Plejehjemmet Åløkkeparken

STS+ Plejehjemmet Åløkkeparken Certificeringsrapport Tilsynet er gennemført den 7. juni 2017 Tilsynskonsulenter: Annette Blynel & Lena Birch Christiansen Socialtilsyn Syd+ Lindevej 5A 5750 Ringe

Rapport vedrørende certificeringsbesøg, den 7. juni 2017 Praktiske oplysninger Tilsynsrapporten indeholder socialtilsynets bedømmelse og vurdering af Åløkkeparken ud fra den certificeringsmodel, som Faaborg-Midtfyn Kommune har vedtaget. Rapporten er blevet til på baggrund af interview, observationer og vurdering af tilsendt og udleveret materiale. Certificeringsrapporten fremsendes til høring vedrørende de faktuelle oplysninger hos plejehjemsleder. Endelig rapport fremsendes til forvaltningen og plejehjemsleder. 1. Stamoplysninger *Tilbuddets navn *Adresse Interviewede Observation Pladser i alt Tilsynsrapporten er udarbejdet af Åløkkevej 4, 5672 Nr. Broby Ledelse: Plejehjemsleder Lise-Lotte Steengaard Medarbejdere: Social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper i gruppe interview. 2 beboere interviewet i egen bolig, og 2 pårørende i gruppeinterview. Observation af de fysiske rammer og deres anvendelse ved rundvisning på fællesarealer og udendørs arealer. Observation af leders og personales tilgang til beboerne under besøget på plejehjemmet, herunder ved frokost sammen med beboerne. 48 boliger incl. 6 aflastningsboliger Tilsynskonsulent Annette Blynél 2. Oplysninger om datakilder Dokumenter - Oplysninger hentet fra hjemmesiden - Leders beskrivelse af sikkerhed, juni 2017 - Leders beskriveles af antal ansatte, fordelt på faglig baggrund og antal kurser i demens - Velkomstfolder til ny beboere samt procedure for indflytning og velkomstsamtale med beboer og pårørende - Beboerblad juni 2017 - Årshjul for aktiviteter samt aktivitetskalender for ugerne 20, 21 og 22 - Beskrivelse om aktiviteter fra OK-Brobyværk - Beskrivelse Åløkkeparkens Venner - Vedtægter for beboerrådet Side 1 af

- 3 referater fra beboerrådsmøde november 2016, februar og maj 2017-2 eksempler på døgnrytmeplaner 3. og vurdering af kvalitet '' på indikatorniveau angivet på følgende skala: 5. i meget høj grad opfyldt. 4. i høj grad opfyldt. 3. i middel grad opfyldt. 2. i lav grad opfyldt. 1 i meget lav grad opfyldt. Kort resume har 48 boliger, hvoraf 6 er aflastningsboliger. Plejehjemmet blev i 2006 ombygget til de nuværende tre huse i to plan. I 2011 blev aflastningsafdelingen moderniseret. Plejehjemmet samarbejder med Åløkkeparkens Venner som bidrager til flere aktiviteter for beboerne, f.eks. musikarrangementer og banko. Plejehjemmet har derudover tilknyttet en mindre gruppe frivillige som bidrager med støtte under aktiviteter på plejehjemmet. Plejehjemmet har et gode fællesarealer og en cafe, hvor lokale ældre borgere fra lokalområdet kan komme og deltage i aktiviteter. Det sker bl.a. via en aktiv pensionistgruppe i OK regi. Den lokale kirke er, i en længere renoveringsperiode, inviteret til at afholde gudstjenester m.v. på plejehjemmet. Plejehjemmet har fokus på den personcentrerede tilgang og tilrettelægger i nogen grad aktiviteterne efter beboernes forskellige ønsker og behov. De pårørende udtrykker ønske om tildeling af flere ressourcer til beboernes individuelle aktiviteter. Plejehjemmet har et ønske om at opnå certificering til demente beboere. Side 2 af

Samlet vurdering vedrørende certificering Almen del Det vurderes, at plejehjemmet Åløkkeparken har fokus på beboernes sikkerhed bl.a. med opsatte sensorer omkring plejehjemmet, som giver beboerne mulighed for en gå tur uden at komme uden for parcellen, og samtidig giver det personalet mulighed for at følge beboeren. Det vurderes, at Åløkkeparken har gavn af samarbejdet med venneforeningen og de frivillige til iværksættelse af aktiviteter for beboerne. Pensionistforeningen fra lokalområdet bruger plejehjemmets cafe til forskellige aktiviteter. Det vurderes, at plejehjemmet har fokus på at arrangere fælles aktiviteter for beboerne, og i den grad det er muligt, en til en aktiviteter. Aktiviteterne tilpasses den enkelte beboers livshistorie og livsstil. Pårørende udtaler tilfredshed med aktiviteterne, men savner mere tid til flere en til en aktiviteter. Det kan konstateres, at plejehjemmet ikke anvender IT-løsninger i form af elektroniske infotavler og it udstyr til opgavestyring i beboernes bolig. Der er opsat sensorer og GPS ordning til overvågning, hvis der er behov herfor. Det vurderes, at plejehjemmet har beskrevet fyldestgørende retningslinjer ved beboernes indflytning og det er via interview med beboere og pårørende bekræftet, at disse er implementeret og følges. Det vurderes, at de fysiske rammer er gode og opdelingen i leve bo miljøer skaber mulighed for at beboerne kan overskue og føle sig trygge i miljøet. Aktiviteterne i det centralt placerede køkken, herunder den daglige madlavning, bidrager i mindre grad til sansestimuleringen af beboerne. De mindre køkkener i bo afdelingerne anvendes til fremstilling af små lune retter og enkelte gange bages et brød. Det vurderes at den personcentrerede tilgang i høj grad er implementeret i plejehjemmet. Der arbejdes ud fra beboerens livshistorie. Det vurderes, at plejehjemmet i nogen grad har de relevante og nødvendige kompetencer for at sikre et kontinuerligt fokus på beboere med demens. Det vurderes, at plejehjemmet har et godt udviklings- og læringsmiljø, med et ledelsesmæssigt fokus på løbende opkvalificering. Den personcentrerede tilgang er godt implementeret. Det vurderes, at leder indgår i relevante netværk med mulighed for faglig sparring, og at koordinationsgruppens mødefrekvens og struktur kan opgraderes. Det er endvidere vurderingen at videndeling gennem E-learning og videokonferencer ikke er implementeret. Det vurderes, at der arbejdes ud fra kommunens generelle retningslinjer vedrørende forebyggelse af utilsigtede hændelser. Specifik del Det vurderes, at plejehjemmet har fokus på sansestimulation af beboerne via den etablerede sansehave. Plejehjemmet er geografisk placeret i smukke grønne omgivelser med en mindre sø, hvilket ligeledes er medvirkende til beboernes sansestimulering. Der er terrasse/altan til alle beboere og en større fælles terrasse/altan ved alle spisestuer. Det vurderes, at plejehjemmet har fokus på at hverdagslivet flytter ind og der inviteres repræsentanter fra lokalområdet ind på centret, f.eks. dagplejere med børn. Den lokale kirke er flyttet ind på plejehjemmet, fordi selve kirken skal renoveres. Der anvendes ikke demensgyngestol, og Touch and Play tavle, til daglig stimulation for beboerne. Side 3 af

Udviklingspunkter Efter certificeringsbesøget kan følgende anbefales: At der videreudvikles på IT løsninger med henblik på opsætning af digitale infotavler, opgaveskærme m.v. i beboernes lejligheder samt videre udvikling af GPS ordningen. At der fortsat er fokus på kompetenceudvikling af personalet i relation til den ønskede efteruddannelse på demens området At der er fortsat fokus på dialog og forventningsafstemning med de pårørende At der er fortsat fokus på muligheden for daglige små aktivitetstiltag for beboerne At der er fokus på anvendelsen af velfærds teknologiske hjælperedskaber, som f.eks. demensgyngestol, Touch and Play tavler m.v. Tema 1 Sikkerhed Tema vurdering Det vurderes, at generelt har fokus på beboernes sikkerhed, med mulighed for tildeling af demensbrik og med opsatte sensorer på plejehjemmets parcel. Plejehjemmet ligger i naturskønne omgivelser og en afdeling har en lukket sansehave, som kan benyttes. Det forudsætter dog at enten pårørende eller personale hjælper beboerne dertil. I forhold til den specifikke del vurderes det, at der er fokus på at motivere beboerne til udelivet, men de aktuelt indskrevne beboeres funktionsniveau er for dårligt til, at beboerne selv kan gøre brug af mulighederne. Almen del 1. Der er etableret en GPS ordning 3 Indikatoren bedømmes opfyldt i middel grad. Det er lagt til grund at leder har oplyst, at der ikke er GPS ordning på plejehjemmet. Baggrunden er at der ikke aktuelt er dørsøgende beboere. En mindre gruppe beboere har en såkaldt demensbrik, som aktiveres via nødkald, hvis beboeren forlader indendørs arealerne. Det er endvidere lagt til grund at medarbejderne oplever lang responstid fra en sensor aktiveres til signalet modtages. Leder og personale understreger at det er vigtigt, at der er frihed til at gå en tur, for de beboere der gerne vil det. Side 4 af

2. Der er etableret optiske røgalarmer Det er lagt til grund at leder oplyser, at der er optiske røgalarmer i alle boliger og fællesarealer. Det er Kristiansdals Boligforening der ejer og administrerer disse. Alarmerne er tilknyttet nettet og sender besked via nødkald. Specifik del 3. Der er etableret usynligt hegn, som alarmerer personalet ved dørsøgende beboere 4. Udeomgivelserne er opbygget på en sådan måde at beboerne motiveres til bevægelse og aktivitet og blive på plejehjemmets grund 5 Indikatoren bedømmes i meget høj grad opfyldt. Det er lagt til grund at leder oplyser, at der er opsat sensorer/demenslinjer rundt om hele plejehjemmet. De beboere som er visiteret til nødkald/demensbrik registreres så snart de går ud af én af hoveddørene. Personalet udtaler, at det giver et godt overblik over, hvor beboerne opholder sig, men at der er forsinkelse på modtagelsen af kaldet. 4 Indikatoren bedømmes i høj grad opfyldt. I vurderingen er der lagt vægt på at udeomgivelserne for en stor dels vedkommende er åbne. I en enkelt afdeling er der en lukket sansehave. Leder oplyser, at de aktuelt indskrevne beboere har et meget dårligt funktionsniveau, og derfor ikke selv kan bevæge sig til sansehaven. Det er nødvendigt at en medarbejder/pårørende eller frivillig hjælper beboeren med det. Plejehjemmet er placeret i naturskønne omgivelser med skov og en å i umiddelbar nærhed. Disse omgivelser benyttes ofte af personalet til ture i det grønne, hvor der drikkes kaffe m.v. Beboerne er desværre ikke selv i stand til at opsøge stederne. Tema 2 Samskabelse Tema vurdering Det vurderes at plejehjemmet Åløkkeparken har fokus på samskabelse med kontakt til frivillige og lokalområdet. Det er endvidere vurderingen at pårørende medinddrages, bl.a. via det eksisterende beboer-pårørenderåd, som mødes 4 x årligt. Der er etableret samarbejde med Åløkkeparkens Venner, som medvirker til aktiviteter ca. 1 x mdl. Derudover er der tilknyttet en gruppe af frivillige som kører tur med beboerne og arrangerer sang og banko. Side 5 af

I forhold til den specifikke del er det oplyst, at den lokale børnehave og dagplejen har legestue på plejehjemmet. Endvidere er den lokale kirke, i en længere periode hvor den skal renoveres, inviteret til at afvikle gudstjenester og andre kirkelige handlinger på plejehjemmet. Almel del 1. Plejehjemmet har formuleret et dokument om, hvordan man inddrager og samarbejder med pårørende 2. De pårørende giver udtryk for at være inddraget i plejehjemmets dagligdag og oplever at de bliver respekteret, anerkendt og anvendt som en ressource 3. Der skal være etableret beboer/pårørende råd eller afholdes 2-3 årlige dialogmøder, hvor beboere og nærmeste pårørende bliver inviteret I vurderingen er der lagt vægt på, at Fåborg- Midtfyn kommune i april 2017 har udarbejdet et notat gældende for alle plejehjem om inddragelse af pårørende og med en forventning om, at der etableres et beboer/pårørende råd. Der er lagt vægt på, at leder har fremsendt kopi af Vedtægter for beboerrådet på Plejehjemmet Åløkkeparken, som bl.a. beskriver formål og kompetencer. Det er endvidere lagt til grund, at medarbejderne fortæller om et generelt godt samarbejde med de pårørende. Medarbejder har fokus på at få en god dialog, og få en god forventningsafstemning. 3 Indikatoren bedømmes opfyldt i middel grad. I vurderingen er der lagt vægt på, at de pårørende i nogen grad oplever respekt. En pårørende udtrykker et ønske om i højere grad, at blive involveret. Det sker først når det er rigtig slemt, siges der. En af de pårørende er lige blevet medlem af Beboerrådet, men synes indtil nu det mest har handlet om orientering. En anden pårørende udtrykker at det opleves som en belastning, at hun skal være ansvarlig for rigtig mange ting i forhold til sin far. Men jeg tør ikke sige nej, så er jeg bange for det ikke bliver gjort, siger hun. Hun glæder sig til den såkaldte klippekortsordning, og håber det kan gavne hendes far og aflaste familien. De pårørende udtrykker i øvrigt tilfredshed med Beboerbladet, som de mener giver gode informationer. 5 Indikatoren vurderes opfyldt i meget høj grad. I vurderingen er det lagt til grund, at leder har fremsendt kopi af referater fra den 23.11.16, 15.2.17 og 2.5.17. Der har senest været valg til Beboerrådet den 7. marts 2017, og leder fortæller, at det er vanskeligt at finde pårørende der er interesseret Side 6 af

i opgaven. 1 repræsentant fra Åløkkeparkens Venner, leder og 1 medarbejder repræsentant indgår i Beboerrådet, ud over beboere og pårørende. 4. Der er etableret samarbejde med de frivillige og/eller lokale foreninger 5 Indikatoren vurderes opfyldt i meget høj grad. I vurderingen er det lagt til grund, at der er i 1997 er etableret Åløkkeparkens Venner, som har arrangementer ca. 1 x mdl. på plejehjemmet. Hovedsageligt musik, sang og banko. Derudover er der en aftale med den lokale OK Klub, hvor pensionister 1 x om ugen arrangerer forskellige aktiviteter på plejehjemmet. Beboerne har mulighed for at deltage, men på grund af deres funktionsniveau sker det sjældent. Leder fortæller også om 2 frivillige der kører ture hver onsdag, hvor beboerne deltager på skift. Der er frivillige der hjælper til i forbindelse med gudstjenester og 4 frivillige damer, der hjælper til fester og sang og musik om tirsdagen. 5. Plejehjemmet har forholdt sig til hvordan samarbejdet tilrettelægges med de frivillige/venneforeninger. Der foreligger f.eks. samarbejdsaftaler og/eller forretningsordener m.v. 6. Plejehjemmet tager årligt initiativ til aktiviteter med lokalområdet Der er lagt vægt på, at der ikke aktuelt er indgået samarbejdsaftaler. Der foreligger dog vedtægter for Åløkkeparkens Venner. Leder og medarbejdere oplyser samstemmende, at der er tydelige grænser for, hvad de frivillige påtager sig og personalet opgaver. De frivillige er den ekstra hånd og støtte til aktiviteter, specielt til beboere uden støtte fra pårørende. Medarbejderne udtrykker stor tilfredshed med indsatsen fra de frivillige. 4 Indikatoren bedømmes opfyldt i høj grad. I vurderingen er det lagt til grund at leder oplyser, at der ikke direkte tages initiativ til aktiviteter med lokalområdet. Men leder fortæller, at plejehjemmet er placeret i et lille lokalsamfund og er kendt af alle, og langt de fleste beboere stammer fra lokalområdet og er kendt. Der er generelt altid positiv opmærksomhed på beboerne, hvis de bevæger sig rundt i lokalområdet. Side 7 af

Plejehjemmet har et aktivitetsrum som anvendes af terapeuter med visiterede borger fra lokalområdet. 7. Samarbejdet med lokalområdet bruges som en ressource, hvor samskabelsen skaber nye kvaliteter for beboerne, både for plejehjemmet og lokalsamfundet. Specifik del 8. Hverdagslivet flytter ind på plejehjemmet 4 Indikatoren vurderes i middel høj opfyldt. I vurderingen er der bl.a. lagt vægt på leders oplysninger om, at den lokale kirke lige nu skal renoveres, og plejehjemmet har tilbudt kirken at flytte ind på plejehjemmet. Endvidere at den lokale OK klub hyppigt er tilstede på plejehjemmet. Det vurderes at det er tiltag der i nogen grad medvirker til kvalitet for både beboere og lokalsamfundet. 4 Indikatoren vurderes i grad opfyldt. I vurderingen er der lagt vægt på, at den lokale børnehave og dagpleje har legestue på plejehjemmet. Det medvirker til kontakten mellem børn og beboerne, men ofte kan børnenes aktivitetsniveau blive for højlydt for beboerne. Endvidere oplyses om et tæt samarbejde med den lokale kirke (se pkt. 7) 9. Der indgås samarbejde med lokalområdet, omkring håndtering af borgere med demens, så opmærksomheden på borgere med demens, der færdes i lokalområdet, styrkes. 4 Indikatoren vurderes opfyldt i høj grad. I vurderingen er der lagt vægt på, at plejehjemmet er placeret i et geografisk mindre lokalområde, og er kendt af befolkningen. Leder og personale fortæller, at der altid er borgere der reagerer, hvis en beboer er kommet lidt for langt væk. Borgerne vil blot sikre sig, at plejehjemmets personale ved det. Leder oplyser, at der ikke er taget specielle initiativer til at styrke opmærksomheden yderligere. Tema 3 Hverdagsaktiviteter Tema vurdering Det vurderes, at plejehjemmet har fokus på at arrangere aktiviteter, der er tilpasset beboernes behov og interesser. Det vurderes ligeledes, at plejehjemmet prioriterer de små stjernestunder med beboerne. Personalet kender beboernes livshistorie og forsøger at gribe momentet når det opstår. Side 8 af

Beboerne giver udtryk for at være tilfredse med de muligheder der er og fortæller, at de deltager så meget som de kan magte. Det er endvidere vurderingen, at de pårørende udtrykker et behov for yderligere aktiviteter. I forhold til den specifikke del er det vurderingen, at personalet forsøger at gribe de muligheder der er for spontane aktiviteter, og anvender i den sammenhæng beboernes livshistorier for at finde frem til deres tidligere interesser. Almen del 1. Der er i hverdagen ind tænkt aktiviteter for beboerne, både i huset og ud af huset. 2. Personalet griber de muligheder der er for 4 Indikatoren bedømmes opfyldt i høj grad. Der er i vurderingen lagt vægt på, at leder fremviser årshjul og månedlig aktivitetskalender, som beskriver en række aktiviteter, f.eks. Påskefrokost, høstfest og julearrangementer Bankospil Spise sammen arrangementer Dameklub og herregruppe Sang og musik arrangementer Have og gåture Gymnastik og bevægelse Gudstjeneste Valdemars dag arrangement. Leder oplyser, at der foregår fælles aktiviteter hver dag i perioden fra 8.30 ca. 14.30. Det er primært 2 personaler, en ergoterapeut og en SSA medarbejder, der er ansvarlig for tilrettelæggelse af disse aktiviteter. Hertil kommer så de aktiviteter, som medarbejderne udfører én til én med beboerne. Personalet fortæller, at samvær og aktivitet med beboerne prioriteres frem for f.eks. praktiske opgaver. De kan nogen gange tage bussen og spontant køre ud i det blå, hvilket de beboere der deltager nyder meget. De interviewede beboere udtrykker stor tilfredshed med aktiviteterne. Det er endvidere lagt til grund, at de pårørende udtaler generel tilfredshed med de aktiviteter der foregår, men siger samtidig, at der mangler noget. De pårørende mener der er for få personale ressourcer til denne opgave. Det har konsekvenser for de beboere som kun magter én til én aktiviteter. Der sker for lidt for dem, mener de pårørende. Der er også lægt vægt på leders fokus på vægtningen af aktiviteter contra beboernes behov for ro, genkendelighed og tryghed. Side 9 af

at lave spontane aktiviteter med beboerne og skabe stjernestunder. I vurderingen er der lagt vægt på medarbejdernes mange fortællinger om stjernestunder med beboerne. Eks. fortælles om små situationer, hvor personalet får god øjenkontakt og de kan se, at beboerne lyser op og bliver glade. Personalet har fokus på at følge beboeren, også selvom det for udeforstående kan virke som sort snak. Personalet kender beboernes baggrund og kan derfor følge dem i samtaler herom. Medarbejderne mener, at der mange gange i løbet af en dag er stjernestunder. Det sker f.eks. via de individuelle aktiviteter og fortæller, at det kan tage lidt ekstra tid, men det finder de nødvendigt. Leder mener denne grundlæggende værdi altid har kendetegnet plejehjemmet, også før blomstringsmodellen blev kendt. Leder har altid haft meget fokus på leve-bo miljø tilgangen. Specifik del 3. Personalet laver, med inddragelse af de pårørende, individuelle hverdagsaktiviteter for borgerne med udgangspunkt i livshistorie og livsstil, og med det formål at beboerne mættes af indtryk til naturlig træthed 4 Indikatoren bedømmes i høj grad opfyldt. Der er lagt vægt på, at udarbejdelsen af beboernes livshistorie foregår i tilknytning til indflytningen eller efter en periode på plejehjemmet. I velkomstfolderen er vigtigheden af at vi gerne vil høre lidt om dit liv beskrevet. Medarbejderne fortæller, at det også sker løbende, og efterhånden som man lærer noget nyt om beboeren, noteres det ned. Medarbejderne er lidt spændt på, hvordan klippekortordningen kan administreres, men mener det er en god mulighed for beboerne til at aktiviteter lige netop, som de ønsker det. De pårørende er ligeledes af den opfattelse, at de aktiviteter der tilbydes matcher de beboere, som er på plejehjemmet. Men de udtrykker også et håb om, at der var flere ressourcer til flere aktiviteter målrettet den enkelte beboers interesser. Tema 4 IT løsninger og teknologi Tema vurdering Det vurderes, at Åløkkeparken i lav grad anvender teknologiske velfærds- eller IT løsninger. Der er manuelle infotavler, med oplysninger om aktiviteter, personale og oversigt over beboernes lejlighed. Der er endvidere lagt vægt på, at plejehjemmet ikke har etableret digitale tavler til opgavestyring i beboernes lejligheder. Side 10 af

Der anvendes sensorer til overvågning af dørsøgende beboere, så personalet kan følge beboerne, hvis de forlader plejehjemmet, og der er udlagt sensorer/demenslinjer rundt om plejehjemmet. I forhold til den specifikke del har Åløkkeparken ikke nogen form for velfærds teknologi i form af f.eks. demensgyngestol eller lign. Almen del 1. Der er opsat infotavler, der fortæller om plejehjemmet. 2. Der er i alle lejligheder etableret digitale skærmløsninger. 3. Der er mulighed for at opsætte sensorer til at overvåge, hvis beboerne falder eller forlader et givent område. 4 Indikatoren bedømmes opfyldt i høj grad grad. I vurderingen er det lagt til grund at der er opsat manuelle (papir) infotavler. Ved indgangsdøren, i cafeen og i de enkelte afdelinger. Her bydes man velkommen og der orienteres om plejehjemmets dagligdag. Der orienteres også om hvor de enkelte beboer bor. Der findes endvidere en plantegning, så gæster kan finde boligerne. 1 Indikatoren bedømmes opfyldt i meget lav grad. I vurderingen er det lagt til grund at leder oplyser, at der ikke findes digitale skærmløsninger i nogen af beboernes lejligheder. Leder oplyser om, at den centrale ledelse har besluttet, at der skal være bærbare løsninger i lejlighederne. 4 Indikatoren bedømmes opfyldt i høj grad. I vurderingen er det lagt til grund, at der er sensorer/demenslinjer uden om plejehjemmet. Hvis en beboer forlader sin lejlighed eller plejehjemmet, registreres det via vagttelefonen, så personalet har et overblik over hvor beboerne opholder sig. Der er endvidere enkelte af beboerne der har nødkald og/eller demensbrik, som kan anvendes hvis de har brug for hjælp. Men mange af beboerne kan, på grund af deres funktionsniveau, ikke finde ud af at anvende disse nødkald. Ifølge leder kan disse foranstaltninger også iværksættes hos en beboer med faldrisiko. Specifik del 4. På plejehjemmet forefindes og anvendes forskellige demensvenlige velfærds teknologiske løsninger, f.eks. 1 Indikatoren bedømmes opfyldt i meget lav grad. I vurderingen er det lagt til grund at leder oplyser, at der ikke findes nogen former for demensvenlige velfærds teknologiske løsninger på plejehjemmet. Side 11 af

demensgyngestol, touch and play tavle, musik, lys m.v. Tema 5 Miljø Tema vurdering Det vurderes, at plejehjemmet har stort fokus på beboernes miljø. Der foreligger retningslinjer som følges i forbindelse med beboernes indflytning, der er nedsat en måltidsgruppe med fokus på sund og nærende kost i et trygt miljø. Køkkenets centrale placering betyder, at beboerne ikke kan følge med eller dufte produktionen. Der er såkaldte leve-bo miljøer i hver bo afdeling og i det køkken produceres små lune retter til aftensmad og der bages i indre omfang. Endvidere er det konstateret, at plejehjemmet har fokus på en værdig og tryg sidste tid for beboerne. I forhold til den specifikke del er der sanse have i en del af plejehjemmet. Alle beboer har egen terrasse eller balkon, og der er fælles terrasse/balkon i tilknytning til spisestuen i hver bo afdeling, hvor beboerne kan følge livets gang i lokalmiljøet. Plejehjemmet har døgnrytmelys i fællesgangen og i opholdsstuerne er der mulighed for dæmpning til aften/nat belysning. Almen del 1. Der skal være udarbejdet og implementeret retningslinjer for beboernes indflytning på plejehjemmet I vurderingen er det lagt til grund, at leder har fremsendt materiale som anvendes i forbindelse med ny beboers indflytning. Der foreligger en velkomstfolder med beskrivelse af plejehjemmet og praktiske oplysninger, herunder også et ønske om at kende livshistorien. Desuden er der fremsendt procedure for indflytningsog forventningssamtale med beboer og pårørende. Leder fortæller, at hun altid gerne vil være den der byder velkommen til nye beboere og deres pårørende. Lederen følger op på beboerens oplevelse af indflytning efter ca. 1 måned. Medarbejderne fortæller at det tilstræbes, at det er kontaktpersonen der varetager opgaven, herunder også den første kontakt med hjemmebesøg inden indflytning. 2. Der skal være udarbejdet og implementeret Beboerne selv og de pårørende bekræfter under interview at processen er foregået som beskrevet. Side 12 af

retningslinjer for kontaktpersoner til de enkelte beboere 3. Frokost- eller aftensmåltidet tilberedes på plejehjemmet i fællesskab med beboerne. Det er lagt til grund, at leder fortæller der findes en generel retningslinje for alle plejehjem i kommunen, som kan findes i CARE. Det er endvidere lagt til grund at medarbejderne oplyser, at kontaktpersonens opgaver er kendte, selvom de ikke lige ved hvor de skal finde retningslinjerne. Medarbejderne fortæller ligeledes, at opgaverne som kontaktperson prioriteres. Beboerne fortæller, at de har kontakt til flere personaler, og kan ikke lige huske, hvem der er deres kontaktperson, men omtaler generelt hele personalet som gode at snakke med. De pårørende kender godt deres respektive kontaktpersoner og bekræfter, at det er kontaktpersonerne der varetager bestemte opgaver for beboerne, men at der generelt kan samtales med hele personalegruppen. 3 Indikatoren bedømmes opfyldt i middel grad. Det er lagt til grund, at alle måltider tilberedes på plejehjemmet i et centralt køkken, som ligger i afstand fra beborenes lejlighed. Beboerne kan derfor ikke dufte maden i forbindelse med tilberedningen. Maden leveres efter produktionen til hver enkelt afdeling. Medarbejderne fortæller, at beboerne på grund af deres funktionsniveau kun i mindre grad kan inddrages i madlavningen, men de kan fint medinddrages i udarbejdelsen af madplanen. Der er små køkkener i tilslutning til hver afdeling, hvor der kan fremstilles mindre lune retter til aftensmaden, bages boller m.v. Det gøres netop for at give beboerne muligheden for at blive mere inddraget og få stimuleret sanserne via duft af mad. 4. Rammerne for Det gode måltid er beskrevet og anvendes i dagligdagen Det er lagt til grund at leder oplyser, at kvalitetsstandarden Mad og Måltider efterleves. Plejehjemmet har nedsat en måltidsgruppe. Leder oplyser endvidere, at løkkenet gør et meget stort arbejde med at fremstille individuelle madportioner, ud fra beboernes ønske og behov for speciel kost. Der er stort fokus på småt spisende beboere. Det observeres under frokosten at beboerne sidder ved forskellige borde. Beboerne matches, dels ud fra egne Side 13 af

ønsker, men også ud fra funktionsniveau i forhold til behovet for støtte fra personalet. Alle beboere har faste pladser, hvilket ifølge medarbejderne giver tryghed og nærhed. Der observeres en afslappet stemning. Beboerne fik den individuelle støtte til måltidet, som viste, at personalet har et godt kendskab til beboernes behov. Maden er god og beboerne udtrykker stor tilfredshed. 5. Retningslinjer for hvordan der sikres de bedst mulige rammer for beboernes sidste tid skal være beskrevet og anvendes i dagligdagen. Under interview bekræfter både beboere og pårørende dette indtryk. 5 Indikatoren bedømmes i meget høj grad opfyldt. Det er lagt til grund, at der generelt i kommunen er udarbejdet Procedure for dødsfald. Leder fortæller, at der er fokus på at en beboers sidste tid er tryg og efter eget ønske. Der samtales med beboere og pårørende herom, og det sikres, at en døende beboer ikke er alene. Det er primært pårørende der varetager opgaven ved den døende. Personalet, gerne kontaktpersonen hvis det er muligt, inddrages, og kan afløse de pårørende. Plejehjemmet har mulighed for at anvende vågekoner, fordi plejehjemmet har en aftale med Røde Kors herom. Leder foretrækker dog at det primært er kendte personer omkring den døende, og det er derfor meget sjældent anvendt. Det er kutyme at leder og/eller personale deltager i bisættelsen/begravelsen af beboere. Der er et godt samarbejde med den lokale præst, men andre præster kan også involveres, hvis det er beboerens ønske. Det er endvidere lagt til grund at medarbejderne fortæller, at det er muligt at bytte vagtplaner, hvis en medarbejder skal våge over en døende. Det er vigtigt for alle at det er en person beboeren kender, der varetager opgaven. Specifik del 6. Der er etableret (eller påbegyndt) etablering af sansehave eller udeomgivelserne er påbegyndt etableret, så det Gns. bedømmels e Det er lagt til grund, at der er etableret sansehave i en del af plejehjemmet. Der er gode udeomgivelser, med grønne områder og en å i umiddelbar nærhed. Alle beboere har enten egen terrasse eller balkon. Side 14 af

virker stimulerende og tiltrækkende for beboerne 7. Der er etableret døgnrytmelys der følger den naturlige belysning i intensitet. Det er endvidere lagt til grund at leder oplyser, at de beboere, der aktuelt bor på plejehjemmet, på grund af deres funktionsniveau desværre ikke selv er i stand til at opsøge sansehave og udeomgivelser. De skal følges, enten af pårørende, frivillige eller personale. Flere beboere nyder dog de fælles altaner/terrasser, der er i hver bo afdeling. Herfra nydes enten det grønne eller lokalmiljøets daglige liv. 4 Indikatoren bedømmes opfyldt i høj grad. Det er lagt til grund at leder fortæller, at der er døgnrytmelys i fællesgangen, og i opholdsstuerne er der mulighed for at dæmpe aften/natbelysningen. Tema 6 Fysiske rammer Tema Vurdering Der er lagt vægt på at de fysiske rammer fremtræder hyggelige og velindrettede. Generelt ses de fysiske rammer indrettet så hverdagslivet kan leves, og der er mulighed for den personcentrerede tilgang. Fællesrummene har en central rolle i den fælles hverdag. Det er her måltidet indtages. Også her er der mulighed for at tage hensyn til beboernes forskellige støttebehov. I forhold til den specifikke del ses det, at der er flere muligheder for indretning af fællesrummene, så der tages hensyn til beboernes behov for at være alene eller i mindre grupper. Der er flere muligheder for afskærmning, som giver mulighed for at personalet kan have aktiviteter med enkelte beboere, og sikre ro og tryghed, hvis behovet opstår. Almen del 1. De fysiske rammer skal være udformet så hverdagslivet kan leves naturligt og værdigt og sådan der er mulighed for personcentret omsorg Ved fremvisningen kan det konstateres, at plejehjemmet er opdelt tre huse i to plan. Generelt fremtræder de fysiske rammer som nye, velholdte og velindrettede med reminiscens inventar, som virker genkendeligt for beboerne. Boligerne er indrettet med eget the køkken og bad. Der er en del fællesarealer, som er hyggeligt indrettet med møbler og interiør. Afdelingerne er indrettet som leve-bo miljøer, med fælles køkken og opholdsrum. Der er flere mindre niecer, som kan anvendes til hyggekroge eller en til en aktiviteter med beboerne. Side 15 af

I stuetagen er der administration og stort fælles køkken. Plejehjemmet har fokus på beboernes behov for ro og tryghed. Nogle beboere opnår det bedst i egen lejlighed, andre bedst der, hvor de kan være afskærmet men samtidig være en del af fælleskabet. Specifik del 2. De fysiske rammer skal kunne understøtte borgerens forskellige livsstile og appellere til såvel aktiviteter som mental ro 3. Borgerens behov for et beskyttet miljø skal kunne tilgodeses 4. Farver og udsmykning skal være afstemt i miljøer som gavner borgere med demens Plejehjemmet er indrettet med private lejligheder. Under besøg hos to beboere fremtræder lejligheder hyggelige og indrettede efter beboernes egne ønsker. De interviewede beboere fortæller, at det er dejligt at kunne trække sig tilbage i egen bolig og slappe lidt af. Det sker oftest lige efter frokosten, siger de, hvor de har brug for at hvile sig. Det er lagt til grund, at medarbejdere og leder fortæller, at hvis en beboer ikke magter fælleskabet, er der mulighed for samvær enten i beboerens egen lejlighed, eller andre steder på plejehjemmet. Enkelte beboer kan godt have en udad reagerende adfærd, hvor det er vigtigt at skærme andre beboere. Under besøget observeres beboere flere steder, både i fællesrummet og i egne boliger Det er endvidere lagt til grund at medarbejderne fortæller, at beboerne er gode til at besøge hinanden. Vi gør meget ud af naboskabet, siger medarbejderne. Flere beboer kan godt lide at have døren til at stå åben. Så kan de være alene, men samtidig følge med i fælleskabet, oplyser medarbejderne. 5 Indikatoren vurderes opfyldt i meget høj grad. Under rundvisning ses det, at alle fællesrum er indrettet med reminiscens møbler og interiør, som virker genkendeligt for beboerne. Indtrykket er imødekommende, roligt og venligt. Beboernes egne lejligheder er lyse og moderne, og indrettet med beboernes private møbler og effekter. Det er således genkendeligt for beboerne, og med til at skabe tryghed. Tema 7 Tema vurdering Personcentreret tilgang Side 16 af

Det vurderes at plejehjemmet i høj grad har fokus på den personcentrerede tilgang. Det er dokumenteret via fremsendte døgnrytmeplaner og interview, at plejen og miljøet er med udgangspunkt i beboernes personlige livshistorier og der beskrives forståelse for den enkelte beboers behov og adfærd. Det vurderes ligeledes, at plejehjemmet har fokus på balancegangen mellem aktivitetsniveauet contra beboernes behov for genkendelighed og faste rytmer. Leder og medarbejdere fortæller, at pårørende er tænkt ind som en vigtig samarbejdspartner. De pårørende efterlyser dog involvering i højere grad og et stort ønske om yderligere ressourcer til aktiviteter til beboerne. Almen del 1. Døgnrytmeplaner skal synliggøre den personcentrerede tilgang i plejen og omsorgen af borgeren Plan og plejemiljøet skal være personligt og individuelt forankret, og der skal udvises en forståelse for den enkeltes adfærd og eventuelle psykiatriske symptomer ud fra borgerens eget perspektiv. Og udgangspunktet skal være det borgeren ser og oplever også i døgnrytmeplanen 2. Plejen og omsorgen skal være baseret på oplysninger om beboernes livshistorie, vaner, værdier, behov, ønsker og præferencer og involvere beboernes pårørende og netværk. Se også tema 3: Hverdagsaktiviteter 5 Indikatoren bedømmes i meget høj grad opfyldt. Det er lagt til grund at det af to fremsendte døgnrytmeplaner fremgår, at beboernes ønsker og behov er i fokus. Der beskrives behov vedr. personlig hygiejne, i hvilken grad beboerne har behov for støtte, hvordan måltidet indtages, beboernes ønske til samvær med andre beboere, aktivitet, sengetid, aftaler med pårørende og kontaktpersonens opgaver. Leder og medarbejdere oplyser under interview at det falder helt naturligt i plejehjemmet at tilrettelægge døgnrytmeplanen med udgangspunkt i beboernes individuelle behov. Sådan har det altid været på plejehjemmet, også før blomstringsmodellen, siger leder. 4 Indikatoren bedømmes opfyldt i høj grad. Det er lagt til grund, at de fremsendte eksempler på livshistorie og døgnrytmeplanen dokumenterer, at plejehjemmet har fokus på den enkelte beboers livshistorie i den daglige praksis. De interviewede pårørende bekræfter at personalet har fokus på beboernes forskellige behov, men samtidig er de pårørende bekymrede for, om der altid er personale ressourcer nok til at imødekomme de behov. Leder og medarbejdere fortæller samstemmende, at det lykkedes i meget høj grad, men der kan være dage med meget travlhed, hvor muligheden for de Side 17 af

individuelle aktiviteter m.v. kan være vanskeligt at imødekomme. Enkelte gange er de nødt til at prioritere mellem de forskellige beboeres individuelle behov og ønsker. 3. Arbejdsplanerne for personalet skal være fleksible og tilrettelægges efter beboernes behov og aktiviteter. 4. Pårørende tænkes ind som en vigtig samarbejdspartner og medspiller i dagligdagen Det er lagt til grund, at plejehjemmet har afsat flest personaleressourcer i dagtimerne, hvor der også er tilrettelagt beboeraktiviteter. Leder fortæller at aften/nattevagter i mindre omfang også har aktivitetsopgaver med beboerne. Medarbejderne fortæller, at de godt indbyrdes kan bytte vagter hvis man f.eks. som kontaktperson har opgaver i forhold til en konkret beboer. Leder fortæller, at det prioriteres at kontaktpersonen tager med på sygehus/lægebesøg m.v. Leder ser gerne personalet bytter indbyrdes, og mener det fungerer godt. Det er således vurderingen, at der tilrettelægges så fleksibelt som overenskomsten muliggør. 4 Indikatoren bedømmes opfyldt i høj grad. Det er endvidere lagt til grund at leder fortæller, at pårørende altid medinddrages i forbindelse med indflytning, gennemgang af livshistorien og dermed tilrettelæggelse af den daglige pleje. Leder mener de pårørende er særdeles vigtige samarbejdspartnere og udtrykker, at hun kommer meget langt med en fælles forståelse via dialogen. Medarbejderne fortæller, at det kan være et dilemma hvis en pårørendes ønsker ikke er samstemmende med en beboers ønske. Det sker ind imellem, men oftest er der en god og konstruktiv dialog. De pårørende fortæller, at de kan snakke med alle i personalegruppen, også lederen, hvis de ønsker det. De efterlyser dog flere personaleressourcer specielt om aftenen. De pårørende omtaler en beboer der nærmest går på væggen, uden at personalet forsøger at aflede ham. De pårørende udtaler endvidere, at de ikke kender til blomstringsmodellen, de kan ikke lige huske at de har hørt om det. Leder oplyser hertil, at blomstringsmodellen har været på dagsordenen flere gangen på hhv. husmøder og beboerrådsmødet. Side 18 af

Tema 8 Kompetencer Tema vurdering Det vurderes, at plejehjemmet generelt har gode faglige kompetencer. Hovedparten af medarbejderne har en faglig uddannelse. Leder har ikke udarbejdet planer for yderligere kompetenceudvikling, men oplyser, at der nu generelt er planer om at alle medarbejdere minimum skal gennemgå demens 1+2 kursus. Det er vurderet, at personalegruppen yderligere kan kompetenceudvikles så den ønskede vision om, at 85% af medarbejderne har 4 kurser på demensområdet, kan opnås. I forhold til den specifikke del kan det konstateres, at plejehjemmet ikke gør brug af hverken demensgyngestol, touch and play tavler eller andre velfærdsteknologiske hjælpemidler. Almen del 1) 85% af personalet skal have en faglig uddannelse enten som SSH, SSA eller sygeplejerske 4 Indikatoren bedømmes opfyldt i høj grad. 1) Det fremgår af de fremsendte lister at der er i alt 46 medarbejdere i plejen (ud over leder), fordelt på faggrupperne 20 SSA 23 SH 1 sygeplejerske 2 aktivitetsmedarbejdere Dermed er mere end 85 % af de ansatte med en faglig baggrund. 2) 85% af personalet skal have gennemgået et 2 dages Blomstringskurs us 2) Ifølge leder har samtlige pleje ansatte gennemgået et 2-dages Blomstringskursus. 3) Lederen skal have viden om Blomstringsuniverset og anvende denne viden i tilgangen til beboere, personalet og sig selv. 3) Det fremgår af interview med lederen at hun har godt kendskab til modellen, hvilket understøttes af interview med personalet. Side 19 af

4) Der skal være mindst én uddannet facilitator ansat 4) Det fremgår af den fremsendte liste at der er 2 personaler med facilitator uddannelse. 5) 85% af medarbejderne har uddannelse i demens svarende til 2 kurser om demens: Personer med demens- sygdomskendskab, og personer med demens aktiviteter og livskvalitet. 5) Det fremgår af den fremsendte liste at 14 personaler har gennemgået to kurser. Dermed er der ikke 85% af personalet der har de to ønskede kurser. Plejehjemmet har derudover 8 personaler som har gennemgået kurset Uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens. 6) Der skal være uddannet demensvejleder svarende til husets størrelse 7) 85% af medarbejderne har de nødvendige faglige kompetencer til at pleje døende beboere 6) Plejehjemmet har 1 medarbejder, der er uddannet som demensvejleder. 7) Leder fortæller at alle faguddannede personaler har meget gode kompetencer i forhold til pleje af døende beboere. 8) Plejehjemmet skal have et tæt samarbejde med kommunens demenskoordina torer og praktiserende læger. Specifik del 8) Leder fortæller at der er et godt og tæt samarbejde med de praktiserende læger. Medarbejderne fortæller om aftalen i FMK om, at det udelukkende er sygeplejersken der kan henvende sig til praktiserende læge, medmindre der er tale om akutte henvendelser. Demensvejlederne mødes fast hver 2. måned. Side 20 af

8. 85% af medarbejderne har uddannelse i demens svarende til 4 kurser om demens. 9. 85% af personalet har viden om demensgyngestol, Touch and play tavle og anvendelse af musik som stimulation og kan anvende denne viden i dagligdagen. 3 Indikatoren bedømmes opfyldt middel grad. Det er lagt til grund, at der aktuelt er 8 personaler i plejen med efteruddannelse svarende til 4 kurser. 2 Indikatoren bedømmes opfyldt i lav grad. Det er lagt til grund at der ifølge leder ikke er demensgyngestol, Touch and Play tavle eller andre former for velfærdsteknologisk it udstyr. Der anvendes DVD samt TV til reminiscens musik, film m.v. Tema 9 Personale Tema vurdering Det vurderes, at plejehjemmet har et godt udviklings- og læringsmiljø, hvor der er ledelsesmæssigt fokus på faciliteringen af blomstringsmodellen. Der arbejdes kontinuerligt med relationen og den personcentrerede tilgang til beboerne, og medarbejderne er bevidste om, hvilke faglige kompetencer og personlige kvalifikationer der er nødvendige for at opnå de beskrevne mål med beboerne. Det vurderes endvidere, at de pårørende efterlyser yderligere iderigdom, hos personalet. Almen del og specifik del 1. Der skal kontinuerligt arbejdes med målsætninger om, hvordan blomstring og personcentreret tilgang er en del af kulturen på plejehjemmet 4 Indikatoren bedømmes opfyldt i høj grad. Det er lagt til grund, at det under interview med både leder og medarbejdere fortælles, at der kontinuerligt arbejdes med den personcentrede tilgang ud fra Blomstringsmodellen. Det er endvidere dokumenteret via materiale om beboernes livshistorier. Leder og medarbejdere fortæller, at plejehjemmets generelle værdimæssige tilgang altid har været præget af beboerens individuelle liv og behov. Leder har altid haft fokus på leve bo-miljøet, hvis værdisæt ifølge leder ligner blomstringsmodellen. Medarbejderne fortæller også, at den travle hverdag kan udfordre dette perspektiv, men de mener, at det i meget høj grad lykkedes for dem. Side 21 af

Leder fortæller at alle nyansatte opdateres i værdien og facilitatorens opgave er dels til at give nye ideer til det faste personale, og støtte til at sætte nyansatte ind i tænkningen. 2. Der skal være etableret et godt udviklings- og læringsmiljø 3. Certificeringen og dens elementer skal indgå i TRIO- og personalemøder 4 Indikatoren bedømmes opfyldt i høj grad. Det er lagt til grund, at leder oplyser at der på alle personalemøder afsættes tid til løbende læring. Leder har fremsendt skabelon til borgermøder, hvor formålet er at drøfte den enkelte beboer. Det fremgår at borgermøder er et forum, hvor effekten af læring og vidensdeling for dag, aften- og nattevagter, aktivitetspersonale, sygeplejerske og leder. Mødet afvikles afdelingsvis har fokus på de konkrete beboere i afdelingen, herunder procedurer, instrukser, blomstringsmodellen og udvidet døgnrytmeplaner. Demens koordinatorerne inddrages, når der er særlige problemstillinger. De pårørende udtrykker under interview at det kører meget på plejen. De pårørende oplever, at personalet mangler iderigdom. Det er lagt til grund, at leder og medarbejdere samstemmende oplyser, at certificeringen og dens elementer indgår på TRIO møder. Tema 10 Videndeling Tema vurdering Det vurderes at leder videndeler med kolleger og indgår i relevante netværk internt i Fåborg-Midtfyn kommune. Det vurderes at koordinationsgruppens mødestruktur kan styrkes. Der foregår ikke videndeling gennem E-learning og/eller videokonferencer. Almen og specifik del 1. Der sker løbende daglig sparring og videndeling mellem medarbejdere og tværfaglige samarbejdspartnere (herunder faciliteter på blomstringsmodellen og demens vejledere) 4 Indikatoren bedømmes opfyldt i høj grad. Det er lagt til grund, at leder fortæller at der dagligt er mulighed for faglig sparring, og det sker altid når der er akutte udfordringer. Medarbejderne giver udtryk for, at de kan få den nødvendige faglige sparring ved behov. Sparring er målrettet den personcentrerede tilgang. Side 22 af

2. Der afholdes mindst 1 mdl. møde i den lokale koordinationsgruppe bestående af leder, sygeplejerske og demensvejleder 3. Plejehjemslederen indgår i netværk med andre ledere 4. Videndeling gennem E- learning og videokonferencer 3 Indikatoren bedømmes opfyldt i middel grad. Det er lagt til grund at leder oplyser, at der afholdes løbende møder, efter behov. Det er lagt til grund, at leder deltager i lederforum sammen med andre plejehjemsledere internt i kommunen, her drøftes generel drift og der gives faglig sparring ved behov. 1 Indikatoren bedømmes opfyldt i meget lav grad. Ifølge leder er der ikke etableret videndeling gennem E-learning eller video konferencer. Udstyret er etableret, men endnu ikke taget i brug. Tema 11 Forebyggelige indlæggelser Tema vurdering Det vurderes at plejehjemmet har implementeret kommunens overordnede retningslinjer vedrørende Triagering Ernæring Utilsigtede hændelser Faldforebyggelse Tryksår. Det er endvidere dokumenteret via fremsendte manualer for plejepersonalet. Almen og specifik del 1. Der skal være udarbejdet og implementeret retningslinjer for, hvordan plejehjemmet arbejder med: Triagering (risikovurdering) Ernæring og ernæringsscreening Utilsigtede hændelser Det fremgår af tilsendt materiale at der i Fåborg Midtfyn Kommune er udarbejdet generelle procedurer og retningslinjer, som findes i Care, vedrørende: Triagering plejehjemmet følger de generelle retningslinjer Ernæring plejehjemmet følger de generelle retningslinjer og har yderligere nedsat en måltidsgruppe Utilsigtede hændelser, faldforebyggelse og tryksår plejehjemmet følger de generelle retningslinjer Side 23 af

Faldforebyggelse Forebyggelse af tryksår Side af