EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 26.11.2003 C(2003)4319fin Vedr.: Statsstøttesag N 286/2003 - Danmark CIRR-skibsfinansieringsordning Hr. udenrigsminister, Kommissionen skal meddele Danmark, at den har gennemgået de informationer, som de danske myndigheder har indsendt om ovenstående emne, og på baggrund heraf har besluttet, at den ikke vil gøre indsigelse mod støtten. SAGSFORLØB (1) Danmark meddelte ved brev af 1. juli 2003, at det havde til hensigt at indføre den ordning, der er genstand for nærværende vurdering. Kommissionen bad om en nærmere redegørelse for foranstaltningen ved brev af 18. august 2003, som Danmark besvarede ved brev af 1. september 2003. Danmark indsendte yderligere informationer ved brev af 23. oktober 2003. DETALJERET BESKRIVELSE AF STØTTEN (2) Den anmeldte ordning vedrører et system for rentestøtte til dansk eksport af nybyggede eller ombyggede skibe. Den foranstaltning, som Danmark har anmeldt, består specifikt i en ordning, der giver rederne mulighed for at få adgang til den såkaldte CIRR-finansiering (Commercial Interest Reference Rate) (herefter CIRR ). Denne mulighed står åben for redere af enhver nationalitet på den betingelse, at de bestiller nybygning eller ombygning af et skib på et dansk skibsværft. (3) Ifølge den anmeldte ordning er den danske stat (herefter staten ) rede til for en tidsbegrænset periode at overdrage Danmarks skibskreditfond (herefter skibskreditfonden ) eneretten til at administrere ordningen for CIRRfinansiering på skibsbygningsområdet. Udenrigsminister Per Stig MØLLER Asiatisk Plads 2 DK - 1448 København K B-1049 Bruxelles/B-1049 Brussel - Belgien Telefon: +32 (0) 2 299.11.11. Telex: COMEU B 21877. Telegramadresse: COMEUR Bruxelles.
(4) Foruden overdragelsen af denne eneret stiller staten også en udlånsramme til rådighed for skibskreditfonden. Denne låneramme vil muliggøre, at skibskreditfonden som led i den danske CIRR-skibsfinansieringsordning kan tilbyde udlån til redere til en rente svarende til den relevante CIRR med tillæg af en margen. (5) Den relevante CIRR er den seneste CIRR offentliggjort på den dato, hvor der indgås en aftale om et lån mellem staten og skibskreditfonden. Den margen, som skibskreditfonden opkræver ud over CIRR, fastsættes af skibskreditfonden på et kommercielt grundlag, idet der tages hensyn til købers kreditrisiko og omkostninger. Skibskreditfonden kan frit afvise ansøgninger om CIRRfinansiering, når den mener, at dette er kommercielt berettiget. (6) Det maksimale beløb, som skibskreditfonden kan trække på denne låneramme, er 18 mia. DKK. De beløb, der trækkes på lånefaciliteten, skal udelukkende anvendes til at finansiere de lån, som skibskreditfonden yder til finansiering af indkøb eller ombygning af skibe kontraheret ved danske værfter i perioden fra ordningens ikrafttræden til den 31. december 2012. (7) Skibskreditfonden er rede til at betale indtil 250 mio. DKK for at overtage eneretten til at administrere ordningen for CIRR-skibsfinanisering og få adgang til lånerammen. (8) Skibskreditfondens trækningsret på lånerammen stiger i overensstemmelse med stigningen i antallet af reelle skibskontrakter ved danske værfter, som er berettiget til støtte til værfter i henhold til den danske midlertidige defensive ordning 1 (herefter den danske midlertidige defensive ordning ). Nedenstående tabel viser forholdet mellem det samlede antal kontrakter for skibe, der er berettiget til støtte i henhold til den danske midlertidige defensive ordning, låneaftalen og skibskreditfondens betaling til staten: Akkumuleret maksimalt finansieringsgrundlag for skibe, der er støtteberettigede i henhold til den danske midlertidige defensive ordning (indtil 31. marts 2004) Akkumuleret betaling fra skibskreditfonden til staten Skibskreditfondens maksimale akkumulerede trækningsret fra denne ordnings ikrafttræden til den 31. december 2015 200 mio. DKK 10 mio. DKK 1 800 mio. DKK 500 mio. DKK 25 mio. DKK 3 600 mio. DKK 1 000 mio. DKK 35 mio. DKK 4 200 mio. DKK 1 500 mio. DKK 75 mio. DKK 5 500 mio. DKK 3 000 mio. DKK 115 mio. DKK 8 300 mio. DKK 4 500 mio. DKK 150 mio. DKK 11 000 mio. DKK 6 000 mio. DKK 190 mio. DKK 13 800 mio. DKK 7 500 mio. DKK 225 mio. DKK 16 600 mio. DKK 9 000 mio. DKK 250 mio. DKK 18 000 mio. DKK 1 EUT C/227/2003. 2
(9) Skibskreditfondens lån til rederne overstiger ikke 80 % af det godkendte finansieringsgrundlag for CIRR-finansiering. Det maksimale finansieringsgrundlag fastsættes af erhvervs- og boligstyrelsen. Lånet må under ingen omstændigheder overstige 80 % af kontraktværdien. Afviklingsperioden for skibskreditfondens udlån overstiger ikke 12 år, og lånet afvikles som serielån med renteterminer med intervaller på seks måneder. VURDERING (10) Ifølge EF-traktatens artikel 87, stk. 1, er statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, uforenelig med fællesmarkedet i det omfang, den påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne. (11) Den anmeldte foranstaltning angår en finansieringsordning, hvorved den danske stat ved hjælp af sine ressourcer finansierer en del af de omkostninger, som en reder normalt skal afholde i forbindelse med finansieringen af indkøb af et nybygget eller ombygget skib ved et dansk skibsværft. Sådanne subsidier indebærer, at visse virksomheder får økonomiske fordele. Sådanne fordele kan rent faktisk gøre det lettere for værfterne eller rederne at udføre visse aktiviteter, som de ellers ikke ville kunne udføre. På baggrund af den eksisterende samhandel mellem landene inden for det fælles marked i den sektor, hvor disse støttemodtagere er aktive, falder foranstaltningerne ind under anvendelsesområdet for EF-traktatens artikel 87, stk. 1. (12) Ifølge den anmeldte ordning giver den danske stat samtidig skibskreditfonden eneret til at administrere CIRR-skibsfinansieringsordningen. Den danske stat giver endvidere skibskreditfonden mulighed for at benytte en låneramme, hvorved den låner penge til statens sats. Skibskreditfonden er en finansiel institution, der beskæftiger sig med at stille skibsfinansiering til rådighed for danske og udenlandske redere. Eftersom der eksisterer samhandel mellem medlemsstaterne inden for det fælles marked i den finansielle sektor, skal muligheden for, at den anmeldte foranstaltning udgør statsstøtte til skibskreditfonden i henhold til artikel 87, stk. 1, også analyseres. 1. Støtte til redere og værfter (13) Ifølge artikel 2, stk. 1, i forordning nr. 1540/98 om nye regler for støtte til skibsbygningsindustrien 2 (herefter skibsbygningsforordningen ) kan støtte, der finansieres af medlemsstaterne eller deres regionale eller lokale myndigheder eller ved hjælp af statsmidler under enhver form, og som direkte eller indirekte ydes til nybygning, reparation og ombygning af skibe, kun betragtes som forenelig med fællesmarkedet, hvis den opfylder forordningens bestemmelser. Det hedder i artikel 2, stk. 2, i skibsbygningsforordningen, at støtte, der ydes indirekte, omfatter alle former for støtte til rederier eller tredjemand, der ydes som 2 EFT L 202 af 18.7.1998, s. 1. 3
støtte til bygning eller ombygning af skibe såsom kreditfaciliteter, garantier og skattelempelser. (14) Den anmeldte foranstaltning falder derfor ind under artikel 2, stk. 2, i skibsbygningsforordningen og anses for støtte til skibsbygning i henhold til artikel 2, stk. 1, i denne forordning. Denne foranstaltnings forenelighed med fællesmarkedet skal derfor vurderes i henhold til bestemmelserne i skibsbygningsforordningen. (15) Kommissionen noterer sig, at ifølge artikel 3, stk. 4, i skibsbygningsforordningen kan støtte i form af statsstøttede kreditfaciliteter, der ydes til nationale og ikke-nationale rederier eller til tredjemand til bygning eller ombygning af skibe, betragtes som forenelig med fællesmarkedet og omfattes ikke af maksimumgrænsen, hvis den er i overensstemmelse med den resolution, som Rådet for organisationen for økonomisk samarbejde og udvikling (OECD) vedtog den 3. august 1981 (arrangement vedrørende eksportkreditter til skibe), eller med eventuelle aftaler, der måtte ændre eller erstatte dette arrangement. (16) Kommissionen noterer sig, at der for nylig er vedtaget en ny sektoraftale om eksportkreditter til skibe (herefter den nye sektoraftale ). Den 22. juli 2002 indarbejdede Rådet bestemmelserne i den nye sektoraftale i fællesskabsretten 3. Den nye sektoraftale er et bilag til OECD-arrangementet vedrørende retningslinjer for offentligt støttede eksportkreditter (herefter OECD-arrangementet ). (17) Ifølge artikel 3 i skibsbygningsforordningen er det fra den 1. januar 2001 kun kontraktbetinget driftsstøtte til skibsbygning, som opfylder den nye sektoraftale, der kan anses for forenelig med fællesmarkedet. Derfor kan den foranstaltning, der er genstand for nærværende vurdering, kun godkendes af Kommissionen, hvis den er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne aftale. 1.1. Foreneligheden af den danske CIRR-finansieringsordning for eksport af skibe med den nye sektoraftale (18) Den nye sektoraftale fastlægger specifikke retningslinjer for offentligt støttede eksportkreditter, der vedrører eksportkontrakter for skibe. Ifølge den nye sektoraftale kan CIRR-satsen og den maksimale tilbagebetalingsperiode på 12 år, afviklet med intervaller på højst tolv måneder, anvendes på offentligt støttede kreditter til køb af skibe. Sådanne kreditter kan maksimalt dække 80 % af skibenes kontraktværdi. (19) Den danske CIRR-finansieringsordning for eksport af skibe indebærer offentlig støtte til lån, der udgør indtil 80 % af det maksimale finansieringsgrundlag som fastsat af erhvervs- og boligstyrelsen. Den maksimale tilbagebetalingsperiode for det støttede lån er tolv måneder efter leveringen, og lånene afvikles med intervaller på seks måneder. Det maksimale finansieringsgrundlag, der fastsættes af erhvervs- og boligstyrelsen, er aldrig højere end kontraktværdien. Kommissionen konstaterer således, at den danske finansieringsordning for eksport af skibe opfylder de specifikke bestemmelser i den nye sektoraftale. 3 EFT L 206 af 22.7.2002, s. 16. 4
(20) Mens den nye sektoraftale indeholder en række specifikke bestemmelser for eksport af skibe, findes de generelle regler om offentligt støttede eksportkreditter i OECD-arrangementet. (21) OECD-arrangementet indeholder visse kriterier, der skal opfyldes, når en stat yder offentlig støtte til eksportkreditter. Det fastsættes, at der kan ydes offentlig støtte for at opnå CIRR. Den offentlige støtte for at opnå CIRR må ikke omfatte kompensation for risikopræmier eller lignende betalinger 4. Det hedder også i artikel 15 i OECD-arrangementet, at CIRR bør svare til renten for lån til førsteklasses låntagere. I artikel 16 i aftalen hedder det, at bortset fra nogle få undtagelser beregnes CIRR, der er relevant for lån med en løbetid på over 8,5 år, ved at tilføje 100 basispoint til afkastet af 7-årige statsobligationer. (22) I henhold til den danske CIRR-skibsfinansieringsordning giver den danske stat skibskreditfonden mulighed for at opnå lån til statens indlånsrente. Herefter udlåner fonden pengene til rederen til en rentesats svarende til den senest offentliggjorte CIRR plus en risikopræmie. (23) Den danske CIRR-skibsfinansieringsordning er en form for støtte via rentesatserne. (24) Et af de mest anvendte systemer for rentesatsstøtte i forbindelse med eksport af kapitalgoder er det såkaldte Interest Make-Up system (herefter IMU-systemet ). Et IMU-system er en metode, hvorved en stat eller en speciel institution (herefter institutionen ), der handler på dens vegne, kompenserer de finansierende banker, der yder fastforrentet eksportfinansiering til CIRR, men som finansierer låneomkostningerne til en variable sats. Over en årrække (f.eks. 12 år) vil der være en betydelig variation i den variable sats. I de perioder, hvor den variable sats ligger over den CIRR, som banken har tilbudt køberen, henter banken forskellen hos staten (eller institutionen). I de perioder, hvor den variable sats er mindre end den CIRR, som banken har tilbudt køberen, skal banken aflevere forskellen til staten (eller institutionen). (25) I et IMU-system, modtager den finansierende bank et aftalt afkast, baseret på de variable låneomkostninger tillagt en aftalt margen (herefter den aftalte margen ). Formålet med denne betaling, i form af en aftalt margen, er at kompensere bankerne for de ekstraudgifter, de får i forbindelse med deres rolle som mellemmænd mellem staten og køberne ved formidling af CIRR-finansiering. (26) Ideelt set skulle disse betalinger kun dække disse ekstraudgifter (dvs. administrationsomkostningerne plus en række andre omkostninger som følge af den forsinkelse, hvormed staten kompenserer bankerne for forskellen mellem variable satser og CIRR). Hvis statens betalinger i henhold til den aftalte margen er højere end disse ekstraudgifter, så kan det ikke udelukkes, at bankens ekstraindtjening bliver brugt til at erstatte eller kompensere (helt eller delvis) den risikopræmie der pålægges køberen. 4 2001/76/EF, bilag, artikel 14c. 5
(27) Rentesatsstøtte-systemet, der er genstand for nærværende undersøgelse, er ikke et IMU-system. Efter Kommissionens opfattelse kan den danske CIRRskibsfinansieringsordning for eksport af skibe imidlertid anses for at svare til et IMU-system, hvor den aftalte margen, der betales af staten, svarer til eller (normalt) er lavere end 100 basispoint. Kommissionen er nået til denne konklusion ved at tage hensyn til, at skibskreditfonden opnår lån fra den danske stat, for hvilke den betaler en rentesats svarende til satsen for statsobligationer med tilsvarende løbetid, og at skibskreditfonden udlåner disse penge til rederne til en sats, der svarer til CIRR plus køberens kreditrisikopræmie. (28) Størrelsen af den aftalte margen i den danske CIRR-skibsfinansieringsordning giver efter Kommissionens opfattelse mulighed for at konkludere, at den danske stat ikke subsidierer de støttemodtagende rederes kreditrisikopræmie gennem denne ordning. Der er derfor muligt at konkludere, at Skibskreditfonden, på baggrund af købers kreditrisiko og fondens omkostninger, på forretningsmæssige vilkår, vil beslutte den margen der bliver pålagt, oveni CIRR for hvert enkelt CIRR lån. (29) OECD-arrangementet indeholder en række regler om, hvordan den gældende CIRR fastsættes. Det hedder i artikel 17a), at Den rentesats, der gælder for en transaktion, fastsættes for en periode på højst 120 dage. Hvis betingelserne for den offentlige finansieringsstøtte er fastsat før kontraktdatoen, forhøjes CIRR med 20 basispoint. (30) I den danske CIRR-finansieringsordning for eksport af skibe er den faste finansieringssats, der tilbydes en reder, den gældende CIRR på datoen for undertegnelsen af låneaftalen mellem skibskreditfonden og staten. Denne dato vil altid være senere end kontraktdatoen. Den danske ordning er således i overensstemmelse med OECD-arrangementets regler om fastsættelse af den gældende CIRR. (31) Kommissionen konkluderer, at den anmeldte ordning ser ud til at være i overensstemmelse med OECD s ovennævnte nye sektoraftale og således i overensstemmelse med OECD-arrangementet. Samtidig med at Kommissionen når til denne konklusion, bemærker den, at den danske stat ikke subsidierer redernes kreditrisiko med ordningen, at reglerne om gyldigheden af et CIRRtilbud er i overensstemmelse med de generelle regler i OECD-arrangementet, og at det støttede lån fastsættes som anført i de specifikke regler i den nye sektoraftale. 2. Økonomisk fordel for skibskreditfonden (32) I forbindelse med vurderingen af, hvorvidt den danske CIRRfinansieringsordning for eksport af skibe eventuelt udgør statsstøtte til skibskreditfonden, har Kommissionen hovedsagelig taget hensyn til, om betalingerne fra skibskreditfonden til staten svarer til eller er højere end markedsværdien af en eventuel økonomisk fordel, som staten giver skibskreditfonden. 6
(33) I en typisk transaktion under ordningen får skibskreditfonden et lån fra den danske stat til rentesatsen for danske statsobligationer og tilbyder derefter et sådant lån til rederen til en sats svarende til CIRR (plus rederens kreditrisiko). Eftersom de CIRR, der gælder for langfristede lån, beregnes ved at tilføje 100 basispoint til satsen for de 7-årige statsobligationer, beholder skibskreditfonden ved hver transaktion en margen svarende til eller (normalt) lavere end 100 basispoint. (34) Til gengæld for eneretten til at administrere ordningen og for låneaftalen foretager skibskreditfonden samtidig en række betalinger til den danske stat. Forholdet mellem disse betalinger og skibskreditfondens maksimale trækningsret i henhold til lånerammen er illustreret i punkt 8 ovenfor. (35) Kommissionen har sammenlignet den ekstraindtjening, som skibskreditfonden opnår, når den yder CIRR-finansieringslån, med de betalinger, som skibskreditfonden foretager til staten. Skibskreditfondens ekstraindtjening (før fradrag af administrationsomkostninger) svarer til nettonutidsværdien af en ekstra margen på 100 basispoint på et 12-årigt serielån og med en hovedstol svarende til skibskreditfondens maksimale trækningsret. Der er foretaget en sådan sammenligning for hver enkelt af de kombinationer af maksimale trækningsrettigheder og betalinger, der er illustreret i punkt 8. (36) Kommissionen konkluderer, at når der er taget hensyn til et rimeligt niveau for administrationsomkostninger i forbindelse med ordningen, svarer de betalinger, som skibskreditfonden foretager til staten, til den ekstraindtjening, den får i forbindelse med administrationen af ordningen. (37) Kommissionen har også overvejet den mulighed, at eftersom en reder, der køber eller foretager ombygning af et skib på et dansk værft, kun vil kunne få fordel af CIRR-finansiering, hvis vedkommende indgår finansieringsaftalen med skibskreditfonden, giver eneretten til at administrere ordningen skibskreditfonden mulighed for at øge sin markedsandel. Kommissionen har konkluderet, at dette ikke er relevant i denne sag, idet skibskreditfonden allerede er til stede (lige siden oprettelsen i 1961) og stort set formidler al slutfinansiering i forbindelse med køb af skibe bygget på danske værfter. (38) Kommissionen konkluderer derfor, at den danske CIRR-finansieringsordning for eksport af skibe ikke udgør statsstøtte til skibskreditfonden. 7
BESLUTNING Kommissionen har derfor besluttet: at anse ovennævnte danske rentesatsstøtte-system for offentligt støttede skibskreditter for at være foreneligt med EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra c), og at godkende, at det anvendes indtil den 31. december 2006. Hvis dette brev indeholder fortrolige oplysninger, som ikke må afsløres over for tredjemand, bedes De senest femten arbejdsdage fra modtagelsen sende Kommissionen en begrundet anmodning om fortrolig behandling. Modtager Kommissionen ikke en sådan anmodning inden for den fastsatte frist, vil den gå ud fra, at De er indforstået med, at hele brevet meddeles til tredjemand og offentliggøres på det autentiske sprog på internetadressen http://europa.eu.int/comm/secretariat_general/sgb/state_aids/. Anmodningen sendes anbefalet eller med telefax til: Europa-Kommissionen Generaldirektoratet for Konkurrence Registreringskontoret for statsstøtte B-1049 Bruxelles Fax nr. 32.2.296.12.42. Med venlig hilsen På Kommissionens vegne Mario Monti Medlem af Kommissionen 8