Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune

Transkript

1 Fælles Ansvar 2.0 Udkast behandlet af BSU 25. januar 2015 Forside Fælles Ansvar fælles indsats Version 2.0 Illustration Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune Inderside af omslag Hvorfor denne publikation? Denne publikation henvender sig til alle medarbejdere, der i dagligdagen arbejder med børn, unge og familier i Hjørring Kommune. Arbejdet med Fælles Ansvar tog sin begyndelse i Det er nu tid til at reformulere Fælles Ansvar i en version 2.0. Publikationen beskriver følgende tre indsatsområder, som alle medarbejdere på børne- og undervisningsområdet skal arbejde med i de kommende år: BROBYGNING OG OVERGANGE INKLUSION TVÆRFAGLIGT DISTRIKTSSAMARBEJDE Indsatsområderne er alle kendetegnet ved, at de forudsætter samarbejde på tværs af Børne- og Undervisningsområdets tre sektorer skole, dagtilbud og børne- og familieområdet. Fælles Ansvar 2.0 bygger på og udgør et væsentligt bidrag til at virkeliggøre Hjørring Kommunes Børne-, Unge- og Familiepolitik, der er vedtaget i december Fælles Ansvar 2.0 fastlægger målsætninger og retning for det videre arbejde med fælles ansvar for børn, unge og familier i Hjørring Kommune. Denne folder giver en kort præsentation af de tre indsatsområder med tilhørende målsætninger for indsatsen de kommende fire år. Indholdsfortegnelse

2 Side 1 Indledning Fælles ansvar handler om, at vi samarbejder professionelt for at sikre en tidlig forebyggende indsats af høj kvalitet for alle børn og unge i Hjørring Kommune. Tanken er, at det enkelte barns trivsel, udvikling og læring ses som et fælles ansvar for alle voksne, der arbejder med børn og unge i kommunen. Det skal skabe grundlag for, at alle børn og unge udvikler sig til robuste og livsduelige mennesker, der i størst mulig omfang kan mestre eget liv. En solid tidlig og forebyggende indsats forudsætter aktiv deltagelse fra og samarbejde mellem ledere og medarbejdere i alle tre sektorer på børne- og undervisningsområdet skole, dagtilbud samt børne- og familieområdet. I samarbejdet er børns og unges læring og trivsel det overordnede formål. Som professionelle skal vi altid samarbejde med forældrene om denne opgave i størst mulig omfang. Det starter med forældrene, og de er med hele vejen, så vidt det overhovedet er muligt. Målsætningerne i Fælles Ansvar 2.0 skal understøtte og sætte retningen for det konkrete tværfaglige samarbejde i dagligdagen, som er afgørende for, at vi kan blive endnu dygtigere til at skabe en tidlig forebyggende indsats til gavn for alle børn og unge. Arbejdet med fælles ansvar er ikke nyt. Det tog sin begyndelse under titlen Fælles Ansvar tilbage i 2011, men det tværfaglige samarbejde går længere tilbage. Vi bygger således på en række erfaringer fra den hidtidige indsats, som også er blevet evalueret i første halvår Evalueringerne har vist, at vi grundlæggende er på rette vej, og at der er behov for at skærpe vores fokus og fastlægge nye målsætninger. Fremadrettet er opgaven for det enkelte medarbejderteam at udmønte målene i det daglige arbejde med og for børnene. Det er lederne, der sammen med medarbejderne skal omsætte målene til praksis. Det er i den daglige kontakt med kommunens børn og unge, at det vigtigste arbejde skal foregå. Det er hensigten, at alle medarbejdere, der arbejder med børn og unge understøttes i at yde den størst mulige kvalitet i den daglige indsats overfor alle børn og unge. Rigtig god arbejdslyst! Jesper Carlsen Børne- og Undervisningsdirektør, Hjørring Kommune

3

4 Tværfagligt distriktssamarbejde Det tværfaglige distriktssamarbejde handler om, at alle faggrupper indenfor børne- og undervisningsområdet får et naturligt og professionelt samarbejde på tværs af fagspecialer. Det betyder i praksis, at alle medarbejdere skal have: kendskab til hinandens arbejdsområder viden om tværfaglige samarbejdsmuligheder Samarbejdet omhandler alle børn, unge og familier fra de generelle indsatser for børn i trivsel til det behandlende samarbejde om børn, unge og familier med særligt behov for støtte. I det tværfaglige distriktssamarbejde skabes fælles forståelse og fælles løsninger på tværs af familier og en række medarbejdere, som har forskellige faglige udgangspunkter fx lærere, pædagoger, psykologer, sundhedsplejersker og socialrådgivere. Familierne skal opleve et samarbejde, der betyder, at de får den støtte og hjælp, de har brug for hele vejen igennem. I Hjørring Kommune ønsker vi at skabe sammenhæng og helhed i tilbud til alle børn, unge og familier. Børn skal sikres bedst mulig livsudfoldelse og oplevelse af livskvalitet. Vi tror på, at et styrket tværfagligt distriktssamarbejde vil bidrage hertil. Hjørring Kommune sætter derfor fortsat fokus på det tværfaglige distriktssamarbejde som en betydningsfuld faktor i arbejdet med børn, unge og familier. Det tværfaglige distriktssamarbejde sætter barnet i centrum med respekt for det enkelte barn og den enkelte familie. Eksempler på samarbejdsfora for tværfagligt samarbejde Tværfagligt distriktsteam Kompetencecenter (skoler) Småbørnskompetenceteam (dagtilbudsområdet) Netværksmøder Anonym rådgivning for forældre og børn (listen er ikke udtømmende)

5 Inklusion Definition på inklusion Alle børn og unge oplever sig som en betydningsfuld del af et fællesskab med mulighed for social, faglig og personlig udvikling. På børne- og undervisningsområdet arbejder vi med inklusion som et samspil mellem kultur, menneskesyn og fællesskab. Inklusion skabes og plejes kontinuerligt gennem de relationer og læringsmiljøer, vi tilbyder kommunens børn og unge. Kultur: Kultur skabes mellem mennesker og er altid i forandring. Kultur er det vi gør gennem vores måde at organisere, fortolke og forstå verden på. I kulturen er fælleskaber for alle børn og unge et centralt element. Menneskesyn: Alle mennesker har et iboende potentiale for samspil, udvikling og læring. Mennesker er motiverede, engagerede og villige til at tage et ansvar, når de mødes med positive forventninger. Menneskers behov og færdigheder er i stadig forandring. Fællesskab: Fællesskab er der, hvor vi hører til. At høre til i et fællesskab er et grundlæggende menneskeligt behov, og det er en forudsætning for oplevelsen af at være i et inkluderende læringsmiljø. Kultur Menneskesyn På børne- og undervisningsområdet arbejder vi fortløbende med at skabe og udvikle inkluderende læringsmiljøer. Det betyder i praksis, at: Vi arbejder systematisk med at anvende og udbrede den allerede eksisterende viden om inklusion i hele organisationen Medarbejderne skal være gode rollemodeller for en inkluderende kultur. Fællesskab

6 Brobygning og overgange Når børn bevæger sig fra én hverdagssammenhæng til en anden, hvor det fysiske miljø og de vante relationer skifter, befinder de sig i en overgang. Når børnene står foran en overgang, er det de professionelles ansvar, i samarbejde med forældrene, at sikre en god brobygning, der understøtter barnets trivsel og udvikling bedst muligt. Vi arbejder kontinuerligt med at forbedre overgangene i barnets liv. Når et barn oplever en overgang, kommer barnet i en ny sammenhæng, hvor det skal forholde sig til nye voksne og børn. Alle overgange i barnets liv har betydning, og derfor vil vi have fokus på overgange helt fra spædbarnsperioden til overgangen til voksentilværelsen, så ingen giver slip før en anden tager over. I enhver overgang baserer vi indsatsen på en tænkning om, at forandring skal understøttes af fastholdelse. Når barnet oplever forandring, nye relationer og nye rammer i én del af hverdagen, er det vigtigt, at andre dele af hverdagen så vidt muligt fastholdes uændrede, indtil barnet har fundet sig til rette i de nye rammer. Det øger følelsen af tillid og tryghed og bidrager til at skabe robuste og livsduelige børn og unge. Medarbejdernes indsats med at bygge bro ved børns overgange skal foregå i tæt dialog med barn og forældre. Forældre er centrale og ansvarsfulde aktører i samarbejdet om barnets overgange. Eksempler på overgange Fra fødegang til hjem Fra forældre til dagpleje/vuggestue Fra børnehave til skole Fra folkeskole til ungdomsuddannelse Fra specialklasse til almen klasse og omvendt Fra plejefamilie til egen familie og omvendt (listen er ikke udtømmende)

7 Sådan kommer vi videre Arbejdet med at omsætte målsætningerne for Fælles Ansvar til virkelighed i skoler og institutioner er allerede godt i gang. Med denne reformulering af den oprindelige strategi for Fælles Ansvar sætter vi fokus på følgende initiativer for at understøtte de lokale indsatser: Leder- og medarbejderteam fortsætter med de gode igangværende initiativer og supplerer med aktionslæring som metode til systematisk udvikling af praksis Faglige ledergrupper for Fælles Ansvar arbejder proaktivt med udvikling af den fælles tværfaglige praksis på Børne- og Undervisningsområdet. Her skaber vi et sparrings- og udviklingsrum for de faglige ledere, der står i spidsen for implementeringen i de enkelte medarbejderteam Lederforum styrker sammenhængskraft og helhedsorientering gennem tværsektorielt samarbejde om strategi-, ledelses- og organisationsudvikling og følger halvårligt op på arbejdet gennem de faglige ledergrupper for Fælles Ansvar. Lederforum driver derudover følgende overordnede udviklingsinitiativer: o Projekt Hirtshals et udviklingslaboratorium i med sigte på at udvikle en forebyggende og vidensbaseret kultur i det tværfaglige distriktssamarbejde om børn og unge i udsatte positioner. Se mere på o Tværfaglige distriktsteam genoverveje modellen for de tværfaglige distriktsteam på baggrund af evalueringen heraf fra første halvår 2015 samt ny struktur på både skole- og dagtilbudsområdet samt børne- og familieområdet. o It-understøttelse af det tværfaglige distriktssamarbejde implementere et it-værktøj, der kan understøtte koordinering, dokumentation og dialog mellem forældre og alle relevante medarbejdere i det tværfaglige distriktssamarbejde om det enkelte barn.