Mål- og indholdsbeskrivelse for Skolefritidsordninger i Skive Kommune
|
|
|
- Christian Sørensen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Mål- og indholdsbeskrivelse for Skolefritidsordninger i Skive Kommune Forord Formålet med mål - og indholdsbeskrivelse for fritidsordninger i kommunen er at give borgerne mulighed for at få indblik i den enkelte kommunes prioriteringer og serviceniveau i forhold til skolefritidsordninger. Formålet er desuden at fremme, at skolefritidsordningerne inddrages i opfyldelsen af folkeskolens formål. For skolefritidsordningerne i Skive Kommune er det værdifuldt at skabe rammer for en meningsfuld og indholdsrig fritid med udgangspunkt i børnenes behov, interesser og erfaringer. I Skive Kommune har vi valgt at formulere en overordnet beskrivelse, der giver mulighed for lokal udmøntning på den enkelte skole gennem skolebestyrelsens principper, ledelsens og medarbejdernes beslutninger samt i samarbejde med forældrene i det daglige pædagogiske arbejde. Med indførelsen af mål - og indholdsbeskrivelserne i skolefritidsordningerne er der nu skabt fokus på området og sammenhængen mellem dagtilbudsområdet, skolens undervisningsdel og skolefritidsordningernes virke. Mål - og indholdsbeskrivelserne understreger og anerkender fritidspædagogikkens særkende og egenværdi samt dennes betydning for det enkelte barn. Fritidspædagogik er en særlig faglighed, der bør være en vigtig og ligeværdig medspiller i skolestarten. Jeg håber, denne overordnede mål- og indholdsbeskrivelse vil give anledning til gode drøftelser og overvejelser på den enkelte skole. Peder Christensen Formand for Børne- og Familieudvalget Skive Kommune
2 Lovgrundlaget, Skive Kommunes Børnepolitik og Skolepolitik Folkeskolelovens formålsparagraf gælder for folkeskolens samlede virke. Dette betyder, at Folkeskoleloven også gælder for skolefritidsordninger (SFO). Skolefritidsordningerne er således et pædagogisk tilbud til eleverne inden for skolens rammer. Skolefritidsordningen skal bidrage til opfyldelse af Folkeskolens formål ved at fremme børns trivsel, udvikling og læring. Denne mål- og indholdsbeskrivelse danner de kommunale rammer sammen med de lovgivningsmæssige rammer for skolebestyrelsernes videre arbejde med udmøntningen på den enkelte skole. Der er således flere formelle rammer for skolefritidsordningernes virke: Folkeskoleloven Skive Kommunes sammenhængende børnepolitik Skive Kommunes skolepolitik Denne fælles kommunale mål- og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordninger De enkelte skolers beskrivelse af udmøntningen af mål- og indholdsbeskrivelsen Efterfølgende er beskrevet temaer fra bekendtgørelsen og temaer fra Skive Kommunes skolepolitik. Skolefritidsordningers virke i Skive Kommune Det 6-9 årige barn er motiveret for at lære. Det er videbegærligt og optaget af ønsket om at lære at forstå den store verden. Derfor skal skolefritidsordninger være et sted, hvor barnet kan udvikle erkendelse samt lyst til at lære, og hvor barnets nysgerrighed og evner til at indgå i livslæring fremmes. Pædagogens rolle er derfor både den omsorgsfulde, opmærksomme, anerkendende og lyttende, der kan være igangsættende og inspirerende i barnets dannelse, og som skal fremme børns sproglige, æstetiske og kropslige udtryksformer, styrke forståelsen for sundhed/miljø og kendskab til naturen. Den sociale og personlige kompetence er i højsædet i det pædagogiske arbejde i skolefritidsordninger. Arbejdet i skolefritidsordningen har fokus på børnegruppens relationer, og hvordan det enkelte barn kan støttes i at navigere i det sociale fællesskab. Det gælder derfor om at støtte børnene i en
3 udvikling af sig selv som sociale individer og til at kunne klare sig i livet at mestre eget liv. Børnene lærer hele tiden gennem deres leg og samvær med andre børn og voksne i skolefritidsordningen. Læringen er enten uformel, eller den kan være planlagt fra pædagogernes side med et klart mål for øje. Det er skolefritidsordningens opgave både at give plads til børns egne spontane lege, hvor de selv sætter rammerne, løser konflikter og udvikler legen samt at igangsætte planlagte aktiviteter, hvor børnene har medbestemmelse og medindflydelse indenfor bestemte givne rammer. Barnet ønsker selvbestemmelse og udvikler sig meget selvbestemmende, hvilket også bevirker, at det bliver selvregulerende. Skolefritidsordningens opgave er derfor også at bidrage til barnets udvikling af selvbevidsthed. Pædagogikken skal understøtte barnets livsmod, selvværd og handlekraft. Der skal være særlig opmærksomhed på at involvere og aktivere børn, der har brug for en særlig indsats. Det er vigtigt at planlægge den pædagogiske praksis, så alle børn kan være en del af et fællesskab, som har betydning for den enkelte. Børnene skal motiveres til at skabe venskaber også på tværs af kulturelle og sociale forskelle. Skolefritidsordningen skal desuden med sit indhold medvirke til, at lære børnene at mestre hverdagen og hverdagssituationer. Det handler bl.a. om at tage udgangspunkt i, hvad der rører sig for tiden i forhold til børnenes interesser og at perspektivere den aktuelle børnekulturs muligheder for barnet. Temaer Fra lovgivningens side er følgende temaer fastlagt og skal indgå i mål - og indholdsbeskrivelserne. Disse er: Samarbejde mellem skolefritidsordningens pædagogiske indsats og skolens undervisning. Lektiestøtte Skolefritidsordningens rolle i forhold til børn, der har brug for en særlig indsats Koordinering af forældresamarbejde Idræt og bevægelse Overgang fra dagtilbud til skole Medinddragelse
4 Særligt for udvidede skolefritidsordninger (USFO er) Fra Skive Kommunes skolepolitik indgår derudover: Et bredt kultur- og fritidstilbud Iværksætteri og innovation Samarbejde mellem skolefritidsordningens pædagogiske indsats og skolens undervisning Skolefritidsordningen er en vigtig del af skolens samlede virke. Dette betyder, at pædagoger og lærere med udgangspunkt i skolens værdier og hver medarbejdergruppes faglighed, skal samarbejde tæt omkring barnets alsidige udvikling. Der er mange lighedspunkter mellem læring, leg og undervisning. Målet er således, at der skabes nogle rammer, som sikrer tæt samarbejde mellem voksne, der har betydning for barnet. Lektiestøtte Skolefritidsordningen sikrer tid og rum til at læse lektier og tilbyder hjælp på forældreplan. Dette sker i samarbejde mellem lærere, forældre, børn og skolefritidsordning. Skolefritidsordningens rolle i forhold til børn der har brug for en særlig indsats Alle børn, uanset fysiske eller psykiske handicaps eller sociale vanskeligheder, skal kunne inkluderes på måder, der giver dem oplevelsen af at være en ligeværdig del af det sociale og kulturelle fællesskab. Skolefritidsordningen skal være særlig opmærksom på at involvere og aktivere disse børn. De mål, der gælder for andre børn, skal også være gældende for børn med særlige behov, men det kræver i visse tilfælde andre måder at arbejde på, eventuelt med særlige støtteforanstaltninger. Et tæt samarbejde med skolens øvrige personalegrupper samt forældrene er et selvfølgeligt udgangspunkt, når det gælder arbejdet med disse børn. Børn med særlige forudsætninger kræver ligeledes opmærksomhed, så de også oplever og udfordres i varierede aktiviteter samt er en del af et socialt fællesskab.
5 Koordinering af forældresamarbejde Personalet i skolefritidsordningen og lærerne i indskolingen skal i samarbejde sikre, at forældrene får den bedst mulige indsigt i barnets samlede situation i skolen. Arbejdet og samarbejdet med barn og forældre sker ud fra skolens helhedssyn på barnet. Samarbejdet mellem skole og forældre skal ske ud fra gensidig respekt for hinandens forskellige roller og skal basere sig på dialog og gensidig kommunikation med udgangspunkt i ligeværd. Idræt, bevægelse og sundhed Arbejdet med leg, idræt og bevægelse er en vigtig del af livet i skolefritidsordningerne. De voksne er en vigtig ressource, der er rollemodeller og aktive i at skabe idræt og bevægelse for alle børn. Det at bevæge sig og have det godt med sig selv, sin krop og andre er vigtige elementer i børns psykiske, fysiske og sociale udvikling. Det er betydningsfuldt, at skolefritidsordningen medtænker sundhed i hverdagen såvel i miljø og rammer som i aktiviteterne. For det enkelte barn skal tilbudsviften være mangfoldig, så dets mulighed for udfoldelse og udvikling styrkes og stimuleres. Det er vigtigt at udnytte de lokale ressourcer herunder idrætsforeninger, der er i og omkring den enkelte skolefritidsordning. Således vil lokalområdet omkring skolefritidsordningen kunne byde på forskellige ressourcer. Oplevelser og aktiviteter i og med naturen bør være en del af de aktiviteter, som børnene vil møde i skolefritidsordningen. Et bredt kultur- og fritidstilbud Et bredt kultur- og fritidstilbud er vigtige temaer i børns dannelse og er således også vigtig i skolefritidsordningens virke. Børnene vil få mulighed for alene eller i fællesskab med andre at opleve og arbejde med at være skabende og udtrykke sig gennem kreative processer. Det kan være gennem film, teater, musik, billedkunst og andre kunstneriske udtryksformer.
6 Skolefritidsordningen kan være med til at åbne op for fritidslivet. De lokale ressourcer vil være muligheder, der giver børnene lyst og kendskab til fritidslivet, der rækker ud over livet i skolen. Iværksætteri og innovation At lægge særlig vægt på iværksætteri og innovation kan være med til at udvikle de grundlæggende personlige kompetencer som lysten og evnen til at undersøge, eksperimentere og opfinde samt at samarbejde om konkrete produkter. En dagligdag i skolefritidsordningen bør give børnene mulighed for at udvikle kreativitet, opfindsomhed, initiativ og selvstændighed. De strukturerede såvel som de selvvalgte aktiviteter kan vægtes således, at de giver lyst til at undersøge, eksperimentere og opfinde. Medinddragelse Alle børn skal opleve at blive hørt og have medbestemmelse i deres dagligdag. Dette kan ske gennem planlægning og evaluering, der således giver mulighed for at reflektere over hverdagen. Som et led i evaluering kan synliggørelse og dokumentation foregå gennem udstillinger, drama og fortællinger som et middel til kommunikation. Overgangen mellem dagtilbud og skolefritidsordning Børne- og Familieudvalget i Skive Kommune har vedtaget en politik for overgang fra daginstitution til skole. Den enkelte skolefritidsordnings rolle i dette arbejde afklares på den enkelte skole. Det beskrives nærmere i ovennævnte politik, hvordan relevante oplysninger om barnets udvikling formidles fra børnehave til skole. Særligt for udvidede skolefritidsordninger I udvidede skolefritidsordninger er det vigtigt at holde fokus på de 3-6 åriges særlige behov. Politik for dagtilbud i Skive Kommune er også gældende for udvidede skolefritidsordninger.
7 Dokumentation og evaluering af mål- og indholdsbeskrivelsen For at sikre muligheden for dialog med omverdenen skal den enkelte skoles udmøntning af mål- og indholdsbeskrivelse være tilgængelig for offentligheden på skolens hjemmeside. Denne kommunale mål- og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordninger tages op til evaluering og revision i 2013 under hensyntagen til den kommunale skolepolitik, der forventes at træde i kraft Oversigt over Folkeskolerne og deres skolefritidsordninger Skolefritidsordningerne går fra børnehaveklassen til og med 3. klasse. Det vil sige, at børnene er fra 5 år til 10 år. Dog er der enkelte udvidede skolefritidsordninger se noten nedenfor. Aakjærskolen Skole Skole-kode SFO Klub Spec. SFO Aakjærafdeling X X Børndum-Hvidbjerg afdeling Balling Skole X Breum Skole X Brårup Skole X X X Durup Skole X Fursund Skole Selde afdeling X¹ Fur afdeling Glyngøre Skole X Hem Skole X¹ Højslev Skole X Jebjerg Skole X Krabbeshus Heldagsskole X X
8 Nr. Søby Skole X Oddense Skole X Resen Skole X X X Roslev/Hjerk-Harre Skole Roslev afdeling X Hjerk-Harre afdeling Skivehus Skole X Tieren Vestsalling Skole og Dagtilbud Rødding afdeling Lem afdeling X¹ Ramsing afdeling Lihme afdeling Ørslevkloster Skole X Ådalskolen Dalgas afdeling X X X Rønbjerg afdeling Ungdomsskolen-Skive ¹Der er Udvidet SFO (fra 3 år) på undervisningsstederne på Fur, i Hem, Lihme og Ramsing.
HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge
HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne
Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO
Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Forord Med Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede mål - og indholdsbeskrivelser
Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune
Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune August 2009 Mål og indhold i skolefritidsordningerne i Kerteminde Kommune Forord: Fra august 2009 er det et krav i følge Folkeskolelovens 40 stk.
Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.
1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.
Mål- og indholdsbeskrivelse. Brøndby kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Brøndby kommune 1 Indhold: Mål- og indholdsbeskrivelse hvorfor og hvordan? s. 3 Processen s. 3 Den fritidspædagogiske ramme s. 3 Mål- og indholdsbeskrivelsernes temaer
Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.
Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....
Her indsættes et billede af SFO-børn. Kommunal ramme for mål- og indholdsbeskrivelser i SFO
Her indsættes et billede af SFO-børn Kommunal ramme for mål- og indholdsbeskrivelser i SFO Forord af Pernille Schnoor, formand for Børne- og Skoleudvalget 2 Ινδλεδνινγ Kommunalbestyrelsen blev pr. 1. august
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune Børn, Unge og Læring - december 2018 Indhold Indledning 3 Formål 3 Struktur og rammer for SFO og SFO-klub 3 SFO og SFO-klub og Børne-
Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg
Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende
Et fagligt løft af folkeskolen. Skive Kommune
Et fagligt løft af folkeskolen Skive Kommune Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Pædagogiske læreplaner isfo
Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau
Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden
Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
NOTAT. Sagsbeh.: Peter Krog Journalnr.: 09/2981
SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Oplæg til mål- og indholdsbeskrivelser for SFO-området Til: Børneudvalget og Byrådet Dato: Version 5. oktober 2009 Sagsbeh.: Peter Krog Journalnr.: 09/2981
Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO
Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Indhold Forord...2 Lovgivningen på området...3 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...4 Folkeskolens formålsparagraf...5 Horsens Kommunes sammenhængende
SFO - rammer for Mål og Indhold
SFO - rammer for Mål og Indhold Redigeret juli 2011 1 Indhold Forord... 3 Oversigt over SFO er i Nyborg Kommune... 4 Retningslinjer for processen på skoler/sfo er... 4 Overgange/sammenhæng... 5 Samarbejde...
Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag
0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål
Mål- og indholdsbeskrivelse SFO Indsæt billede og navn på SFO og skole
Mål- og indholdsbeskrivelse SFO 2010-2011 Indsæt billede og navn på SFO og skole Indledning Byrådet blev pr. 1. august 2009 forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger,
Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.
Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:...1 Forord...3 Særlige krav til pædagogiske læreplaner...4 Sammenhæng i børnenes hverdag:... 4 Anerkendelse af fritidspædagogikken...
Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger
Dagtilbud og Skole Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger - og arbejdet med pædagogiske læreplaner 1. generation 2009-2010 Indholdsfortegnelse Forord side 3 Baggrund side 4 Vision og målsætning
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. Special Fritteren
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Special Fritteren Indledning Pr. 1. august 2009 trådte Bekendtgørelse om krav til indholdet af mål- og indholdsbeskrivelse for skole-fritidsordninger i kraft 1. Dette
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Syddjurs Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Syddjurs Kommune Indledning Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO i Syddjurs Kommune bygger på de fælles visioner og den politik som kommunen har vedtaget indenfor
Mål- og indholdsbeskrivelse for HFO er i Hillerød Kommune
2016 Mål- og indholdsbeskrivelse for HFO er i Hillerød Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning og formål... 2 2. Struktur og rammer for HFO... 2 3. Formål for det samlede skolevæsen... 2 4. Målsætning
UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO
UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO Indhold Forord...1 Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO...2 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...3 Folkeskolens formålsparagraf...3
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE
RAMMER FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE UDGIVET AF: Århus Kommune Børn og Unge Videncenter for Pædagogisk Udvikling UDGIVET: 1. udgave, september 2010 COPYRIGHT: Århus Kommune Børn
Pædagogiske læreplaner i SFO erne
Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i
Mål- og indholdsbeskrivelser for Skolefritidsordninger (SFO) i Morsø kommune
Mål- og indholdsbeskrivelser for Skolefritidsordninger (SFO) i Morsø kommune Inden for rammerne af mål- og indholdsbeskrivelsen udfyldes det lokale råderum for den enkelte skolefritidsordning gennem skolebestyrelsens
Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv
2018 Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv 1 Indhold Baggrund... 3 Forord... 5 Børnesyn... 5 Fritidssyn...
Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO erne i Rødovre Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO erne i Rødovre Kommune Fritidslivet i SFO rummer sin egen og selvstændige værdi og betydning for børns opvækst, udvikling, dannelse og læring og supplerer dermed opdragelsen
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende
Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,
Mål og indholdsbeskrivelse af Korning SFO 2014-15
Mål og indholdsbeskrivelse af Korning SFO 2014-15 1 Indholdsfortegnelse 1) Beskrivelse af Korning SFO... 3 2) Helhed for barnet brobygning fra børnehave skole SFO... 4 Mål for brobygning... 4 Metoden til
Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07
Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes
Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune
Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:
Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Notat. Pædagogiske mål og rammer for fritidspædagogikken i Københavns Kommune
Center for Policy Børne- og Ungdomsforvaltningen Notat Pædagogiske mål og rammer for fritidspædagogikken i Københavns Kommune Mål og rammer for pædagogikken i fritidsordninger under folkeskoleloven i Københavns
Mål for SFO. Overordnede mål for 6-10 årige børn i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv
Mål for SFO Overordnede mål for 6-10 årige børn i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv 1 2 Børnesyn Overordnede Mål for Dagtilbud/Landsbyordninger/ Skolefritidsordninger
SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik.
SYDFALSTER SKOLE Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik. SFO er en del af skolens virksomhed og arbejder under folkeskolelovens
Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Mål og indholdsbeskrivelse for Gentofte Kommunes Fritidsordninger (GFO)
Mål- og indholdsbeskrivelse for Gentofte Kommunes Fritidsordninger (GFO) Indledning Gentofte Kommunes Fritidsordninger (GFO) er et pædagogisk tilbud for børn fra børnehaveklasse til og med 3. klassetrin
Mål- og indholdsbeskrivelse for. SFO Marievang Holmstrupvej Slagelse Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse 2012 2013 for SFO Marievang Holmstrupvej 3 4200 Slagelse Kommune 58500645 [email protected] Forord Skole og SFO er én virksomhed og indeholder en undervisningsdel og
Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag
Vorrevangskolen min skole Vi vil kendes på Glæde, oplevelser, engagement og læring som vi vil opnå gennem ansvar, omsorg, respekt og faglighed Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag Oktober 2016 Vorrevangskolen
Børnehaven Skolen Morsø kommune
Nordmors Børnegård er en landsbyordning, med børn i alderen 2,9-11 årige. Børnehaven for de 2,9-6 årige og SFO for 0.-3. klasse. Vi er en del af Nordmorsskolen. Børnehave og SFO er delt i to grupper det
Børnepolitik Version 2
Børnepolitik Version 2 Læring Helhed Omsorg Forskellighed Anerkendelse Ansvar Leg - venskab Sundhed Borgmesteren og udvalgsformandens forord Børnepolitikken Mariagerfjord Kommune har med en fælles børnepolitik
FÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS
BØRNE OG LÆRINGSSYN I DUS Vestbjerg arbejder vi ud fra, at hvert enkelt barn er unikt, og at vi bedst behandler børn lige ved at behandle dem forskelligt. Det enkelte barn fødes med sin helt egen personlighed,
Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde
Pædagogisk læreplan Rønde Børnehus Moesbakken Vigen Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde Syddjurs kommunes værdier Åbenhed, Udvikling, Respekt, Kvalitet Rønde Børnehuses mål og værdigrundlag
Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning
1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I
RAMMER FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I aarhus KOMMUNE UDGIVET AF: Aarhus Kommune Børn og Unge Læring og Udvikling UDGIVET: 2. udgave, juni 2017 COPYRIGHT: Aarhus Kommune Børn og Unge Læring og
Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg
Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i
Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013
Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013 Kongsbjergskolens SFO [email protected] TLF. 1 29279264 Kongsbjergskolens SFOs Mål og indholdsplaner. Vi ønsker med vores mål og indholdsplaner
Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017
Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende
Fælles mål for DUS. Vester Hassing. Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. Hvem er vi? 3. Kerneområder 4. Pejlemærker
Fælles mål for DUS Vester Hassing Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Hvem er vi? 3. Kerneområder 4. Pejlemærker 1.Indledning DUS står for d et u dvidede s amarbejde. Vi er optaget af at skabe helheder
Den pædagogiske praksis synliggøres, dokumenteres og evalueres ved at:
Mål og indholdsbeskrivelse skal give mulighed for at få indblik i den enkelte SFO`s fritidspædagogik. Sikre kvalitet og udvikling samt helhed i barnets hverdag. Den pædagogiske praksis synliggøres, dokumenteres
Børne- og Ungepolitik i Rudersdal
Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,
Indskolingen Næsby Skole 2014/2015
Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.
Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus
Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus Skanderborg Kommune Indledning Den pædagogiske lærerplan skal i henhold til dagtilbudsloven indeholde mål for, hvilke kompetencer og erfaring den pædagogiske
