Bilag 10.2 Til Kasse- og Regnskabsregulativet Retningslinjer for registrering, opbevaring og administration af borgeres midler

Side 1 af 10 Bilag 10.2 Til Kasse- og Regnskabsregulativet Retningslinjer for registrering, opbevaring og administration af borgeres midler Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 1.1 Virksomhedens egne retningslinjer 2 2. Støtte til administration af midler 2 2.1 Administrationsaftale 2 2.2 Administration af borgerens midler 3 2.3 Administrativ løsning via opkrævning 4 2.4 Engangsfuldmagt og Samtykkeerklæring 4 2.5 Regnskabsblad 4 2.6 Værgemål 4 2.7 NemID, netbank, hævekort m.m. 5 3. Regler for andre finansielle ting 5 3.1 Fællesanskaffelser 5 3.2 Fælleskasser 5 3.3 Fællesarrangementer, udflugter og ferieture m.v. 6 4. Opbevaring af borgeres ejendele samt økonomiske værdier 6 4.1 Opbevaring af kontante beholdninger 6 4.2 Opbevaring og anmeldelse vedr. dødsboer 7 5. Afstemning, kontrol og ledelsestilsyn 7 5.1 Løbende afstemninger 7 5.2 Interne kontroller foretaget af uvildig medarbejder 8 5.3 Ledelsestilsyn foretaget af virksomhedsleder 8 6. Arv, gaver og handel mellem ansat og borger 8 6.1 Ansattes adgang til at modtage arv og gaver fra borgere der modtager hjælp. 8 6.2 Virksomheders adgang til at modtage arv eller gave 9 7. Ajourføring og godkendelse 10

Side 2 af 10 1. Indledning Disse retningslinjer indgår som et bilag i Næstved Kommunes Kasse- og Regnskabsregulativ og gælder for alle ledere og medarbejdere i hele kommunen, på de virksomheder/steder, hvor der sker forvaltning af borgeres værdier. Som hovedregel skal Næstved Kommunes personale ikke involveres i borgernes værdier. Borgerne skal selv, eller med pårørendes hjælp, administrere egne økonomiske forhold. I det omfang en borger ikke selv fuldt ud er i stand til at varetage sine økonomiske forhold, men skal have hjælp hertil af ansatte i Næstved kommune, skal der administreres efter nedenstående retningslinjer. Formålet med bilaget er at sikre en korrekt behandling af økonomiske midler tilhørende borgere, under respekt for borgernes selvbestemmelsesret. Reglerne er udarbejdet for at sikre Næstved Kommunes ansattes og borgernes retssikkerhed. Bilaget skal sikre, at der ikke sker sammenblanding af kommunale midler og borgernes midler, og at der ikke sker sammenblanding af borgernes midler indbyrdes. Regelsættet dækker mange forskellige grupper af borgere med en bred vifte af behov for støtte til håndtering af værdier og løbende økonomi. Der kan derfor være dele af bilaget som ikke passer til alle grupper af borgere, så de enkelte virksomheder har pligt til at udarbejde egne mere uddybende og detaljerede regler, der giver vejledninger og retningslinjer for daglig praksis på den enkelte virksomhed. 1.1 Virksomhedens egne retningslinjer I de enkelte virksomheder hvor man hjælper borgere med deres økonomi, har lederen pligt til at få udarbejdet egne skriftlige retningslinjer, som tager udgangspunkt i bilag 10.2. Retningslinjerne skal være specifikke og beskrive hvilke borgergrupper virksomheden har, og hvilken hjælp der kan ydes. Der skal beskrives arbejdsgange og hvorledes afstemning-, kontrol- og revisionsopgaverne er tilrettelagt. 2. Støtte til administration af midler Hjælp til administration af borgeres midler skal altid ske på grundlag af en underskrevet administrationsaftale mellem virksomheden og borgeren (eller værgen). Den støtte Næstved Kommune giver borgeren skal beskrives i administrationsaftalen og tages løbende op til revurdering - minimum én gang årlig. 2.1 Administrationsaftale Alle borgere, som er visiteret til et botilbud, skal have en administrationsaftale, også den borger som selv kan varetage sine økonomiske forhold, i den borgeres aftale skal der stå et notat om, at borgeren selv står for sin økonomi. Den borger som ikke er visiteret til botilbud, men som bor hjemme og får hjælp af Næstved Kommune til administration af sine økonomiske midler, skal også have en administrationsaftale. Administrationsaftalen skal beskrive de økonomiske forhold, som borgeren får hjælp til, og hvilke aftaler Næstved kommune administrerer helt eller delvis. Der skal, så længe aftalen er i kraft, være dokumentation for alle dispositioner.

Side 3 af 10 Nedenstående er eksempler på forhold der kan/skal være nævnt i aftalen: - Hvordan og hvem der disponerer over borgerens midler Skal udfyldes - Skøn over borgerens normale månedlige forbrug og evt. en aftale om en beløbsgrænse for at hæve penge hver uge/måned - Aftale med borgeren om hjælp til betaling af udgifter, hvor følgende kan indgå: o Faste udgifter: fx husleje, el, varme. o Frivillige udgifter: fx mad, drikkevarer, tøjvask, rengøringsmidler, kørsel. o Egne udgifter: fx lommepenge, ferie- og fritidsaktiviteter, medicin, tandlæge, tøj, frisør. - Fuldmagtsforhold og eller samtykkeerklæring. - Borgerens bankkonti registreres hvis borgeren får hjælp til betaling af udgifter eller hævning af kontanter. - Hvis der er særlige økonomiske forhold, bør de også nævnes. - Hvis borgeren er en del af et fællesskab, hvor der indbetales til fælles formål, fx kostkasse, skal det også noteres i administrationsaftalen. I administrationsaftalen noteres også særlige forhold eller ændringer i en borgers økonomiske situation, hvis borgeren eksempelvis har købt eller solgt større ting, har fået ødelagt større ting, har givet gaver eller har modtaget gaver. Administrationsaftalen kan være elektronisk i klientsystem/journalsystem eller skriftligt i papirform, dette skal fremgå af virksomhedens egne retningslinjer. 2.2 Administration af borgerens midler Der er følgende tre muligheder for administration af borgernes midler: 1. Borgeren eller værgen administrerer selv Ved borger som er visiteret til et botilbud, skal det noteres i administrationsaftalen, at borger/værge selv disponerer over alle midler. 2. Borgeren administrerer sammen med medarbejdere i Næstved Kommune Det skal noteres i administrationsaftalen, hvilke opgaver borgeren får hjælp til og hvilke opgaver borgeren selv klarer, f.eks. lommepenge, daglige fornødenheder m.m. Forretningsgangene beskrives i Administrationsaftalen. Hvis der er behov for praktisk bistand, til at hæve penge, kan dette kun ske på grundlag af en engangsfuldmagt, se afsnit 2.4 eller en administrativ løsning via opkrævning se afsnit 2.3. Når medarbejdere er med til at administrere en borgers kontante midler, skal der løbende foretages en registrering af bevægelserne. Når en medarbejder hjælper en borger med at betale regninger på bankkonto og via BS kan det ske med en Samtykkeerklæring se afsnit 2.4. Ved hjælp med betaling af regninger i bank skal der løbende foretages kontrol af bankkonto, se afsnit 5.1. 3. Næstved Kommunes medarbejdere administrerer Når borgeren ikke er i stand til at indgå en aftale og ikke har en værge, kan der indgås en aftale mellem myndigheds- og visitationsenheden og virksomhedslederen om at hjælpe borgeren med det økonomiske. I aftalen skal der angives omfanget af hjælpen og aftalen skal være skriftlig og noteres i borgerens administrationsaftale. Der skal, så længe aftalen er i kraft, være dokumentation for alle dispositioner i forhold til aftaler eller beslutninger. Ved aftale om at hjælpe borgen med det økonomiske, skal borgerens behov nøje vurderes, og det skal påses, at hjælpen ikke er mere indgribende, end der er behov for. Hvis der er behov for praktisk bistand til at hæve penge, kan dette alene ske på grundlag af en administrativ løsning via opkrævning, se afsnit 2.3. Når medarbejdere administrer en borgers kontante midler, skal der løbende foretages en registrering af bevægelserne. Når medarbejdere betaler regninger på bankkonto og via BS på en borgers bankkonto skal, der løbende foretages kontrol af bankkonto, se afsnit 5.1.

Side 4 af 10 2.3 Administrativ løsning via opkrævning Den administrativ løsning er en måde borgeren kan få kontanter på. Virksomheden kan via en opkrævning/faktura til borgeren få et aftalt beløb overført til Næstved Kommune. Beløbet indsættes på en mellemregningskonto, som skal afstemmes se afsnit 5.1. Ind- og udbetalinger registreres i økonomisystemet således, at der til bogføringen knyttes borgerens cpr-nummer, hvilket medfører, at den enkelte borgeres saldo altid er ajour og synlig i økonomisystemet. Virksomheden kan herefter udbetale lommepenge m.m. via deres afdelingskasse. Den enkelte borgers indestående bør normalt ikke overstige 10.000 kr., idet der ikke vil ske en forrentning af saldoen. Borgerens andre likvider bør stå på en opsparingskonto i banken. Ved formue bør det overvejes at søge værgemål, se afsnit 2.6. Kommunens ansatte kan ikke foretage formueadministration for borgerne. 2.4 Engangsfuldmagt og Samtykkeerklæring I de tilfælde, hvor der er behov for det, kan virksomheden gøre brug af engangsfuldmagter eller samtykkeerklæringer for at hjælpe borgeren med økonomien. Virksomhedslederen kan i virksomhedens retningslinjer for daglig praksis, indføre grænser for brugen af disse, såsom procedure, beløbsstørrelse og hvilke personalegrupper der kan få fuldmagt. Engangsfuldmagt er som navnet siger kun til brug for at hæve kontanter een gang på en borgers bankkonto. Samtykkeerklæring er en erklæring til banken, hvor borgeren giver Næstved Kommune varig adgang til at hjælpe med sin økonomi. Hjælpen kan bestå i at betale og tilmelde regninger til BS, flytte beløb mellem borgerens konti for at kunne betale regninger og kiggeadgang til borgerens konti for at se, hvilke indtægter borgeren får. Når en medarbejder hjælper en borger med at betale regninger på bankkonto og via BS, skal der løbende foretages kontrol af bankkonto, se afsnit 5.1. Samtykkeerklæringen kan aldrig bruges til at hæve kontanter. 2.5 Regnskabsblad For hver borger, hvor der hjælpes med at administrer kontanter, føres et regnskabsblad på papir eller elektronisk. De enkelte bevægelser registreres således, at den aktuelle saldo altid fremgår. Se i afsnit 4.1 og 5.1 hvilken opbevaring og hvilke forretningsgange der er for borgeres kontanter. 2.6 Værgemål En borger kan være ude af stand til at varetage sine anliggender selv, og i sådanne tilfælde kan der være indsat en værge. Værgemålet kan angå økonomi eller personlige forhold eller begge. Der henvises til lovbekendtgørelse af 20. august 2007 nr. 1015 om værgemål. Byrådet er efter servicelovens 82 stk. 2 forpligtet til, at efterse om der er behov for værgemål. I dagligdagen vil det være virksomhedslederen som er forpligtiget til at vurdere, om der kan være behov for en værge. Lederen kan derefter bede juristerne i Team Byråd og Direktion, om at undersøge mulighederne og eventuelt at sætte en ansøgning i gang. Medarbejdere i Næstved kommune må ikke modtage værgebeskikkelse for borgere, de - eller den virksomhed de er ansat i - yder støtte til.

Side 5 af 10 2.7 NemID, netbank, hævekort m.m. Borgerens NemId og koder til hævekort, er strengt personligt og må aldrig benyttes af andre end borgeren selv. Hvis borgeren skal have hjælp til netbank, og ikke selv kan komme på, kan borgerens pengeinstitut kontaktes for en løsning 3. Regler for andre finansielle ting Næstved kommunes medarbejdere må ikke hjælpe borgere med optagelse af lån, oprettelse af pensionsordninger eller anskaffelse af store og/eller kostbare ting. Hvis borgeren ønske hjælp til sådanne ordninger, skal virksomhedsleder hjælpe den pågældende med etablering af et værgemål, se afsnit 2.6. 3.1 Fællesanskaffelser Næstved kommunes medarbejdere må som udgangspunkt ikke medvirke ved fællesanskaffelser, såfremt en eller flere af de involverede borgere ikke er kontraktshabile. Dog kan der godt medvirkes til anskaffelser af det sædvanlige indbo m.m., til fælles brug. Ved anskaffelse af ting i fællesskab bør borgerne få lavet en skriftligt aftale som beskriver, hvordan de pågældende ejendele er købt i fællesskab, og at ejendelene er fælleseje og derved ikke skal deles ved fraflytning, dødsfald m.m. Det er helt specielt, hvis der er tale om at købe en bil i fællesskab, hvor en borger står som eneejer, i sådanne tilfælde bør der udfærdiges en kontrakt, af en jurist. Som udgangspunkt betaler den enkelte borger selv, direkte for køb, anskaffelser, m.m. 3.2 Fælleskasser Der vil være situationer, hvor det kan være hensigtsmæssigt at etablere en fælles kasse, hvorfra der kan foretages mindre køb, som f.eks. kaffe, is, smågaver, mindre ture og udflugter. Det forudsættes, at borgerne opkræves ens beløb, og at der er tale om mindre månedlige beløb, og at der føres et regnskabsblad som dokumenterer både udgifter, indtægter samt saldo. Der skal foretages løbende afstemninger og regnskabsmaterialet skal opbevares således, at der til stadighed foreligger 3 års dokumentation ud over indeværende år. Hvor der er tale om borgere i egen bolig (private hjem) f.eks. 85 området, er det ofte således, at flere borgere er fælles om udgifter til hele husstanden. Her vil der være behov for langt større indbetalinger til fælleskasser. Det vil være hensigtsmæssigt at etablere en bankkonto, således at kontantbehov reduceres til det absolut nødvendige. De regnskabsmæssige krav vil være lig med de ovenfor anførte. Det forudsættes i øvrigt, at de faste udgifter vil være aftalt i administrationsaftalen. Såfremt borgerne i en bolig selv er i stand til at varetage deres økonomiske forhold, uden medvirken fra personale, er det naturligvis ikke et krav, at man følger de fastlagte regler.

Side 6 af 10 3.3 Fællesarrangementer, udflugter og ferieture m.v. Et fællesarrangement, en udflugt eller en ferietur bør altid hvile på budgetforudsætninger, således at borgeren i rimelig grad kender prisen for at deltage. Borgere skal alene betale egne udgifter og ikke virksomhedens/personalets udgifter i forbindelse med ledsagelse. Der er ikke indenfor kommunalfuldmagten hjemmel til at tilbyde tilkøbsydelser og opkræve betaling for disse. Der skal altid udarbejdes regnskab, når der afholdes ferieture, udflugter og fællesarrangementer m.v., hvor borgerne skal betale en andel af udgiften. Det skal af regnskabet fremgå hvilke borgere og hvilke personaler, som har deltaget. Regnskabet skal opbevares, således at der til stadighed foreligger 3 års dokumentation ud over indeværende år. 4. Opbevaring af borgeres ejendele samt økonomiske værdier Uanset boligform er det udgangspunktet, at alle borgere selv har ansvaret for, hvordan deres ejendele og værdier opbevares. Borgerne har ligeledes selv ansvaret for, at være forsikret. Hvis en kommunal enhed i enkelte tilfælde skal opbevare mindre værdifulde ejendele/værdier for borgeren forudsættes det, at der er en aftale herom med den pågældende borger eller værge, som noteres i borgeren administrationsaftale. Når kommunen opbevarer borgerens ejendele/værdier, er det altid i et godkendt pengeskab. Værdipapirer, smykker eller andre værdifulde genstande skal henvises til opbevaring i pengeinstitut. Opbevaring i pengeboks, der befinder sig i en borgers egen bolig, betragtes som opbevaret af borgeren selv, hvorfor kommunen ikke påtager sig ansvar for værdierne. Der er særlige omstændigheder hvis nøgle/kode opbevares i administrationen, procedure for brug af disse nøgler/koder bør skrives ind i virksomhedens egne retningslinjer. Når en borgers ejendele fast befinder sig på fælles arealer, skal det noteres i pågældendes administrationsaftale og noteres på ejendelen, hvem der er ejeren. 4.1 Opbevaring af kontante beholdninger Hvor kommunen hjælper borgeren med administration af kontanter, opbevares disse i borgerens egen bolig fx i pengebokse i boligen. Opbevares borgerens kontanter i godkendt pengeboks i administrationen, skal dette fremgå af borgerens administrationsaftale. Bevægelser i beholdningen registreres af medarbejderne på borgerens regnskabsblad sammen med registrering af ny beholdning. Se i afsnit 5.1 hvilke afstemninger der er for borgeres kontanter. De borgere, som selv administrerer deres økonomi, har egen nøgle/kode til egen pengeboks. Det kan aftales, at en reservenøgle/kode opbevares af virksomheden i et aflåst skab. Dette skal fremgå af administrationsaftalen.

Side 7 af 10 4.2 Opbevaring og anmeldelse vedr. dødsboer For opbevaring af dødsboer er reglerne, at indtil der er truffet beslutning om boets behandlingsmåde, påhviler det enhver, der er i besiddelse af den afdødes aktiver, at opbevare disse på betryggende måde. Ved et dødsbo i eget hjem er det de pårørende som opbevarer dødsboet. Hvis opbevaringen ikke kan ske uden væsentlige ulemper eller omkostninger, fritager skifteretten den pågældende for pligten. Vedr. anmeldelse af krav i dødsboer gælder følgende, at når der bliver registreret et dødsfald i kommunen på en person, der har gæld til Næstved kommune, skal der foretages en anmeldelse af kravet overfor Skifteretten i den retskreds, hvor afdøde boede. Tilgodehavende som er registeret i kommunens debitorsystem skal anmeldes af opkrævningen eller af RIM(restanceinddrivelsesmyndigheden hos SKAT), hvis krav er sendt til inddrivelse inden dødsfald. Krav der oprettes/stiftes efter dødsfald skal anmeldes af den, der udfærdiger det nye regningskrav på kommunens tilgodehavende. Anmeldelsen skal som minimumskrav indeholde afdødes navn, adresse (på dødsdatoen) og cpr.nr. Krav anmeldes jfr. dødsboskiftelovens kap. 7, 9. Fra dødsfaldet og indtil bestemmelse om boets behandlingsmåde er truffet, kan søgsmål ikke anlægges mod boet. Fordringer og andre krav mod boet kan anmeldes til Skifteretten, eller den der af skifteretten er udpeget til at behandle boet. Der er udfærdiget en vejledning i, hvordan man anmelder krav som er i kommunens debitorsystem. 5. Afstemning, kontrol og ledelsestilsyn Hos de borgere, hvor personalet hjælper med økonomien, skal den enkelte virksomhedsleder sikre, at der bliver foretaget løbende afstemninger, interne kontroller og ledelsestilsyn. Kontrol m.m. skal ske i henhold til at overholde rammerne i dette bilag og i de egne retningslinjer, som den enkelte virksomhed skal udfærdige. 5.1 Løbende afstemninger De løbende afstemninger af borgernes likvide beholdninger foregår hver gang kassen bliver berørt, den nye saldo noteres på borgerens regnskabsblad. Det skal klart fremgå, hvornår og af hvem kassen er afstemt. Bilag i borgerens kasse skal altid være underskrevet af den medarbejder, som har foretaget indkøb og/eller hævet beløb i pengeinstitut. Hvis borgeren disponerer over sine midler sammen med en medarbejder, skal borgeren også skrive under på bilaget. Hvis Næstved Kommune alene varetager borgerens midler, skal to medarbejdere underskrive bilagene. Når en medarbejder hjælper en borger med at betale regninger på bankkonto og via BS, skal der løbende foretages kontrol af bankkonto. Der kan ansøges i banken om at få læseadgang til borgerens konto, samtykkeerklæringen kan bruges hertil. Ved brug af den Administrativ løsning via opkrævning, se afsnit 2.3, skal mellemregningskonto/statuskonto afstemmes som alle andre statuskonti se bilag 9.3.1 i Kasse- og Regnskabsregulativet. Hvis der konstateres uoverensstemmelser ved afstemningen/kontrollen skal disse beskrives og forelægges for den ansvarlige leder.

Side 8 af 10 5.2 Interne kontroller foretaget af uvildig medarbejder Hos de borgere hvor Næstved Kommunes personale er behjælpelig med økonomien, skal der mindst en gang om året foretages en intern kontrol af den enkelte borgers økonomiske værdier. Den interne kontrol skal altid foretages i forbindelse med fraflytning eller dødsfald. Herudover skal kontrollen altid udføres, når en medarbejder, som har haft hovedansvaret i en borgers økonomiadministration, fratræder. Den interne kontrol skal udføres af en uvildig medarbejder. Det vil sige, en medarbejder som ikke foretager de løbende afstemninger eller er involveret i det daglige forbrug hos den pågældende borger. Den interne kontrol skal omfatte alle de værdier som indgår i administrationsaftalen, og selve aftalen skal også gennemgås for eventuelle tilrettelser. Når der foretages intern kontrol, skrives det ind i den enkelte borgers administrationsaftale, og det skal anføres med dato og af hvem. Konstateres der uoverensstemmelser, skal disse beskrives i aftalen og samtidigt forelægges virksomhedens ansvarlige leder. 5.3 Ledelsestilsyn foretaget af virksomhedsleder Mindst en gang om året skal virksomhedens leder foretage et tilsyn med, at indeværende bilag samt virksomhedens egne retningslinjer på området, overholdes. Tilsynet kan være i form af stikprøver. Omfang, tidspunkt og indhold i det ledelsesmæssige tilsyn skal dokumenteres. Konstateres mangler, fejl eller uoverensstemmelser, skal dette beskrives, herunder hvilke initiativer der i givet fald iværksættes. Ledelsestilsynet skal kunne dokumenteres, eventuel i en sag i Næstved Kommunes journalsystem eller i en til formålet anskaffet logbog. 6. Arv, gaver og handel mellem ansat og borger Regler for Næstved Kommunes ansatte og virksomheder, for modtagelse af arv og gaver og handel mellem ansat og borgere. 6.1 Ansattes adgang til at modtage arv og gaver fra borgere der modtager hjælp. Ansatte må hverken modtage arv eller gave fra personer, som Næstved kommune yder hjælp til. Dette gælder uanset giverens boform og gælder således også borgere i eget hjem. Såsom: - testamentarisk arv, - alle former for gaver, - legater, - lån af penge, - andre begunstigelser af økonomisk art. Undtaget herfra er situationer, hvor en ansat på baggrund af familiemæssige relationer til en person, der modtager støtte, er arveberettiget efter arvelovens almindeligt gældende regler.

Side 9 af 10 Undtaget herfra er ligeledes lejlighedsgaver, det vil sige en lille ting i forbindelse med fødselsdage, jubilæer, fratrædelser o.l. Den acceptable værdi ligger på niveau med en æske chokolade, blomster o.l. Det er lederen som afgør om det er OK, at personalet modtager gaver og beløbsgrænsen for sådanne. Virksomhedens regler for gaver kan skrives ind i egne retningslinjer. Der må udelukkende modtages naturalier. Pengegaver kan derfor under ingen omstændigheder modtages af en ansat. Gaver må ikke give grundlag for mistanke om afhængighedsforhold. Ved overtrædelse af disse retningslinjer rettes henvendelse til Fagcentret, som vurderer, hvad konsekvenserne heraf vil være. Handel mellem personale og borgere, der modtager støtte, må ikke finde sted. 6.2 Virksomheders adgang til at modtage arv eller gave Næstved kommunes virksomheder kan som hovedregel godt modtage arv og gaver, herunder også de selvejende institutioner, som kommunen har driftsoverenskomst med. Hvis der bliver tale om at modtage arv eller større gaver, kontaktes Fagcentret med henblik på vurdering og accept. Hvis det er nævnt i testamentet, hvilket formål arven skal bruges på, skal dette respekteres. Ved modtagelse af arv eller gave skal der foretages registrering i regnskaberne for virksomhederne. Kontakt virksomhedens økonomikonsulent, for oprettelse af bankkonto, bogføringskontonumre og en forretningsgangsbeskrivelse. Følgende betingelser er gældende for modtagelse af arv eller gave: - Centerchefens godkendelse indhentes. - Det må ikke medføre forøgede driftsudgifter for virksomheden at modtage arv eller gave, medmindre dette er godkendt af centerchefen. - Arven eller gaven kan kun anvendes til ekstraordinære aktiviteter indenfor virksomhedens formål. Det er således hovedreglen, at arven eller gaven ikke må anvendes til formål, som forudsættes løst af virksomheden. Såfremt hele arven eller gaven helt eller delvis alligevel ønskes anvendt hertil, vil konsekvensen være en reduktion af virksomhedens driftstilskud. - Såfremt arven eller gaven forudsætter iværksættelse af anlægsopgaver, skal dette godkendes og bevilling indhentes i henhold til gældende regler herfor.

Side 10 af 10 7. Ajourføring og godkendelse Bilaget er godkendt i Udvalget for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning 8. December 2008 Bilaget er i juli 2013 ændret på baggrund af Omsorgsudvalgets beslutning den 11. juni 2012 om opkrævning af personaleudgifter i forbindelse med fællesarrangementer, udflugter og ferieture. I forbindelse med organisationsændring den 1. januar 2017 er bilaget redaktionelt ændret i 1. kvartal 2017. Bilaget er væsentlig revideret efter en revision på området i december 2015. Tilrettet bilag er politisk vedtaget i efterår 2017. Center for Koncernservice og Økonomi Team Finans og Arbejdsmarked er ansvarlig for ajourføring af dette bilag. Ændringer skal godkendes af Økonomiudvalget.