TILLADELSE. Kvægbesætning på Fredensdal 51, 9640 Brovst

TILLADELSE Kvægbesætning på Fredensdal 51, 9640 Brovst Tilladelsesdato / offentliggørelse 23. februar 2010

Indholdsfortegnelse: Tilladelse til udvidelse af husdyrbruget på ejendommen... 3 Vilkår... 3 Projektbeskrivelse... 4 Kommunens vurdering af miljøbelastningen... 5 Byzoner og udbringningsarealer... 6 Beskyttelse af natur... 6 Beskyttelse af overfladevand... 9 Beskyttelse af grundvand... 12 Samlet vurdering... 13 Høring... 13 Udnyttelse af tilladelsen... 14 Andre tilladelser... 14 Offentliggørelse... 14 Klagevejledning... 14 Yderligere oplysninger... 15 Bilag: Bilag 1: Lokalisering Bilag 2: Skitse over ejendommens bygninger Bilag 3: Arealoversigt udspredningsarealer og nitrat klasser. Bilag 4: 3 beskyttede arealer og NATURA 2000 Bilag 5: 7 arealer og udbringningsarealer, hvor gylle skal nedfældes. Bilag 6: Udbringningsarealer i nitratfølsomt område. Bilag 7: Udbringningsarealer og byzone/sommerhusområder. Bilag 8: Konsekvensvurdering jf. Natura 2000-direktivet 2

Tilladelse til udvidelse af husdyrbruget på ejendommen Flemming Jensen har ansøgt om en 10 tilladelse på adressen Fredensdal 51, 9460 Brovst. Baggrunden for ansøgningen er, at Flemming Jensen ønsker, at udvide husdyrholdet af ammekvæg. udvidelsen vil være fra 14,7 DE til 41,8 DE Jammerbugt Kommune giver hermed tilladelse efter 10 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug 1 til udvidelse af ovennævnte kvægproduktion fra 14,7 DE til 41,8 DE. Kommunen har vurderet, at tilladelsen kan meddeles med vilkår. Vilkår Tilladelsen omfatter samtlige landbrugsmæssige aktiviteter på ejendommen. Til ejendommen er tilknyttet husdyrproduktionen på Fredensdal 51, CVR.nr. 14936777 og CHR.nr. 34359. 1. Der må maksimalt udbringes husdyrgødning på bedriftens arealer svarende til 112,8 DE per planår (1/8-31/7), og således at der på bedriftens arealer ikke udbringes mere end 1,27 DE/ha. Der skal ved tilsyn foreligge dokumentation herfor for de seneste 5 år f.eks. i form af kopier af de indsendte gødningsregnskaber. 2. Der må højest være 15 DE i kvæg i de gamle driftsbygninger. 3. Den nye stald skal etableres med fast bund. 4. Der skal anvendes sædskifte K6 eller et sædskifte, der har et mindre udvaskningsindex end K6. 5. Fosforoverskuddet må ikke overstige 13,6 kg P/ha/år. Det forudsættes at der ikke tilføres fosfor med handelsgødning/uorganisk gødning, såfremt der er balance eller fosforoverskud på arealerne (startgødning til majs undtaget). Der må ikke tilføres arealerne anden organisk gødning med indhold af fosfor. 6. Dybstrøelse skal i gennemsnit ligge mindst 3 måneder i stalden, før det kan betragtes som kompost. 7. Fast gødning, der ikke overholder kravet til opbevaring i markstak, skal opbevares på møddingsplads med fast bund og afløb til beholder. 8. Lagre af fast gødning uden daglig tilførsel skal overdækkes med kompostdug eller lufttæt materiale straks efter udlægning. 9. I tilfælde af etablering af ensilagestak eller oplag af kompost i markstak skal tidspunkt og placeringen noteres. Kort med placering af markstak skal opbevares sammen med gødningsplan/-regnskab for den pågældende planperiode i 5 år. 1 Lov nr. 1572 af 20. december 2006 3

10. Udbringningsarealerne (11-0, 12-0, 14-0, 14-1, 14-2 og 14-3) ligger med en afstand på mindre end 1000 m fra 7 arealer, derfor skal al udbringning af flydende husdyrgødning på sort jord og græsmarker ske ved nedfældning, (se bilag 5). 11. Husdyrgødning må ikke udbringes på lørdage samt søn- og helligdage på arealer, der ligger nærmere end 200 m fra byzone. (se bilag 7). 12. Retningslinjerne i Godt Landmandskab skal følges. 13. På tilsynsmyndighedens forlangende skal virksomheden dokumentere overholdelse af denne tilladelses vilkår. 14. Der skal ved tilsyn foreligge dokumentation herfor for de seneste 5 år f.eks. i form af kopier af de indsendte gødningsregnskaber eller ansøgninger vedrørende enkeltbetalingsordningen. Hvis forudsætningen for afgørelsen ændres, skal vi behandle sagen igen. Det vil f.eks. være tilfældet, hvis et eller flere udbringningsarealer (herunder gødningsaftaler) udskiftes med andre arealer. Endvidere skal bedriften til enhver tid leve op til gældende regler i love og bekendtgørelser også selvom disse regler eventuelt måtte være skærpede i forhold til denne tilladelse. Projektbeskrivelse Tilladelsen er givet på grundlag af den indsendte ansøgning og efterfølgende tilpasninger. 1. Produktionen udvides fra 14,7 DE til 41,8 DE. 2. Udvidelsen finder sted i en nyopført staldbygning med fast bund. 3. De udbringningsarealer der hører til husdyrbruget består af 88,84 ha ejede og forpagtede arealer. De konkrete udbringningsarealer fremgår af bilag 3. 4. På ejendommen produceres der kvægdybstrøelse svarende til 41,8 DE. Dyreholdet udvides som vist i nedenstående skema. 4

Nudrift Produceret stk/antal årsdyr Antal dyreenheder (DE) Ammekvæg over 600 kg 12 8,57 Småkalve st. race 0-6 mdr. 3 0,61 Opdræt st. race 6-27 mdr. 9 3,46 Tyrekalve st. race 40-220 kg 6 0,67 Ungtyre st. race 220-440 kg 6 1,33 Fremtidig drift Ammekøer over 600 kg 30 21,4 Småkalve st. race 0-6 mdr. 10 2,7 Opdræt st. race 6-27 mdr. 24 12,2 Tyrekalve st. race 40-220 kg 15 1,8 Ungtyre st. race 220-440 kg 15 3,8 Dyreholdet i nudrift og fremtidig drift 5. Dyretrykket for den ansøgte markdrift er 1,27 DE/ha. 6. Dyrene går i dybstrøelse. Dybstrøelsen køres direkte ud fra stalden og spredes på markerne og nedpløjes. 7. Ejendommen modtager minkgylle fra anden bedrift (samme ejer) Fredensdal 58, 9460 Brovst., CVR.nr. 14 93 67 77, svarende til 71 DE. 8. Fordelingen af ejendommens arealer på forskellige nitrat- og fosforklasser fremgår af nedenstående tabel. Klassificering Areal (ha) Nitratklasse 0 0 Nitratklasse 1 11,29 Nitratklasse 2 77,55 Nitratklasse 3 0 Fosforklasse 0 29,69 Fosforklasse 1 0 Fosforklasse 2 59,15 Fosforklasse 3 0 Nitratfølsomme grundvandsområder 56,08 Klassificering af udbringningsarealerne Kommunens vurdering af miljøbelastningen I det indsendte ansøgningsskema er følgende spørgsmål besvaret med nej : nr. 6: Ligger udbringningsarealerne uden for nitratklasserne II og III? Kommunens vurdering af dette punkt fremgår af afsnittet om beskyttelse af overfladevandet. 5

nr. 7: Ligger udbringningsarealerne uden for lavbundsarealer og drænede lerjorde med P- tal over 6, der afvander til Natura 2000-områder overbelastet med fosfor? Kommunens vurdering af dette punkt fremgår af afsnittet om beskyttelse af overfladevandet. nr. 8: Ligger udbringningsarealerne uden for nitratfølsomme indvindingsområder? Kommunens vurdering af dette punkt fremgår af afsnittet om beskyttelse af grundvandet. Øvrige punkter i det indsendte ansøgningsskema er besvaret med ja, Jammerbugt kommune er enig i denne vurdering. Afstanden fra Fredensdal vandværksborring til de gamle driftsbygninger er under 50 m. Der er stillet vilkår om, at der højest må være et dyrehold svarende til 15 DE i de gamle driftsbygninger. Da vandværket blev etableret var der et lille dyrehold tæt ved siden af det. Kommunen har derfor vurderet, at der godt kan være et lille dyrehold i de gamle driftsbygninger. Ejendommen er ikke beliggende i et område med særligt værdifuldt landskab, værdifulde kulturmiljøer eller på arealer udpeget som lavbund. Anlægget er beliggende udenfor fredninger, strand- klit-, sø-, å- og fortidsmindebeskytteseslinier samt kirke- og skovbyggelinier. BAT princippet er en forpligtigelse til vælge den mest moderne teknologi som, set ud fra en helhedsvurdering, forebygger og begrænser virksomhedens forurening mest muligt. Det vurderes således, at ejendommens indretning er i henhold til BAT, hvorfor det ikke er proportionalt at kræve yderligere BAT tiltag. Ejendommen på Fredensdal 45 er centrum for en samlet bebyggelse. Afstanden fra Fredensdal 51 til Fredensdal 45 er ca. 220 m. På ejendommen Fredensdal 51 går køer og kvier ude 7 mdr. om året. Ifølge vejledningen til miljøgodkendelsesloven skal der ikke beregnes lugt på dyrene, når de går ude mere end 6 mdr. om året. I forbindelse med denne ansøgning har kommunen anmodet om at få indsendt lugtgeneberegninger gennem ansøgningssystemet www.husdyrgodkendelse.dk, således at beregningerne viser, hvad geneafstanden ville være, hvis alle dyr går på stald hele året. Disse beregninger viser at den ukorrigerede geneafstand til en samlet bebyggelse er 65 m. Da den reelle afstand er væsentlig større end geneafstanden vurderer kommunen, at der ikke er væsentlige problemer med lugt for de omkring boende. Byzoner og udbringningsarealer En del af ejendommens arealer ligger under 200 m fra byzone/sommerhus områder (marknr.: 11-0 og 12-0, samt mindre dele af 13-0, 13-1, 13-2 og 14-0). Der er stillet vilkår til udbringning af husdyrgødning på disse arealer (vilkår 9). I henhold til begrebet godt landmandskab bør der ligeledes tages et særligt hensyn ved driften af disse arealer. Beskyttelse af natur Formål: At undgå eller begrænse en forringelse af beskyttede naturarealer og beskyttede dyre- og plantearter. 6

Naturbeskyttelseslovens 3 samt 7 i Miljøgodkendelsesloven fastsætter hvilke naturtyper og naturarealer, der er beskyttet mod ændringer af naturtilstanden. Vurderingerne i denne naturudtalelse er foretaget udfra luftfotos og andet tilgængeligt materiale. Natura 2000 område (Habitatdirektivet) Ejendommen ligger dels 4.500 meter fra Natura 2000 område, i nordvestlig retning fra ejendommen. Det drejer sig om nr. 21, Ejstrup Klit og Egvands Bakker, og dels 5.500 meter fra Natura 2000 område, i østlig retning fra ejendommen, nr. 15, Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. På grund af den store afstand, er det Jammerbugt Kommunes vurdering at udvidelsen ikke vil medføre væsentlige tilstandsændringer på nærliggende naturarealer eller forringe tilstanden af naturtyper og arter, der er udpegningsgrundlag for Natura 2000 områderne. Beskyttet natur i henhold til naturbeskyttelseslovens 3: Ejendommen ligger mindre end 300 meter fra 3 beskyttede naturtyper. Det drejer sig om overdrevsarealer på sammenlagt 1,2 ha vest for ejendommen. Arealerne er skrænter, som ikke har været omlagt. Med ansøgte antal DE på 41,8 (kvæg) har Jammerbugt Kommune vurderet en total N-deposition fra ejendommen til overdrev på ca. 0,2 kg/n/ha. Med en generel baggrundsbelastning for området på 11 N/ha/år, bliver den samlede totale N- deposition på 11,2 kg/n/ha. Den generelle tålegrænse for overdrev er på 10-25 kg N/ha/år. Det vurderes, at med den begrænsede udvidelse af husdyrbruget, at den totale ammoniakdeposition ikke vil medføre en væsentlig merbelastning af de 3 beskyttede arealer med ammoniak fra bedriften. Der er registreret 3 beskyttet natur på udbringningsareal mark nr. 5-0. Arealet er registreret som beskyttet eng. Det vurderes, at denne vejledende registrering ikke er korrekt og kommunen afregistrerer derfor arealet. Det vurderes, at den totale ammoniakdeposition ikke vil medføre en væsentlig merbelastning af 3 arealerne. Fredninger, beskyttede fortidsminder og diger: Ingen af udbringningsarealerne ligger indenfor fredninger, og der er ikke konflikt med registrering af fredede fortidsminder eller beskyttede diger på arealerne. 7

Andre bindinger: Ejendommen ligger i jordbrugsområde jf. kommunens helhedsplan 2009. Ejendommen ligger ikke i hverken naturområde, regionalt naturområde, regionalt jordbrugsområde eller i en økologisk forbindelse. Projektet har derfor ingen indflydelse på disse bindinger. Bilag IV arter EF-habitatdirektivet, Rødliste eller fredning Dyre- og plantearter omfattet af habitatdirektivets bilag IV er i henhold til direktivet særligt beskyttet, uanset om de forekommer inden for et af de udpegede habitatområder (Natur 2000-område) eller udenfor. En række dyr og planter, der er omfattet af habitatdirektivets bilag IV, kan have levested, fødesøgningsområde eller sporadisk opholdssted ved ejendommen eller på og omkring ejendommens udbringningsarealer. På baggrund af faglig rapport nr. 635, 2007 Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV fra Danmarks Miljøundersøgelser samt kommunens øvrige kendskab vurderes umiddelbart, at der ved ejendommen eller på og omkring ejendommens udbringningsarealer kan være Odder Markfirben Strandtudse Stor vandsalamander Spidssnudet frø Damflagermus Vandflagermus Skimmelflagermus Sydflagermus Jammerbugt Kommune vurderer herefter at driften af markerne ikke vil have negativ indflydelse på de nævnte arter, fordi der ikke ændres på vandhuller, vandløb, fortidsminder, sten- og jorddiger eller andre potentielle levesteder for padder og krybdyr. Der fjernes ikke gamle bygninger og fældes ikke store træer, der kunne være levested for flagermus. Det vurderes derfor, at der ikke sker fysiske ændringer i forbindelse med arealanvendelse, der kan være til skade for bilag IV-arter. Odder, damflagermus og vandflagermus er optaget på rødlisten 1997 som sårbare. Rødlisten 1997 er en fortegnelse over plante- og dyrearter, der er forsvundet, akut truede, sårbare eller sjældne i den danske natur. Jammerbugt Kommune har ikke konkret kendskab til registrering af nogle af de nævnte arter i og omkring ejendommens anlæg og udbringningsarealer. Jammerbugt Kommune er ikke bekendt med forekomster af andre planter eller dyr omfattet af artsfredning eller optaget på nationale eller regionale rødlister på eller umiddelbart op til det ansøgte areal og husdyrbrugets udbringningsarealer. Udvidelsen vurderes derfor ikke at have negativ indflydelse på de nævnte arter og deres levesteder. 8

Jammerbugt Kommune har ikke konkret kendskab til registrering af nogle af de nævnte arter omkring ejendommen eller andre arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Udvidelsen vurderes derfor ikke at have negativ indflydelse på de nævnte arter og deres levesteder. Græssende dyr: Husdyrbruget har dyr på græs i en stor del af året. Afgræsning bidrager til at opretholde en større artsdiversitet på kvægbrugets græsarealer, det øger biodiversiteten for bl.a. insekter, der kan være fødegrundlag for bl.a. flagermus, firben og frøer. Særligt arter der lever i gødning er helt afhængige af græssende dyr. Beskyttelse af overfladevand Formål: At undgå eller begrænse en belastning af søer, vandløb, fjord og hav med næringsstofferne fosfor og kvælstof. Beskyttelsen af vandområder med nitratbelastning i forhold til overfladevand fokuserer på de oplande, der afvander til de mest sårbare Natura 2000 områder. Ved det ansøgte projekt vil følgende mængde af næringsstoffer blive spredt på udbringningsarealerne: kg N kg P Antal DE Harmonital DE/ha Reelt dyretryk DE/ha Nudrift 12.400 3.129 88,50 Ansøgt 15.100 3.438 112,8 1,50 1,27 Det samlede udbringningsareal er 88,84 ha. Der er ansøgningen angivet, at der skal benyttes sædskiftet K6. Referencesædskiftet er K2. Udbringningsarealernes beliggenhed Udbringningsarealer ligger i langt overvejende grad i oplandet til Limfjorden (87 %), mens resten afvander til Skagerrak. Arealerne ligger i opland til vandløbene Vestre Kanal og Krogsig Vandløb. Limfjorden Arealerne afvander til flg. i Limfjorden: Nibe / Gjøl Bredning, der har skærpet målsætning og er en del af internationalt beskyttelsesområde (EF-Habitatområde nr. 15, EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 1 og Ramsarområde nr. 7). En nærmere beskrivelse af de berørte marine områder samt habitat områder i disse fremgår af bilag 7. 9

Kvælstof krav Størstedelen af udbringningsarealerne ligger i nitratklasse 2 (77,55 ha), og resten af arealerne ligger i nitratklasse 1 (11,29 ha). Da der er tale om en 10-afgørelse skal udbringelsen af gødning i henhold til lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug herved reduceres til 69,5 2 % af harmonikravet (1,04 DE/ha hvilket medfører et krav om en maksimal udvaskning fra rodzonen på 70,4 kg N/ha 3 ). For at overholde kravene om et reduceret harmonikrav, kan der benyttes en række virkemidler for at reducere kvælstofudvaskningen såsom ændret sædskifte, ekstra efterafgrøder og reduktion af N-normen. I ansøgningen benyttes sædskifte K6. Ved beregning i N-farm findes en udvaskning på 67,8 kg N/ha fra udbringningsarealerne ved det ansøgte projekt. (Nudrift er angivet som 68,8 kg N/ha) Der er stillet vilkår til brug af sædskiftet, samt for dokumentation af overholdelse af kravene. Fosfor krav Størstedelen af udbringningsarealerne er fosforklasse 2 (59,15 ha) og resten af arealerne er fosforklasse 0 (29,69 ha). 77,55 ha er beliggende i opland til Natura 2000, som er overbelastet med fosfor. Heraf er 59,15 ha lavbundsarealer. Der vil ved udbringningen være et fosforoverskud på 13,4 kg P pr. ha pr. år. (Nudrift er angivet som 10,5 kg P pr. ha pr. år) Kravet til fosfor i lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug er i henhold til ansøgningsmaterialet overholdt. Jammerbugt Kommune vurderer, at der ikke er nogle af arealerne, som skal omfattes af skærpede krav. Der er stillet vilkår om, at der årligt maksimalt må være et fosforoverskud på 13,6 kg fosfor/ha på udbringningsarealerne svarende til beskyttelsesniveauet. Vandløb Udbringningsarealerne ligger op til følgende vandløb: Vilsbækminde Kanal på en strækning af 100 meter. Vandløbet er 3- og 69- beskyttet. Målsætningen for vandløbet er B3 og forureningsgrad II-III. Vandløbet overholdte målsætningen i 2002. Krogsig Vandløb på en strækning af 350 meter. Vandløbet er 3- og 69- beskyttet. Målsætningen for vandløbet er B4 og forureningsgrad II-III. Udbringningsarealerne er intet sted stærkt skrånende umiddelbart ned mod vandløbene. Erosion af udbragt husdyrgødning til vandløbene under kraftige regnskyl anses på den baggrund ikke at udgøre en risiko. 2 Beregnet ud fra 77,55 ha i nitratklasse 2 og 11,29 ha i nitratklasse 0. 3 Beregnet i Farm-N. 10

Søer Udbringningsarealerne ligger ikke op til beskyttede søer. Samlet vurdering af overfladevand Konsekvenser for marine områder og Natura 2000-område Limfjorden Arealerne afvander til: Natura 2000-område nr. 15 Nibe / Gjøl Bredning, Oplandet til Limfjorden udgør godt 469.133 ha landbrugsjord. I det ansøgte projekt afvander 77,55 ha udspredningsarealer til Limfjorden, hvilket svarer til 0,02 % af oplandet til Limfjorden. Næringsstofudvaskningen fra denne landbrugsproduktion er således ikke alene årsag til Limfjordens manglende opfyldelse af målsætningerne, men er sammen med andre produktioner årsag til den manglende målopfyldelse. Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt et tilgængeligt beregningsværktøj, der kan vise størrelsen af en eventuel akkumuleret belastning af næringsstoffer fra oplandet til Limfjorden. Det må forventes, at de kommende års udarbejdelse af natur- og vandplaner vil give et bedre grundlag for vurderingen af den akkumulerede miljøbelastning af Natura 2000-området. ConTerra har lavet en analyse af udviklingen i dyretryk i oplandet til Limfjorden i perioden 2001 til 2007. Analysen viser, at der ikke sker nogen betydelig ændring i den samlede belastning af fjorden. Der sker altså en afvikling af husdyrholdet på en del bedrifter, samtidig med at andre ekspanderer. På denne baggrund vurderer kommunen, at dyretrykket på arealerne i oplandet til Limfjorden stort set vil være konstant. Beskyttelsen af Natura 2000- områderne er indarbejdet i Husdyrloven gennem beskyttelsesniveauet i bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse af husdyrbrug. Det vurderes, at denne beskyttelse er tilstrækkelig til at sikre, at områdets udpegningsgrundlag ikke udsættes for en væsentlig negativ påvirkning, så længe at dyretrykket er konstant i oplandet til Limfjorden. I dette projekt medfører ansøgt drift en mindre kvælstofudvaskning 67,8 kg N/ha i forhold til nudrift 68,8 kg N/ha. Det vurderes på denne baggrund, at ændringen i kvælstofbelastningen fra projektet i sig selv ikke vil påvirke Natura 2000-vandområderne væsentligt negativt. Fosforoverskuddet stiger fra 10,5 kg P/ha/år til 13,4 kg P/ha/år. Hovedparten af fosfortabet fra landbrugsjorde er knyttet til en mindre del af landbrugsarealet, de såkaldte risikoarealer 4. En tredjedel af udbringningsarealerne i dette projekt er ikke risikoarealer men robuste arealer (ca. 33 %). Det vurderes på denne baggrund, at ændringen i fosforbelastningen fra projektet i sig selv ikke vil påvirke Natura 2000-vandområderne væsentligt negativt. 4 En type risikoarealer er visse lavbundsarealer. Lavbundsjorde udgør grænsefladen mellem højbundsjorde og det nærliggende vandmiljø i form af vandløb, søer og fjorde. En anden type risikoarealer er arealer, der skråner ned mod recipienten især i perioder med megen og intensiv regn eller tøbrud kan der være risiko for erosion og fosfortab. 11

Skagerrak Det vurderes på nuværende tidspunkt, at tilstanden i Skagerrak er i overensstemmelse med regionplanens målsætning, hvad angår næringssalte. Bedriftens udbringningsarealer afvander ikke direkte til internationale naturbeskyttelsesområder i Skagerrak, men til tilstødende områder. Da Skagerrak er et meget dynamisk farvand er det vurderet, at påvirkningen af disse områder vil være minimal. Vandløb og søer Jammerbugt Kommune vurderer, at det ansøgte projekt ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af vandløb og søer, så længe de generelle bræmmebestemmelser overholdes. Beskyttelse af grundvand Formål: at undgå eller begrænse en belastning af grundvandsressourcer med nitrat. Beskyttelsesniveauet i forhold til grundvand er fokuseret på nitratfølsomme områder. Grundvand 2 af de 20 udbringningsarealer er beliggende helt eller delvist indvindingsoplandet til Langdal Vandværk, der desuden er betegnet ved at være nitratfølsomt område med særlig drikkevandsinteresse (OSD 31). Der er ikke udarbejdet indsatsplaner for området. 7 af arealerne er beliggende i områder der er nitratfølsomme og som har almindelig drikkevandsinteresse. De 7 arealer er helt eller delvist beliggende i indvindingsoplandene til Fredensdal Vandværk eller Brovst og Omegns Vandværk. 11 af arealerne ligger i områder uden nitratfølsomhed og som kun har begrænset drikkevandsinteresse. Jammerbugt Kommune opfordrer til, at flest mulige efterafgrøder placeres på arealer i nitratfølsomt område, såfremt arealet ikke er bevokset med afgrøder i vinterhalvåret. For at sikre en god beskyttelse af grundvandet, bør al efterafgrøden i nitratfølsomme områder ikke erstattes af 100 % vintersæd. Det vil medføre en særlig gunstig effekt for grundvandsbeskyttelsen hvis arealerne indenfor indvindingsoplandene til de berørte vandværker er dækket med afgrøder i vinterhalvåret. Ifølge vejledning om tilladelse og miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, skal nitratindholdet i det vand, der forlader rodzonen fra de nitratfølsomme drikkevandsområder, ikke forøges, hvis koncentrationen overstiger 50 mg/l. Nitratkoncentrationen af det vand, som udvaskes fra rodzonen, er beregnet til 83 mg/l for de 9 arealer der er beliggende i nitratfølsomt område. Udvaskningen er uændret i forhold til før-situationen og overholder og overholder derfor vejledningen. Når der tilføres kvælstof på markerne enten som kunstgødning eller husdyrgødning, vil der ske en udvaskning af kvælstof, da planterne ikke optager det hele. Hvor meget der udvaskes til grundvandet, styres blandt andet af jordens evne til at omdanne nitrat. I lerede 12

jordlag er nedbrydningsevnen stor og i sandede jorder væsentligt mindre, afhængigt af de kemiske forhold i jorden. 9 af udbringningsarealerne er beliggende i nitratfølsomt område. At området er udpeget som nitratfølsomt område, betyder at der i dette område kan være større risiko for at der sker en nedsivning af nitrat til grundvandsmagasinerne. Dette kan have den efterfølgende risiko, at det grundvand der bliver pumpet op til drikkevand har et nitratindhold over grænseværdien. Med den aktuelle viden er der dog ikke grundlag til at stille skærpede krav til området. Fremtidssikring af vandkvaliteten i grundvands-magasinerne under OSD nr. 31 må opnås ved udførelse af indsatser fra den kommende indsatsplan. Samlet vurdering for Grundvand Jammerbugt Kommune vurderer, at ansøgningen overholder bestemmelserne i Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug af 20. december 2006, da projektet ikke vil medvirke til en væsentlig forringelse af grundvandskvaliteten. Samlet vurdering Det er Jammerbugt Kommunes vurdering, at de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forurening ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik er truffet og at husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde som er forenelig med hensynet til omgivelserne 5. Det er kommunens vurdering, at udvidelsen ikke vil medføre væsentlige virkninger på miljøet når ovenstående vilkår overholdes. Høring Forud for denne tilladelse har Jammerbugt Kommune foretaget en høring af (naboer, andre berørte parter eller som har anmodet herom) (3 uger) Parter efter forvaltningsloven 19. Ifølge forvaltningslovens 19 har sagens parter ret til at blive gjort bekendt med projektet samt grundlaget for vurderingen af dette, inden kommunen træffer afgørelse i sagen. Der er i alt indkommet 3 udtalelser til sagen. Hovedpunkterne i indsigelserne er følgende: 1. Bekymring omkring øget nitrat til grundvandet ved Fredensdal Vandværk. 2. Bekymring for flere fluegener og lugt. 3. Bekymring for uorden omkring ejendommen, herunder opbevaring af husdyrgødning i uafdækkede markstakke. 4. Bekymring for overfladeafstrømning fra marken ned i den nye stald og videre ned på engarealerne. 5 Det er forudsat at Bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 DE, husdyrgødning, ensilage m.v., Bekendtgørelse nr. 1695 af den 19. december 2006 overholdes. 13

Kommunens vurdering af punkterne: 1. Kommunens vurdering af nitrat til grundvandet fremgår af afsnittet Beskyttelse af grundvandet. Det skal dog nævnes her at harmonitallet for ejendommen for ejendommen er 1,5 DE/ha og i med ansøgte drift gives der kun tilladelse til et dyretryk på 1,27 DE/ha. Altså et lavere dyretryk pr. ha., hvilket vil give en lavere udvaskning af nitrat end ved fuld harmonitryk. 2. Det er kommunens vurdering at der ikke vil opstå væsentlige flue- og lugtgener, når gældende lovgivning overholdes og vilkårene i denne tilladelse efterleves. 3. Det er også kommunens vurdering, at disse problemer ikke vil blive væsentlige, når gældende lovgivning og vilkårene i denne tilladelse overholdes. 4. Kommunen vurderer, at der ikke vil være risiko for afstrømning af gødningsholdig overfladevand fra den nye stald, da stalden etableres med fast bund og det er ikke planen at dyrene kan gå frit ud og ind af stalden. Udnyttelse af tilladelsen Tilladelsen bortfalder, såfremt den ikke er udnyttet inden 2 år fra denne afgørelses meddelelse. Med udnyttet menes, at det ansøgte byggeri er taget i brug og der er indsat et dyrehold svarende til opstart af den ansøgte produktion. Den fulde årsproduktion behøver således ikke være opfyldt 2 år efter meddelelse af tilladelsen. Hvis denne tilladelse ikke har været helt eller delvis udnyttet i 3 på hinanden følgende år bortfalder den del af tilladelsen der ikke har været udnyttet i de seneste 3 år. Tilladelsen kan godt udnyttes selvom der klages over den med mindre Miljøklagenævnet bestemmer andet jf. 81 i Love om miljøgodkendelse af husdyrbrug m.v. og under forudsætning af at andre nødvendige tilladelser er indhentet. Det skal bemærkes, at Miljøklagenævnet ved sin behandling kan ændre eller ophæve en tilladelse. Udnyttes en tilladelse, der er klaget over, sker det derfor for egen regning og risiko. Andre tilladelser Der er samtidig med ansøgningen foretaget anmeldelse efter 32 i husdyrgødningsbekendtgørelsen. Anmeldelse efter 31 i husdyrgødningsbekendtgørelsen 6 - er ikke omfattet af denne afgørelse. Offentliggørelse Tilladelsen vil blive offentliggjort i Hanbo Bladet d. 23. februar 2010. Tilladelsen lægges endvidere ud på kommunens hjemmeside. Klagevejledning Tilladelsen kan påklages til Miljøklagenævnet af ansøgeren, klageberettigede myndigheder og organisationer samt enhver, der har en væsentlig, individuel interesse i sagens udfald, jf. Lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug 84-87. 6 Bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder. Bekendtgørelse nr. 1695 af 19. december 2006 14

En eventuel klage skal indgives skriftligt og stiles til Miljøklagenævnet, men sendes til Jammerbugt Kommune, Toftevej 43, 9440 Åbybro eller via e-mail til raadhus@jammerbugt.dk. Umiddelbart efter klagefristens udløb sender Jammerbugt kommune klagen videre til Miljøklagenævnet ledsaget af denne afgørelse og det materiale, som er indgået i sagens bedømmelse. Klagefristen er 4 uger fra offentliggørelsen. Klagefristen udløber d. 23. marts 2010 ved kontortids ophør. Ansøgeren vil ved klagefristens udløb få besked, såfremt der er modtaget klager. Søgsmål kan anlægges for domstolene i henhold til 90 i Lov om Miljøgodkendelse af husdyrbrug m.v. Fristen er 6 måneder fra tilladelsen er meddelt. Søgsmålsfristen regnes fra tilladelsens offentliggørelse. En klage over miljøtilladelsen har ikke opsættende virkning på retten til at udnytte tilladelsen, medmindre Miljøklagenævnet bestemmer andet Udnyttelse af tilladelsen kan dog kun ske under opfyldelse af vilkårene, som er fastsat i denne tilladelse Yderligere oplysninger Har du spørgsmål til tilladelsen eller sagen i øvrigt kan du kontakte mig på tlf.: 7257 7724 eller sende en e-mail til evl@jammerbugt.dk Med venlig hilsen Ellen Marie Larsen Jammerbugt Kommune Team Miljø 15

Udkast til tilladelse tilsendes følgende i 3 ugers høring: Flemming Jensen, Fredensdal 51, 9460 Brovst Landbonord, att.: Jette Vestergaard e-mail: jve@landbonord.dk Brovst tømrer og maskinsnedkeri Aps, Fredensdal 45, 9460 Brovst Nicoline og Jens-Kristian Nielsen, Fredensdal 54, 9460 Brovst Lene og Erik Birger Friis-Wandall, Fredensdal 55, 9460 Brovst Per Dybdahl Andersen, Fredensdal 57, 9460 Brovst Torben Krogh, Fredensdal 61, 9460 Brovst Jes Jørgen Simmelsgaard, Erik Banners Vej 45,9460 Brovst (ejer af Fredensdal 62) Fredensdal vandværk, Fredensdal 53, (kontaktperson Carsten Bundgaard, Skallerne 16, 9460 Brovst) Kopi med kortbilag sendt til: Landbonord, att.: Jette Vestergaard e-mail: jve@landbonord.dk Miljøcenter Aalborg, Niels Bohrsvej 30, 9220 Aalborg Ø e-mail post@aal.mim.dk Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 Kbh. e-mail: dn@dn.dk Det økologiske Råd, Blegddamsvej 4 B, 2200 København N e-mail: husdyr@ecocouncil.dk Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade 140, 1620 Kbh. V e-mail: natur@dof.dk Danmarks Sportsfiskerforbund e-mail: jkt@sportsfiskerforbundet.dk Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 Kbh. S e-mail: sst@sst.dk Danmarks Fiskeriforening e-mail: mail@dkfisk.dk Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, formand Niels Barslund e-mail: nb@ferskvandsfiskeriforening.dk Lene og Erik Birger Friis-Wandall, Fredensdal 55, 9460 Brovst 16

Bilag 1: Lokalisering 17

Bilag 2: Skitse over ejendommens bygninger 18

Bilag 3: Arealoversigt udspredningsarealer og nitrat klasser. 19

Bilag 4: 3 beskyttede arealer og NATURA 2000 20

Bilag 5: 7 arealer og udbringningsarealer, hvor gylle skal nedfældes. 21

Bilag 6: Udbringningsarealer i nitratfølsomt område. 22

Bilag 7: Udbringningsarealer og byzone/sommerhusområder. 23

Bilag 8: Konsekvensvurdering jf. Natura 2000-direktivet Kravene om vurdering af projekter i forhold til Natura 2000-områder og yngle- og rasteområder for arter opført på habitatdirektivets bilag IV (bilag IV-arter) er gennemført i bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (habitatbekendtgørelsen). Disse krav gælder også for afgørelser truffet i medfør af husdyrloven 10, 11, 12 eller 16. Kommunen skal foretage en vurdering af, om projekter kan påvirke områderne væsentligt og i bekræftende fald skal der foretages en konsekvensvurdering af projektet, i forhold til hvordan det påvirker de arter og naturtyper, der er på udpegningsgrundlaget for området. Hvis konklusionen er, at det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre projekter har risiko for at skade disse arter og naturtyper, skal kommunen meddele afslag på en ansøgning. Godkendelsesbekendtgørelsen 7 fastlægger, hvorledes kommunen skal stille skærpede vilkår, der rækker ud over de beskyttelsesniveauer, som er fastlagt i godkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, i de særlige tilfælde, hvor kommunen vurderer, at det er nødvendigt for at sikre, at der ikke vil ske skade på et Natura 2000-område. Vurderer kommunen således, at selvom der stilles skærpede vilkår i overensstemmelse med godkendelsesbekendtgørelsen, vil det ikke være tilstrækkeligt til at imødegå en skade på et internationalt naturbeskyttelsesområde, skal kommunalbestyrelsen afslå at godkende ansøgningen. Der henvises i øvrigt til husdyrgodkendelseslovens 31, hvoraf det fremgår, at kommunen skal meddele afslag på en ansøgning om tilladelse eller godkendelse, hvis lovens 19 ikke er opfyldt. Denne paragraf siger bl.a., at husdyrbruget skal kunne drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne. Nedenfor følger dels en beskrivelse og vurdering af miljøtilstanden i Limfjorden og evt. påvirkede Natura 2000-områder i Limfjorden, samt en konkret vurdering af, om projektet medfører en væsentlig påvirkning af Natura 2000-området (jf. Habitatbekendtgørelsen), og om der i så fald skal stilles særlige skærpede vilkår eller gives afslag. Limfjorden Dyreenheder i oplandet til Limfjorden I oplandet til Limfjorden er det samlede antal dyreenheder i perioden fra 2001 til 2007 faldet fra 459.100 til 426.400. Dette svarer til den generelle tendens i Danmark 8 og dækker over et stort fald i især kvæg, der ikke helt modsvares af en samtidig stigning i svin i oplandet. 7 Bek. nr. 294 af 31. marts 2009 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug 8 Se Danmarks Statistik (27. maj 2008). 24

Husdyrtrykket i Limfjordsoplandet Antallet af dyreenheder i oplandet til Limfjorden svarede i 2007 til ~1/5 af antallet af dyreenheder i Danmark totalt set 9, mens oplandsarealet til sammenligning kun svarer til ~1/6 af Danmarks areal. Dette afspejler et relativt højt husdyrtryk i oplandet til Limfjorden. Størst husdyrtryk ses i oplandet til Halkær Bredning (1,26 DE/ha). Herudover er husdyrtrykket størst i oplandet til den vestlige del af Limfjorden og aftagende mod øst til et husdyrtryk på 0,78 DE/ha. i Langerak området. Fra 2001 til 2007 er der en mindre stigning i husdyrtryk i visse deloplande til fjorden, mens det i øvrige deloplande til Limfjorden gennemsnitligt har været faldende. Ses på udsvingene de enkelte år må det konkluderes, at husdyrtrykket - som antaget af Skov- og Naturstyrelsen - i oplandet til Limfjorden er uændret (se tabel 1). Tabel 1. Ændring i husdyrtryk i Limfjordsoplandet (2001 2007) er stort set uændret som forudsat af Miljøstyrelsen ved udarbejdelse af nitratklassekortene. Bemærk at der ved udregningen af det ændrede husdyrtryk er brugt flere end 2 decimaler. Delopland Totale husdyrtryk (DE/ha) 2001 2003 2004 2005 2006 2007 Langerak 0,77 0,78 0,81 0,81 0,78 0,78 Nibe-Gjøl Bredning 0,96 0,96 0,94 0,97 0,94 0,94 Løgstør Bredning 1,18 1,17 1,19 1,13 1,11 1,12 Skive Fjord m.m. 1,08 1,12 1,11 1,13 1,08 1,10 Kaas Bredning m.m. 1,16 1,16 1,13 1,16 1,14 1,19 Vest for Mors 1,20 1,20 1,21 1,18 1,16 1,19 Nissum Bredning 1,28 1,24 1,22 1,22 1,17 1,20 Halkær Bredning 1,28 1,35 1,32 1,13 1,35 1,26 Hjarbæk Fjord. 1,08 1,09 1,07 1,11 1,05 1,09 9 2.192.000 DE jf. Danmarks Statistik (maj 2008). 25

Arealer og tålegrænser I nedenstående tabel er der en oversigt over oplandene størrelser til områder i Limfjorden. Tabel 2: Oplandsareal i forhold til Marinareal. Kilde: Miljøstyrelsen (2000). Hektarstøttearealet i 2007 er fra Conterras analyse Vandområde Oplandsareal (hektarstøtte areal) (ha) Limfjorden (samlet) 760.847 (469.133) Langerak 69.732 (57.054) Nibe / Gjøl Bredning 144.664 (83.157) Halkær Bredning 25.977 (16.899) Løgstør Bredning 69.616 (37.497) Skive Fjord; Lovns 144.357 Bredning; Risgaarde (81.683) Bredning, hvalpsund; Bjørnsholm bugt Hjarbæk Fjord 117.783 (73.886) Kås Bredning; Venø- 58.609 Struer bugt; Sallingsund, Lysen Bred- (38.498) ning; Lavbjerg Bredning, Venø Sund Feggesund; Thisted Bredning; Visby Bredning, Vilsund; Agerø Bredning, Nees Sund 69.671 (45.545) Nissum Bredning 60.435 (34.915) Marinareal (ha) Oplandsareal / Marinareal 152.377 5 (3) 3.388 21 (17) 12.974 11 (6) 596 44 (28) 41.827 2 (1) 22.283 6 (4) 2.475 48 (30) 25.419 2 (2) 19.514 4 (2) 23.903 3 (3) Husdyrtryk 2007 (DE/ha) Ifølge godkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 inddrager kommunerne al tilgængelig viden om natur- og miljøtilstanden i sagsbehandlingen, herunder den viden, der på tidspunktet for godkendelsen er tilgængelig i forbindelse med udarbejdelse af vand- og naturplanerne og de opfølgende kommunale handleplaner. Jammerbugt Kommune har vurderet, at nedenstående beregninger og vurderinger pt. er bedst tilgængelig viden på området. I basisanalysen 10 er det vurderet, at Limfjorden er meget påvirkelig overfor effekten af tilførslen af næringsstoffer. Overvågningsresultater fra både den regionale og den nationale overvågning viser, at hele fjorden pt. er påvirket af for store udledninger af næringsstoffer fra land, især kvælstof 11. Det medfører forøget opblomstring af planteplankton og enårige makroalger, hvilket nedsætter vandets klarhed og forringer ålegræssets dybdegrænse, 0,78 0,94 1,26 1,12 1,10 1,09 1,19 1,19 1,20 10 Se Ringkjøbing Amt et al (2006): Basisanalyse del II Vurdering af vandforekomsters tilstand og en vurdering af risikoen for, at vandforekomsten ikke kan opfylde regionplanmålene senest 22. december 2015 (side 24). 11 Se Miljøcenter Aalborg (februar 2008): Limfjorden.- Statusnotat februar 2008. 26

samt forøger risikoen for iltsvind ved bunden. Bundfaunaens sammensætning påvirkes ligeledes af eutrofieringen. Vandrammedirektivets basisanalyse del II citerer Recipientkvalitetsplanen for Limfjorden, hvoraf det fremgår, at tilførslen fra oplandet til Limfjorden skal ned på 9.520 tons kvælstof pr. år fordelt på 1.340 tons fra punktkilder og 8.180 tons kvælstof pr. år fra den diffuse tilførsel. Midtvejsevalueringen af Vandmiljøplan III 12 viser, at målene i denne ikke nås. Havde de været nået, ville den årlige diffuse kvælstoftilførsel til Limfjorden have været reduceret til ca. 9.700 tons pr. år. En udledning til Limfjorden samlet set på 8.180 tons kvælstof pr. år fra diffuse kilder svarer til et gennemsnitligt bidrag fra hektarstøttearealerne på ~15,4 kg. N/ha og et bidrag fra øvrige arealer på ~2,9 kg N/ha (10 kg. N/ha fra rodzonen 13, der reduceres ~71 % inden det når kysten). Limfjordspjecen 14 anbefaler, at reduktionen først og fremmest bør ske i særligt følsomme områder. For fosfors vedkommende stammer 28 % af bidraget til Limfjorden fra punktkilder, 31 % fra landbruget og 41 % er baggrundsbidraget 15. En lang række forhold har betydning for tabet fra landbrugsjord og det største tab kommer fra risikoarealer, hvor mængden af flytbart fosfor er stort, eller hvor transportvejen fra mark til vandløb/fjord er let. En stor mængde af flytbart fosfor opstår, hvis marken tilføres mere fosfor end der fjernes med afgrøderne samtidig med, at jorden allerede indeholder meget fosfor, eller hvis jorden har en dårlig evne til at binde fosfor. Limfjordsamterne vurderede ud fra jordtyper og dræning, at en stor del af de samlede fosfortab i Limfjordsoplandet kommer fra drænede lavbundsarealer, mens en lavere andel kom fra erosionstruede arealer og drænede højbundsarealer 16. Tilføres der husdyrgødning op til de gældende harmonikrav, vil der typisk blive tilført mere fosfor, end der fraføres med afgrøderne - altså sker der en nettotilførsel af fosfor. I Vandrammedirektivets basisanalyse del II 17 vurderes det, at der er en risiko for en øget tilførsel af fosfor frem til 2015, da der kun er vedtaget tiltag som halverer den årlige stigning i jordens indhold af fosfor. Der er således en risiko for at noget af effekten af en eventuel faldende tilførsel af kvælstof vil blive ophævet af en stigende tilførsel af fosfor. 12 Se Petersen et al (december 2008) Midtvejsevaluering af Vandmiljøplan III. 13 Se Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt (2006). Kvælstofudvaskning og reduktionsprocenter og Miljøcenter Århus (20. November 2007. Kvælstofreduktion mellem rodzoneudvaskning og det, der når frem til havområdet bilag 5 i Niras (2008) Århus Kommune Vurdering af miljømæssige og øjkonomiske konsekvenser af udvidelser af husdyrbrug. N og P udvaskning til Århus Bugt. 14 Se Ringkjøbing Amt et al (december 2006) Limfjordspjecen Limfjordens miljøtilstand før, nu og i fremtiden side 13. 15 Se Se side 14 i Ringkøbing Amt et al. (december 2006) Limfjordspjecen Limfjordens miljøtilstand før, nu og i fremtiden. 16 Se side 25 i Ringkøbing Amt et al. (December 2006) Limfjordspjecen Limfjordens miljøtilstand før, nu og i fremtiden. 17 Se side 25 i Vandrammedirektivets basisanalyse del II 27

Vurdering af Natura 2000-område Arealerne afvander i det aktuelle projekt til: Natura 2000-område nr. 15 Nibe / Gjøl Bredning. Nibe / Gjøl Bredning Konsekvensvurdering jf. Natura 2000 direktiverne Nibe / Gjøl Bredning er for størstedelens vedkommende udpeget som naturtype 1110 (Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand) eller 1160 (Større lavvandede bugter og vige) 18. Karakterarter for naturtypen 1160 er Ålegræs, Smalbladet og Dværgbændeltang, Alm. Havgræs, arter af vandaks og bentiske alger, mens karakterarterne for 1110 pt. er til diskussion i EU. Sandbanker (naturtype 1110) kan dog være ubevoksede eller have havgræssamfund, oftest domineret af ålegræs 19. Endvidere er der kystnært, herunder umiddelbart øst for Kyø / Vår Holm udpeget mindre arealer som naturtype 1140 (Mudder- og sandflader tørlagt ved ebbe). Denne naturtype er afgrænset som lavvandede områder uden landplanter, men dækket af blågrøn- og kiselalger med stedvist ålegræs og havgræs. Den sidste marine naturtype 1150 (Kystlaguner og strandsøer) er områder med mere eller mindre brakt vand, der helt eller delvist er adskilt fra havet. Arealmæssigt udgør 18 Se http://www.blst.dk/natura2000plan/natura2000omraader/habitat/marine_habitater/marin_kort.htm 19 Se Dahl et al (2005): Kriterier for gunstig bevaringsstatus for EF-habitatdirektivets 8 marine naturtyper, Faglig rapport fra DMU, nr. 549. 28

Ulvedybet lang hovedparten af denne naturtype, men der er også udpeget strandsøer ved Nørholm Enge, Hornsgård Holm, Kyø / Vår Holm samt Stavn, Barmer og Valsted Enge. Miljøtilstanden i alle kystnære og åbne indre farvande i Danmark vurderes generelt som utilfredsstillende 20. Jf. Basisanalysen 21 er Naturtypen 1140 i Nibe / Gjøl Bredning ikke undersøgt, men det vurderes her, at der ikke er forhold som indikerer, at der ikke er en god tilstand. Vedr. naturtypen 1150 eksisterer der ikke megen viden ud over undersøgelser fra Ulvedybet. Generelt vurderes eutrofiering dog som den største påvirkning af søer generelt i Habitatområde 15 22. Næringsstofbelastning I Natura 2000 basisanalysen for Nibe / Gjøl Bredning 23 vurderes de marine naturtyper 1110 og 1160 til forsat at være truet af eutrofiering. Det vurderes i VRD-basisanalyse II at der er behov for en yderligere indsats for at nedbringe tilførslen af kvælstof og fosfor fra land. Umiddelbart vurderet er iltsvind ikke hyppigt forekommende og kraftigt iltsvind endnu sjældnere i Nibe / Gjøl Bredning. Ifølge togtrapporter 24 for Limfjorden var der den 17. August 2004 målt iltsvind i den østlige del af Nibe / Gjøl Bredning, men allerede næste dag viste mere detaljerede målinger igen forbedrede iltforhold. I ugen op til fandt dykkere levende men slappe børsteorm på sedimentoverflade, hvilket tilsvarende tyder på mindre iltsvindsproblemer. I 1999 var der iltsvind kortvarigt i den vestlige del af Nibe / Gjøl Bredning og i længere tid i Sebber Lo, heraf ca. 3 uger med kraftigt iltsvind. I oplandet til Nibe / Gjøl Bredning er der et forholdsvist lavt husdyrtryk på mindre end 1 DE/ha og arealet af oplandet sammenlignet med det marineareal er moderat stort i forhold til øvrige delområder i Limfjorden. Dette indikerer, at kvælstofbelastningen fra oplandet måske ikke er helt så voldsom i dette område. Jf. Markager et al. (2006) 25 har den lokale kvælstoftilførsel heller ikke en signifikant effekt på koncentrationen af totalkvælstof i Nibe / Gjøl Bredning. Markager et al. konkluderede, at hvis man i stedet anvender kvælstoftilførslen til den vestlige del af Limfjorden fås en bedre og signifikant sammenhæng med totalkvælstof koncentrationen i Nibe / Gjøl Bredning. Den dominerende effekt af tilførslen fra den vestlige del af fjorden til Nibe Bredning kan skyldes, at vandet i fjorden hovedsagelig strømmer fra vest mod øst. For fosfors vedkommende stammer 28 % af bidraget til Limfjorden fra punktkilder, 31 % fra landbruget og 41 % er baggrundsbidraget 26. En lang række forhold har betydning for tabet fra landbrugsjord og det største tab kommer fra risikoarealer, hvor mængden af flytbart fosfor er stort, eller hvor transportvejen fra mark til vandløb/fjord er let. En stor mængde af flytbart fosfor opstår, hvis marken tilføres mere fosfor end der fjernes med afgrøderne samtidig med, at jorden allerede indeholder 20 Se Dahl et al (2005): Kriterier for gunstig bevaringsstatus for EF-habitatdirektivets 8 marine naturtyper, Faglig rapport fra DMU, nr. 549 21 Se Miljøcenter Aalborg (Juni 2007a): Natura 2000 Basisanalyse Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. 22 Se Miljøcenter Aalborg (Juni 2007a): Natura 2000 Basisanalyse Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. 23 Se Miljøcenter Aalborg (Juni 2007a): Natura 2000 Basisanalyse Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. 24 Se http://www.limfjord.dk/seneste.htm 25 Se side 36 i Markager et al (2006) 26 Se Se side 14 i Ringkøbing Amt et al. (december 2006). 29

meget fosfor, eller hvis jorden har en dårlig evne til at binde fosfor. Limfjordsamterne vurderede ud fra jordtyper og dræning, at en stor del af de samlede fosfortab i Limfjordsoplandet kommer fra drænede lavbundsarealer, mens en lavere andel kom fra erosionstruede arealer og drænede højbundsarealer 27. Tilføres der husdyrgødning op til de gældende harmonikrav, vil der typisk blive tilført mere fosfor, end der fraføres med afgrøderne - altså sker der en nettotilførsel af fosfor. I Vandrammedirektivets basisanalyse del II 28 vurderes det, at der er en risiko for en øget tilførsel af fosfor frem til 2015, da der kun er vedtaget tiltag som halverer den årlige stigning i jordens indhold af fosfor. Der er således en risiko for at noget af effekten af en eventuel faldende tilførsel af kvælstof vil blive ophævet af en stigende tilførsel af fosfor. Markager et al (2006) fandt, at fosforkoncentrationen i Halkær og Nibe Bredning er potentielt begrænsende faktor for algevæksten i omkring 20 dage om året. Jf. ovenstående vil denne kunne øges efterhånden som tiltag i forhold til kvælstofbelastningen iværksættes. Landbrugsdrift giver i forhold til naturarealer et forøget fosfortab til vandmiljøet, men der findes ikke på nuværende tidspunkt redskaber, som kan beregne en specifik sammenhæng mellem tilført mængde af fosfor til marken og tab af fosfor til vandmiljøet. Administrationen er derfor i høj grad afhængig af en generel risikovurdering i den konkrete sag. Bundvegetation I Nibe-Gjøl Bredning har ålegræsdækningen af flere omgange i de senere år, bl.a. også i 2002, været reduceret i forbindelse med varme stillestående perioder om sommeren, hvor bladmassen på ålegræset har løsnet sig og store mængder er drevet i land. Disse områder med pæne bestande er ikke efterfølgende reetableret med ålegræsbevoksning 29. Transektundersøgelser viser at dybdegrænsen for ålegræsset i perioden 1989 2002 er faldet jævnt til ca. 1,4 m. Det vurderes at sigtdybden er af betydning for udbredelsen af ålegræsset i de dybere områder. Alt i alt er ålegræsset i perioden 1998 2002 på denne baggrund blevet reduceret med 85 %. Modsvarende er der kommet store tætheder og en lille stigning i dækningsgraden af løstliggende eutrofieringsbetingede alger på vanddybder ud til 2 m i dette delområde 30. Bundfauna I Nibe Bredning blev der for så vidt angår bundfaunaen fundet en meget stor individtæthed i 2004 (dobbelt så stor som de øvrige undersøgte områder i Limfjorden) og det største registrerede artsantal nogensinde i bundfaunaundersøgelserne. Biomassen var moderat, 27 Se side 25 i Ringkøbing Amt et al. (December 2006). 28 Se side 25 i Vandrammedirektivets basisanalyse del II 29 Se Ringkøbing Amt et al. (maj 2003): NOVA 2003 Marin overvågning 1998-2003 Vandmiljø i Limfjorden 2002 30 Se Bio/consult (marts 2003): Bundvegetation i Limfjorden 2002. 30

hvilke skyldes, at der var mange små arter af børsteorm 31. Stort artsantal og individtæthed vurderes positivt. Arter i Habitatområde nr. 15 Havlampretten er en nyindvandret/nyopdaget art, der aktuelt ikke udgør en del af udpegningsgrundlaget, men som vil skulle vurderes i forbindelse med en kommende revision af udpegningsgrundlaget. Arten er en snylter i det marine stadie, idet den suger sig fast til fisk og ernærer sig af disse. En god bestand af byttefisk er derfor vigtig og arten kan således teoretisk blive påvirket af en nedgang i fiskebestanden. I basisanalysen er opstemningsanlæg og vandindvinding ved dambrug og vandmøller nævnt som væsentligste trusler. Laksen er ligesom havlampretten en ny opdaget art og truslerne er jf. basisanalysen 32 tilsvarende denne. Tilsvarende havlampretten fouragerer både Spættet Sæl og Odder på fiskebestanden i Nibe / Gjøl Bredning og er begge en del af udpegningsgrundlaget. Odderen etablerer sig dog først og fremmest i territorier langs vandløbene/søerne. Umiddelbart vurderes næringsstofbelastningen af Nibe/Gjøl Bredning derfor til ikke at have en væsentlig betydning for Odderens trivsel i området. Fuglebeskyttelsesområde 1 De fuglearter relateret til fjorden og som pt. udgør udpegningsgrundlaget i Fuglebeskyttelsesområde 1 er: Ynglefugle: dværgterne, havterne, splitterne, fjordterne, brushane, almindelig ryle, klyde og skestork Rastende: toppet skallesluger, lysbuget knortegås, kortnæbbet gås, grågås, pibeand, krikand, blishøne, sangsvane, pibesvane, knopsvane, hvinand og taffeland. Flere af de arter der udgør udpegningsgrundlaget i Nibe / Gjøl Bredning, er afhængige af, at naturtypen har god tilstand. Er tilstanden ikke god, kan det betyde ændringer i fiskebestanden m.m., der udgør fødegrundlaget for eksempelvis de i området tilstedeværende ternearter (hav-, fjord-, split-, og dværgterne). Hav-, split- og dværgterne har alle været i tilbagegang i området, mens status for fjordternen er usikker. For havternen er fald/ændring i fiskebestanden i basisanalysen nævnt som sandsynlig forklaring på tilbagegangen. Toppet skallesluger fouragerer tilsvarende på bredningens fiskebestand og er dermed sandsynligvis influeret af fiskebestandens ændringer/tilbagegang. Andre fuglearter, der udgør udpegningsgrundlaget i Fuglebeskyttelsesområde 1, er afhængige af ålegræsset / undervandsplanter direkte som fødekilde herunder lysbuget knortegås, pibeand, blishøne, sangsvane, pibesvane, knopsvane. Af disse er der en konstateret tilbagegang 33 for blishønen. Det vurderes, at pibesvaner og sangsvaner kompenserer fuldt ud for manglende føde i Bredningen ved at fouragere på landbrugsafgrøder. Disse to arter er næppe påvirket væsentligt af eutrofieringen af Nibe / Gjøl Bredning. Lysbuget 31 Se Ringkøbing Amt et al. (maj 2005): NOVANA 2004 Marin overvågning 2004-2009 Vandmiljø i Limfjorden 2004 og Hedeselskabet (2004) 32 Se Miljøcenter Aalborg (Juni 2007a). 33 Se Miljøcenter Aalborg (juni 2007a): Natura 2000-basisanalyse Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. 31

knortegås er begyndt at gå på landbrugsafgrøder 34, men arten vurderes til sammen med blishøne, knopsvane og pibeand at være påvirket af vandplanternes tilbagegang som følge af eutrofieringen af habitatområdet. Teoretisk set kan de fuglearter, der primært lever af muslinger, snegle og krebsdyr (taffeland og hvinand) på tilsvarende vis blive påvirket, hvis vandplanterne og den tilhørende fauna begrænses væsentligt i sin udbredelse eller dør i forbindelse med iltsvind. Hvinanden er imidlertid meget bred i sit fødevalg og vurderes derfor ikke til at være væsentlig påvirket af eutrofieringen af Nibe / Gjøl Bredning. Taffelanden er også relativ alsidig i fødevalg men er jf. basisanalysen i tilbagegang i Nibe/Gjøl/Halkær Bredning. Ynglefuglene skestork, alm. ryle, brushane og klyde samt de rastende kortnæbbede gæs og grågæssene er primært tilknyttet strandengene 35 (og slikflader for klydens tilfælde) og vurderes til ikke at være væsentligt påvirket af næringsstofbelastningen af fjorden ved Nibe / Gjøl Bredning. Krikand og Grågås er endvidere primært tilknyttet Ulvedybet og engene omkring 36, hvorved Landbrugsarealerne i Aalborg Kommune vurderes til at være af mindre betydning i relation til eventuel påvirkning af disse arter. Konklusion Nibe / Gjøl Bredning De marine naturtyper 1110 og 1160 i Nibe / Gjøl Bredning vurderes til forsat at være truet af eutrofiering om end i mindre grad end eksempelvis de centrale dele af Limfjorden. Et markant problem er forsat den udeblivende reetablering af udbredelsen af ålegræs. Især kvælstof vurderes til at være problematisk, men også fosfor er begrænsende faktor for algevæksten i en mindre del af året. Fosfor kan dog potentielt blive et større problem efterhånden som tiltag vedr. kvælstofbelastningen gennemføres. For fosfors vedkommende er det især et spørgsmål om tilstedeværelsen af risikoarealer i det enkelte landbrugsprojekt. I forhold til de lukkede Natura 2000 recipienter som Halkær Bredning, Hjarbæk Fjord, Lovns Bredning etc., må Nibe-Gjøl Bredning karakteriseres som relativt mindre påvirket. Generelt bemærkes det, at kvælstofkoncentrationen i Bredningen tilsyneladende har større sammenhæng med tilledningen af kvælstof til fjordområderne vest for Nibe Bredning. Oplandet til Nibe / Gjøl Bredning udgør godt 83.157 ha landbrugsjord. I det ansøgte projekt afvander 77,55 ha udspredningsarealer til Nibe / Gjøl Bredning, hvilket svarer til 0,1 % af oplandet. Næringsstofudvaskningen fra denne landbrugsproduktion er således ikke alene årsag til manglende opfyldelse af målsætningerne, men er sammen med andre produktioner årsag til den manglende målopfyldelse. Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt et tilgængeligt beregningsværktøj, der kan vise størrelsen af en eventuel akkumuleret belastning af næringsstoffer fra oplandet 34 Carl Bro (December 2006): Stavn Miljøkonsekvensvurdering af etablering af Marina ved Stavn i forhold til internationale naturbeskyttelsesinteresser. 35 Se Miljøcenter Aalborg (juni 2007a) Natura 2000 basisanalyse Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal 36 Se Miljøcenter Aalborg (juni 2007) Natura 2000 basisanalyse Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg 32

til Limfjorden. Det må forventes, at de kommende års udarbejdelse af natur- og vandplaner vil give et bedre grundlag for vurderingen af den akkumulerede miljøbelastning af Natura 2000-området. ConTerra har lavet en analyse af udviklingen i dyretryk i oplandet til Limfjorden i perioden 2001 til 2007. Analysen viser, at der ikke sker nogen betydelig ændring i den samlede belastning af fjorden. Der sker altså en afvikling af husdyrholdet på en del bedrifter, samtidig med at andre ekspanderer. På denne baggrund vurderer kommunen, at dyretrykket på arealerne i oplandet til Limfjorden stort set vil være konstant. Beskyttelsen af Natura 2000- områderne er indarbejdet i Husdyrloven gennem beskyttelsesniveauet i bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse af husdyrbrug. Det vurderes, at denne beskyttelse er tilstrækkelig til at sikre, at områdets udpegningsgrundlag ikke udsættes for en væsentlig negativ påvirkning, så længe at dyretrykket er konstant i oplandet til Limfjorden. I dette projekt medfører ansøgt drift en mindre kvælstofudvaskning 67,8 kg N/ha i forhold til nudrift 68,8 kg N/ha. Det vurderes på denne baggrund, at ændringen i kvælstofbelastningen fra projektet i sig selv ikke vil påvirke Natura 2000-vandområderne væsentligt. Fosforoverskuddet stiger fra 10,5 kg P/ha/år til 13,4 kg P/ha/år. Hovedparten af fosfortabet fra landbrugsjorde er knyttet til en mindre del af landbrugsarealet, de såkaldte risikoarealer 37. En tredjedel af udbringningsarealerne i dette projekt er ikke risikoarealer men robuste arealer (ca. 33 %). Det vurderes på denne baggrund, at ændringen i fosforbelastningen fra projektet i sig selv ikke vil påvirke Natura 2000-vandområdet væsentligt. 37 En type risikoarealer er visse lavbundsarealer. Lavbundsjorde udgør grænsefladen mellem højbundsjorde og det nærliggende vandmiljø i form af vandløb, søer og fjorde. En anden type risikoarealer er arealer, der skråner ned mod recipienten især i perioder med megen og intensiv regn eller tøbrud kan der være risiko for erosion og fosfortab. 33

Referencer: Bio/consult (marts 2003): Bundvegetationen i Limfjorden 2002. http://limfjord.dk/rapporter/vandmiljo2002/specialrapp2002/bundvegetation%20i%20limfjorden%202 002.pdf Dahl K., Petersen J.K., Josefson A.B., Dahllöf I., Søgaard B. (2005) Kriterier for gunstig bevaringsstatus for EF-habitatdirektivets 8 marine naturtyper. Faglig rapport fra DMU nr. 549. http://www2.dmu.dk/1_viden/2_publikationer/3_fagrapporter/rapporter/fr549.pdf DMU (August 2002): Iltsvind i de danske farvande Iltarpport august 2002 http://www.dmu.dk/nr/rdonlyres/f7e00deb-329a-4290-b795-2c7cb7a40af5/0/iltrapport2002_08.pdf DMU (September 2002): Iltsvind i de danske farvande Iltarpport september 2002 http://www.dmu.dk/nr/rdonlyres/0974858a-8d0e-48ca-ac24-5fb301030065/0/iltrapport2002_09.pdf DMU (Oktober 2002): Iltsvind i de danske farvande Iltarpport oktober 2002 http://www.dmu.dk/nr/rdonlyres/0b1286f8-7c79-4ca9-9ccd- A1DF21BEF61C/0/Iltrapport2002_10.pdf Grell M.B. (1998): Fuglenes Danmark. Gads forlag Hedeselskabet (2004): Bundfaunamonitering Limfjorden 2004. Limfjordsovervågningen. http://limfjord.dk/rapporter/vandmiljo2004/bundfauna_limfj_2004.pdf Markager S., Storm L.M. & Stedmon C.A. (2006): Limfjordens Miljøtilstand 1985 til 2003. http://limfjord.dk/rapporter/handlingsplan%20limfjorden/fr577.pdf Miljøcenter Aalborg (Juni 2007): Natura 2000-basisanalyse Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg. http://www.vandognatur.dk/nr/rdonlyres/986cc9eb-4ed6-40b4-9ba9- E3EA43B24193/0/N2omr_16_basisanalyse_natur.pdf. Miljøcenter Aalborg (Juni 2007a): Natura 2000-basisanalyse Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. http://www.vandognatur.dk/nr/rdonlyres/e68aa891-0094-44b9-8460- A30F7D8C48B0/0/N2omr_15_basisanalyse_natur.pdf Vandrammedirektivets Basisanalyse del II. Vurdering af vandforekomsters tilstand og en vurdering af risikoen for, at vandforekomsterne ikke kan opfylde målene i regionplanen senest 22. december 2015. Vanddistrikt 80. http://www.vandognatur.dk/nr/rdonlyres/0d87d6ed-b347-4bfb-9166-49fc9862cfdc/0/basisanalyse2kattegatskagerrakogmariagerfjord.pdf Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Nordjyllands Amt (maj 2003): NOVA 2003 Marin overvågning 1998-2003 Vandmiljø i Limfjorden 2002. http://www.limfjord.dk/rapporter/vandmiljo2002/limfjorden%202002.pdf Ringkjøbing Amt, Viborg Amt og Nordjyllands Amt (maj 2005): NOVANA Marin overvågning 2004-2009 Vandmiljø i Limfjorden 2004. http://limfjord.dk/rapporter/vandmiljo2004/hovedrapport.pdf Ringkjøbing Amt, Viborg Amt, Århus Amt og Nordjyllands Amt (december 2006): Limfjordspjecen Limfjordens miljøtilstand før, nu og i fremtiden. http://www.limfjord.dk/rapporter/pjece/limfjordspjece%202006.pdf Søgaard B., Skov F., Ejrnæs R., Nielsen K.E., Pihl S., Clausen P., Laursen K., Bregnballe T., Madsen J., Baattrup-Pedersen A., Søndergaard M., Lauridsen T.L., Fredshavn J., Aude E. & Nygaard B. (2005): Kriterier for gunstig bevaringsstatus. Faglig rapport fra DMU, nr. 457. http://www2.dmu.dk/1_viden/2_publikationer/3_fagrapporter/rapporter/fr457_2udg_www.pdf 34

2 meter bræmme kort 35