krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge
|
|
|
- Alfred Thøgersen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge Butikker på Vestergade mod gadekæret. Gaden udgør den nordlige grænse af projektområdet. Materialet er bygget op i to dele: 1 Helsinge og Møllebakkeområdet 2 & ønsker til projektområdet Dette notat sammenfatter Gribskov Kommunes krav og ønsker til tilbudsgivere, der ønsker at afgive købstilbud på de kommunale ejendomme som ligger i området Møllebakken i Helsinge. Dokumentet skal betragtes som retningsgivende for tilbudsgivere. Ud over dette dokument skal tilbudsgiver overholde de krav, som bl.a. fremgår af tilbudsblanketten, hvor de mere tekniske krav samt krav til formen på tilbud er beskrevet. skal være opfyldt i bud på arealet, mens byder vil kunne styrke sit bud ved at opfylde kommunens ønsker. 1 Helsinge, Møllebakken og den fremtidige udvikling Gribskov Kommune spiller en vigtig rolle som både bosætningskommune, turistmål og fritidsområde for hele Hovedstadsområdet. Helsinge er kommunens hovedby og kommer indenfor de kommende år til at undergå en større forvandling. En række større og mindre byudviklingsområder sættes strategisk i spil hen over de kommende år. Det vil ske ved omdannelse af centrum, såvel som udvikling af nye byområder på bar mark. Møllebakken er det første af de områder der sættes i spil og får en katalyserende effekt på den kommende udvikling. Fuldt udbygget betyder det, at byens areal udvides med op til 15% og indbyggertallet øges med næsten 20%. Helsinge ligger centralt i Nordsjælland med gode tog- og vejforbindelser til andre vigtige byer som Hillerød, og Helsingør osv. Byen er omgivet af skøn natur. Søer, skove, åbne marker og kun en smuttur i bil til stranden. Helsinge er en tryg by med moderne og tidssvarende faciliteter. Et stort område i den nordlige del af byen tilbyder en masse fritidsaktiviteter, sportsaktiviteter, svømmehal, kulturhus og bibliotek. Der er flere gode skoler og institutioner, et af landets førende gymnasier, et bredt udvalg af erhvervs- og handelsmuligheder og et væld af fritids- og aktivitetstilbud. og, vedtaget på Byrådsmødet den 14. marts 2016 Salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge 1/7
2 Byudvikling i Helsinge De forskellige byudviklingsområder, der sættes i gang i Helsinge indenfor de næste 5-10 år, skal være hinandens generatorer. Deres potentialer som 'steder' er forskellige, mens det der binder dem sammen er, at de alle er en del af Helsinge. De skal, sammen såvel som hver for sig, være med til at styrke Helsinges identitet som leveby og udvikle byen i en positiv retning for nuværende og kommende beboere. Takten i byudviklingen ser forventeligt ud som følger: Møllebakken. Kommunalt- og privatejet område midt i Helsinge. Planlægges for primært boliger af nye typer der supplerer de eksisterende boligtilbud i byen. Byggeri forventes igangsat i Ammendrup. Privat byudviklingsområde på bar mark, syd for Helsinge med plads til ca. 200 boliger af forskellig type som åben/lav og tæt/lav. Området er lokalplanlagt og byggemodnet, så byggeri kan i princippet igangsættes når som helst fra 2016 og frem. Helsinge Nord. Byudviklingsområde på bar mark, med plads til ca. 700 blandede boliger, nord for Helsinge. Byggemodning forventes igangsat i Bøgelund. Areal beliggende ved Helsinge station umiddelbar øst for gymnasiet. Afklaring af fremtidig anvendelse og rækkefølge vil ske i forbindelse med udarbejdelse af Bosætningsstrategi i 2016 og Kommuneplan Erhvervsområde Tofte. Kommunalt- og privatejet område til erhverv. Ca. 8 ha er pt. ubebygget. Nyt plangrundlag er under udarbejdelse. og, vedtaget på Byrådsmødet den 14. marts 2016 Salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge 2/7
3 Projektområde Møllebakken Møllebakkeområdet grænser op til meget centrale og velbesøgte områder i bymidten, herunder gadekæret mod nord, torvet og gågaden i det nordøstlige hjørne, Frederiksborgvej mod øst og området mod syd med Rådhuset og Kvickly. Der findes allerede i dag flere små stræder, der forbinder Møllebakkeområdet med gadekæret og Frederiksborgvej. Projektområdet er dermed afgrænset af vejene: Vestergade mod nord, Frederiksborgvej mod øst, Rådhusvej mod syd og Rundinsvej mod vest. I dag er der i den sydlige del en græsklædt bakke, der blandt andet rummer en skulpturpark. Dér hvor selve bakken ender mod nord, skifter underlaget og bliver til et grusbelagt stræde. Bygningsmassen inden for projektområdet er varieret, både hvad angår udtryk, stil og arkitektonisk værdi. Generelt fremstår projektområdet som et bagsideareal. En meget forskelligartet brug og ikke mindst en bred vifte af brugere bidrager til, at området allerede i dag, summer af byliv og aktivitet. En stor del af dette byliv udfoldes i de kommunale bygninger, som er samlingspunkt for en række foreninger og brugere fra byen og resten af kommunen. Det drejer sig om borgere, brugere og gæster, der kommer i Frivilligcenter Helsinge, Kunsthuset, Ungdomshuset og dagplejehuset. Bygningerne udgør derfor et støttepunkt for en række aktiviteter, der giver værdi for mange borgere og for byen som helhed. Disse bylivsskabende anvendelser kan være vigtige værdier at bygge videre på i en byomdannelse. Møllebakken og tilstødende områder har et stort potentiale som fremtidigt byområde med en katalyserende effekt for udvikling af hele Helsinge. Med den centrale beliggenhed er området ved Møllebakken interessant i forhold til boliger, butikker og andre funktioner som tilsammen skaber et bymiljø, der er attraktivt at færdes og opholde sig i og med god synergi med handelslivet omkring gågaden. Med katalyserende effekt for Helsinge menes, at de anvendelser der kommer på Møllebakken skal gavne resten af byen. Det kan for eksempel ske ved at der kommer attraktive boliger til borgere der vil skabe en større aktivitet i handelsgaderne eller ved at der kommer et attraktivt byliv i området der får positiv betydning for hvordan Helsinge opleves som by. og, vedtaget på Byrådsmødet den 14. marts 2016 Salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge 3/7
4 Arealer Areal af projektområdets indrammes af rød linie ca m2 Areal af kommunale ejendomme er markeret med grå, er ca m2 Nuværende bygninger/ejendomme De nuværende bygninger/ejendomme som indgår i salget: Rundinsvej 7, matr.nr. 7 ah 150 etagemeter - anvendes til kommunale boliger for flygtninge Rundinsvej 11, matr.nr. 7 ab 195 etagemeter - dagplejehus Møllestien 3, matr.nr. 12 æ 200 etagemeter - Kunsthus Møllestien 6, matr.nr. 7 bq 498 etagemeter - Frivilligcenter Helsinge Møllestien 8, matr.nr. 7 ck 159 etagemeter - ungdomshus Møllestien 10, matr.nr. 12m Ubebygget areal, del af matr.nr. 7000v og, vedtaget på Byrådsmødet den 14. marts 2016 Salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge 4/7
5 Billede fra vinderprojektet til en konkurrence på arkitektskolen i Århus om omdannelse af et byområde i Ålborg. Projektet hedder KatedralhuseNE. Billede fra Lundgaard og Tranberg's projekt Culture Casbah i Malmø med bl.a. 200 boliger. Billeder ovenfor er inspiration til skabelse af liv mellem husene, bygningstæthed, højder samt eksempler på grøn karakter, fællesskaber og leg. 2 og ønsker til projektområdet Af det følgene fremgår de krav og ønsker, som tilbudsgiverne skal arbejde med. 1 Bærende udviklingsprincipper Projektet skal have en katalyserende effekt for Helsinge også på længere sigt og skal dermed bidrage positivt til byen og styrke dens atraktionsværdi. Projektet skal arbejde med helhedsorienteret udvikling af projektområdet, centerområdet og Helsinge by. 2 Områdets karakter Området skal udvikles med høj kvalitet i både bygninger, uderum og byliv. Området skal primært være til beboelse. Projektområdet skal indeholde boliger af forskellig art og være målrettet de særlige ønsker der kommer til boligtyper og boligstørrelser i bymidten fremover. For eksempel til unge, ældre og mindre familier. og, vedtaget på Byrådsmødet den 14. marts 2016 Salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge 5/7
6 Projektområdet skal understøtte og supplerer de funktioner der er i centrum i forvejen. Projektområdet skal have en grøn karakter. Den grønne karakter kan for eksempel komme til udtryk gennem rekreativ håndtering af overfladevand, grønne tage, byhaver, taghaver, særlige store træer og grønne forbindelser gennem området. Butiksenheder skal primært være lokaliseret langs Vestergade og Frederiksborgvej, som nu og må højest være 500 m2. Andre publikumsrettede funktioner skal være i mindre skala og kan være andre steder i projektområdet. At der skabes bygnings og byrumsrammer der kan rumme sociale fællesskaber inde og ude, som for eksempel frivillighus og kunsthus eller lignende. Der kan indarbejdes forskellige byfunktioner, som for eksempel: bypark, mindre butikker, erhverv/værksteder, kulturfaciliteter for eksempel særligt henvender sig til unge. Bebyggelsen på Møllestien 3, det nuværende Kunsthus, har en arkitektonisk kvalitet der gør bygningen interessant at bevare i et nyt projekt. 3 Omgivelser Projektområdet skal have en samlende effekt på de områder det grænser op til. Der skal være en visuel, funktionel og æstetisk sammenhæng mellem projektområdet og omgivelserne og de overordnede forbindelseslinier i området. 4 Byrum Der skal være gode byrum med opholdsmuligheder og bykvalitet. Disse skal indeholde offentlige, halvoffentlige og private områder. Den indadvendte del af området er mest for de lokale beboere og brugere (semiprivat). Det skal være rart at bevæge sig igennem og opholde sig på udvalgte steder for alle (offentlig). De nye byrum skal supplerer byens eksisterende byrum i karakter og anvendelse Byrum skal bruge det eksisterende varierede terræn som en værdi. Byrummene kan have en særlig karakter der afspejler bæredygtighed, er kreativ og bygger på stedets historie og inspirerer til bevægelse og leg og gerne kunstoplevelser. 5 Bebyggelse Der skal være høj grad af arkitektonisk kvalitet i bebyggelsen. Der bygges i varierende højde, med mulighed for op til 4 etager, med fokus på at skabe gode forhold i forhold til sol/skygge, læ,udsigt og indblik mv. Der skal være høj grad af bæredygtighed i bebyggelsen, hvor boliger udformes så dagslyset udnyttes i boligens rum, der kan anvendelse af vedvarende energi mv. Bebyggelsen skal lægge op til et fodgængerorienteret byområde, med opmærksomhed på livet mellem bygningerne. Ny bebyggelse og byrum tilstræber at blive et nyt arkitektonisk vartegn for Helsinge by. og, vedtaget på Byrådsmødet den 14. marts 2016 Salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge 6/7
7 6 Forbindelser og tilgængelighed Bygninger og uderum skal være tilgængelig for alle. Forbindelsen for bløde trafikkanter på tværs af området styrkes. Der skal være en forbindelse fra Gadekæret i retning mod Rådhuset og Kvikly. Forbindelser gennem området skal invitere til gennemgang, til ophold og til leg. De nuværende fire stræder på figuren forneden til venstre skal indgå som væsentlige forbindelser i projektområdet og til omgivelserne. Rådhusvej kan nedtones for at skabe bedre forbindelser i nord/syd retning. Der ligges op til at der er forskellige aktivitetstyper på randen af projektområdet. Med tung trafik langs den vestlige grænse, slentrende handlende blødere trafik langs nord og østgrænsen samt brød trafik mod syd og ind i området. Flow i projektområdet med ophold og bevægelse. Bevægelsen skal blandt andet understøtte livet omkring gadekæret og i gågaden. 7 Parkering Projektet skal indeholde parkering til funktioner i projektområdet, jf. bestemmelser i Kommuneplan , er der f.eks. krav til 1 parkeringsplads pr. 75 m2 bolig. At etablere offentlig parkeringspladser i projektområdet Der kan arbejdes med forskudt anvendelse af parkeringspladser for eksempel hvis nogle pladser kan benyttes af en type brugere om dagen og en anden om aftenen. At der skabes nogle parkeringsmuligheder med bebyggelse ovenover, for eksempel ved eksisterende terrænforskelle, så det giver en oplevelse af parkeringskælder. At parkeringsarealer udformes med dobbeltfunktioner, så disse også inviterer til f.eks. leg eller andet der opleves som bykvalitet og, vedtaget på Byrådsmødet den 14. marts 2016 Salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge 7/7
Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk
Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byfortætning og byomdannelse Mål Silkeborg Kommune vil: Skabe mulighed for yderligere byggeri i bymidten gennem fortætning og byomdannelse.
Herlev Bytorv. Butikker, erhverv & boliger i hjertet af Herlev
Herlev Bytorv Butikker, erhverv & boliger i hjertet af Herlev Skitseforslag 14.01.2016 INTRODUKTION I disse år oplever hele hovedstadsregionen en enorm udvikling. I Herlev kommer dette blandt til udtryk
Ejendom og arealer til salg
PostNord AB Ejendom og arealer til salg Allerød Kommune 50 meter fra Allerød St. 30 min. fra København City Allerød Kommune og PostNord Real Estate udbyder i fællesskab attraktiv ejendom og areal til bebyggelse
UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018
UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af
Kultur og oplevelser. Status
Kultur og oplevelser Mål Bymidten skal have et mangfoldigt og varieret kulturliv, med stærke kulturinstitutioner og tilbud og mulighed for rekreation, der tilgodeser både borgere og turister i alle aldersgrupper.
Planstrategi Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande
Planstrategi 2019 Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande I forbindelse med udarbejdelsen af Planstrategi 2019 har Byrådet besluttet at sætte fokus på udviklingen af midtbyerne
HVALSØ BYTORV 26.10.2012. Mangor & Nagel
HVALSØ BYTORV 26.10.2012 Mangor & Nagel A R K I T E K T F I R M A Baggrund - intentioner Handelslivet i Hvalsø er i dag begrænset til tre dagligvareforretninger samt få butikker langs hovedgaden. Dette
Campus Odense. I hjertet af Danmark I hjertet af fremtiden
Campus Odense Campus Odense I hjertet af Danmark I hjertet af fremtiden CAMPUS ODENSE Campus Odense er Danmarks mest ambitiøse udviklingsområde for forskning, uddannelse og erhverv. Over de næste 10 år
Godsbanearealerne et nyt byområde
Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 4. april 2016 Godsbanearealerne et nyt byområde Dette materiale omhandler et område nær dig. Aarhus Kommune er i gang med, at planlægge det nye byområde ved
Carlsbergvej. Fakta. Projektleder. Mægler
området er en ny dynamisk bydel med uddannelsesinstitutioner, ungdomsboliger og unikke transportmuligheder. En investering i særklasse. SPÆNDENDE BYUDVIKLINGSOMRÅDE I HILLERØD TIL SALG Freja ejendomme,
Kommissorium for det særlige udvalg vedrørende Skanderborg by, inkl. Sølund, jf. Byrådets Udviklingsstrategi 2014-2017
Kommissorium for det særlige udvalg vedrørende Skanderborg by, inkl. Sølund, jf. Byrådets Udviklingsstrategi 2014-2017 Dato: 9. april 2015 Sagsnr.: 14/83874 1. Rammen for udvalgets arbejde Byrådets Udviklingsstrategi
INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet:
INVESTER I ODENSE ODENSE - Fra stor dansk by til dansk storby Odense er en by i rivende udvikling. Inden for de kommende 10-15 år vil investeringer for 24 mia. kr. transformere Odense fra stor dansk by
VIDENSHUS. Sønderborg Havn
VIDENSHUS Sønderborg Havn En masterplan af den verdenskendte arkitekt Frank Gehry Introduktion: Sønderborg Havneselskab og Rambøll er gået sammen om at udvikle et projekt for et Videnshus på Sønderborg
SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE
SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE 1 Odense Kommune Bystrategisk Stab Oktober 2014 Indledning De almene boliger
HØJE TAASTRUP C. VISION
HØJE TAAASTRUP C 1 HØJE TAASTRUP C. VISION EN SAMMENHÆNGENDE, MANGFOLDIG OG AKTIV OG TRYG BY Høje Taastrup ændrer sig, vokser, forfalder, blomstrer op på ny, omfortolkes og udvikler sig. Det tager helhedsplanen
LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT
LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København København 2015 - Verdens Miljømetropol I 2015 er København med rette kendt som den af verdens hovedstæder, der har det bedste storbymiljø.
HERNING+ Sygehusgrunden i Herning
HERNING+ Sygehusgrunden i Herning NYE MULIGHEDER MIDT I HERNING 55 1 ET PLUS I BYEN 2 nye gadeforløb føres gennem området og danner et stort plus. Der hvor hvor forbindelsesveje krydser, opstår det nye
Udviklingen af den tidligere ISS-grund i Københavns Nordvestkvarter
Borgerpanelsundersøgelse af input til ny lokalplan samt kommuneplantillæg for: Udviklingen af den tidligere ISS-grund i Københavns Nordvestkvarter Ejeren af den tidligere ISS grund beliggende mellem Rentemestervej
BORGERNES VISION FOR FREMTIDENS HAVN I KERTEMINDE
BORGERNES VISION FOR FREMTIDENS HAVN I KERTEMINDE Indhold Forord Processen - Borgernes VISION Havnens udvikling Borgernes vision for havneområdet Borgernes VISION 3 4 7 9 Konceptuel plan for Kerteminde
Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.
Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde til boligformål på kanten mellem by og land - tæt på indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til rekreative områder.
Ledig byggegrund med direkte udsigt og adgang til naturskønne omgivelser.
Ledig byggegrund med direkte udsigt og adgang til naturskønne omgivelser. Dato 28.09.2015 Version 001 Revideret af KMN Ledig byggegrund tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og direkte adgang til grønne
OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer
OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer BAGGRUND I løbet af 2017 er interessen vokset markant for at bygge nyt i Albertslund Midtby. Det gælder særligt for byområdet
Hvad vil vi med provinsbyerne? COWI 6. marts 2012
Hvad vil vi med provinsbyerne? COWI 6. marts 2012 Befolkningsudviklingens geografi under finanskrisen Befolkningsudvikling pr. år 2008 til 2012 Kilde: Danmarks Statistik De unges flyttemønster under finanskrisen
Lokalplan 1011, Boliger ved Peter Sabroes Gade - Forslag
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 26. november 2015 Lokalplan 1011, Boliger ved Peter Sabroes Gade - Forslag g Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan
Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011. Lokalrådet December 2011
Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011 Lokalrådet December 2011 1 Kilde. Kms/Hillerød kommune 2 Baggrund Sommeren 2011 afholdt lokalrådet for Alsønderup sogn en visionsdag på Kulsviergården i Alsønderup,
K O M M U N E P L A N
K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 4-013 for området ved Vejgård Vandværk Byrådet godkendte den 14. juni 2010 kommuneplantillæg
STRATEGISK MIDTBYPLAN
STRATEGISK MIDTBYPLAN RANDERS MIDTBY INDSATSER RANDERS MIDTBY FORANDRER SIG DETAILHANDEL Detailhandel er med til at skabe byliv og grundlag for andre funktioner fx restauranter og service. Hvor vil vi
Referat Efter velkomsten begyndte cafedebatten, som hurtigt kom i gang efterfølgende er der under hvert cafebord opsamlet fokuspunkter, mange
Referat fra tema2 Byudvikling og Bosætning Pilegårdsskolen, Langeskov 14.05 2007 Program 19.00 Musik og velkomst ved udvalgsformanden 19.15 Niras informerer om cafebordsmetode 19.20 Hanne fortæller om
VISION FOR SKANDERBORG MIDTBY
VISION FOR SKANDERBORG MIDTBY VISION FOR - SKANDERBORG MIDTBY - En by vil ikke vil hjem fra - Indbydende gennem iscenesættelse af gaden - Fælles vi - Attraktiv for børnefamilier - Byens skal samles for
BRANCHETEMA UDVIKLING AF EJENDOMME OG KONTORER. er afgørende for det gode projekt
BRANCHETEMA UDVIKLING AF EJENDOMME OG KONTORER PARKERING er afgørende for det gode projekt Parkeringsanlægget skal tænkes intelligent ind fra starten, når man udvikler ejendomme. Men det sker ikke altid.
indkaldelse af idéer og forslag
indkaldelse af idéer og forslag CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET Psykiatrisk Hospital, Risskov - omdannelse til boliger Baggrund for høringen Denne høring udsendes som en orientering og et oplæg til
Forslag til ny bebyggelse bag det Gl. Varmeværk i Odder
Forslag til ny bebyggelse bag det Gl. Varmeværk i Odder Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af Odderegnens Forening for Bygnings- og Landskabskultur samt Miljøforeningen i Odder, marts 2005 Alle byens
Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning
Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg Indledning Esbjerg Kommune ønsker at tilbyde ældre medborgere pleje i velfungerende plejefaciliteter, der yder respekt
CARL NIELSENS ALLÉ SKITSEFORSLAG 1. JUNI 2010
CARL NIELSENS ALLÉ SKITSEFORSLAG 1. JUNI 2010 BAGGRUND Østerbro lokaludvalg har i vinteren 2009-2010 igangsat en proces for at udvikle en ny lommepark omkring pladsen på Carls Nielsens Allé ud mod Østerbrogade
LOKALPLANLÆGNING STRATEGI FOR BORGERDELTAGELSE I LOKALPLANPROCESSEN FOR ALLE DER VIL!
LOKALPLANLÆGNING STRATEGI FOR BORGERDELTAGELSE I LOKALPLANPROCESSEN FOR ALLE DER VIL! ? Kontakt Hedensted Kommune Fritid & Fællesskab By & Landskab Tjørnevej 6 7171 Uldum [email protected] Indledning
Fremtidens Aabenraa, Fremtidens Købstad. Thomas Andresen Borgmester Bo Riis Duun Afdelingschef Kultur & Plan og Fritid
Fremtidens Aabenraa, Fremtidens Købstad Thomas Andresen Borgmester Bo Riis Duun Afdelingschef Kultur & Plan og Fritid Befolkningsprognoser 3 4 Kamp mellem kommuner om bosætning Erkendelse af at Aabenraa
FORTÆTNINGSSTRATEGI. - en del af Kommuneplan
FORTÆTNINGSSTRATEGI - en del af Kommuneplan 2017-2029 FORTÆTNINGSSTRATEGI - en del af Kommuneplan 2017-2029 Retningslinjekort for fortætning 3 Retningslinjer for fortætning 1.2.1 Fortætningsområderne afgrænses
Tirsbæk Bakker. Bo midt i naturen - på toppen af Vejle. December 2015
Tirsbæk Bakker Bo midt i naturen - på toppen af Vejle 1 December 2015 Bolig i Vejle - Tirsbæk Bakker Boligforeningen ØsterBO kan nu i samarbejde med Tirsbæk Bakker A/S præsentere det nye boligområde i
K O M M U N E P L A N. Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m.
K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m. Aalborg
NOTAT. Endelig vedtagelse af helhedsplan for området omkring Bispeengbuen. Opsamling på ændringer og justeringer.
NOTAT 18. januar 2013 Sagsbehandler: CF Dok.nr.: 2012/0002171-24 By- og miljøområdet Endelig vedtagelse af helhedsplan for området omkring Bispeengbuen. Opsamling på ændringer og justeringer. Bygge- Plan-
VISION ØSTERSTRAND VISION INDLEDNING ØSTERSTRAND
FREDERICIA Fredericias bynære strande, Østerstrand og Hyby Lund Strand, giver byens borgere og gæster helt unikke udfoldelses- og oplevelsesmuligheder. Strandene har derfor rigtig mange besøgende året
Idékatalog for Skovlunde Bymidte
Idékatalog for Skovlunde Bymidte Idékatalog for Skovlunde Bymidte september 2013 Tekst og layout: ekstrakt i samarbejde med Ballerup Kommune, Plan & Byg ekstrakt INDHOLD 1. Introduktion 2. Baggrund 3.
DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted
DETAILHANDELSSTRATEGI 2016 Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted Forord Denne detailhandelsstrategi er resultatet af den proces, som Byrådet i Vejen Kommune igangsatte i foråret 2015.
BILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027
BILAG 2 Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027 Oversigten følger rækkefølgen i udkastet til planstrategi. Sidetalshenvisninger refererer til udkastet. Understreget
2013 27 Boliger, Bjerrevej 139, Horsens Boliger, Bjerrevej 139, Horsens
2013 27 Boliger, Bjerrevej 139, Horsens Boliger, Bjerrevej 139, Horsens Kladde Kommuneplan id 1486324 Tillæg nummer 2015 27 Plannavn Gælder for hele kommunen? Formål Boliger, Bjerrevej 139, Horsens Nej
Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016
Kira Maria Svankjær, chefkonsulent Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Jyllinge nyt halområde og boligudbygning Strategi bliver til virkelighed - i byudviklingen! Fortætning og byomdannelse
Studietur til Holland. Referencedokument for Hørsholm Kommune
Studietur til Holland Referencedokument for Hørsholm Kommune Holland 11 medlemmer af kommunalbestyrelsen var den 3. - 4. februar 2016 på studietur til Holland, hvor vi besøgte Amsterdam, Arnhem og Den
Følager 5. Fænomenal infrastruktur, familieboliger og byudvikling i særklasse. Udviklingen af Følager i Valby er begyndt. Vil du være med?
Fænomenal infrastruktur, familieboliger og byudvikling i særklasse. Udviklingen af Følager i Valby er begyndt. Vil du være med? KØBENHAVNS NYE TRAFIKALE HOTSPOT TIL SALG Freja har sat til salg. Ejendommen
REFERAT. Sagsnr. 2008-16883 4 Sag 2008-16883 Behandling af indlæg vedr. idéhøring af kommuneplanændring 2007.22 for Kjersing Øst erhvervsområde
REFERAT Plan & Miljøudvalget den 08.12.2008 i mødelokale 2 Sagsnr. 2008-16883 4 Sag 2008-16883 Behandling af indlæg vedr. idéhøring af kommuneplanændring 2007.22 for Kjersing Øst erhvervsområde Indledning
Boligselskabet Domea København, Følager
Boligselskabet Domea København, Følager 46 eksklusive lejligheder i størrelsen 59-115 m² beliggende i Valby Udlejning og administration Læs mere på www.domea.dk 76 64 64 64 Levende og dynamisk bymiljø
Bevaringsværdige bygninger
07. Henne 07.01 Henne Stationsby 07.02 Henne Strand 07.03 Henneby 07.04 Stausø 07.05 Henne Kirkeby 07.10 Åbent land Henne Bevaringsværdige bygninger Rammer 07.01 Henne Stationsby Status Henne Stationsby
Firskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse
Firskovvejområdet fornyelse - intensivering - omdannelse 07. november 2017 Temadrøftelse i Byplanudvalget 1 Program Velkomst v./ Bjarne Holm Markussen, LTK Firskovvej fornyelse og intensivering v./ Trine
SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.
Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET
GRØNBY STRAND Introduktion til designmanualen
GRØNBY STRAND Introduktion til designmanualen Informationsmateriale til ekstraordinære afdelingsmøder november 2015 1 NAVNE OG BEGREBER MØDEDATOER HP4: HelhedsPlan del 4 også navnet på hele projektet med
OMRÅDEFORNYELSE SKÆRBÆK
OMRÅDEFORNYELSE SKÆRBÆK porten til Rømø 08-10-2014 www.toender.dk 1 Aftenens forløb VELKOMMEN til alle v/ Tønder Kommune Trafikplan 2014 v/ Fagchef Lars-Erik Skydsbjerg Forslag til PROGRAM v/ Christel
Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016
Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.
BILAG 1: FASTE BATTERI
BILAG 1: FASTE BATTERI ALMENE UNDGDOMSBOLIGER I EN BLANDET BEBYGGELSE INDHOLD: PLACERING I BYEN OG BAGGRUND S. 2-3 PROJEKTBESKRIVELSE BYGGEFELT J S. 4-5 ALMENE UNGDOMSBOLIGER ØKONOMI S. 6 1 PLACERING I
BORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING
BORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING - DEN KOMMUNALE KERNEVELFÆRD BØRN, SKOLE OG ÆLDREOMRÅDET - UDVIKLING AF HANDEL OG KULTUR I
Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:
Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer
Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013
Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013 Frederiksberg Kommune har i alt 18 offentlige legepladser. Herudover er der 12 åbne legepladser på skoler og daginstitutioner, 5
Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune
NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde
Turismestrategi 2013-2017
Turismestrategi 2013-2017 1 Indhold Forord... 4 Vision... 5 Strategi... 6 Fokus Stærke værdikæder... 7 Fokus Nem tilgængelighed... 8 Fokus Smart markedsføring... 9 2 Vision: Køge vil overraske dig Strategi:
Illustration: C.F. Møller BYENS NYE HUS TIL MUSIK, TEATER OG KONFERENCER
Illustration: C.F. Møller BYENS NYE HUS TIL MUSIK, TEATER OG KONFERENCER 1 BUTIK Der bliver en butik i stueetagen på ca. 700 m 2. UDDANNELSE Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole får ca. 6200
DAGSORDEN. Dialog om udviklingsplan for Hjallerup 12. Februar 2013. Velkomst. Præsentation (ca.30 min) Delområde A centerområdet (20min) Pause
DAGSORDEN Velkomst Præsentation (ca. min) Dialog om udviklingsplan for Hjallerup. Februar Delområde A centerområdet (min) Pause Delområde B Søndergade mv. ( min) Delområde C Østergade ( min) Opsamling
Sillebroen Frederikssunds nye center skyder i vejret Udlejningen nu oppe på næsten 70 procent
Sillebroen Frederikssunds nye center skyder i vejret Udlejningen nu oppe på næsten 70 procent MARTS 2009 Indgangen til Frederikssunds nye center, Sillebroen Vi flytter byens Kvickly til det nye center,
ABCD(EF)- modellen i Lolland Kommune
ABCD(EF)- modellen i Lolland Kommune Lolland Kommune indgik i Plan09 projektet Erhverv ud til motorvejen for at få bedre redskaber til planlægning af erhvervsarealer og dialog med virksomhederne i den
OPSTARTSMØDE HELHEDSPLANEN FOR ROSENHØJ. Torsdag den 4. September 2008. Trivsel og fornyelse i
OPSTARTSMØDE HELHEDSPLANEN FOR ROSENHØJ Torsdag den 4. September FORMÅLET MED DAGENS MØDE 1. At informere om de muligheder, der er for fremtidens Rosenhøj 2. Nedsættelse af en arbejdsgruppe med beboere
Nye flotte lejeboliger, i de lækreste omgivelser
Nye flotte lejeboliger, i de lækreste omgivelser VELKOMMEN TIL HESTESKOEN Hesteskoen er tegnet af Årstiderne Arkitekter og opføres, som en 5-11 etagers bebyggelse i de skønneste naturomgivelser. Byggeriet
Tidsplan CENTRALE SPØRGSMÅL DET MENER BYRÅDET BYGGE BÆREDYGTIGT
Tidsplan DET MENER BYRÅDET Udbygningen af området skal ske i etaper og afstemmes med en udvikling af bymidten i øvrigt CENTRALE SPØRGSMÅL Hvordan kan området fungere som bydel, selv om det udbygges i etaper?
Projekt: Lokalplan 36-009 for boliger ved Rytterholt og et område til sommerhuse ved Holten Sejs/Svejbæk og Kommuneplantillæg 32.
Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer
MIDDELFART BYCENTER MIDDELFART
MIDDELFART BYCENTER MIDDELFART Indholdsfortegnelse Unik lokalitet 3 Middelfart oversigt 4 Middelfart stemninger 5 Hovedtraffik 6 Bevægelses diagrammer 7 Siteplan 8 Perspektiv 9 Stemninger - Byrum 10 Plan
HALS KOMMUNE LOKALPLAN NR. 5.13
HALS KOMMUNE LOKALPLAN NR. 5.13 INDHOLDSFORTEGNELSE LOKALPLAN NR. 5.13 1 Lokalplanens formål... 2 Lokalplanens område og zonestatus... 3 Områdets anvendelse... 4 Vej- og stiforhold... 5 Parkeringsforhold...
HVALSØ BYMIDTE - BORGERMØDE D.17 APRIL. Mangor & Nagel
HVALSØ BYMIDTE - BORGERMØDE D.17 APRIL Mangor & Nagel A R K I T E K T F I R M A BAGGRUND - INTENTIONER Handelslivet i Hvalsø er i dag begrænset til tre dagligvareforretninger samt få butikker langs hovedgaden.
Lokalplan nr. B 05.08.01 Børneinstitution i Neder Vindinge, Kastrup
Lokalplan nr. B 05.08.01 Børneinstitution i Neder Vindinge, Kastrup Januar 2013 1 Om kommune- og lokalplaner Kommuneplanen er den overordnede plan, som indeholder overordnede målsætninger for kommunens
Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015
Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej
Stationsbyer i forandring
Stationsbyer i forandring AA b y f o r n y e l s e Velkommen til Glamsbjerg Beliggenhed Tidligere vestfynsk stationsby opstået ca. 1890 i krydset mellem jernbanen Odense/Assens og landevejen Bogense/Fåborg
