Olfaktometrisk titrering

Relaterede dokumenter
Forsæbning af kakaosmør

Et fedtstofs iodtal. Problemstilling. Kapitel 2: Uorganisk kemi (iodometri) R 1 CH 2 O C R 2 O R 3. H + Br Br C C Br Br

Øvelse 4.2 1/5 KemiForlaget

Øvelse: Chlorofylindholdet i spinat

Øvelse: Analyse af betanin i rødbede

Teori Hvis en aminosyre bringes til at reagere med natriumhydroxid, dannes et natriumsalt: NH 2

Kemiøvelse 2 C2.1. Puffere. Øvelsens pædagogiske rammer

Kemiøvelse 2 1. Puffere

Identifikation af aminosyre

Puffere. Øvelsens pædagogiske rammer. Sammenhæng. Formål. Arbejdsform: Evaluering

Eksamensspørgsma l kemi C, 2015, kec324 (CHT)

Test din viden D-forløb

Dokumentation til Kemi for dummies Mike, Mark, Ida, Daniel og Max

[H 3 O + ] = 10 ph m [OH ] = 10 poh m K s = 10 pks m K b = 10 pk b. m ph + poh = 14 [H 3 O + ][OH ] = m 2 pk s + pk b = 14 K s K b = m 2

Eksamensspørgsmål 2z ke (ikke godkendte) Fag: Kemi C Dato: 7. juni 2013 Lærer: Peter R Nielsen (PN) Censor: Tanja Krüger, VUC Aarhus

Undervisningsbeskrivelse

Grundstoffer og det periodiske system

Undervisningsbeskrivelse

Måling af ph i syrer og baser

EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C maj/juni 2017

Opgaver til: 6. Syrer og baser

Eksamensspørgsmål 2c ke, juni Fag: Kemi C-niveau. Censor: Andreas Andersen, Skanderborg Gymnasium

1. OPVARMNING AF NATRIUMHYDROGENCARBONAT

Undervisningsbeskrivelse

Exoterme og endoterme reaktioner (termometri)

Eksamensspørgsmål til 2b kemi C 2017

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Eksamensspørgsmål til kecu eksamen tirsdag d. 19. juni og onsdag d. 20. juni

Undervisningsbeskrivelse

EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C december 2016 Helsingør. Spørgsmål 1. Grundstoffer og det periodiske system

Grundstoffer og det periodiske system

1. BESTEMMELSE AF KRYSTALVAND I KRYSTALSODA

Spørgsmål 1 Carbonhydrider

Kemiøvelse 2 C2.1. Puffere. Øvelsens pædagogiske rammer

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Syre-base titreringer

Dataopsamling øvelser

Salte, Syre og Baser

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2017, Kec126 (NB). Med forbehold for censors godkendelse

Produktion af biodiesel fra rapsolie ved en enzymatisk reaktion

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB).

Undervisningsbeskrivelse

Eksamensspørgsmål til kecu eksamen mandag d. 24. juni og tirsdag d. 25. juni 2013

Grundlæggende egenskaber for vand og fedt

Undervisningsbeskrivelse

Eksamensspørgsmål til kecu eksamen sommer Spørgsmål

KOSMOS. 7.1 Spaltning af sukker. Materialer MADENS KEMI KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER

KEMI HØJT NIVEAU. Tirsdag den 18. maj 2004 kl (De stillede spørgsmål indgår med lige vægt i vurderingen)

maj 2017 Kemi C 326

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Grundstoffer og det periodiske system

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2017, Kec196 (NB). Med forbehold for censors godkendelse

Miljøeffekter af energiproduktion

Vejledning. Prøven Opgavesættet består af 4 opgaver med i alt 16 delopgaver. Alle hjælpemidler er tilladt.

10. juni 2016 Kemi C 325

Undervisningsbeskrivelse

Forløb: Tilsmagning Aktivitet: Opfind din egen drik Fag: Madkundskab Klassetrin: Indskoling Side: 1/16. Opfind din egen drik

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION

At smage med næse og øjne

Blegning af tekstiler

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Undervisningsbeskrivelse

Eksamensspørgsmål til kecu eksamen tirsdag d. 3. juni og onsdag d. 4. juni 2014

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse:

Man smager med alle sanser

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse for: 1kec14J 0813 Kemi C, HFE

Studieretningsplan. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Undervisningsbeskrivelse

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO H 2 O C 6 H 12 O O 2

Undervisningsbeskrivelse

Mundtlige eksamensopgaver

Kemiøvelser (til eleverne)

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Under eksaminationen kan du forvente at følgende stikord kan blive inddraget i den faglige samtale:

Undervisningsbeskrivelse

Forløbet Syrer og baser ligger i fysik-kemifokus.dk 7. klasse, og det er muligt at arbejde med forløbet både i 7. og 8. klasse.

Eksamensopgaverne offentliggøres selvfølgelig med det forbehold, at censor kan komme med ændringsforslag.

1. Grundstoffer i mennesket og opbygningen af grundstoffernes periodesystem, herunder gennemgang af eksperimentet: Neutralisation

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Fremstilling af ferrofluids

Eksamensspørgsmål 2.f ke Fag: Kemi C Lærer: Peter R Nielsen (PN) Censor: Charlotte Jespersen VUC Aarhus

Efterbehandling til Enzymer - Klip dit tis i stykker CIRKUS NATURLIGVIS

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron. En hydron er en H +

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

ph-beregning September 2003 Revideret november 2010 Niels Frederiksen November 2010, Niels Frederiksen

STUDERENDES ØVELSESARK TIL EKSPERIMENT A: NATURLIGE NANOMATERIALER

Transkript:

Side: 1/8 Olfaktometrisk titrering Forfattere: Henrik Parbo Redaktør: Morten Christensen, Thomas Brahe Faglige temaer: Olfaktometri, ph, Titrering, Thioler Kompetenceområder: Introduktion: Titrering med farveindikation er en typisk praksis i kemi, der bruges til bestemmelse af stoffers koncentrationer. Koncentrationen af natriumhydroxid i en opløsning kan bestemmes ved titrering med saltsyre. Her anvendes normalt en visuel syre-baseindikator, der skifter farve i ækvivalenspunktet. I følgende forsøg introduceres eleverne til en olfaktometrisk indikator (olfacere (latin): at lugte). I forsøget arbejder eleverne med ph og titrering og bliver på samme tid opmærksom på, at næsen er sensitiv nok til at kunne anvendes som måleinstrument. Rent praktisk bestemmes koncentrationen af en base med et lugtstof der stammer fra løg. Lugtstoffet er et eksempel på en olfaktometrisk indikator.

Side: 2/8 Aktivitets-overview 1 Efter introduktion til emnet får eleverne udleveret nedenstående øvelsesdokument. Se mere under læringsmål og forberedelse. 2 Uddrag af dokumentet. 3 Download hele øvelsesdokumentet her. 4 Sæt eleverne i gang med at udføre forsøget.

Side: 3/8 5 I takt med at holdene bliver færdige med forsøget, sæt dem da i gang med at besvare spørgsmål under efterbehandling. 6 Afslut aktiviteten. Aktivitet med dialogoplæg og billeder 1 Efter introduktion til emnet får eleverne udleveret nedenstående øvelsesdokument. Se mere under læringsmål og forberedelse. Eleverne kan af hensyn til afsat tid enten arbejde med spørgsmålene for forarbejdet inden forsøgets begyndelse eller alternativt have fået dem udleveret og forberedt svarene inden lektionens start. 2 Uddrag af dokumentet.

Side: 4/8 3 Download hele øvelsesdokumentet her. 4 Sæt eleverne i gang med at udføre forsøget. Note omkring titrering: Stoffet afgiver en kraftig lugt i ækvivalenspunktet dvs. i neutral opløsning (eller sur opløsning ved overtitrering). I basisk opløsning registreres kun en meget svag lugt.

Side: 5/8 5 I takt med at holdene bliver færdige med forsøget, sæt dem da i gang med at besvare spørgsmål under efterbehandling. 6 Afslut aktiviteten. Forberedelser Print arbejdsark til forsøgsgennemgang eller download det for videre elektronisk distribuering til eleverne. Kopiark Kopiark: Arbejdsark - Olfaktometrisk titrering_hp_mc.pdf

Forløb: Olfaktimetrisk titrering Bestemmelse af koncentration af NaOH ved titrering Forfatter: Henrik Parbo Redaktør: Morten Christensen & Thomas Brahe Side: 1/3 Arbejdsark Test din lugtesans Indledning Koncentrationen af natriumhydroxid i en opløsning kan bestemmes ved titrering med saltsyre. Normalt anvendes en visuel syrebaseindikator, der skifter farve i ækvivalenspunktet. I dette forsøg bestemmes koncentrationen af basen først med et lugtstof, der stammer fra løg. Stoffet afgiver en kraftig lugt i ækvivalenspunktet, dvs. i neutral opløsning (eller sur opløsning ved overtitrering). I basisk opløsning registreres kun en meget svag lugt. Lugtstoffet er et eksempel på en olfaktometrisk indikator. olfacere (latin): at lugte I tester jeres lugtesans under fosøget. Titreringen gennemføres nemlig både med en olfaktometrisk og en visuel indikator. Reaktionsskemaet for titreringsreaktionen er: HCl(aq)+NaOH(aq) NaCl(aq)+H 2 O(l) Arbejdsspørgsmål 1. Skriv reaktionsskemaet for titreringsreaktionen uden tilskuerioner. 2. Hvor stor er ph i ækvivalenspunktet? 3. Foreslå en visuel indikator til denne titrering? Begrund dit svar. 4. Hvilket farveskift forventer du i ækvivalenspunktet med den foreslåede indikator? 5. Et af duftstofferne i løg er en organisk svovlforbindelse, svarende til en alkohol, hvor O- atomet i hydroxygruppen er udskiftet med et svovlatom. Stoffet har formlen CH 3 CH 2 CH 2 SH og hedder propan-1-thiol. Det er en meget svag syre. Hvorfra kan molekylet afgive en hydron til en base? Begrund dit svar. 6. Undersøg hvilke sikkerheds- og risikoregler, der gælder for de anvendte kemikalier i forsøget.

Forløb: Olfaktimetrisk titrering Bestemmelse af koncentration af NaOH ved titrering Forfatter: Henrik Parbo Redaktør: Morten Christensen & Thomas Brahe Side: 2/3 Apparatur Fælles løghakker Hvert hold saks måleglas, 25 bægerglas, 2 50, 4 100 glasspatel, 3 stk. teske eller lignende pipette, 10 forsøgsstativ med O-ring til tragt pipettebold magnetomrører magnet hvidt underlag tragt en tot glasuld burette pincet Kemikalier 0,100 M saltsyre ca. 0,10 M natriumhydroxid syre-baseindikator i pipetteflaske: (Notér den, du/i vælger) hakkede løg Sikkerhedsudstyr sikkerhedsbriller handsker Udførelse Inden forsøget Placér i stinkskab 2 bægerglas med henholdsvis en opløsning af natriumhydroxid tilsat revne løg og en opløsning af saltsyre tilsat revne løg. Der lugtes først til natriumhydroxidopløsningen og dernæst til saltsyren, begge med tilsat revne løg. Notér den opløsning, der lugter mest af løg. Vær opmærksom på at løghakkeren skal forblive i et stinkskab, ellers vil løglugten i laboratoriet ødelægge forsøget. Titrering Løgene skrælles og hakkes i stinkskab. En halv teskefuld hakkede løg overføres til 100 bægerglas og overhældes med ca. 25 0,10 M NaOH-opløsning fra måleglas. Løgstykkerne skal trække i opløsningen i 10 15 minutter. Løgstykkerne fjernes ved filtrering gennem glasuld i en tragt, der er anbragt i en O-ring. Filtratet løber ned i 50 bægerglas. Herfra overføres 10,0 opløsning med pipette til et rent 50 bægerglas. Bægerglasset placeres med en magnet i glasset på magnetomrøreren (hvidt underlag ved forsøg nr. 2). Et tomt bægerglas placeres under buretten. Buretten fyldes ca. halvt med 0,100 M saltsyre, og evt. luftbobler i burettespidsen fjernes. Væskestanden på buretten ved start noteres under første aflæsning i tabel. Anbring bægerglasset med NaOH på magnetomrøreren under buretten. Begynd omrøring og tilsæt saltsyren fra buretten, indtil én dråbe giver tydelig lugt af løg. Volumen tilsat syre ved ækvivalenspunktet noteres, anden aflæsning i tabellen. Forsøg 2 Forsøget ovenfor gentages, dog tilsættes et par dråber visuel indikator til de 10,0 base med løgekstrakt umiddelbart før titreringen med saltsyre. Start omrøring og tilsæt saltsyren fra buretten, indtil én dråbe giver farveskift eller tydelig lugt af løg.

Forløb: Olfaktimetrisk titrering Bestemmelse af koncentration af NaOH ved titrering Forfatter: Henrik Parbo Redaktør: Morten Christensen & Thomas Brahe Side: 3/3 Noter under forsøget Anvendt visuel indikator Buretteaflæsning Titrering nr. Første aflæsning Anden aflæsning lugt Anden aflæsning visuel Differens lugt Differens visuel 1 2 3 Arbejdsspørgsmål efter forsøget 1. Udregn gennemsnittet af volumen tilsat saltsyre ved titreringerne for hver af de to indikatorer. 2. Bestem stofmængden af tilsat saltsyre og omdannet natriumhydroxid ved titreringen. 3. Beregn stofmængdekoncentrationen af natriumhydroxid for hver titrering med hver sin indikator (benyt værdierne i de sidste to søjler i tabellen ovenfor. 4. Kommentér forskellen på resultaterne afhængig af anvendt indikator. 5. Fordele og ulemper ved brug af de valgte indikatorer.