Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller

Transkript

1 Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Kristian Bransager, 8. januar 2013

2 Levende bymidter eller butiksdød! Eksempler fra Hjørring bymidte

3 Dagligvarer på Fyn Samlet dækningsgrad 104 uden for Odense. Nordfyns 1,9 150 færre butikker Middelfart -0,5 Decentral struktur Odense -1,6 Alle dækningsgrader > 90 Kerteminde 18,8 Nyborg 5,5 Odense stort set uændret Assens -12,6 Ellers både fremgang og tilbagegang Faaborg-Midtfyn 6,3 Discountbutikkerne går frem og decentraliserer Nærhed til forbrugerne Turismen spiller en rolle Svendborg Dækningsgrader for dagligvarer 4 90 til til til til 150 Langeland 32,2 Dækningsgrader for dagligvarer Ærø 10,5 90 til til til til kilometer

4 Udvalgsvarer på Fyn Samlet dækningsgrad 99 Nordfyns Dækningsgrad Odense 153 Middelfart Dækningsgrad Svendborg 98 Odense Kerteminde Andre varierer mellem 28 og 153 Nyborg Odense har stigende dækningsgrad Assens Alle andre går tilbage Faaborg-Midtfyn Turismen som mulighed Svendborg Dækningsgrader for beklædning 20 til til 60 Dækningsgrader 60 til for 80 beklædning 80 til til til 60til 180 Langeland Ærø 60 til til til 180 Svendborg er underskudet i forholdet mellem indbyggernes forbrug og butikkernes omsætning dog 0 10 kilometer 20

5 Konklusioner om detailhandlen på Fyn Færre men større butikker 10 % færre butikker og 7 % mindre butiksareal på Fyn fra 1999 til 2007 Bystørrelse en vigtig parameter Odense går frem, nogle få andre går frem eller holder niveau og resten har tilbagegang. Dagligvarestrukturen er fortsat decentral Mere end 70 % af befolkningen har under 2 km. til den nærmeste dagligvarebutik Udvalgsvarestrukturen centraliseres Odense går frem og har øget sin andel af butikkerne fra 38 til 43 % Butikkerne søger ud af bymidten Discountbutikker foretrækker trafikal beliggenhed frem for bymidte-, bydelscenter eller lokalcenterbeliggenhed Planloven sikrer ikke mod uheldig lokal planlægning

6 Levende bymidter - et par fokuspunkter Derfor besøger kunderne bymidten! 1. Tæt på bopæl 2. Udvalg af butikker og varer 3. Tæt på arbejde 4. Prisniveau 5. Bymiljø Rød = Hjørring by Blå = Oplandet Kilde: Detailhandelsanalyse Hjørring.

7 Levende bymidter - et par fokuspunkter AKTIVITETER PÅ EN TUR TIL BYMIDTEN 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% Indkøb/shopping Indkøb Cafe, restaurant o.l. Private servicetilbud (f.eks. bank, forsikring) Off. servicetilbud (f.eks. bibliotek) Sundhed, sygdomsbehandling mv. Kulturtilbud Sundhed, sygdomsbehandling eller personlig pleje (frisør, læge, tandlæge, fysioterapeut o.l) Sport eller fritidsaktivitet Hjørringby Hjørring Øvrige Kontakt med det offentlige (f.eks. kommunen) Arrangement eller aktivitet i byen Hyggetur/ikke noget bestemt formål Andet Kilde: Detailhandelsanalyse Hjørring.

8 Levende bymidter - to eksempler FAABORG OG RINGE TO BYER, SAMME KOMMUNE MEN MEGET FORSKELLIGE Ringe Nyere stationsby med indbyggere 20 km. til Rosengårdscentret i Odense Koncentreret detailhandelsstruktur Klart og overskueligt ankomstsystem Stærk bymidte og stort set ingen tomme butikker Faaborg Gammel købstad med indbyggere 38 km. til Rosengårdscentret i Odense Spredt detailhandelsstruktur Ankomstsystemet er ikke optimalt Svagheder i bymidten og tomme butikker

9 Eksempel Ringe Strøggadestruktur Større attraktioner Ankomstsystem

10 Eksempel Ringe Masterplan 2011

11 Eksempel Ringe Det er opnået eller igang! Byomdannelsesplan for støberigrund DK længste bænk 9 mio. kr. fra fremkommelighedspuljen til ny kollektiv trafikterminal Lokalplan for trafikterminal på vej Kulturhus for unge Byvækst syd for byen med god opkobling til bymidten

12 Eksempel Faaborg Strøggadestruktur Større attraktioner Ankomstsystem

13 Føtex Herregårdscentret - Store udvalgsvarebutikker - Butikker med pladskrævende varer - Kontorer mv. Detailhandel Strøgzonen Kultur & Idræt Store udvalgsvarerbutikker Rema 1000 B Vigtige parkeringspladser Ankerpunkter Ankomstzoner for biltrafik Ankomstretning Busstoppested Eks byrum eller parker B Ankerpunkt nord - SuperBrugsen og Rådhus Forslag til nye byrum B Nyt ankerpunkt syd - Kulturhus og butikker Idræt og skoler Faaborg Museum B B Netto Eksempel Faaborg Masterplan 2010 LIDL

14 Østergade P Lægehus Jomfrulågen Multisal P Nyt kulturhus Ny P Banegårdspladsen Havnepladsen (parkering) Omdannelse af Havneparken Busser ind Busser ud Dynamisk bustermnial P Ny plads Byferie Rekreativ forbindelse Færgevej Østerbrogade Evt. bademulighed Eksempel Faaborg Masterplan 2010 Roklubben POSTHUS BANEGÅRDSPLADSEN BOLIGER /ERHVERV BOLIGER /ERHVERV DAGLIGVARER GÅRDHAVE LÆGEHUS DETAILHANDEL LAGER ØSTERGADE PARKERINGSKÆLDER ELEVATOR

15 Eksempel Faaborg Det er opnået eller igang! Turistkontor flyttet til torvet Tøjbutikker flyttet fra Herregårdscenter til bymidten Punkt1 og Expert flyttet til bymidten Projekt for udvidelse af fritidscenter Byskolen renoveres og åbnes mod gågade Konkurrence for modernisering af teater integreret med dagligvarebutik Initiativ om øhavsmuseum i stationen 1 mio. kr. fra staten til busterminal Dispositionsplan for byferieområde 10 mio. kr. til havnebad fra RD m.fl.

16 Eksempel Faaborg Vinderprojekt for havnebad

17 Eksempel Faaborg Vinderprojekt for teater og dagligvarebutik

18 Levende bymidter! DET KAN DER ARBEJDES MED! 1. Bedre butiksudbud Stop for udbygning uden for bymidten Undgå overskud af butikslokaler Fysisk koncentration frem for alt Nye ankerfunktioner Blande butikker med andre funktioner Indflytning af dårligt beliggende butikker Bedre etableringsmuligheder Tiltrækning af manglende butikker Fokus på iværksættere 2. Bedre indkøbsmiljø Indskrænkning af strøgzonen Styrkelse af strøgzonens struktur Bedre bymiljø Flere og bedre oplevelser i byrummet 3. Bedre tilgængelighed Styring af byliv og kundeflow Indfaldsveje og parkeringspladser Kollektive transportknudepunkter Cykelruter Gangruter Kvalitet og sammenhæng for fodgængere

19 Kristian Bransager, Projektchef KONTAKT Tlf TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN!