Dine rettigheder til social sikring i Portugal
Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de nationale repræsentanter, der er tilknyttet MISSOC (Mutual Information System on Social Protection). Flere oplysninger om MISSOC findes på: http://ec.europa.eu/social/main.jsp?langid=da&catid=815. Denne vejledning indeholder en generel beskrivelse af de sociale sikringsordninger i de respektive lande. Du kan få nærmere oplysninger i andre MISSOC-publikationer, som alle er tilgængelige via ovennævnte link. Du kan også kontakte de kompetente myndigheder og institutioner, der er nævnt i bilag til denne vejledning. Hverken Europa-Kommissionen eller personer, der handler på Kommissionens vegne, kan drages til ansvar for brugen af oplysninger i dette dokument. Den Europæiske Union, 2012 Eftertryk tilladt med kildeangivelse Juli 2012 2
Indholdsfortegnelse Kapitel I: Indledning, tilrettelæggelse og finansiering... 4 Indledning... 4 Tilrettelæggelse af den sociale beskyttelse... 5 Finansiering... 5 Kapitel II: Sygehjælp... 6 Hvornår har du ret til sygehjælp?... 6 Hvad dækker ordningen?... 6 Hvordan får du adgang til sygehjælp?... 6 Kapitel III: Kontantydelser ved sygdom sygedagpenge... 8 Hvornår har du ret til sygedagpenge?... 8 Hvad dækker ordningen?... 8 Hvordan får du adgang til sygedagpenge?... 9 Kapitel IV: Ydelser ved barsel...10 Hvornår har du ret til barselsydelser?...10 Hvad dækker ordningen?...10 Hvordan får du adgang til barselsydelser?...12 Kapitel V: Ydelser ved invaliditet...13 Hvornår har du ret til invaliditetsydelser?...13 Hvad dækker ordningen?...13 Hvordan får du adgang til invaliditetsydelser?...14 Kapitel VI: Alderspension og -ydelser...15 Hvornår har du ret til aldersydelser?...15 Hvad dækker ordningen?...15 Hvordan får du adgang til aldersydelser?...16 Kapitel VII: Efterladteydelser...17 Hvornår har du ret til efterladteydelser?...17 Hvad dækker ordningen?...17 Hvordan får du adgang til efterladteydelser?...18 Kapitel VIII: Ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme...20 Hvornår har du ret til ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme?...20 Hvad dækker ordningen?...20 Hvordan får du adgang til ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme?...21 Kapitel IX: Familieydelser...22 Hvornår har du ret til familieydelser?...22 Hvad dækker ordningen?...22 Hvordan får du adgang til familieydelser?...23 Kapitel X: Arbejdsløshed...24 Hvornår har du ret til arbejdsløshedsunderstøttelse?...24 Hvad dækker ordningen?...24 Hvordan får du adgang til arbejdsløshedsunderstøttelse?...26 Kapitel XI: Forsørgelseshjælp...27 Hvornår har du ret til forsørgelseshjælp?...27 Hvad dækker ordningen?...28 Hvordan får du adgang til forsørgelseshjælp?...29 Kapitel XII: Langtidspleje...30 Hvornår har du ret til langtidspleje?...30 Hvad dækker ordningen?...30 Hvordan får du adgang til langtidspleje?...31 Bilag : Kontaktoplysninger for institutioner og relevante internetsider...33 Juli 2012 3
Kapitel I: Indledning, tilrettelæggelse og finansiering Indledning Den portugisiske sociale sikringsordning bygger på universalprincippet. Den giver alle borgere adgang til social sikring. Den består af tre dele: ordningen for social beskyttelse af borgerne, forsikringsordningen og tillægssystemet. Ordningen for social beskyttelse af borgerne Formålet med denne ordning er at beskytte borgernes grundlæggende rettigheder, give dem lige muligheder, fremme velfærden og styrke den sociale samhørighed. Ordningen er opdelt i følgende underordninger: Den sociale aktion, der har til formål at forebygge og bekæmpe socioøkonomisk fattigdom, marginalisering og social udstødelse solidaritetsordningen, der har til formål at beskytte personer og familier i nød ordningen for beskyttelse af familien har til formål at kompensere borgerne for forhøjede familieudgifter, navnlig som følge af handicap og personer, som har behov for pleje. Forsikringsordning Ordningen finansieres via obligatoriske bidrag, som indbetales af arbejdsgivere og arbejdstagere. Ordningen omfatter visse kontantydelser, der erstatter mistet eller reduceret indtægt i tilfælde af sygdom, barsel, faderskab og adoption, invaliditet, alder, død, arbejdsulykke, erhvervssygdom og arbejdsløshed. Systemet består af følgende ordninger: Den almindelige sociale sikringsordning, som er obligatorisk for arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende den frivillige socialforsikringsordning, der dækker personer, som er arbejdsdygtige, men som ikke er dækket af en obligatorisk ordning. Offentligt ansatte, der ikke er dækket af den almindelige sociale sikringsordning, og advokater, er dækket af særlige ordninger hos specifikke organisationer. Tillægssystem Dette system består af: en offentlig kapitalordning, som er en frivillig og individuel ordning, der har til formål at levere ydelser i tillæg til de ydelser, som leveres via den almindelige sociale sikringsordning kollektive tillægsordninger, der er valgfrie og beregnet for specifikke persongrupper (og omfatter de supplerende erhvervsordninger) individuelle tillægsordninger, der er valgfrie, og som kan bestå i pensionsopsparinger, livsforsikringer eller andre typer forsikringer. Juli 2012 4
Tilrettelæggelse af den sociale beskyttelse Den portugisiske sociale sikringsordning er en selvstyrende organisation med hensyn til retlige, administrative og finansielle forhold. Ministeriet for solidaritet og social sikkerhed (Ministério da Solidariedade e da Segurança Social, MSSS) fører tilsyn med ordningen. De sociale sikringsordninger og -ydelser (med og uden bidragspligt) samt ydelser, der bevilges under den sociale aktion, forvaltes af socialsikringsinstituttet (Instituto da Segurança Social). Dette institut omfatter: det nationale pensionscenter (Centro Nacional de Pensões), som på nationalt plan er ansvarligt for forvaltningen af langtidsydelser det nationale center for forsikring mod erhvervsrisici (Centro Nacional de Protecção contra os Riscos Profissionais), som på nationalt plan er ansvarligt for forvaltningen af behandling og rehabilitering i forbindelse med arbejdsulykker og erhvervssygdomme de lokale socialsikringscentre (Centros Distritais de Segurança Social, CDSS), som er ansvarlige for leveringen og forvaltningen af sociale sikringsydelser. Instituttet for finansiel forvaltning af den sociale sikringsordning er ansvarligt for den finansielle forvaltning af ordningen. Forsikring mod arbejdsulykker er obligatorisk for virksomheder og de fleste selvstændige. Den leveres af forsikringsselskaber under tilsyn af finansministeriet (Ministério das Finanças). Den nationale sundhedsstyrelse, der er en del af sundhedsministeriet, varetager leveringen af sygehjælp. Dette område forvaltes på lokalt plan via regionale sundhedsmyndigheder i overensstemmelse med den forvaltningsmæssige opdeling af det portugisiske territorium. Finansiering Finansieringen af den portugisiske sociale sikringsordning er baseret på princippet om spredning af kilder for at reducere de indirekte lønomkostninger. Det er baseret på princippet om selektiv egnethed ved udvælgelsen af finansieringskilder, og de fordeles i overensstemmelse med arten af og formålet med de sociale sikringsordninger. Både arbejdsgiveren og arbejdstageren skal indbetale bidrag til den sociale sikringsordning. Arbejdsgiveren indbetaler som hovedregel det samlede bidrag fra begge parter til lokalcentret og tilbageholder den del af bidraget, arbejdstageren skal betale, i dennes løn. Selvstændige erhvervsdrivende skal selv indbetale bidrag. Alle omkostninger til forsikring mod arbejdsulykker påhviler arbejdsgiveren, og selvstændige erhvervsdrivende har pligt til selv at lade sig forsikre. Sundhedsydelser, der ikke er relateret til en arbejdsulykke, finansieres af det offentlige. Ordningen for social beskyttelse af borgerne er finansieret over statsbudgettet og af skatteindtægter. Juli 2012 5
Kapitel II: Sygehjælp Hvornår har du ret til sygehjælp? Hvis du er portugisisk statsborger, statsborger i et andet EU/EØS-land eller Schweiz, statsborger i et tredjeland med bopæl i EU eller statsløs eller flygtning, der opholder sig inden for en medlemsstats territorium, som er eller har været genstand for socialsikringslovgivningen i en eller flere medlemsstater, og er tilknyttet det nationale sundhedsvæsen, har du sammen med dine familiemedlemmer og efterladte ret til sygesikring. Der er ingen krav om en vis bopælsperiode forinden. Sundhedsydelserne gives, så længe du er syg og uden tidsbegrænsning. Hvad dækker ordningen? Naturalydelserne ved sygdom omfatter forebyggende og helbredende behandling, herunder konsultation hos alment praktiserende læger og speciallæger og hjemmebesøg, sygepleje, supplerende diagnostiske undersøgelser, specialbehandlinger, lægemidler, indlæggelse på sygehus og terapeutiske hjælpemidler som briller, øjen- og tandproteser. Hvordan får du adgang til sygehjælp? Adgang til sundhedscentre sker efter geografiske kriterier. Sundhedsydelserne får du normalt på sundhedscentrene (centros de saúde) og deres lokale afdelinger. Hvis du skal tilses af en speciallæge på et hospital, skal det ske inden for 72 timer. I hastetilfælde kan du henvende sig til det nærmeste lægevagtscenter (Serviço de Atendimento Permanente, SAP) eller et sygehus. Hvis der er mere end 3 måneders ventetid på indlæggelse på et hospital, har du ret til at blive indlagt på en af de privatklinikker, der er godkendt af sundhedsministeriet og praktiserer under det almindelige sundhedssystem. Der betales en fast andel (patientandel/et standardgebyr) for de fleste former for sundhedsydelser, bl.a. for hver konsultation (på sundhedscentre eller hospitaler) og hver supplerende diagnostisk undersøgelse. Alle udgifter, der overstiger patientandelen, afholdes af sundhedsvæsenet. Mange er dog fritaget for at betale patientandelen. Det drejer sig navnlig om gravide kvinder og kvinder, der har født, børn under 12 år, personer i nødsituationer, personer hvis indkomst ikke overstiger 1,5 gange referenceindekset for social bistand (indexante dos apoios sociais, IAS), arbejdsløse, som er registreret på arbejdsformidlingen, og hvis arbejdsløshedsunderstøttelse ikke overstiger 1,5 gange IAS samt personer, som de forsørger. Der opkræves ingen patientandel ved indlæggelse på offentlige afdelinger på hospitaler (eller på enestue, hvis det anbefales af lægen). Hvis den forsikrede vælger Juli 2012 6
enestue, skal den pågældende betale alle udgifter i tillæg til udgifter til privathospital og -klinik. Patientandelen varierer efter typen af lægebesøg, dvs. hjemme, normalt besøg eller akut besøg, besøg på et central- eller regionshospital eller besøg på et sundhedscenter. Den afhænger også af diagnosen og de hjælpemidler, der skal bruges til behandlingen. Hvis du har brug for tandbehandling, kan du frit vælge mellem private tandlæger. Du vil få beløbene refunderet ud fra den tabel, som staten har fastsat. Med hensyn til tandproteser skal du betale udgifterne, som refunderes med op til 75 %, jf. den officielle tabel. Lægemidler, der ordineres af sundhedscentre og på andre behandlingssteder, kan købes på ethvert apotek mod forevisning af recepten. Afhængigt af typen af sygdom refunderer staten 15-95 % af udgifterne til medicin, som er anført på sundhedsstyrelsens officielle liste. Det resterende beløb betales af patienten. Der gælder særlige regler for pensionister med lave indtægter, idet statens tilskud øges med 5-15 %. Visse generiske lægemidler til pensionister betales fuldt ud af staten. Udgifter til supplerende terapeutiske hjælpemidler og proteser (f.eks. briller) afholdes af sundhedsvæsenet op til et vist beløb, der beregnes efter nærmere fastsatte procentsatser og betingelser. Kurbade refunderes i henhold til de officielle tabeller, hvis en sådan behandling er blevet bevilget. Hvis du bor i en fjerntliggende egn, kan du få godtgjort dine transportudgifter, hvis du opfylder alle kriterierne. Juli 2012 7
Kapitel III: Kontantydelser ved sygdom sygedagpenge Hvornår har du ret til sygedagpenge? Hvis du er forsikret og er fuldstændig uarbejdsdygtig, og det ikke skyldes en arbejdsulykke eller erhvervssygdom, kan der i visse tilfælde udbetales sygedagpenge. Du er automatisk dækket, hvis du er arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende. Du skal have haft lønnet arbejde i mindst 6 måneder med eller uden afbrydelser for at være berettiget til sygedagpenge. Beskæftigelseskravet om mindst 12 dages lønnet arbejde inden for de seneste 4 måneder før uarbejdsdygtighedens indtræden skal også være overholdt. Arbejdsgiveren har ikke pligt til at udbetale sygedagpenge. Hvad dækker ordningen? Kontantydelser ved sygdom sygedagpenge Der er en karenstid på tre dage regnet fra det tidspunkt, hvor du bliver uarbejdsdygtig. Sygedagpenge udbetales som regel fra og med den fjerde dag. Sygedagpenge udbetales fra den første dag i tilfælde af hospitalsbehandling og ambulant kirurgi, sygdom, der startede, mens du modtog forældreydelse (subsidio parental), og uarbejdsdygtighed som følge af tuberkulose. Sygedagpengenes størrelse afhænger af, hvor længe du som modtager er syg, og hvad du fejler. De svarer til 55 % af gennemsnitsdaglønnen i de 6 måneder, der går forud for den næstsidste måned før uarbejdsdygtighedens indtræden, når du er midlertidigt uarbejdsdygtig i højst 30 dage, og til 60 % i tilfælde af midlertidig arbejdsudygtighed fra 31 til 90 dage og 70 % af denne løn, hvis du er uarbejdsdygtig i over 90 og højst 365 dage. Hvis du er uarbejdsdygtig i mere end 365 sammenhængende dage, hæves dagpengene til 75 % af lønnen. I tilfælde af tuberkulose svarer dagpengene til 80 % eller op til 100 % af lønnen afhængigt af husstandens sammensætning. Beløbet er lavere, hvis den forsikrede har forsørgerpligt over for op til to personer, og højere, hvis den forsikrede har forsørgerpligt over for mere end to personer. Taksterne på 55 % og 60 % øges med 5 % i tilfælde af at referencelønnen ikke overstiger 500 EUR, hvis den forsikrede har tre eller flere børn under 16 år, som han forsørger, eller under 24, hvis de modtager børnetilskud, eller hvis den forsikrede har forsørgerpligt overfor børn, som modtager invalidetillæg til børnetilskuddet. Sygedagpengene må ikke være lavere end 30 % af referenceindekset for social bistand (indexante dos apoios sociais, IAS). Hvis personens referenceløn er lavere end IAS, vil dagpengebeløbet svare til referencelønnen. Ydelsen kan ikke overstige referencelønnen. Sygedagpenge udbetales i højst tre år (dvs. 1 095 dage), hvorefter den forsikrede kan overgå til invalideforsikringsordningen. I tilfælde af tuberkulose udbetales der dagpenge, så længe den pågældende er uarbejdsdygtig. Juli 2012 8
Selvstændige erhvervsdrivende har ret til sygedagpenge i højst 365 dage (medmindre der er tale om tuberkulose), men de udbetales først efter 30 dages uarbejdsdygtighed, medmindre der er tale om hospitalsindlæggelse eller tuberkulose. Børnepasningsydelse Børnepasningsydelse (subsídio para assistência a filho) bevilges til faderen eller moderen, hvis et barn under 12 år bliver sygt eller udsættes for en ulykke. Den udbetales uanset alder, hvis et barn er handicappet eller lider af en kronisk sygdom. Børnepasningsydelsen udbetales i op til 30 dage pr. kalenderår for børn op til 12 år, og i op til 15 dage pr. kalenderår for børn op til 12 år. Ydelse for pasning af handicappede eller kronisk syge børn Ydelsen for pasning af handicappede eller kronisk syge børn (subsídio para assistência a filho com deficiência ou doença crónica) bevilges til faderen eller moderen i en periode på op til seks måneder. Det er muligt at få forlænget udbetalingen af ydelsen i op til 4 år. Børnepasningsydelser og ydelser for pasning af handicappede eller kronisk syge børn udgør et dagligt beløb svarende til 65 % af den gennemsnitlige dagløn. Den maksimale ydelse er 2 gange IAS (referenceindekset for social bistand). Hvordan får du adgang til sygedagpenge? Hvis en forsikret midlertidigt bliver uarbejdsdygtig som følge af sygdom eller ulykke, bekræfter den pågældendes lokale sundhedscenter uarbejdsdygtigheden. Den forsikrede skal indgive attesten vedrørende midlertidig uarbejdsdygtighed til den socialsikringsinstitution, den pågældende er tilknyttet, senest fem dage efter attestens udstedelse. Socialsikringsinstitutionen beregner ydelsens størrelse og udbetaler den til den forsikrede. Juli 2012 9
Kapitel IV: Ydelser ved barsel Hvornår har du ret til barselsydelser? Kvinder, der bor i Portugal, har ret til sygehjælp (lægehjælp og test, barselspleje på hospitalet) fra det nationale sundhedsvæsen. Der skal ikke betales en patientandel. Der kan desuden udbetales visse kontantydelser. Hvis en person er uarbejdsdygtig som følge af kliniske risici under graviditeten, abort, særlige risici under graviditet, fødsel, adoption, pasning af mindreårige eller handicappede børn, pasning af svært handicappede eller uhelbredeligt syge samt børnebørns fødsel, kan der tildeles følgende ydelser: Den sociale sikringsordning består af naturalydelser og indkomstrelaterede kontantydelser rettet mod den erhvervsaktive befolkning (lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende). Du har også ret til ydelserne, hvis du er tilmeldt den frivillige socialforsikring, såfremt den dækker disse tilfælde, er modtager af efterlønsydelse under en ordning, der dækker disse tilfælde, er adoptivforælder, er værge eller har fået betroet et mindreårigt barn ved retlig eller administrativ afgørelse, eller er en sådan persons ægtefælle eller samlever eller en af forældrenes ægtefælle eller samlever, såfremt barnet tilhører din husstand. Personer i økonomiske vanskeligheder har også ret til sociale ydelser i tilfælde af klinisk risiko under graviditeten, abort, fødsel af børn, adoption og i tilfælde af særlige risici, hvis de opfylder betingelserne med hensyn til bopæl, indtægt og formue. Hvad dækker ordningen? Grundlæggende forældreydelse Den grundlæggende forældreydelse (subsídio parental inicial) omfatter orlov i 120 eller 150 sammenhængende dage afhængigt af forældrenes valg. Orloven kan deles mellem forældrene efter fødslen med undtagelse af den orlov, der er forbeholdt moderen. Orlovens varighed forlænges med 30 dage i tilfælde af delt orlov, hvis en af forældrene holder orlov i 30 sammenhængende dage eller to perioder på hver 15 sammenhængende dage efter den obligatoriske periode, der er forbeholdt moderen. Perioden forlænges med 30 dage pr. barn ved flerbørnsfødsler. Grundlæggende forældreydelse forbeholdt moderen Den grundlæggende forældreydelse forbeholdt moderen (subsídio parental inicial exclusivo da mãe) omfatter op til 30 dages frivillig orlov inden fødslen og seks ugers obligatorisk orlov efter fødslen. Disse perioder er en del af den grundlæggende forældreydelse. Grundlæggende forældreydelse, hvis en af forældrene ikke kan tage orlov Den grundlæggende forældreydelse, hvis en af forældrene ikke kan tage orlov (subsídio parental inicial de um progenitor em caso de impossibilidade do outro), bevilges i tilfælde af den ene forælders død eller fysiske eller mentale Juli 2012 10
uarbejdsdygtighed indtil udløbet af den resterende periode svarende til den grundlæggende forældreydelse, som endnu ikke er anvendt. I tilfælde af moderens død eller uarbejdsdygtighed bevilges mindst 30 dages grundlæggende forældreydelse til faderen. Det samme gælder, hvis en ikkeerhvervsaktiv moder dør eller bliver uarbejdsdygtig i de første 120 dage efter fødslen. Grundlæggende forældreydelse forbeholdt faderen Den grundlæggende forældreydelse forbeholdt faderen (subsídio parental inicial exclusivo do pai) er en obligatorisk orlov på 10 dage. Af disse 10 dage skal fem sammenhængende dage tages umiddelbart efter fødslen, og de resterende fem dage i løbet af de efterfølgende 30 dage. Efter denne periode kan der tages orlov i 10 sammenhængende eller ikke-sammenhængende dage i løbet af moderens grundlæggende forældreydelse. Forlænget forældreydelse Den forlængede forældreydelse (subsídio parental alargado) giver forældrene mulighed for at passe deres børn. Den bevilges til moderen eller faderen eller begge forældre skiftevis i løbet af de tre måneder umiddelbart efter udløbet af den grundlæggende forældreydelse eller den anden forælders forlængede forældreydelse. Adoptionsydelse Adoptionsydelsen (subsídio por adopção) svarer til den grundlæggende forældreydelse og den forlængede forældreydelse. I tilfælde af adoptionsforælderens død eller fysiske eller mentale uarbejdsdygtighed bevilges den til den (forsikrede) ægtefælle indtil ophøret af den orlov, som forælderen stadig havde ret til, dog mindst 14 dage, som forlænges med 30 dage for hvert adopteret mindreårigt barn). Ydelse for klinisk risiko under graviditet Ydelsen for klinisk risiko under graviditet (subsídio por risco clínico durante a gravidez) udbetales i den periode, der vurderes at være nødvendig for at forebygge en sådan risiko. Ydelse for abort Ydelsen for abort (subsídio por interrupção da gravidez) ydes i en periode på 14-30 dage. Ydelse i tilfælde af særlige risici under graviditeten Ydelsen i tilfælde af særlige risici under graviditeten (subsídio por riscos específicos) bevilges, hvis kvinden arbejder under forhold, der medfører risici for hendes sundhed og sikkerhed. Den bevilges også, hvis hun har natarbejde. Ydelse for pasning af børnebørn Ydelsen for pasning af børnebørn (subsídio para assistência a netos) bevilges til bedsteforældre i op til 30 sammenhængende dage efter fødslen af børnebørn, der tilhører samme husstand, og hvis mor eller far er under 16 år. Bedsteforældre kan overtage forældrenes rettigheder, hvis den ene forælder er syg. De kan være Juli 2012 11
berettigede indtil udløbet af den orlov, som den pågældende forælder stadig havde ret til. Beregning af ydelserne Den grundlæggende forældreydelse svarende til 120 dages orlov, den grundlæggende forældreydelse forbeholdt faderen, adoptionsydelsen, ydelsen for klinisk risiko under graviditet og ydelsen for abort udbetales som et dagligt beløb, der udgør 100 % af modtagerens referenceløn (inkl. ekstra udbetalinger i forbindelse med jul og ferie). Hvis 150 dages orlov vælges, udbetales den grundlæggende forældreydelse som et dagligt beløb, der udgør 80 % af referencelønnen. Hvis der vælges en delt orlov på 150 eller 180 dage, udgør ydelsen henholdsvis 100 % eller 80 % af referencelønnen. Forlænget forældreydelse og forlænget adoptionsydelse udbetales som et dagligt beløb, der udgør 25 % af referencelønnen. Ydelsen i tilfælde af særlige risici under graviditet udbetales som et dagligt beløb, der udgør 65 % af referencelønnen. Ydelsen for pasning af børnebørn udbetales som et dagligt beløb, der udgør 100 % af modtagerens referenceløn ved pasning umiddelbart efter fødslen eller 65 % ved pleje af et handicappet eller kronisk sygt barnebarn. Der er fastlagt et mindstebeløb for ovennævnte ydelser svarende til 80 % af en tredivtedel af IAS. Mindstebeløbet for den forlængede forældreydelse og den forlængede adoptionsydelse er 40 % af en tredivtedel af IAS. Hvordan får du adgang til barselsydelser? For at være berettiget til ovennævnte ydelser skal modtageren have haft en registreret indtægt i seks måneder (feriepenge og julebonus tages ikke med i beregningen). Du skal indgive ansøgning om ydelserne til den lokale socialsikringsinstitution ved at udfylde et standardansøgningsskema senest 6 måneder efter den første dag, hvor du er fraværende fra arbejdet uden at modtage løn. Ansøgningen skal vedlægges dokumentation for de forhold og omstændigheder, der giver ret til ydelser. Der skal ligeledes vedlægges en erklæring fra sundhedsforvaltningen og/eller en udskrift fra folkeregisteret. Juli 2012 12
Kapitel V: Ydelser ved invaliditet Hvornår har du ret til invaliditetsydelser? Arbejdstagere eller selvstændige, der vurderes at være varigt uarbejdsdygtige, kan have ret til invalidepension under den almindelige sociale sikringsordning. Visse grupper kan tilmelde sig ordningen på frivillig basis. Hvis det efter udløbet af den periode, hvor du har ret til sygedagpenge (1 095 dage), konstateres, at du som arbejdstager er varigt uarbejdsdygtig, kan du overgå til invalideforsikringen. Arbejdstagere vurderes at være relativt uarbejdsdygtige, hvis de som følge af varig uarbejdsdygtighed ikke kan opnå mere end en tredjedel af den løn, de kunne tjene ved deres normale arbejde. Arbejdstagere vurderes at være absolut uarbejdsdygtige, hvis de er varigt og endeligt uarbejdsdygtige til at udføre enhver form for arbejde. Invaliditet undersøges efter anmodning fra den relevante institution eller den berørte person. Som arbejdstager har du ikke ret til invalidepension, hvis din invaliditet skyldes en arbejdsulykke eller erhvervssygdom, eller hvis du opfylder betingelserne for at få tilkendt alderspension. Hvad dækker ordningen? Invalidepension For at kunne modtage invalidepension (pensão de invalidez) skal forsikringstageren i mindst fem år (ved relativ uarbejdsdygtighed) eller mindst tre år (ved absolut uarbejdsdygtighed) have indbetalt bidrag eller fået godskrevet bidrag (f.eks. barselsorlov, sygdom eller værnepligt). For invaliditet, der skyldes visse kroniske sygdomme (f.eks. hiv, cancer, multipel sklerose), er der en venteperiode på tre år. Kun år med mindst 120 dages bidrag med registreret indtægt tages i betragtning. Retten til invalidepension afhænger endvidere af, om det kompetente tilsynssystem (Sistema de Verificação de Incapacidades) har erklæret arbejdstageren invalid. Som arbejdstager bevarer du retten til ydelser, så længe du er erklæret invalid, eller indtil din invalidepension kan konverteres til en alderspension. Pensionsbeløbets størrelse Invalidepensionsbeløbet fastlægges på baggrund af antallet af bidragsår, den gennemsnitlige månedlige arbejdsindkomst i hele forsikringsperioden (dog højst 40 år) og bæredygtighedsfaktoren (som vedrører udviklingen i den gennemsnitlige levealder). For arbejdstagere, der har været forsikret i 20 år eller derunder, beregnes pensionen ved at addere 2 % af beregningsgrundlaget (gennemsnitlig indtægt i hele forsikringsperioden) for hvert kalenderår. Den samlede sats må dog ikke være mindre Juli 2012 13
end 30 % af referencelønnen, og pensionen kan ikke være lavere end et lovbestemt mindstebeløb. For arbejdstagere, der har været forsikret i over 20 år, beregnes pensionen efter en faldende sats på mellem 2,3 % og 2 % ud fra det tilsvarende referenceløntrin. Den indekseres i forhold til referenceindekset for social bistand (indexante dos apoios sociais, IAS) og varierer mellem 1,1 og otte gange denne værdi. I en overgangsperiode, der varer til 2017, modtager pensionisten det højeste beløb, der kan beregnes efter de regler, som blev fastsat i 1993 (hvor det f.eks. var gennemsnitslønnen i de 10 af de seneste 15 år, hvor den var højest, der blev lagt til grund, og pensionen ikke kunne være mindre end 30 % eller højere end 80 % af den forudgående gennemsnitsløn), eller efter de nye regler, som blev indført i 2002, eller ved forholdsmæssig anvendelse af de gamle og de nye beregningsregler. I juli og december får alle pensionister udbetalt et ekstrabeløb (ferie- og julebonus), der svarer til den månedlige pension. Det betyder, at der reelt udbetales pension 14 gange pr. kalenderår. Hvis pensionsbeløbet er lavere end det garanterede mindstebeløb, udbetales der et tillæg, der svarer til forskellen mellem garantibeløbet og pensionen i henhold til den almindelige sikringsordning. Derudover kan der udbetales et tillæg, hvis modtageren forsørger sin ægtefælle. Der udbetales et tillæg for langtidspleje (complemento por dependência) til invalidepensionister, der har brug for varig hjælp fra andre. Hvordan får du adgang til invaliditetsydelser? Du skal ansøge om invalidepension ved indsendelse af det relevante ansøgningsskema ledsaget af den dokumentation, der er anført i skemaet, (bl.a. fotokopi af dit identitetskort og bevis for indbetaling af bidrag) til det nationale pensionscenter eller den lokale socialsikringsinstitution på det sted, hvor du bor. Ansøgning om tillæg for langtidspleje skal indgives til ansøgerens lokale socialsikringsinstitution ved hjælp af standardformularen og vedlægges den dokumentation, der også kræves for invalidepension Der skal endvidere indgives oplysninger om den person eller organisation, som leverer hjælpen. Invalidepension betales fra den første dag i den måned, ansøgningen blev indgivet, eller den dag, der fastlægges af udvalget for bekræftelse af varig uarbejdsdygtighed (Commissão de verificação da incapacidade permanente), og indtil pensionsalderen. Det er muligt at få udbetalt invalidepension efter den almindelige ordning samtidig med invalide- eller alderspension efter andre sociale sikringsordninger, især ordningerne for arbejdsulykker og erhvervssygdomme. En relativ invalidepension udbetales til personer, der har en arbejdsindtægt, dog med forbehold af en bestemt grænse. Hvis denne grænse overskrides, nedsættes invalidepensionen tilsvarende. Juli 2012 14
Kapitel VI: Alderspension og -ydelser Hvornår har du ret til aldersydelser? Når en arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende når en vis alder og opfylder visse betingelser, kan der tilkendes alderspension (pensão de velhice). De samme betingelser gælder for kvinder, der er forsikret på frivillig basis. En person har ret til alderspension, når vedkommende har nået pensionsalderen (65 år) og har indbetalt eller fået godskrevet mindst 15 års bidrag. Personen skal kunne dokumentere 120 dages registreret indtægt i hvert kalenderår for at komme i betragtning. Personer mellem 55 og 65 år kan gå på tidlig pension efter en karenstid og en bidragsperiode på 30 kalenderår (denne ordning er suspenderet under det økonomiske og finansielle justeringsprogram). Arbejdsløse kan søge om alderspension, når de er 62 år, hvis de var fyldt 57 år, da de blev arbejdsløse, og deres karenstid (på mindst 15 år) er afsluttet. Personer, der har betalt bidrag i 22 kalenderår og er 52 år eller ældre, når de bliver ledige, kan også søge om alderspension, når de fylder 57 år. Hvis en forsikret er beskæftiget inden for visse erhverv, hvor der udføres tungt eller sundhedsskadeligt arbejde, kan den pågældende generelt gå på pension, når personen fylder 55 år. Den samme pensionsalder på 55 år gælder i tilfælde af særlige foranstaltninger, der har til formål at beskytte økonomiske aktiviteter eller virksomheder. Der er ingen mulighed for at få delpension. Hvad dækker ordningen? Alderspension Pensionsbeløbet beregnes på grundlag af den gennemsnitlige regulerede arbejdsindkomst i hele personens forsikringsperiode, dog højst 40 år. For arbejdstagere, der har været forsikret i 20 år eller derunder, beregnes pensionen ved at addere 2 % af beregningsgrundlaget (gennemsnitlig indtægt i hele forsikringsperioden) for hvert kalenderår. Minimum er 30 % af referencelønnen. For arbejdstagere, der har været forsikret i over 20 år, varierer pensionen mellem 2,3 % og 2 % ud fra det tilsvarende referenceløntrin. Den indekseres i forhold til referenceindekset for social bistand (indexante dos apoios sociais, IAS) og varierer mellem 1,1 og otte gange denne værdi. I en overgangsperiode, der varer til 2017, modtager pensionisten det højeste beløb, der kan beregnes efter de regler, som blev fastsat i 1993 (hvor det f.eks. var gennemsnitslønnen i de 10 af de seneste 15 år, hvor den var højest, der blev lagt til Juli 2012 15
grund, og pensionen ikke kunne være mindre end 30 % eller højere end 80 % af den forudgående gennemsnitsløn), eller efter de nye regler, som blev indført i 2002, eller ved forholdsmæssig anvendelse af de gamle og de nye beregningsregler. Hvis pensionen udskydes og ansøges efter det fyldte 65. år og modtageren har været forsikret i mindst 40 år, kan der udbetales et højere pensionsbeløb. Der udbetales en bonus indtil det fyldte 70. år. Den månedlige bonussats varierer mellem 0,33 og 1 % alt efter det antal år, den pågældende har betalt bidrag. Hvis der på den anden side søges om tidlig alderspension inden det fyldte 65. år, sænkes pensionen (dog ikke i tilfælde af tidlig pension på grund af tungt eller sundhedsskadeligt arbejde)(denne ordning er suspenderet under det økonomiske og finansielle justeringsprogram). Hvis en forsikret person under 65 år ikke søger om tidlig alderspension, selvom den pågældende opfylder kravene til at gøre det uden reduktion, øges pensionen med 0,65 % om måneden. Der garanteres en minimumspension. Beløbet afhænger af antallet af forsikringsår og ligger på mellem 60,58 % og 90,41 % af IAS. Hvis pensionsbeløbet er lavere end det garanterede mindstebeløb, udbetales der et tillæg, der svarer til forskellen mellem garantibeløbet og pensionen i henhold til den almindelige sikringsordning. Der kan tildeles alderspension, selv om personen stadig har lønnet beskæftigelse. Tillæg I juli og december får alle pensionister udbetalt et ekstrabeløb (ferie- og julebonus), der svarer til den månedlige pension. Det betyder, at der reelt udbetales pension 14 gange pr. kalenderår. Udbetalingen af disse bonuser er suspenderet (for pensioner der overstiger 1 100 EUR) eller reduceret (for pensionerer mellem 600 EUR og 1 100 EUR) under det økonomiske og finansielle justeringsprogram). Et tillæg for langtidspleje (complemento por dependência) udbetales til modtagere af alderspension, der har brug for varig hjælp fra andre. Et solidaritetstillæg til ældre (complemento solidário para idosos) udbetales til pensionister, der er fyldt 65 år. De skal have boet i Portugal i mindst seks år for at være berettiget til dette tillæg, og deres årlige indtægt skal være lavere end en bestemt grænse (5 022 EUR for en enlig eller 8 788,50 EUR for et par). Dette ikkebidragspligtige tillæg, der er indtægtsafhængigt, svarer til forskellen mellem pensionistens egen indtægt og dette beløb. Hvordan får du adgang til aldersydelser? Ansøgning om alderspension skal indgives via den særlige formular og vedlægges støttedokumentation (bl.a. fotokopi af dit identitetskort og bevis for indbetaling af bidrag) til det nationale pensionscenter eller den lokale socialsikringsinstitution på det sted, hvor du bor. Ansøgning om tillæg for langtidspleje skal indgives til ansøgerens lokale socialsikringsinstitution ved hjælp af standardformularen. Den skal ledsages af de samme dokumenter som ved ansøgningen om alderspension. Der skal endvidere indgives oplysninger om den person eller organisation, som leverer hjælpen. Juli 2012 16
Kapitel VII: Efterladteydelser Hvornår har du ret til efterladteydelser? Når en person, der er omfattet af en bidragspligtig social sikringsordning, afgår ved døden, har de efterladte familiemedlemmer ret til efterladtepension. Det er først og fremmest den efterladte ægtefælle eller tidligere ægtefælle eller en samlever (som har boet sammen med den afdøde i mindst to år) samt børn eller dermed ligestillede, der har ret til efterladtepension. Børn eller dermed ligestillede har ret til pension, indtil de fylder 18 år. De bevarer dog retten, indtil de fylder 25 eller i visse tilfælde 27 år, hvis de er studerende på fuld tid. Aldersgrænsen gælder ikke for handicappede, der modtager familieydelser. Hvis der ikke findes sådanne personer, kan slægtninge i opstigende linje (f.eks. forældre) eller andre personer, der blev forsørget af den afdøde på dødstidspunktet, have ret til pension. Den afdøde forsikrede skal endvidere have betalt eller modtaget kreditering for bidrag i mindst 36 måneder. Hvad dækker ordningen? Efterladtepension Efterladtepensionen beregnes som en vis procentdel af den pension, som den afdøde modtog eller ville have modtaget, hvis den pågældende havde været invalide- eller alderspensionist ved sin død. Den beløber sig til 60 % for ægtefællen (eller partneren) eller den tidligere ægtefælle eller 70 %, hvis der ud over ægtefællen eller partneren er en tidligere ægtefælle, som har ret til pensionen. For tidligere ægtefæller eller i tilfælde af juridisk separation eller annullering af ægteskabet kan efterladtepensionen ikke overstige det underholdsbidrag, der udbetales på tidspunktet for den pensionsforsikredes dødsfald. For forældreløse beløber pensionen sig til 20, 30 eller 40 % for børn af familien, hvis der er henholdsvis et, to eller flere børn. Disse procentsatser forhøjes til 40 %, 60 % eller 80 %, hvis der ikke findes en efterlevende ægtefælle eller tidligere ægtefælle. Forældre, der forsørges af den afdøde, har ret til 30 % (en person), 50 % (to personer) eller 80 % (tre eller flere personer) af den afdødes pension. For dødsfaldsydelsen, som udbetales til den afdødes familiemedlemmer, er der et loft, som svarer til 100 % af den afdødes pension. Der kan undtagelsesvis udbetales 110 %, hvis to tidligere ægtefæller i tilfælde af skilsmisse har ret til en pension. Juli 2012 17
Ydelse ved dødsfald Begravelseshjælp (subsídio por morte) udbetales generelt til de samme personer som efterladtepensionen, men uden betingelser (der kræves ingen minimumsforsikringsperiode). Den udbetales som et engangsbeløb, der udgør seks gange referencelønnen svarende til de bedste to år af de foregående fem år (maksimumsbeløbet for begravelseshjælpen er lig med seks gange IAS 2 515,32 EUR). Begravelseshjælpen kan deles af de berettigede i samme andel som efterladtepensionen. Den ene halvdel udbetales til ægtefællen eller den tidligere ægtefælle og den anden halvdel til børn eller dermed ligestillede. Hvis en af disse pårørende ikke er til stede, udbetales hele beløbet til de andre berettigede pårørende. Refusion af begravelsesudgifter (reembolso das despesas de funeral) Hvis ingen familiemedlemmer har ret til dødsfaldsydelse, kan den person, der har afholdt begravelsesudgifterne, få refunderet disse. Begravelseshjælpen (subsídio de funeral) kan udbetales til den person, der har afholdt begravelsesudgifterne, og som har bopæl i Portugal. Refusionsbeløbet kan ikke overstige begravelseshjælpen (som ikke er udbetalt), og det er maksimalt 4 gange IAS (1 676,88 EUR). Tillæg I juli og december får alle pensionister udbetalt et ekstrabeløb (ferie- og julebonus), der svarer til den månedlige pension. Det betyder, at der reelt udbetales pension 14 gange pr. kalenderår. Udbetalingen af disse bonuser er suspenderet (for pensioner der overstiger 1 100 EUR) eller reduceret (for pensionerer mellem 600 EUR og 1 100 EUR) under det økonomiske og finansielle justeringsprogram). Et tillæg for langtidspleje (complemento por dependência) udbetales til modtagere af efterladtepension, der har brug for varig hjælp fra andre. Et solidaritetstillæg til ældre (complemento solidário para idosos) udbetales til pensionister, der er 65 år eller derover. De skal have boet i Portugal i mindst seks år for at være berettiget til dette tillæg, og deres årlige indtægt skal være lavere end en bestemt grænse (5 022 EUR for en enlig eller 8 788,50 EUR for et par). Dette ikkebidragspligtige tillæg, der er indtægtsafhængigt, svarer til forskellen mellem pensionistens egen indtægt og dette beløb. Hvordan får du adgang til efterladteydelser? Der findes en standardformular til ansøgning om efterladtepension, som skal udfyldes og sendes til det nationale pensionscenter eller den lokale socialsikringsinstitution indenfor seks måneder efter dødsdagen. Ansøgningen skal ledsages af afdødes fødsels- og dødsattest og en fotokopi af afdødes identitetskort. Ansøgning om tillæg for langtidspleje skal indgives til ansøgerens lokale socialsikringsinstitution ved hjælp af standardformularen. Den skal ledsages af en fotokopi af ansøgerens identitetskort og oplysninger om den person eller organisation, der leverer hjælpen. Juli 2012 18
Der findes også en standardformular til ansøgning om begravelseshjælp, som den berettigede skal udfylde og sende til det nationale pensionscenter eller den lokale socialsikringsinstitution indenfor 180 dage efter dødsdagen. Ansøgningen skal ledsages af afdødes fødsels- og dødsattest og en fotokopi af afdødes identitetskort. Ansøgeren af refusion af begravelsesudgifterne (og som skal ansøge herom indenfor 90 dage efter dødsdagen) skal i den forbindelse dokumentere, at han/hun have betalt begravelsesudgifterne, og at den afdøde boede i landet og ikke var omfattet af den obligatoriske sociale sikringsordning, der giver ret til dødsfaldsydelse. Juli 2012 19
Kapitel VIII: Ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme Hvornår har du ret til ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme? Arbejdsgiveren har pligt til at forsikre sine ansatte mod risikoen for arbejdsulykker. Ansvaret ligger som regel hos forsikringsselskaberne, eftersom de sociale sikringsordninger ikke dækker denne risiko. Også selvstændigt erhvervsdrivende har pligt til at forsikre sig mod arbejdsulykker. Den almindelige sociale sikringsordning dækker derimod arbejdstagere, der rammes af erhvervssygdomme. For at en ulykke kan anerkendes som en arbejdsulykke, skal den som hovedregel indtræffe på arbejdspladsen og i arbejdstiden og forvolde legemsbeskadigelse, funktionsforstyrrelse eller sygdom, der medfører døden eller et midlertidigt eller livsvarigt, delvist eller fuldstændigt tab af arbejds- eller indtjeningsevnen. En ulykke, der indtraf på vej til eller fra arbejdspladsen, kan i nogle tilfælde også anerkendes som en arbejdsulykke. Erhvervssygdomme kan indtræffe, når arbejdstageren har været udsat for en risiko, der hænger sammen med arbejdets art eller det sædvanlige arbejdsmiljø. Sygdommen skal være opstået inden for en fast tidsramme, der er fastsat i en officiel fortegnelse over erhvervssygdomme. Det kan endvidere i de enkelte tilfælde hævdes og bevises, at en sygdom er arbejdsrelateret, selvom den ikke er anført på listen (blandet system for definition af erhvervssygdomme). Alle arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende har ret til en ydelse ved arbejdsulykke eller erhvervssygdom uanset deres erhverv og om arbejdet var lønnet. Familiemedlemmerne kan i tilfælde af den forsikredes død også have ret til visse ydelser. Hvad dækker ordningen? Bortset fra, at det ikke er de samme institutioner, der har ansvaret for de forskellige risici, svarer de ydelser, der tilkendes i anledning af arbejdsulykker, stort set til de ydelser, der tilkendes i tilfælde af erhvervssygdomme. Sygehjælp leveres normalt via egenbetaling og efterfølgende refusion. Lægebehandling leveres også af det nationale sundhedsvæsen, og der er intet krav om egenbetaling fra den forsikrede. Sygedagpenge kan også bevilges under lægebehandling og erhvervsmæssig rehabilitering. Graden af varig uarbejdsdygtighed er anført på uarbejdsdygtighedstabellen (Tabela Nacional de Incapacidades por Acidentes de Trabalho e Doenças Profissionais). I tilfælde af fuldstændig uarbejdsdygtighed med hensyn til alle typer arbejde kan der udbetales pension svarende til 80 % af referencelønnen plus 10 % for hvert familiemedlem, den pågældende har forsørgerpligt over for, dog med et fast loft. Juli 2012 20
I tilfælde af fuldstændig uarbejdsdygtighed med hensyn til det sædvanlige arbejde udbetales pension svarende til 50-70 % af referencelønnen afhængigt af den resterende funktionsevne til at udføre et andet passende arbejde. I tilfælde af delvis uarbejdsdygtighed udbetales en årlig pension svarende til 70 % af reduktionen af den sædvanlige erhvervsevne. Arbejdsgiveren har pligt til at integrere en arbejdstager, der midlertidigt er delvist uarbejdsdygtig, eller som er varigt, delvist eller fuldstændigt uarbejdsdygtig med hensyn til sit sædvanlige arbejde som følge af en arbejdsulykke eller en erhvervssygdom. Sådanne arbejdstagere har også ret til erhvervsuddannelse, tilpasning af arbejdspladsen, deltidsarbejde og orlov med henblik på omskoling eller søgning efter andet arbejde. De har desuden ret til tilskud til deltagelse i erhvervsmæssig rehabilitering svarende til de udgifter, de pådrager sig. I tilfælde af kurser, der er tilrettelagt af et andet organ end instituttet for beskæftigelse og erhvervsuddannelse (Instituto de Emprego e Formação Profissional), sænkes tilskuddet. I juli og december får alle pensionister udbetalt et ekstrabeløb (ferie- og julebonus), der svarer til den månedlige pension. Det betyder, at der reelt udbetales pension 14 gange pr. kalenderår. Supplerende plejeydelse (prestação suplementar por assistência de terceira pessoa) bevilges til svært handicappede pensionister, der har behov for konstant hjælp. Tilskud til tilpasning af bolig udbetales i tilfælde af varig uarbejdsdygtighed. Hvis forsikringstageren dør som følge af en arbejdsulykke eller en erhvervssygdom, kan dennes familiemedlemmer være berettigede til efterladtepension. Dødsfaldsydelse (subsídio por morte) udbetales og svarer til 12 gange 110 % af referenceindekset for social bistand (indexante dos apoios sociais, IAS). Begravelsesudgifter (subsídio por despesas de funeral) refunderes op til et vist beløb. Hvordan får du adgang til ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme? Arbejdstageren skal i tilfælde af en arbejdsulykke henvende sig til det forsikringsselskab, som arbejdsgiveren har tegnet forsikring i, eller til det organ, som dette selskab henviser til. Der er som regel fastsat visse frister og formaliteter, som varierer alt efter, hvilket selskab der er tale om. Det tilrådes derfor, at du i forvejen orienterer dig om, hvad du skal gøre, hvis der sker en ulykke. Hvis du som arbejdstager har pådraget dig en erhvervssygdom, skal du indgive en ansøgning til statsanstalten for forsikring mod erhvervssygdomme (Centro Nacional de Protecção contra os Riscos Profissionais). Sundhedsydelserne leveres normalt af det offentlige sundhedsvæsen. Den behandlende læge fastslår, om der er tale om en erhvervssygdom. Denne erklæring er afgørende for, om der kan tilkendes ydelser. Ved ansøgning om ydelser i forbindelse med dødsfald skal dødsattesten og kvitteringen for begravelsesudgifterne vedlægges. Juli 2012 21
Kapitel IX: Familieydelser Hvornår har du ret til familieydelser? Børn og unge, der bor i Portugal (eller tilsvarende) og tilhører husstande, hvor referenceindkomsten ikke overstiger 1,5 x referenceindekset for social bistand (indexante dos apoios sociais, IAS), som har en formue, der ikke overstiger et fast loft, som ikke udøver et erhverv og som opfylder de relevante betingelser, har ret til børnetilskud (abono de família para crianças e jovens). Børnetilskuddet kan forhøjes i tilfælde af handicappede børn og unge eller eneforsørgere. Børnetilskuddet udbetales, indtil barnet fylder 16 år (eller 24 år, hvis barnet er handicappet, med mulighed for forlængelse i op til tre år). Udbetalingen kan dog videreføres til barnet er 18, 21 eller 24 år, hvis det går på en skole, et gymnasium eller en højere læreanstalt eller er under erhvervsuddannelse, forudsat at barnet ikke modtager stipendier, uddannelsesstøtte eller praktikløn på over et bestemt beløb. Hvad dækker ordningen? Børnetilskud Børnetilskuddet fastlægges på grundlag af familiens referenceindtægt (samlede indtægt for alle familiemedlemmer delt med antallet af familiemedlemmer plus én), husstandens sammensætning og barnets alder. Der er fire indkomsttrin baseret på IAS, som varierer fra 0,5 gange IAS på første trin til 1,5 gange IAS på fjerde trin (hvor der ikke udbetales tilskud). Beløbet på hvert trin er højere for børn, der er under et år, og lavere for ældre børn. Fødslen eller integrationen af et andet barn i husstanden medfører en fordobling af tilskudsbeløbet for hvert barn i alderen fra 12 måneder til 36 måneder. Fødslen eller integrationen af et tredje barn og efterfølgende børn i husstanden medfører en tredobling af tilskudsbeløbet, der tildeles ud fra de samme aldersbetingelser. Særligt tilskud for et handicappet barn Der udbetales et særligt tilskud for et handicappet barn (bonificação, por deficiência, do subsídio familiar a crianças e jovens), indtil barnet fylder 24 år, når det modtager undervisning på en specialskole eller kostskole eller har behov for personlig pædagogisk og/eller terapeutisk støtte. Beløbets størrelse afhænger af barnets alder (der er tre aldersgrupper). Det forhøjes med 20 %, hvis du er eneforsørger. En månedlig livrente (subsídio mensal vitalício) udbetales for svært handicappede efterkommere, der er over 24 år, og som ikke selv kan opnå en indtægt. Den kan suppleres med et særligt solidaritetstillæg (complemento extraordinário de solidariedade), der udbetales hver måned ud over livrenten, og hvis størrelse afhænger af, om modtageren er under eller over 70 år. Modtageren kan også være berettiget til et solidaritetstillæg for ældre (complemento solidário para idosos), som er en ikke-bidragspligtig ydelse, der er indtægtsbestemt. Tilskuddet betales til pensionister på 65 år eller derover, som modtager en månedlig Juli 2012 22
livrente, som har haft bopæl i Portugal i de seneste seks år, og hvis årlige indtægt er under et vist niveau. Tilskud til specialundervisning (subsídio de educação especial) udbetales for handicappede børn under 24 år, der har behov for at blive undervist på en profitbærende eller almennyttig specialundervisningsinstitution, og som har behov for individuel støtte uden for institutionen. Der udbetales en ydelse til hjælp fra andre (subsídio por assistência de terceira pessoa) for forsørgede børn, som modtager børnetilskud med tillæg for enten handicap eller månedlig livrente, og som i mindst 6 timer dagligt er afhængige af andres hjælp til sine almindelige, daglige gøremål. Andre ydelser Børnetilskuddet til børn og unge, der henføres til det første indkomsttrin, og som i det pågældende kalenderår er mellem 6 og 16 år, suppleres med et beløb (montante adicional) til dækning af skoleudgifter, forudsat at børnene går i skole. Størrelsen af dette supplerende beløb svarer til det almindelige børnetilskud. Børnetilskud før fødslen (abono de família pré-natal) er en månedlig ydelse fra måneden efter den 13. graviditetsuge og i en periode på seks måneder. Hvis varigheden af graviditeten overstiger 40 uger, betales den til og med måneden for fødslen. Hvis graviditeten er kortere på grund af for tidlig fødsel, udbetales ydelsen i en periode på seks måneder (sammen med børnetilskuddet efter fødslen). Ydelsens størrelse fastsættes efter de samme regler som for børnetilskud. Børnetilskuddet før fødslen kan hæves med 20 %, hvis den berettigede bor alene, eller hvis husstanden udelukkende består af personer, som har ret til børnetilskud. Friplads (bolsa de estudos) er en månedlig ydelse, der udbetales til unge under 18 år, som bor i en husstand, hvis referenceindtægt svarer til det første eller andet indkomsttrin, og som går på gymnasiet eller tilsvarende. Beløbet svarer til to gange beløbet for det børnetilskud, der ydes. Hvordan får du adgang til familieydelser? Der kan ansøges om familieydelser inden for 6 måneder efter den dato, hvor ydelsen blev relevant, på en særlig blanket til det lokale socialsikringscenter, den ydelsesberettigede hører under. Ansøgningen skal indgives på en standardformular og vedlægges de relevante dokumenter. Disse dokumenter kan være: personregisterudskrift, identitetskort, fødselsattest for det barn, der ansøges om ydelser til fotokopi af studiekort eller attest for skolegang (ved ansøgning om børnetilskud for børn mellem 16 og 24 år) en lægeerklæring udstedt af de kompetente myndigheder, hvis barnet er handicappet lægeerklæring om, at den handicappede har behov for specialundervisning dødsattest i tilfælde af ydelser relateret til dødsfald lægeerklæring og fotokopi af identitetskort for den person, der passer barnet. Juli 2012 23