Rådet for Socialt Udsatte Høring vedr. Udkast en plads til alle, Odense Kommunes politik for socialt udsatte borgere Tolderlundsvej 3 B, 1. 5000 Odense C www.odense.dk Udsattepolitikken er et af Udsatterådets vigtigste arbejdsredskaber - og vi har været glade for at blive involveret i forarbejdet til revisionen. Positive tendenser i politikken Det foreliggende udkast til en politik på udsatteområdet formulerer direkte og indirekte Odense Kommunes vision. Her ser vi med tilfredshed, at der overalt i politikken er taget udgangspunkt i, at der skal være plads til alle; at det skal være muligt for den enkelte borger at blive inkluderet i alle livets facetter, uanset baggrund og livssituation; og at vi som samfund, kommune eller blot som medborgere har ansvar og mulighed for at støtte de svageste til at opnå at føle sig set, hørt og ligeværdig, og mestre eget liv på egne betingelser. Den koordinerede og inkluderende indsats Den borger, der møder kommunen for at få hjælp til at klare komplekse livsudfordringer, støder ofte på barrierer. Barriererne skyldes at kommunen er organiseret i forskellige afdelinger, der hver tager sig af enkelte problemstillinger. Her kan tiltagene i form af én koordinerende sagsbehandler få stor betydning. Dels for den måde borgeren føler sig set og hørt på og dels giver det tiltænkte tværfaglige samarbejde et godt fundament for handle adequat og målrettet. Udsatterådet ser frem til at se effekten af denne organiseringsform og håber, at rammerne for det koordinerende sagsarbejde vil give den enkelte sagsbehandler tiden til, som det er formuleret i politikken: At opbygge en god relation og tæt kontakt mellem borger og sagsbehandler, som er altafgørende for et tillidsfuldt og effektfuldt samarbejde. Her er tiden til at opbygge relationen en afgørende faktor. Formuleringerne og intentionerne vedr. inddragelse, og betydningen af den enkelte egenværdi og indflydelse på et sagsforløb, hilses tillige velkommen. Alternative arbejdspladser På beskæftigelsesområdet er det positivt, at man som kommune anerkender, at der er behov for arbejdspladser, der kan supplere dels det ordinære arbejdsmarked, der uanset rummelighed ikke altid kan indpasse medarbejdere med særligt behov, og dels de forskellige allerede eksisterende støtteordninger. Der har længe været brug for flere socialøkonomiske virksomheder som et alternativ. Det er positivt, at det nu bliver en del af Odense Kommunes politik på beskæftigelsesområdet, når det handler om udsatte borgere. DATO 8. marts 2017 REF. CHMAB JOURNAL NR. ÅBNINGSTIDER: Mandag - onsdag 10.00-17.00 Torsdag også 15.00-17.30 Fredag 10.00-13.00 TELEFONTIDER: Mandag - onsdag 9.00-15.00 Torsdag 9.00-17.30 Fredag 9.00-13.00 Det forebyggende aspekt Et andet gennemgående og betydningsfuldt træk i udsattepolitikken er vægtningen af det forebyggende aspekt. Alle undersøgelser og analyser viser at forebyggelse betaler sig, om end dette måske først sker på sigt. Derfor kan det kun gå for langsomt med at udbrede det til så mange felter som overhovedet muligt. Politikkens temaer Vi er enige i de valgte temaer, som er aktuelle og meget relevante. Specielt er vi glade for, at der sættes ekstra fokus på unge og udsathed. Alt, alt for mange unge tabes helt unødvendigt. Med en relevant indsats kan man i rigtig mange tilfælde undgå, at den unge kommer til at leve et helt liv som udsat. Dermed er meget vundet både på det personlige, men også det samfundsmæssige plan. Seriøst og pro- 1/3
fessionelt samarbejde mellem region, kommune og frivillige tiltag vil styrke det forebyggende element væsentligt. Input til justeringer af politikken Udover ovenstående positive bemærkninger til Udsattepolitikken vil Udsatterådet tillade sig at påpege opmærksomhedspunkter i det foreliggende udkast, med håbet om at de vil indgå i overvejelserne inden den endelige udformning af politikken. Mål, handlinger og evalueringer af politikken Det foreliggende udkast er en revidering af udsattepolitikken fra 2012, som strukturmæssigt var bygget op i en klar tredeling med visionen øverst, fire aktuelle temaer, og endelig en del benævnt som: Mål, handlinger og evaluering/målinger. Nuværende udkast fastholder de første 2 dele, vision og temaer, men når ikke i mål med at konkretisere den sidste del. Denne sidste del er meget afgørende for, hvordan vi som råd har mulighed for at virkelighedstjekke" om politikken følges og muligheden for at indgå i en dialog med kommunen om hvordan den udmøntede politik opleves af brugeren. Det er svært at evaluere uden klare mål. Der er i starten af udsattepolitikken formuleret en række mål, hvor ordvalget om, at der skal være en større andel, for eksempel en større andel af unge, der skal have lagt en plan. Senere i politikken gives udtryk for at alle udsatte unge skal have lagt en plan. Ordet større giver ingen mulighed for at vide i forhold til hvad - og hvad er målet? Det må alt andet lige være ambitionen, at der i stedet for en større andel skrives alle - og at bestræbelsen går på "så mange som overhovedet muligt. Vi vil gerne endnu engang foreslå, at der i Odense kommune udfærdiges et udsattebarometer, der løbende følger med i status og udviklingen på udsatteområdet, meget gerne suppleret med brugerundersøgelser, som for eksempel ældretilfredshedsundersøgelser. Vi ved det er kompliceret, men vi indgår gerne i samarbejde om udfærdigelsen, gerne med hjælp fra relevante uddannelsesinstitutioner. I den forbindelse vil vi gerne anerkende at Odense Kommune allerede nu opgør fattigdommen i kommunen. Civilsamfundets rolle Civilsamfundet tillægges stor betydning, som en afgørende medspiller i forhold til udsatteområdet. Det er vi helt enige i, men formuleringen på side 10: Civilsamfundet har et stort ansvar - så vi gerne reformuleret til: Civilsamfundet påtager sig et stort ansvar. Frivillige kan ikke pålægges et særligt ansvar i forhold til udsatte borgere, men man kan indgå i et samarbejde med kommunen, som dermed kan støtte den frivillige indsats. Risikofaktorer Med hensyn til de opremsede eksempler på risikofaktorer savner vi, at man tager lav IQ med på listen, eller at man gør det klarere, hvor denne problematik hører under. Det er desværre vores oplevelse, at problemet ofte overses, og derfor ikke håndteres. For den enkelte kan det have store konsekvenser - og er ofte grunden til at man klarer sig dårligt i mange sammenhænge, eksempelvis i uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet. Sproglige skønhedspletter - med stor betydning Udsattepolitikkens første sætning: Odense skal være en by for alle - også for udsatte borgere, ville efter vores opfattelse styrkes ved at der sattes punktum efter alle. Når udsattepolitikken på alle områder ønsker inklusion, burde det gælde denne første sætning. 2/3
Ligeledes er ordet skal brugt i flere sammenhænge vedr. den enkelte borgers liv og færden. Vi så gerne at det blev ændret til: skal have mulighed for" for eksempel at bo i egen bolig. Respekten for det enkelte menneskes livsvalg må respekteres. Endelig er Udsatterådet betænkelig ved anvendelsen af ordet effektkultur som står uforklaret. Uforklaret, men dog med mange uudtalte implikationer tilknyttet, når det som begreb skal danne grundlag for den kultur, der skal være fremherskende. Vi ser frem til at samarbejde om og give vores bidrag til gennemførelse af Odense Kommunes udsattepolitik. På Udsatterådets vegne Alice Rasmussen Formand for Rådet for Socialt Udsatte 3/3
Dato 06.03.2017 Journal nr. [xxxxxxxx] Side 1 af 2 Odense Kommune Høringssvar vedr. Odense Kommunes Udsattepolitik Dansk Socialrådgiverforenings vil gerne takke for at være høringspart, og fremsender hermed kommentarer til Odense Kommunes politik for socialt udsatte. Det fremlagte udkast til Odense Kommunes politik for socialt udsatte indeholder nogle rigtig gode visioner og politiske mål for udsatteområdet som beskriver, at en større del af udsatte borgere skal have mulighed for at blive en del af samfundet og bidrage med deres forskellige ressourcer. At de udsatte skal støttes i at håndtere og nedbryde de barrierer, der begrænser dem i at bidrage og deltage i samfundet på lige fod med alle andre. For at opnå dette beskrives, at de udsatte borgere skal opleve medbestemmelse og tage ejerskab i udarbejdelsen af en sammenhængende og koordineret plan, og at alle borgere skal have en bolig, passende beskæftigelse og have samme mulighed for at leve et sundt liv på lige vilkår med andre borgere. Alt dette kan Dansk Socialrådgiverforening kun være enig i. Initiativer med koordinerende sagsbehandlere, planer på tværs af indsatser og et tæt samarbejde med den udsatte, således at man opnår et individuelt kendskab til den enkeltes kompetencer og erfaringer, som kan bruges til at finde det rette match mellem borger og virksomheder er allerede kendte og virksomme indsatser og metoder i socialt arbejde. Ovennævnte er visioner og politik. Det rigtig interessante bliver, hvordan Odense kommune har tænkt at omsætte visionerne i det daglige arbejde, indenfor de eksisterende økonomiske og organisatoriske rammer? For at man kan lave individuelle planer, koordinere og matche den enkelte udsatte i forhold til fleksible og alternative beskæftigelsesindsatser og smidige systemer, kræver det en ikke ubetydelig håndholdt, udgående og opsøgende indsats med tilsvarende normeringer af personale med de nødvendige kompetencer og ressourcer dette er ikke arbejde der kan udføres på samlebånd. Det kræver faglig viden, tid, tålmodighed og engagement at støtte og hjælpe udsatte borgere og unge i udsatte positioner til udvikling. Det kræver, at man reelt investerer i udvikling af arbejdet med udsatte borgere, og at man reelt tror på, at det kan lade sig
Side 2 af 2 gøre, ellers forbliver det fremlagte bare en vision og politiske mål uden reelt indhold. I arbejdet med udsatte grupper med mange komplekse problemstillinger er støttepersonerne omkring den enkelte borger meget vigtige. Den koordinerende indsats skal være på tværs af mange interne og eksterne instanser med udgangspunkt i det gode liv og ikke kun i forhold til beskæftigelse. Konkret mangler der varierede tilbud til denne gruppe af borgere, som kan rumme deres problemstillinger f.eks. aflastningspladser, omsorgshjem for ældre misbrugere, alternative boliger o.lign.. Her drejer støtten sig om kontakt og relationer med udgangspunkt i deres ønsker og behov. Tidligere års erfaringer med sociale og beskæftigelsesmæssige indsatser overfor udsatte borgere fortæller, at det vil kræve en virkelig stor kursændring af indsatsen. Det forudsætter: Stop af de mange besparelsesrunder og nedlæggelse af tilbud. At man fastlægger en retning for indsatsen og holder fast i målet gennem længere tid, så man kan opleve effekten, uden hele tiden at måtte skifte kurs. At der bliver rettet op på arbejdsmiljøet gennem tillid til personalets faglighed, så de kan genvinde deres engagement og arbejdsglæde. Det er noget der vil give resultater i det daglige arbejde med alle grupper også udsatte borgere. Vi ønsker god arbejdslyst med det videre arbejde med Udsattepolitikken. Bedste hilsner Anne Jørgensen regionsformand
Røde Kors Odense Torsdag den 9. marts 2017 Rådmand Steen Møller Beskæftigelses- og Socialforvaltningen Odense Kommune Høringssvar til Odense Kommunes udkast til politik for socialt udsatte borgere Røde Kors Odense takker for muligheden for at kommentere udkastet til en udsattepolitik. Overordnet synes vi, at politikken er fornuftigt og tager fat i væsentlige områder i forhold til udsatte borgere. Men vi savner generelt en konkretisering af, hvordan man vil gennemføre politikken i praksis. Vi har indsat vores konkrete bemærkninger i det medsendte skema. Alle borgere skal have én sammenhængende og koordineret plan Overordnede bemærkninger Alt for ofte oplever en borger, at den ene kommunale myndighed ikke er informeret om, hvad en anden har sat i gang. Det er fint, at der er en hensigt om at koordinere bedre, men hvordan vil man gøre det? Konkrete ændringsforslag På vej mod det gode voksenliv unge i udsatte positioner Der mangler en konkretisering af, hvordan man i praksis vil koordinere indsatsen mellem de forskellige forvaltninger og mellem region og kommune. Undersøgelser viser, at det er vigtigt at sætte ind i 1
overgangene i livsfaserne. Dvs. når børn begynder at gå i børnehave og fra børnehave til folkeskole. En tredje overgang er, når barnet bliver 18 år, hvor sagsbehandlingen flyttes fra børn og ungeområdet til voksenområdet. Her der det vigtigt at der er fokus på kontinuitet, dvs. at der følge op på de indsatser mv., der er startet i f.eks. Børn og ungeforvaltningen. Plads til alle der vil! - Det rummelige arbejdsmarked Som anført ovenstående mangler der en konkretisering af, hvordan man vil sikre koordinering og opfølgning i overgangsperioderne. Vi er enige i hensigten med det rummelige arbejdsmarked og at der skal være plads til alle. Dog savner vi at man også medtænker frivilligt arbejde, som en mulighed for at højne livskvaliteten og for at få opbygget relationer til andre. F.eks. nævnes det, at man for borgere på førtidspension vil fokusere på at skabe en høj livskvalitet i hverdagen via de forskellige sociale tilbud, der er på væresteder mv. Mange undersøgelser viser, at deltagelse i frivilligt arbejde er meget givende, både for den der yder frivilligt arbejde og for 2
Trygge rammer for alle både ude og hjemme modtagerne. Vi vil derfor anbefale at førtidspensionister får styrket mulighederne for at deltage i frivilligt arbejde og at man i forvaltningen også hjælper borgeren til at finde frivilligt arbejde, hvis borgeren ønsker det. Med venlig hilsen Bente Danholt Røde Kors Odense 3