Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 3. semester Operation og Intensiv Nord Operationsafsnit Aarhus Universitetshospital
1 Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. 2 Organisatoriske forhold Organisatorisk placering Operation og Intensiv Nord er en af tre afdelinger på Aarhus Universitetshospital (AUH) med afsnit indenfor specialerne operation, anæstesi, opvågning og intensiv. AUH er inddelt i 5 centre, hvor Operation og Intensiv Nord hører under Akutcentret. Afdelingsledelsen på Operation og Intensiv Nord består af: Administrerende overlæge Oversygeplejerske I afdelingens operationsafsnit modtages patienter til kirurgisk behandling indenfor de lægefaglige specialer: Ortopædkirurgi Neurokirurgi Øre-, næse- og halskirurgi Afsnittene indenfor operation, opvågning og intensiv er placeret på forskellige matrikler, men vil i perioden 2017-19 blive samlet i det nye Universitetshospital på Palle Juul-Jensens Boulevard. 3 Sygeplejefaglige forhold De sygeplejefaglige problemstillinger er beskrevet med udgangspunkt i de specialer der opereres indenfor i Operation og Intensiv Nord (ortopædkirurgi, neurokirurgi og øre-, næse- og halskirurgi). Du vil som hovedregel være tilknyttet ét speciale i dit praktikforløb, og afhængig af hvilket speciale du bliver tilknyttet kan der forekomme variationer i forhold til de konkrete læringstilbud. Patient-/borger kategorier Patientgruppen omfatter voksne og børn med både akutte og kroniske diagnoser, og operationerne foretages både som planlagt- (elektiv) og akut kirurgi. Operationstyperne favner alt lige fra malign cancerkirurgi, benigne operationer, intrakranielle operationer, herunder blødning, tumor, kar-malformation og traumer. Endvidere foretages operationer i forbindelse med medfødte misdannelser, rekonstruktioner, infektionskirurgi, lidelser i ryggen, herunder prolapser og stenoser, operationer indenfor hofte-, knæ-, skulder- og håndkirurgi samt indsættelse af diverse skruer, skinner, ventiler, pumper og batterier. 2/5
Patienter der kommer til operation kan være forskellige steder i deres sygdomsforløb og sygeplejen skal således tilpasses den enkelte og med varetagelse af patientens behov samt forebyggelse af komplikationer gennem observation og pleje. Patienterne opereres både i generel-, spinal- samt lokal- og regional anæstesi. Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger På operationsafsnittet er sygeplejersken ud over den peroperative sygepleje også ansvarlig for varetagelse af den præ- og postoperative sygepleje i den korte periode patienten befinder sig i afsnittet hhv. før og efter operationen. Operationerne varierer fra mindre indgreb til langvarige operative indgreb. De kliniske sygeplejefaglige problemstillinger og opgaver i forhold til patientens sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge er i det efterfølgende beskrevet med udgangspunkt i de centrale indhold i semesterbeskrivelsen. Patient- og sygeplejeperspektivet Inddragelse af oplysninger fra patient og evt. pårørende Kommunikation og relationsdannelse i korte kontakter Bevarelse af patientens identitet og integritet under hele forløbet på operationsafsnittet Etik i forhold til den bedøvede patient (selvbestemmelse, blufærdighed mv.) Klinisk lederskab Organiseringen og ledelse af sygeplejen i relation til patientforløb. Koordinering og delegering af sygeplejen på operationsstuen Arbejdsmiljø herunder samarbejde, arbejdsstillinger, røntgenstråler, isocyanater, cement, diatermi Informations- og kommunikationsteknologi i relation til operationssygeplejen, herunder NEPO, EPJ samt kommunikationsveje og alarmeringer via telefonnettet Klinisk beslutningstagen Anvende klinisk beslutningstagen i forbindelse med fx lejring af operationspatienten og forebyggelse af lejringskomplikationer, vurdering og behov for anlæggelse af KAD, forebyggelse og behandling af hypotermi under operationen Farmakologi og medicinhåndtering, herunder fx smertebehandling, kvalmebehandling, lokalvirkende hæmostatikum og lokalbedøvelse til operationspatienten Teknologier i operationssygeplejen, herunder fx diatermi, røntgengennemlysning, stealth, mikroskoper, skopi-apparatur, slekktorere, ultralyd Hygiejne, herunder håndhygiejne, påklædning, færdsel på en operationsstue samt antiseptiske og aseptiske arbejdsmetoder fx i relation til fremstilling og udpakning til operation Anvende relevante E-dok dokumenter i klinisk beslutningstagen på operationsafsnittet Udvikling af sygepleje Forebyggelse af fejl og utilsigtede hændelser (UTH) samt varetagelse af patientsikkerhed, kontrolforanstaltninger og sikker kirurgi tjekliste 3/5
Dokumentation i relation til operationen Tværprofessionalitet og tværsektorielt samarbejde Samarbejde på tværs af professioner på operationsstuen, fx. med anæstesilæger, kirurger, serviceassistenter, sygeplejersker og koordinatorer Tværsektorielt samarbejde med fx Regionshospitaler og primær sundhedstjeneste Metoder i klinisk praksis Model for klinisk beslutningstagen Sygeplejeprocessen Model for praktisk færdighedsudøvelse PRM Pædagogisk refleksionsmodel Dokumentationsredskaber: EPJ, NEPO, registrering af implantater, Scoringsredskaber: NRS, BMI, TOKS, GCS Politikker, retningslinjer, instrukser i e-dok Kliniske retningslinjer fra Nationalt Center for Kliniske Retningslinjer Kommunikationsredskaber: ISBAR, Closed loop 4 Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Den kliniske undervisning organiseres og tilrettelægges af den kliniske vejleder under hensyntagen til den studerendes læringsforløb og tilpasset patientkompleksiteten. Den studerende vil altid vil være i følgeskab med den kliniske vejleder eller en daglig vejleder, som er en af sygeplejerskerne i afsnittet. Udover ugentlige vejlednings- og evalueringssamtaler deltager den studerende i ugentlig undervisning indeholdende et relevant sygeplejefagligt emne relateret til operationsspecialet for hele personalegruppen. Planlægnings- og evalueringssamtaler Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen Ved afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Vejledning og refleksion Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje 4/5
Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder før, under og efter handlinger Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som andre daglige vejledere Den individuelle kliniske studieplan, i praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser Studerende, klinisk vejleder og UC underviser samarbejder om den obligatoriske studieaktivitet. Derudover kan UC underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og underviser hvordan det skal foregå. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point. På 3. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 2/3 og den studerende 1/3 af den samlede litteratur. Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semester prøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet Arbejder i den individuelle studieplan i praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af UC underviseren Overholder aftaler beskrevet i den individuelle studieplan Deltager aktivt i sygeplejeopgaver Deltager aktivt og får godkendt obligatorisk studieaktivitet af klinisk vejleder og UC underviser Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder 5/5