Ørredbestande og fysiske forhold i udvalgte vandløb i Næstved Kommune 2009

Ørredbestande og fysiske forhold i udvalgte vandløb i Næstved Kommune 2009 Historie og vurdering af status Screening af begrænsende forhold og indsatsmuligheder Næstved Kommune 2009

Titel Ørredbestande og fysiske forhold i udvalgte vandløb i Næstved Kommune 2009. Historie og vurdering af status. Screening af begrænsende forhold og indsatsmuligheder. Udgivet af Næstved Kommune, Teknik og miljøforvaltningen Redaktion Palle Myssen Birgitte Jensen Kontaktperson Birgitte Jensen Tlf. 55886152, E-mail: birje@naestved.dk el. Palle P. Myssen Tlf. 55 88 61 71, E-mail: pamys@naestved.dk Fotos Limno Consult Projekt ved Limno Consult v. Peter W. Henriksen. Tlf. 59 46 14 85. E-mail: limno@henriksen.mail.dk Bedes citeret Henriksen. P.W. 2009. Ørredbestande og fysiske forhold i udvalgte vandløb i Næstved Kommune 2009. Historie og vurdering af status. Screening af begrænsende forhold og indsatsmuligheder. Projekt udført for Næstved Kommune af Limno Consult. Finansieret af Næstved Kommune Indhold 0. Sammenfatning... 2 1. Indledning. 6 2. Metoder og materialer.... 7 3. Resultater 9 3.1. Fladså 9 3.2. Saltø Å.. 15 3.3. Hule Bæk (Tilløb til Tystrup Sø)... 20 3.4. Jydebæk 22 3.5. Ellebæk. 24 3.6. Rønnebæk 26 3.7. Rødlersbæk. 28 3.8. Hulebæk (Tappernøje) 30 3.9. Bjørnebæk 32 4. Samlet konklusion... 34 5. Referencer 38 6. Bilag.. 40 Forside: Havørred på gydebanken i et lille sjællandsk vandløb 1

0. Sammenfatning Store bestande af ørreder forsvandt Vandløbene i det sydlige Sjælland rummede store bestande af havørreder indtil omkring midt i 1900-tallet. Beretninger om fangst af samlet 1200 kg pr. nat i opgangssæsonen bare i Saltø Å og Rønnebæk vidner om, at her var store bestande. Samfundsudviklingen efter anden verdenskrig betød imidlertid, at forholdene for de miljøfølsomme ørreder gradvist blev så dårlige, at bestandene svandt ind. De fleste var helt forsvundet i 1960. Årsagen til den sørgelige udvikling var bl.a. omfattende forurening og, at mange vandløb blev rettet ud eller bunden gravet op. Herved forsvandt skjulesteder og småstenet bund, som er helt nødvendige for ørredernes æglægning og yngelens overlevelse. I de sidste 20 år er der gjort meget for at rette op på fortidens synder. Men vi mangler viden om vandløbenes fysiske forhold, om spærringer og om hvorvidt de hidtil udførte tiltag har ført til gode miljøforhold og bestande af gydende havørreder. Næstved Kommune besluttede derfor at foretage en vurdering af vandløbenes bestande af havørreder og fysiske tilstand. Undersøgelserne inddrager lokale lystfiskere, som får et kort kursus i at registrere miljøforhold. De frivillige undersøgte, om der stadig er steder egnet for ørredernes gydning og om adgangen til gydeområderne er blokeret på grund af spærringer. Desuden blev det vurderet, om her er gydende havørreder. Havørred på ca. 5 kg. leder efter egnede steder at gyde sine æg i et sydsjællandsk vandløb. Selv store havørreder vil gyde højt oppe i de små vandløb. Ofte er her så lavvandet, at rygfinnen rager op af vandet. Skal det lykkes, må der ikke være spærringer for vandringen. Der skal være egnet bund at gyde på, således at æg og yngel kan overleve. I første omgang blev 9 vandløb undersøgt: Fladså, Saltø Å/Harrested Å, Hulebæk (tilløb til Tystrup Sø), Jydebæk, Ellebæk, Rønnebæk, Rødlersbæk, Hulebæk (Tappernøje) og Bjørnebæk. De indsamlede data, der er anvendt til denne rapport er indsamlet af frivillige lyst- og sportsfiskere i Næstved kommune, Ringsted produktionsefterskole og Kommunens egne åmænd i vinteren 2008-09. Uden denne frivillige indsat ville det ikke være muligt at få denne oversigt over havørredernes gydeaktivitet og gydeegnet vandløbsbund i 9 udvalgte vandløb. Kommunen håber at dette produktive samarbejde kan fortsætte i de kommende år. Ørrederne er tilbage i mange vandløb Ørreder er meget kræsne med hensyn til steder, hvor æggene lægges. Her skal være frisk strøm og bunden skal bestå af et tykt lag sten på størrelse med valnødder. Her graver hunørreden en fordybning ved at lægge sig på siden og slå kraftigt med halen. Æggene lægges i hullet og dækkes 2

til med småsten. Efter hullet opstår en banke. En sådan gydeplads kan fylde flere kvadratmeter og banken kan være en halv meter høj. Det er således ret nemt at se, hvor der er blevet gydt lige efter gydetiden, som ligger i perioden fra november til januar. Yngelen kommer frem i slutningen april. Her har en havørred gravet sine æg ned. Gydningen finder sted på stryg med frisk strøm og småstenet bund. Det er ofte nemt at se de hvælvede gravninger. Bunden er lys, fordi stenene er blevet vent. Nærbilledet til højre viser æggene, der er på størrelse med ærter. Kort før klækningen kan man se ungens øjne igennem æggets skal. De begraves 10 25 cm nede i småstenene. Gennemgangen afslørede, at der igen er overraskende mange gydende havørreder i vandløbene. Det fremgår af tabel 1, at der i dag gydes på ca. 55 km vandløb mod 18 km i 1960, hvor der blev lavet en gennemgang af de samme vandløb. Det er en fremgang på 37 km. Tabel A. Antallet af kilometer vandløb med gydning af havørreder i 1900, 1960 og 2009. Tallene fra 1900 er ret usikre. Desuden gives en skønsmæssig beregning af det totale antal af havørreder i hvert vandløb i 2009. Forekomst af gydende havørreder på km Antal hav Vandløb Ca.1900 1960 2009 ørreder 2009 Fladså 18 18 18 70 Saltø Å/Harrested å 23 Uddød 23 400 Hulebæk (Tilløb til? Uddød 0,5 6 Tystrup sø) Jydebæk? Uddød 0 0 Ellebæk (Næstved)? Uddød 4,0 10 Rønnebæk 10 Uddød 3,5 36 Rødlersbæk 3 Uddød 0 0 Hulebæk(Tappernøje) 4 Uddød 4,0 18 Bjørnebæk? Uddød 2,0 18 Samlet antal 58 18 55 558 Antallet af gydende ørreder synes at være stort nok til, at bestanden kan formere sig i Saltø Å. Her er skønsmæssigt en havørredbestand på ca. 400 stk. Vandløbets fysiske forhold er dog så ringe, at udsætninger fortsat er nødvendige. I Fladså opretholdes bestanden naturligt, men antallet af gydende fisk er bekymrende lavt. Bestandene i de andre vandløb er små og kan formentlig kun opretholdes med supplerende udsætninger. Det er bemærkelsesværdigt, at alle bestande undtagen i Fladså var uddøde i 1960. Vi ved i dag, at havørreder udvikler lokale tilpasninger til det vandløb, som de hører til i. Det betyder, at de 3

lokale unikke stammer af havørreder er gået tabt undtagen i Fladså. Kun en bestand yderligere på Sjælland er oprindelig. De er derfor begge på en rødliste som særligt bevaringsværdige og beskyttelseskrævende. De andre genskabte bestande er afkom af bl.a. Fladså og østjyske vilde bestande via årlige udsætninger. Der er for lidt gydebund og for meget sand Æg og larver ligger teoretisk set godt beskyttet i småstenene fra gydningen i november, indtil de er klækket og yngelen klar til at komme frem i april. Et stort problem i dag er dog ofte vandring af sand. Hvis der er meget sand, vil mellemrummene mellem stenene blive fyldt ud og æg/yngel kan kvæles pga. iltmangel. Hyppighed gydeegnet bund % 14 12 10 8 6 4 2 0 Gydebund meget sand Gydebund lidt sand Ellebæk Saltø Å Rødlersbæk Rønnebæk Harrested Å Hulebæk (T.t. Tystrup sø) Fladså Hulebæk (Tappernøje) Bjørnebæk Jydebæk Figur A. Arealer med gydebund i de undersøgte vandløb som procent af det totale bundareal. Den stiplede linie viser, hvor stor en andel af bunden, der skal være egnet til gydning, for at bestanden kan formere sig. Med sort vises den del, der skønnes at være så sandfyldt, at æg/larver kan gå til. Figur A viser, at der er egnet bund at gyde på i de fleste vandløb. Arealet skal udgøre mindst ca. 10 % af det samlede bundareal. Det ses, at det krav kun var opfyldt i få vandløb. Desuden ses det, at der var så meget sand i mellem småstenene, at det mange steder betyder stor dødelighed hos æg og larver. På vej mod bedre vandløb og fiskebestande Årets undersøgelser viser, at vi er på rette vej med at genskabe så gode miljøforhold i vandløbene, at store ørredbestande kan genskabes og opretholdes alene ved naturlig produktion. Der er imidlertid et stykke vej endnu i de fleste vandløb. Med en målrettet indsats vil der kunne genskabes selvformerende havørredbestande, der er mindst dobbelt så store som i dag. Undersøgelserne viser, at der kræves en fortsat indsats med at: øge arealet med gydeegnet bund reducere sandtransporten Udføre grødeskæringen miljøvenligt skabe skjul og opvækstområder for yngelen fjerne de sidste spærringer sikre bevarelse af den unikke bestand i Fladså 4

udsætte ørreder af vild oprindelse indtil bestandene kan formere sig selv forhindre overfiskeri Samarbejdet med bl,a. de lokale lyst- og var med til at kaste lys over disse forhold til brug for kommunens videre nødvendige planlægning for de 9 vandløb. 5

1. Indledning Der har igennem de seneste årtier været udført en stor indsats for at fremme vandløbskvaliteten. Spildevandsrensning, nedlægning af spærringer, miljøvenlig vedligeholdelse og nogle steder restaurering med udlægning af gydebanker og sten har flere steder forbedret forholdene betydeligt. Samtidig udsættes ørreder af vild afstamning i forbindelse med gældende udsætningsplaner, og fiskeriet forsøges forvaltet på en bæredygtig måde. Målet med disse tiltag er at søge at genskabe nogle af de naturværdier, der gik tabt med samfundsudviklingen særligt efter 2. verdenskrig. De officielle målsætninger for de udvalgte vandløb er A (naturvidenskabeligt referencevandløb, B 1 (gyde og opvækstvandløb for ørred) og B 3 (karpefiskevand). Fra befolkningens side er der stor interesse for fiskebestandene og ikke mindst havørrederne, mens der i kommunernes forvaltninger arbejdes for at nå de mål, som er fastlagte i regionplanerne og snart afløses af miljømål i Vandrammedirektivsammenhæng. Mange steder mangler vi imidlertid fortsat viden om vandløbenes fysiske forhold, om spærringer og om hvorvidt de hidtil udførte tiltag har ført til større bestande af gydende havørreder. Målet med projektet har været at skabe et overblik over resultaterne af den foreløbige indsats særligt i forhold til ørredbestandene og vandløbens fysiske forhold. I første omgang er der udvalgt 9 vandløb: Fladså, Saltø Å, Hulebæk (Tilløb til Tystrup Sø), Jydebæk, Ellebæk, Rønnebæk, Rødlersbæk, Hulebæk (Tappernøje) og Bjørnebæk. Undersøgelsen omfatter at: vandløbene gennemtraves og gydeegnet bund, spærringer mm. registreres antal, størrelse og placering af ørredernes gydegravninger registreres Næstved Kommune ønsker med dette projekt at indlede et samarbejde med borgere bl.a. frivillige fra lystfiskerforeningerne i arbejdet med at registrere vandløbenes fysiske tilstand og havørredernes gydning. Limno Consult har undervist, koordineret og indsamlet materialet og i denne rapport præsenteres det indsamlede materiale samt øvrige relevante data. Næstved Kommune vil gerne benytte lejligheden til at sige tak for den store indsat som de frivillige har bidraget med igennem vinteren 2008-09 som har gjort det muligt at denne status rapport har kunnet laves. 6

2. Metoder og materialer 2.2. Registrering af bundforhold og gydegravninger Her er tale om skønsmæssige vurderinger, hvorfor materialet fortrinsvis vil blive brugt som grundlag for den videre planlægning. Detailprojektering kræver yderligere undersøgelser. 2.2.1. Registrering En del af feltarbejdet blev udført af frivillige lokale lystfiskere. De deltog sammen med kommunens egne å mænd i 2 instruktionsmøder med teori og feltekskursion for at sikre ensartede data. Instruktionsmødet blev afholdt på Ringsted Produktionsefterskole som også deltog i registreringen. Desuden besøgte konsulenten de fleste vandløb for at vurdere deres tilstand. Registranterne (de frivillige deltagere) fik uddelt skemaer og kort at indtegne observationerne på. Næstved Kommune lavede det nødvendige kortmateriale, samt bemyndigelser til de frivillige. Vandløbene blev gennemtravet i januar og februar 2009 efter perioder med tørvejr (gerne frost), hvor vandstanden var lav og vandet klart. Friske gydegravninger blev registreret/opmålt og indtegnet på kort i felten. 2.2.2. Gydeegnet bund Gydeegnet bund blev defineret som småstenet bund (primært sten på 20 50 mm) på stryg med frisk strøm. Gydeegnet bund blev klassificeret i 3 kvalitetstyper alt efter indholdet af sand. Det angives som: Lidt (intet eller meget lidt synligt på læsteder = ingen negative effekter). En del (her og der særligt som små faner på læsteder= nogen negative effekter), Meget (store faner og også på selve bunden her og der). Her forventes en alvorlig reduktion af overlevelse hos æg/larver). Gydeegnet bund skal findes jævnt fordelt i hele opvækstområdernes længde, idet ørredungfisk ikke spredes effektivt mere end omkring 500 m op- og nedstrøms for gydebanken. Det totale gydeegnede areal bør formentlig udgøre mindst cirka 10 % af opvækstarealet jævnfør /28/. Gydebestanden af havørred skal desuden have en vis størrelse for, at der lægges tilstrækkeligt med æg til at sikre en tilfredsstillende tæthed af yngel ved de givne overlevelsesbetingelser i gydesubstratet. Æg og larver ligger nedgravet fra november-december til april maj. Da ægoverlevelsen er meget forskellig fra vandløb til vandløb og fra år til år, kan der kun med et vist forbehold siges noget generelt om, hvor mange gydegravninger af en given størrelse (og dermed gydte æg), der er nødvendige. Ægoverlevelsen er fundet at være negativt påvirket af transport og indlejring af fint partikulært materiale. Ved indlejring af omkring 10-15 % sand i gydesubstratet i inkubationsperioden kvæles æg og larver og overlevelsen er lille jævnfør /13/ /14/, og /15/. 2.2.3. Gydegravninger og gydebestand Gydegravninger erkendes visuelt, som hvælvede bunker af småsten med et hul i vandløbsbunden umiddelbart opstrøms. Gravningen fremstår ofte lysere end den omgivende bund, idet ikke algebevoksede småsten er gravet frem. Det er kun hunørreder, der etablerer de op til flere kvadratmeter store gravninger. 7

Gravningernes hvælvede del (legebanken) måles og inddeles i 3 størrelser: Små (<0,5 m 2 ), mellemstore (0,5 1,0 m 2 ) og store ( >1,0 m 2 ). Det skønnes, at de små primært er etableret af små bækørreder, mens de mellemstore og især store antages anlagt af havørreder. Gydebestanden af havørreder anslås ved at gange antallet af mellemstor og store gravninger med en faktor 2 jævnfør /9/. Det skyldes, at hver gravning kun fastslår antallet af hunner, at gydegravninger kan benyttes flere gange, eller at gydegravninger kan overses, hvis de hurtigt udjævnes af strømmen eller de bliver algebegroede. Desuden er det observeret, at nogle hunner ikke får gydt på de primære gydeområder. Alle disse forhold fører til en mindre undervurdering af antallet af gydende fisk. Andre forhold fører til overvurdering. F.eks. kan nogle fisk etablere flere gydegravninger, men det synes at være af mindre betydning i det samlede billede jævnfør /9/. Tætheden af gydegravninger præsenteres som antal pr. 100 m 2 gydeegnet bund, idet der herved er mulighed for at vurdere om gydebunden er optimalt udnyttet, eller om der evt. er mangel på gydende fisk. Det antages (jævnfør /9/), at en gydetæthed på omkring 10 gravninger pr. 100 m 2 er optimal, idet en større tæthed vurderes at føre til risiko for genbenyttelse af gravninger og dermed tab af de først gydte æg. Desuden præsenteres en beregning af tætheden af gydegravninger pr. 100 m 2 totalt opvækstareal. I beregningen af arealerne anvendes den totale bundbredde. Det vurderes forsigtigt (jævnfør /9/) på baggrund af et stort antal undersøgelser, at en tæthed på omkring 1 gravning pr. 100 m 2 totalt opvækstareal er nødvendig for at sikre tilfredsstillende tætheder af yngel med mindre klækningsbetingelserne er meget gode. I de ofte kulturpåvirkede sjællandske vandløb er den nævnte størrelsesorden sandsynligvis realistisk. 2.2.4. Vurdering af andre bundforhold Registranterne noterede desuden bundens generelle sammensætning, vedligeholdelsens omfang og forekomsten af spærringer. 2.2.5. Rapporten Rapporten gennemgår hvert af de 9 vandløb og redegør for de kendte centrale forhold. Afsnittet om Fladså og Saltø Å er betydeligt mere fyldige sammenlignet med de andre. Det skyldes dels vandløbenes størrelse, dels at den foreliggende viden om de to er betydeligt større. Afsnittene fører til konklusioner om behov for tiltag. Materialet er af skitsemæssig karakter og kan ikke umiddelbart bruges til detailplanlægning. I bilaget findes tabeller (tabel 6 14) med oplysninger om gydeegnet bund og gydebestande. 8

3. Resultater 3.1. Fladså 3.1.1. Historiske data Fladså har altid været kendt på egnen, som en å med stor forekomst af ørreder. Der var i første halvdel af 1900-tallet en stor opgang indtil Størlinge i våde år. Produktionen af ungfisk angives at have været meget stor i 1950 erne på strækningen mellem Rådegård og Mogenstrup. Der angives ingen opgang og produktion i tilløbene jævnfør /1/. Der har været en naturligt reproducerende bestand i alle år og supplerende udsætninger med dambrugsfisk har været forholdsvis beskedne. Siden 1980 erne er der kun blevet udsat mindre antal ørreder i åen og alle har været afkom af moderfisk fra åen. I dag er der ingen udsætning. A B Oversigtskort Fladså. Mål ca. 1 : 50.000. 3.1.2. Bestandsundersøgelser og udsætninger Danmarks Fiskeriundersøgelser (DFU) undersøgte systemet i efteråret 1997 og 2005, mens Storstrøms Amt lavede undersøgelser i foråret 2003 for at fastslå tætheden og den samlede produktion og aldersfordeling af smolts. Desuden indgik vandløbet i en stor undersøgelse af gydeegnet bund og gydeaktivitet i en lang række vandløb på Sjælland og Lolland-Falster i 1998-2002 jævnfør /9/. 9

Sommeren 1997 var ekstremt tør og DFU fandt da også ringe vandføring og stedvis ringe vandkvalitet. De fysiske forhold var flere steder gode, og der var da også ørreder til stede på de fleste stationer om end i meget små tætheder jævnfør /2/. I 2005 var nedbøren mere normal og her fandt DFU gode forhold og tætheder på de fleste stationer jævnfør tabel 1. Det er dog bemærkelsesværdigt, at der var ret små tætheder af ældre ørreder på 1½ år eller ældre. Storstrøms Amt blev omkring 2002 opmærksom på, at gydebestanden var meget lille. Det førte til en undersøgelse af smoltudvandringen i 2002/03. Det blev her konstateret, at kun 7 14 % af 1 års ørrederne var blanke og smoltificerede i april 2003, mens 55 71 % af de 2 år gamle ørreder var klar til at vandre. Middel smoltalderen blev fundet til 1,6 år. Årsagen var, at ørrederne havde en så lille væksthastighed, at de fleste først nåede den kritiske størrelse, hvor smoltificering kan finde sted (mindst omkring 15 cm) som 2 års. Smoltudvandringen blev skønnet til 1.300 1.900 stk. Det svarer til en produktion på omkring 3.7 5,4 stk. pr. 100 m 2 bundareal, hvilket er omkring det halve af de 7,5 der mindst forventes i danske vandløb jævnfør /11/. Der regnes med en tilfredsstillende havørredopgang, hvis omkring 10 % af smolten returnerer som gydemodne havørreder. D.v.s. at en opgang på 130 190 havørreder kan forventes, såfremt den fundne smoltudvandring er normal for åen. Tabel 1. Oversigt over bestandstætheder (antal pr. 100 m 2 ) i Fladså systemet. DFU stationsnumre. Al yngel (½ års) er naturligt reproduceret. Bemærk at data fra 1997 og 2005 er fra oktober, mens 2003 er fra april. Okt. 1997 /2/ April 2003 /4/ Okt. 2005 /3/ Station ½ års Ældre 1 års Ældre ½ års Ældre 1. Storskov 1,0 1,7 9,6 7,2 48,6 3,2 2. Størlinge 0 0 31,7 5,5 37,1 10,5 3. Krømlinge - - - - 17,9 3,4 4. Brandeslevholm - - 11,1 0 26,4 2,5 5. Østergård 18,5 0 12,7 7,4 19,3 0 6. Lille Tvede - - 42,3 8,0 120,4 22,8 7. Jørgensminde - - 21 3,4 65,1 33,6 Golfbanen - - 0 0,8 8. Mogenstrup 69,5 2,7 21,1 6,6 79,1 0 9 Fladså Bro 8,3 0,4 11,5 2,6 43,4 3,9 10. Vej Grevens Vænge 0 0 0,3 0 - - 11. Rettestrup 6,6 0,7 5,4 2,1 105,3 1,5 Middel 14,8 0,8 13,9 3,6 51,2 7,4 Der blev i 2003 fundet en vinterdødelighed (fra oktober til april) på omkring 56 % for alle aldersklasser. Det er en ret stor dødelighed i en periode, hvor faktorer som ringe vandføring og svingninger i kritiske parametre som temperatur og iltindhold sjældent er begrænsende. Den store vinterdødelighed var årsagen til ret små tætheder i foråret af potentielle 2 års smolts. Det ser derfor ud til, at smoltproduktionen i Fladså er ret beskeden trods pæne tætheder af ½ års ørreder i efteråret. Årsagen til de ringe tætheder af ørreder ældre end ½ år er, at der mangler årstidsstabile skjul så som sten, trærødder mm. for de større ørreder. Uden foretrukne skjul går de territoriale fisk til i konkurrencen om standpladser, eller de falder som bytte for predatorer som fiskehejrer og gedder. Det har derfor meget stor betydning for vandløbets smoltproduktion og dermed gydebestand af havørreder, at der er en god overlevelse til 2 års alderen. 10

Fladså rummer desuden en række andre fiskearter: Pigsmerling, ål, aborre, gedde, skalle og hundestejle. Førstnævnte findes i den nedre del og førstnævnte er på Rødlisten jævnfør /6/. 3.1.3. Bestandens ophav og rødlistestatus Ørredbestanden består af oprindelige vildfisk med kun et lille bidrag fra dambrugsfisk. Danmarks Fiskeriundersøgelser lavede i 1990 erne DNA undersøgelser og fandt, at bestandens DNA adskiller sig meget fra de kendte dambrugsstammer jævnfør /5/ og /8/. I 1980 erne begyndte opfiskning og afstrygning af lokale havørreder fra Fladså, som leverede udsætningsmateriale til de lokale åer herunder Fladsåen, indtil udsætninger her ophørte jævnfør Finn Lystrup Ringsted Produktionsefterskole pers. medd. Bestanden vurderes således at være oprindelig og dermed er den på den nationale rødliste jævnfør /6/. 3.1.4. Udbredelse af gydeegnet bund og dens kvalitet Gydeegnet bund findes jævnt fordelt i forløbet fra Storskov indtil Fladså (Jernbanen) med omkring 6,9 % af det totale bundareal, hvilket antages at være næsten tilstrækkeligt. Dog mangler der gydeegnet bund på de opstrøms ca. 1,5 km. Der er meget sand og omkring 2/3 af gydesubstratet synes at være så sandfyldt, at det kan begrænse overlevelsen hos æg/yngel i perioden november april, hvor de ligger nedgravet. I 2007 og 2008 blev strækningen umiddelbart nedstrøms Fladsågård restaureret og der blev udlagt omkring 100 m 2 gydesubstrat, som bringer andelen op fra 6,2 % til 6,9 % jævnfør tabel 2. Nedstrøms Fladsågård er arealerne med gydeegnet bund meget små, og udgør kun 0,9 % af det totale bundareal. Det er meget sandfyldt. I hele åen er der en hyppighed af gydeegnet bund på omkring 3,2 %, hvilket vurderes at være en for lille hyppighed. En hyppighed på mindst omkring 10 % antages at være optimal jævnfør /9/. Det vil sige, at der især mangler gydeegnet bund i den opstrøms og nedstrøms del. 3.1.5. Gydningens omfang og lokalisering Det forholdsvist begrænsede areal med gydeegnet bund anvendes til gydning på hele forløbet indtil omkring Størlinge. Der er således ingen spærringer for opgangen. Antallet af gydegravninger fordelte sig i 2009 med 39 i den øvre del og 7 i den nedre jævnfør tabel 2 og oversigtskort. Fordelingen er identisk med den der blev fundet i 1999 jævnfør /9/. Tætheden af gydegravninger var moderat med omkring 3,8 og 4,0 stk. pr. 100 m 2 gydeegnet bund, hvilket tyder på, at næsten al tilgængelig gydeegnet bund var blevet anvendt. Dog antages det, at der kan være op til 10 gravninger pr. 100 m 2 gydeegnet bund jævnfør /9/. Det betyder, at der med den nuværende gydebestand næppe er problemer med genbenyttelse af allerede etablerede gydegravninger, hvilket fører til tab af de først gydte æg. På den anden side er der næppe plads til en meget større gydebestand (højest ca. det dobbelte antal) før genbenyttelse finder sted på det nuværende gydeareal. 3.1.6. Skønnet gydebestand Summen af antallet af mellemstore og store gydegravninger kan skønsmæssigt omregnes til antallet af havørreder ved at gange med en faktor 2 jævnfør /9/. Det betyder, at gydebestanden i 2000, 01, 02 samt 2009 kan skønnes til henholdsvis 24, 74, 96 og 70 havørreder af begge køn. 11

70 60 50 40 58 34 63 Små < 0,5m2 Mellem 0,5-1,0 m2 Store > 1 m2 Total 46 30 20 10 19 7 7 5 21 15 22 15 14 11 19 16 0 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 Figur 1. Gydegravninger i Fladså opdelt i små, mellemstore og store. Dertil skal lægges de havørreder, som Ringsted Produktionsskole opfiskede til afstrygning. Der blev i årene strøget i alt henholdsvis 23, 46, 26 og i 2008 14 hunner og 19 hanner jævnfør Finn Lystrup pers. medd. Det betyder, at gydebestanden antageligt har været en del mindre end de 130 stk., som mindst forventes på baggrund af smoltudvandringen. Det kan skyldes en for omfattende fiskeriindsats i mundingsområdet. 3.1.7. Havørredernes størrelsesfordeling Det fremgår af figur 2, at bestanden domineres af ret små havørreder mindre end omkring 60 cm. 6 5 4 Hun Han Antal 3 2 1 0 <35 45 55 65 75 Længde cm. Figur 2. Havørred moderfiskenes størrelsesfordeling i Fladså i 2007 og 2008 (n = 59) jævnfør rådata fra Ringsted Produktionsskole. Længdefordelingen var ikke forskellig i de 2 år (t-test, 0,05 konfidensniveau). Om det er kendetegnende for bestandens naturlige størrelses/aldersfordeling eller evt. er et resultat af et hårdt fiskeritryk vides ikke. 12

3.1.8. Fiskeriforvaltning Det almindelige 500 m fredningsbælte, hvor al fiskeri er forbudt, blev i 2006 udvidet til at omfatte hele Fladstrand jævnfør /10/. Teksten i bekendtgørelsen lyder: Ved udløbet af Fladsåen (vandløbsnr. 06-25) er der fastsat et helårligt udvidet fredningsbælte, der omfatter vandområdet Fladstrand, som afgrænses således: 1) Mod nord af broen, der forbinder Sjælland med Gavnø, og 2) mod syd i Karlsgab, og 3) et område i Krageholms Strøm fra det smalleste sted i Karlsgab og 800 m ud. Såfremt fiskerne overholder bestemmelserne burde fiskeridødeligheden fremover kunne reduceres betydeligt. 3.1.9. Spærringer, fysiske forhold og vandløbsvedligeholdelse De fysiske forhold er varierende fra regulerede delstrækninger med ringe fald og dårlige fysiske forhold til delstrækninger med stort fald og sten og variation. Grødeskæringen er varierende men stedvis ret omfattende. Der er ingen spærringer. 3.1.10. Konklusion Ørredbestanden i Fladså består af oprindelige vildfisk med kun et lille bidrag fra dambrugsfisk. Der findes kun få oprindelige bestande tilbage i Danmark og kun 2 på Sjælland. Bestanden er derfor på den nationale rødliste og Kommunen er ansvarlig for at sikre den en gunstig bevaringsstatus. Gydeegnet bund findes i et moderat areal jævnt fordelt i forløbet fra Størlinge indtil Fladså (Jernbanen). Nedstrøms herfor indtil udløbet i Fladstrand er det meget lille og vurderes at være begrænsende for bestanden. Der er stor sandtransport og så meget sand i omkring 2/3 af gydesubstratet, at det kan begrænse overlevelsen hos æg/yngel. Gydebestanden kunne i 2000, 01, 02 samt 2008 skønnes til omkring eller mindre end 100 havørreder. Det er bekymrende få både med henblik på at sikre bestanden en gunstig bevaringsstatus og en god genetisk variation. Alle arealer med gydeegnet bund anvendes til gydning. Det betyder, at der med den nuværende lille gydebestand næppe er problemer med genbenyttelse af allerede etablerede gydegravninger. På den anden side er der næppe plads til en meget større gydebestand (højest det dobbelte antal) før genbenyttelse af andre fisks gravninger med æg finder sted. Herved tabes de først gydte og en større gydebestand vil derfor næppe føre til en større rekruttering. Det vurderes derfor nødvendigt mindst at fordoble gydearealet. Bestandsundersøgelser 1997, 2003 og 2005 har vist stærkt varierende yngeltætheder, hvilket formentlig skal ses i sammenhæng med en varierende gydebestand og vejrforhold i de pågældende år. Smoltudvandringen blev i foråret 2003 skønnet til 1.300 1.900 stk. Det svarer til en produktion på omkring 3.7 5,4 stk. pr. 100 m 2 bundareal, hvilket kun er omkring det halve af, hvad der mindst forventes i danske vandløb. Ørrederne havde en så lille vækst, at de fleste først 13

nåede den kritiske størrelse, hvor smoltificering kan finde sted (omkring 15 cm) som 2 års. Det vurderes, at stor dødelighed inden 2 års alderen kan begrænse smoltproduktionen. Der regnes med en tilfredsstillende havørredopgang, hvis mindst 10 % af smolten returnerer som gydemodne havørreder. D.v.s. at en opgang på 130 190 havørreder kan forventes, hvis den fundne smoltudvandring er normal for åen. De fundne gydebestande tyder derfor på en mindre havoverlevelse end de 10 %. Det kan skyldes naturlige predatorer og/eller stort fiskeritryk i kystområderne nær mundingen. Det almindelige 500 m fredningsbælte, hvor alt fiskeri er forbudt, blev af samme grund udvidet i 2006 til at omfatte hele Fladstrand. Der synes ikke at have været nogen større effekt på opgangen i 2007 og 2008. Det vurderes, at der er overordentlig gode muligheder for at genskabe en stor havørredbestand, sådan som den var kendt i 1960 erne. Det kræver en målrettet indsats, hvor det kan anbefales at: øge arealet med gydeegnet bund til mindst det dobbelte særligt opstrøms Størlinge og nedstrøms jernbanen ved Fladså. reducere sandtransporten i de primære gydeområder. øge antallet af årstidsstabile skjul (f.eks. store sten) for at øge overlevelsen til mindst alderen for smoltificering ved 2 år. fastholde miljøvenlig vedligeholdelse. holde opsyn med fiskeriet i mundingsområde ved Fladstrand i opgangsperioden. overvåge bestanden f.eks. ved el-fiskeri eller årlig optælling af gydegravninger. 14

3.2. Saltø Å 3.2.1. Historiske data Saltø Å var langt op i 1900-tallet kendt på egnen som en å med stor forekomst af ørreder. Knud Larsen refererer ældre fiskere for at have gjort fangster af havørreder i ruser i den nedre del af åen på 1 tons hvert år indtil i 1930 erne jævnfør /1/. Ørrederne trak op i Harrested Å til gydepladser 2 3 km opstrøms dens udløb i Saltø Å. Bestanden skulle angiveligt være udryddet i 1952 grundet kraftig forurening med ajle og ensilagesaft jævnfør /1/. A B C D E F G Harrested Å H Oversigtskort Saltø Å med delstrækningerne A - H. Mål ca. 1: 100.000. 3.2.2. Bestandsundersøgelser og udsætninger Danmarks Fiskeriundersøgelser (DFU) undersøgte systemet i efteråret 1997 og 2006, mens Vestsjællands Amt lavede undersøgelser i 2005 i den øvre del af Saltø Å. DFU fandt i 1997 ringe vandføring og vandkvalitet i hovedløbet. Der var mange trådalger og dårlige fysiske forhold med sandet og mudret bund. Åen var hårdt vedligeholdt med opgravning af al plantevækst. Kun på enkelte korte delstrækninger blev der vurderet at være gode forhold for ørreder. Ved Saltø Huse var der en lille bestand af unge ørreder. 15

Tabel 2. Oversigt over bestandsundersøgelser i Saltø Å systemet. DFU stationsnumre. Al yngel (½ års) er naturligt reproduceret i 1997 og 2005. I 2001 var der udsat yngel. 1997 /2/ 2005/12/ 2006 /3/ Station ½ års Ældre ½ års Ældre ½ års Ældre 2. Sdr. Jellinge - - 16,9 0,8 153 0,8 3. Hårslev 0 0 - - 82 0 4. Grønhøj Bro - - 0 0 0 0 5. Nybro Tornemark - - 0 0 6,0 0 6. Marvede Bro 0 0 - - 15,1 0,5 7. Saltø 14,4 1,0 - - 119 2,8 Harrested Å 12. Vallensved Bro 0 0 - - 8,3 0 13. Bistrup Huse 47,5 0 - - 54,2 0 Middel 12,4 0,2 - - 54,7 0,5 I Harrested Å blev vandløbskvaliteten også bedømt at være dårlig i den øvre del, men pæn nedstrøms Bistrup Huse, hvor der var en god bestand af ungfisk. Året var præget af ekstrem tørke og lille vandføring, hvilket sandsynligvis yderligere har påvirket vandløbskvaliteten negativt. I 2006 var forholdene bedre. Dels var der en større vandføring, dels var vandløbet blevet miljøvenligt vedligeholdt jævnfør /3/. Der var denne gang ørredyngel flere steder, hvor faldet var godt nok til at strømmen var frisk og bunden gruset/stenet. Der var naturlig yngel omkring Sdr. Jelling og på alle steder nedstrøms med gode faldforhold. Andre fiskearter findes påfaldende sparsomt i Saltø Å systemet. Bortset fra hundestejler er der kun fundet enkelte aborrer og ål. Fra 1998 til 2005 blev der årligt udsat 1.500 stk. yngel i den øvre del og 7.000 stk. udvandringsfærdige 1 års ørreder (smolts) nær åens munding. Efter 2005 udsættes kun smolts med 8.000 stk. hvert år. Bestandens aldersstruktur er meget skæv, idet tætheden af ørreder på 1 ½ år og ældre både i 1997 og 2005 var yderst beskeden. Det skyldes formentlig nærmest total mangel på årstidsstabile skjul i form af store sten, trærødder mm. Gennemgangen af vandløbet har netop tydeliggjort, at skjul stort set kun består af grøde og udhængende bredvegetation. Efter total grødeskæring eller naturlig nedvisning i løbet af vinteren er der meget få skjul tilbage for større ørreder. Hvis fiskene vokser langsomt som i Fladså (jævnfør /11/), hvor smoltalderen er nær 2 år, så opnås en yderst beskeden smoltproduktion. Vokser de til gengæld så hurtigt, at de kan smoltificere i en alder på 1 år, så er der en mulighed for en produktion, sådan som det er set i bl.a. Tuse Å ved Isefjorden jævnfør /13/. Vækst og alder for smoltificering kendes ikke i Saltø Å. 3.2.3. Bestandens ophav og rødlistestatus Den oprindelige bestand er efter alt at dømme uddød og erstattet med indførte fisk. Efter mange år med udsætninger af dambrugsfisk fra Hårkjær Dambrug, blev udsætningerne af dambrugsfisk udfaset omkring 2000. Herefter blev der udsat afkom af havørreder fra Kolding Å og de lokale vandløb Fladså og Mern Å. Kun i disse 2 vandløb findes så vidt vides oprindelige bestande jævnfør /5/, /8/. I 2005 begyndte opfiskning og afstrygning af lokale havørreder fra Saltø Å, som nu udgør en del af udsætningsmaterialet sammen med Kolding Å fisk jævnfør Finn Lystrup Ringsted Produktionsskole pers. medd. 16

Det antages, at bidraget fra dambrugsfisk i dag er ret beskedent. Det skyldes dels, at erfaringer har vist, at de har ringe evner til at overleve og reproducere sig, dels at udsætningerne i åen er store sammenlignet med den beskedne hidtidige reproduktion. I dag udsættes 8.000 stk. mundingssmolts jævnfør /3/. Bestanden har derfor formentligt et stort indslag af arvemateriale fra Kolding Å og de to lokale åer. Bestanden er således ikke oprindelig og dermed er den ikke er på den nationale rødliste jævnfør /6/. 3.2.4. Udbredelse af gydeegnet bund og dens kvalitet Der blev samlet registreret 9,5 % gydeegnet bund i Saltø Å systemet, hvilket som udgangspunkt synes at være tilstrækkeligt. Fordelingen er dog meget ujævn med delstrækninger med meget lidt eller intet og andre (Rødebro til Marvede Bro) med en stor andel over 20 %. I Harrested Å var der pletvis gydeegnet bund i hele forløbet. Det antages, at der mindst skal være omkring 10 % gydeegnet bund i et vandløb for at sikre muligheder for, at der kan lægges tilstrækkeligt med æg jævnfør /9/. Det synes således som om, der kun er behov for at supplere med gydesubstrat i åens øvre og nedre ende jævnfør tabel 2. Der er overalt stor sandvandring og bunden består udelukkende af sand på lange strækninger. Sandindholdet i gydesubstratet er højt. Det kan anbefales at søge sandvandringen reduceret. 3.2.5. Gydningens omfang og lokalisering Gydningen blev registreret i alle gydeområder helt til Krummerup Bro i hovedløbet og Vallensved i Harrested Å. En ret stor gydebestand udnyttede den gydeegnede bund med tætheder mellem 0,2 og 22 gravninger pr. 100 m 2 gydeegnet bund. I alt var der vandret 59 ørreder helt op i åens øvre ende mellem Krummerup Bro og Ågård (Kohave). Her var gydesubstratet udnyttet optimalt med knapt de 10 gravninger pr. 100 m 2 gydeegnet bund, som antages at være grænsen før genbenyttelse finder sted af allerede etablerede gravninger. I den nedre del af åen havde overudnyttelse fundet sted nedstrøms Saltø på de begrænsede gydearealer. Her var der stor risiko for genbenyttelse og dermed ødelæggelse af de først gydte æg. Med gennemsnitligt 0,4 gydegravninger pr. 100 m 2 opvækstvandløb, kræves der en meget stor overlevelse hos æg/larver i inkubationsperioden (november april) for at besætte vandløbet med en tilfredsstillende tæthed af yngel. Med den store sandvandring er det næppe realistisk undtagen i år med stabil vandføring i vinterperioden. 3.2.6. Skønnet gydebestand Antallet af gydegravninger og dermed gydebestanden var overraskende stor med 243 gydegravninger. Det vurderes at størstedelen af dem (også de små gravninger) kan være etableret af havørreder, fordi de fysiske forhold var for ringe for en egentlig bestand af kønsmodne bækørreder. Desuden er størrelsen på havørrederne i Saltø Å beskeden med en middelstørrelse omkring 50 cm jævnfør Finn Lystrup pers. medd. I alt 23 havørred hunner, som blev strøget i 2008, skal lægges til bestanden jævnfør data fra Finn Lystrup om afstrøgne moderfisk. Da den totale gydebestand erfaringsmæssigt er skønsmæssigt en faktor 2 større end antallet af mellemstore og store gravninger (jævnfør /9/) kan havørredbestanden skønnes til mindst omkring 400 stk. Et påfaldende stort antal ca. 4 gange så stort som i den nærliggende Fladså jævnfør /11/. 17

3.2.7. Havørredernes størrelsesfordeling Det fremgår af figur 3, at bestanden domineres af ret små havørreder mindre end omkring 60 cm. Her ses ret tydeligt to toppe, som formentlig repræsenterer årgange med ½ henholdsvis 1½ års ophold i havet. 14 12 10 Hun Han Antal 8 6 4 2 0 <35 40 50 60 70 80 Længde cm. Figur 3. Havørred moderfiskenes størrelsesfordeling i Saltø Å i 2007 og 2008 (n = 106) jævnfør rådata fra Ringsted Produktionshøjskole. Længdefordelingen var ikke forskellig i de 2 år (t-test, 0,05 konfidensniveau). Som det var tilfældet med havørrederne i Fladså (figur 3), så kan det konstateres, at fiskene er ret små med kun meget få større end 60 cm. Årsagen hertil er ikke kendt. 3.2.8. Fiskeriforvaltning Saltø Å har det obligatoriske 500 m helårlige fredningsbælte. 3.2.9. Spærringer, fysiske forhold og vandløbsvedligeholdelse Der er ingen spærringer. Saltø Å var førhen slynget i i sit løb og havde givetvis en varieret stenet og gruset bund. I dag er den udrettet og er mange steder stærkt reguleret og nedgravet. Vedligeholdelsen har i mange år været effektiv med opgravning af sten og grus. I de senere år har der dog været perioder med miljøvenlig grødeskæring som rapporteret i 2006 jævnfør /3/. I vinteren 2009 var al vegetation i bunden og på siderne skåret. Her og der var der desuden gravet materiale op. Da større sten tidligere var gravet op, manglede her fiskeskjul og fysisk variation overalt. Vinteroverlevelsen hos ørrederne vurderes i den situation at være meget ringe. 18

3.2.10. Konklusion Saltø Å var langt op i 1900-tallet kendt på egnen som en å med store forekomst af ørreder. Knud Larsen refererer ældre fiskere for at have gjort fangster af havørreder i ruser i den nedre del af åen på 1 tons hvert år indtil i 1930 erne. Bestanden uddøde omkring 1952 grundet kraftig forurening med ajle og ensilagesaft. Forureningen er i dag kraftigt reduceret, men de fysiske forhold er øjensynligt betydeligt ringere end dengang. Tætheden af ørreder synes i dag at være kraftigt svingende og afhængig af nedbør og miljøvenlig vedligeholdelse og udsætninger. Bestandens aldersstruktur er meget skæv, idet tætheden af ørreder ældre end ½ år er yderst beskeden. Det skyldes formentlig nærmest total mangel på årstidsstabile skjul i form af store sten, trærødder mm. Efter total grødeskæring i 2008 og naturlig nedvisning i løbet af vinteren var der meget få skjul tilbage for større ørreder. Hvis fiskene vokser langsomt, sådan at smoltalderen er nær 2 år, vil der opnås en yderst beskeden smoltproduktion. Vækst og alder for smoltificering kendes ikke i Saltø Å. Der blev gennemsnitligt registreret 9,5 % gydeegnet bund i Saltø Å systemet, hvilket som udgangspunkt synes at være tilstrækkeligt. Fordelingen er dog meget ujævn. Det synes således som om, der er behov for at supplere med gydesubstrat i åens øvre og nedre ende. Der er overalt stor sandvandring og sandindholdet i gydesubstratet er højt. Det kan anbefales at reducere sandvandringen. Gydning blev registreret i alle gydeområder helt til Krummerup Bro i hovedløbet og indtil Vallensved i Harrested Å. En ret stor gydebestand udnyttede alle områder med gydeegnede bund. Med gennemsnitligt 0,4 gydegravninger pr. 100 m 2 opvækstvandløb, kræves der imidlertid en meget stor overlevelse hos æg/larver i inkubationsperioden (november april) for at besætte vandløbet med en tilfredsstillende tæthed af yngel. Med den store sandvandring er det næppe realistisk undtagen i år med stabil vandføring (og dermed mindre transport) i vinterperioden. Antallet af gydegravninger og dermed gydebestanden var overraskende stor med 243 gydegravninger. Den totale havørredbestand skønnes til mindst omkring 400 stk. Saltø Å var førhen mæandrerende og havde givetvis en varieret stenet og gruset bund. Altså netop en høj vandløbskvalitet, som betingede den store bestand indtil ca. 1950. I dag er den udrettet og er mange steder stærkt reguleret og nedgravet. Vedligeholdelsen har i mange år været effektiv men i de senere år har der dog været perioder med miljøvenlig grødeskæring. Da større sten tidligere er blevet gravet op, mangler her stabile fiskeskjul og fysisk variation overalt. Vinteroverlevelsen hos ørrederne vurderes i den situation at være meget ringe. Det vurderes, at der er overordentlig gode muligheder for at genskabe en stor havørredbestand, men det kræver en målrettet indsats især med at forbedre den fysiske side af vandløbskvaliteten. Det kan anbefales at: øge arealet med gydeegnet bund til det dobbelte særligt i den øvre og nedre del. reducere sandtransporten. etablere mange årstidsstabile skjul (f.eks. store sten) for at øge overlevelsen til mindst alderen for smoltificering ved 2 år. overgå til miljøvenlig vedligeholdelse. overvåge bestanden f.eks. ved el-fiskeri eller årlig optælling af gydegravninger. 19

3.3. Hule Bæk (Tilløb til Tystrup Sø) Kun strækningen mellem den opstemmede sø i Dyrehaven og udløbet i Tystrup Sø blev gennemgået. Det betyder, at registreringen ikke omfattede hele den øvre del af vandløbet, hvor der også er kendskab til en ørredbestand. 3.3.1. Historiske data Det angives, at ingen forgreninger i Suså systemet havde en ørredbestand i 1960 pga. forurening og en række impassable opstemninger. Maglemølle i Næstved forhindrede enhver opgang af fisk undtagen ål jævnfør /1/. Spærring Oversigtskort Hule Bæk (Tystrup) med de nedre registrerede strækning. Mål ca. 1: 20.000 3.3.2. Bestandsundersøgelser og udsætninger Bestanden i Hulebæk kan opdeles i en indelukket bækørredbestand opstrøms opstemningen i Dyrehaven og en bestand af vandrende fisk, som yngler i den nedre del fra opstemningen og til udløbet i Tystrup Sø (se kort). Hvorvidt her nedstrøms er tale om søørreder eller havørreder vides ikke. Udsætninger har ikke fundet sted siden ca. 1990. DFU skønnede i det tørre år 1996, at vandløbet var for lille for en ørredbestand, men fandt i 2005 op til 143 stk. ½ års og 2,8 ældre ørreder pr. 100 m 2 på stationer opstrøms spærringen jævnfør /3/. Også i 2000 blev der fundet en god naturlig bestand på op til 15 ½ års og 4,3 ældre pr. 100 m 2 ca. 400 m opstrøms spærringen jævnfør /17/. Der er ingen udsætninger i dag. 20

3.3.3. Bestandens ophav og rødlistestatus Bestanden er formentlig genskabt med indførte ørreder. 3.3.4. Udbredelse af gydeegnet bund og dens kvalitet Vandløber er, når der ses bort fra den opstemmede sø i Dyrehaven, naturligt og har en meget høj vandløbskvalitet på forløbet igennem Dyrehaven og nogle hundrede meter opstrøms herfor. Der blev registreret ca. 10 % gydeegnet bund med et moderat sandindhold. Strækningen opstrøms søen indgik ikke i registreringerne, men det vides fra andre undersøgelser, at vandløbet er mere eller mindre påvirket af regulering og oprensning med sandbund på strækningen op mod Fuglebjerg jævnfør /3/ og /6/. Med 8 gydegravninger pr. 100 m 2 gydebund var det stort set optimalt udnyttet på den nedre del. 3.3.6. Skønnet gydebestand Der var på den nedre del en ganske lille gydebestand med i alt 8 gydegravninger, hvoraf de 3 var store eller mellemstore. Det betyder, at der har været skønsmæssigt 6 store ørreder som enten har været sø- eller havørreder. Det vides, at der er naturligt reproducerende bækørredbestand opstrøms opstemningen men gydebestandens størrelses kendes ikke. 3.3.7. Ørredernes størrelsesfordeling Kendes ikke. 3.3.8. Fiskeriforvaltning Der er et udvidet fredningsbælte i Suså s udløb for enden af Suså Kanal samt et helt inde i den inderste del af Næstved Havn. 3.3.9. Spærringer, fysiske forhold og vandløbsvedligeholdelse Opstemningen i Dyrehaven ca. 500 m opstrøms Tystrup Sø kan ikke passeres af fisk og smådyr. Vandløbet har meget fine fysiske forhold i Dyrehaven og vedligeholdes ikke. 3.3.10. Konklusion Vandløbets fysiske forhold er fine i Dyrehaven Her er en selvreproducerende ørredbestand Opstrøms herfor mod Fuglebjerg er vandløbet præget af regulering og hårdhændet vedligeholdelse og her kræves flere undersøgelser. 21

3.4. Jydebæk 3.4.1. Historiske data Det angives at ingen forgreninger i Suså systemet havde en ørredbestand i 1960 pga. forurening og en række impassable opstemninger. Maglemølle i Næstved forhindrede enhver opgang af fisk undtagen ål jævnfør /1/. Oversigtskort over Jyde Bæk med den undersøgte delstrækning nedstrøms Holme-Olstrup. Mål ca. 1: 100.000. 3.4.2. Bestandsundersøgelser og udsætninger DFU besigtigede og el-fiskede åen både i 1997 og 2005 og fandt begge år, at åen generelt var præget af hårdhændet vedligeholdelse og meget dårlige fysiske forhold med sandbund. Dog undtagen på en kort strækning nedstrøms Holme-Olstrup. En forsøgsudsætning i perioden 1997 2005 gav intet resultat. Ved befiskninger i 2000 og 2005 fandtes ingen ørreder jævnfør /16/, /17/. Der foretages i dag ingen udsætninger. 3.4.3. Bestandens ophav og rødlistestatus Hvis der findes ørreder i Jydebæk vil det være udsatte eller afkom af udsatte. 22

3.4.4. Udbredelse af gydeegnet bund og dens kvalitet Jydebæk er stærkt præget af regulering og hårdhændet vedligeholdelse og har generelt en meget dårlig vandløbskvalitet. Kun på den korte strækning nedstrøms Holme-Olstrup findes lidt stenet bund, som dog blev vurderet ikke at være egnet for gydning. 3.4.5. Gydningens omfang og lokalisering Der blev ikke fundet nogen gydegravninger. 3.4.6. Skønnet gydebestand Der findes næppe en gydebestand i vandløbet trods ørredudsætninger i en årrække. 3.4.7. Havørredernes størrelsesfordeling Kendes ikke. 3.4.8. Fiskeriforvaltning Der er et udvidet fredningsbælte i Suså s udløb forenden af Suså Kanal,. samt et helt inde i den inderste del af Næstved Havn. 3.4.9. Spærringer, fysiske forhold og vandløbsvedligeholdelse Der er ingen spærringer. Vandløbet har overalt meget ensartet sandbund. Der er stor transport af sand og ringe forhold for smådyr og fisk. 3.4.10. Konklusion Jyde Bæk har meget dårlige fysiske forhold, ingen gydeegnet bund og meget sand Der er en fattig fiskebestand og ingen gydende ørreder Der er behov for at reducere sandtransporten, udlægge gydesubstrat og sten. Det er nødvendigt at overgå til miljøvenlig vedligeholdelse. Bestanden kan overvåges ved el-fiskeri eller årlig optælling af gydegravninger. 23

3.5. Ellebæk 3.5.1. Historiske data Det angives at ingen forgreninger i Suså systemet havde en ørredbestand i 1960 pga. forurening og en række impassable opstemninger. Maglemølle i Næstved forhindrede enhver opgang af fisk undtagen ål jævnfør /1/. Spærring A B Oversigtskort Ellebæk med delstrækninger. Mål ca. 1: 20.000. 3.5.2. Bestandsundersøgelser og udsætninger Storstrøms Amt og Næstved Kommune har registreret en god bestand af ørredyngel og ungfisk ved flere lejligheder. Der er ingen udsætninger. 3.5.3. Bestandens ophav og rødlistestatus Den oprindelige bestand er efter alt at dømme uddød og erstattet med indførte fisk. 24

3.5.4. Udbredelse af gydeegnet bund og dens kvalitet Der blev samlet registreret 12 % gydeegnet bund jævnt fordelt i vandløbet, hvilket som udgangspunkt synes at være tilstrækkeligt. Der er et moderat sandindhold og der er en del sand på lange strækninger. Det kan anbefales at søge sandvandringen reduceret. 3.5.5. Gydningens omfang og lokalisering En lille gydebestand udnyttede især den gydeegnede bund i vandløbets opstrøms del med tætheder på 2 gravninger pr. 100 m 2 gydeegnet bund, hvilket giver plads til en betydeligt større gydebestand, da 10 gravninger pr. 100 m 2 gydeegnet bund antages at være grænsen før genbenyttelse finder sted af allerede etablerede gravninger. I den nedre del af åen var gydetætheden meget beskeden. 3.5.6. Skønnet gydebestand Antallet af gydegravninger og dermed gydebestanden var lille med i alt 7 gydegravninger. De 5 var mellemstor eller store svarende til en gydebestand af havørred på skønsmæssigt 10 stk. Der er tidligere set væsentligt flere gydegravninger i åen jævnfør kommunens å-mænd. 3.5.7. Havørredernes størrelsesfordeling Kendes ikke. 3.5.8. Fiskeriforvaltning Der er et udvidet fredningsbælte i Suså s udløb forenden af Suså Kanal, samt et helt inde i den inderste del af Næstved Havn. 3.5.9. Spærringer, fysiske forhold og vandløbsvedligeholdelse Fald og bundforhold er flere steder meget fine. Det blev noteret at særligt ved Kalbyrisvej var der lange strækninger med fine gydemuligheder, som kun var sparsomt udnyttede. Under Ringvejen findes en rist med jerngitter, som er vanskeligt at passere for større ørreder. 3.5.10. Konklusion Arealet med gydeegnet bund synes at være tilstrækkeligt. Sandtransporten synes moderat, men bør undersøges. Spærring ved Ringvejen fjernes Bestanden overvåges f.eks. ved el-fiskeri eller årlig optælling af gydegravninger. 25

3.6. Rønnebæk 3.6.1. Historiske data Indtil sidst i 1920 erne havde Rønnebæk så stor en opgang, at der kunne fanges 200 kg havørred pr. nat i den nedre del af åen. Gydning fandt sted indtil Rønnebæk By og i tilløbet fra Kalby Ris. Bestanden forsvandt helt efter 1938 som følge af massiv forurening med husspildevand og ajle jævnfør /1/. A 1 B 2 Oversigtskort Rønnebæk med de registrerede strækninger. Mål ca. 1: 25.000 3.6.2. Bestandsundersøgelser og udsætninger Restaureringsprojekter har resulteret i en god bestand af unge ørreder flere steder i det ellers regulerede vandløb. Ved henholdsvis station 1 og 2 blev der fundet meget store yngeltætheder med 242 stk. ½ års og 11 ældre samt og 78 ½ års og 7,8 ældre pr. 100 m 2 i 2005 jævnfør /3/. De opnåede gode bestande skyldes formentlig restaurering med gydegrus og sten. En del af det blev opgravet igen i 2005 ved en fejl, hvorfor der næppe i dag findes gode bestande, se afsnit 3.6.4. 3.6.3. Bestandens ophav og rødlistestatus Den oprindelige bestand er efter alt at dømme uddød og erstattet med indførte fisk. Der er en mundingsudsætning med 9.000 smolts årligt. 26

3.6.4. Udbredelse af gydeegnet bund og dens kvalitet Rønnebæk blev for år tilbage restaureret på flere delstrækninger. Ved en fejl blev en del af de udlagte sten og gydematerialer gravet op og vandløbet blev igen mere eller mindre reguleret i 2007. Indgrebet omfattede en delstrækning på ca. 600 m midt på vandløbet samt ca. 100 m i den nedstrøms del jævnfør kommunens å-mænd. Resultatet var en stor overbredde og meget sand i transport. Der er i dag kun 3 delområder tilbage med gydeegnet bund med tilsammen omkring 500 m 2. Det svarer til ca. 8,0 % af bunden. Der er overalt stor sandvandring og bunden består udelukkende af sand på lange strækninger. Sandindholdet i gydesubstratet er højt. Det kan anbefales at søge sandvandringen reduceret. 3.6.5. Gydningens omfang og lokalisering Der var gydeaktivitet på særlig den mellemste og opstrøms del af vandløbet med i alt 24 gydegravninger. Der var gennemsnitligt 5 gydegravninger pr. 100 m 2 gydeegnet bund og 0,4 gravninger pr. totalt bundreal, hvilket vurderes at være i underkanen for at sikre tilfredsstillende yngeltætheder. 3.6.6. Skønnet gydebestand Antallet af mellemstore og store gydegravninger var 18 stk. svarende til en gydebestand på skønsmæssigt 36 havørreder. 3.6.7. Havørredernes størrelsesfordeling Kendes ikke. 3.6.8. Fiskeriforvaltning Rønnebæk har ved udmundingen i den lukkede gamle Suså et fredningsbælte på 50 m i perioden 16.9. 15.3. 3.6.9. Spærringer, fysiske forhold og vandløbsvedligeholdelse Rønnebæk er præget af regulering og hårdhændet vedligeholdelse. Sandtransporten er stor og der er generelt meget ringe forhold for smådyr og fisk. Der er ingen spærringer. 3.6.10. Konklusion Vandløbskvaliteten er i dag meget ringe grundet regulering og oprensning Det kan anbefales at: øge arealet med gydeegnet bund til det dobbelte reducere sandtransporten. etablere mange årstidsstabile skjul (f.eks. store sten) for at øge overlevelsen til mindst alderen for smoltificering ved 2 år. overgå til miljøvenlig vedligeholdelse. overvåge bestanden f.eks. ved el-fiskeri eller årlig optælling af gydegravninger. 27

3.7. Rødlersbæk 3.7.1. Historiske data Der var førhen en ørredbestand, men opgangen konstateres i 1960 at være ophørt jævnfør /1/. Spærringer Oversigtskort Rødlersbæk med den registrerede strækning. Mål ca. 1: 20.000 3.7.2. Bestandsundersøgelser og udsætninger Storstrøms Amt har tidligere fundet yngel i bækken, men DFU bedømte den som kedelig og kanalagtig i 2005 jævnfør /3/. Ingen udsætninger. Status for bestanden er ukendt. Der er ingen udsætning. 3.7.3. Bestandens ophav og rødlistestatus Den oprindelige bestand er efter alt at dømme uddød og erstattet med indførte fisk. 28

3.7.4. Udbredelse af gydeegnet bund og dens kvalitet Vandløbet er præget af regulering og hårdhændet vedligeholdelse med deraf følgende ret ensartede bundforhold og sandvandring. Dog ses særligt på den nedre del lidt gydeegnet bund her og der med skønsmæssigt omkring 9 % af bundarealet. Der er overalt stor sandvandring og bunden består udelukkende af sand på lange strækninger. Sandindholdet i gydesubstratet er højt. Det kan anbefales at søge sandvandringen reduceret. I 2009 var vandløbet voldsomt forurenet og bunden var dækket af slam og lammehaler. 3.7.5. Gydningens omfang og lokalisering Ingen gydning i 2009, men gamle gravninger vidnede om sandsynlig gydning i 2008. 3.7.6. Skønnet gydebestand Der var ingen i 2009, hvilket sandsynligvis skyldes kraftig forurening, som nu er bragt til ophør. 3.7.7. Havørredernes størrelsesfordeling Er ikke kendt. 3.7.8. Fiskeriforvaltning Rødlersbæk har det obligatoriske 500 m helårlige fredningsbælte. 3.7.9. Spærringer, fysiske forhold og vandløbsvedligeholdelse Ret dårlige fysiske forhold med sandvandring. Der blev noteret 2 spærringer ved rørunderføringer nedstrøms Tappernøje, se kort. Grødeskæringen foretages med maskine og er ikke miljøvenlig med total skæring. 3.7.10. Konklusion Ret dårlig vandløbskvalitet. Det kan anbefales, at: hindre gentagelse af forurening øge arealet med gydeegnet bund til det dobbelte. reducere sandtransporten. etablere mange årstidsstabile skjul (f.eks. store sten) for at øge overlevelsen til mindst alderen for smoltificering ved 2 år. overvåge bestanden f.eks. ved el-fiskeri eller årlig optælling af gydegravninger. 29

3.8. Hule Bæk (Tappernøje) 3.8.1. Historiske data Angives i 1960 at være svært forurenet fra Tappernøje og at mangle gydeegnet bund. Her var ikke på det tidspunkt en havørredbestand jævnfør /1/. 1 2 Oversigtskort Hulebæk (Tappernøje) med de registrerede strækninger. Mål ca. 1: 30.000 3.8.2. Bestandsundersøgelser og udsætninger DFU befiskede 3 stationer i 2005 og fandt gode tætheder (pr. 100 m 2 ) af både ½ års ørred og ældre. Ved Tappernøje: 52 ½ års og 5,2 ældre. På 2 stationer i den nedre del: 101 ½ års og 61 ældre samt 10,7 stk. ½ års ørred jævnfør /2/. Bestanden suppleres årligt med 1.900 stk. 1 års smolts som mundingsudsætning. 3.8.3. Bestandens ophav og rødlistestatus Den oprindelige bestand er efter alt at dømme uddød og erstattet med indførte fisk. 30

3.8.4. Udbredelse af gydeegnet bund og dens kvalitet Der blev samlet registreret 50 m 2 tilstrækkeligt. gydeegnet bund svarende til 0,8 %, hvilket er langt fra Der er overalt stor sandvandring og bunden består udelukkende af sand på lange strækninger. Sandindholdet i gydesubstratet er højt. Der blev registreret flere grøfter som tilførte store mængder sand. Det kan anbefales at søge sandvandringen reduceret. 3.8.5. Gydningens omfang og lokalisering En lille gydebestand udnyttede den gydeegnede bund med tætheder på 20 gravninger pr. 100 m 2 gydeegnet bund. Hermed er grænsen på ca. 10 gravninger langt overskredet og der er stor risiko for, at genbenyttelse finder sted af allerede etablerede gravninger. Den gennemsnitlige gydetæthed på 0,2 gydegravninger pr. 100 m 2 opvækstvandløber næppe tilstrækkelig til at sikre tilfredsstillende tætheder af yngel. 3.8.6. Skønnet gydebestand Antallet af gydegravninger var i alt 9 store eller mellemstore gravninger svarende til en gydebestand på skønsmæssigt 18 havørreder. 3.8.7. Havørredernes størrelsesfordeling Er ikke kendt. 3.8.8. Fiskeriforvaltning Hulebæk har det obligatoriske 500 m helårlige fredningsbælte. 3.8.9. Spærringer, fysiske forhold og vandløbsvedligeholdelse Der er ingen egentlige spærringer. Dog angives der 3 svært passable steder, hvor grene er drevet sammen i tætte og svært passable bunker. Dels nær udløbet, dels ved Tappernøje. Vandløbet er præget af sandbund på lange strækninger og der er tilløb med stor sandtilførsel fra grøfter dels ved Snesere Overdrev og umiddelbart nedstrøms Tappernøje. 3.8.10. Konklusion øge arealet med gydeegnet bund til mindst 10 % af bundarealet. reducere sandtransporten. etablere mange årstidsstabile skjul (f.eks. store sten) for at øge overlevelsen til mindst alderen for smoltificering ved 2 år. Fjerne grenbunker og andet som er vanskeligt at passere for havørreder. overgå til miljøvenlig vedligeholdelse. overvåge bestanden f.eks. ved el-fiskeri eller årlig optælling af gydegravninger. 31

3.9. Bjørnebæk 3.9.1. Historiske data Angives i 1960 at være kraftigt forurenet fra Tornemark Mejeri. Ingen ørredbestand jævnfør /1/. A B Oversigtskort Bjørnebæk med den registrerede strækning. Mål ca. 1: 30.000 3.9.2. Bestandsundersøgelser og udsætninger DFU angiver bækken at være reguleret og langsomtflydende med svag spildevandspåvirkning i 2005. Antages at være uegnet for ørreder jævnfør /3/. En klapsluse i afløbet ved Karrebækminde Bugt er muligvis svært passabel. Der er en stor årlig mundingsudsætning med 10.000 smolts. 3.9.3. Bestandens ophav og rødlistestatus Den oprindelige bestand er efter alt at dømme uddød og erstattet med indførte fisk. 32