FAST-møde Plantagehuset 17. oktober Fremtidens sundhedsvæsen og Regionshospital Nordjylland, Thisted Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.dk
Hovedpunkter En historie om centralisering af sygehusvæsenet og øget vægt på Det nære Sundhedsvæsen (alm. praksis og kommunerne) 1. Lynrejse gennem udviklingen af dansk sygehusstruktur Med eksempler 2. Akutsygehuse 3. Sammen om Fremtidens Thisted
Lynrejse gennem den danske sygehusstruktur
Sygehusstruktur Definition 1. Arbejdsdeling mellem sygehusene Specialefordeling 2. Geografisk placering Udvikling 1. Til stadighed under udvikling Har i de sidste 20-30 år nedlagt i gennemsnit 1,2 sygehus per år.
Sygehusstrukturen: i stadig forandring Antal sygehuse er faldet fra 167 i 1927 104 i 1978 57 i 2002 ca. 50 i 2006 21 med akutmodtagelse i 2010 OG 10-12 specialsygehuse Hvad forklarer denne udvikling?
Hovedforklaring 1. Den lægefaglige udvikling Stadig stigende specialisering Alle ønsker (vel?) at drage fordel af specialiseringens fordele 2. Den lægefaglige specialisering har konsekvenser for Befolkningsunderlag (=antal patienter, som behandles af specialisterne) Organiseringen af sygehusene Herunder overgang til sammedags-behandling 3. Ofte har økonomien været udløsende årsag 4. Men forklarer ikke lægemangelen
1927 1950 185 senge 21 senge 25 senge 88 senge 12 senge
1982 3 af de små sygehuse eksisterede stadigvæk i 1982, men var ikke en del af den officielle sygehusstatistik 235 senge 2016: 120 senge 78 senge belæg. pct: 87
1986: 69 fødesteder 2001: 44 25 nedlagt Sket i takt med nedlæggelse af kirurgiske funktioner sammenhænge mellem funktioner er afgørende plus især efter årtusindeskiftet størrelse (centralisering) Fødested nedlagt Sygehus Fødesteder: Situationen 2001 sammenlignet m. 1986
4 milepæle vedr. sygehusstruktur 1. Centralsygehuse: 1930-1970 2. Hovedsygehuse: 1970-2000 3. Funktionsbærende enheder: 2002-2007 4. Akutsygehuse : 2008 - Lidt skiftende planlægningsfilosofier men hele tiden en tilpasning til den sundheds/lægefaglige udvikling
Hovedforklaring 1. Den lægefaglige udvikling Stadig stigende specialisering Alle ønsker (vel?) at drage fordel af specialiseringens fordele OG faldende liggetider og dermed faldende behov for senge 2. Den lægefaglige specialisering har konsekvenser for Befolkningsunderlag (=antal patienter, som behandles af specialisterne) Organiseringen af sygehusene Herunder overgang til sammedags-behandling 3. Ofte har økonomien været udløsende årsag
Eksempler på udviklingen
Himmerland Ved kommunalreformen i 1970: 5 sygehuse Hobro og Farsø, hver med 2 kliniske afd. (kirurgisk, medicinsk) Nibe, Løgstør og Terndrup (med blandet med. og kir. afdeling) 1971: Løgstør ophører som akutsygehus, bliver efterbeh. sygehus i virkeligheden resten af en beslutning fra 1961 i Ålborg Amt 1986: Nibe lukker. Praktiserende læger overtager ( sundhedscenter ) 1990: Løgstør lukker. Ombygges til boliger 1991: Terndrup drives sammen med Hobro (rehabiliteringsfunktion) 1997: Farsø Sygehus: ortopædkir. funktion som udetjeneste fra Ålborg 1998-2001: Artroskopisk udefunktion i Hobro 2001: Kir. afd. i Farsø lukker. Etablerer ortopæd. klinik 2003: Ortopæd. og anæstesi i Nordjylland bliver funktionsbærende 2004: Sygehus Himmerland (Hobro/Terndrup og Farsø) dannes 2005: FBE Syd dannes (organ.kir. i Ålborg og kir. afd. Hobro m. udetj. fra Ålbor - FBE Klinisk Biokemi Syd; FBE Klinisk Immunologi (blodbank) 2008: Terndrup sygehus lukker, genoptræning i Farsø flyttes til Hobro 2014: Farsø og Hobro sammenlægges ledelsesmæssigt m. Aalborg U-sygehu
1986 Alle sygehuse med egen ledelse: - sygehusinspektør/direktør - forstanderinde - overlægerådsfmd. Sct. Maria Hospital gynækologi-obstetrik katolsk hospital finansieret af amtet 1986 Vejle Amt - ca. 350.000 indbyggere - 4 byer med ca. 50.000 indby - Har ikke universitetssygehus - 7 selvstændige sygehuse Fra ca. 100 400 senge Vejle Sygehus - Amtets hovedsygehus - ca. 400 senge - næsten alle amtsspecialer - Fx øjenafd. - Fx mikrobiologi
akut kirurgi i Give og Brædstrup nedlagt special-funktioner i Give og Brædstup Give: elektiv kirurgi ( førende ) Brædstrup: friklinik Sct. Maria og Vejle Fjord psyk. nedlagt (hhv. 1993 og 1990) Trojka-ledelse indført (mere eller mindre) & ledelse af tvillinge-sygehuse 1991-92 2 tvillingssygehuse fælles ledelse for to sygehuse Horsens-Brædstrup Sygehus Vejle-Give Sygehus
2006 3 tvillingssygehuse fælles ledelse for to sygehuse Horsens-Brædstrup Sygehus Vejle-Give Sygehus Fredericia-Kolding Sygehus Sct. Maria og Vejle Fjord psyk. nedlagt akut kirurgi i Give og Brædstrup nedlagt special-funktioner i Give og Brædstup Give: elektiv kirurgi ( førende ) Brædstrup: friklinik
2007 AMTET DELES: Horsens-Brædstrup Sygehus Bliver en del af Region Midtjylland - Horsens forventes fortsat at have akutmodtagelse Vejle-Give Sygehus Fredericia-Kolding Sygehus En del af den Syddanske Region
Den nye sygehusstruktur, vedtaget december 2007 Den endelige plan Fortsat baseret på trojka-ledelses-modellen Sygehus Lillebælt
Milepæl 4: samling af akutfuktioner Fælles akutmodtagelser )FAM) : 2008 - Planer for alle regioner I overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens retningslinjer
Nyskabelsen: Fælles akutmodtagelse 1.Speciallæger i tilstedeværelse-vagt - 24/7 Bliver modtaget af speciallæge (?)/ næsten speciallæge Ikke yngre læge som på mange mindre og mellemstore sygehuse 2. Kræver en ny type af speciallæger? akut-medicinere 3. Forventning om bedre behandlingsresultat
Fordeling af 41 milliarder Århus: Nyt universitets - sygehus, 6,4 mia. kr. Viborg: Renoveret akutsygehus, 1,2 mia. kr. Herning: Nyt akutsygehus, 3,2 mia. kr. Kolding: Renoveret akutsygehus, 0,9 mia. kr. Aabenraa: Nyt akutsygehus, 1,3 mia. kr. Ålborg: Nyt Nyt universitets - sygehus, 4,1 mia. kr. 2,3 mia psyk. nybyg. Slagelse, 1,1 mia 0,3 mia. Odense: Nyt universitets - sygehus, 6,3 mia. kr. x Rigshops 3 mia. Rigshospitaler 1,9 mia 1,5 mia. Hillerød, Nyt akut 3,8 mia Skt. Hans 0,6 mia. Køge: Nyt akutsygehus, 4 mia.
Og her afholder regionerne selv investeringer til akutsygehuse x Rigshops
MEN der er flere sygehuse blot ikke akutsygehuse - bliver nok i fremtiden kaldt specialsygehuse fx. Silkeborg Sygehus Vejle Sygehus Sønderborg Svendborg Sygehus Glostrup Hospital Gentofte Hospital Amager Hospital Roskilde Sygehus Næstved Sygehus
Hummelbien, der teoretisk ikke kan flyve
1. Optageområde på ca. 85.000 (ingen sygehuse har mindre bortset fra Rønne med 40.000) Begge områder har mange turister 2. Hovedby med ca. 13.000 indbyggere (Rønne ca. det samme) 3. Thisted sygehus har ca. 78 senge, Rønne sygehus ca. 90 4. Begge sygehuse har rekrutterings-udfordringer
Altdominerende udfordring: Rekruttering (og fastholdelse) Der er udarbejdet et administrationsgrundlag for fleksible ansættelsesformer for læger ved Regionshospitalet Nordjylland, Thisted. Grundlaget beskriver hvilke vilkår, lægerne ansættes under i for eksempel en delestilling, men også kombinationsstillinger, [m. forskningsansættelse]
Intern Medicin
Klitmøller og Yngre Læger/KBU