Reproduktion ved grise

Relaterede dokumenter
Varer fra en ægløsning til den næste ægløsning, dvs. 21 dage for kvæg

Dyb inseminering og. langtidsholdbare sæddoser. Flemming Thorup, Anlæg og miljø. Fagligt nyt, Fredericia 19. september 2018

Junior og Senior spørgsmål

SO-SEMINAR DYB INSEMINERING - DET NYE SORT I DANMARK? Flemming Thorup, HusdyrInnovation FREMTIDSSIKRING AF SOHOLDET. 21. marts 2018 Fredericia

Indretning og brug af løbestalde. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, Stalde & Miljø, VSP, L&F

SEGES P/S seges.dk HVAD ER NORMAL FRUGTBARHED? HVAD ER SØERNES POTENTIALE? FORSTÅ REPRODUKTION - HVORFOR GÅR DET GALT? HVAD ER STRESS?

Best Practice i løbeafdelingen Ved Projektleder Marie Louise Pedersen Kongres for svineproducenter, Herning, 2013

Dyb inseminering. En døgnflue eller fremtidens KS-teknik? Peter Bakke Krog, Moutrup og Østergård Landbrug Flemming Thorup, Anlæg og miljø

Reproduktionsrådgivning i svinebesætninger KU-Life Mål. Om at skabe overblik. Og lidt andet om soens reproduktion. Flemming Thorup DW:

Fosterudvikling hos højtydende danske søer

Drægtigheds forløb hos kat Af: Anne N. Jensen

Effektiv løbning af polte og søer. Seniorprojektleder Claus Hansen, VSP

BRUG AF TRIXcell+ SÆDFORTYNDER GIVER SAMME FRUGTBARHED SOM EDTA FORTYNDER

FARINGSPROCENT OG REPRODUKTIONSSYGDOMME

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord

Sofodring - en del af løsningen. Program. Soens behov gennem cyklus. Soens behov gennem den reproduktive cyklus - drægtighed

Viden, værdi og samspil

Reproduktionsseminar Billund marts ,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5

Omløbere aborter - Chlamydia? Helle D Kjærsgaard Dyrlæge LVK

Vejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger - svinebesætninger

Topresultater i soholdet. Driftsleder Martin Holch Andersen Risgårdens Svineproduktion

BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

Udnyt dine data og boost soholdet

Reproduktion få et godt resultat. Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet

SENESTE NYT OM SOFODRING

SOENS HOLDBARHED DER ER PENGE AT HENTE

Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det?

VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl på Menstrup Kro

Praktikhæfte. Svinebesætning. - ét skridt foran!

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014

Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme

HØJ FARINGSPROCENT GÅ SYSTEMATISK TIL OPGAVEN

Hvordan opnår jeg rekord lav dødelighed hos pattegrisene

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM

SEGES P/S seges.dk DER MÅ KUN LØBES VED STÅENDE BRUNST ÅRSAGER TIL OMLØBNING PERFEKT BRUNSTKONTROL ER SVÆRT DER MÅ KUN LØBES VED STÅENDE BRUNST

Ekspertgruppemøde i maj. Lisbeth Ulrich Hansen

BARNLØSHEDSBEHANDLING INSEMINATION IUI-H / IUI-D

Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald

KLAMYDIA HOS SØER. Sørup Herregård. 27. januar Dyrlæge Flemming Thorup. Ø-vet s årsmøde.

DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE

DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING

Farestier til løse søer

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store

PATTEGRISELIV. - Hvordan redder jeg grise. v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent

Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 25. oktober 2011 Ved Michael Groes Christensen og Gunner

BoPil transponder-system (ESF)

AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER?

SOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra

- så den kan passe 15 grise

Brug af Altresyn. Niels Thing Engholm/Krogsgård

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO

Faringsovervågning. Faringsovervågning og min deltagelse. Definition af en dødfødt. Hvordan defineres en dødfødt?

Hvad vil du med dit sohold? Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring

Brunstmanagement. Svinerådgiver Mette Holst Tygesen /

Kom godt i gang med DLBR Minigrisen. Udgivet Juni Dansk Landbrugsrådgivning. Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret

FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN

ABORTER OG KLAMYDIA Dyrlæge Flemming Thorup, VSP, SEGES Danvet Årsmøde

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

Brunststyring af polte herunder opvækstens betydning for poltens liv som so

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

vejledning til velfærdskontrol i svinebesætninger

Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd

Reducer foderforbruget i soholdet med 10 procent

USK- reproduktion. Dyrlæge, Laboratorium for svinesygdomme, Kjellerup Svend Haugegaard Årsmøde 2015 i Svinepraksis.dk

FODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018

Antal blandinger til fremtidens sohold

Den juni Opgaveark

Målet er højere overlevelse. Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F

Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen

Valg af stald til drægtige søer

FLASKEHALSE I SOHOLDET

INTENSIV RÅDGIVNING ØGEDE PRODUKTIVITETEN I FIRE SOBESÆTNINGER

Soens produktion af råmælk og mælk

FRAVÆNNEDE PR. FRAVÆNNING HVORDAN SIKRES ET HØJT OUTPUT UD AF FARESTIEN. Keld Sommer Svine og byggerådgiver, VKST

GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET

Transkript:

Reproduktion ved grise

Soens kønsorganer Børhalsen: ca. 25 cm lang. Børhorn: ca. 1 m lang ved goldso og 2 m ved en drægtig. Æggelederen: ca. 20 cm lang. Æggestokkende: ca. 5 cm lange.

Testikkel og bitestikkel

Testikkel og bitestikkel

Ornens kønsorganer

Der er 80 meter vej fra testikel til bitestikel. Ornens testikler hænger udenfor kroppen for at sædcellerne ikke bliver ødelagt af ornens kropstemperatur. Han producere 50 millioner sædceller i minuttet. 50-100 milliarder sædceller i et spring (80-600 ml) I en KS-portion er der omkring 2 milliarder sædceller (80 ml). Holdbarhed 4 døgn blandingssæd og 2,5 døgn for renracet/enkeltorner

Sædcellen Forest i hovedet er Fordøjelsesenzymer der fungerer som springladning Herefter arvematerialet beskyttet i hovedet Motor (mitokondrier) Hale til bevægelse (magen til fimrehår i halsen)

Sædcellernes dannelse

Sædcellernes dannelse

Sædkvalitet Motilitet (normalitet) på mindst 70% Mælkeagtig udseende (250-500 mio./ml) Min. 150 mio. /ml. Forskellige defekter alt efter hvor den er i sin Udvikling. Distal- og proximaldråber er rester fra væske omkring cellekernen. (Proximaldråber ved hoved er værre end distaldråber på hale og de fleste halekrøl)

Sædcellerne dannes løbende i testiklerne over cirka 7 uger. Efterfølgende transporteres sædcellen til bitestiklen, hvor sædcellen skal modne ca. 9 døgn. De kan holde befrugtningsevnen i cirka to måneder. Herefter nedbrydes de og hæmmer dannelse af nye. Der findes derfor flere sædceller hos dyr der tappes 2x pr. uge frem for 1x pr. uge

Sæden pumpes op til æggeleder tager ½ time. Sæden er først befrugtningsdygtig, når den er færdig modnet et par timer i æggelederen. Når sædcellen gennembryder æg hinden, aktiveres den enzymblanding, som sidder forrest på hovedet. Væskestrøm fra æggelederen giver modstand til sædcellen. Hoved først - som en drage. Overfladeproteiner på sædcellens- og æggets overflade gør at de kender hinanden.

Tapning af orne på KS station

Reproduktion 1. hovedforløb

Indretning af Løbestalden NY LOV kræver løsdrift fra fravænning Nye stalde fra 1/1 2015 og Alle stalde fra 1/1-2035 Enkelte dyr, som er aggressive, er blevet angrebet af andre svin eller er syge eller skadede, kan dog opstaldes midlertidigt i individuelle stier eller i aflastningsstier. Gold-søer kan i den egentlige brunstperiode opstaldes i individuelle stier eller enkeltdyrsbokse i højst 3 dage, såfremt det vurderes, at dyret på grund af sin adfærd kan skade sig selv eller andre dyr..

Ornekontakt AHA

Brunst hormoner

Brunst hormoner

Brunstkontrol Polte tjekkes 2 x pr. dag & søer tjekkes 1 x pr. dag

Brunstlængde Brunstlængde på den egentlige brunst Ægløsning sker 2/3 del inde i den egentlige brunst Inseminering skal ske fra 24 t før til 4 t efter: 48 timer 32 timer 60 timer 40 timer

HUSK: En tidlig brunst giver en lang brunst En sen brunst giver en kort brunst

Inseminering hvornår? Kommer søerne i brunst dag 4 da løbes efter 24 timer Kommer søerne i brunst senere da løbes efter 12 og 36 timer Søerne løbes 1x pr. dag - så længe de er i brunst

Inseminering hvornår?

Stimuler max 4-5 søer ad gangen vi skal kunne nå dem (20 min) ellers vent 40 min. igen

Inseminering hvordan?

Inseminering hvordan?

Inseminering hvordan?

En orne har en brugstid på ca. 1,5-2 år inden den avlsmæssigt bliver uinteressant. Besætningsornen 8-9 mdr. 2 spring/uge 12 mdr. 5 spring/uge Ældre 6-7 spring/uge Generelt bør orner ikke bedække mere end 5 gange om ugen og unge orner færre gange.

Krydsløbning Hvem bliver far?

Grisebør og grisefoster

D A G B E F R U G T N I N G E N & F O S T E R U D - V I K L I N G E N 1 Ægløsning og befrugtning. 10-13 Fosterblærene vokser og fordeler sig i børhornene. 13 Soen erkender sin drægtighed. 10-14 Hunkønshormonet østrogen produceres. Er der ikke mindst 2 fosterblærer i hvert af de to børhorn løber soen om. 14-15 Bør- og forsterhinder danner kontaktområder (implantation). 15 Øget blodtilstrømning i kontaktområderne. 16 Fostrets hjerte begynder at slå. 20 Moderkagen udvikles. 30 Fostrets organer udvikles. 35 Fostret er 4 cm. Langt og vejer 4,9 gram. 42 fostret er 12,5 cm langt og vejer 22 gram. 63 Begyndende kranie-, hvirvel- og ribbensforbening. 115 Grisen fødes.

Grisebør og grisefoster

Hver gris skal have ca. 20 cm. Plads i børen til at udvikle sig på

Faringen Foster Cortisol Moderdyr (børvæg) Æggestokkene Progstaglandin Børvæg (gule legeme forsvinder) Æggestok og moderkage Relaxin Børhals (Slapper af) Oxytocin Østrogen Moderkagen (på børens muskler) VEER!

Fødselshjælp De 4 første grise må bruge 4 timer på at komme ud Hver efterfølgende gris må bruge 20 min Tjek gerne farestaldsmanualen På www.vsp.lf.dk http://vsp.lf.dk/viden/til%20staldgangen/manualer/farestaldsmanagement.aspx

Farestalden Luk grisene ind i en hule (m. varme) ved fodring de første 2-3 dage efter faring Pas soen og lad soen passe grisene

NØGLETAL Målet er 35 grise pr. årsso - dette nås ved: 2,33 kuld pr. årsso x 15 fravænnede grise pr. kuld Fokus på: Soens huld Faringsprocenten Levendefødte

Grisens livscyklus Grisen bliver kønsmoden ved 6 måneders alderen Parring v. 8 måneders alderen Brunst hver 3. uge (á 2-3 dage) Drægtig i 116 dage (3-3-3) Føder mellem 4-25 grise (normalt 14-15) Diegivende i 4-7 uger Søer slagtes ofte efter 6.-8. kuld grise Orner normalt efter et par år i brug.