/pejlemærker Juni 2018
Indhold Arkitektur, Byplan og Trafikudvalget... 3 ABT 1 Øget fremkommelighed på det overordnede vejnet... 3 ABT 2 Færre uheld i trafikken... 4 ABT 3 Arkitekturpolitik... 6 Børn, Familie og Ungeudvalget... 8 BFU 1 Øge fagligheden... 8 BFU 2 Reducere betydningen af social baggrund... 9 BFU 3 Øge tillid og trivsel... 10 Erhverv, Beskæftigelse og Turismeudvalget... 11 Idræt og Sundhedsudvalget... 12 ISU 1 Flere dyrker idræt... 12 ISU 2 Sikre fremtidens idrætsanlæg... 13 ISU 3 Udvikle talenter... 14 ISU 4 Inkluderende foreningsliv... 15 ISU 5 Udfoldelse af Handleplan for sundhed og forebyggelse 2019-22... 16 Kultur- og Fritidsudvalget... 17 KFU 1 Vi vil sikre at børn og unge har kreative tilbud... 17 KFU 2 Fokus på kultur og naturturisme... 18 KFU 3 Understøtte kultur som brobygger... 19 KFU 4 Nemt og attraktivt at være frivillig... 20 KFU 5 Stærke kulturvaner for alle... 21 Natur, Miljø og Klimaudvalget... 22 NMK 1 Miljøpolitik for erhverv... 22 NMK 2 Herreløst affald... 23 NMK 3 Mangfoldig natur... 24 NMK 4 Ny klimastrategi... 25 Omsorg og Livskraftsudvalget... 26 Økonomiudvalget... 27 2
Arkitektur, Byplan og Trafikudvalget Udvalget for Arkitektur, Byplan og Trafik 28 : ABT 1 Øget fremkommelighed på det overordnede vejnet Hillerød Kommune vil øge fremkommeligheden på det overordnede vejnet for alle trafikanter. Hillerød By er i udvikling og der opleves allerede i dag problemer med fremkommeligheden på kommunes overordnede vejnet om morgen og eftermiddagen den udfordring bliver større i årene frem. Det foreslås derfor at forbedre kapaciteten i det eksisterende vejnet og forsøge at reducere trængslen i Hillerød By. En løsning er at lave større anlægsprojekter sammenkoblet med signaltekniske løsninger, der kan medvirke til, at trafikanterne oplever et højere serviceniveau. Bedre kapacitet vil være til gavn for såvel borgere som erhvervsliv, og kan desuden også betyde kortere rejsetider for busser og cyklister. Dertil arbejder kommunen målrettet med mobilitet og kollektiv trafik, der samtidig kan hjælpe til at sikre bedre bymiljø og tilgængelighed. Evt. henvisning til sammenhæng med FF/AU/AØ: 50AØ2019-182 Øget fremkommelighed på det overordnede vejnet Reducere trængslen igennem Hillerød med 3 % Forbedre bussernes rejsetid i Hillerød by med 5 % Håndtering af pendlingstrængsel på indfaldsveje Til opfyldelse af målet foreslås eksisterende Trafikplan for Hillerød by, som indeholder en række konkrete kapacitetsfremmende forslag, udbygget og suppleret med en trafikanalyse og fremkommelighedsplan for Hillerød. Årlig politisk beslutning om udmøntning af puljemidler til konkrete projekter. Udførelse af projekter Evaluering af effekter for de udførte tiltag. Planlægningen udføres med egne ressourcer og eksterne rådgiverne som led i prioritering af indsatser på området. Aktuelt er allerede på anlægsbudgettet i 2018-2019 afsat ca. 9 mio. kr. som er planlagt prioriteret til finansiering af kommunale udgifter i forbindelse med forbedringer af trafikafviklingskapaciteten omkring rundkørslen ved Peder Oxes Alle/Egespurgs Allé og til- og frakørselsramperne til motortrafikvejen. Både tidsplan og økonomi er afhængige af hvad der kan opnås af aftaler med Vejdirektoratet om økonomisk fordeling. Trafikplanen for Hillerød By indeholder en række konkrete kapacitetsfremmende tiltag og denne planlægning foreslås suppleret med trafikale analyser og en fremkommelighedsplan for Hillerød. Der foreslås fra 2020 frem til 2022 årligt afsat ca. 5 mio. kr. til realisering af forslag fra trafikplanen og den kommende fremkommelighedsplan. Realisering sker med midler på den eksisterende investeringsoversigt ca. 9 mio. kr. samt rammebeløb på ca. 5 mio. kr. hvert af årene i perioden 2020-2022. Orientering om status på udviklingsmålet medio 2020 og herefter hvert andet år. 3
Udvalget for Arkitektur, Byplan og Trafik 28 : ABT 2 Færre uheld i trafikken Hillerød Kommune arbejder for at reducere antal og omfang af personskader i trafikken med fokus på bløde trafikanter, dvs. cyklister og fodgængere, herunder særligt skolebørn. Generelt følger kommunen Færdselskommissionens nationale målsætning om en reduktion af personskader i trafikken frem mod 2020. Den nationale målsætning er 50 % reduktion i antallet af personskader i trafikken frem mod 2020 i forhold til niveauet i 2010. Det betyder, at Hillerød Kommune har et mål om en reduktion fra 24 personskader (dræbte, alvorlige- og lettere tilskadekomne) på kommuneveje til max. 12 personskader. Da den nationale målsætning baserer sig på politiregistrerede uheld og da politiet registrerer en fortsat faldende andel af de faktiske antal personskader i trafikken, aktuelt mindre end 10 % af personskader registeret på skadesstuer foreslås, at Hillerød Kommune opstiller egne målsætninger. Det foreslås, at målsætningen for en reduktion af det faktiske antal personskadeuheld registreret på skadestuer i forbindelse med trafikuheld er en 20 % reduktion af antallet af personskader for cyklister og fodgængere over en 10-årig periode. Da skadestuerne ikke stedfæster skader i forbindelse med trafikuheld må opgørelsen baseres på Hillerød borgere som kommer på skadestuen i forbindelse med trafikuheld. En sådan opgørelse kan ske via Landspatientregistret. Med afsæt i foreslåede trafiksikkerhedsprojekter i Trafikplan for Hillerød By og Trafiksikkerhedsplan for øvrige bysamfund foreslås igangsat en række trafiksikkerhedstiltag med særlig fokus på bløde trafikanter og børns cykling til skole. Planlægningen udbygges med en hastighedsplan for Hillerød Kommune i sammenhæng med intentionerne om at etablere 40 km/t zoner i mindre bysamfund og boligområder, lav-hastighedszoner i tætte byområder samt intentionerne om at forbedre trafiksikkerheden systematisk på landeveje. Tilsvarende igangsættes, med henblik på indbyrdes prioritering af trafiksikkerhedsprojekter og forbedringer for cyklende og gående skolebørn, en kortlægning af behov for faciliteter til bløde trafikanter, dvs. cykelstier, fortove, sti-krydsninger eller hastighedsreducerende tiltag på det kommunale trafikvejnet. En sådan kortlægning vil være et supplement til den udpegning af problematiske strækninger og kryds som sker på baggrund af politiregistrerede uheld. I kortlægningen indgår antallet af biler og tunge køretøjer, skiltede hastigheder, manglende faciliteter for bløde trafikanter og dermed en beregning af den relative risiko for hvert enkelt bløde trafikant. Sammenholdes den beregnede risiko med antallet af skolebørn, der i givet fald ville anvende vejen som korteste skolevej, fås en indikation af behovet for tiltag og dermed et systematisk prioriteringsværktøj. Prioriteringsmetoden vil også understøtte intentionen om et større fokus, og prioritering af tiltag, i landsbyer og øvrige bysamfund. Virkemidlerne for at forbedre tryghed og sikkerhed, herunder såkaldte massetiltag, kan være hastighedsreduktioner og trafiksaneringer, 2-1 veje på smalle landeveje, gennemgående fortove og cykelstier ved vigepligtskryds, tilbagetrukne stopstreger i signalregulerede kryds, blå cykelfelter, stikrydsninger, cyklistsignaler i egen fase, kampagnetiltag samt følgelig mere kostbare løsninger som etablering af cykelstier, fortove og stier i eget trace. Formålet med kommunens indsatser er at øge trafiksikkerhed og tryghed for kommunes borgere og trafikanter, men også ud fra et rent kommunaløkonomisk perspektiv viser undersøgelser en nettogevinst i forbindelse med trafiksaneringer på grund af sparede udgifter til dagpenge, genoptræning, hospitalsudgifter mv. på grund af et reduceret antal personskadeuheld. Det foreslås at midler til trafiksikkerhedsprojekter afsættes som årlige rammebeløb og at udmøntningen sker løbende i fagudvalget. Afsætning af årlige rammebeløb giver mulighed for at ansøge eventuelle kommende statslige trafiksikkerhedspuljer og dermed øge omfanget af indsatsen. Evt. henvisning til sammenhæng med FF/AU/AØ: 4
50AØ2019-181 Færre trafikuheld og øget tryghed 10 % reduktion af personskader for bløde trafikanter i 2025 efter 5 års indsatser. Udarbejdelse af hastighedsplan og prioriteringsværktøj Inddragelse af borgere og interessenter Koordination i forhold til andre anlægsprojekter, herunder særligt cykelstiprojekter Realisering af trafiksikkerhedsprojekter jf. eksisterende og ny planlægning og virkemiddelkatalog. Formidling Evaluering af effekter Styring af aktiviteter afsat på anlægsbudgettet sker med henholdsvis egene personaleressourcer og eksterne konsulenter. Eksisterende anlægskonto Trafiksikkerhedsprojekter for øvrige bysamfund 1 mio. kr. hvert af årene 2018-19. Forslag til rammebeløb for trafiksikkerhedsprojekter med 1,5 mio. kr. i 2019 og 2,5 mio. kr. årligt i kommende budgetperiode 2020-22. I budget 2019 2022 søges om årlige rammebeløb til trafiksikkerhedsprojekter, idet midler til trafiksikkerhedsprojekter for øvrige bysamfund forudsættes opretholdt. Vurdering af reduktion af personskadeuheld i 2025 efter fem års indsatser og herefter hvert femte år. 5
Udvalget for Arkitektur, Byplan og Trafik 28 : ABT 3 Arkitekturpolitik Formålet med en arkitekturpolitik bør være at skabe gode bymiljøer og smukke byrum, som grundlag for det gode liv. At sikre bevaringsværdige bygninger, samtidigt med at udvikle nyskabende arkitektur. Politikken bør være med til generelt at højne den arkitektoniske standard og være grundlag for råd og vejledning. Processen med at udarbejde en politik i dialog med borgere, grundejere og bygherrer skal medvirke til en øget opmærksomhed på arkitektonisk kvalitet. En arkitekturpolitik en langsigtet strategi for at højne den arkitektonisk kvalitet, og ikke en facit liste. Selv med den bedste arkitekturpolitik undgår man ikke en interesseafvejning i den enkelte lokalplan eller byggesag, men politikken kan bidrage til at afvejningen sker på et mere oplyst grundlag. Evt. henvisning til sammenhæng med FF/AU/AØ: 50AØ2019-185 Arkitekturpolitik proces og udarbejdelse og 50AØ2019-186 Arkitekturpolitik registrering af bevaringsværdige bygninger En arkitekturpolitik vil typisk have en vision for, hvor vil vi hen? Og en strategi for hvilke redskaber byrådet vil bringe i spil. Der vil også være beskrivelse af, hvad byrådet betragter som god kvalitet. Skal der etableres en arkitekturpris, som præmiering af særligt vellykket arkitektur? Skal kommunen ved byggesagsbehandling yde særlig rådgivning til bygherre? Skal der være særlige mål for bydele som fx bykerne, Frederiksborg Slots omgivelser, erhvervsområder, boligområder, landsbyer og udviklingsområder som fx Favrholm? Beskyttelse af bevaringsværdige bygninger er et væsentligt element i at fastholde arkitektoniske værdier. I den tidligere Hillerød Kommune er der foretaget en registrering af alle bygninger opført før 1940. De er alle kategoriseret med en vurdering af bevaringsværdien fra 1-9. I Kommuneplan 2017 er alle bygninger med bevaringsværdi 1-3 udpeget som bevaringsværdige. For bevaringsværdi 4 foretages en konkret vurdering i forbindelse med byggesagsbehandling og lokalplanlægning. I tidligere Skævinge Kommune og Uvelse Sogn er der ikke gennemfært registrering af gamle bygningers bevaringsværdi. Det er vigtigt at processen sikrer et bredt ejerskab til politikken, blandt både byrådspolitikere, borgere, bygherrer og lokale interesseorganisationer. Det kan ske ved en proces, der skaber lokal debat og involverer mange, herunder Nordsjællands Museum, lokalråd, foreninger, ildsjæle, lokale arkitekter m.fl. I processen kan indgå fx inspirationsmøde for byrådet om arkitektur, studietur for arkitektur, byplan og trafikudvalget, arkitektur værksted for fag- og nøglepersoner, arkitektoniske byvandringer, unge og voksne borgere der fotograferer gode og dårlige eksempler. Det vil være naturligt også at sende et forslag til arkitekturpolitik i høring og afholde borgermøde inden byrådet endeligt vedtager en politik. Udarbejdelse af en arkitekturpolitik i samspil med byrådspolitikere, borgere, bygherrer og lokale interesseorganisationer vil være en ganske omfattende opgave, som vil lægge beslag på betydelige resurser i forvaltningen. Uden ekstern hjælp og kompetence vil det ikke være muligt uden betydelige konsekvenser for andre opgaver. Afhængigt af ambitionsniveau skønnes timeforbruget at ville svare til ½-1 årsværk. Skal forvaltningen fremover rådgive private bygherrer ift. arkitektur vil det kræve en aktivitetsudvidelse i budgettet, hvis ikke det skal få negative konsekvenser for den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på byggesager. Afhængigt af ambitionsniveau, skal der afsættes et anlægsbudget (50AØ2019-185) til bistand fra arkitekt til proces og udformning af politik. Hvis der også skal ske en SAVE registrering af bevaringsværdige bygninger fra før 1940 i tidligere 6
Skævinge Kommune og Uvelse Sogn vil dette kræve et anlægsbudget (50AØ2019-186). Orientering om status på udviklingsmålet, senest ultimo juni 2019. 7
Børn, Familie og Ungeudvalget Børn, Familie og Ungeudvalget 41, 42, 43 og 44 : BFU 1 Øge fagligheden Evt. henvisning til sammenhæng med Finansieringsforslag/Aktivitetsudvidelsesforslag/Anlægsønske: Ovennævnte målsætning måles på følgende indikatorer (som går igen for alle tre udviklingsmål): 1. Andelen af børn, der i børnehaveklassen har brug for en fokuseret eller særlig sproglig indsats, er lavere end da børnene var 3 år (Dagtilbud, Skole og Familier og Sundhed). 2. Alle børn føler sig som en del af et fællesskab (Dagtilbud) 3. Alle folkeskoler har en undervisningseffekt (socioøkonomisk reference) på mindst 0,1, når man tager gennemsnittet for de sidste 3 år. (Skole). 4. Elevers trivsel ligger over landsgennemsnittet på alle årgange (Skole). 5. Hvert andet år måles på forældretilfredshed på dagtilbuds- og skoleområdet (næste gang i 2019), og tilfredsheden forbedres ved hver måling (Dagtilbud, Skole). 6. Der ses en stigning i andelen af børn, unge og familier, som bevæger sig ned ad indsatstrappen, herunder ses en nedgang i antallet af langvarige døgninstitutionsanbringelser. (Familier og Sundhed). 7. Andelen af underretninger, der medfører en tidlig indsats, både i forhold til barnets alder, og i forhold til problemets opståen, øges (Familier og Sundhed). For bedst muligt at kunne indfri målet om at øge fagligheden vil aktivitetsområderne løbende igangsætte aktiviteter, der bygger på forskningsbaserede metoder, herunder særligt i forhold til områderne: Matematik Trivsel for børn og unge Fagligt attraktive arbejdspladser Forebyggelse Lokal sammenhængskraft 8
Børn, Familie og Ungeudvalget 41, 42, 43 og 44 : BFU 2 Reducere betydningen af social baggrund Evt. henvisning til sammenhæng med Finansieringsforslag/Aktivitetsudvidelsesforslag/Anlægsønske: Ovennævnte målsætning måles på følgende indikatorer (som går igen for alle tre udviklingsmål): måles på følgende indikatorer (som går igen for alle tre udviklingsmål): 1. Andelen af børn, der i børnehaveklassen har brug for en fokuseret eller særlig sproglig indsats, er lavere end da børnene var 3 år (Dagtilbud, Skole og Familier og Sundhed). 2. Alle børn føler sig som en del af et fællesskab (Dagtilbud) 3. Alle folkeskoler har en undervisningseffekt (socioøkonomisk reference) på mindst 0,1, når man tager gennemsnittet for de sidste 3 år. (Skole). 4. Elevers trivsel ligger over landsgennemsnittet på alle årgange (Skole). 5. Hvert andet år måles på forældretilfredshed på dagtilbuds- og skoleområdet (næste gang i 2019), og tilfredsheden forbedres ved hver måling (Dagtilbud, Skole). 6. Der ses en stigning i andelen af børn, unge og familier, som bevæger sig ned ad indsatstrappen, herunder ses en nedgang i antallet af langvarige døgninstitutionsanbringelser. (Familier og Sundhed). 7. Andelen af underretninger, der medfører en tidlig indsats, både i forhold til barnets alder, og i forhold til problemets opståen, øges (Familier og Sundhed). For bedst muligt at kunne indfri målet om at reducere betydningen af social baggrund vil aktivitetsområderne løbende igangsætte aktiviteter, der bygger på forskningsbaserede metoder, herunder særligt i forhold til områderne: Matematik Trivsel for børn og unge Fagligt attraktive arbejdspladser Forebyggelse Lokal sammenhængskraft 9
Børn, Familie og Ungeudvalget 41, 42, 43 og 44. : BFU 3 Øge tillid og trivsel Evt. henvisning til sammenhæng med Finansieringsforslag/Aktivitetsudvidelsesforslag/Anlægsønske: Ovennævnte målsætning måles på følgende indikatorer (som går igen for alle tre udviklingsmål): 1. Andelen af børn, der i børnehaveklassen har brug for en fokuseret eller særlig sproglig indsats, er lavere end da børnene var 3 år (Dagtilbud, Skole og Familier og Sundhed). 2. Alle børn føler sig som en del af et fællesskab (Dagtilbud) 3. Alle folkeskoler har en undervisningseffekt (socioøkonomisk reference) på mindst 0,1, når man tager gennemsnittet for de sidste 3 år. (Skole). 4. Elevers trivsel ligger over landsgennemsnittet på alle årgange (Skole). 5. Hvert andet år måles på forældretilfredshed på dagtilbuds- og skoleområdet (næste gang i 2019), og tilfredsheden forbedres ved hver måling (Dagtilbud, Skole). 6. Der ses en stigning i andelen af børn, unge og familier, som bevæger sig ned ad indsatstrappen, herunder ses en nedgang i antallet af langvarige døgninstitutionsanbringelser. (Familier og Sundhed). 7. Andelen af underretninger, der medfører en tidlig indsats, både i forhold til barnets alder, og i forhold til problemets opståen, øges (Familier og Sundhed). For bedst muligt at kunne indfri målet om at øge tillid og trivsel vil aktivitetsområderne løbende igangsætte aktiviteter, der bygger på forskningsbaserede metoder, herunder særligt i forhold til: Matematik Trivsel for børn og unge Fagligt attraktive arbejdspladser Forebyggelse Lokal sammenhængskraft 10
Erhverv, Beskæftigelse og Turismeudvalget Ingen udviklingsmål/pejlemærker 11
Idræt og Sundhedsudvalget Idræt og Sundhedsudvalget 47 : ISU 1 Flere dyrker idræt Hører sammen med AU omkring visionskommune projektet Vi vil: 1. Understøtte visionens mål om Sundhed, bevægelse og aktivt idrætsliv samt idrætsorganisationernes fælles vision om, at flere dyrker idræt. Herunder bl.a. øge samarbejdet med idrætsorganisationerne og understøtte Bevæg Dig For Livet visionen om, at i år 2025 dyrker 50 % af befolkningen foreningsidræt og 75 % af befolkningen er fysisk aktive 2. Styrke samarbejdet mellem skoler, institutioner og foreninger i forhold til at få flere til at bevæge sig og være fysisk aktive Delmålene vil vi indfri ved at: 1. Blive visionskommune og herigennem udvikle forpligtende samarbejder med idrætsorganisationer og idrætsforeninger samt være en aktiv medspiller for at få flere borgere til at være fysisk aktive 2. Sikre et inkluderende idræts- og foreningsliv og skabe bedre rammer for samarbejdet mellem institutioner, skoler og foreninger gennem udvikling af åben-skole partnerskaber samt recertificering af idrætscertificerede daginstitutioner Aktiviteternes gennemførelse vil være afhængig af midler afsat til projektledelse og vil blive gennemført i samarbejde med relevante aktører indenfor området. Aktivitet er afhængig af budget 2019-22 og en afgørelse omkring visionskommune projektet: 12
Idræt og Sundhedsudvalget 47 : ISU 2 Sikre fremtidens idrætsanlæg Vi vil skabe fælles fremtidssikrede rammer med mange anvendelsesmuligheder på kommunens idrætsanlæg Delmålene vil vi indfri ved etablering af nye anlæg at: 1. Kortlægge brugen og anvendelsesmuligheder af faciliteter med henblik på at understøtte multifunktionalitet og sameksistens, leg, bevægelse, idræt og kultur - Aktiviteterne gennemføres indenfor eksisterende personaleressourcer og i samarbejde med relevante aktører indenfor området. Aktiviteter gennemføres indenfor det godkendte anlægsbudget. 13
Idræt og Sundhedsudvalget 47 : ISU 3 Udvikle talenter Vi vil fastholde status som Team Danmark elitekommune og fokusere på elite- og talentudvikling Delmålene vil vi indfri ved at opfylde og udvikle målsætninger i Team Danmark aftalen for perioden 2019-2022. Aktiviteterne gennemføres indenfor eksisterende personaleressourcer og i samarbejde med relevante aktører indenfor området. Aktiviteter gennemføres indenfor det eksisterende budget. 14
Idræt og Sundhedsudvalget 47 : ISU 4 Inkluderende foreningsliv Hører sammen med AU omkring visionskommune projektet Vi vil: Udvikle forpligtende samarbejder Gøre det nemt og attraktivt at være frivillig Delmålene vil vi indfri ved at: 1. Blive visionskommune og herigennem udvikle forpligtende samarbejder med idrætsorganisationer og idrætsforeninger samt være en aktiv medspiller for at få flere borgere til at være fysisk aktive 2. Sikre et inkluderende idræts- og foreningsliv og skabe bedre rammer for samarbejdet mellem institutioner, skoler og foreninger gennem udvikling af åben-skole partnerskaber 3. Sikre udvikling af værktøjer og forankring af regler for frivillige i Hillerød Kommune Aktiviteterne gennemføres delvist indenfor eksisterende personaleressourcer, delsvist via visionskommuneprojekt og i samarbejde med relevante aktører indenfor området. Følgende aktivitet er afhængig af budget 2019-22 og en afgørelse omkring visionskommune projektet: 1. Følgende aktivitet gennemføres indenfor det eksisterende budget under aktivitetsområde 47: 2, 3. 15
Idræt og Sundhedsudvalget 47 : ISU 5 Udfoldelse af Handleplan for sundhed og forebyggelse 2019-22 I 2019 igangsættes Handleplanen for sundhed og forebyggelse 2019-2022. I løbet af 2018 fastlægges handleplanens indsatsområder e med udgangspunkt i Sundhedsprofil 2017 i en proces på tværs af de politiske udvalg med inddragelse af en række interessenter. I 2019 vil handleplanen igangsættes med de fælles mål og dertilhørende indsatser og aktiviteter. Formålet er at skabe de bedst mulige rammer for Hillerødborgernes sundhed. Delmålene vil vi indfri ved at arbejdet målrettet med de udvalgte indsatser, som handleplanen vil indeholde. Arbejdet forventes at betyde en række samarbejder med relevante aktører internt og eksternt i kommunen på baggrund af de politiske besluttede fokusområder. Aktiviteterne gennemføres indenfor eksisterende ressourcer og i samarbejde med relevante aktører indenfor området. Aktiviteter gennemføres indenfor det eksisterende budget under aktivitetsområde 47. Vi vil årligt afholde en workshop/konference, som skal synliggøre arbejdet med sundhed og forebyggelse. Vi vil monitorere arbejde via opfølgning på Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker. 16
Kultur- og Fritidsudvalget Kultur og Fritidsudvalget 45 : KFU 1 Vi vil sikre at børn og unge har kreative tilbud Evt. henvisning til sammenhæng med FF/AU/AØ: - Copenhagen Phil Vi vil give Hillerøds børn og unges endnu bedre muligheder for at møde kultur og kreativitet. Delmålene vil vi indfri ved at: 1. Videreudvikle og understøtte kulturelle og sociale netværk (musikaktørnetværk, kulturtræf, byfest) og sociokulturelle tiltag eks. i kulturaksen 2. Støtte udviklingen af teatertilbud til børn og unge i Hillerød. 3. Iværksætte et samarbejde med Copenhagen Phil Aktiviteterne gennemføres indenfor eksisterende personaleressourcer og i samarbejde med relevante aktører indenfor området. Aktivitet 1 of 2 gennemføres indenfor det eksisterende budget under aktivitetsområde 45. Aktivitet 3 er afhængig af en budgetudvidelse. 17
Kultur og Fritidsudvalget 45 : KFU 2 Fokus på kultur og naturturisme Evt. henvisning til sammenhæng med FF/AU/AØ: Vi vil sætte fokus på kultur- og naturturismen i Hillerød som en vigtig driver for udviklingen af Hillerød som turistdestination. Delmålet vil vi indfri ved at: 1. iværksætte konkrete tiltag som følge af kortlægningen i 2018. Aktiviteter gennemføres indenfor eksisterende personaleressourcer og i samarbejde med relevante aktører indenfor området. Aktiviteterne gennemføres indenfor det eksisterende budget under aktivitetsområde 45. 18
Kultur og Fritidsudvalget 45 : KFU 3 Understøtte kultur som brobygger Evt. henvisning til sammenhæng med FF/AU/AØ: - Mastodonterne - Udviklingsplan for Kulturaksen - Copenhagen Phil - Vi vil styrke kulturen som en brobyggende og fællesskabende faktor på tværs af generationer og sociale skel - Vi vil arbejde med at sikre faciliteter til Mastodonterne og gode faciliteter i Kulturaksen - Vi vil sikre ældre borgere tilbud i stil med Grønnegadecentret. Delmålene vil vi indfri ved at: 1. Videreudvikle og understøtte kulturelle og sociale netværk (musikaktørnetværk, kulturtræf, byfest) og sociokulturelle tiltag eks. i kulturaksen 2. Støtte at teatertruppen Mastodonterne finder nye egnede lokaler og arbejde med udviklingsplan for Kulturaksen 3. Arbejde med mulighederne omkring udbygning/videreudvikling af tiltag inspireret af Grønnegade-centeret 4. Understøtte Frivilligcenterets indsats vedr. mangfoldighed 5. Iværksætte et samarbejde med Copenhagen Phil Aktiviteterne gennemføres indenfor eksisterende personaleressourcer og i samarbejde med relevante aktører indenfor området. Følgende aktiviteter gennemføres indenfor det eksisterende budget under aktivitetsområde 45: 1, 3, 4 Følgende er afhængige af/har sammenhæng med budgetudvidelser: 2, 5 19
Kultur og Fritidsudvalget 45 : KFU 4 Nemt og attraktivt at være frivillig Evt. henvisning til sammenhæng med FF/AU/AØ: - Vi vil gøre det nemt og attraktivt at være frivillig. Delmålet vil vi indfri ved at 1. Sikre udvikling af værktøjer og forenkling af regler for frivillige i Hillerød Kommune 2. Forny frivilligcharteret 3. Sætte fokus på samarbejdet mellem kommune og frivillige. Aktiviteter gennemføres indenfor eksisterende personaleressourcer og i samarbejde med relevante aktører indenfor området. Aktiviteter gennemføres indenfor det eksisterende budget under aktivitetsområde 45. 20
Kultur og Fritidsudvalget 45 : KFU 5 Stærke kulturvaner for alle Evt. henvisning til sammenhæng med FF/AU/AØ: - Copenhagen Phil - Udvidelse af kr. til kr. puljen. Vi vil skabe stærke kulturvaner for alle Hillerødborgere. Delmålene vil vi indfri ved at 1. Videreudvikle og understøtte kulturelle og sociale netværk (musikaktørnetværk, kulturtræf, byfest) og sociokulturelle tiltag eks. i kulturaksen. 2. Iværksætte et samarbejde med Copenhagen Phil 3. Støtte mindre kulturaktører i Hillerød via kr. til kr. puljen/pulje til mindre kulturaktiviteter i Hillerød. Aktiviteter gennemføres indenfor eksisterende personaleressourcer og i samarbejde med relevante aktører indenfor området. Aktivitet 1 gennemføres indenfor det eksisterende budget under aktivitetsområde 45. Aktivitet 2 og 3 er afhængig af en budgetudvidelse. 21
Natur, Miljø og Klimaudvalget Udvalget for Natur, Miljø og Klima 21 : NMK 1 Miljøpolitik for erhverv Af Hillerød Byråds vision om samarbejde fra december 2017, fremgår det, at: Vi vil tage klart politisk ansvar for vores miljø, og måden vi forvalter og drager omsorg for vores miljø på. I forlængelse heraf blev det på mødet i Udvalget for Natur, Miljø og Klima den 9. januar 2018 besluttet, at startskuddet til udarbejdelsen af kommunens miljøpolitik for erhverv skal foregå på et stormøde. For at nå målet om at formulere, hvordan vi vil udøve miljøforvaltning og vedtage det som en del af kommunens miljøpolitik for erhverv, vil alle interesserede virksomheder, borgere og interesseorganisationer derfor blive inviteret til stormøde. En miljøpolitik for erhvervslivet skal som minimum gøre forvaltningens arbejde med gennemførsel af lovbundne opgaver synlige for politikere og borgere, men derudover vil politikken også afspejle de input, som vil komme fra borgere og virksomheder i forbindelse med udarbejdelsen af miljøpolitik for erhverv. Evt. henvisning til sammenhæng med FF/AU/AØ: Borgere og erhverv får mulighed for at komme med deres input til hvad en miljøpolitik skal indeholde Udarbejdelse af miljøpolitik Afholdelse af inspirationsmøde 23. maj 2018 Forslag/input indtil 15. juni 2018 Udarbejdelse af udkast til politik Stormøde om udkast til politik - efteråret 2018 Eventuelle rettelser af udkast Udvalgsbehandling - ultimo 2018 Udarbejdelsen af politikken udføres indenfor eksisterende ressourcer som led i prioriteringen på området. Politikken excl. eventuelle gennemførselstiltag udarbejdes indenfor eksisterende driftsbudget. Orientering om status på udviklingsmålet, senest ultimo juni 2019. 22
Udvalget for Natur, Miljø og Klima 21 : NMK 2 Herreløst affald Der ønskes en kommune som er ren og hvor affald opsamles. Herreløst affald regner som det affald der ligger omkring veje, containere, boligbebyggelser som ikke er i kommunal drift og som ikke opsamles. Det er et mål at borgere og bruger tager ansvar for eget affald og at der gennemføres kampagner målrettet de værste lokaliteter Evt. henvisning til sammenhæng med FF/AU/AØ: 21AU2019-002 Affaldsindsamling Øget indsats for ren by I 2019 Kortlægning af arealer og interessenter 2019-22 Kampagner og indsatser 2019: Kortlægning af lokaliteter Dialog med relevante interessenter og borgere 2019-22: Kampagner gennemføres Der er i forvaltningen ikke kompetencer til tilrettelæggelse af kampagner og der er ikke midler til gennemførelsen af kampagnerne. Gennemførelsen af udviklingsmålet er afhængigt af at der i budget 2019-2022 afsættes midler til 21AU2019-002 Affaldsindsamling Øget indsats for ren by Der udarbejdes aktivitetsudvidelsesforslag til kortlægning af arealer og interessenter samt gennemførelse af indsatser og kampagner. Orientering om status på udviklingsmålet, senest ultimo juni 2019. 23
Natur, Miljø og Klima 21 : NMK 3 Mangfoldig natur Byrådets vision lægger vægt på Natur og grønt liv. Borgerundersøgelsen viser, at 80% af de adspurgte borgere er enige i at dejlig natur er unik for Hillerød Kommune og dermed en styrke. Bosætningsanalyse viser, at naturen og herlighedsværdierne har stor værdi for borgerne, og får dem til at knytte sig til området. Samtidigt er Hillerød Kommune en af de 24 kommuner, som har en plan for at styrke naturens mangfoldighed (biodiversitet), nemlig Naturkvalitetsplanen. Derudover har forligspartierne besluttet at undersøge muligheden for at igangsætte et naturgenopretningsprojekt med egentlig bynær natur omkring Hillerød by hvor der i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening vurderes, om der kan etableres hegn med bær og blomsterbærende buske på kommunale områder langs større veje og på grønne arealer, der i dag henstår som græsarealer. Målet er at fremme biodiversiteten og få en smukkere og grøn by. Evt. henvisning til sammenhæng med FF/AU/AØ: At forbedre eller fastholde Hillerøds 7. plads som kommune med størst biodiversitet At lokaliteter til de prioriterede arter, fx løgfrø, markfirben, guldsmede og sjældne planter er i god naturtilstand og arterne er i fremgang eller har en stabil bestand At der gennemføres borgernær formidling via mindst 3 naturvandringer, jævnlige facebook opslag og mindst 3 infoskilte i naturområder Udpege egnede lokaliteter til bynær natur langs veje og grønne arealer Beskyttelse af naturen skal gå hånd i hånd med borgernes rekreative benyttelse af naturen. En styrkelse af kommunens indsats for at sikre naturens mangfoldighed sker gennem pleje af natur og vandløb, samt genopretning af levesteder for sjældne arter. Disse beskyttelsesaktiviteter skaber grundlag for naturoplevelser. Ved samtidigt at udbygge borgere og turisters adgang til naturområderne, kan fiskeørn, padder, ørred, overdrev med smukke blomster, sjældne sommerfugle og meget andet opleves på tæt hold. Det er samlet med til at understøtte visionen om en grøn og attraktiv bosætningskommune. Naturkvalitetsplanen udvikles løbende med ny viden om kommunens natur. Naturpleje målrettes for at sikre sjældne arters levesteder. Vandløbspleje målrettes for at forbedre forholdene for fisk og andre værdifulde arter under hensyntagen til vandføringsevnen i vandløbet. Proces med udpegning af egnede lokaliteter langs veje og grønne områder Udarbejdelse af anlægsønske til omlægning af udpegede lokaliteter til budget 2020-23. Alle aktiviteter sker med inddragelse af Grønt Råd, Danmarks Naturfredningsforening og i samarbejde med interesserede borgere og andre interessenter. Aktiviteterne udføres indenfor egne ressourcer. Driftsmidler afholdes indenfor eget budget for naturpleje og vandløbspleje. Planlægning udføres af egen ressourcer Orientering om status på udviklingsmålet, senest ultimo juni 2020. 24
Udvalget for Natur, Miljø og Klima 21 : NMK 4 Ny klimastrategi I budget 2018-21 er besluttet at der skal udarbejdes en ny klimastrategi for Hillerød Kommune, som afløser for den nuværende strategi fra 2009. Den nye klimastrategi skal være en paraply for de mange forskellige klimaindsatser i kommunen, som fx Klimakommune, Klimakommune Plus og Compact of Mayors, samt de indsatser der bliver indarbejdet i den kommunale planlægning. Den nye klimastrategi udarbejdes i 2019 med deltagelse af borgere, virksomheder og forsyningsselskaber. I klimastrategien skal Hillerød Kommunes indsats konkretiseres i forhold til at kommunen kan opnå de overordnede mål hhv. at få fossilfri varme- og elforsyning i 2035 og fossilfri transport i 2050. Derudover skal håndtering af regnvand uden oversvømmelser adresseres i strategien. Både klimatilpasning (håndtering af regnvand) og klimaforebyggelse (begrænsning af CO2 udledning) skal indgå i strategien. Fokus skal være på mål, som kommunen har direkte mulighed for at påvirke, dvs. dels gennem kommunens egen drift og indkøb, dels gennem kommunens rolle som myndighed, fx på kommune- og lokalplanlægning og endelig gennem påvirkning af hele kommunens forsyning med energi, fx ved ejerskab af Hillerød Forsyning. Evt. henvisning til sammenhæng med FF/AU/AØ: Ny klimastrategi for Hillerød Kommune i 2019 Inspirationsmøde for byrådet Fastlæggelse af proces for udarbejdelse af klimastrategi med deltagelse af borgere og virksomheder i alle dele af processen Udvælgelse af fokusområder (fx vand, energi, affald) i klimastrategien Fastlæggelse af indsatser for de enkelte fokusområder hvad vil vi gøre Kvalificering af indsatser og input til konkrete projekter - hvordan vil vi gøre Revision af klimastrategi udføres inden for forvaltningens personaleresurser. Der er ikke i budget afsat midler til den kommunale del af klimatilpasningsprojekter som fx kritisk infrastruktur eller borgerrettet vejledning og kampagner, fx i forhold til omstilling af energisystemet Årlig status på klimaindsatsen til DN Klimakommune, KlimakommunePlus og Compact of Mayors som forelægges Udvalget for Natur, Miljø og Klima i forbindelse med opfølgning på udviklingsmål. 25
Omsorg og Livskraftsudvalget Ingen udviklingsmål/pejlemærker 26
Økonomiudvalget Ingen udviklingsmål/pejlemærker 27