Det talte ord gælder. Udenrigsministerens tale i Dansk Udenrigspolitisk Selskab den 10. april 2014: Verden set fra Danmark
|
|
- Lars Paulsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Det talte ord gælder Udenrigsministerens tale i Dansk Udenrigspolitisk Selskab den 10. april 2014: Verden set fra Danmark Kære Michael, kære Udenrigspolitisk Selskab, kære tilhørere. Tak for invitationen. Jeg håber, at det her bliver starten på en tradition med en årlig tale om status og perspektiver for dansk udenrigspolitik. Man skal passe på med løfter i politik, men jeg lover gerne at komme tilbage næste år og året efter og året efter igen - og jeg vil arbejde hårdt på, at det bliver som taler, ikke som tilhører *** Det er jo næsten umuligt at åbne munden som udenrigsminister i disse uger uden at tale om Ukraine. Men tillad mig i dag at starte et lidt andet sted og med et lidt bredere og mere strategisk perspektiv. Et perspektiv, 1
2 som jeg allerede nu kan afsløre vil føre til den konklusion, at dansk udenrigspolitik i de kommende år bør fokusere på følgende fire områder: Danmark skal være så tæt på kernen i EU som muligt Danmark skal sikre et stærkt Rigsfællesskab i et nyt Arktis Danmark skal bidrage aktivt til fred og stabilitet og modgå internationale kriser. Og Danmark skal påvirke de nye vækstøkonomier med vores specialer Mine damer og herrer. Hvis vi kaster et blik ud af vinduet på den verden vi oplever lige nu, må vi først og fremmest konstatere, at der er tale om en verden i bevægelse, og at den bevæger sig hurtigere end nogensinde før. På få år har globaliseringen og den teknologiske udvikling ændret vores verden markant. For bare 25 år siden stod Muren stadig og ingen af os havde en mailkonto eller været på internettet. I dag kan mange af os knap huske den kolde krig, internettet er en bærende søjle i samfundsudviklingen, og den globale middelklasse er vokset massivt. Der er kommet to milliarder flere mennesker og cirka en milliard er løftet ud af fattigdom som middelklasse og har fået deres første bil, bolig og bøf. På bare 25 år. 2
3 Det er en fantastisk bedrift, men jo også en udvikling der har skabt udfordringer, ikke mindst for klimaet og trækket på vores ressourcer. Det har været en vild udvikling men ikke hvis vi ser på det, der ligger foran os. Over de næste 20 år vil verdensøkonomien blive fordoblet, og den globale middelklasse vil vokse med 3 milliarder nye medlemmer. Det der har taget tusind år at skabe af produktion, forbrug og velfærd vil blive fordoblet på bare 20 år. Langt den største del af denne vækst vil ske udenfor EU. Nye magtcentre og økonomier vil buldre frem og det er en udvikling, der vil skabe udfordringer også geopolitisk for Europa, pres på klimaet og vores ressourcer, desperation for de mange, der ikke rider med på bølgen, samt grænseoverskridende problemer og trusler. Men det er også en udvikling, der vil skabe uanede muligheder. Vi får en helt ny verden om en generation, og dansk udenrigspolitik må handle om at begrænse udfordringerne og udnytte potentialerne i denne nye verden. 3
4 For at gøre det, skal vi gøre vores mål og midler klare og tænke nyt i forhold til, hvordan vi fremmer vores interesser. Vi skal prioritere og fokusere. Men vi skal også fastholde et aktivt engagement i konstanterne i dansk udenrigspolitik samarbejdet med de nordiske lande, engagementet i EU, FN, NATO og de øvrige multilaterale fora, samt det tætte transatlantiske samarbejde med USA for at nævne nogle af de vigtigste. *** Målet med dansk udenrigspolitik er helt grundlæggende at fremme danske interesser. Det gælder sikkerhedspolitiske, europapolitiske, handelspolitiske, økonomiske og udviklingspolitiske. Det gælder også danske virksomheders interesser og danske borgeres interesser ude i verden. Lad mig på den baggrund forsøge at opstille tre brede mål for de kommende års danske udenrigspolitik: For det første: Vores udenrigspolitik skal fremme en sikker og tryg verden. Det giver befolkningerne rundt omkring et bedre liv, og det giver et mindre pres på Europa og Danmark. Et hovedmål for Danmark er at gøre verden sikrere. Det skal vi arbejde på bilateralt, gennem multilaterale organi- 4
5 sationer som EU, FN og NATO, samt i vores nordiske, europæiske og transatlantiske alliancer. Vi skal også gøre verden tryggere gennem at arbejde for fred, stabilitet, menneskerettigheder og respekt for de aftalte globale spilleregler. Desuden skal vi sikre, at de næste 20 års vækst skal være helt anderledes ressourceeffektiv og klimavenlig. Det er også sikkerhedspolitik og et must for dansk udenrigspolitik. For det andet: Vores udenrigspolitik skal fremme grundlæggende danske værdier som demokrati, rettigheder og retsorden. Det er og vil altid være en ledetråd. Det skal vi gøre ved aktivt at opbygge og understøtte en multilateral verdens- og retsorden, beskytte individer mod krænkelser af deres rettigheder, samt ved at bekæmpe fattigdom. Danmarks fremragende udviklingspolitik spiller en afgørende rolle her. Desuden må vi - i en verden hvor vores værdier i stigende grad er under pres - altid overveje, hvordan vi bedst kæmper for dem. Det er oftere ved praktisk samarbejde og påvirkning end ved at stå og råbe i en megafon. For det tredje: Vores udenrigspolitik skal fremme danske økonomiske interesser i den nye verdensorden. For en lille åben økonomi som vores er eksport, innovation og aktiv deltagelse i den globale økonomi en forudsætning for at kunne bevare vores velfærd og et højt velstandsniveau. Og økonomisk diplomati er en væsentlig udenrigspolitisk opgave. 5
6 Disse tre mål kunne man måske også have stillet op for 30 eller 50 år siden. Men i den nye verdensorden stiller arbejdet for de tre mål nye krav til vores udenrigspolitiske instrumenter. Det stiller også krav om, at vi fokuserer vores indsats. Danmark kan eller skal ikke være alle steder. Til gengæld skal vi gøre en indsats og sætte vores klare fingeraftryk, der hvor vi kan, hvor vi har interesser, og hvor vi har en særlig ekspertise. *** For at gøre det vil jeg som nævnt foreslå, at de kommende års udenrigspolitik fokuserer på fire områder: Danmark skal være så tæt på kernen i EU som muligt Danmark skal sikre et stærkt Rigsfællesskab i et nyt Arktis Danmark skal bidrage aktivt til fred og stabilitet og modgå internationale kriser. Og Danmark skal påvirke de nye vækstøkonomier med vores specialer Lad mig starte med EU og Europa. Her er det der optager os allermest i øjeblikket naturligvis Ukraine. 6
7 Inden jeg går i dybden med det, vil jeg gerne dele en lille historie med netop jer. For er der en ting, vi deler her i salen, så er det ønsket om, at det udenrigspolitiske er mere fremtrædende og nærværende for endnu flere danskere: Min særlige rådgiver talte med en af TV-avisens værter forleden, der kunne fortælle, at indslagene fra Ukraine er de første udenrigspolitiske indslag i tv-nyhedsudsendelser i meget lang tid, hvor seertallene ikke falder markant under indslaget, fordi folk zapper væk. Ja, der har sågar været nyhedshistorier om Ukraine, der kunne trække flere seere i søndagstv-avisen end den foregående DR-familie-tv-serie. Danskerne er meget engagerede i det, der foregår i Ukraine. Og det forstår jeg godt, for det tager kun to timer at flyve fra Kastrup til Kiev. Jeg havde bestemt helst været krisen foruden. Men jeg tror måske naivt i disse børnecheck-tider - at danskernes interesse for Ukraine-krisen er et tegn på, at flere og flere forstår, hvor tæt på os konflikterne kan komme og hvor afgørende en rolle EU og dermed vi spiller i denne konflikt. Da Muren faldt troede vi, at vi nu var på vej ind i en periode i Europas historie uden krig, blodsudgydelser og menneskelige rædsler. Balkankrigene modbeviste hurtigt dette. Vi lærte, blev klogere og udviklede vores 7
8 europæiske værktøjskasse. Vi udvidede mod øst og lavede partnerskaber - også med Rusland. Ukraines kamp for selvbestemmelse og Ruslands uacceptable fremfærd har været et nyt wake-up call for EU, Europa og europæisk sikkerhedspolitik. Krisen medfører, at vi må overveje, hvordan vi fremover skal forholde os til både vores strategiske partnere og østlige naboer. Det er åbenlyst, at krisen stiller en række centrale spørgsmål ved sikkerheden i vores nærområde, som vi bliver nødt til at forholde sig til. For en måned stod jeg sammen med Carl Bildt på Maidan-pladsen i Kiev. Og der forstår man meget direkte relevansen af og ønsket om et stærkt europæisk fællesskab. Blomster-alterne for de døde er prydet med lys og børnetegner og ukrainske flag, men også ofte med EU-flag. Det er mennesker lige ved vores grænser, der kæmper for de værdier og goder, som vi i EU kender og tager for givet: Et Europa, hvor frihed og velstand går hånd i hånd. Deres drømme handler ikke kun om at opnå grundlæggende frihedsrettigheder, men også om at få et job, bedre livsbetingelser, økonomisk fremgang og lige adgang til uddannelser. Det er i min 8
9 optik et udenrigspolitisk imperativ, at vi skal understøtte deres kamp for frihed og demokrati politisk og økonomisk. Det har vi gjort i de seneste måneder, og det fortsætter vi med. Det handler ikke om at stå sammen imod Rusland, men sammen om vores værdier, for Ukraine og Ukraines befolkning, for modernisering og reform, for international ret og for fred og stabilitet i Europa. EU har reageret hurtigt og klogt på krisen og står nu mere samlet. Der har samtidig været et tæt samarbejde mellem EU og USA om vores reaktion på krisen. Og vi har også arbejdet tæt sammen i regi af NATO. Danmark har ført en meget aktiv politik med både en fast hånd med fordømmelse og sanktioner over for Rusland. Men også med en udstrakt hånd og tilbud, om at genoptage dialogen og samarbejdet, hvis Rusland stopper krænkelserne af ukrainsk og international ret. Vi har ført politikken gennem EU, NATO, OSCE og andre fora. Vi har været hurtigt ude med klare budskaber og arbejdet for målrettede sanktioner. Vi har sendt observatører afsted gennem OSCE og tilbudt jagerfly til Baltikum gennem NATO for at udvise solidaritet med de medlemmer, der er mest påvirkede af krisen. Vi lever op til vores forpligtelser i nærområdet og vi styrker vores bilaterale Naboskabs-støtte med fokus på frie valg, retssektor og bedre forhold for 9
10 NGO ere. Og vi er klar til at støtte Ukraine med at blive mindre afhængig af russisk energi. Alle disse indsatser har været vigtige. Og for mig er der ingen tvivl om, at EU har spillet og spiller den vigtigste rolle. Og dette bringer mig til mit første fokusområde EU. Danmark formulerer vores udenrigspolitik nationalt og ud fra danske interesser. Men en meget stor del af den udøver vi sammen med og gennem EU. Denne tendens vil blive styrket. Og hvis Danmark skal have en chance for at få indflydelse i den nye verden med nye og store magtcentre, kan det bedst ske ved at EU taler med én stemme. Regeringens klare vision er derfor, at vi skal være så tæt på kernen i EU, som vores forbehold tillader det. Vi skal bytte illusionsnummeret om formel selvbestemmelse ud med den reelle mulighed for medbestemmelse. At være tæt på kernen handler om at påvirke EU s stemme i verden, men det handler også om at få indflydelse på de beslutninger, som uundgåeligt påvirker danske borgere og virksomheder. Det handler om, at Danmark 10
11 skal blive ved med at spille en aktiv rolle på de områder, som vi prioriterer og hvor vi har noget at byde på: Det indre marked, finansiel regulering, vores velfærdsmodel, grøn omstilling og den fælles udenrigspolitik. For eksempel lykkedes det efter en ihærdig dansk indsats at få resultater på klima- og energipolitikken på EU-topmødet i sidste måned, som var mere ambitiøse end der var lagt op til. Jeg vil ikke her gå mere i dybden med EU. Men nøjes med at sige, at når vi er på den anden side af den vigtige patentafstemning og fornyelsen af EU s institutioner, som er mine umiddelbare europapolitiske prioriteter i den kommende tid, så skal Danmark levere et solidt indspil til, hvad det er for et EU, vi skal udvikle de kommende år, og hvad EU skal prioritere under den nye Kommission. Arktis er et andet af vores nærområder, som ligger mig meget på sinde, og som også vil opleve store forandringer de kommende 20 år. Arktis er i stigende grad skueplads for globale politiske og økonomiske kræfter. Og den økonomiske udvikling og klimaforandringerne indebærer nye muligheder og nye udfordringer for de arktiske folk. Det er i vores interesse at sikre, at udviklingen foregår fredeligt, bæredygtigt og i samarbejde. 11
12 Danmark har og skal spille en særlig rolle der i tæt samarbejde med Grønland og Færøerne. De forskellige dele af Rigsfællesskabet skal understøtte hinanden i deres politiske og økonomiske mål. Vi skal have fokus på ressourcer og miljø og klima. Men også på økonomisk udvikling, som kommer de arktiske folk til gode. Jeg vil gerne være med til at formulere en positiv politisk-økonomisk dagsorden for Danmarks og Rigsfællesskabets arbejde i Arktis de kommende år. Jeg vil også gerne engagere EU mere i den arktiske dagsorden. Og så vil jeg gerne intensivere samarbejdet i Arktisk Råd om konkrete områder indenfor miljø og klima, hvor vi kan fremme beskyttelsesniveauet og samarbejdet. Arktis Råd er også et forum, hvor det er vigtigt at engagere Rusland uanset de konflikter, vi har andre steder. Et tredje fokusområde for mig er Danmarks bidrag til stabilitet i verdens brændpunkter og til kriseløsning. Danmark har de seneste mange år vundet respekt og international anerkendelse for vores militære, civile, økonomiske og humanitære bidrag i internationale kriser. Vores soldater er blandt verdens dygtigste og mest vellidte. Vores indsatser hviler for det meste 12
13 på en bred politisk forankring. Og så kan vi det, der i disse år efterspørges mere og mere rundt omkring, nemlig sammentænke vores indsatser. Vi skal prioritere deltagelse i internationale operationer og bidrag til kriser dér, hvor vi kan bruge alle vores værktøjer militære, politiske, civile, udviklingsmæssige, humanitære og økonomiske. Det kræver mere end bare overvejende militære indsatser at skabe og vinde freden. Og jo før man tænker freden ind, desto større chance er der for at vinde den. Det er det, der er Danmarks ekspertise, og det er det vi skal fokusere på. Vi skal bidrage i alle regioner. Men selvfølgelig særligt i vores udvidede nærområde f.eks. Mali, Syrien og på Afrikas Horn. Den ustabilitet der udgår fra disse regioner påvirker direkte Europa og Danmark. Skrøbelige stater og konflikter giver grobund for radikalisering og terrorisme, pirateri, flygtningestrømme, organiseret kriminalitet, overgreb, menneskelig lidelse, undertrykkelse af rettigheder, dårligere klima og manglende økonomiske muligheder. Det rammer også danske interesser og overfor disse trusler skal vi bruge alle instrumenter i værktøjskassen. 13
14 Vores indsatser i Mali og Sahel-regionen og Danmarks store bidrag til bekæmpelse af pirater ud for Afrikas Horn og fortsatte engagement i Somalia er gode eksempler på sådanne sammentænkte indsatser. Det gælder også vores indsats i Syrien, hvor Danmark står i spidsen for den mission, der skal bringe Assad-regimets kemiske våben ud af landet. Vi giver betydelig humanitær støtte. Og så bidrager vi til en betydelig civil stabiliseringsindsats i de moderate oppositionskontrollerede områder. Fokus er her på støtte til retssektor, politi og levering af basale serviceydelser til den nødstedte befolkning. De danske stabiliseringsindsatser bliver samlet i regeringens nye stabiliseringsprogram for Syrien på 100 millioner kroner, som vil blive lanceret i foråret. I Afghanistan vil Danmark fortsat yde et stort bidrag. Vi render ikke af pladsen. Landet er i gang med et vigtigt præsidentvalg og skal i langt højere grad end tidligere stå på egne ben. I løbet af de kommende måneder vil vi begynde forhandlingerne om et nyt dansk Afghanistan-program for perioden Det vil også afspejle en markant ny fase, hvor afghanerne overtager førersædet, når det gælder landets sikkerhed og udvikling. 14
15 Endeligt vil jeg som det fjerde nævne opprioritering af samarbejdet med myndighederne i de nye vækstøkonomier. Handelssamarbejdet med disse lande er væsentligt, men vi skal også blive bedre til at samarbejde politisk. Vi skal engagere os langt mere med de nye magtcentre i verden med afsæt i, at vi er en stormagt når det gælder soft power og kreative løsninger. De nye vækstøkonomier står overfor en lang række strategiske valg og skal man sige det kort, er det ikke ligegyldigt hvilken vækst de vælger. Vi har en uomtvistelig interesse i at påvirke dem til en vækst, der er mere bæredygtig både miljømæssigt, socialt og økonomisk. Det vil være en forudsætning for, at vi når vores udenrigspolitiske mål en sikker og stabil verden, en demokratisk verden og fremme af danske økonomiske interesser. Danmarks årelange erfaring med at regulere og lovgive os frem til politiske mål inden for sundhed, velfærd, grøn energi, uddannelse og fødevareproduktion har givet os en ekspertise, som mange andre lande gerne vil inspireres af. Hvis vi forærer disse erfaringer til de nye vækstøkonomier, vinder vi udenrigspolitisk indflydelse og kan bane vejen for eksport af danske produkter og løsninger, fordi vores virksomheder af samme grund hører til blandt de dygtigste i verden på de selvsamme områder. 15
16 Der er allerede mange gode eksempler på myndighedssamarbejde: - Samarbejdet med Kina vokser både i bredden og i dybden med det strategiske partnerskab fra 2008 som fundament. Det skal vi genbekræfte under det kommende statsbesøg. Et glimrende eksempel på samarbejdet er det dybe samarbejde om formulering af energipolitik, som vi har lanceret med Kina, og som jeg som klima- og energiminister var meget involveret i. Det center, som Kina og Danmark samarbejder om, føder i dag direkte ind i den næste kinesiske 5-års plan. - Det danske 3GF-initiativ hvor vi faciliterer offentligt-privat partnerskab indenfor grøn omstilling. - Det danske vækstinitiativ i Afrika, Opportunity Africa, hvor vi vil styrke myndighedssamarbejdet mellem Afrika og Norden om grøn og inklusiv vækst. Det er den type påvirkning og politisk samarbejde, som jeg vil have meget mere af med udvalgte vækstøkonomier, og som vil bidrage aktivt til at nå vores mål. Derudover vil netop en satsning på Danmarks indenrigspolitiske styrker i udenrigspolitikken kunne skabe en ny forankring af udenrigspolitikken i det danske samfund. Vi kan skabe nye alliancer med erhvervsliv, med civilsamfund, med andre aktører og det er lige det, der er brug for. 16
17 *** Dansk udenrigspolitik trækker lange tråde tilbage i historien. I år flettes mange af disse tråde sammen. For 150 år siden tabte vi slaget om Dybbøl til vores tyske naboer. Det havde vi lært af for 100 år siden, da 1. verdenskrig brød ud, og vi holdt os neutrale. For 25 år siden ændrede vores betingelser i Europa sig fundamentalt, da Muren faldt. Og for 10 år siden kunne vi byde de nye EU-medlemmer fra central- og øst-europa velkommen efter et langt sejt træk fra blandt andet Danmark. Alt dette minder os om, at vores samfund, vores hverdag og vores betingelser formes af begivenheder udenfor vores grænser. Og at det derfor er i vores interesse at påvirke verden omkring os aktivt. Danmark er en stærk udenrigspolitisk aktør på grund af vores værdier, vores samfundsmodel, vores engagement, vores virksomheder og civilsamfund, samt vores alliancer de europæiske, nordiske, transatlantiske og så de nye, som vi skal skabe. Det skal vi bruge til at sætte markante danske fingeraftryk ikke mindst i vores nærområde og vores alliancer. Mit fokus er et Danmark i kernen af Europa, et styrket samarbejdet med vækstøkonomierne, et stærkt engagement i det arktiske, og så de vigtige 17
18 indsatser, når de internationale kriser brænder på og vi kan bidrage til fred og stabilitet. Danmark kan noget, og der bliver lyttet til os, når vi er troværdige, når vi taler ud fra vores ekspertiser, når vi fungerer som aktiv og konstruktiv brobygger og kompromis-mager, og når vi kombinerer danske interesser med globalt udsyn. Det er vores soft power, når den er bedst, og den skal vi bruge endnu mere og på nye måder de kommende år. Det er i Danmark og danskernes interesse fordi det er med til at gøre Danmark stærkere, rigere og sikrere. Men det er også i omverdenens interesse, fordi vi kan være med til at sikre, at den nye verden vi vil se om 20 år bliver et endnu mere sikkert, retfærdigt, behageligt og smukt sted at leve. Tak for ordet. 18
Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012
1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde
Læs mereNår storpolitik rammer bedriften
Når storpolitik rammer bedriften Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Herning, 23. februar 2015 1 Nye markeder lokker 2 Nye markeder lokker
Læs mere1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter.
Page 1 of 12 Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2015 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske
Læs mere1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter.
Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2016 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske
Læs mereK Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R 10 9 8 7 5 2 Andet Finland Sverige Norge Holland Tyskland Frankrig Storbritannien USA 2017 2018 I meget lav
Læs mereHold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!
Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for
Læs mereDet Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS
Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd
Læs mereFN og verdenssamfundet står overfor store globale udfordringer. Gennem. de senere år er antallet af flygtninge og fordrevne vokset, så vi i dag står
Udenrigsudvalget 2016-17 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 103 Offentligt BUDSKABER Samrådsspørgsmål J: Reformer i FN Åbent Samråd i Udenrigsudvalget den 7. februar 2017 Taletid: 10-12 minutter Samrådsspørgsmål:
Læs mereDET TALTE ORD GÆLDER
Forsvarsministerens tale ved Flagdagen den 5. september 2010 Kære veteraner, kære udsendte og kære pårørende. Det er mig en stor ære og glæde at stå her i dag. Jeg vil gerne begynde med at sige tusind
Læs mereUdkast til udenrigsministerens tale i Berlin den 26.3.2015 København-Bonn erklæringerne 60 år. - Det talte ord gælder -
Udkast til udenrigsministerens tale i Berlin den 26.3.2015 København-Bonn erklæringerne 60 år - Det talte ord gælder - Ærede hr. udenrigsminister Steinmeier kære kollega Ærede hr. ministerpræsident Albig
Læs mere01 Nov - 07 Nov Poll results
Folkehøring om fremtidens EU 01 Nov - 07 Nov 2018 Poll results Afstemning Table of contents Afstemning (1/12) Klima og miljø: Hvilket af følgende udsagn er vigtigst for dig? Du må kun vælge et udsagn.
Læs mereTale Tamilernes mindefest Herning november 2014
Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Det er godt at være her i Herning sammen med jer og holde mindefest. Vi mindes de ofre den onde borgerkrig bragte mennesker vi kender eller har hørt om.
Læs mereLancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --
Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde
Læs mereI Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.
Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og
Læs mereEU s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik
EU s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik Indledning Du læser hermed Radikal Ungdoms bud på EU s fremtidige fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. EU skal være en civil supermagt. EU s udenrigs- og sikkerhedspolitik
Læs mereLandepolitikpapir for Somalia
Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores
Læs mereCIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed
CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.
Læs mereTak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde.
Oplæg af forsvarsminister Søren Gade på Venstres antiterrorkonference Fredag d. 27. januar 2006 kl. 9.30-15.30 Fællessalen på Christiansborg Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder
Læs mereUdenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt
Udenrigsudvalget 2015-16 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt BUDSKABER Samrådsspørgsmål A: Redegørelsen for dansk implementering af verdensmålene nationalt og i udviklingspolitikken Samråd
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser
EUROPA-PARLAMENTET 2004 Mødedokument 2009 1.6.2005 B6-0352/2005 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2 af Elmar Brok, James
Læs mereTak til de rigtig mange, der har deltaget aktivt i debatten! Vi glæder os til at fortsætte den.
Over de kommende 20 år vil verdensøkonomien blive fordoblet. Millioner vil arbejde sig ud af ekstrem fattigdom, og den globale middelklasse vil vokse med 3 milliarder mennesker. Væksten vil fortsætte forskydningen
Læs mereVækst, velfærd og en plads i verdenssamfundet
MÅL OG VISIONER FOR INUIT ATAQATIGIIT I FOLKETINGET 2015-2019 Vækst, velfærd og en plads i verdenssamfundet APRIL 2016 INUIT ATAQATIGIIT FOLKETINGIMI Mål og visioner 2015-19 I den kommende valgperiode
Læs mereÅrsplan for hold E i historie
Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder
Læs mereHvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk
Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som
Læs mereLedelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune
Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage
Læs mereCISUs STRATEGI 2014 2017
CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne
Læs mereVedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Arktis, der blev vedtaget af Rådet den 20. juni 2016
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. juni 2016 (OR. en) 10400/16 COEST 166 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 20. juni 2016 til: delegationerne Tidl. dok. nr.:
Læs mereBilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER
Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Godaften. Vi danskere er grundlæggende optimister. Vi tror på, at hårdt arbejde betaler sig. Vi tror på, at vi kan komme videre
Læs mereFolketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU
Europaudvalget 2004-05 (1. samling) EUU Alm.del Info Note 28 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere
Læs mereDET TALTE ORD GÆLDER
Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn
Læs mereTID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.
12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får
Læs mereRammebetingelser for husdyrproduktion i Danmark. Ved Henrik Høegh
Rammebetingelser for husdyrproduktion i Danmark Ved Henrik Høegh DK`s Husholdningsregnskab Landbrugseksport: 62 mia. kr. Industrieksport: 61 mia. kr. Skibsfart: 45 58 mia. kr. Diverse: 48 mia. kr. Brain
Læs mereB8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2
B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 2 Betragtning B B. der henviser til, at libyerne som led i Det Arabiske Forår gik på gaden i februar 2011, hvorefter der fulgte ni måneder med civile uroligheder; der henviser
Læs mereStatsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012
Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012 - Det talte ord gælder - Det bliver heldigvis 1. maj hvert år. For 1. maj er en dag, hvor vi samles for at vise at fællesskab og solidaritet er vigtigt.
Læs mereHvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.
1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære
Læs mere1. maj tale 2015. Men inden vi når så langt, så et par ord om det der optager mig som landets justitisminister.
1. maj tale 2015 Forleden besøgte jeg den store danske virksomhed Leo Pharma. Den ligger et stenkast fra min bopæl. 1600 gode danske arbejdspladser har de i Danmark. De skaber produkter til millioner af
Læs mereKampen mod den Globale Ulighed
Kampen mod den Globale Ulighed I de seneste par år, er der kommet en stigende fokus på den galoperende ulighed, både i Danmark og i resten af verden. Det er særligt den franske økonom Thomas Piketty og
Læs mereUdvikling Indledning Den ansvarlige udviklingsbistand
Udvikling Indledning Radikal Ungdom kæmper for, at alle har friheden og muligheden for at leve det liv, de vil. Vores værdier er grænseløse. Vi ser verdensstøtteen som en central del af den danske udenrigspolitik,
Læs mereRegionsrådsformand Steen Bach Nielsen tale til Nytårskur 2013
Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen tale til Nytårskur 2013 Velkommen til nytårskur i Region Sjælland. Jeg har glædet mig meget til i dag, for det at tage hul på et nyt år er specielt hvert år. Det giver
Læs mereIt s the final countdown.
It s the final countdown. Sådan sang Europe i midten af 80 erne. Det er jo i virkeligheden meget rammende for den situation vi står i nu. Brexit-forhandlingerne spidser i dén grad til. Nu ved jeg ikke
Læs mereUdkast #3.0 til CISUs strategi
1. CISUs strategi har flere formål: Udkast #3.0 til CISUs strategi 2018-21 Denne strategi bygger bro fra CISUs vedtægter, vision og mission til arbejdet i CISUs bestyrelse og sekretariat og dermed til
Læs mere14638/18 hsm 1 RELEX.1.B
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 10. december 2018 (OR. en) 14638/18 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl. dok. nr.: 14634/18 Vedr.: EU-strategi
Læs mereLigestilling er vi fælles om
CHRISTIANS BRYGGE 3-1219 KØBENHAVN K [+45] 3313 5088 - KVINFO@KVINFO.DK CVR.NR.: 12919247 - EAN NR.: 5798009814371 STRATEGI 2018-2020 Ligestilling er vi fælles om KVINFO STRATEGI 2018-2020 2 2018-2020
Læs mereLigestilling er vi fælles om
CHRISTIANS BRYGGE 3-1219 KØBENHAVN K [+45] 3313 5088 - KVINFO@KVINFO.DK CVR.NR.: 12919247 - EAN NR.: 5798009814371 STRATEGI 2018-2020 Ligestilling er vi fælles om LIGESTILLING ER VI FÆLLES OM KVINFO er
Læs mereDen Europæiske Union på den ene side og den grønlandske regering og den danske regering på den anden side (i det følgende benævnt "siderne")
DA Fælles erklæring fra den Europæiske Union på den ene side og den grønlandske regering og den danske regering på den anden side, angående forbindelserne mellem den Europæiske Union og Grønland Den Europæiske
Læs merePrincipprogram. Europæisk Ungdoms værdier
Principprogram Europæisk Ungdoms værdier Fred Den første og grundlæggende værdi for Europæisk Ungdom Danmark tager udgangspunkt i idéen og målsætningen om, at ingen europæiske lande længere hverken bør
Læs mereInternational Aid Services Danmark
1 International Aid Services Danmark Værdigrundlag Vores Vision Vi ønsker at se et forandret samfund, der afspejler Guds retfærdighed, kærlighed og fred. Et samfund hvor borgere lever i respekt og omsorg
Læs merefinansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.
Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om
Læs mereForsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010
Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Talen følger efter et kort oplæg fra USA's tidligere ambassadør til NATO Professor Nicolas Burns og er en del af universitetets
Læs mereStatsministerens nytårstale den 1. januar 2013
1 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 Godaften. Vi danskere er grundlæggende optimister. Vi tror på, at hårdt arbejde betaler sig. Vi tror på, at vi kan komme videre ved en fælles indsats. Vi
Læs mereDANMARK STYRKET UD AF KRISEN
RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange
Læs mereVedlagt følger til delegationerne de konklusioner, der blev vedtaget af Det Europæiske Råd på ovennævnte møde.
Det Europæiske Råd Bruxelles, den 23. marts 2018 (OR. en) EUCO 1/18 CO EUR 1 CONCL 1 FØLGESKRIVELSE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: delegationerne Vedr.: Møde i Det Europæiske Råd (22. marts 2018)
Læs mereOrdførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder)
Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) De stod der, danskerne. I lange køer fra morgen til aften.
Læs mereNy organisering i Ungdommens Røde Kors
Ny organisering i Ungdommens Røde Kors Vores nuværende struktur stammer tilbage fra 2009. I forbindelse med strategiprocessen i 2015 blev det tydeligt, at vi i Ungdommens Røde Kors havde svært ved at byde
Læs mereMFRs tale til Tænketanken Europas Årskonference 2018
MFRs tale til Tænketanken Europas Årskonference 2018 1. Indledning: Europa for folket Tak for invitationen. 2018 bliver et vigtigt år for EU: Vi skal hav styr på Brexit. Finde en holdbar løsning på migrantstrømmene.
Læs mereStærke virksomheder i et stærkt samfund
Stærke virksomheder i et stærkt samfund D É T A R B E J D E R D I FO R D É T A R BEJ D ER D I FO R Stærke virksomheder i et stærkt samfund Danmark skal være verdens bedste land at leve i og verdens bedste
Læs meresamfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg
Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til
Læs mereStrategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.
Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige
Læs mereWorkshop: EU og EU s rolle i verden
Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,
Læs mereUDVIKLINGSPOLITIK
UDVIKLINGSPOLITIK 2018-2021 3 FORORD INDHOLD FORORD Forord 3 Vision 4 Bæredygtighed og cirkulær kommune 5 Demokrati og borgerinddragelse 6 Erhvervslivets herunder turisterhvervets - vilkår 7 Helhedssyn
Læs mereEn friere og rigere verden
En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.
Læs mereLøsninger til fremtidens landbrug
STRATEGI SEGES Løsninger til fremtidens landbrug SEGES SEGES er en del af. Derfor er strategien for også det øverste niveau i SEGES strategi. For at understøtte den fælles strategi er der udarbejdet en
Læs mereForsvarschefens tale ved Flagdagen den 5. september 2013
Forsvarschefens tale ved Flagdagen den 5. september 2013 Deres kongelige højheder, formand for Folketinget, ministre kære pårørende og ikke mindst kære hjemvendte! Hjemvendte denne flagdag er jeres dag.
Læs mereOversigt over Danmarks støtte til Somalia
Udenrigsudvalget 2012-13 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 216 Offentligt Oversigt over Danmarks støtte til Somalia Regeringen har øget sin indsats i Somalia med en samlet ramme påomkring 650 mio.
Læs mereBistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES
Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 Lov om udviklingssamarbejde 1971: støtte samarbejdslandenes regeringer i at opnå økonomisk vækst for derigennem at sikre social fremgang og politisk uafhængighed
Læs mereDA Forenet i mangfoldighed DA A8-0392/11. Ændringsforslag. Harald Vilimsky, Mario Borghezio for ENF-Gruppen
5.12.2018 A8-0392/11 11 Punkt 10 10. opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at udvikle "emnebaserede koalitioner" med ligesindede lande for at støtte og fremme en regelbaseret international orden, multilateralisme
Læs mereStrategi for frivillighed og civilsamfund. Lemvig Kommune
Strategi for frivillighed og civilsamfund Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Læs mereBilag Journalnummer Kontor EUK 04. juli 2014 SKRIFTLIG AFRAPPORTERING
Europaudvalget 2014 Det Europæiske Råd 26-27/6-14 Bilag 11 Offentligt Udenrigsministeriet Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg Kopi: UPN Asiatisk Plads 2 DK-1448 København K Telefon +45 33 92 00 00
Læs mereVelkomst ved fondssymposium onsdag den 11. maj 2011
Velkomst ved fondssymposium onsdag den 11. maj 2011 Flemming Borreskov FN s Global Compact I år har vi valgt at sætte fokus på filantropiske fonde og foreningers samfundsansvar. Eller rettere - hvordan
Læs mereDet frivillige arbejde Demokratiets livsnerve. andreas kamm Rummet for det frivillige arbejde. Lysten driver værket
Det frivillige arbejde Demokratiets livsnerve Rummet for det frivillige arbejde Lysten driver værket Styring eller kaos Boligforeningerne i orkanens øje Hvor bevæger frivilligarbejdet sig hen? 2018 andreas
Læs mereEt liv med rettigheder?
Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark med støtte fra DANIDA/Udenrigsministeriet Tekst og layout: LO Foto: Polfoto. Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr.:
Læs mereDe bedste dage i mit liv var da mine to
De bedste dage i mit liv var da mine to sønner blev født. Sådan tror jeg også, at mange andre forældre har haft det. Man står ved begyndelsen af noget nyt og ufattelig spændende. Intet er givet. Alt er
Læs mereMen vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.
1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal
Læs mereMOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016
MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 FORORD Dansk Byggeri har udarbejdet en ny strategi. Efter en lang periode med krise og tilpasninger ser vi nu fremad og fokuserer på udvikling. Derfor
Læs mereJeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.
Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker
Læs mereDen nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen
Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.
Læs mereBILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305.
31 DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER den 15. og 16. juni 2001 BILAG 33 BILAG Bilag I Erklæring om forebyggelse af spredning af ballistiske missiler Side 35 Bilag II Erklæring om Den
Læs merePerspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh
Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh Rasmus Brun Pedersen Lektor, PhD Institut for statskundskab & Institut for Erhvervskommunikation Aarhus Universitet Email: brun@ps.au.dk Udenrigspolitisk
Læs mereKommuner kan skabe lokal udvikling med FN s verdensmål
Kommuner kan skabe lokal udvikling med FN s verdensmål Rapport udarbejdet af Deloitte om kommunernes kendskab til og arbejde med FN s verdensmål. Juni 2017 Vi vil inddrage verdensmålene i vores kerneopgaver.
Læs mereIndlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************
Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I
Læs mereStatsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015
Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets
Læs mereForandringsprocesser i demokratiske organisationer
Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet
Læs mereFælles erklæring om et tættere fransk/dansk udviklingssamarbejde med særlig fokus på Sahel
Fælles erklæring om et tættere fransk/dansk udviklingssamarbejde med særlig fokus på Sahel Præambel Danmark og Frankrig er enige om, at multilateralt samarbejde inden for rammerne af et stærkt, regelbaseret,
Læs mereEUROPA-KOMMISSIONEN. Bruxelles, den KOM(2011) 685 endelig
EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 25.10.2011 KOM(2011) 685 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG, REGIONSUDVALGET
Læs mereRadikale principper for forsvarspolitikken
Radikale principper for forsvarspolitikken Tag ansvar Radikale principper for forsvarspolitikken 1.0. Radikale principper for forsvarspolitikken - Forsvaret er blot et af mange instrumenter i Danmarks
Læs mereTale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat
Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat 1 Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt 26. september 2012, Ilulissat
Læs mereJeg vil gerne indlede med at byde jer alle velkommen til dagens dialogmøde!
Tale vedr. frivilligcharter, den 29. oktober 2013 Dialogmøde i Hanstholm Kære alle! Jeg vil gerne indlede med at byde jer alle velkommen til dagens dialogmøde! Jeg er meget glad for, at så mange har tilmeldt
Læs merePersonlig frihed i stærke fællesskaber Tale til det konservative landsråd 12. marts 2011 Af Lars Barfoed (Det talte ord gælder)
Personlig frihed i stærke fællesskaber Tale til det konservative landsråd 12. marts 2011 Af Lars Barfoed (Det talte ord gælder) 1 Tiden er inde! Tiden er inde! Tiden er inde til en ny start. Tiden er inde
Læs mereET MERE RETFÆRDIGT EUROPA FOR ARBEJDSTAGERNE EFS PROGRAM FOR EP-VALGET 2019 EUROPEAN TRADE UNION CONFEDERATION
ET MERE RETFÆRDIGT EUROPA FOR ARBEJDSTAGERNE EFS PROGRAM FOR EP-VALGET 2019 EUROPEAN TRADE UNION CONFEDERATION 1. 2. 3. 4. 5. 6. Europa-Parlamentsvalget den 23.-26. maj 2019 vil blive afgørende for arbejdstagerne.
Læs mereBørn og unge former fremtiden Børne- og Skolepolitikken i Gladsaxe Kommune
gladsaxe.dk Børn og unge former fremtiden Børne- og Skolepolitikken i Gladsaxe Kommune Indhold Indledning... 2 Vision værdier mål... 2 De voksnes ansvar børn og unges medansvar... 2 VISION... 3 Børn og
Læs mereFN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder
FN s Børnekonvention Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra menneskerettigheder, og hvad de
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414.
EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udviklingsudvalget 2009 2008/2171(INI) 11.11.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 Johan Van Hecke (PE414.231v01-00) Samhandel og økonomiske forbindelser med Kina (2008/2171(INI)) AM\752442.doc
Læs mereEn vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan
En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan 2018-2022 Forord Odder Kommunes udviklingsplan En vækstkommune i balance skal medvirke til at indfri Byrådets vision om at skabe: rammerne for det
Læs mereHvis meningen er, at skabe en bedre verden
Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige
Læs mereEt kærligt hjem til alle børn
SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...
Læs mereHvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.
Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed
Læs mereSamfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde
Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:
Læs mereStrategi for Danmarks Udviklingssamarbejde Synopsis
Udenrigsudvalget 2011-12 URU alm. del Bilag 105 Offentligt Strategi for Danmarks Udviklingssamarbejde Synopsis Denne synopsis er et arbejdspapir, som skal tegne strukturen i den kommende strategi, pege
Læs mereForsvarets. mission og vision
Forsvarets mission og vision Forsvarets mission Ved at kunne kæmpe og vinde fremmer Forsvarets soldater en fredelig og demokratisk udvikling i verden og et sikkert samfund i Danmark Forsvaret Forsvarskommandoen
Læs mereVores fælles styrke giver os indflydelse til at påvirke myndigheder og virksomheder, så vi kan bekæmpe kemi i dagligdagsprodukter,
Strategi 2014-2016 Det er sin sag at være forbruger i dag. Der er flere varer på hylderne, og med flere varer følger flere valg. Skal man vælge den lave pris eller den høje kvalitet og udelukker det ene
Læs mere