Hvor langt fra 5000? Hvor langt fra 5000?

6.1 Hvor langt er tallet fra 5000? 5000 50 4900 5000 Hvor langt fra 5000? Hvor langt fra 5000? 5000 5225 4500 5000 Hvor langt fra 5000? Hvor langt fra 5000? 5000 5700 4850 5000 Hvor langt fra 5000? Hvor langt fra 5000? 5000 5725 4350 5000 Hvor langt fra 5000? Hvor langt fra 5000? 4000 5000 3999 5000 Hvor langt fra 5000? Hvor langt fra 5000? FORSLAG TIL LÆRINGSMÅL: Eleverne kan forklare hvert ciffers værdi i naturlige tal i talområdet 1-000. AKTIVITET: I hver ramme finder eleverne ud af, hvor langt tallet på tallinjen er fra 5000 ved at finde forskellen mellem tallet og 5000. De kan tegne buer på tallinjen (brug evt. printark 1.3) for at finde forskellen og skal efterfølgende skrive resultatet på svarlinjen. I SKAL BRUGE: Evt. printark 1.3.

6.2 Hvor langt er tallet fra 5000? 5000 6000 3800 5000 Hvor langt fra 5000? Hvor langt fra 5000? 5000 6050 3768 5000 Hvor langt fra 5000? Hvor langt fra 5000? 5000 6200 3850 5000 Hvor langt fra 5000? Hvor langt fra 5000? 5000 6275 2999 5000 Hvor langt fra 5000? Hvor langt fra 5000? 3000 5000 2768 5000 Hvor langt fra 5000? Hvor langt fra 5000? FORSLAG TIL LÆRINGSMÅL: Eleverne kan forklare hvert ciffers værdi i naturlige tal i talområdet 1-000. AKTIVITET: I hver ramme finder eleverne ud af, hvor langt tallet på tallinjen er fra 5000 ved at finde forskellen mellem tallet og 5000. De kan tegne buer på tallinjen (brug evt. printark 1.3) for at finde forskellen og skal efterfølgende skrive resultatet på svarlinjen. I SKAL BRUGE: Evt. printark 1.3.

7.1 Skriv tallene i rækkefølge 1238 1341 2341 1444 2333 2074 1534 2134 1434 2034 4111 41 4011 3999 4001 5152 5252 5232 5202 5205 8071 8060 7960 9978 9087 9811 8879 8888 9999 8999 FORSLAG TIL LÆRINGSMÅL: Eleverne kan forklare hvert ciffers værdi i naturlige tal i talområdet 1-000. Eleverne kan ordne firecifrede tal i rækkefølge efter værdi. AKTIVITET: Eleverne skriver tallene i hver ramme i rækkefølge efter stigende værdi.

7.2 Skriv et tal, der passer i rækkefølgen 400 600 600 800 800 900 550 6 650 770 750 830 1300 1399 1400 1499 1500 1599 1400 1600 1600 1800 1800 1900 1500 1550 1550 1590 1590 1640 1901 20 21 2300 2401 2600 2850 3000 30 3250 3300 3420 3444 3555 3666 3777 3888 3999 4240 4300 4400 4475 4550 4680 5400 56 5500 5700 6999 70 55 5590 6120 6180 6930 6970 7200 7470 7600 7800 7800 7860 7900 8000 80 8150 8300 8399 7999 8001 8003 8005 8007 8009 8400 8502 8600 8696 8800 8808 9400 9530 9600 9750 9850 9999 FORSLAG TIL LÆRINGSMÅL: Eleverne kan forklare hvert ciffers værdi i naturlige tal i talområdet 1-000. Eleverne kan ordne firecifrede tal i rækkefølge efter værdi. AKTIVITET: Eleverne indsætter et tal, som ligger imellem hvert af de to viste tal.

14.1 Regn plusstykker på forskellige måder 00 + 380 10 + 10 1340 + 645 1400 + 677 01 + 01 1235 + 457 1150 + 135 2200 + 00 1950 + 150 555 + 444 22 + 358 1800 + 350 999 + 999 1328 + 590 999 + 500 FORSLAG TIL LÆRINGSMÅL: Eleverne kan addere tre- og firecifrede tal med støtte i egne noter. Eleverne kan forklare deres metoder til addition med tre- og firecifrede tal. Eleverne kan vælge en hensigtsmæssig løsningsstrategi i forhold til et givent plus- eller minusstykke. AKTIVITET: Eleverne vælger blandt plusstykkerne øverst og overvejer, hvilke tre plusstykker de vil regne med Niels metode i de tre rammer øverst, hvilke to de vil regne på de to tallinjer, og hvilke de vil regne i hovedet. De viser deres beregninger i rammerne øverst og på tallinjerne og skriver hovedregningsstykkerne og deres resultater i rammen nederst.

14.2 Regn plusstykker på forskellige måder 3200 + 1670 3751 + 1287 1850 + 650 4200 + 1350 4900 + 20 2455 + 667 1155 + 145 2000 + 2300 1250 + 1750 98 + 3002 1200 + 1376 1499 + 1499 20 + 1420 1976 + 1483 1254 + 2139 FORSLAG TIL LÆRINGSMÅL: Eleverne kan addere tre- og firecifrede tal med støtte i egne noter. Eleverne kan forklare deres metoder til addition med tre- og firecifrede tal. Eleverne kan vælge en hensigtsmæssig løsningsstrategi i forhold til et givent plus- eller minusstykke. AKTIVITET: Eleverne vælger blandt plusstykkerne øverst og overvejer, hvilke tre plusstykker de vil regne med Niels metode i de tre rammer øverst, hvilke to de vil regne på de to tallinjer, og hvilke de vil regne i hovedet. De viser deres beregninger i rammerne øverst og på tallinjerne og skriver hovedregningsstykkerne og deres resultater i rammen nederst.

15.1 Regn minusstykker på forskellige måder 800-600 10-0 1250-445 1400-850 00-1 1600-540 340-140 37-532 1365-256 1399-300 2908-755 20-350 00-998 1211-311 50-01 FORSLAG TIL LÆRINGSMÅL: Eleverne kan subtrahere tre- og firecifrede tal med støtte i egne noter. Eleverne kan forklare deres metoder til subtraktion med tre- og firecifrede tal. Eleverne kan vælge en hensigtsmæssig løsningsstrategi i forhold til et givent plus- eller minusstykke. AKTIVITET: Eleverne vælger blandt minusstykkerne øverst og overvejer, hvilke tre minusstykker de vil regne med Aminas metode i de tre rammer øverst, hvilke to de vil regne på de to tallinjer, og hvilke de vil regne i hovedet. De viser deres beregninger i rammerne øverst og på tallinjerne og skriver hovedregningsstykkerne og deres resultater i rammen nederst.

15.2 Regn minusstykker på forskellige måder 4700-2600 3450-25 3750-830 852-352 5550-551 3600-830 4340-4240 4028-1547 5562-3254 4239-4179 4900-1999 5600-1300 90-10 8737-3826 8999-00 FORSLAG TIL LÆRINGSMÅL: Eleverne kan subtrahere tre- og firecifrede tal med støtte i egne noter. Eleverne kan forklare deres metoder til subtraktion med tre- og firecifrede tal. Eleverne kan vælge en hensigtsmæssig løsningsstrategi i forhold til et givent plus- eller minusstykke. AKTIVITET: Eleverne vælger blandt minusstykkerne øverst og overvejer, hvilke tre minusstykker de vil regne med Aminas metode i de tre rammer øverst, hvilke to de vil regne på de to tallinjer, og hvilke de vil regne i hovedet. De viser deres beregninger i rammerne øverst og på tallinjerne og skriver hovedregningsstykkerne og deres resultater i rammen nederst.

20.1 Hvilke møbler ønsker Anna sig? Seng til cirka 10 Stol til cirka 800 Madras til cirka 1200 Seng: Stol: Madras: Bord til cirka 700 Lampe til cirka 0 Reol til cirka 600 Bord: Lampe: Reol: 1 lampe og 1 stol til cirka 700 i alt. 1 seng og 1 madras til cirka 3300 i alt. 1 reol og 1 bord til cirka 1200 i alt. Lampe: Seng: Reol: Stol: Madras: Bord: Pris i alt: Pris i alt: Pris i alt: 2 reoler til cirka 00 i alt. 1 lampe og 1 seng til cirka 1300 i alt. 1 lampe, 1 bord og 1 stol til cirka 1300 i alt. Reol 1: Lampe: Lampe: Reol 2: Seng: Bord: Pris i alt: Pris i alt: Stol: Pris i alt: FORSLAG TIL LÆRINGSMÅL: Eleverne kan afrunde naturlige tal i talområdet 1-9999 til nærmeste hundrede. Eleverne kan bruge overslagsregning i hverdagssituationer vedrørende enkle indkøb. AKTIVITET: Eleverne undersøger, hvilke møbler fra side 16 i elevbogen (eller printark 1.5) Anna kan tænke på, og skriver, hvad hvert møbels præcise pris er. I de to nederste rækker beregner de desuden møblernes samlede præcise pris, evt. vha. lommeregner. I SKAL BRUGE: Evt. printark 1.5 og evt. lommeregner.

21.1 Afrund til nærmeste hundrede Tal Afrundet tal Tal Afrundet tal Tal Afrundet tal 98 148 248 523 323 123 246 286 346 575 525 505 199 499 799 302 342 382 280 250 230 Tal Afrundet tal Tal Afrundet tal Tal Afrundet tal 1221 2221 3221 8347 6347 4347 2349 2350 2351 4325 4349 4375 5049 5050 5051 6550 6050 6005 9901 99 9999 FORSLAG TIL LÆRINGSMÅL: Eleverne kan afrunde naturlige tal i talområdet 1-9999 til nærmeste hundrede. AKTIVITET: Eleverne afrunder hvert tal til nærmeste hundrede og skriver det afrundede tal.

34.1 Farv forskellige mønstre i flisemønstrene FORSLAG TIL LÆRINGSMÅL: Eleverne kan fremstille isometriske tegninger af flisemønstre på papir og i et geometriprogram. AKTIVITET: Eleverne farvelægger hvert flisemønster, så farverne danner forskellige mønstre.

35.1 Fortsæt flisemønstrene og farv dem FORSLAG TIL LÆRINGSMÅL: Eleverne kan fremstille isometriske tegninger af flisemønstre på papir og i et geometriprogram. AKTIVITET: Eleverne fortsætter hvert flisemønster og farvelægger det sådan, at farverne udgør et mønster i flisemønstret.

40.1 Tegn de figurer, som mangler i hver række FORSLAG TIL LÆRINGSMÅL: Eleverne kan fremstille isometriske tegninger af enkle tredimensionelle figurer, herunder med et geometriprogram. AKTIVITET: Eleverne tegner de manglende isometriske tegninger af figurer, der vokser efter et bestemt system i hver række og kolonne (figurerne bliver højere mod højre og bredere nedad arket).

41.1 Byg, fjern 2 og tegn 3D-figurer FORSLAG TIL LÆRINGSMÅL: Eleverne kan fremstille isometriske tegninger af enkle tredimensionelle figurer, herunder med et geometriprogram. AKTIVITET: Eleverne bygger 3D-figurerne til venstre af centicubes, fjerner to centicubes fra hver figur og tegner isometriske tegninger af de nye figurer i rammerne til højre. De kan evt. lave og tegne flere løsninger til hver figur. I SKAL BRUGE: 8 centicubes pr. elev.

41.2 Byg, fjern 2 og tegn 3D-figurer FORSLAG TIL LÆRINGSMÅL: Eleverne kan fremstille isometriske tegninger af enkle tredimensionelle figurer, herunder med et geometriprogram. AKTIVITET: Eleverne bygger 3D-figurerne til venstre af centicubes, fjerner to centicubes fra hver figur og tegner isometriske tegninger af de nye figurer i rammerne til højre. De kan evt. lave og tegne flere løsninger til hver figur. I SKAL BRUGE: centicubes pr. elev.

42.1 Byg og tegn 3D-figurer med 4 centicubes Forfra Fra siden Fra oven Forfra Fra siden Fra oven Forfra Fra siden Fra oven FORSLAG TIL LÆRINGSMÅL: Eleverne kan fremstille isometriske tegninger af enkle tredimensionelle figurer, herunder med et geometriprogram. Eleverne kan koble mellem projektionstegninger og isometriske tegninger af den samme tredimensionelle figur. AKTIVITET: Eleverne bygger 3D-figuren, som er vist i rammen nederst, samt to andre figurer med 4 centicubes (firlinger). Øverst tegner de figurerne set forfra, fra siden og fra oven (som projektionstegninger). I rammen nederst tegner de en isometrisk tegning af de to andre figurer, de har bygget. Lad evt. eleverne tegne flere figurer på printark 2.8 eller i et geometriprogram. I SKAL BRUGE: 12 centicubes pr. elev og evt. printark 2.8 eller et geometriprogram.

42.2 Byg og tegn 3D-figurer med 6 centicubes Forfra Fra siden Fra oven Forfra Fra siden Fra oven Forfra Fra siden Fra oven FORSLAG TIL LÆRINGSMÅL: Eleverne kan fremstille isometriske tegninger af enkle tredimensionelle figurer, herunder med et geometriprogram. Eleverne kan koble mellem projektionstegninger og isometriske tegninger af den samme tredimensionelle figur. AKTIVITET: Eleverne bygger 3D-figuren, som er vist i rammen nederst, samt to andre figurer med 6 centicubes (sekslinger). Øverst tegner de figurerne set forfra, fra siden og fra oven (som projektionstegninger). I rammen nederst tegner de en isometrisk tegning af de to andre figurer, de har bygget. Lad evt. eleverne tegne flere figurer på printark 2.8 eller i et geometriprogram. I SKAL BRUGE: 18 centicubes pr. elev og evt. printark 2.8 eller et geometriprogram.

43.1 Byg og tegn 3D-figurer Forfra Fra siden Fra oven Forfra Fra siden Fra oven Forfra Fra siden Fra oven FORSLAG TIL LÆRINGSMÅL: Eleverne kan fremstille isometriske tegninger af enkle tredimensionelle figurer, herunder med et geometriprogram. Eleverne kan koble mellem projektionstegninger og isometriske tegninger af den samme tredimensionelle figur. AKTIVITET: Eleverne bygger tre 3D-figurer ud fra de viste projektionstegninger øverst. Nederst tegner de en isometrisk tegning af hver figur. I SKAL BRUGE: 20 centicubes pr. elev.

43.2 Byg og tegn 3D-figurer Forfra Fra siden Fra oven Forfra Fra siden Fra oven Forfra Fra siden Fra oven FORSLAG TIL LÆRINGSMÅL: Eleverne kan fremstille isometriske tegninger af enkle tredimensionelle figurer, herunder med et geometriprogram. Eleverne kan koble mellem projektionstegninger og isometriske tegninger af den samme tredimensionelle figur. AKTIVITET: Eleverne bygger tre 3D-figurer ud fra de viste projektionstegninger øverst. Nederst tegner de en isometrisk tegning af hver figur. I SKAL BRUGE: 28 centicubes pr. elev.

50.1 Regn gangestykker med tegninger af talstænger 5. 6 5. 6 2 2 = 6 3 = 7 3 = 4 5 = 2 5 = 1 6 = 3 6 = 4 8 = 6 7 = 3 2 = 5 9 = 4 9 = 6 8 = 8 9 = 7 = FORSLAG TIL LÆRINGSMÅL: Eleverne kan multiplicere naturlige tal i talområdet 1- med støtte i tallinjer og tegninger af rektangler. Eleverne kan koble mellem billedlige og symbolske repræsentationer af multiplikation. AKTIVITET: Eleverne regner gangestykkerne med støtte i tegninger af talstænger og evt. konkrete materialer (centicubes). De kan først tegne i kvadratnettet i rammen nederst og fortsætte på printark 3.3. I nederste række skriver eleverne selv gangestykker, som de regner. I SKAL BRUGE: Printark 3.3 og evt. centicubes.

51.1 Regn gangestykker med tegninger på tallinjer 5. 6 6 2 = 8 3 = 7 4 = 4 6 = 4 2 = 6 5 = 5 = 7 2 = 5 8 = 6 9 = 8 2 = 9 3 = 7 8 = 9 7 = 4 = FORSLAG TIL LÆRINGSMÅL: Eleverne kan multiplicere naturlige tal i talområdet 1- med støtte i tallinjer og tegninger af rektangler. Eleverne kan koble mellem billedlige og symbolske repræsentationer af multiplikation. AKTIVITET: Eleverne regner gangestykkerne med støtte i tegninger (af buer) på tallinjer og evt. konkrete materialer (centicubes). De kan først tegne på tallinjerne nederst og fortsætte på printark 3.4. I nederste række skriver eleverne selv gangestykker, som de regner. I SKAL BRUGE: Printark 3.4 og evt. centicubes.

56.1 Gangetabeller 1 2 3 4 5 6 7 8 9 1 1 2 3 4 5 6 7 8 9 2 1 2 3 4 5 6 7 8 9 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 9 1 2 3 4 5 6 7 8 9 FORSLAG TIL LÆRINGSMÅL: Eleverne kan multiplicere naturlige tal i talområdet 1- med støtte i tallinjer og tegninger af rektangler. AKTIVITET: Eleverne udfylder gangetabellerne, evt. med støtte i centicubes, printark 3.3 og/eller 3.4. I SKAL BRUGE: Evt. centicubes og/eller printark 3.3-3.4.

57.1 Tegn eller skriv til gangestykker 3 5 7 6 4 7 4 8 2 5 8 FORSLAG TIL LÆRINGSMÅL: Eleverne kan oversætte (frem og tilbage) mellem regneudtryk og situationer, der kan knyttes til multiplikation. Eleverne kan koble mellem billedlige og symbolske repræsentationer af multiplikation. AKTIVITET: Eleverne tegner eller skriver et gangeproblem i hver ramme, der passer til hvert gangestykke og finder resultatet.

62.1 Hvor mange poser? 3 i hver pose Division: 5 i hver pose Division: 8 i hver pose Division: 8 i hver pose Division: 6 i hver pose Division: 5 i hver pose Division: 6 i hver pose Division: 7 i hver pose Division: FORSLAG TIL LÆRINGSMÅL: Eleverne kan dividere naturlige tal i talområdet 1-50 med etcifrede tal med støtte i tallinjer og tegninger af ligedelinger. Eleverne kan oversætte (frem og tilbage) mellem regneudtryk og situationer, der kan knyttes til division. AKTIVITET: Eleverne beregner, hvor mange poser de skal bruge, når det viste antal pebernødder i hver ramme skal fordeles i poser med det angivne antal pebernødder i hver pose. På hver svarlinje skriver og regner de det divisionsstykke, som kan knyttes til problemet. Lad dem bruge centicubes og/eller printark 3.4 til beregningerne. I SKAL BRUGE: Centicubes og/eller printark 3.4.

63.1 Hvor mange til hver? Division: Division: Division: Division: Division: Division: Division: Division: FORSLAG TIL LÆRINGSMÅL: Eleverne kan dividere naturlige tal i talområdet 1-50 med etcifrede tal med støtte i tallinjer og tegninger af ligedelinger. Eleverne kan oversætte (frem og tilbage) mellem regneudtryk og situationer, der kan knyttes til division. AKTIVITET: Eleverne beregner, hvor mange hvert barn kan få, hvis de skal dele lige/have lige mange hver. På hver svarlinje skriver og regner de det divisionsstykke, som kan knyttes til problemet. Lad dem bruge centicubes og/eller printark 3.5 til beregningerne. I SKAL BRUGE: Centicubes og/eller printark 3.5.

64.1 Tegn og regn divisionsstykker.. 18 3 18 3 3 3 3 3 3 3 18 8 : 2 = 6 : 3 = 12 : 4 = 14 : 2 = : 5 = 24 : 4 = 30 : 6 = 15 : 5 = 32 : 4 = 36 : 6 = 35 : 5 = 40 : 4 = 16 : 8 = 27 : 9 = 20 : = FORSLAG TIL LÆRINGSMÅL: Eleverne kan dividere naturlige tal i talområdet 1-50 med etcifrede tal med støtte i tallinjer og tegninger af ligedelinger. Eleverne kan koble mellem billedlige og symbolske repræsentationer af division. AKTIVITET: Eleverne regner divisionsstykkerne med støtte i egne tegninger og/eller noter og evt. konkrete materialer (centicubes). I nederste række skriver eleverne selv divisionsstykker, som de regner. I SKAL BRUGE: Evt. centicubes.

6 5.1 Tegn eller skriv til divisionsstykker 9 : 3 16 : 4 12 : 2 24 : 6 25 : 5 35 : 7 FORSLAG TIL LÆRINGSMÅL: Eleverne kan oversætte (frem og tilbage) mellem regneudtryk og situationer, der kan knyttes til division. Eleverne kan koble mellem billedlige og symbolske repræsentationer af division. AKTIVITET: Eleverne tegner eller skriver et divisionsproblem i hver ramme, der passer til hvert divisionsstykke og finder resultatet.

72.1 Antal minutter 18 16 14 12 8 6 4 2 0 Hvor mange minutter brugte pigerne i 3. D på at komme i skole? Antal minutter: Matilde: 6 Emma: 8 Tilde: 16 Maria: 6 Smilla: Ester: 7 Ingrid: 6 Jusra: 14 Isabella: 11 Dagmar: 13 Signe: 6 Otilia: 8 Karen: 5 5 6 7 8 9 11 12 13 14 15 16 17 Antal minutter Diagrammerne viser: FORSLAG TIL LÆRINGSMÅL: Eleverne kan fremstille stolpediagrammer, der viser data sorteret efter størrelse, og krydsdiagrammer, der viser hyppigheder af værdier, herunder med regneark. Eleverne kan sammenligne forskellige diagrammer, der viser samme datasæt. AKTIVITET: Sedlen øverst til højre viser data fra en undersøgelse af, hvor mange minutter hver pige i 3. D brugte på at komme i skole en morgen. Eleverne sorterer data fra sedlen efter størrelse og viser dem i stolpediagrammet øverst. I krydsdiagrammet nedenunder viser de hyppigheder af værdierne. Nederst skriver eleverne, hvad diagrammerne viser, fx om forskellen mellem flest/færrest antal minutter og det typiske antal minutter.

73.1 Hvor mange minutter brugte drengene i 3. D på at komme i skole? Drenge i 3. D: Emil Kalle Søren Mads Kevin Antal minutter 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 Alfred Frederik Jeppe Sofus Marius 4 5 6 7 Antal minutter Alfred, Mads og Jeppe brugte kortest tid. Emil brugte længere tid end Sofus. Antal minutter 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 FORSLAG TIL LÆRINGSMÅL: Eleverne kan fremstille stolpediagrammer, der viser data sorteret efter størrelse, og krydsdiagrammer, der viser hyppigheder af værdier, herunder med regneark. AKTIVITET: Drengene i 3. D har lavet en undersøgelse af, hvor mange minutter de hver brugte på at komme i skole en morgen. Ud fra udsagnene i tegningen øverst til højre og krydsdiagrammet øverst laver eleverne to forskellige forslag til løsninger på, hvordan et stolpediagram, der viser data sorteret efter størrelse, kan se ud.

78.1 Computertid? Hvad er spørgsmålet og svaret? Antal rejser? Madpakke? Temperaturer om sommeren? svare på spørgsmålet stille et spørgsmål vise data indsamle data Lommepenge? SMS'er? 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 stille et spørgsmål svare på spørgsmålet indsamle data vise data stille et spørgsmål svare på spørgsmålet indsamle data vise data 70 60 50 40 30 20 0 Rikke Albert Lucca Mia Noah Hassan Heidi Amina Anna Johan Ida Kaj Aksel Thomas Elias Aisha Emil Stine Silje Vigga Emma Ole Bo Niels stille et spørgsmål svare på spørgsmålet indsamle data vise data FORSLAG TIL LÆRINGSMÅL: Eleverne kan gennemføre en statistisk undersøgelse ved at stille et spørgsmål, indsamle data, vise data og svare på spørgsmålet. Eleverne kan behandle data i form af tal i en undersøgelse. AKTIVITET: Børnene i 3. A har lavet to forskellige undersøgelser og vist resultaterne i de to diagrammer på siden. Eleverne skriver, hvilket spørgsmål der kan have været udgangspunktet for hver af de to undersøgelser, og hvad diagrammerne viser/hvad svaret på spørgsmålet kan være.

79.1 Hvordan kan diagrammet se ud? stille et spørgsmål svare på spørgsmålet indsamle data vise data Hvor mange kæledyr har pigerne i 3. D? svare på spørgsmålet stille et spørgsmål vise data indsamle data 0 1 2 3 4 5 Antal kæledyr 3 af de 13 piger har 1 kæledyr. 5 er det højeste antal kæledyr, en pige har. Flest piger har 0 kæledyr. 0 1 2 3 4 5 Antal kæledyr stille et spørgsmål svare på spørgsmålet indsamle data vise data Hvor mange kæledyr har drengene i 3. D? svare på spørgsmålet stille et spørgsmål vise data indsamle data 0 1 2 3 4 5 Antal kæledyr 9 af de drenge har kæledyr. 4 er det højeste antal kæledyr, en dreng har. Flest drenge har 2 kæledyr. 0 1 2 3 4 5 Antal kæledyr FORSLAG TIL LÆRINGSMÅL: Eleverne kan gennemføre en statistisk undersøgelse ved at stille et spørgsmål, indsamle data, vise data og svare på spørgsmålet. Eleverne kan behandle data i form af tal i en undersøgelse. AKTIVITET: Pigerne og drengene i 3. D har undersøgt, hvor mange kæledyr de har. Øverst står det spørgsmål, pigerne har stillet, og de svar undersøgelsen har medført. Nederst står det tilsvarende for drengene. Eleverne tegner med udgangspunkt i svarene for hver undersøgelse to forskellige forslag til, hvordan tilhørende krydsdiagrammer, der viser hyppigheder af værdierne, kan se ud.

84.1 Hvem har størst chance for at vinde? Jeg vinder, hvis terningen viser mindre end 3. Jeg vinder, hvis terningen viser 3 eller mere. Hvem vinder? Gæt: Mindre end 3 3 eller mere Resultat Hvilke forskellige terningkast? Hvor mange forskellige terningkast? Mindre end 3 3 eller mere Hvem har størst chance for at vinde? Forklar hvorfor. Mindre end 3 3 eller mere FORSLAG TIL LÆRINGSMÅL: Eleverne kan beskrive sammenhængen mellem resultatet af et eksperiment og antallet af måder, hvert udfald kan forekomme på. Eleverne kan forklare chancestørrelser ud fra eksperimenter og udfaldsrum. AKTIVITET: Anna og Kaj kaster en terning 30 gange og skriver, om øjentallet bliver mindre end 3 eller 3 eller mere. Anna vinder, hvis de har fået flest mindre end 3, og Kaj vinder, hvis de har fået flest 3 eller mere. Øverst gætter eleverne på, hvem der vinder. Dernæst kaster de 30 gange med en terning og noterer deres resultater i krydsdiagrammet øverst. I skemaet midt på siden skriver de, hvilke og hvor mange terningkast/øjental der er hhv. mindre end 3 og 3 eller mere. Nederst viser de antal forskellige terningkast til hhv. mindre end 3 og 3 eller mere i et krydsdiagram og forklarer Annas og Kajs vinderchancer. I SKAL BRUGE: En terning.

85.1 Hvilket øjental er der størst chance for at få med en tisidet terning? Jeg tror, der er størst chance for at få 9. Jeg tror, der er størst chance for at få 5. Jeg tror, der er lige stor chance for at få 4 og 6. Hvilket øjental er der størst chance for at få? Gæt: Forskellige diagrammer 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 kast: 0 kast: 5 4 3 2 1 0 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 20 15 5 0 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Sammenlign diagrammerne på siden. Hvilket diagram viser bedst, hvor stor chancen er for at få de forskellige øjental? Forklar hvorfor. FORSLAG TIL LÆRINGSMÅL: Eleverne kan beskrive sammenhængen mellem resultatet af et eksperiment og antallet af måder, hvert udfald kan forekomme på. Eleverne kan forklare chancestørrelser ud fra eksperimenter og udfaldsrum. AKTIVITET: Øverst gætter eleverne på, hvilket øjental der er størst chance for at få ved kast med en tisidet terning. Eleverne kaster dernæst en tisidet terning 50 gange og noterer deres resultater i krydsdiagrammet øverst. Nederst forklarer eleverne, hvilket af diagrammerne på siden der bedst viser chancen for hvert af de forskellige øjental ved kast med en tisidet terning. I SKAL BRUGE: En tisidet terning.