Pensum Medicin, 1.-2. semester kandidatdelen af medicinstudiet AAU Formålet med medicin semester er at bibringe den medicinstuderende grundlæggende kliniske færdigheder og viden, så den medicinstuderende vil kunne fungere som læge på et basalt niveau på en bred medicinsk afdeling. På medicinsemester ligger vægten derfor på de almindeligste, hyppigste samt vigtigste tilstande og sygdomme. Ligeledes indgår oplæring i en række praktiske færdigheder, som en læge i forvagtslaget på en medicinsk afdeling hyppigt har brug for. I den kliniske verden sker der en konstant udvikling. Valg af litteratur er op til den enkelte student. Som minimum kan benyttes Basisbog i Medicin og Kirurgi og Basisbog i Diagnostiske Metoder. Til dette kan der komme tillæg af supplerende noter, udleveret af underviserne, hvor disse er udleveret med konkret anmærkning om, at de indgår i pensum. I de senere dele af studiet forventes et niveau svarende til omfanget af Medicinsk Kompendium eller bogen Medicin fra FADL s forlag. 1
Obligatorisk klinikophold, øvelser m.m. Klinikophold Ophold på de kliniske afdelinger er obligatorisk og skal være gennemført og godkendt før eksamen. For hver enkelt afdelingsplacering må fraværet ikke overstige 10 % for godkendelse. Praktiske procedurer En række praktiske procedurer skal læres. Nogle ved et indledende kursus i Færdighedslaboratoriet med efterfølgende praktisk udførelse ude på afdelingerne. Andre færdigheder øves kun ude i afdelingerne, i Skadestuen, almen praksis osv. Der er en række kompetencer der skal opnås i løbet af medicin- og kirurgisemesteret: Akut-procedurer Vurdering af bevidstløs patient (inkl. GCS) Primær vurdering og behandling af shock Primær vurdering og behandling af svær allergi Samling af ilt, sug, masker Hjertestop (basal), inkl.: Ventilation på maske Hjertemassage DC-stød Primær hæmostase ved en traumatisk ekstremitetsblødning Blodprøver og karpunktur Venepunktur, inkl. bloddyrkning Arteriepunktur Kapillær blodprøve (B-glucose-apparat, CRP, Hb) Venflon-anlæggelse Opsætning af væske/blod Operationsrelateret Kirurgisk håndvask Kirurgisk hånddesinfektion Pakke handsker op Steril påklædning Instrumentlære/håndtering Infiltrationsanalgesi Knudeteknik Suturteknik og suturering af hud Luftveje og oesophagus Håndtering af næseblødning Test af lungefunktion Halspodning Gastrisk sonde 2
Kardielt/vaskulært BT-måling, stetoskopisk og palpatorisk EKG-optagelse Basal EKG-tolkning Urinveje Anlæggelse og fjernelse af blærekateter, mænd/kvinder og engangs Urinundersøgelse (stix) Ekstremiteter Gipsning/bandagering (Skadestue) Knæpunktur Sårbehandling, herunder sårskift f.eks. med VAC-svamp Reposition af simpel fraktur (Colles, finger) Undersøgelse af knæled Undersøgelse af ankelled Diverse Fjernelse af fremmedlegeme fra hud og konjunctiva Vurdering af commotio Medicinsk undersøgelsestræning Deltagelse i medicinsk undersøgelsestræning er obligatorisk og skal være godkendt før eksamen. Tilstande og sygdomme, som indgår i pensum I listen herunder er en række medicinske symptomkomplekser/problemstillinger angivet, som indgår i pensum til det medicinske semester. For samtlige gælder, at studenten skal kunne: Optage en god anamnese med vægt på relevante symptomer og baggrundshistorie, som er nødvendig for at klarlægge almindelige årsager til det symptom eller symptomkompleks, som patienten præsenterer sig med. Udføre en generel kirurgisk objektiv undersøgelse og i fornødent omfang supplere denne med undersøgelse for særlige fund, som kan være af relevans for at klarlægge de almindelige årsager til det symptom eller symptomkompleks, som patienten præsenterer sig med. Foreslå sandsynlige diagnoser, som kan være årsag til patientens symptomer og fund. Foreslå og redegøre for et basalt udredningsprogram omfattende almindelige analyser inden for følgende: billeddiagnostik, klinisk biokemiske analyser, biopsier til patologi, klinisk immunologi, klinisk mikrobiologi. Hvor det er relevant foreslå og redegøre for fortsat udredningsprogram, når svar på det indledende basale udredningsprogram foreligger. Dette omfatter almindelige analyser inden for følgende som beskrevet ovenfor. 3
Redegøre for grundlæggende patologiske processer (såsom neoplasi, inflammation) og deres anvendelse i kliniske situationer. Redegøre for indikation og tolkning af klinisk biokemiske analyser. Beskrive indikation for og tolke almindelige klinisk mikrobiologiske analyser. Beskrive indikationen for almindelige billeddiagnostiske procedurer og tolke disse. Præcisere patientens diagnose, når resultater af indledende parakliniske undersøgelser foreligger. Alternativt, hvis undersøgelserne ikke taler for en almindelig sygdom, kunne afgøre, hvornår hjælp af mere erfaren kollega/andet speciale bør overvejes. Udarbejde og begrunde forslag til relevant behandling af almindelige sygdomme. Beskrive væsentlige farmakologiske virkninger og bivirkninger. Informere patienten om ovenstående i et for patienten forståeligt sprog Medicinske symptomkomplekser/problemstillinger Der vil i semestret blive undervist i medicinske problemstillinger, som en yngre læge hyppigt møder på en medicinsk afdeling. De fleste er symptomer eller symptomkomplekser, som kræver en målrettet anamnese, objektiv undersøgelse osv. for at nå frem til diagnose og behandling. Der er dog også medtaget et par patientkategorier, som hyppigt ses i sundhedsvæsenet, og som ofte kræver særlige overvejelser, selvom de evt. indlægges af helt andre grunde (diabetes, KOL). Listen er ikke udtømmende mht. de symptomkomplekser en yngre læge kan blive præsenteret for, men omfatter de almindeligste problemstillinger fra de medicinske specialer. Formålet er, at lære den medicinstuderende en praktisk arbejdsmetode i mødet med patienten. Eksamen vil da også tage udgangspunkt i en journaloptagelse baseret på en af nedenstående problemstillinger. Ascites Kronisk diaré Højt BT Akut nyresvigt Hævede, ømme led Rygsmerter Feber Diabetikeren Akut endokrinologi Akut åndenød KOL-patienten Brystsmerte Forstyrret hjerterytme Anæmi Det hævede ben (DVT, ødem m.m.) Lipotymi Den forvirrede ældre 4
Liste over tilstande og sygdomme, som indgår i pensum For at kunne håndtere ovenstående problemstillinger er et basalt kendskab til mulige bagvedliggende sygdomme nødvendigt. Vejledende er Basisbog i Medicin og Kirurgi. Journalen Den grundlæggende medicinske og kirurgiske journal Journalnotater Epikrise Væske- og elektrolytbehandling Ernæring og Adipositas Den akutte patient Visitation og triage Livstruende tilstande (ABCDE) Respirationsinsufficiens Shock (alle former) Forgiftninger Akutte tilstande ikke nævnt herover, som skal kunnes: Hjertestop Svære akutte allergiske reaktioner Kramper Gastroenterologi Tyndtarmssygdomme Infektiøse tarmsygdomme (fælles område infektionsmedicin) Kroniske inflammatoriske tarmsygdomme Leversygdomme Galdevejssygdomme (fælles med kirurgi) Nyresygdomme Akut nyreinsufficiens Pyelonephritis acuta og urinvejsinfektioner (fælles med kirurgi) Hypertensio arterialis (essentiel og sekundær) Reumatiske sygdomme Ikkeinflammatoriske cervikale og torakale smertetilstande Ikkeinflammatoriske lænderygslidelser Inflammatoriske ledsygdomme Infektionsrelaterede artritter Krystalaflejringssygdomme 5
Infektionssygdomme Sepsis Infektioner i centralnervesystemet Luftvejsinfektioner (øvre og nedre) Hudinfektioner og eksantematøse infektioner Endocarditis Hepatitis (fælles område gastroenterologi og hepatologi) Gastroenteritis (fælles område med gastroeneterologi og hepatologi) Urogenitale infektioner (fælles område nefrologi) Endokrine sygdomme Diabetes mellitus Thyroideasygdomme Binyresygdomme Sygdomme i thorax Lungesygdomme Interstitielle lungesygdomme (cancer fælles med kirurgi) Hjertesygdomme Iskæmisk hjertesygdom Arytmier Hjerteklaplidelser Hjerteinsufficiens Blodsygdomme Anæmier Leukæmi Portfolio for medicin semesteret 12 journaler som studenten har samlet i løbet af semesteret - 4 journaler for hvert modul. Journaler til portfolio godkendes løbende; halvvejs samt ved afslutning af hver af de tre medicinske moduler. Eksamen For at kunne gå til eksamen skal det kliniske ophold samt portfolio være godkendt. Ved eksamen vil studenten blive bedt om at forklare og demonstrere mindst et element af den generelle objektive undersøgelse (f.eks. hjertestetoskopi eller palpation af abdomen). Eksamen tager udgangspunkt i en patient med journaloptagelse. Der er ekstern censor. Der gives karakter efter 7-trins skalaen. 6