AfgrødeNyt NR. 21-31. august 2016 INDHOLD Aktuelt i marken Pas på afdrift og fordampning af Boxer m.fl. Vækstregulering og svampebekæmpelse i vinterraps om efteråret Etablering af vintersæd Gødskning af vintersæd om efteråret Tilskud til naturpleje husk fristen for pleje af arealerne Vigtige datoer Aktuelt i marken Så er langt det meste korn heldigvis høstet, og de fleste efterafgrøder og det meste raps er sået. I den kommende uge vil nogle begynde at så den første vintersæd, men husk nu at marker med meget græsukrudt ikke er egnede til tidlig såning. Som en tommelfingerregel halveres bestanden af græsukrudt for hver 14 dage såtidspunktet udsættes. Prognosen for jordtemperaturen lyder på, at jordtemperaturen i vores område vil ligge på 16-17 C så langt øjet rækker, hvilket i øjeblikket er til 7. september. Vi har før skrevet, at vi ikke anbefaler, at så vinterrug før jordtemperaturen er under 15 C. Det samme skriver Syngenta om såning af hybrid-vinterbyg. Det betyder, at hvis du skal ud og så vinterbyg eller rug tidligt, så bør du være ekstra opmærksom på at holde udsædsmængden nede. Det kan også være en god idé at trække såningen til en uge ind i september. Når du sår f.eks. hybrid vinterbyg og vinterrug, hvor udsædsmængden er meget lav, så er det vigtigt, at såteknikken er i orden. Jo mindre udsædsmængde, jo vigtigere er det at få kernerne lagt i den rigtige dybde og jævnt fordelt. En klumpet fordeling vil koste udbytte, så sæt farten ned, så såmaskinen kan udføre et mere præcist stykke arbejde. Hvis du vil så hvede tidligt, så vælg Creator eller Mariboss, der begge er meget velegnede til tidlig såning. Benchmark, Elixer, Hereford, Jensen, KWS Cleveland, Nuffield, Ohio, Sheriff og Torp er også egnede, mens KWS Dacanto, KWS Lili, KWS Nils, Nakskov, Pistoria og Substance egner sig dårligt til tidlig såning. I de nysåede vinterrapsmarker skal du fortsat være opmærksom på gnav. Udover snegle og jordlopper ser vi nu også i nogle marker gnav af kålmøllets larve. Hullerne er let uregelmæssige og kan have overhuden siddende tilbage. På undersiden af bladet kan findes en grøn larve, der til en start er få mm, men som bliver op til ca. 1 cm lige
inden, den forpupper sig (Se foto på forsiden). Skal kålmøllets larve bekæmpes, er det vigtigt, at den rammes af sprøjtevæsken. Ved en eventuel bekæmpelse bør der derfor anvendes rigeligt med vand og køres langsomt eller alternativt anvendes luftassisteret teknik. Vi ser allerede nu bladlus på spildkornet i rapsmarkerne. Som sidste år tilbyder vi igen Lusetjek, hvor vi holder øje med din vintersæd. Se mere i dette nummer af AfgrødeNyt. Vi forventer, at rigtig mange, der får tilskud til Pleje af græs- og naturarealer, vil få kontrolbesøg i år. Du kan læse mere om emnet i dette nummer af AfgrødeNyt. I forbindelse med de samme ordninger har NaturErhverv netop meldt ud at udbetalingerne bliver yderligere forsinket. NaturErhverv forventer, at de sidste tilskud bliver udbetalt i oktober. Ofte kan det være en fordel at handle foderkorn landmænd imellem. På www.centrovice.dk kan du under planteavl og handel med korn finde en tjekliste og eksempel på aftale om afregning. Pas på afdrift og fordampning af Boxer m.fl. Når du anvender jordvirkende ukrudtsmidler som prosulfocarb (Boxer, Roxy EC, Fidox EC) og pendimethalin (Stomp CS, Activus m.fl.), er det vigtigt, at du forebygger vindafdrift og fordampning. Dette gør du ved at tage følgende forholds regler i prioriteret rækkefølge: Anvend kompakte luftinjektionsdyser (025 og større) eller almindelige luftinjektionsdyser (02 og større) Anvend ved Danfoil-sprøjte et nedsat vandsøjletryk og en større vandmængde Sprøjt ved lav temperatur og høj luftfugtighed, dvs. om aftenen, om natten eller tidligt om morgenen Sprøjt ikke når temperaturen er over 15 C Kør langsomt med lav bom og vandmængde på min. 150 l/ha ved alm. hydraulisk sprøjte Anvend på luftassisterede sprøjter enten kompakte luftinjektionsdyser eller lavdriftdyser Sprøjt på fugtig jord og/eller forud for let nedbør Sprøjt så sent på sæsonen som muligt, men dog rettidigt Vis særlige hensyn, hvis du har frugt- eller grønsagsproducenter i nærheden - udsæt om muligt sprøjtningen til frugten er høstet. Det er af stor vigtighed, at disse retningslinjer følges, så afdrift undgås, ellers kan vi ikke være sikre på at beholde Boxer m.fl. 2
Vækstregulering og svampebekæmpelse i vinterraps om efteråret Generelt anbefaler vi kun vækstregulering af vinterraps i kraftigt udviklede marker, hvor der er risiko for, at planterne strækker sig i efteråret. Hvis rapsen skal vækstreguleres, så er middelvalget afhængigt af, om der eventuelt også skal bekæmpes rodhalsråd (phoma) eller lys bladplet. Efter et år, hvor vi har set rigtig meget lys bladplet, vil det være oplagt at vælge et middel med effekt mod lys bladplet, hvis der skal vækstreguleres. Vækstregulering Vækstreguleringen medfører, at vækstpunktet bliver tættere på jordoverfladen, og dermed er det mindre udsat for frostskade. Evt. vækstregulering er derfor først og fremmest aktuelt i tidligt såede marker og i andre marker med meget kraftig vækst. Foruden tidlig såning kan mildt vejr, god næringsstofforsyning, god etablering og højt plantetal give en kraftig vækst. Der er også stor forskel sorterne i mellem i forhold til, hvor tilbøjelige de er til at strække sig. Der er i de fleste landsforsøg de senere år ikke opnået sikre merudbytter for vækstregulering, hvilket sikkert skyldes relativ milde vintre. Rodhalsråd De hvide bladpletter med sorte frugtlegemer ved angreb af rodhalsråd er lette at kende, og de kan ikke forveksles med andre svampesygdomme. I forsøg har der ikke været særlig god sammenhæng mellem bladangreb og angreb på rodhalsen. En målrettet bekæmpelse af rodhalsråd (Phoma) anbefales kun ved kraftige angreb (bladpletter på næsten alle blade). Bladangreb tillægges ikke udbyttemæssig betydning, men angrebet kan brede sig fra bladene via bladnerverne til rodhalsen med nødmodne eller væltede planter næste forår og sommer som resultat. Rodhalsråd kan ikke bekæmpes effektivt om foråret. Svampen trives bedst i et fugtigt og mildt efterår. Under kølige betingelser vokser svampen så langsomt, at bladene visner og falder af, før angrebet når rodhalsen. Bekæmpelse udføres i 4-6 løvbladstadiet med 0,25 kg Cantus, 0,6 l Folicur Xpert, 0,75-0,85 l Orius eller 0,5 l Prosaro pr. ha. Folicur EW 250 har også effekt, men der må kun anvendes 0,5 l pr. ha af dette middel, hvilket ved mere udbredte angreb er i underkanten. I kraftigt udviklede marker foretrækkes Orius for samtidig at få vækstregulerende effekt. Der er forskel på de dyrkede sorters modtagelighed over for rodhalsråd, men desværre er der ikke tilstrækkelig viden om alle de dyrkede sorter. Dog ved vi, at langt de fleste af de sorter, der markedsføres i Danmark, har god resistens overfor rodhalsråd i form af det specifikke RLM7 gen. Du kan finde de oplysninger, vi har, i AfgrødeNyt nr. 8. Lys bladplet Angreb af lys bladplet var som bekendt mere udbredt end normalt i 2016. Da der er en vis sammenhæng mellem angreb i rapsen om sommeren og angreb det følgende efterår i den nye vinterraps, bør du være ekstra opmærksom i dette efterår. I England er lys bladplet den mest betydende svamp i vinterraps, og i de fleste år ses relativt kraftige angreb. Der udføres i England typisk en bekæmpelse i efteråret og 1-2 behandlinger i foråret. Ved tidlige angreb virker efterårsbekæmpelse bedst, selv om symptomer kan være svære at se i efteråret. I England ses angreb af lys bladplet typisk først ultimo november til primo december. Ønskes effekt mod lys bladplet vælges midler med effekt mod denne - se tabellen. En målrettet bekæmpelse om efteråret i Danmark anbefales dog kun ved synlige angreb, da smittetrykket af lys bladplet er væsentlig lavere i Danmark end i England. 3
Middelvalg Middel Normaldosis, l/kg pr. ha Anbe-falet dosis l/kg pr. ha Kr. pr. ha ved anbe-falet dosis, inkl. afgift, ekskl. moms Godkendt til om efteråret* Caryx 1,4 0,4-0,5 128-160 Vækstregulering i 3-10 løvbladstadiet (st. 13-20) Virker mod Vækstregulering (sideeffekt rodhalsråd og lys bladplet) Maks. antal behandlinger pr. vækstsæson Hvis der behandles efterår, må der maksimalt anvendes 0,7 l/ha efterår og 0,7 l/ha forår Juventus 1,0 0,35-0,4 ** 107-122 Vækst-reguleringi 5-9 løvbladstadiet (st. 15-19) Vækstregulering, rodhalsråd, lys bladplet 2 Folicur Xpert 1,0 0,6-0,78*** 186-242 Rodhalsråd i 4-10 løvbladstadiet (st. 14-20) Orius 1,25 0,5-0,6** 86-103 Rodhalsråd i 4-10 løvbladstadiet (st. 14-20) Folicur EW 250 0,5 0,4-0,5**** Forventes som 0,5-0,6 l Orius Rodhalsråd, lys bladplet i 4-10 løvbladstadiet (st. 14-20) Rodhalsråd, lys bladplet, vækstregulering Rodhalsråd, lys bladplet, vækstregulering Rodhalsråd, lys bladplet, vækstregulering 2 (maks. 0,78 l/ ha efterår og maks. 1,1 l/ha/sæson, hvis der startes efterår og mindst 14 dage mellem to behandlinger) 1, efterår eller forår. Maks. 0,875 efterår Maks. 0,5 l og maks. 1 gang efterår. Maks. 0,7 l/ha/år, hvis der behandles efterår Cantus 0,5 0,25 200 Rodhalsråd Rodhalsråd Ingen restriktioner Prosaro 1,0 0,5 174 Rodhalsråd i 4-10 løvbladstadiet (st. 14-20) Rodhalsråd, lys bladplet, (sideeffekt vækstregulering) Maks. 1 behandling i efteråret. Maks. 2 behandlinger pr. sæson. Hvis behandlet i efteråret: anvend højst 1,4 l/ha fordelt på efterår og forår * Bedst effekt af vækstregulering ved tidlig anvendelse. ** Dosis hæves ved udbredte angreb af rodhalsråd. Dosis af Juventus hæves også lidt ved lys bladplet. *** Angivne dosis har både vækstregulerende effekt og effekt på rodhalsråd og lys bladplet. **** Ved udbredte angreb af rodhalsråd er maks. dosis på 0,5 l for lav. 4
Vækstregulering: Kun Juventus og Caryx er godkendt til vækstregulering. Orius, Folicur EW 250 og Folicur Xpert er godkendt mod rodhalsråd, men har også en vækstregulerende effekt. Indholdet i 1,0 l Folicur Xpert svarer til 0,8 l Orius + 0,32 l Proline, hvor kun Orius har en vækstregulerende effekt. Prisen for vækstregulering bliver derfor højere med Folicur Xpert. I Tyskland vurderes de angivne doser af Orius og Juventus i tabellen at være jævnbyrdige både mht. vækstregulerende effekt og effekt på rodhalsråd. 0,7 l Caryx indeholder 0,25 l Juventus (metconazol) og vækstreguleringsmidlet mepiquatchlorid. Den anbefalede dosis på 0,4-0,5 l Caryx indeholder kun 0,13-0,17 l Juventus. Firmaet oplyser dog, at der opnås bedre effekt end forventet, fordi formuleringen af metconazol er bedre i Caryx end i Juventus. Ved meget rodhalsråd anbefales det dog at iblande et af de øvrige midler med effekt eller vælge en anden løsning. Sammenligning af 0,7 l Caryx og 0,95 l Orius i tyske forsøg har vist den bedste vækstregulering med Caryx. Tyske forsøg har vist bedre vækstregulering ved tildeling i 4-5 løvbladstadiet end i 6-7 løvbladstadiet. Ved tidlig anvendelse kan derfor også anvendes lavere doser end ved sen anvendelse. I Tyskland anbefales i særligt kraftige marker to behandlinger om efteråret, men dette vurderes ikke aktuelt i særlig mange marker i Danmark. Rodhalsråd: Cantus og Prosaro har lidt bedre effekt mod rodhalsråd end de øvrige midler, men har til gengæld ingen hhv. kun mindre vækstregulerende effekt. Indholdet i 1,0 l Prosaro svarer til 0,625 l Orius + 0,5 l Proline, hvor Prolinedelen ikke har vækstregulerende effekt. Lys bladplet: Alle de nævnte midler i tabellen bortset fra Cantus og Caryx har relativ god effekt på lys bladplet. 0,4-0,5 l Caryx pr. ha har pga. det lave indhold af Juventus kun en sideeffekt mod lys bladplet. Triazolregler Folicur Xpert, Orius, Folicur EW 250 og Prosaro er omfattet af triazolreglerne. Vær opmærksom på, at hvis behandling sker i efteråret, må der hele sæsonen kun bruges 175 gram tebuconazol pr. ha mod 250 gram, hvis der først startes om foråret. LUSETJEK 2016 Hvis du tilmelder dig Lusetjek, foretager Centrovices planteavlskonsulenter et ugentligt tilsyn i hverdage i perioden ultimo september til 10. november. Bekæmpelse af bladlus skal nemlig udføres på det rigtige tidspunkt for at have den ønskede effekt, og at tjekke marken for bladlus er den mest effektive måde at time sprøjtningen korrekt på. Ved et Lusetjek tjekker vi dine marker, der hvor der er størst risiko for at finde lus, dvs. langs hegn i lavninger og hvor der er gode læforhold for lusene. Efter hvert besøg sender vi dig en SMS eller mail med den strategi, vi anbefaler. Vurderer konsulenter, at der er behov for det, vil du desuden blive kontaktet pr. telefon. Uanset tilmelding til dette tjek opfordres du selv til løbende at tilse dine marker for lus i efteråret. Hvad koster overvågningsbesøgene? Prisen er kun 75 kr. pr. ha vintersæd. Der betales for mindst 25 ha. Tilmeld dig nu Tilmeld dig hurtigst muligt til din planteavlsrådgiver. Overvågningsbesøgene sker løbende. Konsulenten fastlægger selv ruten og varigheden afhænger af det aktuelle behov i vintersæden. 5
Etablering af vintersæd En god etablering af vintersæden lægger grunden for et godt udbytte. Derfor kræver etableringen, at man har fokus på, at såbedet og såteknikken er i orden. Kør ikke hurtigere end såmaskinen kan holde en ens sådybde. Såmaskiner med relativt lavt skærtryk har svært ved at holde en ens sådybde ved hastigheder over 8-9 km pr. time. Maskiner med højt skærtryk kan bedre arbejde ved hastigheder på over 10 km i timen. Husk løbende at tjekke, at der udsås den ønskede mængde, samt at sådybden er korrekt. Navnlig når man skifter til andre jordtyper, kan sådybden ændre sig. På stærkt lerede eller knoldede pletter, eller hvor der er risiko for kraftige angreb af snegle, kan det være nødvendigt at øge udsædsmængden til det dobbelte eller så arealet to gange. En ekstra såbedsharvning er også meget gavnlig mod snegleangreb. For al vintersæd gælder det, at udsæden skal dækkes godt af jord, så der ikke er en åben vej for sneglene. Husk at være kritisk i forhold til såbedets karakter, når du vurderer den forventede markspiring. Vi oplever oftere steder, hvor der er regnet med en for høj markspringsprocent end for lav. Vejledende plantetal De anbefalede mængder finder du i tabellen herunder. Samme tabel finder du på vores hjemmeside under landbrug/planteavlsrådgivning/ værktøjer. Her kan du også se en tabel, hvor du direkte kan finde udsædsmængden i kg pr. ha ved forskellige TKV og plantetal. Retningsgivende plantetal pr. m 2 Sådato 1/9-6/9 7/9-12/9 13/9-18/9 19/9-24/9 25/9-30/9 31/9-5/10 6/10-11/10 12/10-15/10 Hvede 200 240 280 320 360 400 420 440 Vinterbyg* - 220 240 280 340 - - - V.byg hybr 130 140 150 - - - - - Vinterrug 180 200 220 240 260 280 300 - V.rug, hybr 150 160 180 190 200 (200) (200) - Triticale 180 220 240 280 320 360 - - * For 6-radet vinterbyg sænkes plantetallet med 40 planter pr. m 2 i forhold til det angivne. Beregning af udsædsmængde Ønsket plantetal x TKV ---------------------------------- = Udsæd (kg pr. ha.) % forventet markspiring Markspiringsprocent Såbed September Oktober Godt 90 % 85 % Middel 80 % 75 % Dårligt 60 % 50 % 6
Vinterhvede Vinterhvede skal sås i 3-4 cm dybde. Den korrekte sådybde har stor betydning for udbyttet, og i ældre forsøg har det kostet 3,8 hkg pr. ha at så i 6 cm dybde frem for i 4 cm. I nyere landsforsøg er der dog lidt mindre forskel på udbyttet ved de to sådybder, men stadig 1,8 hkg i forskel i gennemsnit. I samme forsøgsserie har der i et enkelt forsøg været et udbyttetab på 5,1 hkg pr. ha. En for øverlig såning vil medføre at vækstpunktet vil være mere udsat for barfrost i løbet af vinteren, hvilket kan medføre øget risiko for udvintring. Vi anbefaler generelt at så vinterhvede mellem d. 10. og 20. september, men den kan sås i hele perioden fra d. 1. september til d. 15. oktober. Tidlig såning giver generelt det største, men også det mest usikre udbytte. I flerårshvede på den lettere jord kan det være relevant at bruge Latitudebejdset udsæd mod goldfodssyge ved såning før 20. september. Har du kold og stiv jord, har du de bedste chancer for at opnå en fordel af tidlig såning. Start såningen af hvede, hvor der er 1. års hvede, og hvor der bliver sået direkte. Nyere forsøg bekræfter, at for hver uge sådatoen bliver fremrykket, stiger vintersædens kvælstofoptagelse i efteråret med 5-7 kg N pr. ha, og udvaskningen reduceres tilsvarende. Således må det forventes, at vinterhvede, sået første uge af september, inden vinteren vil havde optaget ca. 20 kg N mere, end tilsvarende sået til normaltid 20. september. Igen i år kan vinterhvede sået senest 7. september konverteres til lovpligtige efterafgrøder. Forholdet er 4: 1. Dvs. at der skal sås 4 ha vinterhvede (eller anden vintersæd) senest 7. september for at erstatte 1 ha efterafgrøde. Tidligt sået vintersæd kan dog ikke anvendes til at opfylde forpligtelsen til MFO. Det anbefalede plantetal i vinterhvede afhænger af sådatoen og ligger på omkring 200 planter pr. m 2 ved såning omkring 1. september stigende til 400 planter ved såning omkring 1. oktober, altså stiger plantetallet med omkring 6 planter pr. dag efter 1. september. Ved tidlig såning er der en betydelig risiko for, at plantebestanden bliver for tæt, og planterne presser hinanden opad, hvilket øger risikoen for udvintring, sneskimmel og lejesæd i afgrøden det følgende år. En tidlig sået plantebestand af passende tæthed fremmer derimod buskningen og udviklingen af en krybende vækst, hvilket resulterer i stærke planter, som har optimale forudsætninger for at klare sig gennem vinteren. Det er derfor vigtigt at vælge den rette og lave udsædsmængde ved tidlig såning. Derfor skal man ved gode forhold ikke være bange for, at udsædsmængden i nogle tilfælde vil være på 100 kg pr. ha eller endda mindre. Vinterbyg Vi anbefaler at så konventionel vinterbyg mellem d. 15. og 20. september. Generelt kan den sås fra d. 7. september til udgangen af september. Husk at holde øje med bladlus vinterbyg bliver hårdere skadet af havrerødsot end hvede. Sådybden for konventionel vinterbyg bør være ca. 3-4 cm. Hybrid vinterbyg bør pga. den dyre udsæd sås i første uge af september, men hvis jordtemperaturen er over 15 C, bør såningen ifølge Syngenta udsættes til anden uge af september. For at sikre optimal buskning bør hybrid vinterbyg sås i ca. 3 cm s dybde. Vinterrug Vinterrug kan sås fra 1. september til 11. oktober, men husk at vi generelt anbefaler, at jordtemperaturen er under 15 C. Ellers risikerer du for kraftige planter med lejesæd, knækkefodsyge og sneskimmel. Er det hybridrug, der skal sås, anbefaler vi at så fra 1. 15. september pga. den dyrere udsæd. Tommelfingerreglen siger, at der skal sigtes mod 150 planter pr. m 2 1. september for hver dag der sås senere tillægges 2 planter pr. m 2. Hybridrug sælges i sække med 12 units af hver 1.000.000 frø. Vægten står på posen. Dvs. at hvis der sås i et godt såbed 1. september, hvor vi regner med 150 planter pr. m 2 og 90 % fremspiring, så skal der sås 1,7 unit pr. ha. Såning 15. september med 180 planter pr. m 2 og 90 % fremspiring giver 2 units pr. ha. Ved en TKV på 35 vil 1,7 unit svarer til 60 kg udsæd pr. ha. Vær opmærksom på, at antal kerner i én unit kan være beregnet som spiredygtige kerner. I så fald er der taget højde for laboratoriespiringen og lagt flere kerner i sækken. Det betyder, at man bør kunne forvente en fremspiring, der er 2-5 % større. Pas på ikke at så rugen for dybt, så busker den sig ikke lige så godt. Optimal sådybde er 2 cm, men kernerne skal selvfølgelig lægges i fugtig jord. Triticale Triticale kan sås i hele september. Sådybden bør være ca. 3-4 cm. 7
Gødskning af vintersæd om efteråret Selvom gødningskvoterne er hævet til det økonomisk optimale fra sæson 2016/17, så anbefaler vi stadig ikke en generel gødskning af vintersæd om efteråret. Vores anbefaling er stadig, at det kun er specielt sultne marker eller marker med stor risiko for manganmangel, der skal have lidt gødning. Jo tidligere såning, jo mindre behov for kvælstofgødning. På jorder med stor risiko for manganmangel og især for vinterbyg, kan dette forebygges ved placering af 10-15 kg kvælstof pr. ha i svovlsur ammoniak eller evt. NS 26-14 ved såning. Der er også gode erfaringer med at iblande dette i udsæden. Det er også en mulighed at tildele gødningen efter fremspiring. Selv ved lave fosfortal er der ikke opnået sikre merudbytter for placering af fosfor om efteråret i forhold til bredspredning om foråret. Vi anbefaler derfor kun placering af diammoniumfosfat NP18-20-0 om efteråret, hvis der er mistanke om kraftig fosformangel. NP 18-20-0 forebygger også manganmangel. På let sandjord med lave kaliumtal kan tildeling af ca. 40 kg kalium pr. ha være aktuelt. Tilskud til naturpleje - husk fristen for pleje af arealerne Husk, at arealer i den 5-årige plejegræsordning Pleje af græs- og naturarealer, med forpligtigelse til afgræsning, skal være plejet den 31. august for de tilsagn, der er indgået frem til 2014 og 15. september for tilsagn indgået i 2015. Mange arealer er udtaget til kontrol Hvis man har et tilsagn til pleje af græs- og naturareal, er der stor sandsynlighed for at blive udtaget til kontrol. Det skyldes, at der gennem de sidste år er konstateret mange fejl på netop plejegræsordningen. Mange fejl et år medfører mere kontrol året efter. I 2016 forventes det, at 15 % af alle tilsagn får kontrol. Tips til at undgå fejl Husk at delarealer kontrolleres ned til 100 m². 45 % af alle overtrædelser i 2014 var på delarealer under 500 m². Tag de arealer ud af ansøgningen, som ikke kan græsses (f.eks. tæt krat, områder uden plantedække og arealer med tæt gammel rørskov). Søg en dispensation, når der opstår særlige eller uforudsete ting på arealet. Vær opmærksom på delarealer med vegetation, som kun nødigt græsses af dyrene og lav evt. styret foldgræsning for at sikre den fornødne afgræsning af hele arealet. Overvej om der til næste år skal vælges kontrol efter fast græsningstryk, hvis det passer bedre på arealet end synlig afgræsning. Forpligtigelser ved afgræsning kontrol efter tæt lavt plantedække eller synligt afgræsset Arealer i den 5-årige plejegræsordning med forpligtelse til afgræsning eller slæt skal i deres helhed fremstå plejet den 31. august for tilsagn fra før 2015 og 15. september for tilsagn fra 2015. Betingelserne for synlig afgræsning (nyt begreb indført i 2015) er de samme som ved kontrol efter tæt, lavt plantedække, men forpligtigelserne skal her bare først være opfyldt den 15. september. Betingelserne i tilsagnet afhænger af, om der også er søgt grundbetaling til arealet dvs. at det er landbrugsarealer eller om arealerne ikke modtager grundbetaling dvs. er naturarealer. For arealer, der også modtager grundbetaling For arealer med forpligtelse til afgræsning, skal arealerne hvert år i tilsagnsperioden i deres helhed fremstå som tydeligt afgræssede med lavt plantedække den 31. august/15. september. Det betyder, at mindst 50 % af plantedækket skal være under 40 cm højt ved skæringsdatoen. For arealer der ikke modtager grundbetaling (naturarealer) På arealer uden grundbetaling med forpligtigelse til afgræsning, skal arealerne også hvert år i tilsagnsperioden i deres helhed fremstå som tydeligt afgræssede med tæt, lavt plantedække. Ved kontrol bliver det vurderet, om mindst 50 % af plantedækket er tydeligt afbidt den 31. august/15. september. Her er altså ikke noget krav om at 50 % af plantedækket skal være under 40 cm. 8
På arealer med lyng skal mindst 50 % af planterne mellem lyngen være tydeligt afbidt. Bemærk, at denne undtagelse kun gælder lyng og ikke f.eks. revling eller andre dværgbuske. For alle arealer med tilsagn vær opmærksom på delområder på 100 m 2 Områder på op til 100 m 2 godkendes, selv om de ikke er afgræsset, hvis marken i sin helhed er afgræsset og fremstår med tæt, lavt plantedække. En stor del af de fejl, der konstateres i kontrollerne, skyldes at delområder på under 500 m 2 ikke er tilstrækkeligt plejet, så vær derfor særligt opmærksom på, om alle delområderne er plejet. F.eks. tæller det også som en fejl, hvis hegnslinjen står for langt inde på marken i forhold til tilsagnsarealet. Dette kan hurtigt give en fejlmargin på over 100 m 2. Ved tvivl Hvis man er i tvivl om, hvorvidt afgræsningen i sig selv kan godkendes, er det tilladt at supplere afgræsningen med slæt, der også skal foretages inden den 31. august/15. september. Ved forpligtigelse til afgræsning, kan slæt indgå som en naturlig del af driften. Forpligtigelser ved slæt På marker med forpligtigelse til slæt, skal der være taget mindst ét slæt i perioden 21. juni - 31. august/15. september. På det tidspunkt, skal vegetationen være mindre end 40 cm høj. Hvis mere end 50 % af plantedækket er over 40 cm højt, er arealet ikke berettiget til tilskud. Kontrol af antal storkreaturer På arealer med kontrol efter fast græsningstryk skal der mindst gå det fastsatte antal dyr på arealet i juni, juli og august. Efter den 31. august må tilsagnsarealer med kontrol efter fast græsningstryk igen samhegnes med andre arealer. Mulighed for dispensation Hvis det ikke er muligt at opfylde forpligtigelserne i et plejegræstilsagn inden den 31. august/15. september, er det muligt at søge om dispensation. Det samme gælder, hvis der er behov for at tilskudsfodre dyrene i vinterperioden. NaturErhverv (NAER) foretager en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Der skal foreligge en særlig begrundelse, før der bliver givet dispensation. At man ikke længere har rådighed over dyr til afgræsning, bliver ifølge NAER ikke accepteret som en begrundelse for dispensation. Normalt giver NAER ikke dispensation til manglende overholdelse af de grundlæggende forpligtigelser som afgræsning og slæt. Kun i helt særlige og velbegrundede tilfælde (hvis det f.eks. er store nedbørsmængder, der er årsag til, at fristen for overholdelse af forpligtigelserne ønskes udsat), kan der være mulighed for fristforlængelse, uden at årets tilskud bortfalder. Det beror på en individuel vurdering. På arealer, der også modtager Grundbetaling, er fristen for overholdelse af aktivitetskravene fortsat den 15. september. Disse krav kan der ikke gives dispensation for at overholde. Ved meddelelse til NaturErhvervstyrelsen Hvis man selv meddeler NAER, at forpligtigelserne i tilsagnsbetingelserne ikke kan overholdes i det pågældende år, sker der følgende: Hvis man søger og får dispensation for ikke at opfylde forpligtigelserne i tilsagnet, vil årets tilskud normalt bortfalde, og tilsagnet fortsætter som hidtil. Sørg for at søge dispensation inden fristen for forpligtigelserne er overskredet. Hvis NAER vurderer, at dispensationen har mindre betydning i forhold til forpligtelsen, kan årets tilskud udbetales. Hvis ikke der søges om dispensation inden denne dato, bør man alligevel søge senere. Det vil så bero på en individuel vurdering i NAER, om dispensationen kan imødekommes. En forudsætning er dog, at der ikke er meddelt kontrol på tilsagnsarealet. Hvis de grundlæggende plejeforpligtigelser om afgræsning eller slæt ikke er overholdt pr. 31.augus/15. september, medfører det bortfald af tilsagnet med krav om tilbagebetaling af hidtil udbetalt tilskud. Hvis ansøger selv har oplyst om forholdet, medfører det ikke sanktioner oven i tilbagebetalingskravet. Tilsagn fra før 2007 I gamle tilsagn, indgået før 2007 (10 og 20 årige tilsagn), var der andre betingelser for kontrollen. Her var fastsat specielle betingelser for f.eks. maks. antal dyr på arealet og afgræsningens varighed. Derfor følger de gamle tilsagn ikke kontrollen om tæt, lavt plantedække eller synlig afgræsning. Her er det vigtigt at læse, hvilke betingelser der er beskrevet i det pågældende tilsagnsbrev. Nemt at søge dispensation På NaturErhvervstyrelsens hjemmeside www.plejegræs.dk er der en god gennemgang af reglerne. Fra denne side er det også muligt, at søge en dispensation direkte via et skema. Som tidligere er det stadig også muligt at sende en mail til NaturErhvervstyrelsen på e-mail: landbrug@naturerhverv.dk 9
Aktuelle løsninger uge 35-2016 10
11
VIGTIGE DATOER 15. maj 15. september: Arealer med omdriftsgræs skal være så tørre, at de kan slås eller afgræsses. 1. juni-15. september: græs i omdrift og permanente græsarealer skal slås mindst én gang årligt. Slåning kan erstattes af afgræsning. 1. juni-15. september: permanente græsarealer skal være så tørre og have en sådan beskaffenhed, at de kan afgræsses eller udnyttes til slæt. 1. august-15. september: brak skal slås mindst én gang i perioden. 1. august: Forbud mod jordbearbejdning efter høst forud for forårssåede afgrøder. På JB 5 6 og 10-11, samt på alle jordtyper før og efter kartoffeldyrkning, er det ikke tilladt at jordbearbejde i perioden fra høst til 1. november. På JB 7-9 er datoen 1. oktober og på JB 1-4 er det ikke tilladt at jordbearbejde i perioden fra høst til 1. februar. 30. august: frist for at så pligtige efterafgrøder og MFO-efterafgrøder af korsblomstrede arter, honningurt, alm. rug, stauderug og vårbyg. 31. august: sidste frist for at pleje arealer med 5-årige aftaler om Pleje af græs- og naturarealer indgået frem til 2014. 31. august: sidste frist for at indberette videresolgt handelsgødning. 12. september: sidste frist for at indberette pligtige efterafgrøder og deres alternativer. Fristen for indberetning af tidlig sået vintersæd er dog 10. september. Næste nummer af AfgrødeNyt udkommer d. 7. september 2016. Med venlig hilsen Planteavlskontoret 12