PEJLEMÆRKER FOR ET GODT BØRNELIV I SFO

PEJLEMÆRKER FOR ET GODT BØRNELIV I SFO SKOLE OG KLUB ROSKILDE KOMMUNE

Pejlemærker for et godt børneliv i SFO Udarbejdet i september 2018 af Skole og klub Roskilde Kommune 1

INDHOLD FORORD... 3 INDLEDNING... 4 Hvorfor pejlemærker?... 4 Hvilke børn?... 4 Kompetenceområder... 5 FEM PEJLEMÆRKER EN OVERSIGT... 6 DE FEM PEJLEMÆRKER UDFOLDET... 7 Pejlemærke 1... 7 Alle børn har mulighed for og lyst til at indgå i sociale fællesskaber og relationer også på tværs af klasser og årgange Pejlemærke 2... 8 Alle børn har medbestemmelse og oplever at de inddrages Pejlemærke 3... 9 Der er variation i aktiviteter med plads til fordybelse, leg og bevægelse Pejlemærke 4... 10 De voksne motiverer og vækker nysgerrighed og er nærværende, deltagende og engagerede Pejlemærke 5... 11 Den pædagogiske ledelse centreres om børnenes trivsel og læring og medarbejdernes læring og kompetenceudvikling FEM PEJLEMÆRKER OG SEKS KOMPETENCEOMRÅDER EN MODEL... 12 CENTRALE DOKUMENTER OG LITTERATUR... 13 2

FORORD Dette materiale beskriver fem pejlemærker for kvalitet i Roskilde Kommunes skolefritidsordninger (SFO er). Pejlemærkerne sætter retning på det pædagogiske og ledelsesmæssige arbejde med at skabe et godt børneliv i Roskilde Kommunes SFO er. Pejlemærkerne udspringer af undersøgelsen Et godt børneliv i SFO nu og i morgen. Undersøgelsen kortlægger kendetegn ved et godt børneliv i Roskilde Kommunes SFO-tilbud fra såvel et børne-, forældre-, medarbejder- og ledelsesperspektiv. Med afsæt i disse kendetegn har medarbejdere, ledelse, forvaltning og eksterne fagpersoner bidraget med input til nærværende materiale, og det vi har valgt at kalde Pejlemærker for et godt børneliv i SFO. Arbejdsgruppen bag undersøgelsen og pejlemærkerne består af de pædagogiske ledere fra skolerne og forvaltningen. I skoleåret 2018-2019 skal de enkelte skoler gøre sig erfaringer og bidrage med praksiseksempler inden for pejlemærkerne. Praksiseksemplerne skal inspirere til pædagogisk praksis på tværs af skoler. Undersøgelsen Et godt børneliv i SFO nu og i morgen indeholder observationer af pædagogisk praksis og citater fra både børn og forældre, som kan inspirere til videre drøftelser og indsatser inden for arbejdet med de fem pejlemærker. Sidst i denne pjece finder du referencer til undersøgelsen samt til andet relevant materiale. 3

INDLEDNING HVORFOR PEJLEMÆRKER? Pejlemærker for et godt børneliv i SFO en i Roskilde Kommune er retningsgivende for det pædagogiske og ledelsesmæssige arbejde. Det er børnenes perspektiver på, hvad der er et godt børneliv i SFO kombineret med forældres, medarbejderes, lederes og forskeres forventninger, ønsker og anbefalinger. Pejlemærkerne er fælles for alle kommunens skoler, men skal ikke ses som konkrete målsætninger. De konkrete målsætninger skal formuleres lokalt, tæt på den lokale praksis og inden for rammerne af den enkelte skole. Kompasset er rettet mod pejlemærkerne, men de lokale forhold er bestemmende for, hvilket konkret liv pejlemærkerne skal have. De konkrete målsætninger skal fremgå af de lokale mål- og indholdsbeskrivelser for SFO, som skolen ifølge bekendtgørelsen er forpligtet på at udarbejde. Pejlemærkerne tager afsæt i folkeskoleloven og Roskilde byråds vedtagne politikker. Folkeskolens formål danner grundlag for arbejdet i SFO og for samarbejdet om det enkelte barns læring og trivsel. Samarbejdet mellem lærere og pædagoger om at skabe sammenhænge, tryghed og trivsel er et bærende princip, og skolens fritidsdel bidrager til skolens arbejde med at opfylde de tre nationale mål for folkeskolen. De tre nationale mål er: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 3. Tilliden til og trivsel til folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis SFO skal medvirke til at udmønte Roskilde Kommunes sammenhængende børnepolitik. En del af dette arbejde handler om et tæt forældresamarbejde og om at skabe sammenhænge og vellykkede overgange fra dagtilbud til skole. I Roskilde Kommune har byrådet vedtaget et fælles læringsgrundlag for arbejdet med at skabe gode overgange for børnene. Overgange, som ikke kun er mellem dagtilbud og skole, SFO og klub, men også er interne overgange i skolen mellem undervisning og fritid og mellem skolens klassetrin. HVILKE BØRN? SFO en i Roskilde Kommune dækker den tidlige skolestart 1. maj og 0. - 3. klassetrin. SFO-børn i alderen 5-10 år er i en afgørende udviklingsfase. De orienterer sig mod og spejler sig i andre børn og voksne, og især andre børn får en større og større betydning, jo ældre børnene bliver. De bliver mere abstrakt tænkende og kan begynde at reflektere over egen og andres rolle. Skolen er en vigtig arena for børnenes mulighed for udvikling og for dannelsen af et positivt selvbillede. Barnet skal opleve skolens undervisnings- og fritidsdel som en tryg og stabil ramme for læring og udvikling. Det, der især kendetegner vores generation af SFO-børn, er, at de har fået IT og sociale medier ind med modermælken. Teknologien er en fundamental dimension for deres leg, læring og dannelse og for børnenes relationer og sociale fællesskaber. 4

Nyere børne- og ungdomsforskning peger på, at oplevelsen af ensomhed er stigende hos børn og unge. Det er derfor en central opgave for skolen at skabe positive fællesskaber og deltagelsesmuligheder for alle børn. Pejlemærkerne skal ses i sammenhæng med den verden, som børnene færdes i, og som de er med til at skabe. Alle børn skal lære at mestre deres verden, gøre sig erfaringer og udvikle kompetencer. I den fysiske verden og digitalt. KOMPETENCEOMRÅDER Ikke afklaret er i politisk proces: Temaerne i de pædagogiske læreplaner i dagtilbud og kompetenceområderne i børnehaveklassen ligger indholdsmæssigt tæt op ad hinanden, hvilket giver mulighed for at skabe pædagogisk sammenhæng. Den tidlige skolestart i SFO 1. maj skal med udgangspunkt i de seks kompetenceområder for børnehaveklassen målrettet arbejde med denne sammenhæng og forberede børnene på børnehaveklassen. SFO ens arbejde med pejlemærkerne kobles derfor til børnehaveklassens seks kompetenceområder og understøtter børnenes kompetenceudvikling. De seks områder er: Sprog Matematisk opmærksomhed Naturfaglige fænomener Kreative og musiske udtryksformer Krop og bevægelse Engagement og fællesskab 5

FEM PEJLEMÆRKER PÅ BAGGRUND AF UNDERSØGELSEN ET GODT BØRNELIV I SFO PEJLEMÆRKER FOR ET GODT BØRNELIV I SFO PEJLEMÆRKE 1: RELATIONER OG FÆLLESSKABER Alle børn har mulighed for og lyst til at indgå i sociale fællesskaber og relationer også på tværs af klasser og årgange PEJLEMÆRKE 2: BØRNS MEDBESTEMMELSE Alle børn har medbestemmelse og oplever at de inddrages PEJLEMÆRKE 3: LEG OG AKTIVITETER Der er variation i aktiviteter med plads til fordybelse, leg og bevægelse PEJLEMÆRKE 4: DE VOKSNES ROLLER De voksne motiverer og vækker nysgerrighed og er nærværende, deltagende og engagerede PEJLEMÆRKE 5: PÆDAGOGISK LEDELSE Den pædagogiske ledelse centreres om børnenes trivsel og læring og medarbejdernes læring og kompetenceudvikling 6

DE FEM PEJLEMÆRKER UDFOLDET PEJLEMÆRKE 1: RELATIONER OG FÆLLESSKABER Alle børn har mulighed for og lyst til at indgå i sociale fællesskaber og relationer også på tværs af klasser og årgange Det bedste ved SFO en er, at der er venner og at få nye venner. Vennernes tilstedeværelse i SFO spiller en afgørende rolle for den gode dag, og flere børn er udfordrede, når vennerne er taget hjem eller holder ferie. Fællesskaber er rammen om børns læring, udvikling og identitetsdannelse. Sammen med det pædagogiske personale har de andre børn betydning for, hvilke erfaringer det enkelte barn gør sig, og især børnefællesskaberne har en betydning. Børn lever deres liv sammen på tværs af steder. Undervisning, frikvarter, fritid, familie, medier etc. At fokusere på børnenes relationsdannelse og fællesskaber med hinanden er derfor et afgørende pædagogisk pejlemærke. I det pædagogiske arbejde må børn forstås ud fra de sammenhænge og fællesskaber de indgår i og de betingelser, de har for at agere. Det er en central pædagogisk pointe, at det er fællesskaberne, der skaber betingelserne og den enkeltes muligheder. Børn er således medskabere af hinandens deltagelsesmuligheder og forskellige strukturer og organiseringer giver børn forskellige muligheder for deltagelse med og blandt andre. HVAD BETYDER DET I PRAKSIS? Børns praksis kan ikke ses løsrevet fra de voksnes praksis og slet ikke løsrevet fra de rammer, som de voksne sætter op for børnenes liv med hinanden. Børnefællesskaberne skal skabe rum for, at børnene kan etablere venskaber på tværs af alder, køn og kultur og at mobning forebygges. Det kalder på pædagogiske drøftelser omkring organisering af børnefællesskaber og arbejdet med børnenes relationer. Arbejdsgruppen bag pejlemærkerne vil i dette skoleår arbejde med konkrete praksiseksempler på, hvordan skoler målrettet kan arbejde med pejlemærke 1 og børnenes muligheder og lyst til at indgå i sociale fællesskaber og relationer også på tværs af klasser og årgange. Konkrete eksempler vil derfor senere blive skrevet ind som inspiration på tværs af skoler. 7

PEJLEMÆRKE 2: BØRNS MEDBESTEMMELSE Alle børn har medbestemmelse og oplever at de inddrages Børnehjerner kan finde på hvad som helst... Voksenhjerner tænker mest på, hvad der er bedst for børnene, men børnene skal også bestemme lidt, ellers bliver det for kedeligt. Det skaber engagement og tryghed, når man som barn oplever, at man har en betydning. At man føler sig set og forstået og at ens meninger og ideer kan bidrage til fællesskabet. Børnene er med andre ord aktive medskabere af de fællesskaber og de miljøer, som de indgår i, og børnene har en demokratisk stemme. Medbestemmelse betyder, at man har medindflydelse på sig selv og andre og dermed også et medansvar for sig selv og for fællesskabet. Børneperspektivet er derfor centralt i det pædagogiske arbejde i SFO, og børnene skal opleve, at de medvirker til at skabe dagligdagen og aktiviteterne. Børns bidrag er væsentlige og vigtige elementer i det pædagogiske arbejde. Både i de planlagte aktiviteter, i leg og i spontant opståede situationer. Børns ret til medbestemmelse står centralt i FN s børnekonvention, i dagtilbudsloven og i folkeskolens formålsparagraf og det knytter sig tæt til dannelsesbegrebet. Børnene skal ikke kun udvikle selvstændighed og evne til medbestemmelse, men også forståelse for og solidarisk handlen i forhold til andre. På den måde er arbejdet med børns medbestemmelse et gennemgående pædagogisk pejlemærke. HVAD BETYDER DET I PRAKSIS? Det er de voksnes ansvar at være rammesættende for de processer, som børnene indgår i og systematisk inddrage børnenes perspektiver i tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af aktiviteter, indsatser og organisering. Pejlemærket kalder således på drøftelser af, hvad børns medbestemmelse konkret betyder i praksis i vores SFO og som en del af vores skole. Det kalder på nysgerrighed i forhold til, hvordan børneperspektiver konkret og systematisk kan inddrages i de professionelles arbejde. Arbejdsgruppen bag pejlemærkerne vil i dette skoleår arbejde med konkrete praksiseksempler på, hvordan skoler kan arbejde målrettet med pejlemærke 2 og børnenes medbestemmelse og oplevelse af inddragelse. Konkrete eksempler vil derfor senere blive skrevet ind som inspiration på tværs af skoler. 8

PEJLEMÆRKE 3: LEG OG AKTIVITETER Der er variation i aktiviteter med plads til fordybelse, leg og bevægelse Legen er gratis! Den, der har fundet på legen, må bestemme, siger de voksne Børns leg er grundlæggende for deres sociale og personlige læring og udvikling. Gennem forskellige former for leg og oplevelser med leg, får børnene mulighed for at afprøve en række vigtige følelsesmæssige livstemaer, der har betydning for deres sociale og kommunikative udvikling. Legen fremmer fantasi, læringslyst, sprog, nysgerrighed, sociale kompetencer, selvværd og identitet og har værdi i sig selv. Nogle gange sker legen af sig selv, og børn finder sammen i lege og fællesskaber, mens det andre gange kræver voksenstøtte og rammesætning, når alle børn skal være med, og legen skal være positiv for alle børn. De voksnes arbejde med at skabe deltagelsesmuligheder for alle og muligheder for, at børnene kan indgå aktivt i skabelse af leg og aktiviteter er således et centralt pædagogisk opmærksomhedspunkt. SFO en som læringsmiljø handler om, hvordan den pædagogiske praksis rammesættes, organiseres og tilrettelægges, så børnene får de bedste muligheder for at trives, lære og udvikle sig. Det handler både om kvaliteten af de professionelles relation til børnene og om de fysiske miljøers indretning, brug af inde- og uderum, brug af digitale værktøjer og det pædagogiske personales understøttelse af børnenes møde med verden og hinanden. Det forudsætter systematisk viden om børnegruppen og børnenes perspektiver, når læringsmiljøer, som er mangfoldige, skal tilrettelægges og give plads til både fordybelse, leg og bevægelse. HVAD BETYDER DET I PRAKSIS? Rammesætning, organisering og tilrettelæggelse af mangfoldige læringsmiljøer i SFO er en fælles opgave for ledelse og medarbejdere. Ledelsens opgave med at fordele ressourcer og rammesætte må løses i dialog med medarbejderne, som er tæt på børnegrupperne og følger børnenes forskellige behov og forudsætninger. Forældreinddragelse og tydelig kommunikation om SFO ens aktiviteter og organisering skal hjælpe til, at alle parter omkring børnene kan skabe tryghed omkring dagligdagen og ferieperioder i SFO. Arbejdsgruppen bag pejlemærkerne vil i dette skoleår arbejde med konkrete praksiseksempler på, hvordan skoler målrettet kan arbejde med pejlemærke 3 og variation i aktiviteter med plads til fordybelse, leg og bevægelse. Konkrete eksempler vil derfor senere blive skrevet ind som inspiration på tværs af skoler. 9

PEJLEMÆRKE 4: DE VOKSNES ROLLER De voksne motiverer og vækker nysgerrighed og er nærværende, deltagende og engagerede Det er sjovt, når de voksne er med til at spille, men for det meste ser de voksne på eller hjælper... det er sjovt, når de voksne er gode til at finde på, og vi laver noget sammen. Pædagogisk nærvær handler om, at det pædagogiske personale forholder sig åbent til det, børnene oplever og kommer med. Det betyder, at den voksne skaber øjeblikke, hvor barnet bliver set, hørt og inkluderet. Den professionelle relationskompetence handler grundlæggende om at vise barnet, at jeg har dig på sinde. Der skal være rum og mulighed for børns frie og spontane legende samvær, og der skal være en opmærksomhed på, hvordan tingene ser ud fra børnenes perspektiver. Sådan en opmærksomhed vil ofte føre til overvejelser om alle de ting, voksne tager for givet fx det, at man som barn henter en voksen, hvis der er problemer, eller selv kan tage initiativ og igangsætte lege. Det er ikke sikkert, at alle børn mestrer dette i enhver situation. Det betyder, at de voksne må arbejde aktivt med forforståelser som en del af det at være åben over for, hvad der er på spil for børnene. Det spiller derfor en rolle for det gode børneliv i SFO, når de voksne systematisk indsamler og deler deres viden om børnenes trivsel, udvikling, sociale relationer og perspektiver. Også på tværs af fagprofessionelle grænser og i samarbejde med forældrene. Den viden skal bruges, når de pædagogiske aktiviteter tilrettelægges og gennemføres og når der arbejdes målrettet med børnefællesskaber og relationer. Pædagogiske observationer er en central pædagogisk metode, der skal ses i sammenhæng med de voksnes aktive deltagelse, samvær og samspil med børnene. HVAD BETYDER DET I PRAKSIS? Vores undersøgelse peger på, at medarbejdere ofte indgår i faste positioner i løbet af hverdagen i SFO. Det kan være i værksteder, ved madstationer eller som afkrydser/blæksprutte. Denne faste positionering kan udfordre medarbejdernes muligheder for at være deltagende i børnenes lege og understøtte børnefællesskaberne og det enkelte barns deltagelsesmuligheder. Pejlemærket kalder således på drøftelser af organisering af hverdagen i SFO og systematik i udviklingen af de pædagogiske metoder. Arbejdsgruppen bag pejlemærkerne vil i dette skoleår arbejde med konkrete praksiseksempler på, hvordan skoler kan arbejde målrettet med pejlemærke 4 og de voksnes roller. Konkrete eksempler vil derfor senere blive skrevet ind som inspiration på tværs af skoler. 10

PEJLEMÆRKE 5: PÆDAGOGISK LEDELSE Den pædagogiske ledelse centreres omkring børnenes trivsel og læring og medarbejdernes læring og kompetenceudvikling Den pædagogiske ledelse af SFO er en del af opgaven for skolens samlede ledelsesteam. Der er et ønske om at styrke drøftelserne og samarbejdet om den pædagogiske udvikling af skolens SFO-tilbud i ledelsesteamene og skabe sammenhæng og synlighed omkring skolens pædagogiske praksis. Pædagogisk ledelse kan styrke den pædagogiske praksis og gøre en både direkte og indirekte forskel for børns trivsel og læring. God pædagogisk ledelse indebærer, at et tydeligt fokus på børnenes udvikling, trivsel og læring gennemsyrer ledelsens arbejde - fra det strategiske til de mindre opgaver i hverdagen. Det er centralt, at ledelsen løbende og systematisk er i dialog med medarbejderne om udvikling af den pædagogiske praksis og af deres pædagogiske kompetencer. Det handler blandt andet om, at ledelsen analyserer og reflekterer over praksis, deltager i pædagogisk faglige diskussioner, efterspørger faglige argumenter, giver feedback og drøfter nye pædagogiske metoder og tiltag. Der er flere aspekter af pædagogisk ledelse. Et af dem er, at ledelsen sætter retning for arbejdet med børnenes udvikling, læring og trivsel. At sætte retning betyder mere præcist, at ledelsen i ord og handling udtrykker mål, som kan guide arbejdet med børnenes udvikling, det pædagogiske samarbejde og medarbejdernes kompetenceudvikling. At sætte retning gælder således både i forhold til børnenes trivsel og læring og medarbejdernes læring og kompetenceudvikling. HVAD BETYDER DET I PRAKSIS? Den pædagogiske ledelse af SFO kan ikke ses isoleret fra skolens samlede pædagogiske ledelsesopgave. Det er en fælles opgave for skolens ledelsesteam at sikre et tydeligt fokus på børnenes trivsel og læring, som gennemsyrer det strategiske, det faglige, det organisatoriske og administrative ledelsesarbejde. Pejlemærket kalder derfor på drøftelser og nysgerrighed i skolens ledelsesteam i forhold til, hvad der er god pædagogisk ledelse, hvad der allerede virker, og hvad der er behov for at sætte fokus på. Arbejdsgruppen bag pejlemærkerne vil i dette skoleår arbejde med konkrete eksempler på, hvordan skoler kan arbejde målrettet med pejlemærke 5 og pædagogiske ledelse. Konkrete eksempler vil derfor senere blive skrevet ind som inspiration på tværs af skoler. 11

FEM PEJLEMÆRKER OG SEKS KOMPETENCEOMRÅDER ET GODT BØRNELIV I SFO EN MODEL RELATIONER OG FÆLLESSKABER PÆDAGOGISK LEDELSE ENGAGEMENT OG FÆLLESSKAB SPROG MATEMATISK OPMÆRKSOMHED BØRNS MEDBESTEMMELSE KROP OG BEVÆGELSE KREATIVE OG MUSISKE UDTRYKSFORMER NATURFAGLIGE FÆNOMENER DE VOKSNES ROLLER LEG OG AKTIVITETER 12

CENTRALE DOKUMENTER OG LITTERATUR Bekendtgørelse om krav til indholdet af mål- og indholdsbeskrivelse for folkeskolens skolefritidsordninger, UVM (2014) Link: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=163977 Børn og unges brug af fritidstilbud, EVA for UVM (2018). Børneperspektiver, Danmarks Evalueringsinstitut (2018). Et godt børneliv i SFO nu og i morgen, Roskilde Kommune (2018) Link: www.lup.roskilde.dk/sfo Folkeskolens formålsparagraf i Bekendtgørelse af lov om folkeskolen, UVM Fritidspædagogik, faglighed og fællesskaber, Stanek, A.H. (2014). Dafolo. Fritidspædagogikkens muligheder i arbejdet med inklusion, Stanek, A.H. (2014) I: Ritchie, T. & Tofteng, D. (red.): Pædagog i skole og fritid perspektiver på tværprofessionelt samarbejde i skolen. Billesø & Baltzer. Fritidspædagogik og børneliv, Hviid, P. & Højholt, C. (red.) (2012). Hans Reitzels Forlag. Kvalitet i SFO: Å være en varm og tydelig voksen i arbeidet med barn, Smedsplass, J. (2016). Gyldendal. Lærerens relationskompetence kendetegn, betingelser og perspektiver, Klinge, L. (2018). Dafolo. Læringsgrundlag for Roskilde Kommunes dagtilbud, skoler og fritidstilbud, Roskilde Kommune (2016) Link: www.lup.roskilde.dk/laeringsgrundlag Læseplan for børnehaveklassen (beskriver de seks kompetenceområder), UVM (2018) Link: https://www.emu.dk/sites/default/files/læseplan%20for%20børnehaveklassen_0.pdf Skolebørnsundersøgelsen 2014, Rasmussen, M., Pedersen, T.P., Due, P. (red). København: Statens Institut for Folkesundhed (2015). Vidensnotat. Pædagogisk ledelse, Danmarks Evalueringsinstitut (2017). 13

Legen er gratis! Den, der har fundet på legen, må bestemme, siger de voksne Barn i 1. klasse Fra: Et godt børneliv i SFO nu og i morgen Roskilde Kommune 2018 14