HJØRRING KOMMUNES KULTURMILJØER Kystkultur Klostre og hovedgårde Bosætning på landet Bymiljøer Markante fortidsminder Jernbaner Rekreative anlæg
HJØRRING KOMMUNES KULTURMILJØER Materialet er udarbejdet i sammenhæng med Kommuneplan 2016. Udarbejdet af: Kommune Teknik- & Miljøområdet Team Plan og Erhvervsudvikling Niels-Kristian Balle og Anne Møller Jørgensen I samarbejde med: Vendsyssel Historiske Museum Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur i Kommune Oktober 2016 Kystkultur Rubjerg Knude-området Lønstrup By Sommerhusområdet Harerenden ved Lønstrup Sommerhusområdet ved Tornby By Kystfiskeri Badehuse Tannisby i Tversted Hirtshals Fyr Hirtshals Befæstning Klostre og hovedgårde Børglum Kloster Vrejlev Kloster Asdal Hovedgård Baggesvogn Hovedgård Bøgsted Hovedgård Eskær Hovedgård Fuglsig Hovedgård Gårdbo Sø Høgholt Hovedgård Odden Hovedgård Sejlstrup Hovedgård Villerup Hovedgård Åstrup Hovedgård Bosætning på landet Samlet gårdmiljø ved Høgsted Enkelt-gårdsbebyggelse ved Lendum Vejklyngebyen Gl. Vennebjerg Landsbymiljø i Vogn Sønderlev By Fortebyen i Vrensted Enestegården Åbenterp Bymiljøer Bymidten i Gammel Bymidten ved Østergade i Bymidten i Stationsbyen i Brinck Seidelins Gade i Erhvervsområdet Nestlé i Svanelundskvarteret i Byplan for Hirtshals By og Havn Poulstrup By Stationsområdet i Højskoleområdet og Stationsområdet i Bindslev Bymidte Bindslev Gamle Elværk Markante fortidsminder Gravhøje ved Bjørnager Hulveje i Slotved Skov Tornby Dyssen Jernaldergrave på Kirkegård Stenhøj Langdysse ved Tolne Kirkeby Jernbaner Hirtshalsbanen Rekreative anlæg Bjerge Parker og Anlæg i By Tolne Skovpavillon
BOSÆTNING PÅ LANDET Hirtshals Sønderlev Gl. Vennebjerg Vrensted Høgsted Åbenterp Lendum Vogn Udviklingen i Kommune har som i den øvrige del af Vendsyssel har været stærkt knyttet til landbrugets udvikling og bosætning i forbindelse med landbruget. De landskabelige forhold og jordens bonitet har været afgørende for, hvor tæt de enkelte gårde har ligget i forhold til hinanden. Det har betydet, at der nogle steder er dannet landsbyer, hvor gårdene ligger side og side, mens andre steder er præget enkeltgårdsbebyggelse, hvor gårdene ligger spredt i landskabet. Landsbyer var ofte præget af dyrkningsfællesskaber, hvor markerne blev pløjet, sået og høstet i fællesskab. Med landboreformerne i 1797 skete der en omfordeling af landbrugsjorden, og dyrkningsfællesskabet ophørte. Nogle steder flyttedes gårdene fra landsbyen og ud i landskabet centralt placeret på den enkelte ejendoms nye marker, og andre steder forblev gårdene liggende i landsbyen. De første bydannelser i Vendsyssel, hvor det var andre forhold end bonitet og landskab, der begrundede placeringen, begyndte i slutningen af 1800-tallet. I takt med udbygningen af statsbanenettet og lokalbanerne blev landsbyer med station lokale knudepunkter for vækst i sammenhæng med landbruget. Der blev bl.a. etableret af servicefaciliteter for landbruget i form af foderstofforening, maskinforretning og mejeri samt butikker, kommunekontor, posthus, skole og læge. Flere af disse byer fik en hurtig opblomstring og afblomstring i løbet af omkring 100 år. Udpegning De udpegede kulturmiljøer er meget forskellige og repræsenterer forskellige udviklingstræk og bebyggelsesmønstre for landbruget og landsbyer. Kulturmiljøerne er udpeget med henblik på, at historien om livet på landet i sammenhæng med landbrugets udvikling fortælles.
SAMLET GÅRDMILJØ VED HØGSTED Beskrivelse Det særlige ved kulturmiljøet for det samlede gårdmiljø ved Høgsted er, at gårdene fortsat ligger tæt i landsbyen. Høgsted nævnes første gang i 1431, og i slutningen af 1600-tallet omtales byen som en adelby, dvs. en landsby beboet af selvejerbønder i modsætning til en udflyttet landsby, som oftest var beboet af fæstere. Landsbyen blev gennem en jordfordeling udskiftet i årene 1805-08. Udskiftningsstrukturen var i hovedtræk en stjerneudskiftning, hvor de enkelte gårde blev liggende i byen, men fik et samlet stykke fugtig eng, et samlet stykke til dyrkning og et samlet stykke hedejord, hvor jordene tidligere var spredt på mange lodder. Omkring 1885 blev gården Høgstedgård som den eneste udflyttet fra landsbyen til en placering syd for Vrejlev Klostervej. Den stjerneudskiftede by kan i dag ofte kendes på placering af læhegn og vejføring, som følger markskel omkring byen. Høgsteds struktur er stort set uændret siden da, og gårdene ligger fortsat med deres oprindelige placeringer. Området er i dag stadig præget af læhegn, der følger de gamle markskel, dog er de flere steder fjernet for at opnå regulære marker, der er egnede til brug af store landbrugsmaskiner. Det kan være svært at bevare stjerneudskiftningens markskel og læhegn, da det ikke kræver tilladelse at sammenlægge marker og fjerne læhegn. Afgrænsningen af kulturmiljøet omfatter ejerlavet Høgsted eksklusiv enestegården Åbenterp. Det anbefales, at læhegnenes placering langs de gamle markskel bevares. Det anbefales, at formidling af kulturmiljøet nytænkes. Samlet gårdmiljø ved Høgsted Enestegården Åbenterp Kulturmiljøets afgrænsning Gårdbebyggelser i Høgsted
Matrikelkort - Jordfordeling i Høgsted i 1808 Sammenligning med oversigtsfoto fra 2014 viser, at strukturen stort set er uændret. Oversigtsfoto - Markopdelinger og læhegn i Høgsted i 2014
ENESTEGÅRDEN ÅBENTERP Beskrivelse Høgsted blev gennem en jordfordeling udskiftet i årene 1805-08, hvor landbrugsjorden, der tidligere var spredt på mange lodder, blev samlet i et sammenhængende jordstykke for den enkelte gård, der blev liggende i byen. Åbenterp, som ligger umiddelbart vest for Høgsted, var før og efter landbrugsreformerne en enestegård. En enestegård var en gård, som lå for sig selv og ikke indgik i et dyrkningsfællesskab. Enestegårde var en mere udbredt gårdtype i Vendsyssel end i resten af landet og har derfor en høj fortælleværdi. Gården nævnes første gang i 1431. I matriklen fra 1688 benævnes gården Østertorp og havde et dyrket areal på ca. 25 ha. Omkring 1808 var jorden samlet i én jordlod på ca. 130 ha med bygningerne liggende i midten, og ca. 80 % var opdyrket. Et nyt stuehus blev opført i 1916 efter en brand. Laden er fra før 1900, den sydlige staldlænge er fra 1948 og den nordlige fra 1972. På gårdspladsen med pikstensbelægning ses den gamle møddingsplads og spor efter en tidligere staldlænge. Åbenterp er en velbevaret sammenhængende ejendom, som giver et godt indtryk af en stor enestegård fra før landbrugsreformerne. Det samlede gårdanlæg udgør en harmonisk helhed med en flot og slynget indkørsel med borner (lave stenpiller) forbundet med kæder langs den ene side. Kulturmiljøets struktur er velbevaret og er en god repræsentant for enestegårdene i Vendsyssel. Afgrænsningen af kulturmiljøet omfatter enestegården Åbenterp. Det anbefales, at gårdspladsens belægning og bygningernes placering omkring gårdrummet bevares. Det anbefales, at bornerne langs adgangsvejen bevares. Det anbefales, at formidling af kulturmiljøet nytænkes. Samlet gårdmiljø ved Høgsted Enestegården Åbenterp Kulturmiljøets afgrænsning Oversigtsfoto Åbenterp Åbenterp set fra syd
ENKELTGÅRDSBEBYGGELSE VED LENDUM Beskrivelse Det særlige ved området nord for Lendum er, at der her ligger et stort antal enkeltgårde. I modsætning til de landsbyer, hvor gårdene ligger side om side, ligger enkeltgårdene spredt i landskabet med jordene koncentreret omkring gården. Landskabet ved Lendum er et bakkelandskab med vekslende højder og adskilt af lavninger, der oprindeligt var uden naturligt afløb, og det medførte derfor vandhuller, småmoser og engområder. Landskabet og en lav bonitet har betydet, at det var bedre at placere gårdene spredt i landskabet i stedet for tæt i en landsby, og derfor er området præget af enkeltgårde. Områdets ældste gård Nr. Stenhede nævnes første gang sidst i 14-tallet. Størstedelen af gårdene omtales i 1600-tallet, heriblandt Råsig, Skovsgård, Engsig, Topholt, Burholt, Kringelholt og Hvidborg. Områdets struktur er stort set uændret, og gårdene ligger fortsat med deres oprindelige placeringer. Det kan være svært at bevare en sådan struktur med enkeltgårdsbebyggelse spredt i landskabet, da landbrugets udvikling går i retning af få, men meget store ejendomme. Tre af gårdene er udpeget som bevaringsværdige bygninger. Afgrænsningen af kulturmiljøet omfatter et område nord for Lendum på ca. 517 ha med knap 30 enkeltliggende gårde. Det anbefales, at formidling af kulturmiljøet nytænkes. Kultumiljøets afgrænsning Oversigtsfoto Lendum Enkeltgårdsbebyggelser i landskabet nord for Lendum
VEJKLYNGEBYEN GL. VENNEBJERG Beskrivelse Gl. Vennebjerg er en vejklyngeby, hvor gårde og huse ligger langs et netværk af veje for foden af Vennebjerg Kirke og Klangshøj. Vennebjerg Kirke og Klangshøj fremtræder markant i landskabet, og kirkens hvidkalkede tårn kan ses på lang afstand. Det er helheden mellem landskab og bebyggelse, som er karakteristisk for dette kulturmiljø. Byen er en af de få landsbyer i Vendsyssel, der har bevaret sit oprindelige præg fra landsbyfællesskabets tid før landboreformerne. Landsbyens bebyggelse består af ældre huse og landbrugsbygninger samt senere nyere enfamiliehuse, som er tilpasset det slyngede og bakkede landskab. Klangshøj vidner om menneskelig aktivitet i området både i stenalder og bronzealder og har gennem århundreder været benyttet som bavnehøj. De ældste dele af Vennebjerg Kirke stammer fra den store kirkebyggerperiode i 1100-tallet, mens tårnet er opført omkring år 1500. Fra Klangshøj er der en storslået udsigt mod Rubjerg Knude, Lønstrup, havet og Børglum Kloster. Gl. Vennebjerg er omfattet af en bevarende lokalplan. Indblik og udsyn omkring Vennebjerg Kirke mod vest er sikret gennem en fredning. Afgrænsningen af kulturmiljøet omfatter bebyggelsen omkring Klangshøjvej og Vennebjerg Kirke. Det anbefales, at formidling af kulturmiljøet nytænkes. Kulturmiljøets afgrænsning Udsigt over Gl. Vennebjerg fra Klangshøj Vennebjerg Kirke
LANDSBYMILJØ I VOGN Beskrivelse Vogn omtales første gang midt i 1300-tallet og er en af de ældste landsbyer i Vendsyssel. Bygningerne ligger i i et slynget landskab, der er præget af erosionskløfter, omkring Tolnevej. På den vestlige side af vejen ligger bygningerne spredt i landskabet, hvorimod de på den østlige side ligger mere side om side. Landboreformerne i 1797 medførte, at mange gårde blev udflyttet fra landsbyerne. Det særlige ved kulturmiljøet i Vogn er, at mange af gårdene blev liggende i byen, så den oprindelige landsbystruktur er bevaret og stadig kan fornemmes i dag. De ældste bygninger er fra 1700-tallet, hvor der i byen var syv gårde og ti huse med jord. I slutningen af 1800-tallet blev Vogn præget af byudvikling, og der blev etableret mølle, mejeri, købmand og sparekasse samt en skole i 1909. Byen er omfattet af en bevarende lokalplan. Der er seks bebyggelser, der er udpeget som bevaringsværdige. Afgrænsningen af kulturmiljøet omfatter den centrale og ældste del af byen syd for Jerupvej. Det anbefales, at formidling af kulturmiljøet nytænkes.. Vogns tidl. skole Nørre Storgaard Kulturmiljøets afgrænsning Vogns tidligere skole fra 1909 anvendes nu til bolig Nørre Storgaard er en af Vogns velbevarede gårde
Vigtigt at bevare og sikre
FORTEBYEN I VRENSTED Beskrivelse Den oprindelige og sydlige del af Vrensted er et typisk eksempel på en uregelmæssig forteby. En forteby er en landsbytype fra middelalderen, hvor husene lå omkring en åben plads kaldet forten. På forten var der som regel et gadekær, hvor dyrene blev vandet. Gadekæret var også branddam. Uden om gårdene var der opdyrket jord, som var delt op i vange. De uregelmæssige fortebyer var ofte tilpasset lokale terrænforhold, der kom til at bestemme byens udformning. Vrensted ligger i et landskab, hvor terrænet er fyldt med små lavninger, som byens gårde grupperer sig rundt om. Den store forte med spredte klynger af gårde og huse er stadig intakt, selvom nye huse er kommet til. Vrensted blev stationsby i 1913. På grund af stationens placering og koblingen til områdets vejnet udviklede landsbyens nordlige del sig herefter kraftigt. Byen er omfattet af en lokalplan, som indeholder bevarende bestemmelser for fortebyen. Afgrænsningen af kulturmiljøet omfatter den sydlige del af Vrensted omkring Gl. Byvej og Bådstedhedevej. Det anbefales, at forten fortsat friholdes for yderligere bebyggelse. Det anbefales, at formidling af kulturmiljøet nytænkes. Kulturmiljøets afgrænsning Ældre hus beliggende ved forten Ældre hus beliggende ved forten
Vigtigt at bevare og sikre Udsigt over forten med kirken i baggrunden
SØNDERLEV BY Beskrivelse Sønderlev er et eksempel på én af de mange mindre bysamfund, der var knyttet til landbrugets udvikling i første halvdel af 1900-tallet, og som havde en hurtig opblomstring og afblomstring indenfor ca. 100 år. I 1892 blev Andelsmejeriet Viktoria oprettet. En brugsforening, som var oprettet i fællesskab af beboere i Sønderlev og Vennebjerg, åbnede i Sønderlev i 1904. I 1910 blev der etableret telefoncentral, der ved starten havde 8 abonnenter, og i 1912 blev der opført en ny skole og næsten samtidig etableret en foderstofforening. På dette tidspunkt var der 12 huse i byen. Anlæggelsen af jernbanen --Aabybro i 1913 med station i Sønderlev forstærkede udviklingen. Herefter kom der også købmand, brødudsalg, smed, barber, skomager, håndkøbsudsalg og gartneri. Byen fik elektricitet i 1920, vandværk i 1937 og omkring 1940 frysehus og postekspedition. Skallerup-Vennebjerg Kommunes administrationsbygning blev placeret i Sønderlev i 1957. I 1960 blev der opført en centralskole i området, som afløste Nr. Harritslev Skole, Skallerup Skole i Sønderlev, Vennebjerg Skole i Gl. Vennebjerg og Nørlev Skole. I tilknytning til skolen opførtes 7 lærerboliger. I 1960erne begyndte byen at miste sin funktion som oplandsby, da handel og erhverv flyttede til, hvor også de fleste kultur- og servicevirksomheder fandtes. Blandt andet lukkede banen i 1963, mejeriet i 1973 og Brugsen omkring 2000. Byen er i sin karakter en langstrakt vejby med 1-2 rækker huse på hver side af Skallerupvej. Helhedsindtrykket af Sønderlev er, at de oprindelige bygninger og funktioner som station, mejeri, frysehus, brugs og de fleste gårde stadig er genkendelige, men de er begyndt at blive udvisket, og flere bygninger trænger til vedligeholdelse. Afgrænsningen af kulturmiljøet omfatter hele byen. Det anbefales, at formidling af kulturmiljøet nytænkes. Kulturmiljøets afgrænsning Huse langs Skallerupvej Det gamle frysehus
Vigtigt at bevare og sikre Den tidligere brugsforening Det tidligere korn- og foderstoflager Den tidligere stationsbygning Det tidligere mejeri Huse langs Skallerupvej, som trænger til vedligeholdelse