Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 6. semester 2. del - psykiatri Pleje og Omsorg, Skive Kommune Resenvej 25, Skive Demensplejecenter Jebjerg
1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. Det kliniske uddannelsessted udarbejder en studieplan pr. afdeling/område. 2 Organisatoriske forhold Skive Kommune har et indbyggertal på: 46.639 (2016), hvor af der er et stigende antal af ældre borgere. Kommunen dækker et samlet areal på 690 km 2. Der er fokus på det nære sundhedsvæsen, hvor mange sundhedsopgaver varetages i primærsektoren. Pr. 1.1 2017 trådte der en ny organisationsplan i kraft. Dette betyder at Pleje og Omsorg er opdelt i to enheder med hver deres øverste leder. Plejeboligenhed: Der er 18 plejecentre i kommunen, som er opdelt i fire områder med hver sit lederteam. Hjemmeplejeenhed: Hjemmeplejen er opdelt i to områder, der ligeledes har hver sit lederteam. 2/12
Organisationsplan Derudover er der et akutteam, akutpladser, sygeplejeklinikker, mestringsterapeuter, to visiterede dagtilbud hvoraf det ene er for borgere med demens og et fælles vikarkorps. Læs mere om Skive kommune og Pleje og Omsorg på følgende link: https://www.skive.dk/ http://plejeogomsorgskive.dk/ Lidt om Demensplejecenteret Jebjerg: Demensplejecenter Jebjerg ligger i udkanten af Jebjerg, som er en lille landsby beliggende ca. 12 km. nord for Skive. Der er gode busforbindelser fra og til Skive. Plejecenteret blev indviet i 1976, dengang som et amtsplejehjem. 1. januar 1991 overtog Sundsøre Kommune plejehjemmet. 3/12
I årene 2005 2009 blev Demensplejecenteret Jebjerg ombygget, tilbygget og moderniseret. Der er bygget 3 leve-bo-miljøer med 12 lejligheder i hver, samt en fløj med 5 ældreboliger. Det første leve-bo-miljø, Thorsvej, blev færdig til indflytning 1. april 2006. Det er en skærmet enhed med demente borgere. Det andet leve-bo-miljø, Frejasvej, blev klar til indflytning 1. februar 2007. 03. marts 2010 blev det besluttet at Frejasvej skal ændre status til demensafsnit. Indflytning af demente borgere sker løbende herefter. Det tredje leve-bo-miljø, Baldersvej, blev klar til indflytning den 1. januar 2008. Odinsvej med de 5 ældreboliger blev klar til indflytning den 1. februar 2009. Lejlighederne på Odinsvej betjenes af fritvalgsområdet. Demensplejecenteret ligger i udkanten af Jebjerg, tæt ved dagligvarebutik og busforbindelse. Hele bygningen er i ét plan med direkte udgang til fortov - uden trapper. Vi har et dejligt udeområde med træer og tæt ved naturstien. Der er gode muligheder for at færdes for gangbesværede, både med rollator og kørestol. I hver bolig er der et lille tekøkken med køleskab, stue med udgang til en lille terrasse samt soveværelse og stort badeværelse med vaskemaskine og tørretumbler. Fællesarealerne rummer køkken, dagligstue med fjernsyn og spisestue. Vi laver selv mad til alle måltider og har ansat uddannet køkkenpersonale 4/12
3 Sygeplejefaglige forhold Patient-/borger kategorier Når du vælger at kommer som studerende på Demensplejecenteret Jebjerg vil du møde borger i forskellige aldre. De har alle en spændende livshistorie med sig. Du kan være heldig, at få lov til, at få indblik i netop deres historie. Det at skabe relation, er ikke kun et spørgsmål om faglighed. Du vil kunne lære meget om dig selv og betydningen af, at være autentisk og bruge din egen personlighed og erfaring, som redskab til at skabe kontakt og kommunikere med beboeren. Vi lægger meget vægt på beboerens ret til at leve det liv, de gerne vil leve, og hjælper den enkelte med at mestre deres liv med de udfordringer og sårbarheder de lever med. Her i tænker vi også på det hele menneske og hvad de har med sig fra fortiden. Du er måske usikker på hvordan man møder disse beboere? Efter du har været i klinik på Demensplejecenteret Jebjerg håber vi, du ser på den psykiske/demente sårbare borger, som et unikt menneske. Dette gør du måske allerede, men mange psykisk og demente syge borger kæmper stadig med samfundets syn på psykisk syge. Du vil opleve at vi forsøger, at hjælpe til en hverdag som beboeren kan mestre under hensyntagen til deres ønsker, diagnose og drømme. Alt det i samråd og samarbejde med borgernes pårørende. I Pleje & Omsorg i Skive Kommune tilbydes der hjælp til borgere, der har brug for pleje, sygepleje, og/eller hjælp til at løse praktiske opgaver. Tilbuddet henvender sig til alle aldersgrupper, men størstedelen af de borgere, der modtager sygepleje, tilhører den ældre aldersgruppe. Sygepleje er et tilbud til borgere, der har behov for hjælp i forbindelse med kronisk- eller akutsygdom. Sygepleje ydes til borgere, der er i stabile eller komplekse pleje- og behandlingsforløb. Der er fokus på at give den bedste individuelle hjælp i et tæt tværfagligt samarbejde mellem sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere og terapeuter, samt i et tæt tværsektorielt samarbejde, når der er behov her for. Typer af indsatser: 5/12
- At borgeren ved en målrettet, tidsbestemt og tværfaglig indsats hurtigst muligt genvinder tabte funktioner og færdigheder eller opnår højest muligt funktionsniveau, efter en funktionsnedsættelse, samt undgår tilbagefald. - At borgeren opnår kompetencer til i videst mulig omfang at mestre hverdagen og opnår et meningsfuldt og selvstændigt liv. - Hvis det ikke er muligt for borgeren at genvinde den tidligere funktionsevne, rettes indsatsen mod at opøve alternative strategier og løsninger for at opnå en tilfredsstillende hverdag. - At borgeren bevarer sin værdighed og oplever tryghed ved at kunne modtage sygepleje og omsorg i akutte situationer og ved terminal/palliativ pleje. - At borgeren får redskaber til at fremme en sund tilværelse og et aktivt liv, herunder viden og indsigt i egne sundhedsrisici. - At borgeren får hjælp til at erkende og acceptere eventuelle ændrede livsvilkår. - At afprøve og vejlede borgeren i forhold til behov for ændringer i hjælp, hjælpemidler og boligændringer. Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger I primærsektoren ses der større og mere komplekse borgerforløb. En stor del af borgerne har udover deres almensvækkelse, flere sygeplejefaglige problemstillinger på en gang. Borgerne er oftest svært sygdomsbelastet, ved indflytning på plejecentre. Der arbejdes altid ud fra et sundhedsfremmende og forebyggende perspektiv, som kan knytte sig til en eller flere af nedstående områder: - Ernærings- og væske problematikker (ernæringsscreening) 6/12
- Inkontinens og udskillelse af affaldsstoffer - Respiration og cirkulation - Hud og slimhinder - Smerter - Sår (akutte og kroniske) - Varetage uddelegerede opgaver knyttet til diagnostiske undersøgelser, behandling og medicinadministration. - Sygeplejehandlinger knyttet til fysisk, psykisk, social og eksistentielle problemstillinger - Identificere og handle på etiske dilemmaer og uhensigtsmæssige magtrelationer - Palliativ pleje - livstruende sygdomme m.m. - Misbrugsproblematikker - Kram-faktorerne - Farmakologi: Medicinadministration herunder IV-behandling, tabletbehandling, depotplastre, suppositorier, øjendråber, øredråber, cremer, inhalationer og injektioner. - Medicindispensering og ajourføre og tjekke FMK for sikker medicindosering. - Pårørende - Mestring - Velfærdsteknologi - Indlæggelse til sygehus samt modtagelse i hjem Metoder i klinisk praksis I Skive Kommune er der udarbejdet en række Sundhedsfaglige og Sygeplejefaglige instrukser, som er metoder og konkrete anvisninger til, hvordan sundhedsfaglige og sygeplejefaglige opgaver skal udføres Link Klinisk beslutningstagen og sygeplejeprocessen er centrale redskaber i analysen og planlægningen af løsning af sundhedsfaglige og sygeplejefaglige problemstillinger herunder udarbejdelse af handleplaner og dokumentation af sygeplejen. 7/12
Andre metoder i klinisk praksis er eksempelvis: - TOBS - Ernæringsscreening - Tryksårsscreening - KRAM - CRP måling - SAT-måling - Demens pleje - Psykiatrisk pleje - Fremlægge patientforløb ved møder, samtale med læge eller andre samarbejdspartnere, herunder at anvende fagsprog. - Informere og vejlede patienten om aspekter knyttet til sundhedsfremmende-, sundhedsbevarende-, forebyggende-, behandlende-, rehabiliterende- og lindrende sygepleje. - Udarbejde handleplaner. - Undervise patienter og pårørende i sundhedsrelaterede aspekter knyttet til et liv med kronisk sygdom. - Anvende velfærdsteknologi som en del af formidling af sygepleje - Sundhedsøkonomiske og organisatoriske overvejelser. - Deltage i personalesamarbejde og udvikling på møder samt komme med forslag til undervisning - Deltage i mono- og tværprofessionelt samarbejde om borgerforløb herunder planlægning og evaluering af borgerforløb. - Planlægge, tilrettelægge og koordinere sammenhængende borgerforløb internt samt på tværs af sektorer og afdelinger. - Prioritere, koordinere og delegere sygeplejefaglige opgaver - Lede rapportsituationer, konferencer eller andre fora, hvor pleje og/eller behandling af egne patienter/temaer drøftes. - Vurdering af borgerens tilstand og hvor der er behov for en sygeplejefaglig indsats samt uddelegering af indsatsen. 8/12
Tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde: - Som studerende skal du lære, at anvende tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde i klinisk beslutningstagen i stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb - Indgår i et praksisfællesskab. - Har viden om og kan forstå borgerens mål og kan indgå i tværprofessionelt samarbejde - Følger borgerens forløb i kommunen, men også deltage i et tværsektorielt samarbejde og evt. følge undersøgelser i andre sektorer f.eks. læge, psykiater, indlæggelse på sygehus m.m. - Planlægger og vurderer borgerens situation og behov for sygepleje i samarbejde med patienten selv og fx fysioterapeut, ergoterapeut. Deltager i det tværsektorielle samarbejde i forbindelse med indlæggelse eller modtagelse i hjemme. - Observations- og vurderingsredskaber på det kliniske undervisningssted 4 Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Konkrete uddannelsesaktiviteter i klinikken angives her. Planlægnings- og evalueringssamtaler Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen Ved afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den 9/12
kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Vejledning og refleksion Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder før, under og efter handlinger Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som andre daglige vejledere Den individuelle kliniske studieplan, i praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser Studerende, klinisk vejleder og underviser samarbejder om det kliniske forudsætningskrav. Derudover kan underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og underviser hvordan det skal foregå. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point. 10/12
Fra 2-4. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 2/3 og den studerende 1/3 af den samlede litteratur. Fra 5. 7. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 1/3 og den studerende 2/3 af den samlede litteratur. Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semester prøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet, hvor der er mulighed for vejledning Arbejder i den individuelle studieplan i praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af underviseren Overholder aftaler beskrevet i den individuelle studieplan Deltager aktivt i sygeplejeopgaver Deltager aktivt og får godkendt klinisk forudsætningskrav af klinisk vejleder og underviser Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder 11/12
12/12