DM KORT FORTALT Årsrapport 2010
2 DM S MEDLEMMER DM s medlemmer DM HAVDE CIRKA 38.400 MEDLEMMER I 2010, OG DET ER OMKRING 2.000 FLERE END ÅRET FØR. LIDT FLERE END 7.000 ARBEJDER MED FORSKNING OG UNDERVISNING, OMKRING 6.400 HAR ADMINISTRATIVE JOB I DET OFFENTLIGE, CIRKA 6.400 ARBEJDER I PRIVATE VIRKSOMHEDER MENS CIRKA 8.700 ER STUDERENDE. MEDLEMMERNE ER INDENFOR DM TILKNYTTET FORSKELLIGE SEKTORER OG SEKTIONER ALT EFTER, HVOR DE ARBEJDER. NÅR MAN MELDER SIG IND, PLACERES MAN AUTOMATISK I EN AF DEM, MEN KAN VÆLGE AT SKIFTE TIL EN ANDEN.
DM S MEDLEMMER 3 MEDLEMMER Medlemsfordeling på sektorer og sektioner December 09 December 10 Forskning og videregående uddannelse 7.023 7.125 Forskning og formidling 2.016 2.062 Offentlig forvaltning og kommunikation 5.965 6.368 Honorar- og timelønnede, deltids og arbejdssøgende 2.244 2.722 Privatansatte 6.354 6.394 Studerende 7.763 8.670 Udlandsansatte 256 236 Freelance og selvstændige 502 478 Pensionister 1.420 1.490 Ledere 506 549 Andre 2.425 2.293 Total 36.474 38.387 Her arbejder de offentligt ansatte DM ere Offentligt ansatte fordelt på brancher Procent Universiteter 28,9 Professionshøjskoler 12,2 Øvrige videregående undervisningssteder 4,8 Museer 6,4 Hospitaler 3,3 Øvrige forskning og formidling 3,7 Offentligt administrativt ansatte 40,7
4 DM S MEDLEMMER Sådan fordeler de offentligt ansatte sig på stat, regioner og kommuner Staten, regioner og kommuner Procent Staten 49,9 Regioner 10,3 Kommuner 39,8 Når man melder sig ind i DM, placeres man automatisk i en sektor eller sektion. Man kan vælge at skifte til en anden * *GÆLDER IKKE STUDERENDE, LEDERE OG PENSIONISTER.
DM S MEDLEMMER 5 Her arbejder de privatansatte DM ere Privatansatte fordelt på brancher Procent It 15,7 Bioteknologi og medicin 15,1 NGO, interesseorganisation mm. 11,7 Forlag, medier og reklame 8,7 Industri, landbrug og råstofudv. 8,6 Rådgivende ingeniørvirksomhed 8,4 Fagforeninger, a-kasser og jobformidling 6,5 Banker, forsikring og finansiering 5,2 Konsulentbranchen 4,8 Kultur, teater, forlystelse mm. 4,1 Handel og transport 3,2 Telebranchen 2,6 El, gas, varme- og vandforsyning 2,3 Boligselskaber 2 Undervisning 1,1
6 DM S ØKONOMI DM s økonomi DM S SAMLEDE RESULTAT FOR 2010 VAR ET OVERSKUD PÅ 21,1 MILLIONER KRONER MOD ET BUDGETTERET OVERSKUD PÅ 11,3 MILLIONER KRONER. AT OVERSKUDDET BLEV BEDRE END FORVENET, SKYLDES PRIMÆRT EN STØRRE MEDLEMSSTIGNING OG ET HØJERE AFKAST FRA KAPITALFORVALTERNE END FORVENTET.
DM S ØKONOMI 7 ØKONOMI DM s samlede økonomi består af tre regnskaber. Et for driften af DM, et for DM s Sociale Sikringsfond og et for DM s Reservefond. Fordeling af omkostninger Reservefonden er populært sagt DM s strejkekasse, mens midlerne i Den Sociale Sikringsfond anvendes til rentefrie lån til medlemmer, som er kommet i økonomisk klemme i kraft af deres job, oftest i forbindelse med konkurssager. 7% 7% Politiske organer DM s Reservefond er steget støt gennem en årrække bortset fra i 2008, hvor der var et fald på grund af finanskrisen. Faldet blev dog mere end indhentet i 2009, hvor der ved udgangen af året var 240 millioner kroner i fonden. Stigningen fortsatte til 258 millioner kroner ved udgangen af 2010. 18% 16% 52% Kollektive aktiviteter Direkte medlemsrettede aktiviteter Lokale og sekretariat Løn og sociale omkostninger Antallet af udlån fra Den Sociale Sikringsfond faldt fra 2009-2010. I 2009 blev der udbetalt cirka 1,5 millioner kroner fordelt på 81 lån til 47 medlemmer, mens der i 2010 blev udbetalt omkring 920.000 kroner til 41 lån til 28 medlemmer. Faldet i antallet af lån skyldes, at der i 2009 var usædvanligt mange konkurssager, som stabiliserede sig på et mere almindeligt niveau i 2010. DM s drift havde i 2010 en omsætning på omkring 140 millioner kroner. Den primære indtægtskilde er medlemmernes kontingenter, som udgjorde 117 millioner kroner. Den største udgiftspost var personaleomkostninger til de cirka 100 ansatte i DM, som leverer den daglige betjening og rådgivning af medlemmer og politikere. Personaleomkostningerne udgjorde i 2010 cirka halvdelen af DM s samlede udgifter. Omkring 18 procent af udgifterne gik til direkte medlemsrelaterede aktiviteter, mens resten fordelte sig på lokaler og sekretariat, politiske organer og kollektive aktiviteter. DM er en vidensorganisation, og et af DM s fremmeste mål er at rådgive og servicere medlemmerne samt at arbejde for, at medlemmerne har en god løn og et godt arbejdsliv. Lønudgifterne er derfor også et billede på DM s mange aktiviteter, fx faglig rådgivning og juridisk bistand, lønforhandlinger, karriererådgivning, onlinenetværk, fyraftensmøder og kommunikation. HVAD FÅR MAN FOR SIT KONTINGENT DM arbejder for bedre løn- og ansættelsesvilkår. Desuden giver medlemskabet også adgang til et stort fagligt netværk, en række ydelser og særlige tilbud, fx rådgivning om løn og vilkår på jobbet, hjælp til en ordentlig aftale ved afskedigelse, karriererådgivning, arrangementer, rabat på fordelagtige medlemstilbud, netværk, efteruddannelser og adgang til en lang række pjecer og publikationer. DM s drift havde i 2010 en omsætning på omkring 140 millioner kroner
8 DM S RÅDGIVNING DM s rådgivning DM RÅDGIVER MEDLEMMERNE OM LØN OG ANSÆTTELSE OG YDER JURIDISK BISTAND, HVIS DET ER NØDVENDIGT. DM FORHANDLER OGSÅ MED ARBEJDSGIVERNE OM LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR, FØR MEDLEMMER ANSÆTTES, UNDER ANSÆTTELSEN OG NÅR DE FRATRÆDER.
DM S RÅDGIVNING 9 MEDLEMSSAGER Forhandlingsafdelingerne har en daglig telefonvagt, som medlemmerne kan ringe eller skrive til. De henvendelser, som DM ikke umiddelbart kan give et enkelt svar på, og som udvikler sig til egentlige sager, fordelte sig i 2010 på en række sagstyper. På de fire største medlemsområder fordelte de sig procentvis således: Sagstype Ledere Offentligt ansatte Privatansatte Ansatte på universiteter/ Undervisningsteder Advarsel 9 20 16 19 64 Afskedigelse 34 289 184 239 746 Ansættelse 170 431 482 511 1.594 Løn 310 558 83 249 1.200 Stress 2 86 4 4 96 Ligebehandling 0 3 0 1 4 Barsel 0 18 30 30 78 Overenskomst 0 0 31 0 31 Arbejdsmiljø 0 38 0 4 42 Sygdom 0 12 14 17 43 Sager i alt 568 1.880 1.196 1.712 5.356 I alt Socialrådgiverordningen DM har en socialrådgiverordning, som tilbyder råd og vejledning til medlemmer, der har svært ved at få, eller er ved at miste fodfæste på arbejdsmarkedet på grund af helbredsproblemer. 223 medlemmer søgte råd og vejledning inden for området i 2010 mod 215 i 2009. Størsteparten af henvendelserne i 2010 drejede sig om langvarig sygdom og om, hvordan den påvirker arbejdsevnen. Andre årsager er fx fleksjob, arbejdsskade og ledighed. Psykologordningen DM har mulighed for at henvise medlemmer til psykolog, hvis de har psykiske problemer, der relaterer sig til arbejdsmiljøet. Medlemmernes hovedbegrundelser for at søge psykologhjælp er stress og udbrændthed, dårligt arbejdsmiljø, konflikt med en leder, uventet afskedigelse, mobning mm. I 2010 fik 140 DM ere hjælp fra psykologordningen mod 132 i 2009 og 84 i 2008. NY PRIVAT OVERENSKOMST DM arbejder hele tiden for, at så mange privatansatte medlemmer som muligt har en overenskomst. DM indgik fx i 2010 en overenskomst med Schultz Information, som er den første overenskomst indenfor forlagsområdet. Overenskomsten sikrer blandt andet de ansatte rimelige minimumslønninger og barselsvilkår svarende til de offentligt ansattes.
10 DM S ADVOKATHJÆLP DM s advokathjælp DM-MEDLEMMER KAN FÅ GRATIS ADVOKATHJÆLP VIA DM. DET VIL SIGE, AT MEDLEMMERNE UDEN OMKOSTNING KAN FÅ PRØVET SAGER, SOM HANDLER OM ANSÆTTELSESFORHOLD VED DE RELEVANTE RETSINSTANSER. DM VURDERER SAGERNE OG BESLUTTER, OM DER SKAL BEVILGES ADVOKATHJÆLP.
DM S ADVOKATHJÆLP 11 DM HJÆLPER I 2010 blev 42 nye medlemssager sendt til advokat. Antallet af sager, som DM sender til advokat, er nogenlunde konstant. Sagerne kan løbe over flere år, og derfor kan der gå lang tid fra sagerne rejses, til der foreligger en endelig afgørelse. I 2010 var sagerne af meget varierende karakter, men hovedkategorierne var: Afskedigelser, der ikke var rimeligt begrundet i arbejdsgiverens eller medarbejderens forhold Afskedigelser i strid med ligebehandlingsloven eller tillidsrepræsentant-aftalerne Sager vedrørende manglende betaling af løn, feriegodtgørelse m.v. Der blev i 2010 afsluttet tre sager hos advokaten om afskedigelse af tillidsrepræsentanter. I den ene sag traf voldgiftsretten afgørelse om, at afskedigelsen skulle annulleres, mens de to andre tillidsrepræsentanter fik en godtgørelse. I modsætning til 2009 var det kun i ganske få sager nødvendigt at indgive en konkursbegæring. De beløb DM skaffer medlemmerne i fx erstatning og godtgørelse svinger fra 5.000 kroner til 370.000 kroner. Tilsammen indbragte sagerne i 2010 cirka 4,5 millioner kroner til DMmedlemmer mod 2,4 millioner kroner i 2009. Eksempler på sager Aldersdiskrimination En DM er søgte et job på en privat grundskole i Nordsjælland. Hun kom til samtale og fik allerede samme eftermiddag besked om, at skolen ønskede at ansætte hende. En endelig bekræftelse kom, da ansøgningsfristen udløb et par dage senere, og forstanderen telefonisk meddelte, at ansættelsesudvalget ønskede at ansætte hende. En time senere bad forstanderen medlemmet oplyse sit cprnummer til brug for ansættelseskontrakten. Blot to timer senere ringede forstanderen igen og meddelte, at skolen trak ansættelsen tilbage på grund af kvindens alder. Herefter gik DM s advokat ind i sagen med henblik på at stævne skolen for overtrædelse af forskelsbehandlingsloven. Skolens advokat afviste i første omgang, at der var indgået mundtlig aftale om ansættelse. Men efter en del korrespondance blev der indgået forlig, og DM-medlemmet modtog 35.000 kroner i skattefri erstatning. Mellem 5.000 og 370.000 kroner - det er hvad DM har skaffet medlemmerne i fx erstatning og godtgørelse i 2010 Bonus eller ikke bonus? En DM er, som selv havde opsagt sit job, fik ikke sin bonus på 47.000 kroner udbetalt. Arbejdsgiveren mente, at der var tale om en fastholdelsesbonus, og at man derfor på udbetalingstidspunktet skulle være i en uopsagt stilling. Men ifølge funktionærloven kan man ikke kræve, at medarbejderen skal være i en uopsagt stilling på tidspunktet for udbetalingen. DM s advokat indgav en stævning, men arbejdsgiveren udeblev efterfølgende fra et berammet telefonmøde med retten. Det medførte en udeblivelsesdom, som var i overensstemmelse med DM s påstand i sagen. Da arbejdsgiveren hverken søgte om genoptagelse af sagen eller udbetalte den manglende bonus, indgav DM s advokat en konkursbegæring mod arbejdsgiveren. Arbejdsgiveren valgte så endelig at udbetale de 47.000 kroner til DM-medlemmet, og konkursbegæringen blev trukket tilbage. Brud på ligebehandlingsloven En privatansat DM er i en biotekvirksomhed blev afskediget i en såkaldt masseafskedigelsesrunde, hvor 60 procent af medarbejderne blev afskediget. Kvinden havde været ansat i halvandet år og havde netop meddelt virksomheden, at hun var gravid. Kort efter fik hun besked om, at hun var en af de fyrede. DM mente, at fyringen var i strid med ligebehandlingsloven, da kvinden som uddannet cand.scient. med erfaring i virksomhedens kerneområde kunne varetage en anden arbejdsfunktion. Virksomheden afviste først påstanden og forsvarede sig med, at fyringen blot var en del af en masseafskedigelse og tilbød kvinden tre måneders godtgørelse. DM mente ikke, det var nok og meddelte, at hvis der ikke blev indgået forlig, ville næste skridt blive en retssag. Det førte til et forlig på seks måneders godtgørelse, svarende til 373.000 kroner.
12 DM S TILLIDSREPRÆSENTANTER DM s tillidsrepræsentanter TILLIDSREPRÆSENTANTERNE FORHANDLER LØNAFTALER OG ER MED TIL AT AFTALE GENERELLE RETNINGSLINJER PÅ ARBEJDSPLADSERNE, FX OM KOMPETENCEUDVIKLING, MUS OG PERSONALEPOLITIK.
DM S TILLIDSREPRÆSENTANTER 13 DM S TILLIDSREPRÆSENTANTER DM har næsten 650 tillidsrepræsentanter. Deres hovedopgave er at varetage medlemmernes løn- og ansættelsesmæssige interesser på de enkelte arbejdspladser. De forhandler lønaftaler og tillæg ved de årlige lønforhandlinger og ved nyansættelser og holder i øvrigt øje med, om overenskomster og aftaler overholdes. Tillidsrepræsentanterne er også med til at aftale generelle retningslinjer på arbejdspladserne, fx om kompetenceudvikling, MUS (medarbejderudviklingssamtaler) og personalepolitik. Tillidsrepræsentanterne er centrum for den faglige aktivitet på arbejdspladserne. En aktivitet, der er grundlaget for medarbejdernes indflydelse Så mange tillidsrepræsentanter har DM i de forskellige sektorer Sektor Tillidsrepræsentanter 2009 Tillidsrepræsentanter 2010 DM Offentlig 229 269 Forskning og videregående uddannelse 214 215 Forskning og formidling 63 67 Privatansatte 58 86 Sammenlagt 564 637 TILLIDSREPRÆSENTANTERNE ER DM S RYGRAD OG: Varetager kollegernes interesser på arbejdspladserne i hverdagen Forhandler løn, tillæg, arbejdsmiljø- og arbejdstidsaftaler Handler, når der er problemer med overarbejde eller feriepenge, eller når ulykken er ude og kolleger fx er truet af fyring Er med som bisiddere for kolleger i personalesager Arbejder konstant for at udvikle bedre arbejdspladser. DM S SEKRETARIAT UNDERSTØTTER TILLIDSREPRÆSENTANTERNES INDSATS VED: Løbende daglig sparring og rådgivning At deltage i forhandlinger At tilbyde uddannelse til tillidsrepræsentanter At udgive DM Fagligt Nyt, Faglig håndbog og materiale på www.dm.dk At holde møder for tillidsrepræsentanter i de enkelte sektorer At holde en årlig dag for tillidsrepræsentanter At støtte klubarrangementer økonomisk.
14 JOB OG KARRIERE Job og karriere ENDNU FLERE DM ERE VALGTE I 2010 AT BRUGE DM S MANGE TILBUD TIL AT UDVIKLE ARBEJDSLIVET OG FORME KARRIEREN. FLERE END 7.000 MEDLEMMER SØGTE KARRIERERÅDGIVNING OG FAGLIG INSPIRATION I DM. DET ER EN VÆKST PÅ SMÅ 2.000 MEDLEMMER I FORHOLD TIL 2009. KARRIERERÅDGIVNINGEN HITTER. ISÆR TILBUDDENE OM WORKLABS, TELEFONISK RÅDGIVNING, KARRIERESAMTALER OG ANSØGNINGSTJEK, SOM I GENNEMSNIT ER STEGET MED 47 PROCENT. MED EN STIGNING PÅ 100 PROCENT ER INTERESSEN FOR NETVÆRK OGSÅ VOKSET MARKANT, SÅ DER NU ER TÆT VED 5.000 MEDLEMMER I DM S MANGE ONLINENETVÆRK.
JOB OG KARRIERE 15 AKTIVITETER Faglig inspiration På kursussiden er det især kurser i facilitering og projektledelse, der i forskellige former er meget populære. Derudover søgte medlemmerne faglig inspiration i DM s netværk, som også tilbød 12 minikonferencer med forskellige relativt smalle faglige temaer, som fx DNAsekventering i moderne mikrobiologi, SCRUM og agile metoder i it-projektledelse og visuel identitet i praksis. I 2010 fik medlemmerne som noget nyt mulighed for at hente inspiration gennem faglige blogs i DM s elektroniske netværksforum. Blandt andet blev medlemmerne inviteret til faglig debat inden for emner som kulturinstitutionernes fremtid, skabelse af syntetiske levende celler og kommunikationsmålinger. Mentorprogram I 2010 tog DM de første skridt mod et mentorprogram. De første erfaringer viste, at medlemmerne fik faglig sparring, øget motivation og inspiration til at udvikle egen praksis via de relationer, der blev skabt gennem mentorprogrammet. Så mange DM ere deltog i DM s forskellige aktiviteter Aktivitet Antal aktiviteter 2009 2010 Antal deltagere Antal aktiviteter Antal deltagere Karriereworklabs 30 469 37 669 Fyraftensmøder 35 1.980 37 2.643 Aktiviteter for nyuddannede og ledige 35 575 36 684 Jobsøgningskurser for studentermedlemmer 6 124 7 115 Faglige og regionale netværksmøder 12 367 27 749 Kurser hos DM efteruddannelse 69 777 78 816 Deltagere i elektronisk netværksforum 4.947 Opkald til telefonisk karriererådgivning 432 580 Karrieresamtaler 185 278 Ansøgningstjek 342 556 DM HAR 13 FAGLIGE NETVÆRK, HVOR MEDLEMMER KAN MØDE ANDRE MED SAMME FAGLIGE BAGGRUND, MED SAMME TYPE JOB OG MED SAMME UDFORDRINGER. NETVÆRKENE ER KUN FOR MEDLEMMER, OG DET BETYDER, AT NETVÆRKENE HAR EN SKARP FAGLIG KANT OG SAMTIDIG KAN FUNGERE SOM ET FORTROLIGT RUM. NETVÆRKENE ER: Administrationsnetværk Biotek It-netværk Kommunikationsnetværk Kulturnetværk Medicinalnetværk Natur og Miljø Personalekonsulent Projektledernetværk Salgs- og markedsføringsnetværk Små arbejdspladsernetværk Sprognetværk Uddannelses- og undervisningsnetværk. DM har også seks regionale netværk, der samler medlemmer uden for hovedstadsområdet og forskellige mindre netværk DM Fagceller, som er lokale eller faglige netværk, der startes og drives af medlemmer.
16 DM PROCENT DM procent I EFTERÅRET 2009 LANCEREDE DM ET NYT KONCEPT UNDER NAVNET DM PROCENT. NAVNET DÆKKER OVER EN RÆKKE FORDELE, HVOR MEDLEMMER FÅR RABAT PÅ FORSKELLIGE PRODUKTER VED AT VISE DERES MEDLEMSKORT. TILBUDDENE VARIERER FRA KULTURELLE OPLEVELSER TIL AVISER, DELEBILER OG FITNESS.
DM PROCENT 17 MEDLEMSTILBUD Avis, fitness og delebil Et fuldtidsmedlemskab af DM koster 380 kroner om måneden. Hvis man går til fitness, holder Politiken og har en delebil, kommer medlemskabet ned på 72 kroner om måneden, hvis rabatten med DM Procent trækkes fra: Politiken: 104 kroner i månedsrabat Fitness World: 54 kroner i månedsrabat Hertz delebil: 150 kroner i månedsrabat. Bedst og billigst Hvis man er studerende, koster et medlemskab af DM nu kun 22 kroner om måneden. Ud over rabat på fx fitness, kan man spare 100 kroner om måneden på en rigtig god studieforsikring og få Danmarks billigste studiekonto. Nye produkter Nye produkter under DM Procent tæller blandt andet rabat i Fitnessdk, rabat til Tycho Brahe Planetariet og rabat på økologiske biodynamiske grøntsager fra Din Baghave. Flere og flere bruger DM Procent Siden DM Procent blev introduceret, er interessen for tilbuddene steget støt. Eksempelvis har 1.280 medlemmer nu et abonnement på Politiken med rabat. Antallet af medlemmer med rabat til Fitnessworld stiger med 50 hver måned og talte ved udgangen af 2010 over 1.300 medlemmer.
18 DM S POLITIK DM s politik DM VARETAGER MEDLEMMERNES INTERESSER PÅ MANGE OMRÅDER. I 2010 VAR DER ISÆR FOKUS PÅ DM S PROFIL, PENGESTRØMME PÅ DANSKE UNIVERSITETER OG PÅ LIGESTILLING.
DM S POLITIK 19 dm.dk dm.dk Profilkampagne DM har i 2010 gennemført en kampagne for at profilere DM i offentligheden og gøre det synligt, hvad DM står for både over for medlemmer og potentielle medlemmer. Du ved alt om dit fag. Vi ved alt om ansættelseskontrakter. Ring 38 15 66 00 Mange år på arbejdsmarkedet har gjort os skarpe, når det gælder begavede løsninger omkring løn, ansættelsesvilkår, arbejdsmiljø, stress, overarbejde, orlov, afskedigelse og sygdom. Det betyder, at du som medlem, altid kan regne med et solidt Vi rådgiver om løn og ansættelse og yder juridisk bistand, når det er nødvendigt og sidder gerne med ved lønforhandlinger med arbejdsgiver før og under en ansættelse. Du er velkommen til at kontakte os på 38 15 66 00. Vi har også Hvad er forskellen på en kvindelig og en mandlig cand.mag.? Svaret er enkelt: Lønforskellen er markant, når vi sammenligner mænd og kvinders løn. Helt præcist 17,6 procent viser en undersøgelse blandt privatansatte. Vores medlemmers uddannelsesniveau, arbejdserfaring og faglighed er på samme høje niveau. Derfor er ligeløn et centralt beslutningsgrundlag og en grundig og intelligent rådgivning og udarbejdet en tjekliste til din ansættelseskontrakt med en række fokusområde vi kræver naturligvis lige løn for lige arbejde i samtidig koncentrere dig om det, du er bedst til dit arbejde. punkter, du bør huske. Den finder du på www.dm.dk/loen overensstemmelse med ligelønsloven. Kampagnen blev besluttet af DM s hovedbestyrelse i direkte forlængelse af en profilproces, som DM gennemgik i 2009. Resultatet blev det, man kan kalde DM s dna. Der var enighed om, at DM især er kendetegnet ved samfundsengagement og tryghed gennem resultater. Det blev omdrejningspunktet for kampagnen, der profilerer DM og DM s ydelser. Kampagnen har kørt i aviser, outdoor og på studiestederne fra oktober 2010 og løber frem til april 2011. 17,6 % Det gør vi, fordi uddannelse skal kunne betale sig for både kvinder og mænd. Manglende ligeløn giver lavere livsindkomst og pension. Ikke alle kvinder får det samme udbytte af at uddanne sig som mænd, og på den måde begrænser uligelønnen de muligheder og det potentiale, som ellers bliver skabt ved et højt uddannelsesniveau. DM kæmper for ligestilling, og du kan tage kampen op med gode råd og værktøjer på www.dm.dk/ligestilling Pengestrømsanalyse på danske universiteter I oktober 2010 var DM vært for en konference, hvor en professor fra Danmarks Pædagogiske Universitet og en professor fra University of Wales Institute, Cardiff fremlagde de foreløbige resultater af deres forskningsprojekt om pengestrømme og forbrug på de danske universiteter. Hovedkonklusionen var, at de mange ekstra ressourcer, der var blevet investeret i universiteterne igennem de seneste cirka fem år, for langt den største dels vedkommende var blevet slugt af ekstra ledelseslag. Derfor har investeringerne kun i et yderst begrænset omfang vist sig som øgede konkrete bevillinger til uddannelserne og forskningen. Konklusionerne medførte, at der blev stillet spørgsmål til videnskabsministeren i Folketinget om, hvordan de øgede bevillinger kunne komme deres oprindelige formål bedre til gode. Ligestilling DM arbejder for ligeløn mellem kvinder og mænd, for 12 ugers øremærket barsel til mænd og for kvotelovgivning med det mål, at mindst 40 procent af bestyrelsesposter i private børsnoterede virksomheder skal besættes af kvinder. Det gør DM gennem proaktive overenskomstkrav, gennem påvirkning af det politiske system og ved selv at fokusere på at fremme ligestilling for medlemmerne. DM har i 2010 blandt andet: Tiltrådt ligestillingsministerens Charter for flere kvinder i ledelse Sat fokus på kvinder som ekspertkilder i medierne Lanceret en værktøjskasse til kvinder, som ønsker at blive ledere og til tillidsrepræsentanter, som vil arbejde med ligestilling og karriere Kampagnet for at fremme fædres mulighed for at tage forældreorlov. DM i medierne En måde at få indflydelse på, er at markere sig i den offentlige debat og meningsdannelse. Derfor er det vigtigt, at DM markerer sig og giver sin mening til kende i aktuelle sager i medierne og overfor politikere og interessenter. DM er enten citeret eller på anden måde nævnt i centrale artikler og indslag i medierne 109 gange i 2010. Heraf har DM været pennefører på 42 debatindlæg i dagspressen. Valg til formandspost og hovedbestyrelse I september 2010 blev Ingrid Stage genvalgt som formand for DM for en ny toårig periode. Ingrid Stages største mærkesag er at gøre tillidsrepræsentanterne til et bindeled mellem medlemmerne på arbejdspladsen og DM s centrale niveau. Andre mærkesager er forskningsog ytringsfrihed, bedre overenskomstdækning på både private og offentlige arbejdspladser samt ligestilling. I oktober 2010 var der hovedbestyrelsesvalg i DM. Hovedbestyrelsen har ansvaret for blandt andet udvikling af fagforeningen, for DM s mærkesager, for den eksterne profilering og samarbejde med andre organisationer. 10 hovedbestyrelsesmedlemmer - inklusiv formanden - er direkte medlemsvalgte, mens resten er udpeget af sektorerne. Kønsfordelingen i bestyrelsen er på 7 kvinder og 10 mænd.
Nimbusparken 16 2000 Frederiksberg Telefon: 38 15 66 00 www.dm.dk dm@dm.dk dm.dk