikke heraf, hvis medarbejderen ikke tager befordringsfradrag for denne kørsel på sin selvangivelse. Forhandlerrabatter Rabatter, fx flåderabat, der ydes af forhandleren ved køb af en ny bil, bevirker, at beregningsgrundlaget for firmabilen ikke alene nedsættes med rabatten, men også med den tilhørende reduktion af registreringsafgiften. Dette er blandt årsagerne til, at beskatningsgrundlaget for leasede biler oftest er lavere end fakturaprisen ved køb af en tilsvarende bil. Løngoder 2016 Beskatning af personalegoder 11
Egenbetaling Hvis medarbejderen inden indkomstårets udløb betaler arbejdsgiveren med beskattede midler for at have fri bil til rådighed for privat kørsel, reduceres den skattepligtige værdi af fri bil med dette beløb ( krone for krone ). Det er en betingelse for at kunne modregne egenbetalingen i den skattepligtige værdi, at arbejdsgiveren i sit regnskab udgiftsfører beløbet som en driftsudgift og samtidig indtægtsfører samme beløb som en egenbetaling i sit regnskab for firmabilen. Egenbetalingen kan ud over et kontant beløb for eksempel være betaling af forsikring, grønne afgifter, benzin vedrørende privat kørsel, vask af bilen, påfyldning af olie og lignende driftsudgifter. Derimod kan bro- og færgeudgifter ikke reducere værdien af fri bil. Hvis firmabilen er en del af en bruttolønsordning, reducerer bruttolønsreduktionen ikke den skattepligtige værdi af fri bil. Bruttolønsreduktionen anses ikke for en egenbetaling i skattemæssig henseende. Befordringsfradrag En medarbejder, der har fri bil til rådighed for privat kørsel, har som udgangspunkt ikke ret til at trække befordring fra på sin selvangivelse for kørsel mellem hjem og arbejde. Vælger medarbejderen alligevel at medtage befordringsfradrag, medfører dette beskatning som personlig indkomst af et tilsvarende beløb. 2.5 Bonuspoint Bonuspoint, som en medarbejder optjener i forbindelse med flyrejser og hotelovernatninger betalt af arbejdsgiveren, skal beskattes hos medarbejderen, hvis de optjente bonuspoint anvendes privat. Beskatningen finder sted på det tidspunkt, hvor medarbejderen anvender pointene. Det skattepligtige beløb udgør det beløb, som medarbejderen skulle betale, hvis bonuspointene ikke var anvendt. Medarbejderen er pligtig til selv at opgøre værdien og medtage beløbet på sin selvangivelse. 2.6 Broafgifter Får en medarbejder stillet arbejdsgiverbetalt BroBizz rådighed for privat kørsel, beskattes medarbejderen af markedsværdien. Arbejdsgiveren kan derimod skattefrit stille en BroBizz til rådighed for medarbejderens kørsel mellem hjem og arbejde, hvis medarbejderen undlader at medtage brofradraget på sin selvangivelse. Kører medarbejderen i egen bil, kan der foretages et befordringsfradrag efter de almindelige regler også for brostrækningen. Anvendes BroBizzen herudover til privat passage, er medarbejderen skattepligtig af markedsværdien af den private passage. Arbejdsgiverens betaling af broafgift i forbindelse med erhvervsmæssig kørsel kan ske skattefrit for medarbejderen. Løngoder 2016 Beskatning af personalegoder 12
2.7 Bøder Hvis arbejdsgiveren betaler en medarbejders bøder, anses det for betaling af en privat udgift. Dette gælder også bøder i forbindelse med erhvervsmæssig kørsel, fx en fartbøde eller parkeringsbøde. Betalingen er skattepligtig for medarbejderen. 2.8 Firmasport og motionsfaciliteter Sportsfaciliteter, eksempelvis motionslokaler, som en arbejdsgiver stiller til rådighed for medarbejderne på arbejdspladsen, er skattefrie for medarbejderne, forudsat at tilbuddet gælder samtlige ansatte og er en del af arbejdspladsens generelle personalepolitik. Betaler arbejdsgiveren udgifter til firmasport, herunder turneringsgebyrer, motionsløb m.v., kan dette være omfattet af bagatelgrænsen for mindre personalegoder. En arbejdsgivers betaling eller refusion af medarbejdernes private fitnesskort, kontingenter e.l. anses for betaling af private udgifter, og værdien er skattepligtig for medarbejderen. Tilsvarende gælder arbejdsgiverbetalte motionskort til eksterne fitnesscentre. For arbejdsgiverbetalte motionskort gælder dog, at disse er omfattet af bagatelgrænsen for mindre personalegoder på 1.100 kr. (2016), jf. afsnit 1.4. 2.9 Flytteudgifter Arbejdsgiverens betaling af flytteudgifter behandles forskelligt, afhængigt af om der er tale om flytning af personlige årsager eller forflyttelse hos arbejdsgiveren. Betaler arbejdsgiveren en medarbejders flytteudgifter, er beløbet skattepligtigt som almindelig løn, hvis flytningen sker af private årsager eller i forbindelse med skift til en ny arbejdsgiver. Bliver medarbejderen derimod forflyttet inden for samme virksomhed eller inden for samme koncern, kan arbejdsgiveren efter regning betale flytteudgifter, der ellers ville være fradragsberettigede for medarbejderen, uden at medarbejderen bliver beskattet heraf. Skattefriheden er betinget af, at medarbejderen ikke fratrækker flytteudgifterne ved indkomstopgørelsen. 2.10 Fortæring Ved overarbejde Betaler arbejdsgiveren mad og drikke i forbindelse med overarbejde, er medarbejderen som udgangspunkt skattepligtig af værdien. Værdien indgår ved opgørelse af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder, og beskatningen sker kun, hvis bagatelgrænsen på 5.800 kr. (2016) overskrides, jf. afsnit 1.3. Restaurant Udgifter til interne møder, der foregår i forbindelse med spisning på restaurant, er ikke skattepligtige for medarbejderen, hvis formålet med mødet/spisningen er erhvervsmæssigt. Løngoder 2016 Beskatning af personalegoder 13
Personalearrangementer I praksis beskattes medarbejdere ikke af årlige personalearrangementer såsom julefrokoster, skovture, sommerfester o.l. Som vejledning har SKAT givet fire eksempler på arrangementer, der ikke er skattepligtige for medarbejderne: Arbejdsgiveren afholder en julefrokost for medarbejderne med julebuffet m.v. på et større etablissement, hvor der spilles livemusik om aftenen. Der er fælles transport for medarbejderne til og fra etablissementet, hvor medarbejderne samles op og sættes af på forskellige opsamlingssteder, fordi arbejdsgiveren har lejet en bus. Medarbejderne kan efterfølgende overnatte på værelser tilknyttet etablissementet. Arbejdsgiveren afholder en årlig skovtur for medarbejderne. Skovturen afholdes i løbet af en arbejdsdag og foregår i en forlystelsespark. Der afsluttes med middag på en restaurant i forlystelsesparken. Arbejdsgiveren afholder en sommerfest på arbejdspladsen, hvor ægtefæller og børn deltager. Der er arrangeret diverse aktiviteter for både børn og voksne, og der er bestilt mad udefra. En virksomhed, hvor medarbejderne er spredt ud over landet til daglig, samles til en stor årlig firmafest, der inkluderer overnatning. Festen afholdes på et konferencecenter, og der er middag for medarbejderne om aftenen og morgenmad om morgenen. 2.11 Fratrædelsesgodtgørelse Godtgørelse, der udbetales i anledning af og i forbindelse med en medarbejders fratrædelse, og som ikke træder i stedet for løn i opsigelsesperioden, beskattes alene, hvis godtgørelsen overstiger en bundgrænse på 8.000 kr. Bundfradraget på 8.000 kr. gælder både beregning af A-skat og AM-bidrag. Ydes fratrædelsesgodtgørelsen som en tingsgave, betales der A-skat af den del af gavens værdi, der overstiger 8.000 kr., men i modsætning til en kontant fratrædelsesgodtgørelse skal der ikke betales AM-bidrag af værdien, medmindre en i forvejen fastlagt fratrædelsesgodtgørelse konverteres til naturalier. Værdien ansættes til købsprisen inklusive moms. Modtager medarbejderen godtgørelsen i stedet for løn i opsigelsesperioden, beskattes hele beløbet som personlig indkomst. En fratrædelsesgodtgørelse kan beskattes enten på udbetalingstidspunktet eller på retserhvervelsestidspunktet. Bliver medarbejderen på arbejdspladsen indtil opsigelsesperiodens udløb, beskattes fratrædelsesgodtgørelsen først på tidspunktet for fratrædelsen. Bliver medarbejderen fritstillet, vil fratrædelsesgodtgørelsen skulle beskattes på udbetalingstidspunktet, dog senest seks måneder efter tidspunktet for retserhvervelsen. Løngoder 2016 Beskatning af personalegoder 14
2.12 Fri befordring mellem hjem og arbejde Betaler arbejdsgiveren for medarbejderens befordring mellem hjem og arbejde, fx i form af et frikort til offentlig transport, skal medarbejderen som udgangspunkt beskattes heraf. Værdien fastsættes til medarbejderens befordringsfradrag for den samme strækning. Undlader medarbejderen at medtage befordringsfradrag på sin selvangivelse, beskattes værdien af den arbejdsgiverbetalte befordring imidlertid ikke. Skattefriheden omfatter ikke et arbejdsgiverbetalt frikort til offentlig transport, som i væsentligt omfang anvendes til anden privat kørsel end kørsel mellem hjem og arbejde. Indgår arbejdsgiverens betaling af befordring mellem hjem og arbejde som en mulighed i forbindelse med en fleksibel lønpakke, bør medarbejderen inden accept heraf beregne værdien af befordringsfradraget, som vedkommende mister, og sammenholde denne med besparelsen ved den arbejdsgiverbetalte befordring. 2.13 Gaver fra arbejdsgiveren Lejlighedsgaver I praksis sker der ikke beskatning af traditionelle lejlighedsgaver som fødselsdags-, bryllups- og sølvbryllupsgaver e.l., hvis der er tale om gaver, hvis værdi ikke overstiger et niveau, der må anses for normalt eller naturligt for en sådan gave. Sådanne gaver medregnes ikke ved opgørelsen af, om bagatelgrænsen på 1.100 kr. (2016) for mindre personalegoder er overskredet. Jule- og nytårsgaver En gave fra arbejdsgiveren til medarbejdere i anledning af jul eller nytår er ikke skattepligtig, hvis der er tale om en tingsgave, og gavens markedsværdi ikke overstiger 800 kr. (2016) inklusive moms. Består gaven af kontanter eller gavekort, skal medarbejderen dog beskattes, selv om værdien er under 800 kr. Gavekort udstedt til specifikke naturalier kan dog i særlige tilfælde anses for en tingsgave og dermed være skattefri. Værdien af julegaver indgår i beregningen af, om bagatelgrænsen for mindre personalegoder er overskredet. Julegaver, hvis værdi ikke overstiger 800 kr., beskattes dog ikke, selv om medarbejderen i årets løb har modtaget goder og julegaver til en samlet værdi, der overstiger 1.100 kr. (2016). Eksempel 1 Medarbejderen har fået en julegave til en værdi af 800 kr. og mindre goder i løbet af året til en samlet værdi af 300 kr. Den samlede værdi af gaverne overstiger ikke 1.100 kr., og der er derfor ikke noget beløb for medarbejderen at selvangive. Eksempel 2 Medarbejderen har fået en julegave til en værdi af 800 kr. og mindre goder i løbet af året til en værdi af 500 kr. Den samlede værdi af gaverne overstiger 1.100 kr. Julegavens værdi er ikke skattepligtig, men værdien af de øvrige goder er skattepligtige for medarbejderen, der skal selvangive 500 kr. som B-indkomst. Løngoder 2016 Beskatning af personalegoder 15
2.14 Helårsbolig En medarbejder skal beskattes, hvis arbejdsgiveren som en del af aflønningen stiller en helårsbolig til rådighed for medarbejderen. Beskatningens størrelse afhænger af, om der er tale om en hovedaktionær, en medarbejder med væsentlig indflydelse på egen løn eller øvrige medarbejdere. Betaler medarbejderen af beskattede midler et beløb for rådigheden til arbejdsgiveren inden indkomstårets udløb, reduceres den skattepligtige værdi af fri helårsbolig med beløbet. Helårsbolig hovedaktionær m.fl. Værdi af fri helårsbolig for hovedaktionærer m.fl. med bestemmende indflydelse på egen aflønningsform er 5 % af et særligt beregningsgrundlag. Det særlige beregningsgrundlag udgør det største beløb af: Ejendomsværdien pr. 1. oktober året før indkomståret eller Den kontante anskaffelsessum med tillæg af forbedringer, der er sket efter anskaffelsen, men inden 1. januar i det pågældende indkomstår. Hertil skal lægges 1 % af den del af beregningsgrundlaget for ejendomsværdiskatten, der ikke overstiger 3.040.000 kr. og 3 % af resten. Eventuel egenbetaling fragår i den skattepligtige værdi. Hvis arbejdsgiveren/selskabet særskilt betaler ejendomsskatter eller øvrige udgifter, for eksempel til varme, renovation, vand, el, rengøring, gartner, fællesantenne o.l., beskattes disse særskilt. Reglerne gælder, uanset om det er hovedaktionæren selv eller en nærtstående person, der har helårsboligen til rådighed. Selskabet skal indberette værdien, og den vil fremgå af felt 12 i selvangivelsen. Det gælder også, hvis man er hovedaktionær/-anpartshaver uden at være ansat. Eventuel egenbetaling fragår i den skattepligtige værdi. Der gælder dog særlige regler for fri helårsbolig, hvis der ifølge lovgivningen er bopælspligt på ejendommen. Det gælder for eksempel visse landbrugsejendomme. I den situation skal man beskattes af markedslejen. Ovennævnte regler gælder alene, hvis arbejdsgiveren ejer boligen. Hvis arbejdsgiveren lejer en bolig og stiller den til rådighed for en hovedaktionær eller en medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, skal denne beskattes af markedslejen, dvs. den leje, som arbejdsgiveren betaler for boligen. Løngoder 2016 Beskatning af personalegoder 16
Direktører er som udgangspunkt omfattet af ovennævnte regler. Flere afgørelser har dog vist, at det ikke er nok bare at være direktør af navn for at være omfattet af reglerne. Det afgørende er, om direktøren har afgørende indflydelse på egen aflønningsform. Har direktøren således ud fra en konkret vurdering ingen væsentlig indflydelse på sin aflønningsform, vil direktøren kunne få stillet en fri bolig til rådighed og blive beskattet ligesom øvrige medarbejdere, jf. afsnittet Helårsbolig øvrige medarbejdere nedenfor. Helårsbolig øvrige medarbejdere For øvrige medarbejdere, der helt eller delvist får stillet en fri bolig til rådighed af arbejdsgiveren, sker beskatningen på baggrund af boligens markedsleje. Medarbejderen skal beskattes af forskellen mellem markedslejen og en eventuelt betalt leje. Hvis boligen er ejet af arbejdsgiver, skal markedslejen findes ved et skøn over udlejningsværdien. Det samme gælder, hvis arbejdsgiver lejer boligen af en ikke-uafhængig part. Hvis der er en bopæls- og fraflytningspligt tilknyttet boligen, gives der et nedslag på 30 %. Hvis der alene er en fraflytningspligt, udgør nedslaget 10 %. Hvis arbejdsgiveren ud over den fri bolig også betaler for udgifter, der normalt afholdes af lejeren, fx el, varme m.v., forhøjes værdien af fri bolig med disse udgifter. 2.15 Hjemme-pc En arbejdsgiverbetalt hjemme-pc inklusive sædvanligt tilbehør beskattes ikke, hvis pc en er stillet til rådighed for medarbejderen til brug for arbejdet. Skattefritagelsen gælder både bærbare og stationære pc er. En pc, der stilles til medarbejderens rådighed via en bruttolønsordning, er ikke omfattet af skattefritagelsen. Medarbejderen skal i disse tilfælde beskattes af 50 % af udstyrets nypris i samtlige de år, hvor udstyret er stillet til rådighed. 2.16 Indkøbsordninger Indgår arbejdsgiveren aftaler med andre virksomheder om rabat ved medarbejderens køb af forskellige varer og tjenesteydelser, medfører dette som udgangspunkt ikke nogen skattemæssige konsekvenser for hverken arbejdsgiveren eller medarbejderen. Det er en forudsætning, at medarbejderne ville kunne opnå tilsvarende rabatter gennem en indkøbsforening e.l. Indkøb fra virksomhedens kontraktparter I forbindelse med en virksomheds indkøb kan virksomhedens kontraktparter udbyde produkter til særligt favorable priser til virksomhedens ansatte. En sådan rabatmulighed for de ansatte anses for led i ansættelsesforholdet og er dermed et personalegode. Løngoder 2016 Beskatning af personalegoder 17
Er den favorable pris resultatet af en indirekte betaling fra arbejdsgiveren, bliver en medarbejder, der benytter tilbuddet, skattepligtig af godets markedsværdi med fradrag af det, som medarbejderen har betalt for godet. Hvis den favorable pris svarer til, hvad medarbejderne ville kunne opnå på det fri marked, fx gennem en forbrugs- eller personaleforening, bliver medarbejdere, der benytter sig af tilbuddet, ikke skattepligtige af den økonomiske fordel. Indkøb af virksomhedens egne produkter Produkter, som arbejdsgiveren sælger som led i sin virksomhed, kan udbydes til salg til særligt favorable priser til virksomhedens ansatte. Ligesom ved salg af produkter fra virksomhedens kontraktparter er der tale om et personalegode. Hvis rabatten på det konkrete produkt ikke overstiger arbejdsgiverens avance, bliver en medarbejder, der benytter sig af tilbuddet, ikke skattepligtig af den økonomiske fordel. 2.17 Internet Arbejdsgiverbetalt internet beskattes ikke, hvis medarbejderen via forbindelsen har adgang til arbejdsgiverens netværk. Skattefriheden er betinget af, at medarbejderen har adgang til stort set de samme dokumenter og funktioner som på arbejdspladsen. Er der ikke adgang til arbejdsgiverens netværk, beskattes medarbejderen efter reglerne om fri telefon af 2.700 kr. årligt (2016), jf. afsnit 2.33 om beskatning af fri telefon. En medarbejder, der både har frit internet og fri telefon, beskattes samlet af 2.700 kr. årligt, dvs. kun med satsen én gang. 2.18 Jubilæumsgratiale Gratialer i anledning af arbejdsgiverens eller medarbejderens jubilæum beskattes som udgangspunkt på samme måde som løn. Ved jubilæer, hvor medarbejderen har været ansat i virksomheden i 25, 35 eller flere år deleligt med tallet 5, gives et skattefrit bundfradrag på 8.000 kr. Det er en betingelse, at udbetalingen sker én gang og ikke løbende. A-skat og AM- bidrag beregnes af den del af gratialet, der overstiger bundfradraget på 8.000 kr. Gratiale og gavekort i forbindelse med 5, 10, 15, 20 og 30 års ansættelse omfattes således ikke af den gunstige beskatning. Reglerne om den mere lempelige beskatning kan anvendes ved jubilæumsgratialer, der udbetales i anledning af virksomhedens beståen i 25 år eller i et antal år deleligt med 25. Det er i den forbindelse en betingelse, at arbejdsgiveren udbetaler gratiale til alle medarbejdere, også deltidsansatte. For deltidsansatte skal størrelsen af gratialet dog nedsættes forholdsmæssigt med udgangspunkt i antal arbejdstimer om ugen. Ydes jubilæumsgratialet som en tingsgave, betales der A-skat af den del af gavens værdi, der overstiger 8.000 kr. Værdien ansættes til købspris inklusive moms. Løngoder 2016 Beskatning af personalegoder 18
2.19 Kantineordninger Medarbejdere, der får gratis mad via en kantineordning hos arbejdsgiveren, er skattepligtige af værdien heraf. Værdien ansættes skønsmæssigt med udgangspunkt i markedsværdien til et beløb svarende til det sparede privatforbrug. Arbejdsgiver skal foretage indberetning af værdien. Som udgangspunkt skal medarbejderens egenbetaling svare til madens kostpris (variable omkostninger), for at beskatning undgås. Ud fra dette er det vanskeligt for arbejdsgiveren at afgøre, hvornår der skal indberettes kantinegoder til SKAT. SKAT har derfor fastlagt vejledende værdier for medarbejderes egenbetaling til kantineordninger. Hvis kantinen serverer almindelig gængs standardmad og -drikke, er det SKATs opfattelse, at godet ikke har en væsentlig værdi, forudsat at der ikke er en væsentlig difference imellem kostprisen og salgsprisen, og der skal ikke ske beskatning af medarbejderen eller indberetning til SKAT, hvis medarbejderen betaler 15 kr. pr. måltid uden drikkevarer eller 20 kr. pr. måltid inklusive drikkevarer. Et standardmåltid består ifølge SKAT typisk af fx tre almindelige stykker smørrebrød eller en varm eller lun ret. Medarbejderne er også omfattet af de vejledende satser, hvis de betaler et fast månedligt beløb for maden i stedet for at betale dagligt. Den månedlige betaling kan reduceres med et beløb svarende til dokumenterede fraværsdage, sådan at medarbejderen kun betaler for det antal måltider, denne har fået i løbet af måneden. Stiller arbejdsgiveren luksusbetonet mad til rådighed, eller er der en væsentlig difference mellem kostpris og egenbetalingen, beskattes medarbejderen af markedsværdien fratrukket en eventuel egenbetaling. Ansatte, der er omfattet af Skatterådets anvisning om normalværdien af fri kost og logi (bl.a. køkken- og serveringspersonale), skal beskattes af et standard beløb på 40 kr. pr. dag for et måltid mad. Værdien er A-indkomst- og AM- bidragspligtig. Hvis sådanne medarbejdere betaler for kantinemaden i en alminde lig kantineordning på lige fod med andre medarbejdere, er de omfattet af de ovenfor nævnte vejledende værdier på hhv. 15 kr. og 20 kr. Gratis kaffe, te, vand og frugt, der stilles til rådighed for medarbejderne på arbejdspladsen som en del af den almindelige personalepleje, medfører ingen beskatning. 2.20 Kreditkort Får en medarbejder stillet et kreditkort til rådighed for betaling af erhvervsmæssige udgifter i forbindelse med udførelsen af arbejdet, beskattes kortet ikke. Udstedes der kreditkort til betaling af såvel erhvervsmæssige udgifter som private indkøb, er medarbejderen som udgangspunkt skattepligtig af det årlige kortgebyr. Kortgebyret omfattes dog af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder, og i realiteten vil kortgebyret derfor være skattefrit, medmindre bagatelgrænsen på 5.800 kr. (2016) samlet set overskrides. Hvis kreditkortet ikke bliver brugt til betaling af erhvervsmæssige udgifter, er kortet omfattet af bagatelgrænsen for mindre personalegoder på i alt 1.100 kr. (2016), og der vil derfor i praksis ikke ske beskatning, hvis bagatelgrænsen samlet set ikke overskrides. Refunderer arbejdsgiveren medarbejderens udgifter til udstedelse eller fornyelse af et kreditkort, som også bruges privat, er der tale om et tillæg til lønnen, der er A-indkomst. Løngoder 2016 Beskatning af personalegoder 19
2.21 Kørselsgodtgørelse/tilskud til bil Får medarbejderen et gratis benzinkort til brug for indkøb af benzin til en privat bil, eller udbetaler arbejdsgiveren et fast månedligt beløb til dækning af medarbejderens kørselsudgifter, skal medarbejderen beskattes af benzinkøbet eller det faste kørselstilskud som løn. En medarbejder, der anvender sin private bil til erhvervsmæssig kørsel, kan, hvis visse betingelser opfyldes, få udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse for den erhvervsmæssige kørsel med 3,63 kr. pr. kilometer for kørsel op til 20.000 kilometer årligt og 1,99 kr. for kørsel herudover (2016-satser). 2.22 Medie- og radiolicens Får en medarbejder sin medie- eller radiolicens betalt af arbejdsgiveren, vil medarbejderen som udgangspunkt være skattepligtig af værdien. Den skattepligtige værdi er det beløb, som medarbejderen selv skulle betale i licens. Arbejdsgiveren har oplysningspligt. Tv-pakker Tilsvarende er arbejdsgiverens betaling af abonnementsudgifter til betalingskanaler skattepligtig for medarbejderen. Indgår kanalerne som en del af et arbejdsgiverbetalt bredbånd, kan arbejdsgiverens betaling af kanalerne være omfattet af reglerne om fri telefon m.v. Dette gælder dog kun, hvis tv-kanalerne kan anses for at være en integreret og sædvanlig del af abonnementet, og hvis tv-kanalerne ikke kan udskilles fra abonnementet på bredbånd. Tv-programpakker, der ikke kan anses for en sædvanlig del af abonnementet, og som er af en væsentlig værdi, skal værdiansættes til markedspris. 2.23 Motionsarrangementer Betaler arbejdsgiveren for medarbejderes deltagelse i et motionsløb e.l., kan dette være skattefrit for medarbejderne som et skovtursarrangement/firmaarrangement. Det er dog en forudsætning, at motionsløbet henvender sig til en bred kreds af medarbejdere, og at alle medarbejdere som udgangspunkt skal have mulighed for at deltage uden (omfattende) forudgående træning. Arbejdsgiverens udgift skal endvidere have et naturligt omfang i forhold til arrangementets art og størrelse. Der kan fx være tale om betaling af deltagergebyr, en t-shirt, der skal bæres under arrangementet, leje af et skovturstelt, hvor medarbejderne kan samles og forplejning i forbindelse med arrangementet. Som eksempel er arbejdsgivers betaling af medarbejderes deltagelse i DHL-stafetten af SKAT godkendt som skattefrit efter reglerne for firmaarrangementer m.v. Et arbejdsgiverbetalt deltagergebyr kan i andre tilfælde være omfattet af bagatelgrænsen for mindre personalegoder (1.100 kr. i 2016) Et 3-dages motionscykelløb med betalt forplejning, overnatning og deltagergebyrer blev i en konkret afgørelse ikke anset for skattefrit for deltagerne efter reglerne om firmaarrangementer eller omfattet af bagatelgrænsen. Medarbejderne var endvidere skattepligtige af den tildelte cykel samt af cykeltøj og andet tilbehør. Løngoder 2016 Beskatning af personalegoder 20
2.24 Parkering Stiller arbejdsgiveren en parkeringsplads til rådighed for medarbejderen i tilknytning til arbejdspladsen, bliver medarbejderen ikke beskattet af værdien heraf. Hvis medarbejderen på grund af arbejdet parkerer ved et andet arbejdssted end det normale arbejdssted, kan arbejdsgiveren betale eller refundere udgift til parkering uden beskatning af medarbejderen. Dette gælder, uanset om der samtidig ydes skattefri befordringsgodtgørelse for kørslen til dette arbejdssted. Betaler arbejdsgiveren derimod for en parkeringsplads ved medarbejderens bopæl, skal værdien heraf beskattes hos medarbejderen, da godet anses for sparet privatforbrug. 2.25 Personaleforening En arbejdsgivers bidrag til en personaleforening på arbejdspladsen beskattes ikke ved medarbejderne, hvis der er tale om: En reel forening og Arbejdsgiveren ikke har en direkte, væsentlig indflydelse på foreningen Reel forening For at der er tale om en reel forening, skal foreningens overordnede formål være af ideel karakter, og foreningen skal have vedtægter og styres af normale foreningsorganer. Derudover skal aktiviteterne i foreningen afholdes som led i foreningens virke og i overensstemmelse med formålet efter vedtægterne. Samtidig må formålet med foreningen ikke være at skaffe medlemmerne en økonomisk gevinst. En forening er i øvrigt kendetegnet ved normalt at have mange deltagere, at optagelse sker efter objektive kriterier, at deltagerkredsen skifter, og at det enkelte medlem kun hæfter med sit indskud og ikke har noget krav på nogen del af foreningens formue ved udtræden. Direkte væsentlig indflydelse Efter praksis har en arbejdsgiver normalt ikke en direkte, væsentlig indflydelse på foreningen, hvis arbejdsgiverens tilskud for alle de foreninger, der ydes tilskud til, sammenlagt årligt udgør maksimalt 1.500 kr. pr. medarbejder, og medarbejderens egenbetaling samtidig udgør et tilsvarende beløb. Arbejdsgiverens tilskud på 1.500 kr. udgør formentlig ikke en absolut grænse. Løngoder 2016 Beskatning af personalegoder 21
Det er ikke en betingelse, at medarbejdernes egenbetaling er fuldstændig tilsvarende arbejdsgiverens tilskud pr. medarbejder. En stor forskel mellem egenbetalingen og tilskuddet vil dog kunne føre til, at arbejdsgiveren anses for at have en direkte, væsentlig indflydelse. Dette kan endda gøre sig gældende, selv om arbejdsgiverens tilskud er lavere end 1.500 kr., hvis medarbejderen eksempelvis slet ikke bidrager med et kontingent. Arbejdsgiveren må derudover ikke have anden væsentlig indflydelse på foreningen, dvs. kunne bestemme, hvilke arrangementer der skal afholdes, eller alene bidrage til en bestemt aktivitet i foreningen. Er dette tilfældet, skal arbejdsgiverens indflydelse vurderes i forhold til denne bestemte aktivitet. Arbejdsgiver har ikke direkte væsentlig indflydelse i foreningen Når arbejdsgiveren ikke anses for at have en direkte væsentlig indflydelse, vil de aktiviteter, der foregår i personaleforeningen, være arbejdsgiveren uvedkommende, hvilket igen indebærer, at aktiviteterne som udgangspunkt ikke har skatte mæssige konsekvenser for medarbejderne. Arbejdsgiver har direkte væsentlig indflydelse i foreningen Når arbejdsgiveren anses for at have en direkte væsentlig indflydelse, vil de aktiviteter, der foregår i personaleforeningen, anses for at komme direkte fra arbejdsgiveren. Det betyder, at der her skal foretages en vurdering af de enkelte aktiviteter for at bedømme, om nogle af dem er skattepligtige eller fritaget for skattepligt. Er aktiviteten ikke fritaget for skattepligt, er arbejdsgiver forpligtet til at foretage indberetning til SKAT, da aktiviteten anses for at komme direkte fra arbejdsgiver. En aktivitet kan være skattefritaget i følgende tilfælde: Aktivitetens skattepligtige værdi er under 1.100 kr. (2016) (den skattefrie bagatelgrænse for mindre personalegoder) Aktiviteten anses for et skattefrit firmaarrangement Aktiviteten anses for skattefri personalepleje Firmaarrangementer Firmaarrangementer (eksempelvis firmaskovtur eller personalefest) er skattefrie for medarbejderne, hvis arrangementet er af et rimeligt omfang og en rimelig varighed. Personalepleje Almindelig personalepleje er skattefri for medarbejderne og er oftest af mindre værdi. Der er typisk tale om goder, der er stillet til rådighed på arbejdspladsen for alle, fx motionsrum, vinsmagning m.v. Særligt om udlodning af kunstværker i en kunstforening SKAT præciserer i et styresignal, at kunstværker, der udloddes fra en kunstforening, vil være skattepligtige for medlemmerne, uanset om arbejdsgiveren har en direkte væsentlig indflydelse i foreningen eller ej. Løngoder 2016 Beskatning af personalegoder 22
Har arbejdsgiveren ikke en direkte væsentlig indflydelse i kunstforeningen, skal medarbejderen selv medregne værdien af det vundne kunstværk på selvangivelsen, fratrukket egenbetaling (årets kontingent). Værdien af kunstværket er den subjektive værdi, dvs. den værdi, kunstværket har for den pågældende medarbejder. Har arbejdsgiveren derimod en direkte væsentlig indflydelse i kunstforeningen, anses kunstværket for at komme direkte fra arbejdsgiveren, og det vil her være arbejdsgiveren, der skal indberette værdien af kunstværket. Værdien af kunstværket er markedsværdien, dvs. den pris, der er betalt for kunstværket. 2.26 Personalelån Yder arbejdsgiveren et personalelån til en medarbejder, vil medarbejderen alene skulle beskattes, hvis renten på lånet er lavere end den rente, der kan opnås på almindelige markedsvilkår. Medarbejderen beskattes af den herved opnåede fordel, men opnår et tilsvarende rentefradrag. I praksis fastsættes markedsrenten som referencerenten (svarende til den tidligere mindsterente). Den skattepligtige værdi for medarbejderen udgør derfor som udgangspunkt forskellen mellem referencerenten og den betalte rente. Særligt for medarbejdere i finanssektoren gælder, at de kun beskattes, hvis lånet er ydet til en lavere rente end arbejdsgiverens omkostninger i forbindelse med lånet. Dette gælder, uanset om renten herved er lavere end referencerenten. Det bemærkes, at i den situation, hvor lånet optages gennem arbejdsgiveren, er betingelsen for at være omfattet af de gunstige regler om personalelån, at arbejdsgiveren tillige hæfter for lånet. Dette medfører, at arbejdsgiveren ikke blot kan formidle lånet og yde et tilskud til udgiften for at nedbringe den renteudgift, medarbejderen ellers skulle have betalt, da der i en sådan situation vil være tale om et skattepligtigt løntilskud. Vælger arbejdsgiveren på et tidspunkt at eftergive gælden, skal medarbejderen beskattes af det eftergivne beløb som almindelig lønindkomst. 2.27 Rejser Ved beskatning af rejser skelnes mellem forretningsrejser, studierejser, ferierejser, kombinerede rejser og belønningsrejser. Forretningsrejser En medarbejder er ikke skattepligtig af en forretningsrejse. En ægtefælles deltagelse i rejsen vil kun være skattefri, hvis ægtefællens deltagelse er klart forretningsmæssigt begrundet. Er ægtefællens deltagelse i rejsen ikke klart forretningsmæssigt begrundet, skal beskatning af ægtefællens deltagelse ske ved medarbejderen. Studierejser Deltagelse i en studierejse, der primært tilgodeser arbejdsgiverens interesser, medfører ikke beskatning af medarbejderen, uanset rejsens generelle karakter eller den turistmæssige værdi for medarbejderen. Det er i den forbindelse et krav, at rejsens studiemæssige element er relevant for virksomheden. Er dette ikke tilfældet, eller er det studiemæssige element ubetydeligt i forhold til det turistmæssige, skal medarbejderen beskattes af de afholdte udgifter. Spørgsmålet om, hvorvidt rejsen primært har været afholdt i virksomhedens interesse, afgøres ud fra en konkret samlet bedømmelse af rejsens indhold ved fx at gennemgå rejse-/undervisningsprogrammet. Løngoder 2016 Beskatning af personalegoder 23
Ferierejser Ved rene ferierejser, som arbejdsgiveren betaler for medarbejderen, og som ikke har direkte sammenhæng med virksomhedens aktiviteter, skal medarbejderen beskattes af rejsens markedsværdi. Det samme gælder, hvis arbejdsgiveren betaler rejseudgifterne for en ledsager, ægtefælle eller et familiemedlem. Medarbejderen beskattes af den samlede markedsværdi. Kombinerede rejser (forretningsrejse/ferie) bagatelgrænsen Hvis medarbejderen vælger at afholde ferie i forbindelse med en i øvrigt ikke-skattepligtig forretningsrejse, skal medarbejderen beskattes af det sparede privatforbrug. Hvis arbejdsgiveren betaler for et ekstra ophold, fx hotelovernatninger e.l., er denne udgift et personalegode, med mindre værdien heraf kan omfattes af bagatelgrænsen for mindre personalegoder (1.100 kr. i 2016). Belønningsrejser Belønningsrejser til medarbejderne, herunder til eventuelle ægtefæller, skal beskattes hos medarbejderen. Får medarbejderen udbetalt et kontant beløb til dækning af ferierejsen, eller refunderes denne efter regning, skal der indeholdes A-skat og AM-bidrag. 2.28 Skærmbriller Udgiften til skærmbriller er som udgangspunkt en privat udgift, og arbejdsgiverens betaling heraf er derfor normalt skattepligtig for medarbejderen. Hvis skærmbrillerne udelukkende anvendes i forbindelse med arbejdet og er arbejdsgiverens ejendom, skal der dog ikke ske beskatning, da skærmbrillerne i så fald må anses for et nødvendigt arbejdsredskab for medarbejderen. 2.29 Sommerbolig Hvis medarbejderen låner/lejer en feriebolig af sin arbejdsgiver, uden at der sker fuld betaling herfor, foreligger der et skattepligtigt personalegode. Ferieboligen kan eksempelvis være et sommerhus, en fjeldhytte eller en ferielejlighed. En erhvervslejlighed, der stilles til rådighed for en medarbejder i en kortere periode som sommerbolig/fritidsbolig, skal også beskattes efter reglerne om sommerbolig. På samme måde som for en helårsbolig er der forskel på beskatningen, afhængig af om der er tale om en hovedaktionær, en medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform eller andre ansatte. En eventuel egenbetaling fra medarbejderen inden indkomstårets udløb fragår i den skattepligtige værdi. Sommerbolig almindelige medarbejdere En almindelig ansat, der har rådighed over en arbejdsgivers sommerbolig, beskattes alene af den faktiske benyttelse af boligen. Det betyder således, at hvis boligen fx kun anvendes én uge om året, beskattes medarbejderen alene af benyttelsen i én uge. Anvendes boligen mindre end en uge, foretages en forholdsmæssig fordeling af den skattepligtige værdi, men således at der sker en værdiansættelse for mindst et døgn. Den skattepligtige værdi udgør 0,5 % pr. uge af den offentliggjorte ejendomsvurde ring pr. 1. oktober året før brugsåret for ugerne 22-34 og 0,25 % pr. uge for de resterende af årets uger. For en ejendom beliggende uden for Danmark er den skattepligtige værdi 0,5 %/0,25 % af en sammenlignelig udenlandsk ejendomsværdi. Findes en sådan ikke, skal den skattepligtige værdi fastsættes ud fra et skøn over ejendommens Løngoder 2016 Beskatning af personalegoder 24
værdi pr. 1. oktober i året før brugsåret med udgangspunkt i reglerne for beregning af en ejendomsværdi til brug for ejendomsværdiskat. Hvis den ansatte selv betaler et beløb til fx forbrug af vand og el eller en leje, skal den skattepligtige værdi nedsættes med det samme beløb. Det er en forudsætning for beskatning som et personalegode, at det er arbejdsgiveren, der stiller ferieboligen til rådighed. Hvis arbejdsgiveren har en væsentlig direkte indflydelse på en feriefond eller en forening, der stiller fritidsboligen til rådighed, sidestilles dette med, at ferieboligen er stillet til rådighed af arbejdsgiveren. Arbejdsgiveren har pligt til at indberette den skattepligtige værdi. Sommerbolig hovedaktionær m.fl. Ejer arbejdsgiveren en sommerbolig, der stilles til rådighed for en hovedaktionær eller en medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, er der en formodning om, at sommerboligen står til rådighed for privat benyttelse hele året. Dette medfører, at hovedaktionæren og medarbejderen med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform som udgangspunkt beskattes af fri sommerbolig for hele året. Sommerboligen værdiansættes på samme måde som for almindligt ansatte, se ovenfor. Har boligen været udlejet til andre, nedsættes værdien for de dage/uger, hvor boligen ikke har været til rådighed. Dette gælder dog ikke, hvis boligen har været udlejet til en nærtstående til hovedaktionæren/medarbejderen med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform. Stilles sommerboligen til rådighed for flere hovedaktionærer eller medarbejdere med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, fordeles den skattemæssige værdi ligeligt mellem disse. Dette gælder uanset den indbyrdes fordeling af anvendelsen. Anvendes sommerboligen som en personalesommerbolig, dvs. at alle medarbejdere kan bruge sommerhuset i en vis periode på mindst 13 uger (hvoraf 8 uger skal ligge i ugerne 22-34), vil hovedaktionærens beskatning kunne nedsættes, og beskatningen skal foretages som for almindelige ansatte, nemlig efter forbrug. 2.30 Sponsorbilletter fribilletter Hvis arbejdsgiveren er sponsor for et sportsligt eller kulturelt arrangement, kan arbejdsgiveren skattefrit give medarbejderne fribilletter til arrangementet. Det er en betingelse for skattefriheden, at sponsorbilletterne ikke udgør hovedydelsen for sponsoratet, men at hovedydelsen er en reklameydelse. Skattefriheden omfatter også bespisning i forbindelse med en sponsorbillet, men omfatter ikke transportudgifter. Sæsonkort eller årskort, som arbejdsgiveren modtager i forbindelse med sponsoratet, ligestilles med fribilletter og omfattes derfor også af skattefriheden. Skattefriheden for sponsorbilletter gælder kun ansatte ved den arbejdsgiver, der har ydet sponsoratet til det pågældende arrangement. Er sponsorselskabet en del af en koncern, gælder skattefriheden ikke for ansatte i koncernens øvrige selskaber. Løngoder 2016 Beskatning af personalegoder 25
Værdien af fribilletter til medarbejderne, som opfylder betingelserne for skattefrihed som sponsorbilletter, skal ikke medregnes i bagatelgrænsen for mindre personalegoder (1.100 kr. i 2016). Fribilletter, der ikke opfylder de nævnte betingelser, kan alligevel være skattefrie for medarbejderen, hvis billetternes værdi sammen med eventuelle andre goder ikke overstiger bagatelgrænsen for mindre personale goder på 1.100 kr. (2016). Se nærmere om den skattefrie bagatelgrænse for mindre personalegoder i afsnit 1.4. 2.31 Sundhedsbehandling, alkohol- og rygeafvænning Arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser er som udgangspunkt skattepligtige for medarbejderne. Visse sundhedsydelser, fx misbrugsbehandling og behandling af arbejdsskader, er dog undtaget fra skattepligten. Arbejdsgiverbetalt behandling/forebyggelse (ikke arbejdsrelateret) Arbejdsgiverbetalt behandling af en medarbejder ved sygdom eller ulykke, herunder behandling af psykiske lidelser hos en psykolog eller psykiater eller behandling hos en kiropraktor, er skattepligtig for medarbejderen, hvis der ikke er tale om behandling/forebyggelse af arbejdsrelaterede skader. Tilsvarende gælder sygdomsforebyggende behandlinger og forsikringer, der dækker de pågældende behandlinger. Det er uden betydning, om arbejdsgiveren betaler udgifterne direkte, ved refusion eller via en sundhedsforsikring. For så vidt angår sundhedsforsikringer, er det selve præmien, der er skattepligtig for medarbejderen, mens de behandlinger, som forsikringen dækker, er skatte frie for medarbejderen. Tegner arbejdsgiveren en sundhedsforsikring, der dækker sundhedsydelser generelt, vil der være skattefrihed for den del af præmien, der kan henføres til skattefrie sundhedsydelser, mens den resterende del er skattepligtig for medarbejderen. Arbejdsgiverbetalte sundhedsudgifter er undtaget fra bagatelgrænsen for mindre personalegoder på 1.100 kr. (2016). Ydelserne er derfor ikke skattefrie, selv om værdien heraf sammen med værdien af andre goder fra arbejdsgiveren ikke overstiger 1.100 kr. Arbejdsgiverbetalt behandling eller forebyggelse af skader (arbejdsrelaterede) Arbejdsgivers betaling for behandling eller forebyggelse af arbejdsrelaterede skader og sygdomme er skattefri for medarbejderen. Det er en betingelse for skattefriheden, at der er en konkret arbejdsmæssig begrundelse for arbejdsgiverens betaling af sundhedsudgiften. Arbejdsgiverbetalt behandling af stress anses som udgangspunkt for at være betaling af en privat udgift, der er skattepligtig for medarbejderen. Hvis det konkret kan påvises, at stress er opstået som følge af arbejdet, kan behandling være skattefri for medarbejderen som behandling og forebyggelse af arbejdsrelateret sygdom. Løngoder 2016 Beskatning af personalegoder 26
Arbejdsgiverbetalt behandling af misbrug Arbejdsgiverbetalt behandling af medarbejderens misbrug af medicin, alkohol, andre rusmidler eller rygeafvænning er skattefri, hvis udgiften afholdes som led i virksomhedens generelle personalepolitik for alle virksomhedens medarbejdere. Det er dog muligt at begrænse medarbejderkredsen efter anciennitet og antal arbejdstimer. Ved behandling af misbrug af medicin, alkohol og andre rusmidler er det endvidere en betingelse for skattefriheden, at der foreligger en skriftlig lægeerklæring om, at medarbejderen har behov for behandlingen. En skriftlig lægeerklæring er ikke nødvendig ved rygeafvænning. 2.32 Syge- og ulykkesforsikring Betaler arbejdsgiveren for en syge- og ulykkesforsikring, der udelukkende dækker i arbejdstiden, er forsikringen ikke skattepligtig for medarbejderen. Dækker forsikringen både arbejdstid og fritid, skelnes der i relation til medarbejderens skattepligt imellem, om forsikringssummen er over eller under 500.000 kr. Hvis forsikringssummen er under 500.000 kr., og forsikringen alene dækker medarbejderen, beskattes denne ikke af arbejdsgiverens præmiebetaling. Overstiger forsikringssummen derimod 500.000 kr., eller dækker forsikringen andre familiemedlemmer, skal præmien opdeles i en fritidsrelateret del og en arbejdstidsrelateret del. Den del af præmien, der vedrører dækning i arbejdstiden, er skattefri for medarbejderen, mens den del, der vedrører dækning i fritiden, er skattepligtig for medarbejderen. Forsikringsselskabet vil normalt opdele præmien. Er forsikringspræmien ikke opdelt, gælder i praksis den formodningsregel, at 50 % af præmien vedrører arbejdstid og 50 % af præmien vedrører fritid. 2.33 Telefon Medarbejdere, der af arbejdsgiveren får stillet en telefon til rådighed for privat brug, beskattes af 2.700 kr. årligt (2016). Har en medarbejder kun fri telefon til rådighed en del af året, beskattes medarbejderen af et forholdsmæssig beløb svarende til antallet af måneder, hvor medarbejderen har fri telefon til rådighed, dvs. med 225 kr. pr. måned Ægtefæller, der begge har fri telefon, får ved skatteberegningen på årsopgørelsen det skattepligtige beløb reduceret med 25 % for hver ægtefælle. Det er en betingelse for opnåelse af ægtefællerabat, at ægtefællernes samlede skattepligtige værdi af fri telefon, herunder internet, udgør mindst 3.500 kr. årligt (2016). Rabatten beregnes automatisk af SKAT på årsopgørelsen. Ved fri telefon forstås fastnet- og mobiltelefoner, smartphones m.v., hvis hovedfunktion er telefoni. Det er rådigheden over fri telefon, der beskattes. Det er uden betydning, om medarbejderen rent faktisk anvender telefonen privat. I praksis medfører dette, at hvis medarbejderen blot en enkelt gang tager en telefon med hjem på bopælen, er telefonen bragt ind i privatsfæren, og der er en formodning om privat rådighed over telefonen. En arbejdsgiverbetalt fastnettelefon på medarbejderens bopæl vil altid udløse beskatning af fri telefon. Løngoder 2016 Beskatning af personalegoder 27
En arbejdsmobiltelefon, der alene anvendes til erhvervsmæssige opkald, udløser ikke beskatning af fri telefon, selv om mobiltelefonen tages med hjem til bopælen, hvis telefonen er nødvendig for arbejdet, arbejdsgiveren og med arbejderen har indgået en tro og love-erklæring om, at telefonen kun anvendes erhvervsmæssigt, og arbejdsgiveren fører en vis kontrol hermed. Enkeltstående private opkald fra telefonen udløser heller ikke beskatning af medarbejderen. Det har formodningen imod sig, at en telefon, der helt eller delvis finansieres gennem en bruttolønsordning hos medarbejderen, er en arbejdstelefon. En sådan telefon udløser derfor altid beskatning af fri telefon med 2.700 kr. (2016) årligt. Flere af hvert gode Der er grænser for antallet af telefoner, computere og internetforbindelser, som en arbejdsgiver kan stille til rådighed for medarbejderens private benyttelse. Det må afgøres konkret, om der er en reel arbejdsmæssig begrundelse for, at medarbejderen eksempelvis får stillet to telefoner til rådighed: fx at med arbejderen har flere boliger, eller at den ene telefon har begrænset anvendelses mulighed. Er der ikke en reel arbejdsmæssig begrundelse for, at der stilles flere af hvert gode til privat rådighed, skal medarbejderen beskattes af markeds værdien af det yderligere gode. 2.34 Uddannelses- og kursusudgifter Der er skattefrihed for arbejdsgiverens betaling af udgifter til alle typer af erhvervsrelaterede uddannelser og kurser. Der skelnes ikke mellem grund-, efter- eller videreuddannelse. Der kan være tale om korte eller mellemlange videregående uddannelser samt længerevarende videregående uddannelser, der erhverves på universiteter og andre højere uddannelsesinstitutioner. Endvidere er alle typer af efter- og videreuddannelser, som erhverves i tilknytning til ovennævnte, fx diplom- og masteruddannelser, omfattet. Det er uden betydning, om kurset afholdes som et internt eller eksternt kursus. Ligeledes er varigheden af kurset uden betydning. Der er dog ikke skattefrihed for kurser/uddannelser, der udelukkende har privat karakter for medarbejderen. Hvis arbejdsgiveren efter anden lovgivning har pligt til at afholde udgiften, er uddannelsen/kurset skattefri for medarbejderen. Det gælder fx betaling af kørekort for en mekanikerlærling. Arbejdsgiver kan uden beskatning for medarbejderen afholde de udgifter, der er nødvendige for uddannelsen, herunder skole- og deltagerudgifter samt bog- og materialeudgifter. Løngoder 2016 Beskatning af personalegoder 28
Udgifter til kost, logi og småfornødenheder kan dækkes efter standardsatserne for skattefri rejsegodtgørelse i de første 12 måneder af uddannelsen eller efter regning, hvis medarbejderen på grund af afstanden mellem bopælen og uddannelsesstedet ikke har mulighed for at overnatte på bopælen. Arbejdsgiveren kan altid skattefrit dække de faktiske udgifter til kost, når kosten indtages på uddannelsesstedet. I de tilfælde, hvor der er tale om efteruddannelse for medarbejderen, kan arbejdsgiveren endvidere udbetale skattefri befordringsgodtgørelse for kørsel til uddannelsesstedet. Interne eller eksterne kurser, som medarbejderen deltager i på foranledning af arbejdsgiveren og i arbejdsgiverens tjeneste, medfører heller ikke beskatning. Betaler arbejdsgiveren eksempelvis for et eksternt kursus eller konsulentassistance som led i medarbejderens fratrædelse, beskattes medarbejderen ikke, da kurset m.v. forbedrer medarbejderens muligheder for at finde nyt arbejde efterfølgende. Eksterne teambuilding - eller kick-off -arrangementer vil heller ikke være skattepligtige for medarbejderne. 2.35 Vaccination Betaler arbejdsgiveren for vaccination af medarbejderne for at begrænse sygefraværet, udløser det ingen beskatning, hvis vaccinationen ikke er af væsentlig økonomisk værdi og tilbydes alle virksomhedens medarbejdere som led i virksomhedens generelle personalepleje. Det er en betingelse for skattefriheden, at vaccinationen foregår på arbejdspladsen. I andre tilfælde, hvor arbejdsgiveren betaler for vaccination af medarbejderne er udgangspunktet, at vaccinationen er skattepligtig for medarbejderen, men kan dog være omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personale goder, jf. afsnit 1.4, eller bagatelgrænsen for mindre personalegoder, jf. afsnit 1.5. Løngoder 2016 Beskatning af personalegoder 29