Vejledende udtalelse om NEPinstrumenter

Relaterede dokumenter
Vejledende udtalelse vedrørende NEPinstrumenter

CRD IV og CRR udgør fremover tilsammen de retlige rammer i EU for adgangen til at udøve virksomhed som kreditinstitut eller investeringsselskab.

Høringsnotat: Vejledning til Lov om finansiel virksomhed 124, stk. 5 Krav til kapital til opfyldelse af solvensbehovstillæg under 8+ metoden.

Fastsættelse af krav til nedskrivningsegnede passiver, jf. 266 i lov om finansiel virksomhed

Tillæg til risikorapport. Individuelt solvensbehov

Høringsnotat: Vejledning til Lov om finansiel virksomhed 124, stk. 5 Krav til kapital til opfyldelse af solvensbehovstillæg under 8+ metoden.

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0853 Bilag 1 Offentligt

Risikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov

Risikoredegørelse 1. halvår 2015 // 1. risiko redegørelse. 1. halvår 2015

Fastsættelse af krav til nedskrivningsegnede passiver, jf. 266 i lov om finansiel virksomhed

RISIKO RAPPORT TILLÆG 31. MARTS 2019

TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV. Redegørelse Q CVR-nr /8

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RISIKO RAPPORT TILLÆG 30. JUNI 2019

Tillæg til risikorapport. Individuelt solvensbehov

Tillæg til risikorapport for 2016 vedrørende kapitaldækning udarbejdet i henhold til reglerne i CRR artikel

Evaluering af gældsbufferen i et realkreditinstitut

Fastsættelse af krav til nedskrivningsegnede passiver, jf. 266 i lov om finansiel virksomhed

Information. pr. 6. marts Solvensbehovsrapport. Halvår Søjle III - oplysninger

Vejledning til Lov om finansiel virksomhed 124, stk. 5 Krav til kapital til opfyldelse af solvensbehovstillæg

Høringssvar. Finanstilsynet Århusgade København Ø. Sendt til: med kopi til

TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV. Redegørelse Q GER-nr /8

INDHOLDSFORTEGNELSE 3. AFSLUTNING... 4

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt

Endelige retningslinjer

Kapitalbehov 4. kvartal 2017

INDHOLDSFORTEGNELSE 3. AFSLUTNING... 3

Risikooplysninger for Salling Bank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapital grundlag og individuelt solvensbehov

DANMARKS NATIONALBANK

Kravene til offentliggørelse af pengeinstitutternes oplysningsforpligtelse følger af CRR-forordningen artikel 431 til 455.

Tilstrækkeligt kapitalgrundlag. 1. kvartal 2019

Risikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov

Fastsættelse af krav til nedskrivningsegnede passiver, jf. 266 i lov om finansiel virksomhed

20. maj 2015 FM2015/96/107 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget. Vedrørende

TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV. Redegørelse Q GER-nr /8

Anmeldelse af lånefinansieret salg af andelsbeviser

Risikooplysninger for Kreditbanken Kvartalsvis redegørelse om tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov (pr. 30.

Nyhedsbrev. Bank & Finans. Januar 2015

Fremsat den {FREMSAT} af erhvervs- og vækstminister (Henrik Sass Larsen) Forslag. til

TILLÆG TIL RISIKORAPPORT 31. MARTS 2019

Særlige problemstillinger ved revision af pengeinstitutters årsregnskaber for 2014

Høring om vejledning om tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov for kreditinstitutter

IFRS 9 overgangsordning for kapitalopgørelse

TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV. Redegørelse Q GER-nr /8

DANMARKS NATIONALBANK REGULERING FRA ET SAMFUNDSØKONOMISK PERSPEKTIV. Jens Lundager 7. november 2014

Risikooplysninger for Kreditbanken Kvartalsvis redegørelse om tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov (pr. 30.

MREL OG TLAC - OVERBLIK OG STRATEGISK BETYDNING

Vestjysk Bank Tillæg til Risikorapport

Endelige retningslinjer

Risikoredegørelse 1. halvår 2016 // 1 RISIKO REDEGØRELSE 1. HALVÅR 2016

Fylgiskjal 1. I beskrivelsen henvises til de enkelte numre i ændringsanordningens 1.

INDIVIDUELT KAPITALBEHOV

RISIKOREDEGØRELSE. 1. Halvår

Fastsættelse af solvenskrav og dispositionsbegrænsende

Nationalbanken har dog en række konkrete bemærkninger til ændrin gerne i lovforslaget, der kan sammenfattes således:

Fastsættelse af solvenskrav og dispositionsbegrænsende

Fastsættelse af solvenskrav og dispositionsbegrænsende

Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov ultimo september GER-nr.

ÆNDRINGER TIL AFSNIT 8 "DOKUMENTER DER INTEGRERES I BASISPROSPEKTET VED HENVISNING"

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt

DANMARKS. Too-big-to-fail kan løses billigt. Et krav om nedskrivningsegnede. passiver for realkreditinstitutterne

Kapitalbufferbekendtgørelsens bestemmelser vedrørende kapitalbevaringsplan og opgørelse af det maksimale udlodningsbeløb

Solvensbehovsrapport halvår 2019

Høringssvar - Udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kapitaldækning

Endelige retningslinjer

Individuelt solvensbehov Nordea Bank Danmark koncernen 30. juni 2011

Diskussionspapir. Hovedprincipper for afvikling af og fastsættelse af NEP-krav for mindre og mellemstore pengeinstitutter

1. Indledning Proces for opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov 4

Tillæg til risikorapport 2. kvartal 2018

DANMARKS NATIONALBANK 27.

Solvensbehov 30. juni 2016 (Tillæg til risikorapport 2015)

Indhold. Indhold. Side

Individuelt solvensbehov Nordea Bank Danmark koncernen 30. september 2012

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår undtagelser for råvarehandlere

Individuelt solvensbehov Nordea Bank Danmark koncernen 31. marts 2012

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0648 Offentligt

Tillæg til risikorapport

1 Indledning Definition af det individuelle solvensbehov Individuelt solvensbehov og basiskapital Hovedkonklusioner...

1 Indledning Definition af det individuelle solvensbehov Individuelt solvensbehov og basiskapital Hovedkonklusioner...

Frøs Herreds Sparekasse

Redegørelse vedrørende tilstrækkelig kapitalgrundlag efter fradrag og individuelt solvensbehov.

Finansrådets høringssvar vedrørende ændring af bekendtgørelse

Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov

DIREKTIV 138/2009 OM ADGANG TIL OG UDØVELSE AF FORSIKRINGS- OG GENFOR- SIKRINGSVIRKSOMHED ("SOLVENS II")

vestjyskbank Tillæg til Risikorapport

Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov

Fastsættelse af frist til opfyldelse af minimumskapitalkrav

Nye kapitalkrav efter finanskrisen

Individuelt solvensbehov Nordea Bank Danmark koncernen 31. december 2011

Krise, regulering og tilsyn

Risikostyring. Pr. 30. juni Side 1 af 5

vestjyskbank Tillæg til Risikorapport

Finanstilsynets vurdering af sektoren og fremtiden i en reguleret verden. v/ Thomas Brenøe, vicedirektør

Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkelig kapitalgrundlag (pr. 30.

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af

1. Indledning Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov 6

RISIKOREDEGØRELSE 1. Halvår 2019

Finans Danmark pengeinstitutternes aktuelle og fremtidige udfordringer hovedvægt på kapitalforhold

Transkript:

Finanstilsynet Att. Anders Raun Vejledende udtalelse om NEPinstrumenter Resumé Finanstilsynet har sendt en vejledende udtalelse i høring vedrørende kreditinstitutternes risikostyring af egne udstedte NEP-instrumenter og om deres kapitaldækning af eventuelle beholdninger af andre institutters NEP-instrumenter. NEP-instrumenter er i den forbindelse afgrænset til nedskrivningsegnede passiver i form seniorgæld, der tager tab ved et instituts afvikling før anden gæld (ikke-foranstillet seniorgæld), men efter egenkapitalen og anden ansvarlig kapital (hybrid kernekapital og supplerende kapital). Det er positivt, at Finanstilsynet vil offentliggøre en rettesnor for institutternes risikostyring af NEP-instrumenter i form af en vejledende udtalelse. Der er således tale om nye instrumenter, hvor der kan være uklarhed om, hvorledes de skal håndteres inden for det gældende regelsæt - både som udsteder og som investor. Vi finder dog, at Finanstilsynet lægger op til en uforholdsmæssig hård kapitalbelastning af disse instrumenter, der ikke står i et rimeligt forhold til de gældende regler for kapitalbelastning af aktier og anden ansvarlig kapital udstedt af samme institutter. Finans Danmark Amaliegade 7 1256 København K www.finansdanmark.dk

Finans Danmarks høringssvar til høring over vejledende udtalelse vedrørende NEP-instrumenter og kreditinstitutternes risikostyring heraf Det er positivt, at Finanstilsynet vil offentliggøre en rettesnor for institutternes risikostyring af NEP-instrumenter i form af en vejledende udtalelse. Der er således tale om nye instrumenter, hvor der kan være uklarhed om, hvorledes de skal håndteres inden for det gældende regelsæt - både som udsteder og som investor. Vi værdsætter muligheden for at kommentere på Finanstilsynets udkast. Vi finder, at Finanstilsynet i sit høringsudkast lægger op til en uforholdsmæssig hård kapitalbelastning af disse instrumenter, som ikke står i et rimeligt forhold til de gældende regler for kapitalbelastning af aktier og anden ansvarlig kapital udstedt af samme institutter. Dette har vi uddybet nærmere i det følgende. Derudover har vi enkelte andre forslag til justeringer og tilføjelser til den vejledende udtalelse. Risikovægtningen af NEP-instrumenter I den vejledende udtalelse angiver Finanstilsynet, at beholdningen af andre institutters NEP-instrumenter bør behandles som en eksponering med høj risiko. Det indebærer fx, at en eksponering mod ikke-foranstillet seniorgæld i et institut skal håndteres mere konservativt end en aktieeksponering mod samme institut, som er omfattet af undtagelse for fradrag i henhold til CRR artikel 46, samt eventuelle hybride kapitalinstrumenter og anden ansvarlig kapital udstedt af samme institut. En risikovægtning som en eksponering med særlig høj risiko vil således ikke være konsistent med det gældende regelsæt. De eksponeringer med særlig høj risiko, der listes i artikel 128 i CRR, kan efter Finans Danmarks vurdering ikke sidestilles risikomæssigt med en eksponering i et kapitalinstrument udstedt af et pengeinstitut, og dermed heller ikke med et ikkeforanstillet seniorgældinstrument udstedt af et pengeinstitut. Der er tale om eksponeringer i en anden og højere risikokategori. I den forbindelse kan også henvises til EBA s overvejelser om de typer af eksponeringer, der kan være omfattet af høj risiko -kategorien i artikel 128, jf. det netop offentliggjorte høringsdokument: Draft guidelines on specification of types of exposures to be associated with high risk under Article 128 (3) of regulation (EU) No 575/2013. Finans Danmark Amaliegade 7 1256 København K www.finansdanmark.dk 2

I stedet vil det være mere retvisende, at eksponeringen kategoriseres i overensstemmelse med det gældende regelsæt, hvorefter ikke foranstillet seniorgæld enten skal behandles som en almindelig instituteksponering eller, ud fra en konkret vurdering, som en aktielignende eksponering i henhold til artikel 133, stk. 1, litra b, i CRR. Et eventuelt tillæg til det individuelle kapitalkrav under søjle 2 som følge af, at Finanstilsynet generelt ikke finder, at risikovægtningen af kapitalinstrumenter og ikke-foranstillede seniorgældsinstrumenter er høj nok i det gældende regelsæt, vil efter Finans Danmarks vurdering have karakter af at være en dansk særregel, der tilsidesætter gældende EU-bestemmelser. Vi støtter generelt ikke førtidsimplementering af ny lovgivning i Danmark eller implementering af særlige danske regler, heller ikke når der er en proces i gang med revision af det gældende EU-regelsæt. Ud fra hensynet til, at ny finansiel regulering understøtter princippet om ensartede regler på tværs af EU ( single rule book ) er det centralt, at danske banker er omfattet af EU-regelsættet og eventuelle supplerende vejledninger fra EBA, medmindre der er særlige nationale forhold, som tilsiger andet. Det vurderer vi ikke er tilfældet her. Overvejelser om en fradragsmodel for NEP-instrumenter Finanstilsynet nævner i den vejledende udtalelse, at tilsynet også har overvejet en fradragsmodel, hvor erhvervede NEP-instrumenter (parallelt med reglerne for fradrag i kapitalinstrumenter) fratrækkes summen af udstedte instrumenter, der anvendes til dækning af NEP-kravet. Finanstilsynet nævner i den forbindelse, at en sådan fremgangsmåde effektivt vil sikre, at institutterne har tilstrækkelig kapital til at modstå tab på eventuelle beholdninger af NEP-instrumenter. Finans Danmark finder ikke, at disse overvejsler er relevante. Reglerne for fradrag i kapitalgrundlaget for kapitalinstrumenter i andre institutter tager ikke sigte på at sikre, at institutterne har tilstrækkelig kapital til at modstå tab på andre institutter. Denne målsætning tilgodeses gennem kapitalkravet til den risikovægtede eksponering, og særligt svage og misligholdte eksponeringer underlægges regnskabsmæssige nedskrivninger. Reglernes formål er derimod (1) at sikre, at der faktisk er kapital til stede, hvis instituttet bliver nødlidende, idet der kan være en risiko for, at andre institutter også vil være nødlidende i samme scenarie (korrelationseffekter) og (2) at imødegå, at sektoren kan finansiere kapitalgrundlaget hos hinanden og derved sikre, at sektoren samlet set er velkapitaliseret og robust. Finans Danmark Amaliegade 7 1256 København K www.finansdanmark.dk 3

Regelsættet for fradrag for kapitalinstrumenter i andre kreditinstitutter er komplekst med henblik på opfyldelse af nævnte målsætninger, og indebærer i øvrigt ikke et fuldt fradrag. Et fuldt fradrag for NEP-instrumenter ud fra en risikobetragtning med henblik på at sikre, at institutterne har tilstrækkelig kapital til at modstå tab på andre institutters NEP-instrumenter, vil efter vores vurdering være ude af proportion med risikoen og kapitaldækningsreglerne i øvrigt. Risikooplysning for beholdning af NEP-midler Hvis niveauet for et instituts beholdning af andre institutters NEP-midler når et niveau, der ikke vurderes at være forsvarligt, vil Finanstilsynet overveje at udstede en risikooplysning omkring risikoen ved instituttets beholdning af andre institutters NEP-instrumenter. Da der er tale om en beslutning, der i høj grad vil skulle baseres på Finanstilsynets skøn, vil vi forvente, at Finanstilsynet forud har haft drøftelser med instituttet om den konkrete risiko forbundet med instituttets beholdning af NEP-instrumenter. Vi finder det endvidere relevant, at Finanstilsynet i risikovurderingen også tager hensyn til, at et institut kan være market maker og dermed understøtte markedslikviditeten i de nye NEP-instrumenter. ICAAP og ILAAP Det vil herudover være forventningen, at institutterne forholder sig til ovennævnte (løbetidsprofil, finansieringsstruktur) i den årlige ILAAP-rapport, og at institutternes fundingplaner fremadrettet også inkluderer NEP-instrumenter. Finans Danmark finder, at der bør være mulighed for, at institutter kan adressere NEP-forhold i ICAAP-rapporten i stedet for ILAAP-rapporten, hvis dette er bedre i overensstemmelse med enkelte instituts risikostyring. Det centrale er, at rapporterne samlet set skal være dækkende. Herudover bør det være op til instituttet at vurdere, hvorvidt et NEP-krav og intern NEP-målsætning adresseres i andre politikker end alene i likviditetspolitikken. Terminologi de investerede midler skal anvendes til at absorbere et tab i tilfælde af, at instituttet bliver nødlidende.. Finans Danmark Amaliegade 7 1256 København K www.finansdanmark.dk 4

Det er efter Finans Danmarks vurdering forkert at bruge udtrykket nødlidende i denne sammenhæng, da bail-in af NEP-instrumenter kun kan finde anvendelse ved afvikling. International udvikling Rammer for fastsættelse af NEP-krav og behandling af NEP-instrumenter er i forhandling i EU-regi. Vejledningen bør således tilpasses, når der er klarhed over det kommende EU-regelsæt. Vi foreslår, at vejledningen tilføjes en sætning, svarende til den, som indgik i Finanstilsynets kommunikation om fastsættelse af NEP-krav: Finanstilsynet følger den internationale udvikling og deltager i forhandlinger i EUregi om nye regulatoriske rammer. Finanstilsynet inddrager udviklingen i EU og internationalt løbende, herunder vedrørende NEP-udstedelse af instrumenter og kreditinstitutters risikostyring heraf. Vejledningen vil således blive justeret, hvis det nye direktiv om krisehåndtering (BRRD2), det nye kapitalkravsdirektiv (CRD5) og kapitalkravsforordningen (CRR2), der forhandles i EU-regi i øjeblikket, fører til en ændring af dansk lovgivning eller praksis i EU. Med venlig hilsen Michael Friis Direkte: +45 3370 1120 Mail: mfr@fida.dk Finans Danmark Amaliegade 7 1256 København K www.finansdanmark.dk 5