Lystfisker. - oversigt over fiskevande, fangstmuligheder m.m. i og omkring Frederikshavn -



Relaterede dokumenter
Billednøgle til FISK I SØEN. Foto: Marcus Krag

Føde Helleflynderen lever af andre store fisk som fx torsk, rødfisk, kuller og sild samt krebsdyr og blæksprutter.

Fiskeoplevelser. Året rundt i Vestjylland. Struer Kystfisker Forening -

Indtjeningen vil relativt let kunne fordobles hvis en række tiltag gennemføres:

Om tilpasning hos fisk

Nakskov Fjorddage. Nakskov Fjorddage - et væld af spændende aktiviteter! Se programmet på midtersiderne. 6-7 September 2003

Omegnens All-Round Klub

naturhistorisk museum - århus

Fiskeoplevelser. Året rundt i Vestjylland. Struer Kystfisker Forening -

Laks Havørred Bækørred* Stalling Snæbel Ål Helt Gedde Mindstemål 40 cm 40 cm 30 cm

Færøerne. sildehaj torskefisk store FLADFISK ørreder & laks

Danske Fisk. Bars. Bruskhoved

Det rekreative fiskeri i Øresund fra tun til torsk. Claus R. Sparrevohn Biolog ved DTU Aqua og ivrig lystfisker

VOSF Vejen og Omegns Sportsfisker Forening. Foreningens fiskevand og reglement

VOSF Vejen og Omegns Sportsfisker Forening. Foreningens fiskevand og reglement

Heltbestanden i Ringkøbing Fjord Rekreativ anvendelse i kyst og fjorde. - fangst og bifangst i garnfiskeri efter helt. Undersøgt

Aktivitetskalender Maj April 2012

Husk fisketegn og fornuftig påklædning KNÆK OG BRÆK. FISKESPOTS Langs kysten i Haderslev Kommune

Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men

Bekendtgørelse om mindstemål for fisk og krebsdyr i saltvand 1)

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side:

Mine bedste fiskepladser i St.bælt

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet

Fiskeri i ferskvand. I ferskvand findes der, ligesom i saltvand tre former for fiskeri: Erhversfiskeri (incl. bierhverv) Fritidsfiskeri.

DANSKE LAKS OG HAVØRREDER. Udgivet af

Fiskesteder. Herning Kommunes fiskepladser

Projektområde: Lindenborg Å hovedløb fra vejbroen mellem Nysum og Ravnkilde fra station 1 i FFI-rapport og ca. 320 meter nedstrøms.

Lære om kendetegn for vildt Dykænder

HYTTEFADET. Medlemsblad for Hillerød Lystfiskerforening

Laks Havørred Bækørred* Stalling Snæbel Ål Helt Gedde Mindstemål 40 cm 40 cm 30 cm

SENIORFISKERNE - Spørgsmål/tilmelding til SENIORFISKERNE kan rettes til Gorm Siiger på tlf eller begosiiger@os.dk.

Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr

Update. Årets lystfisker Hvem fører i konkurrencerne: Indhold. [3. Sæson, update nr. 1] October 2009 Bornholmerklubben

Bekendtgørelse om mindstemål for fisk og krebsdyr i saltvand 1)

Velkommen. Mødegang 10 Dagens program. Velkomst og siden sidst. Mælk og mad til barnet. Pause kl. ca Syge børn.

Elektrofiskeri i Binderup Å

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet. Lyst- og fritidsfiskere NY.PP 28/07/03 9:06 Side 17

Feltkendetegn for klirer

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ

Laks Havørred Bækørred* Stalling Snæbel Ål Helt Gedde Mindstemål 40 cm 40 cm 30 cm

Information om særlige regler gældende for fiskeri i Mariager Fjord. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Velkommen. Mødegang 10 Dagens program. Velkomst og siden sidst. Mælk og mad til barnet. Pause kl. ca Syge børn.

Klubmesterskabet i Arts Fiskeri 2017.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FISKETEGN PÅ NETTET

VSF Fangststatistik for 2008

Husk Mariagerfjord havørredkonkurrence 6.-7 april 2019

TJEK DIN VIDEN! ELEFANT

Danish Spring Cup 2016 for 2 mandshold. d April 2016 i Gudenåen ved Stevnstrup og Vasen.

En bekendtgørelse fra Fiskeristyrelsen har bl.a. medført, at laksen siden 1. marts 2004 har været totalfredet i Vadehavet, Ribe Å og Varde Å.

Mandag: Gratineret mash af kartofler og gulerødder med kødsovs med lakrids 4 personer

REAL SCIENCE. - Bring forskningen ind i din undervisning. Maria Rytter Peter Rask Møller Marie Rathcke Lillemark

fisk ved kyst og hav

SU s Facilitetsfolder

Fiskeri på Færøerne - 2 pladser tilbage i...

Introduktionsmateriale

Sjællandske Sports og Lystfiskerforeningers Samarbejdsudvalg. SU s. Facilitetsfolder. Februar Årgang

Fiskesteder. Herning Kommunes fiskepladser

Bekendtgørelse om mindstemål for fisk og krebsdyr i saltvand 1)

STATUS FOR ØRRED OG LAKS I KONGEÅEN

Pighvar tur til Børsmose strand.

Vask porrerne og skær top og bund af. Skær dem i ringe rist dem i lidt olie på en pande sammen med de kogte kartofler i tern.

VSF Fangstrapport for 2013

MESTERSLAGTERENS OPSKRIFTER. Uge 10 HAKKEBØFFER MED BLØDE LØG

Bekendtgørelse om mindstemål for fisk og krebsdyr i saltvand 1)

FISKERI MED GARN OG RUSER

MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD

stege på panden som koteletter? 1. Hvilken fisk anvender man kæberne fra? 1. Hvilken fisk bruges ofte til at rimme?

Opskrifterne er en del af Sluk Lyset kampagnen 29. marts

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Ugerløse Idrætsforening, Sportsfiskeafdelingen

Kom æggene op i en skål med salt og peber, samt mælken. Pisk i et minut.

Parasitter og sygdomme i fisk

Mörrum 29/5-1/6 2014

Lyst- og fritidsfiskere. Fiskepleje og fiskeriregler

Karup Å ved Karup Kirke

VISION & MÅLSÆTNING For fremtiden

Fisk, krebs- og bløddyr

Fisk, krebs- og bløddyr

Kredsmesterskabet SJ UV-JAGT 26. August Sprogø

Jan B. Steffensen vender tilbage til Grønland efter

VSF Fangstrapport for 2010

Kick i madkassen. -Gode råd om dit barns kost

Foreningsnyt januar 2012 Velkommen til den nye sæson i Morsø Lystfiskerforening. Generalforsamling

K L U B B L A D. Bornholmerklubben. Nummer 2

Info. Destinationen Ringkøbing Fjord er et sandt eldorado for lystfiskere, det er her lystfiskerhistorierne

Naturgenopretning i Gudenåen. - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune -

Fang en krabbe. Husk redningsvest!

Emne: Byggekursus 5 Dato: Tilmeldte:

TØRF LUEF ISKERI I ÅEN. Bo Frier og Thomas Weiergang, Sportsfiskerforbund har igennem de sidste 5 år raffineret et ekstremt spændende

Kendetegn for vildt Rovdyr

Vejle Sportsfiskerforening planlægger i 2014 at igangsætte en analyse af skælprøver udtaget fra fisk fanget i VSF s fiskevand og i Vejle Fjord.

FISK I TIMEN Gl. LINDHOLM SKOLE 6. ÅRGANG. Fisk i efteråret

Pointstilling Opdateret pr Senior Carsten Nielsen ART FANGSTDATO FANGSTSTED AGN VÆGT POINT Aborre Suså Orm Brasen

Turen foregår fra d til d

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ETABLEREDE GYDESTRYG I RÅSTED LILLEÅ, ET TILLØB TIL STORÅ

Antonymer. dag glad ind billig dum. op tør hvid lav fuld. nat

Hvirveldyr og skeletter

Medlemsblad / Turprogram. Egne Notater

Lystfiskerforeningen-af Aktiviteter-2013-! Premiere-fiskeri ved Karup Å

Koncept: Vi ønsker at få udviklet en automat der kan håndtere frostvare til kunder og deres betaling

Transkript:

Lystfisker - oversigt over fiskevande, fangstmuligheder m.m. i og omkring Frederikshavn -

Fiskevande - oversigt over fiskevande inddelt efter kategori Husk fiskekort! Fiskekort kan bl.a. købes ved Frederikshavn Turistbureau eller på internettet: www.fisketegn.dk. bemærk, at der er særlige regler for åer og vandløb. Hav Seadog Makrel, Fjæsing, Torsk, Sej Tag med skibet Seadog på oplevelsestur. Starter med sælsafari, derefter mulighed for at fiske. Grej kan købes eller lejes om bord. Mandskabet hjælper jer gerne til rette med fiskeriet. På undervandskameraet ser vi, når fiskene bider på. Lovpligtigt dagfisketegn er nødvendigt oprettes gratis ombord. Turen foregår altid om aftenen. Tilmelding nødvendig. Yderligere information på: www.seadog.dk Moler Frederikshavn Molerne Sild, Makrel, Havørred, Hornfisk, Multer, Ål Der fiskes på nordre mole og i inderhavnen Der fiskes mest med spin. Agn: Blink, bobleflåd, sandorm, sildestykker, brød. Kørselsvejledning: Følg E45. Hvis du kommer syd fra drej til højre ved lyskrydset/krudttårnet og kør af Kragholmen. Drej til højre ad Nordhavnsvej og kør forbi Ørskov s montage hal og Sandholmen, fortsæt indtil vejen ender. Sæby Havn Hornfisk (maj-juni) Havørred (marts-juni + september-november) Skrubbe (januar + juni-december) Rødspætte (januar + juni-december) Torsk (januar-april + september-december) Benyt molen mod syd. Der må ikke fiskes fra molen mod nord da den hører under fredningsbæltet fra Sæby å.

Strand Rugholmen, Strandby Havørred (marts-oktober) Hornfisk (maj-august) Ål (juni-august) Rugholmene er et lille stenrev nord for Strandby. Revet er en forholdsvis lille plads til 4-5 mand. Fiskeriet foregår for det meste fra stenene. Vadning kan lade sig gøre. Vandet kan til tider være meget beskidt, men det skulle ikke være nogen hindring for at fange noget. Revet består af sten og sandbund. Brug gerne stærke farver med hensyn til fluevalg eller blink. Husk vadestok. Natfiskeri bliver jævnlig brugt. Husk Fredningsbæltet ved Rugholm Å. Bangsbostrand Havørred (april-maj) Det er en strækning på ca. 1 km, hvor det starter med blandet sten og sandbund. Derefter går det over i stenbund, som strækker sig ca. 20 m ud i havet. Benyt waders og vadestok. Sulbæk/Sæby Strand Havørred (hele året) Hornfisk (april-august) Pighvarre (januar-maj + august-december) Skrubbe (juni-december) Fiskeri fra strand, stenhøfder eller vadefiskeri. Bunden er hovedsagelig sandbund, men vader man ud på første revle, kommer der mere vegetation på bunden. Der er "badekar" tæt under land, men for det meste kan man vade ud på første revle og kaste derfra. Der er mulighed for både spindefiskeri efter havørred og hornfisk samt bundsnørefiskeri efter fladfisk. Fiskestrækket går fra Sulbæk i nord til Sæby å's fredningszone der begynder 500 meter nord for byen. Lyngså Strand Havørred (februar-oktober) Pighvarre (Januar-maj + august-december) Rødspætter (maj december) Skrubbe (juni-december) Tunge (januar-februar + august-december) God stor strand, hvor muligheden for fiskeri fra stranden eller iført waders er gode. Med waders kan man nå et godt stykke ud ca. 60-100 m. Gode bundforhold. Fiskestræk: mellem Sønderklit og Stensnæs. Fra parkeringspladsen ved Sønderklitvej til Stensnæs er der ca. 4-5 km. og ca. 12 km. til Sæby. Fiskeriet er bedst om efteråret (september -december)

Åer og vandløb Elling Å Fangst muligheder: Bækørred (marts-november) Havørred (februar-november) Regnbueørred (februar-november) Steelhead (februar, marts, november) Ål (juni-august) Laks kan forekomme (sjælden) Elling Å er en mellemstor å. Lavt og klart vand det meste af tiden. Natfiskeri dyrkes meget med flue fra juni september på den nederste del af åen (Engen). Der sælges dagkort i div. forretninger. Ved ormefiskeri er krogstørrelse 4/0 lovbefalet. Fiskeri på dagkort ikke tilladt på nederste stykke (Engen) - kun ifølge med et foreningsmedlem. Foreningen der har fiskeretten: Lystfiskerforeningen for Frederikshavn og omegn. Husk: Nedgængere er total fredet. Skærum Å Bækørred (marts-november) Havørred (juni-oktober) Regnbueørred (marts-november) Skærum Å er en forlængelse af Elling Å. Den starter ved Nygårdsmølle og bugter sig videre næsten op til Lendum. Der fiskes efter havørreder, bækørreder og regnbueørreder. Mellem de 2 Dambrug (det ene kan ses når man passerer Skærum Å på venstre side på A11 mod Hjørring) er der et godt fiskeri efter regnbueørreder. Mellem Skærum Bro og Sludstrup Bro er der meget godt tørfluefiskeri efter fine Bækørreder over de 40 cm. Om sommeren kan åen være meget lukket af højt siv, græs m.m., så fiskeriet besværliggøres på dette stræk - sump langs åen forekommer. Fiskeri med orm dyrkes også (husk 4/0 krogstørrelse). Åen er klar og til tider lav. Administration: Lystfiskerforeningen for Frederikshavn og Omegn Ved broen (Hovedvejen mod Hjørring A11) og nedstøms til Nygårdsmølle er der et godt flue og spin fiskeri efter havørreder. Der sælges fiskekort i diverse forretninger i Frederikshavn.

Åer og vandløb Bangsbo Å Bækørred (april-november) Havørred (juli november) Ål (juli-august) Bangsbo Å er en lille klar å mellem 2m og op til 4m bred nogle steder - mange gode huller opstrøms. Der fiskes efter havørreder og bækørreder. Opgang af havørreder starter lidt sent- omkring juliaugust afhængig af nedbør, da åen er lav og klar. Om sommeren kan den være besværlig at færdes langs pga. mange træer, siv, højt græs osv. Hvis der kommer meget nedbør går havørreden hurtigt igennem fisketrappen ved Møllehuset videre op og stiller sig i de dybe huller fra dyreparken og opstrøms. Spinner i kobberfarve med lidt rødt på str. 2-3 er effektive særlig i efteråret. Ormefiskeri bruges i efteråret. Fiskeri på dagkort i Bangsbo Å må kun ske ifølge med et foreningsmedlem. Åen er ikke god til fluefiskeri pga. de mange træer. Fra Møllehuset og nedstrøms mod havet er åen fiskbar på ca. 1 km - der er fiskeri forbudt resten af stykket. Uggerby Å, Sindal Havørred, Bækørred, Ål, Skalle, Gedde Den 66 km. lange å snor sig fra den Jyske ås gennem Brønderslev, Hjørring, Sindal og Hirtshals området. Åen udmunder i havet mellem Hirtshals og Tversted. Administration: Sportsfiskerforeningen for Hjørring og Omegns fiskevand. Uggerby Ås havørredstamme er unik. Gennemsnitsvægten ligger på ca. 5 kg. Fiskekort samt statstegn skal medbringes. Åen er fredet fra 16. november til 15. januar. Nedfaldsfisk er fredet til 1. april. Åsted Å Bækørred (marts-november) Havørred (august-november) Regnbueørred (marts-november) Ål Åsted Å er en lille og meget klar å. Fiskeriet foregår oftest fra Lindet til Kvissel, som er en lang og flot tur. Der fiskes både med flue, spin og orm. Fiskeriet er bedst hen imod efteråret (august -oktober) da åen skal have lidt nedbør for at sætte gang i fiskeriet. Administration: Lystfiskerforeningen for Frederikshavn og omegn. Små spinner str. 1-2 og flydende små wobler er effektive, da åen ikke er så bred. Ormefiskeri dyrkes (krogstørrelse 4/0). Fiskekort/dagkort kan købes i diverse forretninger i Frederikshavn.

Åer og vandløb Sæby Å Laks Havørred (juni november) Bækørred Regnbueørred (sjældne) Sæby Å er en sand natur perle, som har sit udløb ved Sæby Havn og er næsten 100 km lang. Fiskeriet foregår mest fra udløbet og op til det gamle stemmeværk midt i byen. Der kommer i nærmeste fremtid en fri fauna passage ved stemmeværket, hvilket giver vandre fisk mulighed for at indtage hele Sæby Å. Åen slynger sig igennem Sæbygård Skov og videre op igennem engene, hvor fiskene har mulighed for at yngle i de små bække. Åen giver mulighed for alle typer af lystfiskeri. Spin, flue og medefiskeri. Det er muligt at fiske fra bredden og enkelte steder kan der vadefiskes. Fiskekort er påkrævet. Der er mulighed for døgnkort, 2 døgnskort og ugekort. Voer Å Havørred, Bækørred, Laks, Gedde Administration: Voerå Sportsfiskeforening Sø Vandværkssøen Kun medlemmer af Lystfiskerforeningen for Frederikshavn og Omegn har lov til at fiske i søen. Dette skal foregå efter af foreningen fastlagte regler, som man kan læse mere om på foreningens hjemmeside. Dybvad Søpark Dybvad Søpark er et tidligere mergelleje hvor man gravede fra 1930-1936, og som i 1940'erne blev omdannet til rekreativt naturområde. I dag er der en sti rundt om søen, som er et dejligt udflugtsmål med græs, træer og gode fiskepladser. Borde og bænke forefindes. Fiskekort påkrævet. Fiskekort kan købes hos: Købmandsgården Præstbro. Fiskekortet gælder også til fiskeri i Voer å og Gerå. Stedet er handicapvenlig med en bro bygget til formålet. Fiskeri forbudt i april måned.

Fiskeributikker Jagt og Fiskeri, Frederikshavn Vi er en af Nordjyllands største udstyrsbutikker. Vi har alt, du skal bruge, når det gælder jagt, fiskeri eller outdoor. Her får du professionel betjening, da vi selv er aktive jægere og lystfiskere. Som noget nyt, har Jagt og Fiskeri fået en ormeautomat, så du altid kan få friske sandorme! Åbningstider 01/01/2013-31/12/2013 Mandag - Fredag 09:30-17:30 01/01/2013-31/12/2013 Lørdag 09:30-13:00 Adresse: Danmarksgade 8, 9900 Frederikshavn Web: www.jagtogfiskeri.dk e-mail: jagtogfiskeri@mail.dk Tele: 98 42 31 46

Fisk - oversigt over de forskellige fisk, der kan fanges i området Havørred Fangstmuligheder ved: Bangsbo Å, Skærum Å, Åsted Å, Elling Å, Lyngså Strand, Sulbæk/Sæby Strand, Bangsbostrand, Rugholmen, Sæby Havn, Frederikshavn Molerne, Sæby Å, Uggerby Å, Voer Å. Udseende/kendetegn: Havørreden er en sølvskinnende, slank fisk med fedtfinne. Havørreden bliver normalt op til 80-100 cm. Den kan kendes fra laksen på den mere plumpe kropsform og tykkere halerod. Den har mange afrundede pletter på kropssiden også under sidelinien. Ligesom laksen har den yngledragt. Havørreden er en af de mest populære sportsfisk. I Danmark udsættes der hvert år tusindvis af ørreder. Udsætningen er finansieret af de penge, som lystfiskere betaler for fisketegn. Sæson: Havørreden er fredet fra 16. november 15. januar. Mindstemål for havørreden er 40 cm. Tilberedning: Ørreden er en god spisefisk. Kødet minder meget om laksens. Farven varierer fra rødlig til gullig-hvid. Havørreden har mange af de samme spisemæssige kvaliteter som laksen og kan tilberedes på samme måder. Bækørred Fangstmuligheder ved: Elling Å, Åsted Å, Bangsbo Å, Skærum Å, Sæby Å, Uggerby Å, Voer Å. Udseende/kendetegn: Bækørreden er en ferskvandsfisk med fedtfinne mellem ryg- og halefinne. Den udvikler tydelige røde pletter og brun-gullige sider. Den bliver aldrig sølvblank. Bækørreden har fast kød, der minder om regnbueørred. Kødet er hudfarvet til svag rosa. Bækørreden lever hele sit liv i vandløb, hvor der ofte er læ for strømmen. Sæson: Sæson hele året. For vilde bækørreder topper spisekvaliteten i månederne maj til august. Bækørreden er fredet fra 16. november 15. januar. Mindstemål i ferskvand er 30 cm. Tilberedning: Små ørreder kan steges hele. Store kan dampes eller farseres. Ål Fangstmuligheder ved: Bangsbo Å, Åsted Å, Elling Å, Rugholmen, Frederikshavn Molerne, Uggerby Å. Udseende/Kendetegn: Ål har en lang, slimet, muskuløs og slangeagtig krop. Den har svagt underbid, og munden er fyldt med meget spidse tænder. Rygfinne, halefinne og gatfinne er sammenvokset, mens bugfinnen mangler. Ålen har meget små skæl, som sidder dybt inde i huden. Mens ålen vokser kaldes den en "gulål", da den er brunlig på ryggen med citrongule sider. Når ålen bliver kønsmoden, kaldes den en "blankål", fordi ryggen bliver mørk, mens siderne og bugen bliver sølvskinnende. Hanblankål bliver op til 50 cm lange og hunnerne op til 130 cm lange. Sæson: Gulål fanges fra forår til efterår og blankål om efteråret, hvor de trækker ud i havet. Ål er fredet i saltvand hele året. I ferskvand er ålen fredet fra 16. oktober til 31. juli. Det er desuden ikke tilladt at anvende ruser i ferskvand. Tilberedning: Ålens kød er fast, mørkt under skindet og har et højt fedtindhold. Den egner sig derfor godt til at blive røget eller stegt.

Regnbueørred Fangstmuligheder ved: Elling Å, Åsted Å, Skærum Å, Sæby Å. Udseende/kendetegn: Kendes på det rødviolette bånd langs sidens midte. Den mangler de røde pletter på kroppen, men har til gengæld mange sorte pletter. Regnbueørreden bliver sjældent over 70 cm. Sæson: Den bedste kvalitet fås i august-september. "Høstes" dog hele året. Der er ikke mindstemål. Tilberedning: Fisken er delikat. Kødet er rødligt og fast. Regnbueørred kan serveres både dampet, kogt, stegt, grillet, friturestegt, røget, marineret, mikroovntilberedt, ovnstegt eller pocheret. Hornfisk Fangstmuligheder ved: Sæby Havn, Rugholmen, Sulbæk/Sæby Strand, Frederikshavn Molerne. Udseende/kendetegn: Hornfisken kendes på den cylindriske aflange krop med stærkt forlængede over- og underkæber, som danner et næb. Begge disse lange hornagtige kæber har mange nåleformede tænder. Fisken er lang og slank med mørkeblå-grønlig ryg, sølvglinsende, perlemorsagtige sider og lys bug. Ryg- og gatfinne er placeret langt tilbage og sidder nær halefinnen. Skællene er små og løse. Fiskebenene hos hornfisken har en flot grønlig farve, der skyldes, at benene indeholder et ufarligt farvestof (vivianit) ligesom hos ålekvabben. Hornfisk bliver sjældent over 90 cm og vejer ca. 1 kg. Sæson: Hornfisk fanges om sommeren og efteråret. Den smager bedst i april, august og september. Tilberedning: Hornfisken kan tilberedes på en mængde forskellige måder, fx kan den dampes, grilles eller steges. Skrubbe Fangstmuligheder ved: Sæby Havn, Sulbæk/Sæby Strand, Lyngså Strand Udseende/Kendetegn: Skrubbens farve på øjensiden kan variere fra mørk brungrå til gulgrå med uregelmæssige røde pletter. På blindsiden er den hvidlig og kan have brune pletter. Den kan kendes fra rødspætten på sin ru overflade og på, at kroppens bredde uden finner er under halvt så stor som længden. De fleste skrubber er højrevendte, men ikke alle. Store skrubber har desuden en spids torn ved gattet. Skrubben bliver op til ca. 60 cm. Sæson: Skrubben er fredet i saltvand fra 1. februar 30. april og i ferskvand fra 15. februar 14. maj. Mindstemål = 25, 5 cm. Tilberedning: Kødet er grovere og løsere end rødspættens. Skrubben er bedst i efteråret. Rødspætte Fangstmuligheder ved: Sæby Havn, Lyngså Strand Udseende/kendetegn: Rødspætten er en højrevendt fladfisk (dvs. at det venstre øje er vandret til højre side), hvor kroppens bredde uden finner er ca. halvt så stor som længden. Rødspætten har en glat, brun overflade på øjensiden med spredte røde eller orangerøde pletter, som også går ud på finnerne. Blindsiden er hvid. Rødspætten kan højst blive 100 cm, men den bliver sjældent over 50 cm. Sæson: Sæson hele året. Spisekvaliteten topper i månederne august, september og oktober. Hunrødspætten er dog fredet i saltvand fra 15. januar 30. april. Mindstemål for rødspætter fanget i saltvand = 27 cm. Der er ingen mindstemål for rødspætter fanget i ferskvand. Tilberedning: Rødspætten er en god spisefisk med hvidt, fast kød. Rødspætten kan ligesom de andre fladfisk tilberedes på forskellige måder. De kan f.eks. steges, koges, frituresteges, tørres eller røges. Fladfiskene kan nemt erstatte hinanden i retter, hvor der skal bruges fladfisk. Kødet er fast og magert.

Torsk Fangstmuligheder ved: Sæby Havn, Seadog Udseende/Kendetegn: Torsken har overbid, en kraftig skægtråd og en lys sidelinje. Ryg og sider er gråbrune eller grågrønne med en mængde brune, gule eller rødlige pletter. Farven varierer efter omgivelserne. Bugen er hvidlig. Torsken er ikke nogen stimefisk, men forekommer ofte i store tætheder, hvor der er godt med føde eller i forbindelse med gydning. Den største torsk, der nogensinde er blevet fanget, var 2 meter og vejede 96 kg. I dag er det yderst sjældent at finde en torsk over 130 cm. Sæson: Sæson hele året. En gammel fiskeregel siger, at alle måneder, som slutter på r, er sæson for torsk. Det stemmer godt overens med spisekvaliteten for torsk, som topper i månederne september til februar. Ikke omfattet af fredningstider. Mindstemål for torsk er 35 cm i saltvand. Tilberedning: Kødet er hvidt og saftigt. De fleste torskefisk kan tilberedes og udnyttes på samme måde. Tunge Fangstmuligheder ved: Lyngså Strand Udseende/ Kendetegn: Tungen er let genkendelig på sit overbid og sin langstrakte krop. Brystfinnerne er veludviklede. Blindsidens næsebor er små og sidder langt fra hinanden. Tungen bliver almindeligvis 30-40 cm lang og vejer ca. 320 g, når den er 4-8 år gammel. Max. længde er ca. 60 cm og vægt ca. 3 kg. Tunger kan blive over 20 år gamle. Sæson: Tunge må fanges hele året. De fanges dog især i gydeperioden fra april til juni. Mindstemålet er 24 cm. Mindstemålet i Østersøen, Bælterne og Øresund er 24,5 cm. Tilberedning: Kødet er fast og hvidt. Stegt, grillet, dampet, ovnstegt, mikroovntilberedt. Laks Fangstmuligheder ved: Elling Å (sjælden), Sæby Å, Voer Å. Udseende/kendetegn: Kendes fra havørred på den mere slanke kropsform og tyndere halerod. Antallet af skæl talt fra fedtfinnen skråt ned mod sidelinjen (inkl. sidelinjens skæl) er 11-15, almindeligvis 12-14. Under udvandringen til havet ændres farven. De gråblå pletter på siden forsvinder, ryggen bliver mørk, siderne sølvglinsende (blanklaks). Når laksen vandrer op i ferskvand, ændres den fra blanklaks til "farvet" laks, huden bliver sej og tyk. Hannerne får krog på underkæben. Hanlaksen bliver sjældent over 150 cm og 36 kg. Hunnerne sjældent over 120 cm og 20 kg. Laksen vokser langsomt i ferskvand, og når den er 10-15 cm lang, vandrer den til havet. Efter 1 år i havet måler den 50-65 cm. Almindelig alder for laks er 4-6 år. Sæson: Laks i yngledragt er overalt fredet fra 16. november til 15. januar. Mindstemål er 60 cm. Tilberedning: Kødet er rosa, fast og saftigt med en meget karakteristisk smag. Dampet, kogt, stegt, grillet, friturestegt, mikroovntilberedt, ovnstegt, gravad, røget, marineret, saltet og tørret. Lakserogn spises også frisk. Makrel Fangstmuligheder ved: Seadog, Frederikshavn Molerne. Udseende/kendetegn: Makrellens krop er strømlinet og torpedoformet. Ryggens grundfarve er blågrøn med uregelmæssige mørke bølgende bånd eller aftegninger ned til sidelinjen. Den grønblå farve forsvinder hurtigt efter fiskens død og erstattes af en ren blå til blåsort farve. Bugen er hvid. Haleroden har fem småfinner på ryggen og bugkanten. Forreste rygfinne har pigstråler. Ved gatfinnen sidder en lille pig. Makrellen har ingen svømmeblære og kan derfor stige og dykke meget hurtigt uden besvær. Makrellen bliver normalt 30-40 cm. Den bliver højst 60 cm. Sæson: Sæson hele året. Den er dog bedst, når den er fedest i sensommeren og efteråret, dvs. august og september. Ikke omfattet af fredningstider. Mindstemål = 20-30 cm. Tilberedning: Kødet er brunligt og velsmagende. Det har et højt fedtindhold og harskner derfor meget hurtigt.

Fjæsing Fangstmuligheder ved: Seadog Udseende/kendetegn: Fjæsing hører til pigfinnefiskene. Den har en langstrakt krop med små skæl. Kroppens sider er smaragdgrønne og blå med guldglinsende striber og pletter. Bugen er lys. Fjæsingen har opadvendte øjne, som sidder tæt ved siden af hinanden. Nær øjets kant sidder 2-3 små bagudrettede pigge. Øjnene sidder nær den store opadbuende mund. Gatfinnen og den anden rygfinne strækker sig helt ned til haleroden. Fjæsingen har en lang rygfinne bagest og en kort forrest, hvor der sidder to pigge med gift. Den har desuden en pig på hvert gællelåg. Fjæsingens normale størrelse er 20 til 30 cm, og den kan maksimalt blive 50 cm lang. NB!: Et fjæsing-stik er for raske personer meget smertefuldt, men næppe livstruende. Derimod kan giften være livsfarlig for personer med svagt hjerte. Sæson: Sæson hele året. Tilberedning: Fjæsingen kan steges, grilles eller fx paneres. Fjæsingen er bedst i sommermånederne. Sej Fangstmuligheder ved: Seadog Udseende/kendetegn: Fisken sej kaldes både gråsej og mørksej eller fællesbetegnelsen sej. Sej er saltvandsfisk. Sæson: Højsæson fra juni til september. Tilberedning: Sejfisken hører til torskefamilien og har tilsvarende kødtype. Konsistensen af kødet kan dog virke lidt fastere. Når sejfisken steges, kan den virke mere intens i smagen og mere saftig end torsken. Sej tilberedes som torsk. Begge fisk kan tilberedes dampet, kogt, stegt på pande på grillen eller i ovn. Sild Fangstmuligheder ved: Frederikshavn Molerne Udseende/kendetegn: Silden er en sølvskinnende stimefisk med bløde finner uden pigstråler. Den har glatte gællelåg, og hele kroppen er dækket af store skæl, der let falder af. I vore farvande kan silden let forveksles med brislingen. Men til forskel fra brislingen fæstner sildens bugfinner bag rygfinnes forkant, og bugskællene er ikke så skarpe som brislingens. Silden er ved fangsten skinnende blågrøn, men mister hurtigt farven. Silden bliver normalt 20-35 cm. Den maksimale længde er meget forskellig og afhængig af farvand. Sæson: Sæson hele året. Vårsild: Februar-april. Høstsild: August - oktober. Fedsild: September-januar. Storsild: Oktober - december. Silden er især god om efteråret, hvor den er større og federe og har mere smag. Ikke omfattet af fredningstider. Mindstemål = 18 cm. Tilberedning: Silden er en populær og god spisefisk. Kødet er fast, lyst og meget fedtholdigt, derfor er den god og populær som røget ligesom makrellen, der også er en meget fedtholdig fisk. Silden kan også steges eller marineres. Multer Fangstmuligheder ved: Frederikshavn Molerne Udseende/kendetegn: Den tyklæbede multe er en pigfinnefisk med to adskilte rygfinner - den forreste med fire pigfinnestråler. Ryggen er blålig eller grågrøn. Siderne er sølvskinnende, og bugen er hvid. Skællene er store. Den har en lille mund med overlæbens tykkelse som øjets diameter. Hos voksne individer har overlæben hornede vorteagtige knopper. Multen bliver maksimalt ca. 80 cm. Sæson: Sæson hele året. Tilberedning: Multen kan både dampes, grilles og ovnsteges.

Pighvarre Fangstmuligheder ved: Lyngså Strand, Sulbæk/Sæby Strand Udseende/kendetegn: Pighvar er en venstrevendt næsten cirkelrund fladfisk. Øjensiden har ingen skæl, men derimod mange benknuder. Munden er stor og krum med tydelige tænder. Sidelinjen slår en stor bue over brystfinnen. Farven på øjensiden er grå-brunlig med pletter, der varierer efter bundens farve. Blindsiden er hvid. Pighvarren er som regel 50-60 cm lang, men kan blive op til ca. 1 meter lang. Sæson: Sæson hele året. Spisekvaliteten topper i månederne september, oktober, november og december. Ikke omfattet af fredningstider. Mindstemål i saltvand = 30 cm. Ingen mindstemål for pighvar i ferskvand. Tilberedning: Kødet er hvidt, fast og velsmagende. Kan bruges både flået, hel og som filet. Kan ligesom de andre fladfisk både steges, grilles, dampes og koges. Skalle Fangstmuligheder ved: Uggerby Å Udseende/kendetegn: Skallen vokser som de fleste karpefisk generelt langsomt og bliver ofte kun 5-6 centimeter lang i løbet af sit første leveår. Den kan blive op til 25 centimeter på 7-12 år. Gedde Fangstmuligheder ved: Voer Å Udseende/kendetegn: Gedden vokser hurtigt og opnår en vægt på cirka et kilo efter 4-6 år. Hunnerne vokser hurtigere og bliver langt større end hannerne. Maks længde er 1,5 m og ca. 30 kilo. Sæson: Fredningstider: Saltvand 1. april 15. maj og ferskvand 1. april - 30.april. Mindste mål: Saltvand = 60 cm. Ferskvand = 40 cm. Steelhead Fangstmuligheder ved: Elling Å Udseende/kendetegn: Steelhead er den officielle amerikanske betegnelse for den blanke havgående regnbueørred. Fisken er sølvblank. Og man kan næsten ikke se den røde stribe langs kroppen som ellers er så karakteristisk for den regnbueørred som lever hele livet i ferskvand.