KTC kredsmøde den 6. marts 2009 Genanvendelse af jord og kommuneplanlægningen v/ Benny Nielsen, COWI A/S (byn@cowi.dk)
Disposition 1. Eksempler til anskueliggørelse af de praktiske og de økonomiske aspekter 2. Lidt om de lovgivningsmæssige rammer 3. Nye regler på vej? 4. Den planmæssige dimension (kommune- og lokalplan) - Muligheder og begrænsninger
Eksempel : Klassikeren Baggrund: Status: Ældre industrikompleks, der udvikles til moderne undervisnings- og kontor byggeri Registreret / V2 kortlagt, Beliggende indenfor indsatsområde Tæt på jernbanen
Eksempel 1: Klassikeren En konkret problemstilling sidst i forløbet: Nyt kontorbyggeri med kælder -> Store mængder overskudsjord Arealet er V2 kortlagt ud fra indledende undersøgelser Støj fra jernbanen Yderlige oplysninger tilvejebringes: Undersøgelser som grundlag for forklassificering og risikovurdering Overskudsjorden er miljøpåvirket eller let forurenet
Eksempel 1: Klassikeren Mulighed: At tage det ene problem og løste det andet med Udgravning til kælder Støjvold
Eksempel 1: Klassikeren 8 tilladelse (indenfor indsatsområde) med vilkår om: Start og sluttidspunkt meddeles Tidsfrist for start Risikovurdering dækkende (ingen ekstra vilkår) Andre myndighedsvilkår 19 tilladelse med vilkår om: Mængder og indhold af jord til opbygning af støjvolden Slutafdækning (30 cm ren jord/muld), stabile skråninger, tilplantning Tilsyn og ingen fri adgang Tidsfrist for afslutning Afrapportering Der er tale om genanvendelse!
Eksempel 2: også et typisk situation Stort byggeri op ad ringvejen (Omfattende tungmetalforurening i fyldjord, især bly) Der blev udarbejdet en Jordplan (på lokalitetsniveau) Uden mulighed for genanvendelse på stedet eller anden genanvendelse ville regningen have været ca. kr. 2,0 mio. større.
Eksempel 3 +: Infrastruktur
Jordhåndtering eks. [kr./m 2 ] Anvendelses-formål og - anvendelsesdybde Ingen Deponering Intern Deponering Ekstern deponering [ kr. / m2 ] [ kr. / m2 ] [ kr. / m2 ] Bebyg. og befæst. 0,0 m Meromkost. begrænset. Små omk. ved større arbejder Meromkostning måske betydelig. Havearealer 1,0 m 125 175 220-260 1.100-1.300 Legeplads 0,3 m 45 55 60-80 325-375 Stationær beplantning 0,50 m 100-120 150-170 550-650 Græsdække 0,25 m 80-100 100-120 325-375 Udgift til deponering af let forurenet jord fra 60 kr./t - 400 kr./t Med den billige pris er der "råd til" en del transport!
Hvorfor genanvende forurenet jord? Der spares på ressourcerne, hvis genanvendelsen er miljømæssigt og i øvrigt forsvarlig Økonomisk besparelse for bygherren (! ) Prioriteret politisk/miljømæssigt og erhvervsmæssigt
Genanvendelse af forurenet jord - de lovgivningsmæssige rammer Genanvendelse af forurenet jord Restproduktbekendtgørelsen Miljøbeskyttelses- Loven (MBL) (JFL, 8) 19 eller kap. 5 Områdeklassificering
Gældende regler Miljøbeskyttelsesloven LBK nr. 1757 af 22/12/2006 m. senere ændringer 19 "Stoffer, produkter og materialer, der kan forurene grundvand, jord og undergrund, må ikke uden tilladelse 1) nedgraves i jorden, 2) udledes eller oplægges på jorden eller 3) afledes til undergrunden Undtagelser Jord der er omfattet af Restproduktbekendtgørelsen Bagatelsager, MBL 85
Gældende regler Miljøbeskyttelseslovens 19 Afgørelse efter en konkret vurdering Gælder al jord og alt grundvand Vilkår skal imødegå forureningsrisici (forebyggelse) Risiko for mennesker er (principielt) ikke omfattet af 19 Vilkår om støj og støv kan gives efter MBL 42 Angiv om der vurderes at være tale om et genanvendelses- eller deponeringsprojekt. Evt. kortlægning på vidensniveau 2 Genanvendelse udløser ikke affaldsafgift!
Gældende regler Miljøbeskyttelseslovens Kap. 5 Udgangspunktet er godkendelsesbekendtgørelsens liste, afsnit K: Bortskaffelse og nyttiggørelse af affald. Ved etablering af anlæg for oplagring, nyttiggørelse eller bortskaffelse. Længerevarende oplag. Anlæg, der kræver kontrol, bundmembran, hegn, opsamling og afledning af perkolat, spunsvægge (behov for mange vilkår) Bortskaffelse af jorden eller andre materialer, eksempelvis opfyldning af inddæmmede områder Offentligt ejede Jord der er omfattet af Restproduktbekendtgørelsen kan ikke fortrænge en kap. 5 godkendelse 8 års retsbeskyttelse ( 41a) Afgrænsning mellem 19 og kap. 5
Gældende regler Jordforureningslovens 8 Forureningskortlagte arealer Gælder indenfor indsatsområderne Primært beskyttelse af mennesker Grundvand, dog 8, stk. 4 nr. 2) Kommunen stiller vilkår efter JFL 8 Høring af regionen inden tilladelse udstedes 8-afgørelse kan ikke påklages til anden adm. myndighed Relation til MBL 19
Gældende regler Restproduktbekendtgørelsen (tidligere slagge- og genanvendbek.) Bek. nr. 1480 af 12/12/2007 Indeholder def. på genanvendelse Gælder jord med anmeldepligt Jorden må kun være forurenet med de stoffer, der er anført i bilag 4 (tung metaller). 3 forureningskategorier Jord kategoriseres efter både faststofanalyser og udvaskningstests Liste over bygge- og anlægsprojekter Krav til indhold af anmeldelse Kommunen kan reagere inden 4 uger Dispensation ( 7)til større projekter
Gældende regler Restproduktbekendtgørelsen Liste over bygge- og anlægsarbejder (definition på genanvendelse) Veje, stier, pladser Støjvolde Ramper Diger, dæmninger Jernbaneunderbygning Ledningsgrave Terrænregulering <- Anlæg på søterritoriet Opbygning under gulve og fundmenter Bemærk restriktioner for kategori 2 og 3 jord bruges i praksis som retningslinjer for genanvendelse af forurenet jord
Nye regler på vej De eksisterende regler om genanvendelse af jord tages forventeligt ud af restproduktbekendtgørelsen Indsættes forventeligt i en ny jordflytningsbekendtgørelsen Nye genanvendelsesformål vil måske give øget genanvendelse
I kommuneplanlægningen Fra jorddeponi til landskabsbearbejdning Der kan være en miljø og/eller erhvervspolitisk baggrund Gennem planlægning kan der indarbejdes mulighed for at gøre overskudsjord til en ressource. En god start er en tværgående screening, som giver overblik over: potentiel jordmængde inkl. geografisk placering eksisterende modetageområder og deres planstatus potentielle modtageområder og deres planstatus I screeningen vil eksisterende muligheder blive afdækket. Samtidig kan der peges på, hvor planlægningen (lokalplan og kommuneplan) af ny by, byomdannelse eller rekreative udviklingszoner vil kunne skabe efterspørgsel efter jord til en egentlig landskabsbearbejdning i form af volde og bakker. men også infrastruktur, havne, diger, jernbaner, vejanlæg m.m.
I kommuneplanlægningen En jordplan? En screening vil sandsynliggøre at: transportudgifterne ved jordflytningen minimeres CO2-belastningen ved jordflytningen minimeres Grundvandsbeskyttelsen sikres Miljø og sundhed i øvrigt sikres der synliggøres ressourcer til brug ved dæmpning af trafikstøj lokale virksomheder og bygherrer oplever kommunen som imødekommende En kommunal jordplan i lighed med f.eks. en spildevandsplan?
I kommuneplanlægningen I kommuneplanlægningen Der udpeges "robuste" områder Flere kommuner kan gå sammen Lokalplanlægning Lokalplansagsbehandling (anlæg over tid) Miljøsagsbehandling "Behov" Genanvendelse 19 m. vilkår Kap 5 m. vilkår Etablering og drift Etablering Driftsrutiner Et stort koordineringsarbejde på tværs af de kommunale enheder / afd..en kommunal jordplan kunne give et samlet overblik og en prioritering
Fra jorddeponi til landskabsbearbejdning
Fra jorddeponi til landskabsbearbejdning
Fra jorddeponi til landskabsbearbejdning
Fra jorddeponi til landskabsbearbejdning
Tak for opmærksomheden Spørgsmål?