NØGLETAL UGE 48 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Eksporten i omdrejninger i 3. kvartal Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom Den forgangne uge har blandt andet gjort os en smule klogere på udviklingen i dansk økonomi i 3. kvartal i år. Danmarks Statistik kom med deres andet bud væksten i 3. kvartal, og med tallene fik vi også et bedre overblik over, hvad der seneste har trukket væksten. Det skal dog understreges, at Danmarks Statistiks tidlige opgørelser af BNP er noget usikre, og vi må vente 3 år endnu før tallene er endelige. Danmarks Statistik vurderer, at væksten i 3. kvartal blev trukket op ad blandt andet mindre import og mere eksport sammenlignet med kvartalet før. Det er først og fremmest positivt at eksporten igen er begyndt at bidrage positivt til væksten herhjemme, efter at have udviklet sig noget trægt i første halvår af 218. Forudsætningerne for øget dansk eksport er grundlæggende set gode i og med, at der er pæne økonomiske vækstrater på vores vigtigste afsætningsmarkeder. Nogle skyer er dog begyndt at trække sig sammen over vækstudsigterne for eksport. Afmatning i de europæiske vækstrater herunder på det vigtige tyske eksportmarked og usikkerheden omkring en yderligere eskalering af handelskonflikten mellem USA og Kina, er nogle af de forhold, der kan gå hen og påvirke de danske eksportudsigter negativt de kommende år. I den forbindelse bliver mødet lørdag mellem Donald Trump og Xi Jinping særdeles interessant. Ender mødet med positive udmeldinger fra begge sider, vil det kunne mindske den store usikkerhed og påvirke de globale markeder positivt. Ender mødet med negative udmeldinger, vil det bidrage til yderligere usikkerhed, og kunne sætte sig i erhvervstilliden og investeringerne rundt omkring i verden. Den kommende uge får vi tirsdag Vismændenes efterårsrapport om dansk økonomi. I den forbindelse offentliggøres også deres prognose for udviklingen i dansk økonomi de kommende år. Derudover får vi fra Danmarks Statistik blandt andet de seneste tal for udviklingen i antallet af konkurser. Sidst på ugen får vi også tal for udviklingen i industriens produktion og omsætning frem til og med oktober. Det skal i denne forbindelse blive interessant at se, og der er indikationer på at den solide fremgang i industrien i 3. kvartal er fortsat ind i 4. kvartal. Nøgletal Væksten i dansk økonomi løftede sig i 3. kvartal Side Ledigheden fortsætter med at falde 3 Detailsalget faldt i oktober mon vi ventede på Black Friday? Mindre optimistisk erhvervsliv i år end sidste år 2 4 5 Pct.,8,6,4,2,4 BNP-vækst, sæsonkorrigeret,2,7 218K1 218K2 218K3
Væksten i dansk økonomi løftede sig i 3. kvartal Danmarks Statistik har fredag offentliggjort det andet bud på væksten i 3. kvartal i år. Det giver en mere præcis indikation for, hvordan dansk økonomi har udviklet sig i 3. kvartal, og samtidig får vi tal for, hvad der har trukket væksten. Fredagens tal viser ligesom BNP-indikatoren, vi fik for et par uger siden at udviklingen i 3. kvartal blev i et lidt højere gear end vi ellers har oplevet i år. Det viser at BNP-væksten i 3. kvartal var,7 pct. Den højere vækst er især trukket af fremgang i eksporten på 1,6 pct. I første halvår af 218 var væksten på et lidt lavere niveau end vi egentlig havde forventet, da året begyndte. Årsagen skal findes i at eksporten har hængt lidt i bremsen, og faktisk trukket BNP-væksten ned. Men de nye tal viser, at vi nu igen har fået fremgang i eksporten. Det er meget positivt. Dansk økonomi kører oftest hurtigere, når vi trækker på begge hovedmotorer eksport og privatforbrug. Vi har dog på det seneste set, at centrale nøgletal fra vores eksportmarkeder har svigtet. Vi kan derfor i horisonten se trusler som Brexit, problemer med Italiens budget og generel nedgang i tysk økonomi, der kan gå ud over eksportvæksten herhjemme. Der var vækst i det private forbrug på,3 pct. i 3. kvartal, hvilket er i den lave ende specielt efter kvartalsvise vækstrater på over ½ pct. i de to første kvartaler af 218. Der er ellers i øjeblikket også gode forudsætninger for fremgang i det private forbrug. Beskæftigelsen er rekordhøj, ledigheden er lav og reallønsvæksten er pæn. På trods af de gode tal for 3. kvartal må vi konstatere, at dansk økonomi ikke ligefrem buldrer afsted i 218. Det minder mere om et år, hvor vækstbremsen er en smule trukket. Det er dog vigtigt at påpege, at det fortsat er meget tidlige BNP-tal fra Danmarks Statistik, der dermed er usikre. Vi har efterhånden set flere eksempler på større revisioner af Nationalregnskabet. Senest for et par uger siden hvor Danmarks Statistik kom med betydelige opjusteringer af væksten de senere år, hvilket tilsammen løftede dansk produktion med 28 mia. kr. Det er derfor nødvendigt at se på andre nøgletal end blot BNP, når temperaturen skal tages på dansk økonomi. Her har udviklingen i beskæftigelsen vist sig at være troværdig, og ser man på den solide beskæftigelsesudvikling i 218, er der fortsat grund til optimisme. Fremgang i væksten i 3. kvartal Pct. 3 BNP-vækst, sæsonkorrigeret 2,5 2 1,5 1,5 -,5-1 -1,5 -,1,1,1 -,2,6,1,6,2,3 -,1 1,7,7,4,5,6,3,2 1,4,2,8 2,5-1,2-1,1,8,4,2,7 / Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Uge 48 november 218 2
Ledigheden fortsætter med at falde Fredag offentliggjorde Danmarks Statistik tal for ledigheden i oktober. Det viste, at bruttoledigheden faldt med 2 fuldtidspersoner til 16.4, når der tages højde for almindelige sæsonudsving. Det er et lidt mindre fald, end vi har set tidligere i år. Ledighedsprocenten er dog fortsat på 3,9 pct. Ikke siden februar 29 har ledigheden været på et så lavt niveau. Alene i løbet af årets første 1 måneder er ledigheden faldet med 6.3 fuldtidspersoner. Over de senere år er beskæftigelsen steget med et meget højt tempo, og tidligere i år satte vi beskæftigelsesrekord herhjemme. Ledigheden er faldet over de senere år, men det har ikke været i samme omfang, som beskæftigelsen er steget. Ved tidligere opsving har vi i større omfang set, at fald i ledigheden har bidraget til fremgangen i beskæftigelsen. Det skal dog også ses i lyset af at ledigheden i øjeblikket er på et lavt niveau. Beskæftigelsesfremgangen er i stedet kommet ved, at arbejdsstyrken er blevet udvidet. Det er bl.a. på grund af en række arbejdsmarkedsreformer, der eksempelvis har øget tilbagetrækningsalderen. Derudover er beskæftigelsesfremgangen kommet ved at virksomheder har tiltrukket arbejdskraft fra udlandet. Vi er dog udfordret ved, at de lande, som Danmark traditionelt tiltrækker udenlandsk arbejdskraft fra, efterhånden også har en meget lav ledighed. Eksempelvis er ledigheden i Tyskland og Polen i dag lavere end i Danmark. Vi frygter derfor, at det fremadrettet bliver mere vanskeligt for danske virksomheder i samme omfang, at kunne tiltrække arbejdskraft fra udlandet. Mindre fald i ledighed i oktober måned 1 fuldtidsledige 5 45 4 35 3 25 2 15 1 5 Bruttoledige, sæsonkorrigeret Lønmodtagerbeskæftigelsen, sæsonkorrigeret (højre akse) 1 lønmodtagere 28 275 27 265 26 255 25 245 24 / Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Uge 48 november 218 3
jan-13 apr-13 jul-13 okt-13 jan-14 apr-14 jul-14 okt-14 jan-15 apr-15 jul-15 okt-15 jan-16 apr-16 jul-16 okt-16 jan-17 apr-17 jul-17 okt-17 jan-18 apr-18 jul-18 okt-18 Detailsalget faldt i oktober - mon vi ventede på Black Friday? Danmarks Statistik offentliggjorde mandag tal for udviklingen i det danske detailsalg frem til og med oktober i år. Mandagens tal viser, at detailsalget faldt med,7 pct. fra september til oktober, når der korrigeres for prisudvikling og den normale effekt af sæson. Faldet i detailsalget i oktober dækker over et lavere tøjsalg, der faldt med 6,5 pct. og et lavere salg af fødevarer og andre dagligvarer, der faldt med,3 pct. Salget af andre forbrugsvarer steg med,1 pct. Det er bestemt ikke utænkeligt, at Black Friday spiller en rolle i relation til det store fald i tøjsalget. Mange har måske set frem til et godt tilbud i fredags og har dermed ventet med at købe den nye trøje til den kom på udsalg. Vores indkøbsmønstrer ændres med Black Fridays indtog i dansk økonomi og vi har endnu ikke mulighed for at tage højde for det ændrede forbrugsmønster via eksempelvis sæsonkorrektion. Vi er derfor nødt til at se detailsalget i oktober, november og december under én hat, hvilket desværre betyder, at vi må væbne os med lidt tålmodighed, før vi kan fælde dom over forbrugsudviklingen. Overordnet har detailsalget været stigende gennem 218. Udviklingen trækkes af solide privatøkonomiske forudsætninger. Beskæftigelsen er steget 66 måneder i streg og er rekordhøjt, vores boliger er steget i værdi, vores lønninger stiger mere end priserne i butikkerne og renterne er fortsat på et meget lavt niveau. Alt det er med til at give luft i de danske husholdningsbudgetter og dermed plads til øget forbrug. Detailomsætningen faldt i oktober Indeks 215 = 1) 15 14 13 12 11 1 99 98 97 96 95 Sæsonkorrigeret mængdeindeks / Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Uge 48 november 218 4
Mindre optimistisk erhvervsliv i år end sidste år Danmarks Statistik offentliggjorde torsdag konjunkturbarometre for dansk erhvervsliv frem til og med november i år. I november faldt optimismen i serviceerhvervene og i detailhandlen, mens vi så let spirende optimisme i industrien og bygge- og anlæg. Konjunkturbarometrene er dog i november i år lavere end samme måned sidste år i industrien, serviceerhvervene samt detailhandlen det er blot i bygge- og anlæg, hvor vi i år ser et højere niveau. Det tegner et generelt billede af, at optimismen i erhvervslivet er forværret en smule i år sammenlignet med sidste år. I industriens konjunkturbarometer var der en lille fremgang i november trukket af bl.a. forbedrede produktionsforventninger. I byggeriet steg optimismen også en lille smule i november. Det fortsætter dermed den tendens, vi har set i løbet af det sidste år, hvor byggeriet har haft spirende optimisme. Optimismen i serviceerhvervene faldt en lille smule i november. Det var især trukket af lavere forventning til omsætningen i fremtiden. Servicesektoren er den helt store jobskaber herhjemme, og i november oplevede 16 pct. af servicevirksomhederne, at de måtte sig nej til ordrer, fordi de har vanskeligt ved at rekruttere arbejdskraft. Lille forværring af optimismen sammenlignet med sidste år 15 Bygge og anlæg Industri Service, højre akse 1 5-5 -1-15 -2-25 2 15 1 5-5 -1 / Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Uge 48 november 218 5
Kontakt Henvendelser angående Dansk Erhvervs NøgletalsNyt kan ske til økonom Kristian Skriver på kso@danskerhverv.dk eller tlf. 3374 633 eller Jonas Meyer på jsm@danskerhverv.dk eller tlf. 3374 6275. / Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Uge 48 november 218 6