Visuel ensartethed. Et katalog til bestemmelse af betonoverfladers ensartethed på flere niveauer. Thomas Juul Andersen, Teknologisk Institut,

Relaterede dokumenter
Projektering af synlige betonoverflader

Nye formmaterialer. Test af nye formmaterialer til udstøbning af beton. Thomas Juul Andersen, Teknologisk Institut,

Smukke betonoverflader - konstruktivt design

Ældning af synlige betonoverflader

Smukke betonoverflader - produktion, udførelse og vedligehold

Byggeri, Beton Notat 06. december 2006 TJA. Synligbeton; Nye formmaterialer 1. forsøgsrække

Hvid beton - sikkerhed og æstetik

E 4. Tips til farvetilpasning. Teknisk information. Kontrol af farver

06 River Washed 06 Natursæbe/Natursæbe hvid 07 Lak 07 Reklamation

Overflader på betonsten og fliser

Overflader på betonsten og fliser

Designets betydning for betonoverfladers patinering

Drift og vedligehold af in-situ støbte betonoverflader

Støbning af reliefvæg i beton

Farvevariationer for nystøbt beton

På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen

GUIDE HOLD LIV I DIT GAMLE TAG

Terrasseguide

BILAG 8 NOTAT 22/ BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

GENEREL DRIFTS- OG VEDLIGEHOLDELSES- VEJLEDNING

Vedligehold af synlige betonoverflader

APPENDIKS MATERIALET BETON

Overflader på betonsten og fliser

Kalkudfældninger. Belægningsfraktionen, Dansk Beton Industriforening

Vedligeholdelsesvejledning

Værd at vide om GrafoTherm Eksteriør

Rosé murværk. Billedkatalog misfarvninger og deres udvikling. Århus, april Teknologisk Institut, Murværk

Version 9. maj Stenhuggerlaugets tolerancer for bordplader i natursten, keramik og komposit

Rengørings- og vedligeholdelsesvejledning

Eternit PLAN. Facadeplader i fibercement.

Drift og vedligehold af betonoverflader

Sommerhus i Kandestederne for fam. Mogens B Larsen

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum.

træplejesystem Gulvbehandling indendørs

F O T O S A F A R I April 2005

VÆRDIGSÆTNING. Grammofonplade fabrik - Kay Fisker. Jens Falk Holm

Afprøvning af tre typer Canson papir. Første sæt prøver. Peter Vilhelm Nielsen, De tre typer er:

Bryggervangen Fremtidens Gårdhave Referencer for befæstelser på primære gangarealer

SKØNSERKLÆRING J.nr

1. Teak 2. Vinteropbevaring af havemøbler

SAMSPILLET ROSKILDE ARKITEKTONISK FREMTRÆDEN

Visuel bedømmelse af malerarbejde

Reparation og Tætning 07. Alt til renovering

Rosé murværk Billedkatalog misfarvninger og deres udvikling

Team OPP-Randers Sygehus, P-hus. Regionshospitalet i Randers Parkeringsfaciliteter S. 1

Vejledning til Photofiltre nr. 115 Side 1

Metoder til identifikation og reduktion af udførelsesfejl på anlægskonstruktioner

ANSØGNING OM FACADE MED TRÆBEKLÆDNING NYT PSYKIATRISK SYGEHUS I AABENRAA

Bent Vangsøe Natursten A/S Fynsvej Middelfart. Att.: Jesper Vangsøe. 5. februar 2010 CCC/hks _346752_Vangsøe_011

Rockfon System B Adhesive

Vedligeholdelse af Massivtræsbordplader

Cembrit Facadesystem

SCHÖNOX MAX FORMAT. System MAX FORMAT.

Solcelle overdækning - Hvidovre hovedbibliotek og medborgerhus

SCHÖNOX MAX FORMAT. Et komplet system til. montering af meget store fliser. System MAX FORMAT.

ALGEVÆKST I KALKLAG. Undersøgelserne er udført på Tranbjerg Kirke (Ning Herred, Århus Amt, Århus Stift).

Rettelsesblad. Revision nr. 1 / 2007 til Hvor går grænsen? Hvor går grænsen? Hvor går grænsen? Hvor går grænsen? Hvor går grænsen? Hvor går grænsen?

Baggrund Der har været en vandskade i køkkengulv mod værelse, som har givet anledning til en skimmelrenovering.

Tagsten. Nyt tag..? - så er et IBF tag en dansk løsning, der HOLDER BETONTAGSTEN: EN GOD INVESTERING

Emne: Byggekursus 5 Dato: Tilmeldte:

Løbende vedligeholdelse af kommunale broer

1,35 kg/l (komp. A+B blandet) Hærdning. +10 o C 210 min. 3 dage * +20 o C 90 min. 2 dage * +30 o C 45 min. 1 dage *

Bevare hvidhedsgraden i hvidt tøj og farveintensiteten i farvede og printede varer.

Bedømmelse af græsmarkens kløverindhold

Tips til taget - renovering og vedligeholdelse

Indre Missions visuelle identitet Designmanual

HUSGUIDE. Den Sorte. Borup Tagtæt Borup Mur- & Sokkelasfalt/ Primer til Tagtæt. Gør det selv - bedre

Lugt- og. æstetiske gener i. kanaler ved. Sluseholmen. Ideer til afhjælpning. Grundejerforeningen ved Peter Franklen

DS FLEX BRO. Færdige skræddersyede bromoduler Vejr- og trafikuafhængig Hurtig montage Økonomisk fordelagtig

NOTAT. 1. Indledning. 2. Eftersyn. 3. Tilstand

Udførelsesstandard for betonarbejder

Fysisk opretning og forbedring af almene boligafdelinger

Tilstandsregistrering, Notat NOTAT FOR BYGNINGSSYN

FUGTSIKRING AF UDVENDIG TRAPPE 03/2012

Sto-konceptet At skabe funktion ud fra teknik. Vand- og vindtætning med ventileret facadesystem: StoVentec

OMØ Boiler Cleaning Standard - High

SPODSBERG / FOTOSTANDPUNKT 12 VURDERING, 8MW-OPSTILLING. 40 Vestas V MW. Afstand til nærmeste mølle: m. Fjernzone

Projekt Udskiftning af tag og istandsættelse af gadefacaden

SKØNSERKLÆRING. Skønsmandens erklæring

MURAFDÆKNINGER SÅLBÆNKE

Monteringsvejledning

MURAFDÆKNINGER SÅLBÆNKE. 3 serier Classic Varia Modena. 2 serier Basic Line [Skifer] New Line [Granit]

Din guide til lædermøbler

Teknisk Notat. Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s. Udført for Miljøstyrelsen. TC Sagsnr.: T Side 1 af 15

T R Æ B E S K Y T T E L S E G E N N E M M E R E E N D Å R. Wood Care

Figur 3, Eksempel på længdeprofil af en kommunevej og af en motorvej Profilhøjde (mm) Stationering (m)

Oliering og Pleje af Trægulve

Arbejdsgang til rykket minkkåbe i female sagamink:

SKØNSERKLÆRING J.nr

Teknisk beskrivelse af og konsekvenser for valg af vejbelægning

ALTANER.DK RENGØRING & VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING. altaner.dk 1 Vestbjerg Smede- & Maskinværksted ApS

GLÆNØ / FOTOSTANDPUNKT 8 VURDERING, 8MW-OPSTILLING. 40 Vestas V MW. Afstand til nærmeste mølle: m. Fjernzone

byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde Betonoverflader Specifikation, krav og kontrol A24

Beskrivelse for renovering af øvrefacade på ejendommen Krusågade 35 & Ingerslevsgade 108

Rockfon System G Direct

1: Hvad er wallstickers? 2: Hvilke overflader kan en wallsticker sidde på?

SILIKONEPUDS Indfarvet strukturpuds til indendørs og udendørs brug

SKALCEM /2017. Skalcem 100 Rødokker. Skalcem 100. Stærk, cementbaseret murmaling

Elements of Vision. PAROC -elementløsninger

Transkript:

Visuel ensartethed Et katalog til bestemmelse af betonoverfladers ensartethed på flere niveauer Thomas Juul Andersen, Teknologisk Institut, September 2007

Introduktion Hensigten med et katalog over visuel ensartethed er, dels at indføre et værktøj til at vurdere graden af visuel ensartethed på synlige betonoverflader, dels at beskrive hvilke parametre der har betydning for graden af visuel ensartethed. Kataloget sætter fokus på et emne, som i nogen grad diskuteres ud fra subjektive vurderinger. Kataloget forsøger, i størst muligt omfang, at overføre nogle subjektive betragtninger til nogle mere generelle objektive betragtninger. Dermed tages der ikke stilling til, hvorvidt begroning og tilsmudsning af betonoverflader er smukt, men derimod udelukkende en forholdsvis objektiv stillingtagen til ensartetheden af overfladen. Dermed legaliserer kataloget i en hvis grad patinering af overfladerne, idet en jævnt patineret overflade ofte kan have en meget høj grad af visuel ensartethed. Kataloget er bygget op omkring beskrivelser samt et fyldigt fotomateriale med mange forskellige betonoverflader med stor variation af den visuelle ensartethed. Målgruppen er både projekterende og udførende. Det er vigtigt at visuel ensartethed allerede diskuteres i skitse- og projekteringsfasen. Mange af de valg der træffes i projektstadiet, har en stor betydning for, hvordan betonoverfladen ældes og patineres. De valg der træffes i udførelsesfasen har ligeledes også en stor betydning for hvordan betonoverfladen udvikler sig over tid.

Visuel ensartethed En betonoverflades visuelle ensartethed afhænger af en lang række parametre. Disse parametre kan deles op i 3 kategorier der refererer til projekterings-, udførelses- og driftsfasen. Herunder er beskrevet de vigtigste parametre i de tre faser: Projektering Betonfacaders arkitektoniske design har stor betydning for, hvordan betonoverfladers visuelle ensartethed opleves. Ofte vil et arkitektonisk design der nedbryder facaderne i mindre elementer være med til at sløre eventuel begroning og misfarvning af overfladen. Det gælder både for pladsstøbte konstruktioner og brugen af mindre betonelementer. Overfladekarakteren har ligeledes stor betydning, idet en glat overflade ofte er mere sårbar over for misfarvninger, modsat en ru overflade, hvis struktur og skygger fra start giver overfladen et mere nuanceret og ensartet udtryk. Valg af farve til betonoverfladerne har en meget stor betydning for ensartetheden. Farven kan justeres via valg af cement og fine tilslag samt tilsætning af pigmenter. Ofte vil en mørk overflade sløre/skjule eventuel begroning og misfarvninger i overfladen. Udførelse Forskallingen der anvendes til pladsstøbt beton eller betonelementer kan give anledning til forskelligheder i betonoverfladen. En uensartet påføring af formolie, kan give forskelligheder i overfladen. Hertil kommer, at en uensartet vibrering kan give anledning til forskelle i betonoverfladen i form af eksempelvis stenreder. En betonoverflade bliver i nogle tilfælde efterbehandlet. Det kan eksempelvis være i form af afsyring, sandblæsning, slibning mm. Hvis disse efterbehandlinger ikke er udført meget ensartet kan det få betydning for betonens ensartethed. Drift Der aflejres smuds på betonoverfladen ofte afhængig af den geografiske placering. I byområder vil smudset primært bestå af forurening fra blandt andet biler mens i landområder vil smudset ofte aflejres i form af støv og pollen. I alle tilfælde har det stor betydning for ensartetheden. Dominerende vindretninger giver uens vandtilførsel på en bygnings facader. Idet vandet langsomt erodere betonen vil en bygnings facader derfor tit ældes forskelligt over tid. Nedbrydningen kan i nogle tilfælde føre til blandt andet kalkudfældninger, der kan være meget synlige på især mørke betoner. Hertil kommer, at våde betonoverflader ofte får en mørkere nuance end tørre overflader. En betonoverflade der udsættes for vejr og vind bliver med tiden sandsynligvis begroet med alger, laver, mosser og svampe. Disse vækster kan være en meget afgørende faktor i forhold til overfladens visuelle ensartethed. På nogle facader ses en begroning med diverse klatreplanter. Denne type tilvalgte begroning giver ofte betonoverfladen en helt anden ensartethed. Forskellige afrensninger af betonoverfladen kan give en midlertidig større ensartethed. Hvor længe den større ensartethed varer ved afhænger af afrensningsmetoden. Ved nogle afrensningsmetoder kan betonoverfladen efterfølgende blive mere sårbar i forhold til smuds og begroning, hvilket kan have stor indflydelse på den visuelle ensartethed; især hvis afrensningen kun er foretaget udvalgte steder på en betonoverflade. Ofte forekommer fejl på synlige betonoverflader som kræver udbedring. Reparerede overflader vil som regel, selv ved den bedst mulige håndværksmæssige udførelse, blive synlige. Dette får ofte en stor betydning for ensartetheden, idet reparationer næsten altid er punktvise.

Betragtningsafstande En betonoverflades visuelle ensartethed ændrer sig i forhold til afstanden hvor fra den betragtes. Nogle overflader vil eksempelvis være meget uensartet betragtet tæt på, mens overfladen vil synes meget ensartet betragtet langt fra. I dette katalog indføres en inddeling i tre niveauer hvorfra en betonoverflade kan vurderes for visuel ensartethed. 1. Facadeniveau; når en facade betragtes i sin fulde udstrækning, dvs. ca. 15-100 meter fra overfladen, vurderes ensartetheden. Vurderingen foretages eksempelvis ud fra om den har patineret jævnt, om den har en jævn tilsmudsning om der er jævn farvefordeling mellem betonelementer mm. 2. Detaljeniveau; når en del af en facade betragtes, ca. 2-10 meter fra overfladen hvor mindre detaljer som strukturer og mønstre kan opfattes, vurderes ensartetheden. Vurderingen foretages ud fra samme betragtninger som på facadeniveau, men her kan opfattes flere lokale faktorer, eksempelvis kalkudblomstninger, revner samt diverse udfældninger mm. 3. Teksturniveau; når et lille udsnit af en betonoverflade betragtes, ca. 0-1 meter fra overfladen. På dette niveau, hvor man samtidig kan være i fysisk kontakt med overfladen, opleves selv meget små variationer i farve, tekstur mm.

Ensartethedsskala Til beskrivelse af fotomaterialet, på facade- og makroniveau, benyttes en "visuel ensartethedsskala" med niveauerne 1, 2, 3 og 4: 1. Meget høj grad af visuel ensartethed. Overfladerne er meget ens i både farve og struktur. Eventuelle farve- eller strukturforskelle er jævnt fordelt. Der er ingen misfarvning eller struktur ændringer eller andre områder, der skiller sig ud, og indtrykket af overfladen er rolig. 2. Høj grad af visuel ensartethed. Overfladerne er forholdsvis ens i farve og struktur. Forskellene er jævnt fordelt. Misfarvning og/eller struktur ændringer (f.eks. samlinger af luftblærer) forekommer kun få steder, og medvirker til et jævnt broget indtryk. 3. Lav grad af visuel ensartethed. Overfladerne varierer i nogen grad med hensyn til farve og struktur. Forskellene er noget ujævnt fordelt. Misfarvning og/eller struktur ændringer (f.eks. samlinger af luftblærer) forekommer i mindre omfang og medvirker til et noget uregelmæssigt og uroligt indtryk. 4. Meget lav grad af visuel ensartethed. Overfladernes udseende varierer meget uregelmæssigt og der er stor forskel på områderne, både med hensyn til farve og struktur. Forskellene er ujævnt fordelt. Misfarvning og/eller struktur ændringer (f.eks. samlinger af luftblærer) forekommer i større omfang (eller meget lokalt) og medvirker til et meget uregelmæssigt og uroligt indtryk. Eksempelsamling Følgende eksempelsamling understøtter katalogets beskrivelser ved at præsentere forskellige betonoverflader tilknyttet en vurdering af den visuelle ensartethed. Et udvalg af reference- og inspirationsprojekter fra Synligbeton.dk benyttes til at illustrere forskellige grader af visuel ensartethed. Hvert udvalgt projekt er vurderet på de 3 føromtalte niveauer og der søges generelle tendenser der kan relatere sig til typen af betonoverflade og den visuelle ensartethed.

Roskilde Rådhus; facadeniveau Bygningen er opført i 1979. Den har både massive facader i synligt pladsstøbt beton og facader med betonelementer i form af synlige søjler, bjælker og dragere. Overordnet set har facaderne en meget høj grad af visuel ensartethed. De massive facaders opdeling i mindre felter slører ujævnheden af patinering og misfarvninger. Meget høj grad af visuel ensartethed. Misfarvninger og uregelmæssigheder er meget jævnt fordelt. Til venstre: høj grad af visuel ensartethed. Jævn fordeling af misfarvninger i overfladen. Til højre: meget høj grad af visuel ensartethed.

Roskilde Rådhus; detaljeniveau På detaljeniveau har bygningen generelt en høj grad af visuel ensartethed. Facadens opdeling i mindre felter og med en systematisk placering af klampshuller slører de mange misfarvninger i betonoverfladen og giver en bedre oplevelse af ensartetheden. Lav grad af visuel ensartethed. Misfarvninger i overfladen er ujævnt fordelt. Til venstre: høj grad af visuel ensartethed. Små misfarvninger i overfladen. Til højre: høj grad af visuel ensartethed. Ensartet udtryk trods misfarvninger.

Roskilde Rådhus; teksturniveau På teksturniveau har bygningen generelt en høj grad af visuel ensartethed. Facadens fine detaljering i forbindelse med opdelingen i mindre felter slører de mange små uregelmæssigheder i betonoverfladen og giver en bedre oplevelse af ensartetheden. Høj grad af visuel ensartethed. Jævn fordeling af overfladens små uregelmæssigheder. Til venstre: lav grad af visuel ensartethed. Små uregelmæssigheder i overfladen. Til højre: meget lav grad af visuel ensartethed. Stenreder og uregelmæssigheder i overfladen.

SID Århus; facadeniveau Bygningen er opført i 2001. Facaderne er opbygget med sorte afsyrede betonelementer. Overordnet set har facaderne en meget høj grad af visuel ensartethed. Elementernes tydelige farveforskelle sløres på facadeniveau, idet variationen er jævnt fordelt over facaderne. Størrelsen og mængden af betonelementer nedbryder facaden i tilpas små enheder, hvilket muliggør en større ensartethed. Meget høj grad af visuel ensartethed. Trods tydelige farveforskelle elementerne imellem opleves stor ensartethed på facadeniveau. Til venstre: meget høj grad af visuel ensartethed. Til højre: meget høj grad af visuel ensartethed

SID Århus; detaljeniveau På detaljeniveau svinger de forskellige detaljeudsnit af facaden meget i ensartethed. Ved denne afstand er ensartetheden meget sårbar over for farveforskelle betonelementerne i mellem, hvilket giver sig til udtryk enkelte steder på facaden, hvor udtrykket er meget uensartet. Andre steder på facaden opleves en meget høj ensartethed, hvor farveforskellene er ubetydelige. Meget lav grad af visuel ensartethed. Især et lyst og et mørkt element skiller sig ud på dette detaljeudsnit af facaden, hvormed oplevelsen er meget uensartet. Til venstre: lav grad af visuel ensartethed. Mørkere elementer samler sig på husets øverste etage, hvilket giver en forholdsvis uensartet oplevelse. Til højre: meget høj grad af visuel ensartethed. 10

SID Århus; teksturniveau På teksturniveau opleves en meget høj grad af visuel ensartethed. Elementerne har en meget ensartet, glat overflade. På teksturniveau opleves ikke forskelligt farvede elementer. Meget høj grad af visuel ensartethed. Den glatte overflade opleves meget ensartet. Til venstre: meget høj grad af visuel ensartethed. Nuancer i overfladen er meget jævnt fordelt. Til højre: meget høj grad af visuel ensartethed. Lyse prikker i overfladen er meget jævnt fordelt. 11

Gug kirke; facadeniveau Bygningen er opført i 1972. Facaderne består af store betonoverflader der er pladsstøbt mod skråtstillet bræddeforskalling. Overordnet set har facaderne en meget høj grad af visuel ensartethed. Den skråtstillede bræddestruktur i overfladen er med til at opløse de store flader og dermed også sløre uensartet patinering. Høj grad af visuel ensartethed. Trods revner og tydelige reparationer i overfladen opleves overfladen rimelig ensartet. Til venstre: meget høj grad af visuel ensartethed. Facaden opleves meget nuanceret men med stor ensartethed. Til højre: meget høj grad af visuel ensartethed. Jævn patinering. 12

Gug kirke; detaljeniveau På detaljeniveau svinger de forskellige detaljeudsnit af facaden i ensartethed. Forskellige facadeudsnit viser dog en tendens til en høj grad af visuel ensartethed. Enkelte steder er dog pletvis misfarvede områder, som giver en oplevelse af lav grad af visuel ensartethed. Meget høj grad af visuel ensartethed. Facadeudsnittet er meget ensartet og forstærkes af bevoksningen. Til venstre: høj grad af visuel ensartethed. Patineringen er forholdsvis jævn. Til højre: meget lav grad af visuel ensartethed. Større misfarvede områder giver et meget uensartet udtryk. 13

Gug kirke; teksturniveau På teksturniveau varierer bygningen meget i ensartethed, men generelt set har bygningen en lav grad af visuel ensartethed. Overfladernes grove tekstur og opdelingen fra forskallingsbrædderne helt ned på teksturniveau er dog med til at sløre en uensartet oplevelse af begroning, misfarvning og reparationer. Lav grad af visuel ensartethed. Udsnittet har en del misfarvninger som ikke er jævnt fordelt. Den grove tekstur og opdelingen fra forskallingen slører dog delvist den uensartede oplevelse. Til venstre: meget lav grad af visuel ensartethed. Pletvise Reparationer meget tydelige. Til højre: Lav grad af visuel ensartethed. Stenreder og begroning sløres delvist af den grove tekstur. 14

Dokumentationscentret i Hansholm; facadeniveau På facadeniveau har bygningen generelt en høj grad af visuel ensartethed. De hvide, glatstøbte betonoverflader er rimelige sårbare overfor uensartet misfarvning og begroning, men da de store vinduespartier bryder betonoverfladerne op i mindre dele, sløres denne oplevelse i nogen grad. Høj grad af visuel ensartethed. Facaden har en del mindre misfarvninger, men disse er rimelig jævnt fordelt hvorfor det overordnede udtryk bliver en høj grad af ensartethed. Meget høj grad af visuel ensartethed. Facaden har misfarvninger enkelte steder, men disse sløres især af pladeforskallingens opdeling i felter. 15

Dokumentationscentret i Hanstholm; detaljeniveau På detaljeniveau svinger ensartetheden en del, men har dog overvejende en høj grad af visuel ensartethed. Pletvise misfarvninger og reparationer er med til at give en laver grad af ensartethed. Meget høj grad af visuel ensartethed. Misfarvninger er meget jævnt fordelt på facadeudsnittet. Til venstre: Meget lav grad af visuel ensartethed. Reparation meget tydelig samt markante pletvise misfarvninger. Til højre: Høj grad af visuel ensartethed. Pletter er rimelig jævnt fordelt. 16

Dokumentationscentret i Hanstholm; teksturniveau På teksturniveau svinger ensartetheden meget. Der er dog en tendens til en lav grad af visuel ensartethed, hvilket sandsynligvis skyldes den hvide, glatte betonoverflades store sårbarhed over for misfarvninger, som på teksturniveau ikke sløres af grov tekstur eller opdeling af overfladen i mindre enheder. Høj grad af visuel ensartethed. Udsnittets større misfarvning er samlet omkring klampshuller, hvilket slører oplevelsen af uensartethed. Øvrige misfarvninger, pletter er jævnt fordelt. Til venstre: Meget lav grad af visuel ensartethed. Markante huller i forskellige størrelser samt tydelig rustudfældning. Til højre: Lav grad af visuel ensartethed. Stenreder og revner i kanten. 17

United Exhibits Group i København; facadeniveau På facadeniveau svinger ensartetheden en del. Anlæggets høje del er opbygget af få, men meget store grå betonelementer. Denne kombination gør facaderne meget sårbare over for farveforskelle elementerne imellem, hvilket enkelte steder giver en oplevelse af en meget lav grad af visuel ensartethed. Meget høj grad af visuel ensartethed. Facadens opdeling i mindre felter samt elementernes farvemæssige ensartethed giver en oplevelse af meget høj grad af ensartethed. Til venstre: Meget lav grad af visuel ensartethed. Ét element der skiller sig ud farvemæssigt giver stor uensartethed. Til højre. Lav grad af visuel ensartethed. Igen et element der skiller sig ud. 18

United Exhibits Group i København; detaljeniveau På detaljeniveau er der ligeledes en svingende ensartethed. Årsagen til at enkelte facadeudsnit har en meget lav grad af ensartethed er, overfladens sammensætning af store betonelementer, hvilket gør overfladen meget sårbar overfor farveforskelle elementer imellem. Høj grad af visuel ensartethed. Trods en lille farveforskel de to elementer imellem, synes udsnittet alligevel rimelig ensartet. Farveforskellen bevæger sig altså indenfor en visuel tolerance. Til venstre: Lav grad af visuel ensartethed. Enkelt element skiller sig farvemæssigt markant ud. Til højre: Lav grad af visuel ensartethed. En dominerende løber i overfladen skiller sig tydelig ud. 19

United Exhibits Group i København; teksturniveau På teksturniveau opleves bygningen generelt meget ensartet. På denne afstand opleves ikke de store farveforskelle nogen af elementerne imellem. Meget høj grad af visuel ensartethed. Jævn fordeling af overfladens små forskelligheder. Til venstre: Høj grad af visuel ensartethed. Enkelte hvide løbere er tydelige i den glatte overflade. Til højre: Meget høj grad af visuel ensartethed. Enkelte misfarvninger sløres af relieffet. 20