Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 2. semester Fælles Akutafdelingen, Aarhus Universitetshospital
1 Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. Det kliniske uddannelsessted udarbejder en studieplan pr. afdeling/område. 2 Organisatoriske forhold 2.1 Organisatorisk placering Fælles Akutafdelingen er hospitalets indgang for patienter med akut behov for pleje og behandling. Afdelingen er en del af Aarhus Universitetshospital, AUH, som samarbejder med Aarhus Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet. Fælles Akutafdelingen er etableret i 2010. Afdelingen er Region Midtjyllands største akutmodtagelse med et optageområde på over 300.000 borgere. Afdelingen er én af flere afdelinger på AUH, som hører hjemme i Akutcenteret. Fra oktober 2017 skifter afdelingen navn til Akutafdelingen. 2.2 Afsnit og enheder Afdelingen består af forskellige afsnit og enheder, som arbejder sammen om at tilrettelægge hensigtsmæssige patientforløb. Hospitalsvisitationen modtager opkald fra praktiserende læger, ambulancer, vagtlæger, andre sygehuse. Opgaven er at visitere den akutte patient til det rette behandlingsforløb med færrest mulige overgange. Akutkoordinationen samarbejder med præhospitalet, hospitalsvisitationen og afsnitskoordinatorer om at tilrettelægge de mest optimale patientforløb og have øje for, at personaleressourcer og hospitalets sengepladser udnyttes optimalt. Skadestuen modtager patienter med akutte ortopædkirurgiske skader. Skadestuens ambulatorium og akutklinik varetager behandling af, og opfølgning på, skadestuens patienter. Det vil sige, de patienter der ikke bliver indlagt eller overgår til kontrol hos praktiserende læge. Traumecenteret modtager patienter med medicinske, abdominalkirurgiske og traumatologiske symptomer, herunder svært kvæstede og ABCDE ustabile patienter. Akutafsnit 1 modtager patienter med øvre abdominalkirurgiske og medicinske symptomer der, som udgangspunkt, er ABCDE stabile. Akutafsnit 2 modtager patienter med ortopædkirurgiske og medicinske symptomer der, som udgangspunkt, er ABCDE stabile. Akutafsnit 3 modtager patienter med nedre abdominalkirurgiske og medicinske symptomer der, som udgangspunkt, er ABCDE stabile. Lægevagten modtager patienter til konsultation i tidsrummet kl. 16-08 på hverdage, samt hele døgnet, i weekend og på helligdage. 2/8
Center for Voldtægtsofre modtager borgere til samtale, rådgivning og evt. undersøgelse og sporsikring efter voldtægt, eller forsøg herpå. 2.3 Den akutte patients forløb Den akutte patient kommer til afdelingen på forskellige måder: Ved at egen læge, lægevagten eller andre sygehuslæger kontakter Hospitalsvisitation. Ved at Præhospitalet/ambulancelægen kontakter Hospitalsvisitationen eller Akutkoordinationen. Ved at patienten henvender sig ved receptionen i Skadestuen Patientens forløb i Akutafdelingen kan afsluttes på flere måder: Ved at patienten udskrives til eget hjem, eventuelt med opfølgning ved geriatrisk team eller et kommunalt tilbud Ved at patienten overflyttes til en anden afdeling Ved at patienten udskrives til ambulant kontrol ved egen læge eller i et ambulatorium Du kan læse mere på afdelingens hjemmeside 3 Sygeplejefaglige forhold 3.1 Patient-/borger kategorier Det er Akutafdelingens opgave, at stå til rådighed for den akutte patient 24 timer i døgnet. Den akutte patient er karakteriseret ved, at have en række symptomer, der endnu ikke har udløst en diagnose. Det er sygeplejerskens opgave at triagere patienten ved modtagelsen. Dvs. at vurdere 3/8
kontaktårsagen, patientens symptomer og vitale parametre, med henblik på at sikre, at de mest syge patienter opdages og tilses af en læge tidligt i forløbet. Sygeplejersken monitorerer, observerer og stabiliserer patienten ved modtagelsen samt planlægger, udfører, prioriterer, evaluerer og dokumenterer sygeplejen frem mod diagnosticering, indlæggelse, overflytning til en anden afdeling eller udskrivelse. Alt dette foregår i et tæt tværfagligt og tværsektorielt samarbejde med bl.a. læge, fysioterapeut, ergoterapeut, bioanalytiker, radiograf mv. Den patientkategori, du møder i Akutafdelingen, er mennesker med akut opstået behov for pleje og behandling. Det kan fx være den ældre mand med flere forskellige lidelser og akut forværring af eksempelvis KOL, eller den ældre dame med hoftesmerter efter fald i hjemmet. Det kan også være den yngre patient med bevidsthedspåvirkning, kramper, svimmelhed, feber, blødning, opkast eller diarré. Den patient, der indlægges akut, er oftest uforberedt på indlæggelsen. Patienten kan have smerter og både patient og pårørende kan være utrygge og have svært ved at sortere indtryk og kapere information. Derfor har sygeplejersken i akutafdelingen under hele patientens forløb en særlig opmærksomhed på kommunikation, patientinddragelse og planlægning med afsæt i patientens behov. Afdelingen modtager et bredt spektrum af akutte patienter i alle aldre og med forskellig kulturel baggrund og etnicitet. I afdelingen modtages både den ABCDE stabile patient med en mindre skade og den multitraumatiserede patient med ustabile vitalparametre. Nogle patienter udskrives efter få timer og andre er i afdelingen i få døgn, før de enten udskrives eller overflyttes til anden afdeling. 3.2 ABCDE-systematikken Ved observation og behandling af den akutte patient anvendes ABCDE-systematikken af både læger og sygeplejersker. Systematikken er en cirkulær proces, der støtter den kliniske beslutningstagen og gør personalet i stand til at prioritere patientens behov. At bruge ABCDE betyder, at man først vurderer og intervenerer ifht at sikre, at patienten har frie øvre luftveje, Airways. Når det er sikret går man videre til at vurdere respirationen, Breathing. og derpå iværksættes interventioner ifht sufficient respiration, inden fokus flyttes til Circulation, og interventioner ifht denne, revurderes A og B. Først herefter vurderes og interveneres ifht patientens bevidsthedsniveau, Disability. Til sidst vurderes patientens eksponering, Exposure, bl.a. ved at gennemgå patienten fra top til tå og måle temperaturen. ABCDE processen kan i princippet fortsætte til patienten er stabil. Når patienten er akut syg, kan tilstanden hurtigt ændre sig, derfor re-evalueres patientens vitale parametre kontinuerligt, bl.a. ved brug af TOKS. At yde sygepleje handler derfor også om at kunne håndtere teknologi. Det er vigtigt at kende til de forskellige apparaters anvendelse og eventuelle fejlkilder, at have viden om normalværdier og opøve det håndelag der skal til, for at kunne betjene apparatur som fx saturationsmåler, blodtryksapparat, Ekg apparat mv. 3.2 Afdelingens værdier og kendetegn for sygeplejen Det er AUH s vision, at integrere både forskningsbaseret og erfaringsbaseret viden i mødet med patient og pårørende. Det betyder, at dit møde med patient og pårørende i Akutafdelingen tager afsæt i patientens behov, og kobles med viden fra teori, retningslinjer, instrukser og det kliniske skøn. Patient og pårørende mødes med respekt, opmærksomhed og tolerance 4/8
Personalet har ansvar for at skabe en tryg, dynamisk, undersøgende kultur, hvor patient og pårørende føler sig inddraget i plan, pleje og forløb Uddannelsessøgende og nyansatte kolleger møder personale, der er fagligt kompetente og motiveret for at undervise, vejlede og spille hinanden gode Personalet har øje for kontinuerlig udvikling af pleje og behandling, og er interesseret i at medvirke i forskellige typer af forsknings, kvalitets - og udviklingsprojekter Personalet har en tværfaglig tilgang til opgaveløsningen og er interesseret i skabe resultater gennem samarbejde på tværs af fag, specialer og sektorer 3.3 Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger I nedenstående case kan du læse et eksempel på nogle af de typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger, der kan knytter sig til et akut patientforløb. En 78 årig mand indlægges i akutafdelingen med dyspnø. Patienten er kendt med KOL, diabetes 2, osteoporose og hypertension. Ved ankomst til afdelingen starter sygeplejersken med at identificere patienten, hvorefter hun påbegynder triageren. Ud fra resultaterne af målingerne af de vitale parametre og patientens symptomer, optimerer sygeplejersken patientens tilstand, eksempelvis med lejring, iltbehandling og inhalationsmedicin efter rammeordination. Sygeplejersken dokumenterer sin triage, kontakter lægen og videregiver systematisk sine oplysninger ved hjælp af ISBAR. Sygeplejersken får i samarbejde med lægen ordinationer, som hun handler på. Sygeplejersken vurderer løbende patientens behov for omsorg ud fra viden om relationsdannelse, kommunikation, pædagogik, etik, fysiologi mv. Samtidig fortsætter sygeplejersken sin dataindsamling om sociale, kulturelle og fysiologiske problemstillinger fx i relation til funktion og færdigheder, ernæring, udskillelse, søvn og hvile, psykosociale forhold, kommunikation, smerter og sanseindtryk, viden og udvikling, hud og slimhinder, seksualitet, respiration og cirkulation. Under indlæggelsen arbejder sygeplejersken med sundhedsfremmende, forebyggende og rehabiliterende aspekter, eksempelvis samarbejde med fysioterapeut vedrørende lungefysioterapi. Sygeplejersken samtaler med patienten om fx ernæring, rygestop, angst, medicin, mobilitet mm. Endvidere kontaktes primærsektor med henblik på optimering eller opstart af evt. hjemmepleje. 3.4 Metoder i klinisk praksis Forskellige patienter har forskellige behov og problemstillinger, derfor anvender vi også mange forskellige metoder i afdelingen, fx: Screeninger Bröset Ernærings-screening Selvmords-screening MRSA-screening Tryksårs-screening CAM-score (delir) 5/8
Abstinensscore Dataindsamlingsmetoder Sygeplejeprocessen NRS / VAS - smertescore GCS Symptomcirklen for bevidsthedspåvirkning Bristol-skala Dokumentation EPJ- dokumentation Væskeskema Kostregistrering Beslutningsalgoritmer Triage/DEPT ABCDE TOKS Kommunikation ISBAR Closed loops Closing the loop Spørgsmålstyper Pædagogik Forudsætningsanalyse Den didaktiske relationsmodel Læringsmetoder og modeller Model for praktisk færdighedsudøvelse ISTAP Simulations træning. 4 Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Fælles akutafdelingens ambition er, at tilbyde et dynamisk, trygt og undersøgende læringsmiljø. I hverdagen integreres uddannelse med klinisk praksis og forskning/udvikling, så patienten modtager og oplever dygtighed, sikkerhed og sammenhæng i patientforløbet, og du modtager gode veltilrettelagte lærings- og uddannelsesforløb. Du møder fagligt og pædagogisk kompetente kliniske vejledere og velkvalificeret personale, der også stiller deres faglige ekspertise til rådighed i forhold til dine læringssituationer. 6/8
Under klinikforløbet har du mulighed for at følge patienten gennem behandlingssystemet eksempelvis fra Skadestuen til Akutafsnit, Radiologisk afsnit, Operation, Ambulatorium, Specialeafsnit og måske til eget hjem. Den kliniske vejleder er din faglige sparringspartner og rollemodel. Hun planlægger og koordinerer uddannelsesforløbet i samarbejde med dig. Den kliniske undervisning foregår både i autentiske sygeplejesituationer i relation til patientforløb, og ved brug af simulation. De patientforløb du deltager i, vil være udvalgt ud fra deres læringsmæssige værdi ifht læringsudbytter på 2. semester og din individuelle kliniske studieplan. Dit kliniske uddannelsesforløb bliver tilrettelagt, så du med stigende selvstændighed varetager sygeplejen til udvalgte patienter. Din selvstændighed udvides gradvist, i takt med at dine sygeplejefaglige kompetencer øges. Udover den kliniske vejleder vil du også blive fulgt og vejledt af forskellige navngivne sygeplejersker, i funktion som daglig vejleder. I forløbet vil du ligeledes møde afdelingens uddannelsesansvarlige sygeplejerske, som står til rådighed som ressourceperson i uddannelsesmæssige spørgsmål for både dig og dine vejledere. Nedenfor er forskellige elementer i dit kliniske uddannelsesforløb beskrevet: Planlægnings- og evalueringssamtaler Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen Ved afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Vejledning og refleksion Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder før, under og efter handlinger Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som andre daglige vejledere Den individuelle kliniske studieplan, i praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser 7/8
Studerende, klinisk vejleder og UC underviser samarbejder om den obligatoriske studieaktivitet. Derudover kan UC underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og underviser hvordan det skal foregå. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point. På 2.semester vil det sige 15 ECTS x 40 sider = 600 sider i alt. Fra 2-4. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 2/3 og den studerende 1/3 af den samlede litteratur. Dvs. at du skal opgive ca. 200 sider. Afdelingen har opgivet ca. 400 sider, som fremgår af afdelingens pensumliste for 2. semester. Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semester prøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet Arbejder i den individuelle studieplan i praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af UC underviseren Overholder aftaler beskrevet i den individuelle studieplan Deltager aktivt i sygeplejeopgaver Deltager aktivt og får godkendt obligatorisk studieaktivitet af klinisk vejleder og UC underviser Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder 8/8