Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 6. semester Bostedet Sct. Mikkel Søndersøparken 3 8800 Viborg
1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. 2 Organisatoriske forhold Organisatorisk placering Det socialpsykiatriske tilbud Sct. Mikkel er hjemmehørende i Region Midtjylland, specialområde socialpsykiatri voksne. Sct. Mikkel ligger centralt i Viborg med udsigt ud over Søndersø og i gåafstand fra bymidten. På Sct. Mikkel er der normeret plads til 20 beboere, som er fordelt i 10 lejligheder i 2 bygningsfløje. Derudover rådes endvidere over 1 midlertidig tryghedsplads, som med kort varsel kan tilbydes til voksne borger, som er færdigbehandlet på en psykiatrisk afdeling, men som endnu ikke er visiteret til et socialt tilbud, eller som venter på en ledig plads. Beboerne visiteres til legligheden efter Lov om almene boliger 185b, og visiteres til personlig hjælp og støtte efter servicelovens 83-85. Medarbejdergruppen på Sct. Mikkel er tværfagligt sammensat af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, plejere, pædagoger, ergoterapeuter, administrativ medarbejder og rengøringsassistenter. Du kan læse mere: Psykiatri og Social i RM: www.rm.dk/psykiatri+og+social Specialområde socialpsykiatri voksne: http://www.svo.rm.dk/ Sct. Mikkel: http://www.svo.rm.dk/om-specialomradet/sct-mikkel 3 Sygeplejefaglige forhold Patient-/borger kategorier Aldersgruppen er nuværende fra 18 til 60 år, men flertallet af beboerne er i aldersgruppen fra starten af 20'erne til begyndelsen af 30'erne. Målgruppen på Sct. Mikkel er beboere, som har en kendt almen psykiatrisk lidelse eller er i gang med en udredning for eksempelvis skizofreni eller affektive lidelser. Desuden er det mennesker med et misbrug eller en dobbeltdiagnose. Sct. Mikkel kan tilbyde enten et tidsbegrænset eller et længerevarende ophold. Et tidsbegrænset ophold; kan være et behandlings, udrednings- eller et træningstilbud. Det forventes, at den enkelte med en tidsafgrænset og intensiv indsats kan opnå en bedring på det personlige, sociale og praktiske område. Et tidsafgrænset ophold, hvor den enkeltes livssituation afklares, med fokus på individuelle behov og mulighed for at mestre eget liv er i centrum. Et længerevarende ophold; har udover det ovennævnte, fokus på det levede hverdagsliv og dermed på, at den enkelte får skabt sit eget hjem. Derfor tilbydes døgndækkende støtte i egen bolig, hvori der skabes struktur og rammer for et hverdagsliv. Tilbuddet giver mulighed både for selvstændighed og for social kontakt, omsorg, støtte og udvikling. 2/6
Den overordnede målsætning for Sct. Mikkel er, at stedets beboere ydes respektfuld hjælp efter behov, så den enkelte i videst mulig omfang, kan mestre sit eget liv i overensstemmelse med egne ønsker og det omgivende samfunds muligheder og begrænsninger. Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger tager udgangspunkt i de begrænsninger og behov der kan være som følge af psykotiske lidelser, affektive lidelser, udviklingsforstyrrelser og dobbeltdiagnoser. Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger kan eksempelvis være: Manglende sygdomsindsigt og erkendelse Angstproblematikker At lære at leve med en mulig kronisk sygdom Selvskadende adfærd Medicinsvigt herunder compliance problematikker. Etiske dilemmaer - eksempelvis i forhold til selvbestemmelsesretten jf. serviceloven. Relationsproblematikker og manglende netværk. Social eksklusion og social isolation psykotiske oplevelser Selvmordstanker Selvskade Misbrugsproblemer (skadelig forbrug af alkohol, tobak, euforiserende stoffer) Behandlingsdom Livsstilssygdomme grundet minimal fysisk aktivitet og forhøjet BMI. Tvangshandlinger Dobbeltdiagnose stemningssvingninger Nedsat funktionsniveau efter langvarig sygdom. Kognitive vanskeligheder der eksempelvis viser sig ved manglende evne til at planlægge en dagligdag og opretholde en døgnrytme, hvor almindelige praktiske dagligdags opgaver indgår. Som studerende vil du komme til at arbejde med problemstillingerne set i relation til læringsudbyttet og det centrale indhold i semesterbeskrivelsen. Metoder i klinisk praksis Temaet på 6. semester retter sig mod selvstændig sygeplejevirksomhed i et helhedsperspektiv og at kunne samarbejde tværprofessionelt og tværsektorielt. I forhold til læringsudbyttet og det centrale indhold i semester beskrivelsen, så er du nået til den fase, hvor du skal kunne integrere flere aspekter, se sammenhænge og arbejde med at skabe nyt. Du skal opnå en stor grad af selvstændighed og ansvarlighed og arbejde med at anvende, formidle, argumentere, vurdere og reflektere over den sygepleje der udøves på afdelingen. Du vil få mulighed for at arbejde med metoder inden for kvalitetssikring, kvalitetsudvikling, teknologiudvikling samt metoder til innovation, udvikling og forskning. I nedenstående afsnit har vi skitseret nogle af de metoder, som du vil få mulighed for at arbejde med set i forhold til temaet, de sygeplejefaglige problemstillinger og det centrale indhold i 6. semester. Borger - og sygeplejeperspektivet Sygeplejerskens virksomhedsområde: 3/6
Dataindsamling, udredning, patientens helhedssituation, livshistorie. Pårørende og borger involvering: pårørende arrangementer, pårørende samtaler (netværksmøde), åben dialog møde, guidet egenbeslutning. Klinisk beslutningstagen: Behandlingsplaner herunder mål, delmål og evalueringer, diverse ratingscales og risikovurdering som eksempelvis BVC, GAF og KRAM, ernæringsscreening og suicidal risikovurdering. Klinisk lederskab: Selvledelse, koordinering, uddelegering, planlægning, mødeleder og undervisning. Medicinhåndtering: Vurdering af virkning og bivirkning, op- og nedtrapning, håndtering af ordination, overførsel til medicinfanen i dokumentationsredskabet Sensum, bisidder til diverse lægesamtaler mhb. på medicinændring, medicinpædagogik og undervisning, compliance. Situationsbestemt kommunikation: Formidling, borgersamtaler, ISBAR, psykoedukation, borger fremlæggelse til teammøde, supervision, kontaktpersonsordning, Miljøterapi, jeg-støttende sygepleje. Pædagogisk interventioner: Psykoedukation, vejledning, planlægge og udføre undervisning for personale, didaktiske overvejelser. Etiske dilemmaer: Tavshedspligt, stigmatisering/afstigmatisering, Lovgivning i forhold til eksempelvis egen bolig og indgriben i selvskade samt relationsarbejde omkring retspsykiatriske borger som er underlagt en koordinationsplan m.m. Kulturelle, politiske, økonomiske og samfundsmæssige perspektiver: Hensyntagen til borgerens religion, sociale aspekter ift. uddannelse, økonomi, arbejde, civil status og eller øvrige overbevisninger. Professionsfaglig omsorg og værdier: Tillid, empati, relation, magt. Patient/borger sikkerhed: Deeskalering, utilsigtede hændelser (UTH), Sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Stabile, komplekse og akutte pleje- og behandlingsforløb: Sygeplejeinterventioner herunder døgnrytmeplaner, delmål, miljøterapi, NADA, kontaktpersonsordning. Tværprofessionelt og tværsektorielt professionelt: Netværksmøder, statusmøder samt anden form for korrespondance med sagsbehandler, misbrugscenter, psykologer, psykiater, distriktssygeplejersker, praktiserende læger, uddannelsesinstitutioner, arbejdsgiver i forbindelse med bl.a. beskyttet beskæftigelse, jobcenter, kommunen samt øvrige sundhedspersonale. 4/6
Sundheds- og velfærdsteknologi: Sundhedsjournal, Sensum, powerpoint til brug i undervisning. Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling: Kvalitetsansvarlig sygeplejerske, UTH, supervision, personalemøder, uddannelse af personale, kursus, deltagelse i diverse udviklingsprojekter lokalt og regionalt. Sundhedsfremmende, rehabiliterende, behandlende og forbyggende sygepleje: Recovery, KRAM, SIP (social indikator program), undervisning og kursus. Forskningsmetoder Metoder til kvalitets-, innovations-, udviklings-, og forskningsarbejde: Standarter, kliniske retningslinjer, E-dok, kvalitetsmedarbejder på bostedet, uddannelse af personale, kampagnen en af os, fagbiblioteket og bostedet eget bibliotek. Studiekompetencer Ansvarlighed overfor egne læreprocesser og udviklingsbehov: Studiegrupper (forudsætningskrav), planlægning og organisering af egne læreprocesser og udviklingsbehov, Anvende praktikportalen som metode til selvevaluering og dokumentation for egen udvikling. 4 Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Planlægnings- og evalueringssamtaler Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen Ved afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Vejledning og refleksion Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder før, under og efter handlinger Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner 5/6
Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som andre daglige vejledere Den individuelle kliniske studieplan, i praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser Studerende, klinisk vejleder og underviser samarbejder om de kliniske forudsætningskrav. Derudover kan underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og underviser hvordan det skal foregå. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point. Fra 2-4. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 2/3 og den studerende 1/3 af den samlede litteratur. Fra 5. 7. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 1/3 og den studerende 2/3 af den samlede litteratur. Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semester prøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet Arbejder i den individuelle studieplan i praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af underviseren Overholder aftaler beskrevet i den individuelle studieplan Deltager aktivt i sygeplejeopgaver Deltager aktivt og får godkendt kliniske forudsætningskrav af klinisk vejleder og underviser Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder Udarbejdet juli 2017 Kliniske vejleder: Christina Langdahl Bak Hald Uddannelsesansvarlig sygeplejerske: Ruth Skriver Afdelingsleder: Eva Nedergaard 6/6