HERNING+ Sygehusgrunden i Herning
NYE MULIGHEDER MIDT I HERNING 55 1
ET PLUS I BYEN 2 nye gadeforløb føres gennem området og danner et stort plus. Der hvor hvor forbindelsesveje krydser, opstår det nye centrale byrum, Plusset. Plusset åbner sygehusgrunden for omverdenen, og er omdrejningspunkt for den nye bydel. FIRE NYE KVARTERER Bydelen består af 4 bykvarterer og udviklingszoner med hver sin identitet, der kan udvikles uafhængigt af hinanden. HJERTET Plusset er bydelens hjerte, som skal give puls til bydelen og den omgivende by. Omkring Plusset placeres funktioner med offentlig adgang, der kan bidrage til bylivet. Gamle og nye bygninger danner rammen om det nye byrum. PLUSSET Plusset er det centrale og offentlige byrum i Herning+. Det henvender sig ikke kun til de fremtidige beboere i Herning, men til alle byens borgere og besøgende. En moderne grøn og urban bypark, der binder bydelen sammen med den omkringliggende by. NY PULS PÅ SYGEHUS- GRUNDEN En helt ny bydel med nye boliger, byliv, grønne gader og byrum vil føje sig til Herning centrum, når Regionshospitalet Herning flytter til Gødstrup. I 2020 overtager Herning Kommune det 100.000 kvadratmeter store område. Overtagelsen af sygehusgrunden er Herning Kommunes hidtil største satsning på byomdannelse. Udgangspunktet er at sikre områdets udvikling, så der skabes en attraktiv og integreret bydel centralt i Herning. RETNING FOR OMDANNELSEN Herning Kommune har i samarbejde med Region Midtjylland og Realdania gennemført et omfattende forarbejde for den kommende byudvikling. Forarbejdet har været med til at belyse udfordringerne ved at overtage og udvikle en gammel sygehusgrund til en ny og attraktiv bydel. Herning Kommune har efterfølgende udarbejdet en helhedsplan, der udstikker en retning for byomdannelsen. Med bistand fra Effekt, som er en af landets nye tegnestuer, der har markeret sig ved at vinde internationale og danske arkitektur- og byplankonkurrencer, har Herning fået et inspirerende og visionært pejlemærke for, hvordan området kan omdannes. BYOMDANNELSE MED HISTORIE Hospitalet har bidraget til bylivet i Herning som en stor arbejdsplads for hospitalets mange ansatte. Da hospitalet blev opført i 1910 var det byens stolthed. Den gamle hovedbygning rummer kvaliteter og en arkitektur, der er værd at gå på opdagelse i. Hospitalets gamle bevaringsværdige bygninger vil, når Regionshospitalet rykker ud, få nyt liv og nye spændende funktioner. Bygninger med høj kulturhistorisk eller arkitektonisk værdi søges restaureret og bevaret så områdets særlige kvaliteter bevares. 2 3
HERNING+ NY BYDEL MED STÆRK PULS Den nye, kommende bydel har fået arbejdstitlen Herning+. Arbejdstitlen henviser til det velkendte symbol for hospital og tager afsæt i områdets historie. Plusset fortæller samtidig, at Herning får noget nyt, noget positivt og noget stort. Med Herning+ tager vi fat på at tilføre vores by betydelige udvidelsesmuligheder, ny spændende arkitektur, nye oplevelser. Bydelen har således et kæmpestort potentiale for både private og offentlige investeringer. NY BYDEL Sygehusområdet er stort - Dets 100.000 kvadratmeter dækker i udstrækning, hvad der svarer til en femtedel af Herning bymidte eller det samme som 10 fodboldbaner. 4 5 Herning+ set fra oven. Visualisering, Effekt
BYRUMMET PLUSSET Byrummet Plusset skal åbne Sygehusgrunden mod den omgivende by for bil- og bustrafik og for gående og cyklister. Forbindelserne skal binde byen bedre sammen, og skabe nye interessante og oplevelsesfyldte steder til byliv og udfoldelse. På sygehusgrunden vil der ske en nedbrydning af udtjente bygninger. Nedbrydningen skal sikre plads til etablering af det nye byrum og gadeforløb, heriblandt byrummet Plusset, som er en afgørende drivkraft for udviklingen af området. I hospitalets gamle hovedbygning mod Plusset kan der indrettes bylivsskabende funktioner med offentlig adgang. STÆRK PULS 6 7 Aftenstemning på PLusset. Visualisering, Effekt
I forlængelse af byrummet Plusset etableres der en forbindelse fra Nørgaards Allé til Bredgade via Bethaniagades parkeringsplads. Forbindelsen er en rød løber og en afgørende livsstreng fra bymidten til Herning+. Byrumsprojekterne er vigtige for åbningen af området og skal samtidig tiltrække investeringer til den nye bydel. BO I DEN NYE BYDEL Den nye bydel vil kunne rumme 550 nye boliger. Bydelen kommer både til at rumme lejligheder i de fine gamle bygninger og nye etageboliger i ny spændende arkitektur. HERNING+ Der er mulighed for at placere et højhus centralt i bydelen, som kan stå som vartegn for det nye byområde og have udsigt over byen. 8 9 Byrummet PLusset set fra vest. Visualisering, Effekt
I bydelen bliver der plads til nye byhuse til familier, der ønsker eget hus midt i Herning, plads til inspirerende bofællesskaber til ældre samt attraktive boliger til unge og studerende. Nye boligtyper med mulighed for at dyrke store og små fællesskaber kan blive et godt supplement til det boligudbud Herning allerede har i dag. Med den nye bydel vokser Herning og bliver tættere. De mange boliger vil give muligheder for øget byliv og søgning mod eksisterende butikker, cafeer og kulturtilbud. FRA 2020 10 11 Byrummet set fra nord. Visualisering, Effekt
Udover boliger giver helhedsplanen mulighed for at placere uddannelsesinstitutioner i bydelen. Et uddannelsesmiljø på Herning+ kan tilføre både bydelen og den omgivende by et liv af studerende. Herning+ kan danne ramme om et kreativt byområde i Herning, der har potentiale til at tiltrække fritidsaktiviteter, nye kulturoplevelser, uddannelsesinstitutioner og nye kreative erhverv. Herning+ åbner nye perspektiver for byens udvikling og bliver et stort plus for Herning. + et Tårn Det gamle sygehus Søjlegården Forbindelse til Bredgade 12 N 7 Helhedsplan, Herning+
Kontakt: Christian Stenbro Eriksen, programleder Herning+ Planafdelingen By, Erhverv og Kultur Herning Kommune Email bekce@herning.dk Direkte tlf. 96 28 85 43