p 010 gehl architects Bryghusgrunden

p 010 gehl architects Bryghusgrunden

Analyse 12 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 ANALYSE OG ANBEFALINGER OPSUMMERING DEN BYMÆSSIGE KONTEKST KULTURHISTORIE DESTINATIONER KULTURELLE OG KOMMERCIELLE AKTIVETER BRUGERE BYLIVS AKTIVITETER FACADER FODGÆNGERNETVÆRK OFFENTLIG TRANSPORT / HAVNETRAFIK CYKEL OG BILTRAFIK / PARKERING bryghusgrunden GEHL ARCHITECTS P 011

A n a l y s e Analyse og anbefalinger Opsummering lad de historiske bygninger og spor fortælle - sørg for at de præger rummets identitet udvid det kommercielle og kulturelle netværk og bring det i kontakt med vandet skab en destination - ikke blot som et bygningsværk, men som et offentligt rum styrk den lokale identitet til gavn for både beboere og de mange arbejdspladser p 012 gehl architects Bryghusgrunden

a n a l y s e aktivér havnefronten sørg for gode fodgængerforhold minimer bilernes dominans langs havnefronten opgrader de ensformige facader og skab aktivitet langs de historiske facader styrk havnerummets offentlige transport netværk gør kanalen til EN DEL AF BYENS KOMmERCIELLE NETVÆRK bryghusgrunden GEHL ARCHITECTS P 013

Analyse Bryghusgrunden i den bymæssige kontekst p 014 gehl architects Bryghusgrunden derafkommende behov. Den blå plan, udgivet af Københavns Kommune i 2003 opererer med tre typer af brugere: De lokale, de regionale og de nationale/ internationale, for hvem det gælder at de alle har deres individuelle såvel som sammenfaldende behov. De lokale og de regionale deler behovet for at kunne foretage dagligdagens gøremål i nærheden af deres bopæl eller arbejdsplads, mens de regionale og de nationale brugere er fælles om behovet for at lade sig underholde og informere. Fælles for alle tre brugertyper er dog behovet for at rekreere. Ser man det Københavnske byliv som en helhed oplever man et homogent netværk af aktiviteter der samenfletter de forskellige brugergrupper. Men ser man eksklusivt på havnerummene i indre by vil man opleve en adskillelse med de regionale og internatioale brugere på Nyhavn og kanalbådene, mens lokale brugere overvejende flokkes omkring havnebaddet og søerne. CFT HFOEF NJP ls MJ HU Københavns havn har gennem de seneste år været under særlig fokus med henblik på at integrere det maritime element i byens bevidsthed. Forskellige tiltag er blevet gjort for at trække bylivet ned til vandet, men indtil idag har intet nyopført bygningsværk langs byens kajkanter formået at generere det tilsigtede byliv. Idag har man direkte kontakt til vandet langs de gamle volde, langs søerne, på de mange populære kanalbåde og ved Islands Brygges havnebad. Der er dog i alle tilfælde tale om at byens rekreative områder skaber kontakten med vandet - og ikke at de bymæssige områder interagerer med vandet. Grundens placering giver en oplagt mulighed for at skabe en sådan interaktion mellem by og vand og dermed skabe et unikt sted med stor betydning for København. Hvis en sammensmeltining mellem land og vand skal udmynte sig i et aktivt og attraktivt bylandskab er det nødvendigt at definere brugernes tilhørsforhold og JOECZHHFSF HU E SF MF OE MJ BH QF den internationale by Med sine 5 millioner årlige overnattende gæster udgør antallet af turister og besøgende en stor del af brugerne i Københavns indre by. Pendlere udgør ligeledes en stor andel af bnrugerne i Indre København - amtallet af pendlere til og fra indre by er på en hverdag over 4 gange så stort som antallet af indbyggere. (kilde: Københavns Kommune, Statistisk Kontor & Wonderful Copenhagen )

a n a l y s e Kulturhistorie Med slotsholmen på den ene side, fordums tiders voldanlæg under Vester Voldgade på den anden side, og en århundredelang søfartshistorie bag sig, befinder Bryghusgrunden sig i Københans kulturhistoriske centrum. På grund af stedets og havnens mange ombygninger gennem tiden, er det svært at tale om en entydig historisk kystlinie, eller det tidspunkt hvorfra Bryghusgrundens historie udspringer. Men det er vigtigt at bevidstheden om stedets mange historiske lag fremhæves i det offentlige rum, eller at en særlig epoke, funktion eller begivenhed bliver medskabende til stedets identitet. VOR FRUE KIRKE HELLIGÅNDS KIRKEN SKT. NICOLAI KIRKE DOMHUSET HOLMENS KIRKE THORVALDSENS MUSEUM CHRISTIANSBORG FR. HOLMS KANAL BØRSEN NATIONALMUSEET TØJHUSMUSEET DET KGL. BIBLIOTEK TIDL. VOLDANLÆG KONGENS BRYGHUS historiens vingesus Istedløven og Kongens Bryghus er vigtige historiske ikoner der begge fortjener en mere integreret rolle i byens rum FREDET OMRÅDE HISTORISKE SPOR HISTORISKE OG BEVARINGS- VÆRDIGE BYGNINGSVÆRKER lad de historiske bygninger OG SPOR fortælle - sørg for at de præger rummets identitet bryghusgrunden GEHL ARCHITECTS P 015

A n a l y s e Destinationer En destination kendetegnes ved dens særlige betydning for byen indenfor et bredt felt af funktions- og aktivitetsområder. Hovedbanegården og det kongelige bibloitek vil eksempelvis typisk opfattes som særlige destinationer, skønt de opfylder vidt forskellige behov for byens samlede funktionsdygtighed. Ligesåvel er Strøget en særlig destiantion, i kraft af sin rolle som tiltrækkende og integrerende element gennem byen. Fælles for alle destinationer er at de hver især afdækker byens forskellige behov og tegner den samlede bredde i udbuddet af aktiviteter for lokale, regionale og internationale brugere. Bryghusgrundens beliggenhed muliggør en destination i form af et udflugtsmål, såvel som et sted der opfylder nogle af byens dagligdags behov. Amager Torv Palads Christiansborg Rådhuspladsen Cirkusbygningen Tivoli Nationalmuseet Det Kgl. Bibliotek glyptoteket Bryghusgrunden? Hovedbanegården Islands Brygge Strøget Nyhavn destination, som bygning og som byrum Christiansborg er et velkendt landmark, dels i kraft af sin funktion, men især gennem sin markante fremtoning. BYGNINGER SOM DESTINATION skab en destination - ikke blot som et bygningsværk men som et offentligt rum Det København som alle kender til Både bygningsværker og offentlige rum spiller en stor rolle i folks oplevelse af København. Bryghusgrunden er omgivet af dette det kendte Københan, men kun få idag ved hvad Bryghusgrunden er og hvor den ligger. BYRUM SOM DESTINATION p 016 gehl architects Bryghusgrunden

a n a l y s e Kulturelle og kommercielle aktiviteter Koncentrationen af kulturelle og kommercielle aktiviteter oplever ofte visse sammenfald med de førnævnte særlige destinationer. Her er der dog tale om de enkelte bestanddele i et netværk af valgfrie aktiviteter. Bredden i udbuddet spiller en væsentlig rolle for byens diversitet og økonomiske bæredygtighed. En iskiosk, et værtshus eller en tøjbutik med designer t- shirts er lige så vigtig for byens identitet, som muligheden for en rundtur på Rådhuset eller Christiansborg. Jo større interaktion aktiviteterne har med det offentlige rum, jo bedre er mulighederne for at generere flere relaterede eller alternative aktiviteter i nærheden, hvilket Strøget er et godt eksempel Offentlige på. En god institutioner interaktion med det offentlige Museer rum og er gallerier vigtig for Bryghusgrundens fremtidige succes som en aktiv Teatre, spillesteder og biografer Handel del af byen. Restaurant og caféer Diskoteker og værtshuse Iskiosker og pølsevogne udvid det komercielle OG KULTURELLE netværk og bring det i kontakt med vandet Nationalmuseet Strøget Strædet Thorvaldsens museum Tøjhusmuseet Ny Carlsberg Glyptotek Tivoli s Koncertsal byen hvor det hele foregår Det store udbud af aktiviteter som København er berømt for synes at få en brat afslutning syd for strædet, når det gælder deres indflydelse på de offentlige rum. Langs med vandet finder man eksempelvis ingen aktiviterer der knytter sig til havens og søfartshistoriens kulturhistoriske potentiale. MUSEER OG GALLERIER TEATRE, SPILLESTEDER OG BIOGRAFER HANDEL RESTAURATER OG CAFÉER DISKOTEKER OG VÆRTSHUSE ISKIOSKER OG PØLSEVOGNE bryghusgrunden GEHL ARCHITECTS P 017

A n a l y s e Brugere Indre by s udprægede mixed-use typologi er med til at skabe et rigt og varieret udbud af brugergrupper der alle bidrager til at levendegøre byen. Slotsholmen og store dele af området mellem vandkunsten og Bryghusgrunden oplever derimod et ganske andet og mere snævert udbud af mennesker i det offentlige rum - primært vildfarne turister og travle folk på vej mellem parkerings- og arbejdspladser. Denne mangel på variation og liv medvirker at området føles ubeboet og ikke tilhørende nogen. Mange af områdets beboere viser et stort engagement i Bryghusgrundens fremtid, og antyder derigennem behovet for en stærk lokal identitet. En sådan styrkelse af den lokale identitet vil også Bolig komme områdets mange ansatte til gode, da et mere nærværende Arbede sted at arbejde også vil vil kunne give folk en større lyst til at bruge det offentlige Offentlige funktioner rum, og så at sige gøre dem til en del af stedets særlige nærværende Mixed use karakter. styrk den lokale identitet til gavn for både beboere og de mange arbejdspladser Vandkunsten Bryghusgrunden et udpræget kontorlandskab Skønt fordelingen mellem beboelse og erhverv er meget ulige så har tilstedeværelsen af fastboende en stor betydning for området. Skoler, børnehaver, fritidshjem og boligerne langs Vester Voldgade er idag de eneste aktive brugere af Bryghusgrundens legeplads, mens de mange ansatte på kontorer og institutioner kun i ringe grad bruger de offentlige rum i området. små oaser i byen I Frederiksholms kanal finder man enkelte tegn på beboelse i form af husbåde. Den hjemlige atmosfære tilføjer det store formelle byrum en vis intimitet og oplevelsesrigdom. overvejende boliger mix use (BOliger,KONTOR, FORRETNING, KULTUR) overvejende arbejde (kontor, institutioner etc.) p 018 gehl architects Bryghusgrunden

490 1250 384 a n a l y s e Bylivsaktiviteter Den monotome brugersammensætning bidrager til at skabe et område som de færreste er bekendte med eller ønsker at opsøge, omend man her har den fineste og mest direkte adgang til havnen og vandet fra indre by. Folk tager hellere over til det afsidesliggende Islands Brygge, netop fordi der her findes det byliv, der er mere tiltrækkende end noget andet arkitektonisk mesterværk. aktiver havnefronten Gl. & Nytorv 161 Strædet 119 Gl. Strand UHELDIG UDNYTELSE AF HAVNEKANTEN Søjlerne viser det gennemsnitlige antal af opholdsaktiviteter på en sommer hverdag mellem 12.00 og 16.00. Tallene relaterer ikke til byrummenes størrelser, men peger på en tydelig mangel på opholdsaktiviteter langs Christians Brygge. Bryghusgrunden og kanterne langs Frederiksholms kanal fungerer idag primært som parkeringsplads og umuligør en mere rekreativ og interessant udnyttelse af vandrummet. Islands Brygge Amager Torv 55 Søren Kierkegaards Plads en ydmyg oase Legepladsen på Bryghusgrunden bruges idag fortrinsvis af de nærliggende skoler, fritidshjem og børnehavers ca. 500 børn og er ikke permanent tilgængelig for offentligheden. PARKERING OG GENNEMKØRENDE TRAFIK LEG, SPORT OG UFORMEL REKREATION EVENTS OG KULTURELLE AKTIVITETER REKREATION, PROMENADE OG VANDRELATEREDE AKTIVITETER LANGS HAVNEKANTEN SOCIALE AKTIVITETER bryghusgrunden GEHL ARCHITECTS P 019

A n a l y s e Facader Facader langs stueetagen er af vital betydnng for oplevelsen og brugen af det offentlige rum. Fysisk og visuel transparens er afgørende for hvor megen og hvilken form for aktivitet der generes langs en facade, ligesåvel som skala og detaljering spiller en vigtig rolle for hvorledes man opfatter bygningen og dens påvirkning af det offentlige rum. Mange af de historiske facader i området omkring bryghusgrunden er smukke og veldetaljerede, men kan af gode grunde ikke bidrage til en større og mere livgivende transparens mellem ude og inde. Det gør det blot så meget desto vigtigere at gøre øvrige facader så transparente og interagerende som muligt - især langs Vester Voldgade og Frederiksholms Kanal, hvor der stadig er mulighed for punktvise opgraderinger af facaderne. Stueetagen på Bryghusgrunden må således træde frem som særlig transparent og interagerende, hvis den skal kompensere for områdets manglende aktivitet. opgrader de ensformige facader og skab aktivitet langs de historiske facader kedelig eller særlig...? For mange af de historiske facader i området gælder at de henvender sig meget lidt ud til det offentlige rum. Deres særlige betydning for byens kulturhistoriske arv betyder dog at de må betragtes som et aktiv, der bidrager med en særlig identitet til stedet. Det betyder også at de facader der har anlæg for det må aktiveres så vidt muligt, og at det offentlige rum langs de historiske facader må aktiveres på anden måde. varierede facader med Mange indgange, gode detaljer og god kontakt mellem ude og inde Ikke aktive facader med god detalering og/ eller historisk værdi ensformige facader, få indgange og dårlig eller ingen kontakt mellem ude og inde p 020 gehl architects Bryghusgrunden

a n a l y s e Fodgængernetværk Man siger som en tommelfingerregel, at et menneske gerne bevæger sig i 10min til fods fremfor at tage bilen eller bussen, forudsat er der på strækningen foregår interessante og stimulerende ting, og man kan færdes ubesværet. 10min er netop gåtiden i almindeligt tempo mellem Gammeltorv og Bryghusgrunden - hurtigere end en tur gennem Strøget, hvilket man gerne gør for fornøjelsens skyld. Med havnefrontens latente tiltækningskraft taget i betragtning er det således ikke afstanden til byens øvrige fodgængernetværk der lægger en hidring for stedets fremtidige succes. Det er derimod manglen på aktivitet langs de vigtigste forbindelser til grunden, Vester Voldgade, Frederiksholms Kanal og havnekanten, der på sigt vil kunne bremse en nok så aktiv Bryghusgrund fra at blive opsøgt af de tusinder af fodgængere der idag bruger byens udemærkede fodgængernetværk. Gammeltorv 800m = 10 min 500m = 6,5min Bryghusgrunden 200m = 2,5min ingen adgang Behovet for en indfaldsvej til indre by har fordrejet balancen mellem byens hårde og bløde trafikanter, og umuliggjort en oplagt fodgængerrute langs havnekanten. En uacceptabel løsning for en by med ellers så udemærkede fodgængerforhold. GODE FORGÆNGERFORBINDELSER sørg for gode fodgængerforhold! Ingen oplevelser - ingen fodgængere På trods af den smukke udsigt langs havnen og de imponerende bygningsværker i området, så mangler fodgængere stadig en invitation til at fortsætte deres tur til fods. MANGLENDE FODGÆNGERFORBINDELSER Leg, sport og uformelle rekreation Shopping, café og sociale aktiviteter bryghusgrunden GEHL ARCHITECTS P 021

A n a l y s e Offentlig transport / havnetrafik Gode offentlige transportforbindelser er ofte afgørende for et områdes succes. Med både buslinier, havnebusser og kanalrundfarter der alle har stop ved S. Kiekregaards plads har Bryghusgrunden særligt gode forudsætninger for adgang til det offentlige transport netværk. Havnebussen og kanalrundfarten er dog på sigt ikke tilstrækkelige til at dække den potentielt livlige havnetrafik der kunne foregå langs med og på tværs af havneløbet. Kanalrundfartens 18 stoppesteder, er kun aktive i sommermånederne, mens havnebussens kun seks stoppesteder er i brug hele året. Et udbygget netværk af trafik på vandet vil kunne supplere det eksisterende netværk og bringe liv og fokus til havnefronten - ikke blot som rekreativt område, men ligesåvel som dagligdags gennemgangsrum. ndfart styrk havnerumments offentlige transportnetværk ade vandrelaterede nekanten nnemkørende trafik stort potentiale - lille udnytelsesgrad Med flere buslinier, havnebussen og den altid populære Kanalrundfart lige i nærheden på Søren Kierkegaards Plads har området en ganske glimrende kontakt til den øvrige by. Dog er det de færreste der benytter sig af dette tilbud, eftersom der idag ikke gives nogen anledninger til at stå af og opleve stedet. at vente er også at leve Det ensomme busstoppested på S.Kierkegaardsplads inviterer på ingen måde til at nyde havnerummet indtil bussen kommer. Havnebusser buslinier kanalrundfart ring til lars p 022 gehl architects Bryghusgrunden

a n a l y s e Cykel- og biltrafik Christians Brygge er med sine 18.000 biler dagligt en befærdet indfaldsvej til Københavns indre by. Til sammenligning benytter kun ca. 1.800 cyklister dagligt strækningen - en markant forskel fra de over 27.000 cyklister der dagligt krydser Langebro. Trafikken på Vester Voldgade domineres primært af krydsende biltrafik og stilner i øvrigt af ved mødet med Chr. Brygge. Forholdet mellem biltrafik og fodgængere bør revideres. Fodgængerforbindelser langs Vester Voldgade kan forbedres ved bl.a. at indskrænke kørebanerne, og bilernes dominans langs havnen kan mindskes bl.a. ved hjælp af flere og bedre forgængerovergange, og de mange parkeringspladser kan med fordel flyttes til underjordiske anlæg. minimer bilernes dominans langs havnefronten 56 P 111 200 32 116 bilernes havnekant I området mellem Fr. holms kanal, H.C.Andersens Boulevard, Rådhuspladsen og Christians Brygge findes der idag omkring 515 parkeringspladser på gadeniveau. Over halvdelen af disse befinder sig på Bryghusgrunden og langs Frederiksholms Kanal, og besværliggør derfor en mere levende og aktiv udnyttelse af havnekanten. 56 32 111 200 116 i fred for den tunge trafik Brugen af området domineres idag af parkering. V. voldgade + sidegader Chr.Borg gade Dante s Plads Trafikken på Chr. Brygge nødvendiggør flere og bedre fodgængerovergange mellem byen og havnefronten. hovedfærdselsårer gode cykelforhold parkeringspladser Christians Brygge Kilde: www.vejpark.kk.dk - Færdselstænllinger 200.-2004 bryghusgrunden GEHL ARCHITECTS P 023