Måleprogram for regnvand fra parkeringsarealer. Karakterisering af regnvand

Relaterede dokumenter
Anvendelse af vejvand - Karakterisering, modellering og laboratorietest

Opsamling på nedsivningstilladelser

Miljøbelastning ved manuel bilvask

Kvaliteten af regnvandsafstrømning fra overflader og identifikation af kritiske parametre brug af værktøjet RegnKvalitet

Klintholm I/S Nedsivningstilladelse for overfladevand og perkolat. Klintholm I/S. Att.: dir. Jørgen Nestor og Martin Johansen

CASE: UDLEDNING TIL VANDLØB (Harrestrup Å)

Furesø Kommune Teknisk Forvaltning

ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER

Udledningstilladelser for regnvand VandCamp d. 2. december Bodil Mose Pedersen

ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER

Miljø- og sundhedsskadelige stoffer i drænvand fra kunstgræsbaner

Revideret tilslutningstilladelse

KRAV TIL OVERFLADEVAND FRA METALSKROTOPLAG

RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER. Kate Wieck-Hansen

Principperne vil ændre sig i takt med den teknologiske udvikling og et øget erfaringsgrundlag med håndteringen af regnvand i byområder.

Fuldskalarensning af vejvand. Vand i byer Teknologisk Thomas Hauerberg Larsen

Vand på golfbaner - Vandkvalitet

Udledningstilladelser for regnvand Odense d. 5. april Bodil Mose Pedersen

I har regnet ud, at sandfanget skal kunne rumme 1200 l, men da kravet i DS858 er mindst l, planlægger I at etablere det.

Påbud vedrørende afledning af spildevand fra busvaskehallen hos Virksomhed, Adresse, Postnr By, matr.nr.

Tilslutningstilladelse til vask af biler hos TDC A/S, Snehvidevej 2

Lynettefællesskabet I/S. Måling for miljøbelastende stoffer på renseanlæggene Lynetten og Damhusåen

Overløb på faskine kan reducere oversvømmelsesrisiko

Sagsnummer - udfyldes af kommunen. Ejers navn Tlf. . Kontaktperson Tlf.

Kvalitet af regnafstrømning

Lokal rensning af vejvand med skivefilter

Notat. Sag : Åvænget Bassiner. Tekst start Rev A: Emne : Prøvetagning og analyse af sediment

Separat regnvand. Er ikke kun problematisk ved nedsivning også ved udledning til recipienter WATER TECHNOLOGIES

Driftberetning. Stege Renseanlæg. Stege renseanlæg Skydebanevej Stege

Håndtering af miljøfremmede stoffer i overfladeafstrømning ved direkte udledning Indhold, risikovurdering, regulering og BAT

Eksempler på paradigme for nedsivning tanker fra Gladsaxe Kommune

Kvalitet af regnafstrømning. Karin Cederkvist, Marina Bergen Jensen, Peter E. Holm

I nærværende afsnit gennemgås de hydrauliske forudsætninger for beregningerne.

Driftberetning. Præstø Renseanlæg. Præstø renseanlæg Hestehavevej 3A 4720 Præstø

Rensning af vejvand. Indlæg om vejvand til møde i NVTC den 24/ i Køge. v/ Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut, Rørcentret

Tilslutningstilladelse til vaskeplads hos HOFOR A/S, Smedeholm 1 og 4

Tilslutningstilladelse

PFAS I OVERFLADEVAND UNDERSØGELSE OG RISIKOVURDERING. Forsvarsministeriet Ejendomsstyrelse

Bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og havområder 1)

Revideret spildevandstilladelse, Topsil Semiconductor Materials A/S

Petersværft Renseanlæg

Tungmetalbelastning ved Pumpestation Tuborg Nord og Renseanlæg Lynettens nordlige tilløb

Screening for forurening i jord, der er oplagt på Københavnsvej 326, 4000 Roskilde, matr. 6a St. Hede, Roskilde Jorder. GeoMiljø Miljørådgivning ApS.

Bobleprojekt: Monitorering af firstflush og hverdagsregn

Bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og havområder 1

RETNINGSLINJER FOR PRØVETAGNING VED AFHÆNDELSE AF VEJAREALER

Spildevandsundersøgelse i Gladsaxe og Bagsværd erhvervskvarterer Brønd 500, samlebrønden på Vadstrupvej og Brønd 1D

Prøvested: Prøvenr.: K Tidspunkt for prøvetagning: Kl. 11:13 Prøvetager: Højvang Lab (UBB)

Teknik- og miljøforvaltningen

Ansøgning om spildevandstilladelse

BILAG 1 Analyserapporter

Undersøgelse og vurdering af spildevandsanlægget på Folehavens Vaskeri

KUNSTGRÆSBANER HÅNDTERING AF DRÆNVAND

Vedr.: Matr.nr. af Frederiksberg,. Tilladelse til afledning af spildevand til offentlig kloak.

SediPipe: Anvendelse i Danmark

Forsøg med Sorbicell på Østerbro Brandstation

1. Tilladelsen omfatter udledning til Kilde Å af renset husspildevand fra Vemmetofte Kloster Renseanlæg beliggende matr. nr. 1, Vemmetofte Kloster,

Supplerende miljøundersøgelse, nord for klubhuset, Hekla Boldklub, Artillerivej 181, København S

Tilslutningstilladelse

Prøvested: Prøvenr.: K Tidspunkt for prøvetagning: Kl. 08:32 Prøvetager: Højvang Lab (UBB)

Tilslutningstilladelse

Spildevandsteknisk Redegørelse for vaskehal med Biologisk vandrensningsanlæg Nørager Brugsforening Grynderupvejen Nørager

3 og 4 (Spildevandsbekendtgørelsen). Ver.1.0 februar 2008

Prøvested: Prøvenr.: K Tidspunkt for prøvetagning: Kl. 08:03 Prøvetager: Højvang Lab (UBB)

Tabel 1.1. Sammenstikningsskema for blandprøver Blandprøve St. 1 St. 2 St. 3 St. 4. Delprøver M2 M1 M5 M10. Delprøver M3 M8 M6 M11

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

FORURENINGSUNDERSØGELSE, JORD

Jordflytningsbekendtgørelse bilag 1, 2 og 3 (1479 af 12/ Bek. om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord)

Rensning af regnvand med nyt produkt HydroSeparator

I ønsker, at vaskehallen skal være i drift alle dage i tidsrummet fra kl. 07:00 22:00.

Spildevandstilladelse til. Riwal Denmark, Fabriksparken 24 A. Vaskeplads. April Miljø & Teknik

Forskrift for vaskepladser i Rebild Kommune

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT

Midlertidig tilslutningstilladelse for spildevand fra 5 ekstra boringer langs tracé til Svanemøllen Skybrudstunnel, forundersøgelser

Tilladelse til udledning af overfladevand på OK tankanlægget, Olievej 12-18, 7600 Struer

Den vanskelige kunst at måle forurening i regnafstrømning. Karin Cederkvist

Spildevandsundersøgelse i Mørkhøj Erhvervskvarter Samlebrøndene på Materielgården og Oktobervej

Rettelsesblad 1 inkl. spørgsmål besvarelse

Koncept for regulering af drænvand fra nye kunstgræsbaner

Analyserapport. Rekvirent: Tuse Næs Vandværk A.m.b.a. Sagsnavn: Tuse Næs Vandværk, afd. Markeslev Str. Gruppe A+B parametre

Tilslutningstilladelse

Faktablade om teknologier til rensning af regnvand 3. dec Bodil Mose Pedersen, DHI Ulrik Hindsberger, TI

Tilslutningstilladelse

Udvaskning fra tagpap JumboPlan PF 5000 SBS. Tankudvaskningstest CEN/TC 351 TS-2

MULD ET NATURLIGT BIOFILTER UNDER KUNSTGRÆSBANER

Natur og Miljø har foretaget yderligere undersøgelser ved Collstrupgrunden. Formålet har været at undersøge, om de nærliggende vandhuller

Bekendtgørelse om kvalitetskrav for skaldyrvande 1)

Udledningstilladelser - rensning af regnvand i byer

Driftberetning. Damsholte Renseanlæg. Damsholte Renseanlæg Sivvej Stege

Nyttiggørelse af vejvand i Århusgadekvarteret

Måling for organiske miljøfremmede stoffer på renseanlæggene Lynetten og Damhusåen 1999

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR

Bekendtgørelse om tilsyn med spildevandsslam m.m. til jordbrugsformål

NordGroup A/S Lindholmsvej Nyborg. Tilladelse til etablering af nedsivningsanlæg for overfladevand. 4. februar 2014

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning 1 2 Undersøgelser 2 3 Resultater 2 4 Konklusion/vurderinger 3

Tilladelse til udledning af regnvand til Byrenden

Tilladelse til udledning af regnvand til Sallinge Å via udløb N21U02R.

Fjernelse af tungmetaller i tag- og overfladevand. HMR Heavy Metal Remover

Tilladelse til udledning af spildevand til det offentlige kloaksystem OK a.m.b.a. Solrød Strandvej , 2680 Solrød Strand

Dansand A/S. Forslag til anlæg af filter til tungmetal fjernelse Holbæk Sportsby

Transkript:

Måleprogram for regnvand fra parkeringsarealer Karakterisering af regnvand Lynettefællesskabet I/S Rapport August 2011

Delete what is not valid for the office preparing the report. This report has been prepared under the DHI Business Management System certified by DNV to comply with Quality Management Environmental Management Occupational Health and Safety Management ISO 9001 ISO 14001 OHSAS 18001 This report was prepared under the DHI Business Management System, certified to be in accordance with ISO 9001 (quality), ISO 14001 (environment) and OHSAS 18001 (health and safety) {delete what is not true}. {activity} was not covered by the certification. Approved by X Approved by

Måleprogram for regnvand fra parkeringsarealer Karakterisering af regnvand Udarbejdet for Repræsenteret af Lynettefællesskabet I/S Kim Rindel P-plads Ørestad Boulevard 41 Project No 11809505 Classification Open Authors Bodil Mose Pedersen Ulf Nielsen DHI DK-2970 Hørsholm Denmark Tel: 0045 4516 9200 Fax: 0045 4516 9292 www.dhi.dk

Indholdsfortegnelse 1 Baggrund og formål... 1 2 Måleprogram... 3 2.1 Prøvetagningssteder... 3 2.1.1 Fisketorvet... 3 2.1.2 Ørestads Boulevard 41... 3 2.2 Prøvetagningsperiode og metode... 3 2.3 Analyseprogram... 4 2.4 Flowmålinger og nedbørsdata... 5 2.5 Analyseresultater... 7 2.5.1 Spildevandsparametre, tungmetaller og mineralsk olie... 7 2.5.2 Miljø- og sundhedsskadelige stoffer... 10 3 Konklusioner... 13 4 Anbefalinger... 15 6 Referencer... 17 11809505 Måleprogram for regnvand fra parkeringsarealer p_pladser report - final /init/init/ - mm/yy i

1 Baggrund og formål Ved etablering af parkeringsarealer med plads til flere end 20 biler kræver kommunerne som hovedregel, at der etableres olieudskillere. Renseeffektiviteten for olieudskillere er imidlertid tvivlsom både set i relation til oliekomponenter og i forhold til miljø- og sundhedsskadelige stoffer generelt. Der er derfor et behov for at vurdere, om olieudskillere er nødvendige forud for udledning/afledning af regnvand fra parkeringsarealer til vandområder eller til kloak. Denne vurdering kan bl.a. ske ud fra karakterisering af sammensætningen af overfladeafstrømning fra veje og parkeringspladser. Hvis det er muligt at spare udgifter til etablering af olieudskillere på parkeringsarealer, vil der samtidig kunne spares udgifter til tilsyn og tømning af olieudskilleren. Bliver olieudskilleren ikke tømt på de rigtige tidspunkter, er der risiko for at opsamlet olie ved kraftigt regnskyl bliver skyllet ud. For at sikre tilbageholdelse af sedimenterbare partikler anses det for nødvendigt altid at etablere sandfang eller lignende i tilknytning til parkeringsarealer. Dette er baggrunden for gennemførelse af et måleprogram for overfladeafstrømning fra to P- pladser i Københavns Kommune. Formålet med måleprogrammet har været at: Analysere prøver udtaget under regn fra to udvalgte P-pladser. Analyseparametrene var olie, spildevandsparametre og udvalgte miljø- og sundhedsskadelige stoffer Vurdere ud fra målinger om regnvand fra parkeringsarealer kan opfylde krav til udledning til vandområder, til nedsivning og til afledning til kloak Vurdere, om kravene til udledning/afledning kan opfyldes uden, at der etableres olieudskiller - krav til etablering af sandfang forventes fastholdt Indsamle oplysninger om regnvandssammensætningen, som kan benyttes i forbindelse med eventuel implementering af LAR-løsninger Denne rapport indeholder resultaterne fra måleprogrammet gennemført i perioden fra d.13. 18. maj 2011. Resultaterne beskriver sammensætningen af regnvand, som afledes fra to parkeringspladser placeret ved henholdsvis et indkøbscenter (Fisketorvet) og arbejdspladser (Ørestads Boulevard 41). Flere P-pladser blev for ud for måleprogrammet besigtiget for at vurdere deres egenthed. Der blev bl.a. lagt vægt på muligheden for at udtage flowproportionale prøver før sandfang og olieudskiller. De to pladser nævnte pladser blev valgt på grund af deres forskelligartethed med hensyn til anvendelse og belægning. P-pladsen ved Fisketorvet er af beton og anvendes flere gange dagligt pr. parkeringsbås, mens P-pladsen ved Ørestads Boulevard normalt benyttes én gang dagligt pr. bås og den er i øvrigt belagt med asfalt. I forbindelse med arbejdet har der været nedsat en arbejdsgruppe bestående: af Lone Kofoed Rasmussen (formand), Gladsaxe Kommune; Maria Demin, Københavns Kommune; Lene Sehested, Rødovre Kommune og Karen Damsgaard, Herlev kommune. Arbejdsgruppen har været med i udvælgelsen af P-pladser, planlægning af måleprogrammet og har efterfølgende kommenteret rapporten. 1

DHI 2

2 Måleprogram Måleprogrammet omfattede udtagning af regnvandsprøver fra to parkeringsarealer i Københavns Kommune placeret ved henholdsvis Fisketorvets indkøbscenter og Ørestads Boulevard 41. Begge steder blev der udtaget prøver på tre nedbørsdage, og efterfølgende blev prøverne analyseret efter et stort program(en prøve fra hvert sted) og et lille program (to prøver fra hvert sted). Analyseprogrammet er detaljeret beskrevet i afsnit 2.3. 2.1 Prøvetagningssteder De to prøvetagningssteder blev valgt ud fra, at de var repræsentative med hensyn til størrelse og belægning samt, at de er forholdsvis velbesøgte. Desuden var det vigtigt at prøverne kunne udtages, før regnvandet passerede sandfang og olieudskiller, hvilket på mange P-pladser kan være svært, da de ikke er indrettet med henblik på prøvetagning. 2.1.1 Fisketorvet Indkøbscentret Fisketorvet blev etableret i 2000. Parkeringspladsen tilknyttet indkøbscentret er placeret oven på bygningerne, og belægningen består af beton. Regnvandsbrøndens placering, hvorfra der blev udtaget regnvandsprøver fremgår af Bilag A. Der er placeret en olieudskiller efter prøvetagningsbrønden (sandfanget). Følgende data gælder for prøvetagningsstedet: Ca. 120 parkeringspladser Areal: Ca. 7895 m 2 Olieudskiller: ja Prøver udtaget i sandfanget Rørdiameter: 315 mm Bundkote: -1,85 m Diameter: 2,05 m Brønd: 1,25 m sandfang 2.1.2 Ørestads Boulevard 41 Parkeringspladsen ved Ørestad Boulevard 41 blev etableret i år 2007 og er en plads, der endnu ikke udnyttes fuldt af de omgivende virksomheder Company Park, Bellacentret og Københavns Energi. Pladsen er belagt med asfalt. Prøvetagningsbrønden, der er placeret i indkørselsarealet ved den ene af de to bomanlæg, blev afspærret i den periode, prøvetagningen forgik. Regnvandsbrøndens placering fremgår af Bilag B. Følgende data gælder for prøvetagningsstedet: 84 parkeringspladser Areal: Ca. 2125 m 2 Olieudskiller: nej Prøver blev udtaget i samlebrønd Rørdiameter: 250 mm Bundkote: -2,07 m Brønd: 1,25 m 2.2 Prøvetagningsperiode og metode Flowmålingen og prøvetagningen blev gennemført i perioden fra d. 14. maj til d. 18. maj 2011 ved Fisketorvet og i perioden fra d. 13. til d. 17. maj 2011 ved Ørestads Boulevard 41. Begge steder blev alle prøverne udtaget inden for fem dage med tre nedbørshændelser. NIRAS har været underleverandør til denne del af måleprogrammet og opstillede flowmålings- og prøvetagnings- 3

DHI udstyr, samt førte tilsyn med udstyret og sørgede for aflevering af regnvandsprøver til analyselaboratoriet (Eurofins Miljø A/S). Regnvandsprøverne blev udtaget flowproportionalt og prøvetageren var indstillet således, at der blev udtaget en delprøve på 100 ml for hver 0,1 m3, der passerede flowmåleren. Prøvetagning blev igangsat, da de første 0,1 m3 havde passeret flowmåleren. Når regnvandstilledningen stopper, stopper prøvetagningen også. Det vil sige, at overfladeafstrømningen, der fortsætter efter at nedbøren er ophørt, kommer til at indgå i den opsamlede prøve. Ved Fisketorvet blev prøverne afhentet kl. 6.30 om morgenen, og ved Ørestads Boulevard startede/afsluttedes prøvetagningen kl. 7.00. Feltskemaer fra prøvetagningen findes i Bilag D og E. 2.3 Analyseprogram Som tidligere nævnt blev der gennemført et lille og et stort analyseprogram. Det lille analyseprogram omfattede følgende parametre: SS, Total-P, COD, BOD, total og filtreret kobber, total og filtreret bly, total og filtreret zink samt mineralsk olie, mens det store analyseprogram udover de nævnte parametre også omfatter: 9 PAH er, bisphenol A, DEHP, NP+NPE og 9 PFC er. PFOS (perfluoroctan sulfonsyre) og PFOA (perfluoroctansyre) indgår sammen med 7 andre perfluorerede stoffer i samleparameteren PFC. Oplysninger om analysemetoder, detektionsgrænser og usikkerhed fremgår af Tabel 2.1. Analyseparametrene blev valgt ud fra, at det er disse stoffer, der kan forventes at være til stede i regnvandet, og ud fra at der eksisterer krav til stofferne ved afledning til kloak og/eller ved udledning til vandområderne. Tabel 2.1: Oversigt over analyseparametre, analysemetoder, detektionsgrænser og usikkerhed Analyseparameter Enhed Program Lille eller Stort Analysemetode Detektionsgrænse Ekspanderet måleusikkerhed % SS mg/l L/S DS/EN 872 0,5 20 Total-P mg/l L/S DS/EN I 6878aut 0,005 20 BOD mg/l L/S DS/En 1899-1 0,50 20 COD mg/l L/S ISO 15705 5,0 20 Kobber filtreret µg/l L/S ISO 17924m-ICPMS 1,0 30 Kobber total µg/l L/S ISO 17924m-ICPMS 1,0 30 Bly filtreret µg/l L/S ISO 17924m-ICPMS 0,5 30 Bly total µg/l L/S ISO 17924m-ICPMS 0,5 30 Zink filtreret µg/l L/S ISO 17924m-ICPMS 5,0 30 Zink total µg/l L/S ISO 17924m-ICPMS 5,0 30 NP µg/l S M0250 GC/MS 0,05 30 NPE (1) µg/l S M0250 GC/MS 0,05 30 NPE (2) µg/l S M0250 GC/MS 0,1 30 Acenaphthen µg/l S M250 GC/MS 0,01 24 Flouren µg/l S M250 GC/MS 0,01 24 Phenanthren µg/l S M250 GC/MS 0,01 24 Flouranthen µg/l S M250 GC/MS 0,01 24 Pyren µg/l S M250 GC/MS 0,01 24 Benz((b+j+k)flouranthen µg/l S M250 GC/MS 0,01 24 Benz(a)pyren µg/l S M250 GC/MS 0,01 24 Benzo(g,h,i)perylen µg/l S M250 GC/MS 0,01 24 Indeno (1,2,3)pyren µg/l S M250 GC/MS 0,01 24 Sum PAH µg/l S Bisphenol A µg/l S M2233 GC/MS 0,01 30 DEHP µg/l S M0250 GC/MS 0,1 24 PFOS og PFOA µg/l S Mineralsk olie mg/l L/S I9377-2m GC/FID 0,10 30 Ekspanderet måleusikkerhed =2 x RDS% (relativ analyseusikkerhed) 4

mm nedbør eller m3/d 2.4 Flowmålinger og nedbørsdata Resultaterne fra flow- og nedbørsmålinger fremgår af Tabel 2.2. Disse data er tillige præsenteret i Figur 2.1 og Figur 2.2. Begge figurerne viser, at stiger nedbørsmængden for døgnet så stiger også den målte mængde regnvand. Tabel 2.2: Nedbørsmålinger og flow målt ved P-pladserne på Fisketorvet og ved Ørestadsboulevard. På Fiske torvet dækker nedbørsmålingerne perioden fra kl. 7.00 til 7.00 den efterfølgende dag. Ved Ørestads Boulevard startede og sluttede prøvetagningerne kl. 6.30. Regnvand beregnet er den mængde regnvand der er faldet på parkeringsarealerne beregnet ud fra areal og mm nedbør. Andel af beregnet er den målte vandmængde i forhold til den beregnede. Fisketorvet Ørestads Boulevard Dato Nedbør Regnvand Regnvand Andel af Nedbør Regnvand Regnvand Andel af målt beregnet beregnet målt beregnet beregnet mm/d m 3 /d m 3 /d % mm/d m 3 /d m 3 /d % 13-05-2011 5 11,5 10,6 108 14-05-2011 6 37,7 47,4 80 11 24,7 23,4 106 15-05-2011 1 7,1 7,9 90 4 6,5 8,5 76 16-05-2011 6 35,7 43,4 82 17-05-2011 7 57,6 55,3 104 Data i Tabel 2.2 viser, at der er en acceptabel overensstemmelse mellem den målte regnmængde og den beregnede. Den målte regnvandsmængde udgjorde mellem 76 og 108% af den beregnede regnvandsmængde. Umiddelbart er der ingen systematisk afvigelse mellem den beregnede og den målte regnmængde. De forhold, der har betydning for afvigelserne, er nøjagtigheden af arealopgørelsen, af regnmålingen og flowmålingen, samt om P-pladsen var tør eller våd ved starten af måleperioden. Hvis pladsen er tør, bindes en del af regnvandet til støv. 60 50 40 30 20 10 0 14-05-2011 15-05-2011 16-05-2011 17-05-2011 Regn Flow Figur 2.1: Flow (m 3 /d) og nedbør (mm/d) målt ved Fisketorvet. 5

07:00 08:00 09:00 10:00 11:00 12:00 13:00 14:00 15:00 16:00 17:00 18:00 19:00 20:00 21:00 22:00 23:00 00:00 01:00 02:00 03:00 04:00 05:00 06:00 07:00 m3/time mm nedbør eller m3/d DHI 30 25 20 15 10 5 0 13-05-2011 14-05-2011 15-05-2011 Regn Flow Figur 2.2: Flow (m 3 /d) og nedbør (mm/d) målt ved Ørestad Boulevard Figur 2.3 og Figur 2.4 viser eksempler på flowet målt over tid ved henholdsvis Fisketorvet og Ørestads Boulevard. Flowdiagrammet fra Ørestads Boulevard viser en kortvarig nedbørshændelse d. 14. maj 2011 med højt flow (op til 68 m 2 /t). I denne situation var der den største procentuelle afvigelse mellem den målte vandmængde og vandmængden beregnet ud fra nedbør og overfladeareal for P-pladsen. 14 12 10 8 6 4 2 0 Figur 2.3: Flowdiagram fra Fisketorvet d. 16.-17. maj 2011 6

06:30 07:30 08:30 09:30 10:30 11:30 12:30 13:30 14:30 15:30 16:30 17:30 18:30 19:30 20:30 21:30 22:30 23:30 00:30 01:30 02:30 03:30 04:30 05:30 06:30 m3/time 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Figur 2.4 : Flowdiagram fra Ørestads Boulevard d. 14.-15. maj 2011 2.5 Analyseresultater Diffuse kilder som regnvandsudledninger er overordnet set ikke reguleret efter Bekendtgørelsen om miljøkvalitetskrav [2], men da den samlede udledning til et vandområde har betydning for reguleringen af kilderne, er det også relevant at se på regnvandsbelastningen og dermed kvaliteten af regnvandet. Regulering af afledning til kloak er indirekte styret af miljøkvalitetskrav for vandområder. Analyseresultaterne er sammenlignet med grænseværdier for afledning til kloak [11], miljøkvalitetskrav i vandområder [2] og målsætninger for vandområder [3]. Alle analyser blev udført af Eurofins A/S, og analyserapporter findes i Bilag C. Alle prøver til analyse blev udtaget i regnvandsledningen fra parkeringspladserne, og inden vandet passerede det tilhørende sandfang og olieudskiller. Regnvandet var således kun påvirket af atmosfærisk nedfald, afsmitning fra køretøjer, spild og afvaskning af parkeringspladserne og eventuel afsmitning fra regnvandsledninger. Forud for prøvetagningsperioden, der begyndte d. 13. maj 2011 ved Ørestads Boulevard og d. 14. maj 2011 ved Fisketorvet, var gået en periode med otte dage uden nedbør over 1 mm. 2.5.1 Spildevandsparametre, tungmetaller og mineralsk olie Tabel 2.3 indeholder analyseresultater for parametrene: SS, BOD, COD, bly, bly filtreret, kobber, kobber filtreret, zink, zink filtreret og olieindeks. Generelt viser resultaterne for både Fisketorvet og Ørestands Boulevard faldende stofkoncentrationer fra den først udtagne prøve og til den sidst udtagne prøve (se Figur 2.5 og Figur 2.6). Dog ligger koncentrationerne af olie og bly i filtrede prøver under detektionsgrænsen. I kun én prøve fra Fisketorvet fra d. 17. maj 2011 blev der målt olie over detektionsgrænsen (0,25 mg/l). Til oliebestemmelsen er anvendt DS/EN ISO 9377-2, der medbestemmer kulbrinter fra C10 og opefter. Til denne metode er knyttet et krav for afledning til kloak på 20 mg/l. Når koncentrationen af olie i regnvandet er så lav, som tilfældet er i prøverne fra Fisketorvet og Ørestads Boulevard, vil en olieudskiller ikke kunne reducere olieindholdet i regnvandet yderligere. 7

DHI Tabel 2.3: Analyseresultater fra regnvandsprøver udtaget ved Fisketorvet og Ørestads Boulevard samt miljøkvalitetskrav/målsætninger og krav ved afledning til kloak. Den gule markering viser koncentrationer højere end miljøkvalitetskrav (MKK)eller målsætninger. Den røde markering viser koncentrationer højere end grænseværdi for afledning til kloak. Fisketorvet Ørestad Boulevard 41 MKK Græseværdier Dato Enhed 14-05-2011 16-05-2011 17-05-2011 13-05-2011 14-05-2011 15-05-2011 Målsætninger Kloak SS mg/l 88 15 15 270 200 6,1 25 500 BOD mg/l 10 4,4 2,8 20 13 2,1 3 COD mg/l 56 27 22 230 180 21 Total-P mg/l 0,27 0,15 0,16 0,28 0,23 0,04 0,06 Bly µg/l 10 1,6 2 20 15 0,8 100 Bly filtreret µg/l <0,5 <0,5 <0,5 <0,5 <0,5 <0,5 0,34 2) Kobber total µg/l 45 15 22 110 79 12 100 Kobber filtreret µg/l 16 4,2 0,5 28 26 9 1 1) og 12 2) Zink total µg/l 180 61 46 230 170 11 110 3) 3.000 Zink filtreret µg/l 23 21 13 18 13 2,5 Olieindeks mg/l <0,10 <0,10 0,25 <0,10 <0,10 <0,10 20 1) Bekendtgørelse 1022 (2010) [2]: Miljøkvalitetskravet er denne stofkoncentration (opløst) tilføjet den naturlige baggrundskoncentration. 2) Bekendtgørelse 1022 (2010) [2]: 12 µg/l er den øvre værdi for den opløste kobberkoncentration og 0,34 µg/l gælder den opløste blyfraktion. 3) Krav fastsat af Københavns Kommune til afledning af regnvand til kanaler i Ørestaden. Baggrunden for kravet er BEK. 921 [4] SS, Total-P, COD og BOD blev medtaget i analyseprogrammet som generelle karakteriseringsparametre for at kunne sammenligne med krav ved afledning til kloak (SS) og udledning til vandområder, hvortil der ofte knyttet målsætninger for BOD og Total-P samt udledningskrav for SS. Kravene er anført i Tabel 2.3. I regnvandsprøverne fra Ørestads Boulevard var SSkoncentrationen forholdsvis høj (højeste værdi 270 mg/l) hvilket afspejler en situation efter en lang tørvejrsperiode. Koncentrationen var dog langt fra grænseværdien for afledning til kloak. Den tid på året, hvor der kan forventes de højeste SS-koncentrationer vil sandsynligvis være ved sneafsmeltning. Koncentrationen af SS var i den ene af prøverne fra Fisketorvet og i to af prøverne fra Ørestads Boulevard højere end kravet på 25 mg/l, der ofte gælder for udledning til vandområder [3]. Koncentrationerne af BOD og Total-P var i fem af de i alt seks prøver udtaget ved Fisketorvet og Ørestads Boulevard højere end målsætningerne på 3 mg BOD/l og 0,06 mg Total-P, der eksempelvis er gældende for Utterslev mose. Sandsynligvis ville koncentrationerne af BOD og Total-P have været lavere, hvis prøverne havde været udtaget efter sandfanget, der er tilknyttet regnvandssystemerne de to steder. Desuden ville SS-koncentrationen naturligvis også have været lavere. 8

mg/l eller µg/l 300 250 200 150 100 50 0 14-05-2011 16-05-2011 17-05-2011 Figur 2.5: Afbildning af stofkoncentrationer målt i vandprøver fra Fisketorvet. Koncentrationer af SS, BOD og COD er anført i mg/l og total-p, samt tungmetallerne er anført i µg/l. For bly var der et tydeligt fald i koncentrationerne fra den første prøve og til den sidste prøve blev taget både for Fisketorvet og Ørestads Boulevard. Blykoncentrationerne (maks. 20 µg/l) lå alle under grænseværdien for afledning til kloak (100 µg/). Kobberkoncentrationen var højest i den første prøve fra Ørestads Boulevard, der blev udtaget efter en tør periode. Koncentrationen oversteg grænseværdien for afledning til kloak. Kobberkoncentrationen i én filtreret prøve fra Fisketorvet og to filtrerede prøver fra Ørestads Boulevard lå over miljøkvalitetskravet, der for vandområder er 1 µg/l tilføjet den naturlige baggrundskoncentration dog maksimalt 12 µg/l. For udledning af regnvand til kanalerne i Ørestaden er der af Københavns Kommune fastsat en grænseværdi på 110 µg zink/l Grænseværdien er oprindeligt baseret på Bekendtgørelse 921 fra 1996 [4]. Koncentrationen var i én prøve fra Fisketorvet (180 µg/) og i to prøver fra Ørestads Boulevard (230 og 170 µg/l) over grænseværdien for zink. Samlet set viste analyserne af oliekoncentrationerne, at der ikke er problemer med olie i forhold til udledning til kloak og udledning til vandområder. Derimod var koncentrationerne af SS, BOD, Total-P, kobber og zink forhøjede i forhold til miljøkvalitetskrav/målsætninger. Kobberkoncentrationen var tillige forhøjet sammenlignet med grænseværdien for afledning til kloak. Passage af sandfang eller f.eks. en lamelseparator vil kunne reducere koncentrationen af SS og dermed reducere koncentrationen af alle de nævnte parametre med undtagelse af de opløste tungmetaller, heraf er kobber den mest problematiske parameter i forhold til miljøkvalitetskrav. I relation til rensemetoder for regnvand er der i rapporten om Karakterisering af regn ved Høje Gladsaxe en oversigt over metoder til rensning af regnvand [15]. 9

mg/l eller µg/l DHI 300 250 200 150 100 50 0 13-05-2011 14-05-2011 15-05-2011 Figur 2.6: Afbildning af stofkoncentrationer målt I vandprøver fra Ørestads Boulevard. Koncentrationer af SS, BOD og COD er målt i mg/l og total-p, samt tungmetallerne er målt i µg/l. 2.5.2 Miljø- og sundhedsskadelige stoffer Analyserne for miljø- og sundhedsskadelige stoffer er her begrænset til bisphenol A, DEHP, NP+NPE, PAH og PFC. PAH og PFC udgøres hver især af 9 enkeltstoffer (se Tabel 2.4). Denne tabel indeholder alle resultaterne fra analyse af én regnvandsprøve fra hver af de to P-pladser. Begge prøver blev udtaget i begyndelsen af prøvetagningsperioden, og derfor forventes stofkoncentrationerne at repræsentere en situation med høje koncentrationer. Ud fra de øvrige analyseresultater forventes det, at stof koncentrationerne ville have været lavere i prøverne udtaget senere i prøvetagningsperioden. Karakteristika for de to P-pladser er af stor betydning ved tolkning af resultaterne, og de er derfor præsenteret i Tabel 2.5. 10

Tabel 2.4: Analyseresultater fra regnvandsprøver fra Fisketorvet og Ørestads Boulevard. Desuden er anført miljøkvalitetskrav. De stoffer hvor der er målt koncentrationer over miljøkvalitetskravene er markeret med gult. For afledning til kloak er grænseværdien for DEHP 87 µg/l. Sted Enhed Fisketorvet Ørestads Boulevard Ref. Miljøkvalitetskrav Dato 14-05-2011 13-05-2011 Diethylhexylphthalat (DEHP) µg/l 6 5,3 1,3 [5] Bisphenol A µg/l 1,2 0,61 0,1 [2] PAH-forbindelser Acenaphthen µg/l <0,010 <0,010 3,8 [2] Fluoren µg/l <0,010 <0,010 2,3 [2] Phenanthren µg/l 0,024 0,1 1,3 [2] Fluoranthen µg/l 0,041 0,21 0,1 [5] Pyren µg/l 0,052 0,14 0,0046 [2] Benzo(b,j,k)fluoranthen µg/l 0,032 0,18 0,03 [5] Benzo(a)pyren µg/l <0,010 0,041 0,05 [5] Indeno(1,2,3-cd)pyren µg/l <0,010 0,031 Benzo(g,h,i)perylen µg/l 0,031 0,076 0,04 [5] Sum af 9 PAH'er µg/l 0,18 0,78 Nonylphenoler og -ethoxylater Nonylphenoler µg/l 0,19 0,15 0,3 [2] Nonylphenolmonoethoxylater µg/l <0,050 <0,050 Nonylphenoldiethoxylater µg/l 0,39 <0,10 Sum Nonylphenoler+ethoxylater µg/l 0,58 0,15 PFC-forbindelser Perfluoroctansulfonat (PFOS) 1) ng/l 16,1 < 5,0 0,65 [10] Perfluoroctansäure (PFOA) ng/l 39,6 < 5,0 0,13 [10] Perfluorbutansäure (PFBA) ng/l 10,1 < 5,0 Perfluorpentansäure (PFPeA) ng/l 19,6 < 5,0 Perfluorhexansäure (PFHxA) ng/l 17,7 < 5,0 Perfluorheptansäure (PFHpA) ng/l 12,1 < 5,0 Perfluornonansäure (PFNA) ng/l 8 < 5,0 Perfluordecansäure (PFDA) ng/l 17,5 < 5,0 Perfluordodecansäure (PFDoA) ng/l 6,7 < 5,0 Sum PFC 147,4 1) For PFOS er i [16] beregnet en PNECsecondary poisoning på 80 ng/l Generelt var koncentrationerne af bisphenol A, DEHP, NP+NPE og PFC højest i regnvandet fra Fisketorvet. Det kan skyldes, at P-pladsen ved Ørestads Boulevard er mindre benyttet end pladsen på Fisketorvet. Koncentrationen af PAH er var til gengæld højere i regnvandet fra P-pladsen ved Ørestads Boulevard, hvor belægningen er asfalt, hvorfra PAH er forventes udvasket. Dette sker ikke fra betonbelægningen fra Fisketorvet. Tabel 2.5: Vigtige forskelle mellem P-pladsen på Fisketorvet og på Ørestads Boulevard Fisketorvet Ørestads Boulevard Antal pladser 120 Antal pladser 84 Anvendelse: indkøbscenter Anvendelse: parkering ved arbejdspladser Areal: 7895 m 2 Areal: 2125 m 2 Betonbelægning Asfaltbelægning Anlægsår: 2000 Anlægsår: 2007 Bisphenol A (1,2 og 0,61 µg/l) og DEHP (6 og 5,3 µg/l) var til stede i regnvandet fra begge P- pladser i koncentrationer, der lå over miljøkvalitetskravene på henholdsvis 0,1 µg/l og 1,3 µg/l. Der var fire PAH er (fluoranthen, pyren, benzo(b,j,k)fluoranthen og benzo(g,h,i)perylen), som alle fire blev målt over miljøkvalitetskravene ved Ørestads Boulevard, mens kun de to af PAH erne blev målt over miljøkvalitetskravene ved Fisketorvet. PFC erne forventes væsentligst at stamme fra produkter, der anvendes på autoværksteder (se Tabel 2.6). Det er påfaldende, at der ikke blev målt PFC er over detektionsgrænserne i regnvandet fra P-pladsen ved Ørestads Boulevard mens der blev fundet en række PFC er i regnvandet i målbare koncentrationer fra Fisketorvet. Summen af PFC er oversteg dog ikke det niveau på 800 11

DHI µg/l, der er blevet målt i et undersøgelsesprogram som omfattede overfladeafstrømning fra byområder [18]. Tabel 2.6: Kilder til forurening på P-pladser [13]. Parameter Bisphenol A DEHP NP+NPE PAH PFC Kilder der er relevant i forhold til P-pladser Vask og rengøring af polycarbonat, epoxy, PVC og generelt plastikoverfladebehandlede emner Al vask og rengøring af PVC Affedtning, rester fra vaskehaller Trafik, spild af oliedestillater, asfaltprodukter, Autoværksteder, brandbekæmpelsesmidler, imprægnering af sko og tøj, teflon 12

3 Konklusioner Konklusionerne er baseret på resultaterne af måleprogrammet gennemført for regnvandsprøver udtaget på to P-pladser i Københavns Kommune i perioden 13.-18. maj 2011. De to P-pladser var placeret ved henholdsvis Fisketorvets Indkøbscenter (120 pladser) og Ørestads Boulevard 41 (84 pladser). Måleprogrammet omfattede analyser for spildevandsparametre, olie, tungmetaller og udvalgte miljø- og sundhedsskadelige stoffer. Resultaterne har været sammenlignet med grænseværdier for afledning til kloak og med miljøkvalitetskrav der gælder for vandområder. Konklusioner er opdelt i generelle forhold, vurderinger i forhold til grænseværdier for afledning til kloak og vurderinger i forhold til miljøkvalitetskrav for vandområder Ud fra resultaterne kan det konkluderes, at: Generelt Det antal biler, der på årsbasis og pr. arealenhed besøger P-pladsen på Fisketorvet, forventes at være langt større end antallet på P-pladsen ved Ørestads Boulevard. Derfor forventes stofbelastningen forårsaget af afsmitning fra biler og trafik at være større for regnvandet fra Fisketorvet. Regnvandsprøverne udtaget under tre på hinanden følgende regnvejr afspejler den fortynding af forureningskomponenterne, der sker fra første nedbørshændelse efter en tør periode og til de umiddelbart efterfølgende hændelser. Den første regnhændelse kom efter en tørvejrsperiode på minimum 8 dage. Det betød, at den første prøve fra de to P-pladser repræsenterer en situation med høj koncentration af forureningskomponenter. Fordi regnbygerne i måleperioden var meget spredte, var de registrerede regnhændelser på trods af den korte afstand mellem pladserne, ikke ens på de to P-pladser (ca. 3 km i luftlinje). Det maksimale flow blev ved Fisketorvet målt til 23 m 3 /t og ved Ørestads Boulevard til 68 m 3 /t. Hvis regnvandet passerer et sandfang vil koncentrationerne af SS, BOD og Total-P blive reduceret Afledning til kloak Koncentrationen af olie var i fem af seks regnvandsprøver under detektionsgrænsen på 0,1 mg/l og dermed under grænseværdien for afledning til kloak Den lave oliekoncentration i regnvandet (højest 0,25 mg/l) gør, at en olieudskiller ikke vil kunne reducere koncentrationen yderligere. I den situation er der ikke behov for en olieudskiller inden afledning til kloak. SS-koncentrationen lå i alle regnvandsprøverne under grænseværdien for afledning til kloak. Hvis regnvandet passerer et sandfang eller lignende, vil koncentrationen af SS, BOD og Total-P blive reduceret. Koncentrationen af total kobber i den mest forurenede prøve fra Ørestads Boulevard overskred grænseværdien for afledning til kloak. Koncentrationerne af DEHP (6 og 5,3 µg/l) lå langt under grænseværdien for afledning til kloak (87 µg/l) Miljøkvalitetskrav for vandområder Koncentrationen af SS, BOD og Total-P i regnvandet fra begge P-plader gør, at regnvandet ikke umiddelbart kan udledes til ferskvandsområder, hvor målsætningerne typisk vil være 25, 3 og 0,06 mg/l for de nævnte parametre. I de mest forurenede regnvandsprøver fra de to P-pladser var koncentrationerne af kobber (filtreret) og total zink højere end miljøkvalitetskravene. En regnvandsprøve fra hver P-plads blev analyseret for DEHP, bisphenol A, PAH, NP+NPE og PFC. Koncentrationen af DEHP og bisphenol A var i begge prøver højere end miljøkvalitetskravene. PAH-koncentrationerne var generelt højere i regnvandsprøven fra P-pladsen med asfaltbelægning sammenlignet med koncentrationen i prøven fra betonbelægningen. 13

DHI Koncentrationen af fire PAH er (fluoranthen, pyren, benzo(b,j,k)fluoranthen og benzo(g,h,i)perylen) var i regnvandet fra Ørestads Boulevard højere end miljøkvalitetskravene. Koncentrationen af nonylphenol i regnvandet fra Fisketorvet og Ørestads Boulevard var begge steder under miljøkvalitetskravet. Der blev ikke fundet PFC er over detektionsgrænsen ved Ørestads Boulevard. For PFOS og PFOA var koncentrationerne ved Fisketorvet højere end miljøkvalitetskravene. Årsagen til tilstedeværelsen af PFC er ved Fisketorvet og ikke ved Ørestads Boulevard er uklar. 14

4 Anbefalinger Ud fra konklusionerne vedrørende regnvandsmålingerne på P-pladser anbefales det: At anvende undersøgelsens resultater til kommunernes konkrete vurdering af i hvilke tilfælde, der skal etableres en olieudskiller. Undersøgelsens resultater indikerer, at der ikke er behov for at etablere olieudskillere fra P-pladser, hvis regnvandet afledes til kloak. At undersøge hvilken reduktion, der kan opnås for de undersøgte parametre, hvis regnvandet passerer et regnbed, sandfang, eller mere effektive sedimentationsteknologier, f.eks. en lamelseparator. Dette skal ske med henblik på senere at implementere teknologier, der kan reducere regnvandets indhold af miljø- og sundhedsskadelige stoffer inden udledning til vandområder. For kobber og zink gælder, at mere end 60% af den samlede mængde, der er tilstede i regnvand, kan forventes at være bundet til partikler <100 µm. Dermed vil det være relevant at undersøge filtreringsteknologiers effektivitet til rensning af regnvand /15/. Tilsvarende har DEHP og PAH er fysisk/kemiske egenskaber, der gør, at de i et vist omfang vil kunne fjernes ved hjælp af sedimentations- og filtreringsteknologier. DEHP har lav opløselighed (0,047-0,34 mg/l) og en høj log K ow (>6), og dermed kan teknologier, der inkluderer sedimentation og filtrering, forventes at være effektive til reduktion. For de PAH er, hvor der i regnvand blev målt forhøjede koncentrationer, gælder, at log K ow>4,9, og dermed kan det forventes, at stofferne kan fjernes ved hjælp af filtreringsteknologier. Bisphenol A er let opløseligt og har en lav log K ow, derfor kan hverken sedimentationseller filtreringsteknologier forventes at være effektive til fjernelse, og her kan det derfor være nødvendigt at vurdere andre teknologiers effektivitet. 15

DHI 16

6 Referencer [1] Miljøministeriet Miljøstyrelsen: Tilslutning af industrispildevand til offentlige spildevandsanlæg Vejledning Nr. 2 2006 [2] Miljøministeriet. Bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb søer eller havet. BEK nr. 1022 af 25/08/2006 [3] Københavns Kommune. Vandområdeplan for Fæstningskanalen, Utterslev Mose, Nordkanalen, Søborghus Renden og Emdrup Sø. August 2004 [4] Miljøministeriet: Bekendtgørelse om kvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af visse farlige stoffer til vandløb, søer og havet. BEK nr. 921 af 08/10/1996 [5] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/105/EF af december 2008 om miljøkvalitetskrav inden for vandpolitikken om ændring og senere ophævelse af Rådets direktiv 82/176/EØF, 84/156/EØF og 86/280/EØF og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF. 24.12.2008 [6] By- og Landskabsstyrelsen: Oversigt over forslag til kvalitetskriterier for stoffer omfattet af bilag 1 i bekendtgørelse nr. 1669/2006 om miljøkvalitetskrav for vandområder m.v. 7. oktober 2009 [7] Miljøministeriet: Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter Miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. BEK 1448 11/12 2007 [8] DS/ISO 9377-2: Determination of hydrocarbon oil index, Part 2: Method using solvent extraction and gas chromatography, 2000 [9] Miljøstyrelsen: Basisviden om EU-regulerede stoffer I vandmiljøet Regulering, anvendelser, forureningskilder og forekomst. Miljøprojekt Nr. 1181 2007 [10] European Commission: 11 th meeting of the Working Group E on Chemical Aspects, Agenda Item 5(2)(B): Identification of New Priority Substances: EQS Deviation, Brussels 20 October 2010 [11] Miljøministeriet Miljøstyrelsen: Tilslutning af industrispildevand til offentlige spildevandsanlæg Vejledning Nr. 2 2006 [12] Marina Bergen Jensen: Dobbelt Porøs filtrering Pilotafprøvning af vejvand i Ørestad, Hændelse 1.-25. januar juni 2007; Januar 2009 [13] Lynettefællesskabet I/S: Fokusstoffer på Renseanlæg Lynetten og Renseanlæg Damhusåen; maj 2011 (Se www.spildevandsinfo.dk) [14] A.A. Mehag, J. Wright, H Dyke. D. Osborn: Polycyclic aromatic hydrocarbon (PAH) dispersion and deposition to vegetation and soil following a large scale chemical fire. Environmental Pollution 99 (198) pp 29-36 [15] Gladsaxe Kommune: Karakterisering af regnvand ved Høje Gladsaxe Oversigt over teknologier til rensning af regnvand. Rapport udarbejdet af DHI august 2009 (se www.spildevandsinfo.dk) [16] COHIBA WP4: Identification of sources and estimation of inputs/impacts on the Baltic Sea. Dynamic modelling of selected hazardous substances in the Copenhagen Harbour; DHI, Municipality of Copenhagen, Copenhagen Energy, Lynettefællesskabet I/S and DTU 2011. [17] COHIBA WP3: Innovative approaches to chemical controls of hazardous substances Results from chemical analyses, acute chronic toxicity tests in case studies. Danish Na- 17

DHI tional Report DHI, Municipality of Copenhagen, Copenhagen Energy, Lynettefællesskabet I/S and DTU 2011. 18

B I L A G

DHI B I L A G A Kort over parkeringsplads ved Fisketorvet

FISKETORVET DATA: Ca. 120 parkeringspladser. Areal: Ca. 7895 m 2 Prøve udtages i sandfanget. Rørdiameter: 315 mm Bundkote: -1,85 Diameter: 2,05 Brønd: 1,25 m sandfangsbrønd Olieudskiller: ja Skitse over afløb. Petroleumsfarvede afløb er de stræk vi får med i prøven.

A P P E N D I X B Kort over parkeringsplads Ørestads Boulevard 41

DHI ØRESTAD BOULEVARD 41 DATA: 84 parkeringspladser. Areal: Ca. 2125 m 2 Prøve udtages i samlebrønd Rørdiameter: Ø 250 Bundkote: -2,07 Brønd: Ø 1250 Skitse over afløb. Petroleumsfarvede afløb er de stræk vi får med i prøven.

A P P E N D I X C Analyserapporter

DHI

DHI

DHI

A P P E N D I X D Prøvetagningsrapport - Fisketorvet

Prøvested: Fisketorvet Brønd nr: Sandfang Projekt nr.: DHI Initialer: RDE Dato Klokken Prøvetid Tæller aflæst Dif. tæller Korr. Flow Regnmængde Råvandstæller Dif. råvandstæller timer/min m 3 mm m 3 m 3 13-05-2011 07:00 351102 14-05-2011 07:00 24 351102 0 0 0 0 15-05-2011 07:00 24 351479 377 37,7 6 16-05-2011 07:00 24 351550 71 7,1 1 17-05-2011 07:00 24 351907 357 35,7 6 18-05-2011 07:00 24 352483 576 57,6 7 Bemærkninger: Prøvetagning: Stikprøve: Flowproportional: X Tidsproportional: PH-kontrol opsæt: buffer 4,00 Parametre: buffer 7,00 Flow: X ph: Temperatur: buffer 10,00 Konservering: Nedkøling: X Svovlsyre: Udstyr: PH-kontrol nedtag: buffer 4,00 Flowmåler: GK1810 Måleområde: 0-150 m3 Delprøvestørrelse 100 ml buffer 7,00 Faktor: 0,1 Forvalgstæller: 3 buffer 10,00

A P P E N D I X E Prøvetagningsrapport Ørestads Boulevard 41

Prøvested: Ørestads Boulevard 41; P-plads Brønd nr: Tilløb i samlebrønd Projekt nr.: DHI Initialer: RDE Dato Klokken Prøvetid Tæller aflæst Dif. tæller Korr. Flow Regnmængde Råvandstæller Dif. råvandstæller timer/min m 3 mm m 3 m 3 13-05-2011 06:30 18033 14-05-2011 06:30 24 18148 115 11,5 0 5 15-05-2011 06:30 24 18395 247 24,7 0 11 16-05-2011 06:30 24 18460 65 6,5 0 4 Bemærkninger: Prøvetagning: Stikprøve: Flowproportional: X Tidsproportional: PH-kontrol opsæt: buffer 4,00 Parametre: buffer 7,00 Flow: X ph: Temperatur: buffer 10,00 Konservering: Nedkøling: X Svovlsyre: Udstyr: PH-kontrol nedtag: buffer 4,00 Flowmåler: GK1810 Måleområde: 0-100 m3 Delprøvestørrelse 100 ml buffer 7,00 Faktor: 0,1 Forvalgstæller: 1 buffer 10,00

A P P E N D I X F Flowdiagrammer : Fisketorvet og Ørestads Boulevard 41 B-1

07:00:00 08:00:00 09:00:00 10:00:00 11:00:00 12:00:00 13:00:00 14:00:00 15:00:00 16:00:00 17:00:00 18:00:00 19:00:00 20:00:00 21:00:00 22:00:00 23:00:00 00:00:00 01:00:00 02:00:00 03:00:00 04:00:00 05:00:00 06:00:00 07:00:00 m3/time 07:00:00 08:00:00 09:00:00 10:00:00 11:00:00 12:00:00 13:00:00 14:00:00 15:00:00 16:00:00 17:00:00 18:00:00 19:00:00 20:00:00 21:00:00 22:00:00 23:00:00 00:00:00 01:00:00 02:00:00 03:00:00 04:00:00 05:00:00 06:00:00 07:00:00 m3/time 07:00:00 08:00:00 09:00:00 10:00:00 11:00:00 12:00:00 13:00:00 14:00:00 15:00:00 16:00:00 17:00:00 18:00:00 19:00:00 20:00:00 21:00:00 22:00:00 23:00:00 00:00:00 01:00:00 02:00:00 03:00:00 04:00:00 05:00:00 06:00:00 07:00:00 m3/time DHI 25 Fisketorvet 14.-15. maj 2011 20 15 10 5 0 14 12 10 8 6 4 2 0 Fisketorvet 16.-17. maj 2011 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Fisketorvet 17.-18. maj 2011 B-2 P_pladser Report - final

06:30:00 07:30:00 08:30:00 09:30:00 10:30:00 11:30:00 12:30:00 13:30:00 14:30:00 15:30:00 16:30:00 17:30:00 18:30:00 19:30:00 20:30:00 21:30:00 22:30:00 23:30:00 00:30:00 01:30:00 02:30:00 03:30:00 04:30:00 05:30:00 06:30:00 m3/time 06:30:00 07:30:00 08:30:00 09:30:00 10:30:00 11:30:00 12:30:00 13:30:00 14:30:00 15:30:00 16:30:00 17:30:00 18:30:00 19:30:00 20:30:00 21:30:00 22:30:00 23:30:00 00:30:00 01:30:00 02:30:00 03:30:00 04:30:00 05:30:00 06:30:00 m3/time 06:30:00 07:30:00 08:30:00 09:30:00 10:30:00 11:30:00 12:30:00 13:30:00 14:30:00 15:30:00 16:30:00 17:30:00 18:30:00 19:30:00 20:30:00 21:30:00 22:30:00 23:30:00 00:30:00 01:30:00 02:30:00 03:30:00 04:30:00 05:30:00 06:30:00 m3/time 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Ørestads Boulevard 13.-14. maj 2011 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Ørestads Boulevard 14.-15. maj 2011 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Ørestads Boulevard 15.-16. maj 2011 B-3