CykelPolitik ESBJERGKOMMUNE
|
|
|
- Kurt Fischer
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 CykelPolitik ESBJERGKOMMUNE
2 541 TRYKSAG 457 Rosendahls
3 f f: fcykelpolitikken Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel transportform, som medfører uafhængighed for den enkelte og samtidig skaber et levende og interaktivt bymiljø, hvor det er godt at bo og leve. Esbjerg Kommune deltager i disse år i et EU-støttet interregionalt cykelprojekt, Cykler uden Grænser, hvor de overordnede mål blandt andet er at reducere CO2-udledningen, forbedre folkesundheden og mindske den trafikale trængsel. Det er blandt andet gennem dette projekt, at Esbjerg Kommune har forpligtet sig til at udarbejde og vedtage en cykelpolitik. Cykelfremme og forbedrede forhold for cyklister er ikke nyt i Esbjerg Kommune. Det indgår allerede i en række politikker, planer og strategier. Cykelpolitikken bidrager ved at samle trådene med en vision og en række mål og indsatsområder, som er gældende på tværs af fagområder i kommunen. At få flere til at cykle forudsætter da også en konstant og målrettet indsats fra flere aktører. De tre udvalg takker alle, der har bidraget med deres mening, forslag og input og håber at cykelpolitikken bliver opfattet som et fælles ønske om at gøre Esbjerg Kommune til en endnu bedre cykelkommune i fremtiden. Cykelpolitikken er godkendt af Teknik & Forsyningsudvalget, Plan & Miljøudvalget og Sundheds & Omsorgsudvalget.
4 Mål 1) Flere skal cykle og flere skal cykle mere. a. b. Hyppigheden og længden af cykelture øges. Det sparede CO2-udslip øges fra tons CO2 pr. år i 2010 til minimum tons CO2 pr. år i ) Det skal være mere sikkert at cykle i Esbjerg Kommune a. b. Cyklisters sikkerhed og fremkommelighed prioriteres højt. Antallet af dræbte og tilskadekomne nedbringes, så det følger den nationale målsætning. 3) Borgerne og kommunens besøgende skal kende Esbjerg Kommune som en god cykelkommune og kende de tilbud, tiltag og muligheder der er. a. b. Esbjerg Kommune er kendt som en god cykeldestination, hvor cykelforhold og -faciliteter vurderes som gode. Information om cykelruter, faciliteter, kort mm. er lettilgængelige for borgere og turister. For at vurdere, hvorvidt de fastsatte målsætninger realiseres, vil udviklingen i målene løbende blive fulgt op. Det sker ved en revision af cykelregnskabet hvert 4. år (2012, 2016 og 2020).
5 &: Indsatsområder Vision, målsætninger I det følgende præsenteres visionen og de målsætninger og indsatsområder, som Esbjerg Kommune vil arbejde med. Vision Der er udarbejdet en vision i Esbjerg Kommune, som danner ramme om og er styrende for det fremtidige arbejde inden for cykelfremme. Vi er alle cyklister og vi cykler alle mere. Det er attraktivt og sikkert at cykle i Esbjerg Kommune. Indsatsområder Borgerundersøgelsen fra 2010 og workshoppen har givet idéer til alt fra konkrete fysiske tiltag til kampagner og strategiske indsatser. De mange forslag og input er blevet samlet i følgende 6 indsatsområder: Forbedrede faciliteter for cyklister Sikkerhed Pendling på cykel Børn og unge på cykel Turisme på cykel Kampagner, arrangementer, dialog og information
6 1Indsatsområde faciliteter for cyklister 1: Forbedrede 1 Et velfungerende og sammenhængende stinet med god fremkommelighed udgør et væsentligt element i bestræbelserne på at fremme cykling. Et udbygget cykelstinet med gode og sikre forbindelser mellem Esbjerg, Bramming og Ribe og til de omkringliggende mindre bysamfund er et stort ønske. De fysiske rammer skal være i orden, hvis flere i Esbjerg Kommune skal op på cyklen. De fysiske rammer omfatter ud over cykelstier blandt andet afmærkning, sikker cykelparkering, skiltning og forskellige servicefaciliteter som for eksempel pumper og vandposter. For at gøre det lettere og hurtigere at cykle er det desuden vigtigt at fjerne unødvendige og uhensigtsmæssige barrierer som eksempelvis bomme. CykelPolitik ESBJERGKOMMUNE 2012
7
8 2 2: 2IndsatsområdeSikkerhed Ét uheld er et uheld for meget. Gennem forbedrede anlæg og trafiksanering skal trafiksikkerheden øges, så antallet af uheld, hvor cyklister er involveret, nedbringes. Den enkelte cyklist har også selv et stort ansvar for at færdes sikkert i trafikken, respektere færdselsregler, bruge cykelhjelm og lys samt udvise hensyn over for medtrafikanter. Kvaliteten og den vedligeholdelsesmæssige standard af cykelstier har stor betydning for, hvor sikkert det er at cykle i Esbjerg Kommune. Ujævne og dårligt vedligeholdte stier øger risikoen for punkteringer og i værste fald uheld. Vedligehold sommer såvel som vinter er derfor meget vigtig. CykelPolitik ESBJERGKOMMUNE 2012
9
10 3IndsatsområdePendling 3 3: på cykel De fleste borgere har et transportbehov, når de skal til og fra arbejde. Særligt for borgere, som har under 5 km mellem bopæl og arbejdsplads, er det oplagt at bruge cyklen som transportmiddel. På den måde får man daglig motion og i myldretiden kan cyklen udgøre et hurtigere alternativ end bilen. Esbjerg Kommune ønsker at cyklen skal være et let, attraktivt og foretrukket valg, når den daglige distance skal tilbagelægges. For pendlere der har længere mellem bolig og arbejdsplads skal cyklen også være et attraktivt alternativ til bilkørsel. Det er derfor afgørende, at der er gode muligheder for at kombinere cyklen med kollektiv trafik. Sådanne kombinationsrejser kan gøres nemmere med cykelmedtageordninger og gode cykelparkeringsmuligheder ved banegårde, stationer og busstoppesteder. Etablering af omklædnings- og badefaciliteter på arbejdspladsen samt gode cykelparkerings-muligheder kan være en forudsætning for at få folk til at bruge cyklen som dagligt transportmiddel. CykelPolitik ESBJERGKOMMUNE 2012
11
12 4 4: Børn og unge 4Indsatsområde Børn og unge er fremtidens cyklister og transportvaner bliver, ligesom alle andre vaner, grundlagt i barndommen. Det er derfor vigtigt at lære børn og unge, at cykling er en naturlig måde at transportere sig rundt på. Cykling blandt børn skal fremmes så tidligt som muligt. Ved at børn cykler eller går til skole og fritidsaktiviteter lærer de at færdes sikkert i trafikken på egen hånd, ligesom de får motion og motorisk træning, som har mange positive konsekvenser for det enkelte barn. Der er i dag en tendens til at forældre kører deres børn i skole, da de mener, det er for farligt for barnet at cykle. Det er en ond spiral, da øget bilkørsel omkring skolerne netop medfører flere farlige situationer og øget utryghed. Forældrene er naturligt barnets vigtigste rollemodeller og de har det primære ansvar for at lære barnet at cykle og færdes sikkert i trafikken. Skoler og institutioner har også en vigtig rolle, når det handler om transportadfærd, og vil naturligvis bakke forældrene op. Esbjerg Kommune vil derfor medvirke til at sikre skolevejene, så børn og unge kan færdes sikkert og trygt på egen hånd. på cykel CykelPolitik ESBJERGKOMMUNE 2012
13
14 5 5 : 5 Turisme Indsatsområde på cykel Esbjerg Kommune har gode forudsætninger for at udvikle cykelturisme i kommunen. Der er mange naturskønne cykelruter langs Vadehavet og inde i landet og det er muligt at komme rundt til mange af kommunens vartegn og seværdigheder på cykel. Ja, faktisk kan det være en fordel at tage cyklen, da nogle ting kun kan opleves og opleves bedst på cykel eller gåben. Tænk blot på Ribes gamle bykerne og de unikke naturoplevelser langs Vadehavet. Det er ikke kun turister, som skal opleve disse fordele. Esbjerg Kommune vil gerne give egne borgere glæde af og mulighed for at være turist i egen kommune, så rekreative aktiviteter primært foregår på cykel. Esbjerg Kommune vil fortsat arbejde på at udvikle cykelkort og skiltning, så man let og trygt kan finde rundt i kommunen. For at udvikle cykelturisme er det nødvendigt med cykelvenlige overnatningsmuligheder i byerne og langs de etablerede cykelruter med fokus på gode oplevelser og komfort for den enkelte turist. Esbjerg Kommune vil derfor arbejde for at indgå samarbejde med Destination Sydvestjylland og lokale turistkontorer. CykelPolitik ESBJERGKOMMUNE 2012
15
16 6: Indsatsområde Kampagner, Udbygning af fysiske anlæg som cykelstier og cykelparkering er ikke tilstrækkeligt til at få flere til at tage cyklen. Det er nødvendigt at supplere sådanne tiltag med løbende dialog og opfordring, så borgerne motiveres til at cykle. Det omfatter konkret information om de fysiske rammer for cykling og kampagner for og markedsføring af cykelfremme. Esbjerg Kommune ønsker at være kendt som en cykelvenlig kommune og det indebærer blandt andet at kommunikation og markedsføring af cykelvenlige tiltag prioriteres. Det er forsat et ønske at støtte op om eksisterende nationale kampagner som Vi Cykler Til Arbejde og Alle Børn Cykler, ligesom Esbjerg Kommunes ansatte skal gå i front, når det gælder cykelfremmende initiativer. arrangementer, dialog & info. CykelPolitik ESBJERGKOMMUNE 2012
17
18
19 for for: forbaggrundcykelpolitikken Ifølge Klima- og Bæredygtighedsplanen er det Esbjerg Kommunes målsætning at blive CO2-neutrale hurtigst muligt. Sundhedspolitikken har samtidig et mål om, at borgernes sundhed skal øges for at forbedre den enkeltes livskvalitet og forlænge levetiden uden sygdom. Esbjerg Kommune arbejder for at flere skal vælge cyklen som transportmiddel ved at gøre det lettere og mere sikkert at cykle. Denne prioritering vil bidrage til opfyldelse af begge målsætninger. Det er ønsket at sikre en cykelpolitik, som stemmer overens med borgernes og interessenternes ønsker, og som er funderet i et bredt ejerskab på tværs af borgere, interesseorganisationer og kommunale forvaltninger. Cykelpolitikken er derfor blevet til i et tæt samarbejde mellem Vej og Trafik, Sundhedsfremme og Forebyggelse samt Klima og Bæredygtighed. På baggrund af en interessentanalyse blev interne såvel som eksterne parter inviteret til at deltage i en workshop om cykelpolitik den 8. december 2011, hvor der blev opfordret til at bidrage med forslag og input til cykelfremme i Esbjerg Kommune. Dialogen har efterfølgende inspireret til at udvikle mål og delmål samt udpege indsatsområder. Interessenterne til workshoppen omfatter repræsentanter fra transportområdet, Dansk Cyklist Forbunds lokalafdeling, færdselskontaktlærere, repræsentanter fra lokalråd og borgerforeninger samt deltagere fra den lokale efterårskampagne Vi Cykler Stadig Til Arbejde. Esbjerg Kommune kan ikke løfte opgaven med at få flere til at cykle alene. Indgåelse af partnerskaber og samarbejde med borgere, virksomheder, interesseorganisationer m.fl. er derfor en forudsætning for at efterleve cykelpolitikkens vision.
20 CykelPolitik ESBJERGKOMMUNE Esbjerg Kommune Tryk: Rosendahls Grafisk tilrettelægning & design: PLAN afd. Esbjerg Kommune Offentlig høring Forslaget udsendes til offentlig høring i perioden 20/ / Kommentarer og forslag skal være modtaget inden høringsperiodens udløb. Esbjerg Kommune Teknik & Miljø Klima & Bæredygtighed Torvegade Esbjerg Mail: [email protected] Esbjerg Kommunes cykelpolitik er blevet til på grundlag af Cykelregnskab 2010, som udgør en status for, hvordan det står til med cykeltrafikken i kommunen. Oplysningerne kommer fra en undersøgelse af borgernes transportvaner, Politi- og hospitalsregistrerede uheld samt oplysninger indhentet fra den landsdækkende Transportvaneundersøgelse.
f f: fcykelpolitikken2012-20
-20 f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel transportform, som medfører uafhængighed for den enkelte
f f Cykelhandleplan2012
CykelHandleplan...KORT UDGAVE 2012 - udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20 f f f: Cykelhandleplan2012 INDLEDNING Cykelhandleplanen, som du ser her, er en kort udgave af Cykelhandleplan 2012
Cykelhandleplan 2012 lang udgave udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20. Version 10 10 2012
Cykelhandleplan 2012 lang udgave udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20 Version 10 10 2012 1 Indholdsfortegnelse område 1: Forbedrede faciliteter for cyklister... 5 område 2: Sikkerhed....
En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget
Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,
Cykelpolitik 2013-18
Cykelpolitik 2013-18 2 02 Forord 03 Status for cykeltrafikken i Frederiksberg Kommune 2012 06 Vision, mål og indsatsområder 07 Indsatsområde 1: Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister 09 Indsatsområde
Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune.
Punkt 12. Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune. 2013-3793. Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender Cykelhandlingsplan 2013, der afløser Cykelstihandlingsplan
Det er sundt at cykle
Cykelregnskab Indholdsfortegnelse 5 Forord 6-7 Vi cykler mere 8-9 Sund på cykel 10 Hvem cykler? 12-13 Cyklen hjælper klimaet 14-15 Borgernes holdning til cykling 16-17 Potentiale for mere cykling i Favrskov
UDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik
UDKAST v. 04.04.2019 Det skal være nemt og sikkert at komme frem Mobilitets- og Infrastrukturpolitik 2018 2021 Godkendt af Byrådet den xx august 2019 En ny politik for Mobilitet og Infrastruktur Vi er
Grøn transport i NRGi
Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også
I dette cykelregnskab vil vi fortælle om: Facts om cykling i Kolding Kommune. Information og kampagner. Anlæg.
CYKELREGNSKAB 2012 INDLEDNING I 2012 har der været stor fokus på cykelfremme. Der er anlagt cykelstier, opsat 300 cykelstativer og gennemført en række kampagner for at få flere til at cykle. I dette cykelregnskab
Procesplan for udarbejdelse af cykelpolitik
Procesplan for udarbejdelse af cykelpolitik Om procesplanen Denne procesplan er udarbejdet til deltagende kommuner i projektet Cykler uden Grænser. Den er udarbejdet i samarbejde med de 6 deltagende kommuner,
Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!
1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! Side 1/6
Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune
FORSLAG Cykel- og stipolitik En politik for cyklisme og stier Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse En kommune i bevægelse... 3 Formål og vision... 5 Formålet med en cykel- og stipolitik... 5 Hvordan bruges
CYKELREGNSKAB 2009 1
CYKELREGNSKAB 2009 1 INTRODUKTION 3 CYKELTRAFIK I SILKEBORG 3 CYKLENS ANDEL AF TURE 3 ÅRSDØGNTRAFIK 3 INFRASTRUKTUR 4 CYKELSTINETTET 4 CYKELPARKERING 4 TRAFIKSIKKERHED 5 BORGERUNDERSØGELSE 2009 6 HVEM
Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013
TEKNIK OG MILJØ Cykelregnskab 01 Solrød Kommune kommune - februar 013 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 3 Datagrundlag... 3 Vilkår for cykeltrafikken... 4 3.1 Cykelstier... 4 3. Cykelparkering... 5 4 Cyklisters
Cykelregnskab En statusrapport. Randers Kommune
Cykelregnskab 2009 En statusrapport Randers Kommune Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 7 Formålet med cykel- og stiplanen... 7 Hvordan cykel- og stiplanen er blevet til... 7 Borger- og interessentinddragelse
Cykelstiplan 2015. Indledning
Cykelstiplan 2015 En del af trafikplan 2015 Indledning Kommunale mål På landsplan er der i følge Transportvaneundersøgelsen 1992-2013 tendens til et generelt fald i cykelandelen af alle ture. I modsætning
Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber
Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber Formålet med at udarbejde et cykelregnskab er primært at evaluere og synliggøre kommunens udfordringer og resultater på cykelområdet. Cykelregnskabet giver
Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB
Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget
Trafikken, ven og fjende
Trafikken, ven og fjende Mulighederne for mere motion og sundhed gennem den daglige transport - kommunernes rolle Medvind på sundheden Et godt udgangspunkt Eksempler Hvor batter det? Anette Enemark Tetraplan
Cykelhandlingsplan 2010-2012
Cykelhandlingsplan 2010-2012 2 Frederiksberg Kommunes Cykelhandlingsplan Indledning... 3 Baggrund for cykelhandlingsplanen... 3 Udarbejdelsen af cykelhandlingsplanen... 3 Indsatsområde 1: Fremkommelighed...
Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring
Cykelregnskab 21 Forslag Udsendt i offentlig høring 13.4.211-11..211 Cykelregnskab 21 Indhold Cykelregnskab 21 Hvor meget cykler svendborggenserne? Hvorfor cykler svendborgenserne?...og hvorfor ikke? Cykling
Trafikpolitik på skoler 10 gode grunde
Trafikpolitik på skoler 10 gode grunde Side 1 10 gode grunde til at lave trafikpolitik på landets skoler Et godt værktøj for skoler og kommuner. I denne pjece giver vi 10 gode grunde til, hvorfor en trafikpolitik
TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020
TÅRNBY KOMMUNE Cykelregnskab 2015-2020 1 Indhold: Indledning - Cykelregnskab 2015... 3 Hvorfor cykler borgerne i Tårnby?... 4 og hvorfor ikke?... 6 Ikke - cyklisterne i Tårnby Kommune... 7 Cykling og trafiksikkerhed...
Cykelregnskab 2010 Godkendt af Teknisk Udvalg den 30. november 2011
Cykelregnskab Godkendt af Teknisk Udvalg den 0. november 2011 INDHOLD 1. Forord... 2. Cykelregnskab...4. Et sammenhængende stinet...5 4. Trafiksikkerhed....6 Ulykker med cyklister....6 Cyklisternes følelse
Stiplan 2010. - offentlige cykel- og gangstier til transport
Stiplan 2010 - offentlige cykel- og gangstier til transport Maj 2011 Stiplan 2010 Ringsted Kommune Drift og Forsyning Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 9. maj 2011 2 Indhold Forord 5 Planens
SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH
BUDSKABSKATALOG SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH Supercykelstier er et samarbejde mellem Region Hovedstaden og 22 kommuner om at skabe et net af cykelpendlerruter i høj kvalitet. Supercykelstierne
HVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1
RANDERS KOMMUNE HVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 Baggrund Randers Kommune har gennem flere år haft
STRATEGI FOR KOBLING AF CYKEL OG LETBANE I LOOP CITY
STRATEGI FOR KOBLING AF CYKEL OG LETBANE I LOOP CITY INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION OG VISION 3 MÅLSÆTNINGER OG VÆRDIER 4 FOKUSOMRÅDE 1: SUPERCYKELSTI 5 FOKUSOMRÅDE 2: KOBLINGSPUNKTER 6 FOKUSOMRÅDE 3:
Til: Esbjerg Kommune Teknik & Miljø torsdag den 3. maj 2012
Til: Esbjerg Kommune Teknik & Miljø torsdag den 3. maj 2012 Vedhæftet denne mail er et stk. pdf fil omhandlende ideer og forslag til Esbjerg som cykelkommune. I mit indlæg har jeg valgt at koncentrere
Cykelregnskab 2010. Ballerup Kommune. September 2010 BALLERUP KOMMUNE
Cykelregnskab 2010 Ballerup Kommune September 2010 BALLERUP KOMMUNE Indledning Indhold Indledning 2 Status 3 Nøgletal for trafik 4 Transportvaner 5 Skolebørns transportvaner 6 Tilfredshed og kendskab 8
Indholdsfortegnelse CYKELTRAFIK I HJØRRING KOMMUNE ANNO 2012 5
2 Forord Den 10. maj 2010 besluttede Teknik- og Miljøudvalget i Hjørring Kommune at udarbejde en strategi for udviklingen af cykeltrafikken i kommunen. Formålet er at øge cyklens andel af det samlede transportarbejde
CYKELPOLITIK for første gang
CYKELPOLITIK for første gang Planlægger Niels Jensen og planlægger Maria Helledi Streuli, Plankontoret, Vej&Park, Københavns Kommune. ([email protected]/[email protected]). Københavns Kommune udgav i 2002
Trafiksikkerhedsstrategi Veje og Trafik
Trafiksikkerhedsstrategi 2017-2020 Veje og Trafik En aktiv Trafiksikkerhedsstrategi De menneskelige omkostninger ved en trafikulykke er ubeskrivelige for de involverede og deres pårørende, og dertil er
SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN
BRUG SJÆLDENT TAXI SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN - tips og anbefalinger til grøn, sund og effektiv transport BRUG BIL BRUG BUS OG TOG BRUG CYKLEN BRUG rejsefri møder Smart transport i arbejdstiden I projektet
Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune.
Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Aalborg Kommune har i en årrække fokuseret på at fremme den bæredygtige transport - herunder forholdene for
Bilag 1 Projektbeskrivelse Herning Cykler Fase 4
Bilag 1 Projektbeskrivelse Herning Cykler Fase 4 Baggrund og formål Herning Kommune igangsatte i 2011 projekt Herning Cykler, med støtte fra cykelpuljen. Projektet er et storstilet og ambitiøst projekt,
Det årlige møde med grundejerforeningerne m.fl. Onsdag den 5. november 2014 kl. 19:00-21:00
Det årlige møde med grundejerforeningerne m.fl. Onsdag den 5. november 2014 kl. 19:00-21:00 Program 19.00-19.10 Velkommen Borgmester Thomas Lykke Pedersen 19:10-19:25 Oplæg om udviklingen i de fire bysamfund
Politik for Nærdemokrati
Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...
Idékatalog for cykeltrafik 2011
Idékatalog for cykeltrafik 2011 Af mobilitetschef Marianne Weinreich, VEKSØ A/S ([email protected]) & projektleder Malene Kofod Nielsen, COWI A/S ([email protected]) De seneste 10 år er der gennemført adskillige
Indledning. Indledning Frederiksberg Kommunes cykelregnskab
Cykelregnskab 2012 2 Indledning Frederiksberg Kommunes cykelregnskab 03 Status på cykeltrafik 2012 på Frederiksberg 04 Nøgletal for cykeltrafikken på Frederiksberg 06 Cykelforhold på Frederiksberg 08 Cyklisterne
Anlægsbevilling - Projekter i cykelstiplanen - Åbent
Anlægsbevilling - Projekter i cykelstiplanen - Åbent Tidl. politisk behandling Forventet sagsgang Lovgrundlag BY, 03.05.11, pkt. 57 TM-U, ØK, BY Vejloven SAGENS INDHOLD I budget 2014 er der afsat 4,0 mio.
Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, [email protected]
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer
Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og
HENRIK HARDER, OLE B. JENSEN, JES MADSEN & VICTOR ANDRADE Aalborg Universitet 2014. http://www.bikeability.dk/ 13-09-2013 1
Cykel infrastruktur investeringer HENRIK HARDER, OLE B. JENSEN, JES MADSEN & VICTOR ANDRADE Aalborg Universitet 2014 http://www.bikeability.dk/ 13-09-2013 1 UDGANGSPUNKTET I dette oplæg er fokus på hvilken
Ishøj, en sund kommune for alle
1 Vision Ishøj Kommunes Sundhedspolitik bygger på følgende vision: I Ishøj Kommune vil arbejde for at forbedre folkesundheden. I samarbejde med borgerne vil vi gøre det nemt at træffe det sunde valg og
