Ny nordisk sikkerheds- og forsvarspolitik

Relaterede dokumenter
Tale på Dialogmøde i Domen Jeg er glad for, at vi i dag har freds- og konfliktforskere, venstrefløjspolitikere og fredsbevægelse i en

En bæredygtig dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik

Den nye sikkerhedspolitiske situation og visionen om Norden som alliancefrit område.

NEDRUSTNING I ET FOLKERETLIGT PERSPEKTIV

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter.

CMS Memo: Orden og afskrækkelse Breitenbauch, Henrik Ø.; Byrjalsen, Niels; Winther, Mark; Jakobsen, Mikkel Broen

DA Forenet i mangfoldighed DA A8-0230/1. Ændringsforslag. Jonathan Bullock, Aymeric Chauprade for EFDD-Gruppen

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING

Beretning til genneralforsamlingen Esbjerg Fredsbevægelse

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!

Den sikkerhedspolitiske dagsorden, 3. maj 1984

Ottowakonventionen ikke

Indhold. Forord 11 DEL I 13

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument B6-0411/2008 FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305.

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Danmark og den kolde krig


1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter.

TALEPUNKTER. Samråd den 17. april 2008 om regeringens analyse om klyngeammunition

Udkast til udenrigsministerens tale i Berlin den København-Bonn erklæringerne 60 år. - Det talte ord gælder -

Europaudvalget landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Det talte ord gælder. Udenrigsministerens tale i Dansk Udenrigspolitisk Selskab den 10. april 2014: Verden set fra Danmark

DA Forenet i mangfoldighed DA A8-0392/11. Ændringsforslag. Harald Vilimsky, Mario Borghezio for ENF-Gruppen

Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak 18. marts 2003.

Utqiaġvik Deklarationen. (underskrevet kopi)

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Arktis, der blev vedtaget af Rådet den 20. juni 2016

Juridisk Tjeneste Til: J.nr.: JT.F, 6.U.591

DA Forenet i mangfoldighed DA A8-0039/5. Ændringsforslag

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Somalia, som Rådet vedtog på samling den 18. juli 2016.

DET TALTE ORD GÆLDER. FM talepapir Samråd Æ og Ø den 25. august 2017

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. november 2016 (OR. en)

6. Politiet militariseret - et police force, der bekæmper befolkningen og beskytter magthavere

AFGØRELSER. under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

Fredsforslag til ISRAEL & PALÆSTINA. Johan Galtung.

KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER. Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) CIG 1/12

Artiklerne kan findes ved hjælp af Infomedia. Eller de kan lånes hos TWP ved henvendelse på mailadressen

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien

Inddæmningspolitikken

Radikale principper for forsvarspolitikken

SAMARBEJDSAFTALE. mellem

10458/17 jb/jb/ikn 1 DG E LIMITE DA

under henvisning til fælles forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Europa-Kommissionen, og

Kilde nr. 29: Ikke lovligt at gå i krig i Irak

Når storpolitik rammer bedriften

Ændringsforslag til resolutionsforslag modtaget inden Landsmødet 2014

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet

P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan

Kære gæster, Det er med glæde, at jeg på det danske. Folketings vegne kan byde alle 200 deltagere fra de 15

Fidel Castro og Cubakrisen

Henstilling med henblik på RÅDETS AFGØRELSE. om bemyndigelse til at indlede forhandlinger om en global miljøpagt

Europaudvalget 2015 Rådsmøde udenrigsanliggender Bilag 2 Offentligt

Dansk forsvar i den nye verdensorden

ÅBENHEDSORDNING Udgifter til tjenesterejser 2016 Statsministeriet

Europaudvalget 2015 Rådsmøde udenrigsanliggender Bilag 1 Offentligt

Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER CIG 1/12

EU s stats- og regeringschefer mødtes den oktober 2007 til uformelt topmøde i den portugisiske hovedstad Lissabon.

Kriser og konflikter under den kolde krig

EU s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Udgivet af RIKO, Rådet for International Konfliktløsning, i samarbejde med bl. a. Jens Jørgen Nielsen.

Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til

ÅBENHEDSORDNING Udgifter til tjenesterejser 2018 Udenrigsministeriet Udenrigsminister

III RETSAKTER VEDTAGET I HENHOLD TIL AFSNIT V I EU-TRAKTATEN

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015

Fremtidens sikkerhedspolitiske udfordringer

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

10083/16 mbn/js/hm 1 DGG 1A

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Internationale organisationer Ind i samfundsfaget, grundbog A

10258/19 llp/top/ipj 1 RELEX.1.B LIMITE DA

Bilag 1: Beskrivelse af den skandinaviske model

DET TALTE ORD GÆLDER

ÅBENHEDSORDNING Udgifter til tjenesterejser 2017 Udenrigsministeriet Udenrigsministeren

Europa-Parlamentets beslutning af 22. maj 2008 om forhandlinger mellem EU og USA om undtagelser fra visumregler (visa waiver)

Triggere - I gang med emnet. [lærervejledning nordiske syvårskrig]

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Europaudvalget 2015 Rådsmøde udenrigsanliggender Bilag 2 Offentligt

Mange ting. Udvalget har den 8. november fået en oversigt over mine forskellige aktiviteter, og en ny oversigt er på vej.

ÅBENHEDSORDNING Udgifter til tjenesterejser 2017 Udenrigsministeriet Udenrigsministeren

FORSKNING FOR CULT-UDVALGET EUROPÆISKE KULTURINSTITUTTER I UDLANDET

Virksomhedernes arbejde med FNs verdensmål

Kampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010

Charter for forvaltning på flere myndighedsniveauer i Europa Vejledning: sådan skriver man under

RÅDETS AFGØRELSE 2014/512/FUSP

Den Humanitære Folkeret (IHL) i nye krige

A8-0251/113. Begrundelse

Sverige vil give FN nordisk tillid og tone

Ramme for FN-forbundets arbejde Indledning Politiske fokusområder. Bæredygtig udvikling. Menneskerettigheder. Fred og konfliktløsning.

EU som udviklingsaktør

Den Europæiske Union på den ene side og den grønlandske regering og den danske regering på den anden side (i det følgende benævnt "siderne")

Som nogle måske har bemærket, har vi et motto i Kunstnere for Fred. Det er ganske enkelt: Uden Sandhed Ingen Fred.

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

L 321/62 Den Europæiske Unions Tidende

FNs Sikkerhedsråd Resolution 1325 (2000) Kvinderådet

Transkript:

Ny nordisk sikkerheds- og forsvarspolitik

Hvad er sikkerhed? Dialog. Reel sikkerhed må bygge på dialog, hvor konflikter og problemer løses/ håndteres gennem forhandlinger. Tillid. Dialog forudsætter tillid, som må opbygges gennem tillidsskabende foranstaltninger på alle planer. Militært, økonomisk, handelsmæssigt, sportsligt, kulturelt. Vi kan alle bidrage til at nedtrappe konflikten. Konfliktløsning og mægling via internationale institutioner. FN, OSCE, domstole mv. Nedrustning via gensidige aftaler Sikkerhed er andet og mere end militær og våben!

Hvad betyder konflikten med Rusland for Nordens sikkerhed? Konflikten med Rusland giver igen risiko for en ødelæggende krig i Europa. Hvis det går galt, bliver slagmarken i første omgang Europa - ikke USA. Det er Europa og Norden, der bærer hele risikoen ved en fortsat optrapning af konflikten med Rusland. Fordi Østersøen er blevet konfrontationsområdet, er det her, det er mest sandsynligt, at det kan gå galt. Norden har på grund af geografien en anden sikkerhedspolitisk interesse end USA!

Alternativerne til oprustning i Østeuropa kunne være: I den nuværende konflikt mellem Rusland og Vesten er der to veje: En militær eskalation sanktioner, oprustning og dæmonisering En langvarig ikke-militær proces af tilnærmelse og afspænding mellem Vesten og Rusland

De nordiske landes fredelige varemærke Hvordan kan Norden bidrage til dialog og konfliktløsning Små lande som de nordiske kan, netop fordi de er små og ikke truer nogen, spille en rolle med mægling og konfliktløsning. De nordiske lande har sammen et godt udgangspunkt for dialog med Rusland om sikkerhed og nedrustning i Østersøområdet De nordiske lande kan sammen bidrage væsentligt til FN s fredsbevarende styrker, og anden FN indsats. Norden kan spille en positiv rolle! Spørgsmålet er om landene tør følge egne interesser!

Nordisk strategi for fred, afspænding og nedrustning i Norden. I De nordiske lande kan styrke FNs arbejde for fred og sikkerhed. De nordiske lande skal forberede og samøve styrker som kan deltage i fælles fredsbevarende indsatser med FN-mandat. Den afgørende beslutning om sådanne indsatser tages altid af det respektive land. De nordiske lande kan forpligte sig gensidigt til at forbyde våbeneksport til undertrykkende og krigsførende lande, og internationalt rejser spørgsmålet om forbud og kontrol med våbenhandel. De nordiske lande kan støtte tidligere tyske udenrigsminister Steinmeiers initiativ i OSCE og indlede nye forhandlinger om en ny multilateral aftale for våbenkontrol i Europa. Målet er nye forhandlinger om nedrustning i Europa, og at såvel Rusland som NATO via disse forhandlinger skal afstå fra oprustning og offensive øvelser i Østersøområdet.

Nordisk strategi for fred, afspænding og nedrustning i Norden. II De nordiske lande skal bidrage til afskaffelse af kernevåben. Et konkret tiltag er at gøre Norden og Arktis til kernevåbenfri zoner. De nordiske lande skal støtte forbud mod kernevåben i form af en juridisk bindende kernevåbenkonvention, som forbyder fremstilling, prøvning, besiddelse og anvendelse af kernevåben, og fastsætning af de mekanismer, der kræves for at tilintetgøre dem inden for en overskuelig fremtid. Nordisk Råd skal afholde en nordisk freds- og sikkerhedskonference for at drøfte en strategi for nedrustning og afspænding i Østersøen og Arktis og på sigt en bredere international konference med deltagelse af alle lande omkring Østersøen for at fremme dette. Forskningen i freds- og konfliktløsning styrkes i vores lande, og at der sker et tættere samarbejde på tværs af landene i norden.

Øge kvinders deltagelse og indflydelse i processer, der knytter sig til fred og sikkerhed Ny nordisk sikkerheds- og forsvarspolitik Nordisk strategi for fred, afspænding og nedrustning i Norden. III Nordisk Råd: Udspil for styrket indsats for fredsmægling i Nordisk Regi Fredsformidling og fredsforhandling skal være en del af Nordens globale rolle: Baggrundsudredning om nordisk indsats i global freds- og forsoningsarbejde Udvikling af en Stoltenberg II rapport om Nordens rolle i at bygge fred i verden Opbygning af arkiv med erfaringer fra alle nordiske fredsformidlingsinitiativer siden Anden Verdenskrig Udvikle en akademisk uddannelse i fredsmægling - Peace Building & Peace Negotiation)

Alternativerne til oprustning i Østeuropa kunne være: I UNØDVENDIG FRYGT TAL TRUSSELBILLEDET IMOD SAMARBEJDENDE EUROPA I FN REGI & EN HELSINKI II PROCES (OSCE) FASTFRYSNING AF RUSTNINGSNIVEAUET I ØSTERSØEN & ØSTEUROPA TILLIDSSKABENDE FORANSTALTNINGER GENOPLIV NATO-RUSLAND RÅDET FOKUS PÅ OG RESSOURCER TIL OSCE ET HØJPROFIL ORGAN KULTURUDVEKSLINGSPROGRAMMER CIVILSAMFUND & UDDANNELSE LIBERALISERING AF HANDEL- OG ØKONOMISAMKVEM Argumenter udviklet på fredshøjskolen, Bornholm juni 2016

Alternativerne til oprustning i Østeuropa kunne være: II Forhandlinger og tillidsskabende foranstaltninger: Genoplivning af dialogmøder på højt niveau OSCE regi Arktisk Råd Bilateralt, den tyske dialog med Rusland mellem topledere. NGO- niveau Forskningsniveau Parlamentariker niveau Militærniveau

Alternativerne til oprustning i Østeuropa kunne være: III Mål: Charter of Paris for a New Europe fra 1990 Middel: En Helsinki II proces. Organisationen for sikkerhed og samarbejde i Europa, OSCE tidligere European Security Counsil (aktuelt 57 medlemslande) Et økonomisk og organisatorisk styrket OSCE bør danne rammen om en permanent tillidsskabende proces, der skal beskæftige sig med: Sikkerhed, økonomi, politiske, kulturelle og undervisningsmæssige spørgsmål. Et aktivt arbejde for nedrustning, konfliktforebyggende indsatser kræver også et stærkt FN, og samarbejde i Europa for en genoprettet respekt for folkeretten.

Alternativerne til oprustning i Østeuropa kunne være: IV VIGTIGT!! Ukraine-krisen skal deeskaleres. Minsk II-aftalen skal overholdes af alle parter Krim forbliver indtil videre en fastfrossen konflikt. Spændingen mellem de tre baltiske lande og Rusland skal nedtrappes ad politisk-diplomatisk vej.

Alternativerne til oprustning i Østeuropa kunne være: V Wandel durch Handel - Liberalisering af handelen og andet økonomisk samkvem og afvikling af den gensidige sanktionspolitik Udveksling af viden i det civile samfund og undervisningssammenhæng. Fælles, statsligt udvekslingsprogram for journalister og mediefolk Tillidsskabende foranstaltninger på det militære område for at undgå fejl og mistolkninger.

Østersøen som Fredens Hav. I - formel demilitarisering af de baltiske øer! På Nordiska Fredssamtal i Degerfors 2016 holdt jeg kort oplæg om alternativer til dansk krigsførelse og oprustning og præsenterer en idé om at kræve de store øer i Østersøen formelt demilitariseret, således at Bornholm, Gotland, Hiiumaa og Saaremaa kan følge Ålandsøernes gode eksempel. Vi kunne gøre ønsket om Østersøen som Fredens Hav og ønsket om formel demilitarisering af øerne - til hovedtemaet i samarbejde mellem nordiske og baltiske fredsorganisationer

Østersøen som Fredens Hav. II - formel demilitarisering af de baltiske øer! Samling og enighed i de nordiske freds- og anti-krig bevægelserne Samarbejde med nordiske klima- og miljøbevægelser Østersøen er forurenet (Kemiske våben er dumpet siden 2. verdenskrig) Den militære opbygning betyder forurening og forværring af klimakrisen Øvelserne og krigsmaskinen kræver enorme energi- og naturressourcer USA / Pentagon er verdens største forbruger af råolie og enkeltforurener Samarbejde med nordiske bevægelser mod kerne-kraftværkerne Radioaktivt materiale og udslip - faren for at kernekraftværkerne rammes i krig (4 finske, 8 svenske, 4 russiske operationelle og 2 på vej, 1 hviderussisk)

Østersøen som Fredens Hav.III - formel demilitarisering af de baltiske øer! Samarbejde med Baltic Island Coorperation (B7) (Bornholm, Gotland, Hiiumaa og Saaremaa, Ålandsøernes, Öland og Rügen) Samarbejde med Baltic Sea State Sub-regional Coorperation (BSSC) Samarbejde med Borgmestre for fred (7.500 deltagende byer og kommuner / 750 I Østersølandene (1982, Hiroshima)

Atomkrig ved en fejltagelse? Den 13. januar var der missilalarm på Hawaii. Mon russernes systemer er mere ufejlbarlige end USA s? I 1983 skulle vi være udslettede, men overlevede, fordi Stanislav Petrov turde bryde all regler.

Tak for jeres opmærksomhed! Hasse Schneidermann +45 2333 4460 hasse@fred.dk www.gamip.org fredsministerium.dk Facebook.com/Fredsministerium.dk