Pressemøde. Halvårsregnskab 2005. 11. august 2005



Relaterede dokumenter
1. halvår Pressemøde

Årsrapport 2004 København, 10. februar 2005

Å R S R E G N S K A B Pressemøde. 9. februar 2006

København, d. 31. januar Pressemøde. Årsregnskab Robust resultat i en turbulent tid

1. halvår Pressemøde. København, 17. august 2004

H A L V Å R S R E G N S K A B Pressemøde. 10. august 2006

1. halvår Præsentation af regnskabet. København, 21. august 2003

København, d. 31. januar Pressemøde. Årsregnskab 2006

Årsrapport Pressemøde. København, 5. februar 2004

København, d. 9. august 2007 Pressemøde Halvårsregnskab Resultat bedre end forventet og opjustering af indtjeningsforventninger for hele 2007

Regnskab for 1.halvår 2004 Peter Straarup, ordførende direktør Præsentation for pressen

Pressemøde. Årsregnskab februar 2005

Resultat - Basisindtjening fastholdt gennem fald i omkostninger

København, d. 7. august Pressemøde. Halvårsregnskab Stabilitet under finansiel uro

Velkommen til pressemøde. Præsentation af årsregnskab 2002

Pressemøde. Årsregnskab februar 2006

Kvartalsrapport kvartal 2002

Velkommen til analytikermøde. Præsentation af 1. halvårsregnskab 2001

Kvartalsrapport 1. kvartal 2004

Regnskab for første halvår 2007

Pressemøde. Regnskab for januar 2007

23. august Fondsbørsmeddelelse 16/99

Kvartalsrapport 1. kvartal 2003

Bruttoindtjeningen på kunderelaterede forretninger er øget med kr. 135 mio. til kr. 803 mio.

Svær start på året trods udlånsvækst Resultat på 3,0 mia. kr. efter skat i årets første kvartal. Egenkapitalforrentning på 7,7 pct.

Kvartalsrapport pr for Nordjyske Bank

Jyske Bank-koncernens kvartalsrapport for kvartal 2001

1. kvartal Regnskabspræsentation. København, 6. maj 2004

Delårsrapport 1. halvår 2017

Kvartalsrapport kvartal 2003

Til Københavns Fondsbørs og pressen. 18. maj Kvartalsrapport Nykredit Realkredit koncernen (1. januar marts 2004)

3. kvartal Regnskabspræsentation. 28. oktober 2003

Årsregnskab 2003 Peter Straarup, ordførende direktør Præsentation for pressen

Delårsrapport 1. kvartal 2018

Spar Nord Bank - opjustering af resultat for 2004

Agenda. Finansielle hovedtal Udvikling på forretningsområder Forventninger

Velkommen til Danske Banks generalforsamling 2007

Sydbanks kvartalsrapport kvartal /8

Kontaktperson: Hans Østergaard, bankdirektør Tel

Nettooverskud på 263 mio. kr. og egenkapitalforrentning på 11,8 % Præsentation af Spar Nords resultat for 1. kvartal 2019

Delårsrapport kvartal 2017

ÅRSREGNSKAB Pressemøde. Peter Straarup. Ordførende direktør. 10. februar 2011

Kvartalsrapport 1. kvartal 2005

Fremgang sikrer flot 2017-resultat i Sparekassen Thy

Kvartalsrapport for 1. kvartal 2003 fra Nordjyske Bank - resultat bedre end forrige år og bedre end forventet.

Kvartalsrapport kvartal 2001

Realkreditinstitutter. Halvårsartikel 2015

Regnskabsmeddelelse for 2004 fra Kreditbanken A/S

Pressemeddelelse, februar 2003 Alm. Brand Koncernen Årsrapport Bedre end ventet

Topdanmark. Februar 2001

Pressemeddelelse Årsrapport

Forretningsområder. Forretningsområder

Halvårsrapport for 1. halvår 2007 fra Kreditbanken A/S

Delårsrapport 1. halvår 2019

Delårsrapport 1. halvår 2018

Fondsbørsmeddelelse 29. april 2004 KVARTALSRAPPORT. 1. kvartal GrønlandsBANKEN 1. KVARTAL /9

Periodemeddelelse Pr. 30. september 2010

Realkreditinstitutter. Halvårsartikel 2016

Halvårsrapport Nykredit Bank A/S og Nykredit Bank koncernen

Resumé af kvartal 2002

Delårsrapport kvartal 2014

Velkommen til analytiker- og investormøde. Torsdag den 22. august 2002

1. kvartal 1. kvartal Hele året

Stor indbetalingsvækst og faldende omkostninger

Årsrapport Regnskabspræsentation. København, 5. februar 2004

1. halvår 1. halvår Hele året

Kvartalsrapport 1. kvartal 2007

Årsregnskabsmeddelelse 2005

Dato Direkte tlf.nr april 2004

Fortsat pæn indtjening i bankerne

Halvårsrapport Pressemeddelelse

Halvårsrapport Fondsbørsmeddelelse nr. 15/ august DANSKE BANK 1. halvår /44

Årsrapporten Højeste egenkapitalforrentning blandt SIFI-banker i Danmark 27. februar 2019

Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003

RESULTAT PÅ 150 MIO. KR. EFTER HØJ INDTÆGTSVÆKST OG EKSTRAORDINÆRE NEDSKRIVNINGER. Præsentation af halvårsregnskab 2012

Delårsrapport 1. kvartal 2019

Sydbanks kvartalsrapport 1. kvartal /7

Årsregnskab 2018 Positiv udvikling fortsætter i Sparekassen Thy

Formandens beretning. Alf Duch-Pedersen Formand. 29. marts 2011

Reference - direkte tlf.nr. 20. august 2001 CA/yc

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2012 med følgende overskrifter:

Halvårsrapport Fondsbørsmeddelelse nr. 12/ august DANSKE BANK 1. halvår /42

Præsentation. 1. kvartals regnskab 2001

Delårsrapporten 1. kvartal 2015

1. halvår 1. halvår Hele året

26. april Københavns Fondsbørs Pressen. Fondsbørsmeddelelse 7/2007 FIH kvartalsrapport januar-marts 2007

Dato Direkte tlf.nr oktober 2002

Formandens beretning på Danske Banks generalforsamling den 14. marts 2006

Årsrapporten Meget tilfredsstillende resultat for februar 2018

Kvartalsregnskab for perioden 1. januar 31. marts 2007

Kvartalsrapport for kvartal 2004

Kvartalsrapport - 1. kvartal 2005

Resultat bedre end forrige år - og på niveau med forventningerne

Hvidbjerg Bank, periodemeddelelse for 1. kvartal 2018

Kreditinstitutter. Halvårsartikel 2018

Fondsbørsmeddelelse 26. oktober 2004 KVARTALSRAPPORT kvartal GrønlandsBANKEN kvartal /9

Danske Banks resultat i de første tre kvartaler af 2014: 10,1 mia. kr. efter skat Forventningerne til årets resultat opjusteres

Kvartalsrapport kvartal 2004

Topdanmarks resultat for 1. halvår Michael Pram Rasmussen

I forbindelse med offentliggørelsen af årsrapporten for 2017 udtaler ordførende direktør Anders Dam:

Transkript:

Pressemøde Halvårsregnskab 2005 11. august 2005

REPRÆSENTANTER DANSKE BANK Peter Straarup Ordførende direktør Tonny Thierry Andersen Økonomidirektør TALE Peter Straarup - Ordførende direktør Tak for at I har taget jer tid til at deltage i vores præsentation af resultatet for det første halvår af 2005, som også kan følges live via Internettet på vores hjemmeside. Jeg vil i dag først give et kort resume af koncernens regnskab og udviklingen i vores hovedforretningsområder, herunder status på integrationen af Northern Bank og National Irish Bank. Afslutningsvis vil jeg uddybe vores forventninger til resultatet for hele året. Vi synes første halvår er så godt at vi opjusterer vores indtjeningsforventninger. Resumé af 1. halvår 2005 Koncernens resultat efter skat steg med 49 procent til 6,1 milliarder. Vi fremlægger dermed i dag et halvårsregnskab som vore medarbejdere kan være stolte over. Det er det bedste i koncernens historie, hvilket selvfølgelig er tilfredsstillende. Fremgangen er skabt overalt i koncernens forretningsområder. Der har i det første halvår af 2005 været god medvind på grund af kundernes øgede lyst til at konvertere deres realkreditlån, handle med værdipapirer og låne penge. Det er også glædeligt at se, at vores øgede satsning på detailbankaktiviteter, senest via opkøbet af de irske banker og accelerationen af filialetableringer i Sverige og Norge, giver øgede indtægter. Satsningen er ikke blevet mindre attraktiv af, at det netop er de lande, hvor vi har plantet vores detailbanksflag, der i øjeblikket nyder økonomiske vækstrater som overstiger det europæiske gennemsnit. Det er selvfølgelig rart at drive forretning de rigtige steder. Indtægterne viste en fremgang på 21 procent, hvoraf de irske aktiviteter står for en tredjedel og resten er bredt fordelt i koncernens øvrige forretningsområder. 2

Omkostningerne steg med 15 procent, hvilket nogle måske vil mene er uvant for Danske Bank. Stigningen kan dog alene henføres til vores internationale detailbank ekspansion i Irland, Norge og Sverige. Omkostningsstyring er stadigvæk højt prioriteret i Danske Bank. Samtidigt har tab på debitorer været ekstraordinært lave. Ja, der er faktisk tale om en indtægt for årets første seks måneder, hvilket skyldes en god makroøkonomisk udvikling og en fornuftig kreditbog. Det er selvfølgelig usædvanligt at en bank ikke har tab. Og det er ikke noget som kan forventes at fortsætte. Den høje indtjening afspejles i de centrale nøgletal, der alle forbedres. Egenkapitalforrentningen er steget til 18 procent og O/I nøglen er forbedret til 51,3 procent, på trods af omkostninger til integrationen af de to irske banker og ekspansionen i Norge og Sverige. Ligeledes er det for den enkelte aktionær glædeligt at konstatere, at resultatet per aktie er steget med 55 procent. Som I kan se er der en ret stor ubalance mellem stigningen i udlån og stigningen i nettorenteindtægter. Ubalancen skyldes den intense konkurrence og introduktionen af nye produkter, som har presset marginalerne på udlån yderligere. Hvis marginalerne i vores Skandinaviske bankaktiviteter havde været på det samme niveau som for et år siden, havde koncernens nettorenteindtægter været 700 millioner højere. Men konkurrencen er meget hård. Produkterne bliver bedre og bedre og samtidigt relativt billigere, og indtjeningsmarginalerne i Danmark er ikke prangende når de sammenlignes med udlandets. Jeg synes derfor at det er noget svært at nikke genkendende til bekymringer om manglende konkurrence på det danske marked. Tallene taler sit eget tydelige sprog. Gebyrer Koncernens gebyrindtægter er steget med 15 procent. Heraf skyldes godt halvdelen de to tilkøbte banker, mens stigningen i vores to danske brands var på 7 procent. Lad os kigge lidt nærmere på to af regnskabets centrale poster, udlån og nettorenteindtægter. Udlån og nettorenteindtægter Nettorenteindtægterne er steget med 13 procent. Stigningen kan tilskrives en høj udlånsvækst og købet af de to irske banker. Koncernens samlede bankudlån og realkreditlån er nemlig vokset med henholdsvis 31 og 7 procent siden udgangen af juni 2004. Knap halvdelen af stigningen i bankudlånene kan tilskrives købet af Northern Bank og National Irish, men også hvis man korrigerer herfor er det tale om en god vækst. Gebyrer har været et omdiskuteret emne i det sidste halve års tid begyndende med debatten om Dankortgebyret i januar. Jeg vil godt her prøve at sætte tingene lidt i perspektiv. En meget stor del af gebyrindtægterne i Danmark kan relateres til stigende kundeaktiviteter. Således viser lagkagen nederst til højre, at 39 procent af gebyrerne i vores to danske brands hidrører fra værdipapirhandel og 18 procent fra konverteringer og andre lånegebyrer. Vi har i koncernen undersøgt gebyrspørgsmålet rigtigt grundigt - vi bliver jo nogle gange beskyldt for at gå i spidsen med opfindsomme gebyrer og høje priser. Vores nordiske privatkunder har efterspurgt boligfinansieringsprodukter i stor stil, hvilket er kommet vores bank-brands såvel som Realkredit Danmark til gode. I årets første seks måneder har vi også kunne spore en øget lånelyst hos vores danske erhvervskunder. 3

Realiteten er, at: - vi ikke har hævet et eneste gebyr i år - siden 2001 har vi sænket flere gebyrer end vi har hævet - koncernens danske banker ligger i den lave halvdel af markedet på renter og gebyrer Danske Bank koncernen har udviklet en række om man vil finansielle i-pod løsninger i det seneste år. Det får vi så udbytte af. Det skammer vi os absolut ikke over. Vore kunder er i øvrigt stærkt tilfredse med de nye muligheder. Konklusionen er derfor: Det er alene det høje aktivitetsniveau, der har givet øgede gebyrindtægter. Konkurrencen i sektoren har givet kunderne klare fordele. Rentemarginalen er indsnævret betydeligt. Det kan for eksempel ses ved, at udlånet er steget 31 procent., mens nettorenteindtægterne kun er steget med 13 procent. Kunderne har ret let ved at forstå, at det koster noget, når man beder banken om at omlægge et lån eller handle værdipapirer. Det har nogle gange været sværere at forstå, at der var gebyrer på betaling. Den slags gebyrer udgør 21 procent. af de samlede gebyrindtægter - og her ser vi ligefrem, at gebyrindtægterne falder, selv om aktivitetsniveauet stiger. Det skyldes især, at flere og flere betalinger sker automatisk eller over nettet, mens papirbaserede betalinger falder. Da gebyrerne på de papirbaserede betalinger er betydeligt dyrere giver det lavere indtægter til banken. Det er en gevinst for både kunde og bank. Vi får lavere omkostninger. Kunderne får lavere gebyrer. Det er faktisk den udvikling, der var ideen, da gebyrer på betalinger blev indført. Jeg håber, at jeg med dette har skabt lidt klarhed over udviklingen i bankens gebyrer, som er betaling for de ydelser som vores kunder efterspørger. Kapitalstruktur I Danske Bank mener vi at effektiv anvendelse af kapital er lige så vigtig som at styre indtægter og omkostninger. Derfor har vi en klar kapitalstrategi. Overskydende kapital bruges for det første til rentabel vækst, for det andet til udbytte og for det tredje til aktietilbagekøb. I løbet af de sidste fem år har vi betalt udbytte og købt aktier tilbage for i alt 38 milliarder. I den samme periode er udbytte per aktie steget med hele 78 procent. Danske Banks vækstmuligheder har dog forandret sig meget bare det seneste år. Jeg tænker på købet af de irske banker, ekspansionen i Norge og Sverige samt ikke mindst den gode vækst på det danske marked. Vækst kræver som bekendt kapital. Vores aktionærer skal derfor ikke regne med aktietilbagekøb i 2005. Nye produkter Spørgsmålet er selvfølgelig, hvorfor kunderne efterspørger vores produkter i så vidt omfang. Det er der flere årsager til. Den økonomiske konjunktur er god. Renteniveauet er lavt. Men der er også udviklet en lang række banebrydende produkter, som er med til at stimulere efterspørgslen. På denne planche fremgår nogle af de nye produkter, som Danske Bank koncernen har lanceret. For visse af produkternes vedkommende er der tale om en meget intensiv produktudvikling. FlexGaranti er f.eks. et produkt, som markedet ser for første gang. Det løser cirklens kvadratur. Man bliver i stand til at drage fordel af en lav kort rente, samtidig med at man får fastrente lånesikkerhed. I stedet kan de glæde sig over de nye vækstmuligheder som skaber langsigtet værdi og tilfører organisationen ny vitalitet. Aktietilbagekøb forbedrer nøgletallet resultat per aktie, men på den lange bane har de fleste virksomheder det bedst, hvis de vokser og udvikles. Det nye vækstbillede betyder at man dårligt kan beskylde Danske Bank for at være overkapitaliseret. Bankens kernekapitalprocent og solvens var ved udgangen af juni 2005 som ventet lidt under vores målsætninger. Vi regner dog fortsat med at være på niveau med målsætningerne ved årets udgang, når årets resultat kan indregnes i kernekapitalen. 4

Fra koncerntallene vil jeg nu gå til resultaterne i vores forretningsområder, og vi starter med Danske Bank-brandet. Bankaktiviteter, Danske Bank Resultatet i vores største forretningsområde steg med 58 procent. Fremgangen kan henføres til såvel stigende indtægter som tilbageførelse af tab på debitorer. Nettorenteindtægterne var positivt påvirket af høj udlånsvækst til privatkunder såvel som erhvervskunder. På privatkundesiden har Danske Prioritet været et populært produkt, men i løbet at det første halvår har kunderne i stigende grad fundet det fordelagtigt at vælge realkreditproduktet FlexGaranti og traditionelle fastforrentede realkreditlån. Der er ingen tvivl om, at den meget lave lange rente er baggrunden for denne trafik og for os er den gode rådgivning af kunden vigtigere end om lånet nu engang placeres i banken eller i Realkredit Danmark. Fremgangen i gebyrindtægterne er mere beskeden end den i Danske Bank, hvilket primært skyldes stigende anvendelse af selvbetjeningsprodukter indenfor betalingsformidlingsområdet. Den udvikling rammer især BG Bank på grund af de mange girokunder. Øget anvendelse af selvbetjeningsprodukter fører til øget automatisering, hvilket giver mulighed for omkostningsbesparelser. Det kan ses af BG Banks regnskab, hvor omkostningerne er faldet med 5 procent sammenlignet med samme periode sidste år. Jeg vil også gerne nævne at vi har besluttet at åbne en ny filial i BG Banks regi. Filialen bliver åbnet i Jylland, nærmere bestemt i Brejning. Og nu til et af vores internationale ekspansionsområder Bankaktiviteter Norge. Danske Bank-brandets kunder har været meget aktive på fondsmarkederne og realkreditmarkedet, hvilket har skabt fremgang i områdets gebyrindtægter Den nye regionsstruktur, med specialistkompetencer i finanscentre og øget lokal tilstedeværelse, har hurtigt fundet sine operationelle ben. Danske Bank-brandet står stærkere end nogensinde i den tiltagende konkurrence. Det samme gælder for BG Bank. Bankaktiviteter, BG Bank I BG Bank er resultat før skat steget med 26 procent. Resultatudviklingen er drevet af faldende omkostninger og tilbageførsel af tab på debitorer. Bankaktiviteter, Norge Udviklingen i Fokus Bank i Norge er fortsat præget af høje vækstrater og stigende markedsandele. Områdets resultat før skat er steget med 83 procent sammenlignet med første halvår 2004. Der var god fremgang i nettorenteindtægter og især gebyrindtægter i det første halvår af 2005. Nettorenteindtægterne er drevet af stigende udlån til privat såvel som erhvervskunder, men stigningen modvirkes til dels af lavere marginaler. Fremgangen i gebyrindtægter, skyldes en øget kundeefterspørgsel på attraktive opsparingsprodukter. Et tilsvarende vækstbillede ser vi i de svenske bankaktiviteter. I BG Bank er det udlån til privatkunder som driver stigningen i forretningsomfanget, og det er boligfinansieringsproduktet BG Bolig Plus, som trækker den største del af læsset. BG Banks erhvervskunder har været lidt mere tilbageholdne end Danske Banks med at låne penge i det seneste år. 5

Bankaktiviteter, Sverige Danske Bank i Sverige viser en resultatfremgang på 12 procent, hvilket kan tilskrives stigende indtægter og en tilbageførsel af tab på debitorer. Omkostningerne stiger, hvilket afspejler fortsat etablering af nye filialer. Vi har åbnet seks filialer i årets første seks måneder, og vi regner med at åbne yderligere seks i løbet af det andet halvår. Udviklingen i Sverige præges af høje vækstrater. Vi har øget vores markedsandel af udlån til privat- såvel som erhvervskunder, og introduktionen af nye produkter er gået godt. Den svenske udgave af Danske Prioritet har været et frisk pust på det konkurrenceprægede svenske marked, og bidraget til tilgang af nye kunder såvel som øget forretningsomfang med eksisterende kunder. Der er et betydeligt marginalpres på det svenske marked, og marginalerne vil falde yderligere efter rentenedsættelsen i juni. Danske Bank bliver dog ikke særligt hårdt ramt af nedsættelsen, eftersom vores svenske indlånsportefølje er forholdsvis beskeden. Samtlige projektgrupper er nu færdige med deres forretningsplaner, hvilket omfatter alt fra produktudbud til kreditansøgningsprocesser. Vi har allerede nu installeret Danske Banks intranet i samtlige filialer, og der er også oprettet en elektronisk kommunikationskanal mellem hovedsæderne. Der er anvendt 134 millioner til integrationsprojektet siden marts. Den overvejende del af disse omkostninger vedrører IT-konverteringen, som nu er inde fase to, det som kaldes konstruktionsfasen. De irske banker sidder ikke bare med hænderne i skødet og venter på, at de får nye systemer. De har også en dagligdag, hvor de skal tjene penge og vokse. Og hvordan går det så med det? Northern Bank & National Irish Bank Sammenfattende må jeg sige, at de to irske banker leverer resultater som svarer til vores forventninger. Nu til vores seneste internationale detailbanksopkøb de to irske banker. Jeg vil starte med at give en kort status på arbejdet med at integrere dem i Danske Banks platform. Status på integrationen af NB & NIB Integrationen af de to irske banker forløber planmæssigt. Det er tydeligt at se på projektets fremdrift, at kompetencegrundlaget for at håndtere en sådan kompleks integrationsopgave er til stede. Erfaringerne fra konverteringerne af blandt andet BG Bank og Danske Bank i Sverige kommer os til gode. En af de vigtigste brikker på HR-siden faldt på plads i slutningen af juni, da vi ansatte en ny administrerende direktør for National Irish. Andrew Healy tiltræder sin stilling i september og har tidligere arbejdet for en af vores konkurrenter. Andrew har indgående kendskab til det irske marked og vil være en væsentlig drivkraft i den ekspansion, som National Irish kommer til at undergå i de kommende år. Northern Bank har siden den første marts bidraget med 52 millioner til koncernens samlede resultat før skat. Det er vigtigt at huske at områdets resultat er tynget af omkostninger til integrationsprojektet og afskrivninger på immaterielle aktiver. Målt i lokal valuta steg udlån til privat- og erhvervskunder med henholdsvis 5 og 6 procent siden udgangen af september sidste år. National Irish har præsteret et resultat på 10 millioner. Også her er resultatet påvirket af afskrivninger og integrationsomkostninger. Udviklingen i balancen understreger at vi her taler om en stærkt voksende økonomi. Siden september 2004 er udlån til private steget med 16 procent, imens udlån til erhvervskunder er steget med 25 procent. For begge brands er fremgangen et godt udgangspunkt for at accelerere den fremtidige vækst, når de fra påsken 2006 er klædt på med Danske Banks fulde produktpalette og infrastruktur. 6

Lad os vende blikket tilbage til Danmark og se på vores realkreditområde. Danske Markets Danske Markets kan notere sig en resultatfremgang på 41 procent, hvilket er et ekstraordinært godt resultat. Realkredit I løbet af det første halvår af 2005, har danske husejere været meget aktive på realkreditmarkedet. Konverteringsaktiviteten målt på bruttoudlån er nået nye rekordhøjder, hvilket er kommet hele sektoren og Realkredit Danmark til gavn. I årets første kvartal var det primært vores nye produkter med renteloft, der drev konverteringsaktiviteten. Produktinnovationen fortsatte i andet kvartal, da Realkredit Danmark i april introducerede nye varianter af FlexGaranti. Det er nu muligt at optage lån med loft på 5 procent. Det er også muligt at vælge om renten skal følge med ned igen efter at loftet har været aktivt. Interessen for FlexGaranti var stor, og i slutningen af juni var den udestående volumen i produktet 35 milliarder. Man skal huske at produktet blev introduceret så sent som i oktober sidste år. I årets andet kvartal blev konverteringsaktiviteten også understøttet af den meget lave lange rente, som gjorde det fordelagtigt for kunderne at konvertere til fastforrentede traditionelle realkreditlån. Den høje aktivitet medførte at Realkredit Danmarks indtægter steg med 12 procent. Realkredits markedsandel er faldet noget, men koncernens samlede markedsandel for boliglån, altså realkreditlån og prioritetslån set under et, er steget i forhold til første halvår 2004. Et andet område, som har klaret sig godt er Danske Markets. De markedsmæssige betingelser har været fordelagtige for koncernens handelsaktiviteter. Danskerne har været flittige til at handle med værdipapirer, hvilket har skabt rekordhøj omsætning på Københavns fondsbørs. Konverteringsaktiviteten på realkreditområdet er også kommet Danske Markets til gavn, idet omsætningen af realkreditobligationer har været høj. I resultatet indgår salg af unoterede aktieposter. Denne indtjening, i alt 210 millioner, har karakter af en engangspost. Danica Pension Koncernens forsikringsaktiviteter viste i første halvår af 2005 gode takter, og indtjeningen steg med 45 procent. Fremgangen kan blandt andet tilskrives at investeringsafkastet steg fra 2,7 til 8,5 procent. Danica Pension fastholdt sin førende position på det danske marked med en præmievækst på 11 procent. De udenlandske enheder viser også god vækst. Danicas øgede fokus på markedsbaserede pensionsprodukter kan aflæses i den store fremgang i Unitlink. I maj 2005 lanceredes produktet Danica Balance. Det nye produkt kombinerer sikkerheden fra traditionelle pensionsprodukter med muligheden for et højere afkast, der kendes fra unit link forsikringerne. Vi forventer at en stor del af kunderne vil erstatte deres traditionelle produkter med Danica Balance. Jeg vil nu kort kommentere, hvad forretningsområdernes gode præstationer i første halvår 2005 betyder for forventningerne til koncernens resultat for hele året. 7

Forventninger På baggrund af den gode start på året opjusterer vi vores forventninger til resultatet for hele 2005. Vi regner med at årets resultat før skat bliver cirka 10 procent højere end i 2004. Det afslutter min præsentation og jeg vil gerne takke for jeres opmærksomhed. Inden jeg giver ordet til jer vil jeg bare sige at Web-transmission nu bliver afbrudt. Dem der følger med via Internettet får derfor ikke fornøjelsen af hverken jeres spørgsmål eller mine svar. Vores forventninger til den makroøkonomiske udvikling er uændrede. Vi tror på lav vækst i Europa, generelt lave rentesatser og lav inflation. Væksten på Danske Banks kernemarkeder i Danmark, Norge, Sverige og Irland, forventes at blive højere end det europæiske gennemsnit. Ordet er jeres. Vær så god! Den ekstraordinært høje aktivitet indenfor realkreditkonverteringer og handel med værdipapirer forventes ikke at forsætte med samme styrke i årets anden halvdel. Ligeledes indtægtsførte vi i 2004 en række engangsposter på ca. 1 milliard. Det har vi ikke budgetteret med i andet halvår 2005. Samlet set er vi dog positive og opjusterer indtægterne til at stige med cirka 10 procent i forhold til 2004. Omkostningerne skønnes samlet set at stige på grund af opkøbet af de to irske banker. Omkostningerne i de danske enheder forventes at være på niveau med 2004. På baggrund af kvaliteten i Danske Banks kreditbog og de gunstige makroøkonomiske betingelser, forventer vi at tab på debitorer bliver lave i 2005. Sammenfatning Sammenfattende kan det efter de første seks måneder i 2005 konkluderes, at Danske Bank-koncernen har det godt. Vi kan se at vores fokus på detailbankvirksomhed bærer frugt. Ekspansionen i Norge og Sverige øger koncernens indtægter og integrationen af de to irske banker følger planen. Samtidigt er BG Bank og Danske Bank godt rustet til at møde den øgede konkurrence på vores danske hjemmemarked. Så alt tyder på, at 2005 bliver endnu et godt år for Danske Bank. 8