BACHELORUDDANNELSEN I STATSKUNDSKAB, 2012- STUDIEORDNINGEN, IKRAFTTRÆDELSE 1. SEPTEMBER 2012. Revideret 1. september 2014. Indholdsfortegnelse 1. Præambel... 3 2. Uddannelsens formål og kompetenceprofil mv.... 3 2.1 Formål... 3 2.2 Kompetenceprofil... 3 2.3 Normering og studieaktivitetskrav... 4 2.4 Optagelseskrav... 5 2.5 Beståelseskrav og grad... 5 3. Uddannelsens indhold og faglige profil... 6 3.1 Bacheloruddannelsen i statskundskab... 6 3.2 Uddannelsens enkelte fagelementer... 7 3.3 Undervisning... 7 3.3.1 Undervisningsplan... 7 3.3.2 Undervisningsevaluering... 7 4. Eksamen... 8 4.1 Generelt om eksamen... 8 4.1.1 Undervisnings- og eksamenstilmelding og afmelding... 8 4.1.2 Obligatorisk tilmelding... 8 4.1.3 Syge- og reeksamen... 9 4.1.4 Bedømmelse... 10 4.1.5 Eksamenssprog... 11 4.1.6 Eksamensforsøg... 11 4.1.7 Førsteårsprøven... 11 4.1.8 Særlige prøvevilkår... 11 4.1.9 Mundtlige eksamener... 11 4.1.10 Skriftlige eksamener... 12 4.2 Eksamenssnyd... 12 4.3 Eksamensklage... 12 4.4 Opgaveformer... 12 4.4.1 Skriveøvelser... 13 4.4.2 Obligatorisk opgave i Metode 2... 13 4.4.3 Opgaver i økonomifagene.... 13 4.4.4 Fornyet indlevering af ikke-godkendte skriveøvelser og økonomiopgaver.... 14 4.4.5 Overførsel af godkendte skriveøvelser og økonomiopgaver... 14 4.5. Eksamensformer... 14 4.5.1 Hjemmeopgaver... 14 4.5.2 Skriftlige eksamener à 3 og 4 timers varighed... 15 4.5.3 Synopsiseksamen... 15 4.5.4 Mundtlig eksamen... 16 4.5.5 Frie skriftlige opgaver... 16 4.6 Bachelorprojekt... 16 4.7 Udformningskrav og normalsideberegning... 17 4.8 Krav til litteraturvalg... 17 1
5. Øvrige bestemmelser... 19 5.1 Indskrivning... 19 5.2 Ophør af indskrivning... 19 5.3 Orlov... 20 5.4 Studieskift og overflytning... 20 5.5 Merit... 20 5.6 Dispensation... 22 5.7 Klageadgang... 22 5.7.1 Generel klageadgang... 22 5.7.2 Klageadgang i forbindelse med merit for udenlandske studieelementer... 22 5.7.3 Klageadgang i forbindelse med merit for dansk uddannelse eller forhåndsgodkendelse af uddannelsesforløb i udlandet eller i Danmark... 22 5.8 Elektronisk kommunikation mellem universitetet og studerende... 23 5.9 Bachelorbevis... 23 6. Uddannelsens indhold og fagbeskrivelser... 24 6.1 Politologisk grundkursus... 25 6.2 Politisk teori og idéhistorie... 27 6.3 Videnskabsteori og metodologi... 29 6.4 Sociologi... 31 6.5 Almen statskundskab... 33 6.6 Sammenlignende statskundskab/komparativ politik... 35 6.7 Mikroøkonomi... 37 6.8 Makroøkonomi... 39 6.9 Metode 1... 42 6.10 Metode 2... 44 6.11 Forvaltning... 46 6.11.1 National forvaltning... 46 6.11.2 International forvaltning... 48 6.14 International politik... 50 6.15 Valgfag... 52 6.16 Offentlig ret... 53 6.17 Bachelorprojekt... 55 7. Ikrafttræden og overgangsordninger... 57 7.1 Ophævelse af 2005-studieordningen... 57 7.2 Overgangsordning for studerende indskrevet på bacheloruddannelsen med studieretningen samfundsfag (2-fags-bacheloruddannelsen)... 57 2
1. Præambel Denne studieordning er udarbejdet af studienævnet ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Seneste revision af studieordningen er godkendt af Dekanen ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, og træder i kraft den1. september 2014. Studieordningen har hjemmel i bekendtgørelse nr. 1520 af 16. december 2013 (uddannelsesbekendtgørelsen), bekendtgørelse nr. 1487 af 16. december 2013 om adgang til bacheloruddannelser ved universiteterne (Bacheloradgangsbekendtgørelsen), bekendtgørelse nr. 1518 af 16. december 2013 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) samt bekendtgørelse nr. 250 af 15. marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse ved universitetsuddannelser (karakterbekendtgørelsen). 2. Uddannelsens formål og kompetenceprofil mv. 2.1 Formål Bacheloruddannelsen i statskundskab er en uddannelse, der skal kvalificere de studerende bredt inden for det politologiske og samfundsvidenskabelige område baseret på den nyeste viden, ved at 1) give de studerende en bred indsigt i alle statskundskabens centrale discipliner, teorier og begreber samt lære dem anvendelse af relevante metodiske redskaber, 2) give de studerende færdigheder i selvstændig analyse af og kritisk stillingtagen til politologiske og tværfaglige samfundsvidenskabelige problemer under anvendelse af fagets teorier, begreber og metoder, samt 3) indføre de studerende i de praktiske vilkår for politik og administration i Danmark og internationalt. Bacheloruddannelsen er tilrettelagt som et afrundet forløb med et fagudbud, der kvalificerer bacheloren til videreuddannelse på en relevant kandidatuddannelse såvel som til ansættelse i akademiske jobfunktioner inden for både den private og offentlige sektor. 2.2 Kompetenceprofil Gennem uddannelsesforløbet, der foregår i et forskningsmiljø, opnår den studerende grundig og grundlæggende indsigt i de centrale problemstillinger, processer og forhold, som behandles i politologi og samfundsvidenskab samt i de teorier, metoder og det begrebsapparat, der anvendes inden for felterne. På baggrund af sin uddannelse skal bacheloren i statskundskab have erhvervet sig en række kompetencer, som tilsammen sætter ham eller hende i stand til på et videnskabeligt grundlag at analysere politiske og samfundsmæssige fænomener i en foranderlig verden. I løbet af bacheloruddannelsen skal de studerende opnå nedenstående viden, færdigheder og kompetencer indenfor uddannelsens fagområder. De studerende vil desuden opnå yderligere kvalifikationer gennem valgfri kurser og andre studieaktiviteter. 3
Efter endt uddannelse skal bacheloren i statskundskab kunne: Viden demonstrere omfattende og bred viden inden for politologiens kerneområder statskundskab, forvaltning og international politik og deres respektive felt, teorier og begreber demonstrere viden om og forståelse af internationale perspektiver og vinkler især inden for politologiens kerneområder udtrykke grundlæggende og bred viden om samfundsvidenskabens øvrige discipliner og deres respektive felt, teorier og begreber herunder samfundsvidenskabelig metode, sociologi, økonomi og samfundsvidenskabelig videnskabsteori reflektere over anvendelsen af viden fra andre dele af samfundsvidenskaben til løsning af politologiske og samfundsvidenskabelige forhold og problemstillinger Færdigheder foretage en kvalificeret udvælgelse og sammenligning af politologiske og samfundsvidenskabelige teorier og metoder gennemføre selvstændige analyser af teoretiske arbejder og konkrete forhold inden for hver af politologiens kerneområder i studie såvel som arbejdsmæssige sammenhænge formidle problemstillinger, synspunkter og resultater i en faglig/professionel såvel som offentlig sammenhæng både mundtligt og skriftligt anvende IT-redskaber og statistisk metode til behandlingen af datamateriale gennemføre interviews med henblik på at anvende dem i en videnskabelig sammenhæng anvende IT-redskaber i forbindelse med litteratur- og informationssøgning Kompetencer arbejde og argumentere på baggrund af et overblik over samfundsvidenskaben som felt, herunder politologiens placering i dette felt samarbejde fagligt og tværfagligt i løsning af konkrete problemstillinger inden for politik og administration i Danmark og internationalt selvstændigt opsøge og udvælge metodisk og teoretisk viden i forbindelse med løsning af opgaver, projekter og lignende i studie- eller arbejdssammenhænge anvende videnskabelige kriterier i bedømmelsen af kvaliteten af videnskabeligt arbejde deltage i kvalificerede diskussioner på akademisk niveau, herunder reflektere kritisk over egne og andres udsagn optages på en relevant kandidatuddannelse og ansættes i akademiske jobfunktioner af administrativ, forvaltende, udviklende og formidlende karakter inden for både den offentlige og private sektor tage ansvar for og strukturere egen læring Kompetenceprofilens forskellige elementer er beskrevet mere detaljeret i målbeskrivelserne for de enkelte fag, der indgår i bacheloruddannelsen (kapitel 6). 2.3 Normering og studieaktivitetskrav Bacheloruddannelsen i statskundskab er normeret til 180 ECTS, jf. uddannelsesbekendtgørelsen 12, stk. 1, svarende til 3 års heltidsstudier. Uddannelsen er opbygget af et antal moduler/fagelementer, der har til formål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for det nærmere angivne emne. 4
Nyoptagne studerende er omfattet af førsteårsprøvekravet, jf. 15-17 i eksamensbekendtgørelsen. Førsteårsprøvekravet udgør 60 ECTS og er nøjere beskrevet i afsnit 4.1.7. Studerende, der har bestået førsteårsprøven, skal bestå 35 ECTS-point om året. Studerende, der ikke har opfyldt det løbende aktivitetskrav i en sammenhængende periode på mindst 1 år, kan udmeldes, jf. bacheloradgangsbekendtgørelsens 33, stk. 1. Studerende skal desuden overholde universitetets generelle studieaktivitetskrav, hvis sådanne er fastsat. Der kan dispenseres fra studieaktivitetskravet, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Før en eventuel udmeldelse vil der blive tilbudt særlig vejledning til de studerende i form af en individuel samtale og evt. udarbejdelse af en studieplan. 2.4 Optagelseskrav Optagelse følger de generelle optagelsesregler på Københavns Universitet. Der gælder følgende områdespecifikke adgangskrav på alle universitære samfundsvidenskabelige bacheloruddannelser, nemlig Dansk på A-niveau, Engelsk på B-niveau og Historie eller Idehistorie eller Samfundsfag eller Samtidshistorie på B-niveau. Specifikt adgangskrav til statskundskab er matematik på B-niveau. 2.5 Beståelseskrav og grad For at bestå bacheloruddannelsen i statskundskab kræves det, at alle karaktergivende eksamener er bestået med mindst 02 og at prøver, der bedømmes Bestået/Ikke bestået, skal være bestået. Bestået bacheloruddannelse i statskundskab giver ret til titlen Bachelor (BSc) i statskundskab, Bachelor of Science (BSc) in Political Science. 5
3. Uddannelsens indhold og faglige profil Det centrale fagområde i bacheloruddannelsen i Statskundskab er politologi. Uddannelsen er opbygget af politologiske moduler og samfundsvidenskabelige moduler i form af 9 politologiske fagelementer, 5 samfundsvidenskabelige fagelementer, samt 2 valgfag. 3.1 Bacheloruddannelsen i statskundskab Studienævnet har opstillet en anbefalet studieplan for bacheloruddannelsen i statskundskab, der giver adgang til kandidatuddannelsen i statskundskab (Cand. Scient. Pol.). De kursiverede fag udgør førsteårsprøven og skal være bestået inden for de to første studieår. 1. semester Politologisk grundkursus* (10 ECTS) 2. semester Almen statskundskab* (10 ECTS) Politisk teori og Idéhistorie* (10 ECTS) Mikroøkonomi* (7,5 ECTS) Videnskabsteori og metodologi* (10 ECTS) Sociologi* (12,5 ECTS) 3. semester Metode 1 Makro-økonomi National forvaltning (10 ECTS) (7,5 ECTS) (12,5 ECTS) 4. semester Metode 2 Valgfag 1 International forvaltning (10 ECTS) (10 ECTS) (10 ECTS) 5. semester Sammenlignende International politik Statskundskab (20 ECTS) (10 ECTS) 6. semester Valgfag 2 Bachelorprojekt (10 ECTS) (20 ECTS) *Politologisk grundkursus, Politisk teori og idehistorie, Videnskabsteori og metodologi, Almen Statskundskab, Mikroøkonomi og Sociologi indgår i førsteårsprøven (i alt 60 ECTS) Ulige semestre er efterårssemestre og lige semestre er forårssemestre. Kurserne udbydes kun i de semestre, der fremgår af oversigten. Politologiske fagelementer (alle obligatoriske): Videnskabsteori og metodologi Politologisk Grundkursus Politisk teori og idéhistorie Almen statskundskab National forvaltning International forvaltning International politik Sammenlignende statskundskab Bachelorprojekt 10 ECTS 10 ECTS 10 ECTS 10 ECTS 12,5 ECTS 10 ECTS 20 ECTS 10 ECTS 20 ECTS Samfundsvidenskabelige fagelementer (alle obligatoriske) Sociologi 12, 5 ECTS Mikroøkonomi 7,5 ECTS Makroøkonomi 7,5 ECTS 6
Metode 1 Metode 2 10 ECTS 10 ECTS Valgfag ( 2 fag à 10 ECTS) 20 ECTS 3.2 Uddannelsens enkelte fagelementer Der henvises til kapitel 6, hvor indholdet i alle uddannelsens fag er beskrevet. 3.3 Undervisning 3.3.1 Undervisningsplan Der udarbejdes hvert semester en plan over, hvilken undervisning der bliver udbudt det følgende semester. I planlægningen medvirker repræsentanter for både undervisere og studerende. Undervisningsplanen godkendes af studienævnet. Studienævnet offentliggør før semesterstart et lektionskatalog med oversigt over udbudt undervisning på bachelorniveau for det pågældende semester. 3.3.2 Undervisningsevaluering Der afholdes evaluering i alle fag på uddannelsen. Studienævnet forestår udmøntningen af evalueringen og fastlægger hvorledes evalueringen skal finde sted. Undervisningsevalueringen indgår som led i kvalitetssikringen af undervisningen på Institut for Statskundskab, og evalueringsresultaterne indgår i grundlaget for Studienævnets og studielederens planlægning af undervisning, herunder ansættelser. Fokus i evalueringerne er på de studerendes læringsudbytte. 7
4. Eksamen 4.1 Generelt om eksamen Formålet med eksamen er at bedømme om og i hvilken grad, den studerendes kvalifikationer er i overensstemmelse med de mål, kompetencer og faglige krav, som er fastsat for uddannelsen i uddannelsesbekendtgørelsen, studieordningen mv., jf. eksamensbekendtgørelsen 2, stk. 1. Bedømmelse af præstationer sker på grundlag af de faglige mål, der er opstillet for det pågældende fag/fagelement, jf. karakterbekendtgørelsen. 4.1.1 Undervisnings- og eksamenstilmelding og afmelding Bestemmelserne i dette afsnit gælder for alle studerende optaget på bacheloruddannelsen før 1.september 2014 Undervisningstilmelding sker efter regler der er fastsat i eksamensbekendtgørelsen. Administrationen tilmelder de studerende til undervisning og eksamen på bacheloruddannelsens 1. år. Studerende på resten af uddannelsen tilmelder sig selv til undervisning og eksamen i tilmeldingsperioden. Hvis der senere sker ændringer ift. hvilke studerende, der tilmeldes af administrationen, vil dette blive annonceret på uddannelsessiderne i KUnet. Undervisningstilmelding foregår elektronisk via selvbetjeningen på KUnet i slutningen af det forudgående semester. De nøjagtige datoer for tilmeldingsperioden bliver annonceret på KUnet. Når en studerende tilmelder sig til et fagelement, hvortil der er knyttet en eller flere prøver, er den studerende automatisk tilmeldt til prøven eller prøverne, jf. 14, stk. 1 i eksamensbekendtgørelsen. Undervisnings- og eksamenstilmelding foretages af studieadministrationen for de fag, der ligger på studiets første år. Eksamenstilmelding er en betingelse for at kunne gå til eksamen i alle fag. Tilmelding til eksamen gælder som et eksamensforsøg, medmindre eksamen afmeldes rettidigt eller den studerende sygemelder sig. Tidsfrister for undervisnings- og eksamenstilmeldinger offentliggøres af studienævnet og er bindende. Hvert semester udarbejdes en eksamensplan, der bliver opslået på uddannelsessiderne på KUnet. Det er den studerendes eget ansvar at orientere sig i denne eksamensplan i forhold til datoer og frister i forbindelse med eksamen. 4.1.2 Obligatorisk tilmelding Bestemmelserne i dette afsnit gælder for alle studerende optaget på en bacheloruddannelse fra 1. september 2014 og frem. Fra den 1. september 2015 er alle studerende omfattet af reglerne. Undervisningstilmelding sker efter regler der er fastsat i eksamensbekendtgørelsen. 8
Alle studerende skal hvert semester være tilmeldt undervisning og eksamen til i alt 30 ECTS. Kun nye tilmeldinger tæller med i de 30 ECTS. Tilmeldinger til eksamener man mangler at bestå fra tidligere semestre tæller ikke med. Det er ikke muligt at afmelde sig undervisning og eksamen. Hvis man ikke deltager i en eksamen bruges et prøveforsøg. Tilmelding til valgfag er bindende. Det vil sige, at hvis man først har været tilmeldt og deltaget i ét valgfag, så kan det ikke senere erstattes af et andet fag. Det gælder uanset om man har aflagt prøve i valgfaget og er dumpet, eller om man endnu ikke har aflagt prøve i valgfaget. Hvis man udebliver fra en eksamen, bliver syg eller hvis man dumper, tilmeldes man automatisk til den førstkommende reeksamen. Dog gælder det, at hvis man ikke opfylder de i fagbeskrivelsen anførte forudsætninger for at deltage i eksamen, vil man ikke blive tilmeldt re-eksamen, medmindre det fremgår af fagbeskrivelsen, at forudsætningerne kan opfyldes på anden vis inden afholdelse af re-eksamen. Man vil dog bruge ét prøveforsøg. I nogle fag kan man få en ny mulighed for at opfylde forudsætningerne eller man kan opfyldes forudsætningerne på anden vis inden eksamen eller inden re-eksamen. Dette vil fremgå af fagbeskrivelsen. Hvis man får en ny mulighed for at opfylde forudsætningerne inden re-eksamen, vil man automatisk blive tilmeldt re-eksamen og dermed sit 2. prøveforsøg. Hvis forudsætningerne ikke er opfyldt, og man ikke har mulighed for at opfylde dem inden re-eksamen, vil man skulle tilmeldes faget og 2. prøveforsøg næste gang det udbydes, samtidig med de 30 ects man i øvrigt skal være tilmeldt. Hvis man ikke består 1. og 2. prøveforsøg, er man forpligtet til at tilmelde sig og bestå 3. prøveforsøg for at færdiggøre uddannelsen. Som udgangspunkt har man dog ikke pligt til at tilmelde sig 3. prøveforsøg på et bestemt tidspunkt, medmindre der er tale om, at en bestået eksamen er en forudsætning for tilmelding til et andet fag. I dette tilfælde, vil man automatisk blive tilmeldt næste ordinære eksamen, hvis man ikke består 1. og 2. prøveforsøg. Hvis man i ét semester tilmelder sig mere end 30 ECTS (inkl. tilmeldinger til summer school), er det tilladt at tilmelde sig tilsvarende færre ECTS i det næstkommende semester. Det er ikke tilladt at tilmelde sig færre end 30 ECTS mod forventning om, at man i det næstkommende semester tilmelder sig tilsvarende flere ECTS. Det er muligt at søge studienævnet om dispensation fra ovenstående regler i tilfælde af særlige omstændigheder. 4.1.3 Syge- og reeksamen Sygeeksamen er forbeholdt de studerende, der har været sygemeldt til den ordinære eksamen. Reeksamen er forbeholdt de studerende, der til den ordinære eksamen: får karakteren 00, -3 eller bedømmelsen Ikke bestået. Særlige forhold gør sig gældende vedr. førsteårsprøven, idet den studerende skal deltage i prøve i de fag, der indgår i førsteårsprøven inden udgangen af det første studieår, jf. 15-17 i eksamensbekendtgørelsen. For studerende indskrevet på bacheloruddannelsen før 1. september 2014 gælder det, at studerende, der ikke har bestået eller som har været syge til eksamen, skal tilbydes omprøve i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf, dog senest i henholdsvis februar og august, jf. 18 i eksamensbekendtgørelsen. 9
Studienævnet kan fastsætte i studieordningen, at syge- eller omprøven har en anden prøve- eller bedømmelsesform end den ordinære prøve, jf. 18, i eksamensbekendtgørelsen. Det gælder dog ikke for Bachelorprojektet. Sygeeksamen Nedenstående gælder for studerende indskrevet før 1. september 2014 og er gældende fra 1.september 2014 til 1. september 2015. Der skal i forbindelse med sygeeksamen indgives en fornyet eksamenstilmelding til studieadministrationen. Såfremt der er indleveret synopsis i forbindelse med den ordinære eksamen, skal denne genindleveres uændret. En sygemelding skal dokumenteres ved lægeerklæring gældende for det tidspunkt eksamen afholdes på eller en længerevarende sygdomsperiode op til eksamensafholdelsen. En sygemelding med gyldig lægeerklæring tæller ikke som et forsøg, selv om sygemeldingen finder sted efter afmeldingsfristen ifølge eksamensplanen. Lægeerklæring eller anden dokumentation for sygdom skal indleveres eller sendes til studieadministrationen senest en uge efter afholdelse af den pågældende eksamen. Reeksamen Nedenstående gælder for studerende indskrevet før 1. september 2014 og er gældende fra 1.september 2014 til 1. september 2015. Der skal i forbindelse med reeksamen foretages en tilmelding til reeksamen via selvbetjeningen på KUnet. Såfremt der er indleveret synopsis i forbindelse med den ordinære eksamen, skal denne genindleveres uændret. Der kan kun såfremt faglige hensyn taler for det, og kun efter aftale med underviser, foretages ændringer i en genindleveret synopsis. Automatisk tilmelding til syge- og reeksamen For studerende, der er indskrevet på bacheloruddannelsen efter 1. september 2014 gælder det, at studerende der ikke deltager i en eksamen eller dumper automatisk tilmeldes den førstkommende reeksamen Dog gælder det, at hvis man ikke opfylder de i fagbeskrivelsen anførte forudsætninger for at deltage i eksamen, vil man ikke blive tilmeldt reeksamen. I så fald vil man skulle tilmeldes faget næste gang det udbydes, samtidig med de 30 ECTS man i øvrigt skal være tilmeldt. 4.1.4 Bedømmelse En prøve er bestået, når der er opnået bedømmelsen Bestået, Godkendt eller karakteren 02 eller derover. Beståede prøver kan ikke tages om, jf. 14 i karakterbekendtgørelsen. Der afholdes prøver ved afslutningen af hvert fag. Det fremgår af beskrivelsen af de enkelte fagelementer, hvilken eksamensform, bedømmelsesform mv., der anvendes til den enkelte eksamen, se kapitel 6. Prøverne er enten interne eller eksterne. Interne prøver bedømmes alene af undervisere ved universitetet, mens eksterne prøver bedømmes af eksaminator og en beskikket censor, jf. 20 i eksamensbekendtgørelsen. 10
4.1.5 Eksamenssprog Eksamenssproget er det samme som undervisningssproget, dvs. enten dansk eller engelsk jf. 6, i eksamensbekendtgørelsen. Dansk, svensk og norsk sidestilles således, at eksamen kan aflægges på dansk, svensk eller norsk, hvis undervisningssproget har været dansk. Hvis undervisningssproget har været engelsk, kan den studerende efter aftale med underviseren og studieadministrationen aflægge eksamen på dansk, svensk eller norsk. Studienævnet kan dispensere for aflæggelse af op til 60 ECTS på fremmedsprog på bacheloruddannelsen, såfremt der er indgået aftale med underviser/vejleder og studieadministrationen om dette, jf. 6, stk. 3 i eksamensbekendtgørelsen 4.1.6 Eksamensforsøg Den studerende har højst tre eksamensforsøg til at bestå en prøve, jf. 13, stk. 2, i eksamensbekendtgørelsen. Universitet kan tillade yderligere forsøg, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Det betragtes som anvendelse af et eksamensforsøg, hvis den studerende udebliver fra eksamen eller hvis den studerende opnår resultatet Ikke bestået eller karaktererne 00 eller -3, og den studerende vil fortsat være tilmeldt prøven. jf. 13, stk. 2 i eksamensbekendtgørelsen og 14, stk. 1 i Karakterbekendtgørelsen. 4.1.7 Førsteårsprøven Inden udgangen af første studieår skal den studerende, for at kunne fortsætte uddannelsen, deltage i de prøver, der ifølge studieordningen er en del af førsteårsprøven, jf. 15 i eksamensbekendtgørelsen. For studerende, der er indskrevet efter 1. september 2012 udgør førsteårsprøven Politologisk grundkursus, Politisk teori og idéhistorie, Videnskabsteori og metodologi, Almen Statskundskab, Mikroøkonomi og Sociologi (i alt 60 ECTS) Førsteårsprøven skal være bestået senest inden udgangen af andet studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte på uddannelsen, jf. 15, i eksamensbekendtgørelsen. Består den studerende ikke prøverne inden denne frist, kan den studerende ikke fortsætte på uddannelsen, med mindre der dispenseres fra de fastsatte tidsfrister, jf. 15 i eksamensbekendtgørelsen. 4.1.8 Særlige prøvevilkår Studienævnet kan tilbyde særlige prøvevilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, til studerende med andet modersmål end dansk og til studerende med tilsvarende vanskeligheder, når studienævnet vurderer, at det er nødvendigt for at sidestille sådanne studerende med andre i prøvesituationen, jf. 7 i eksamensbekendtgørelsen. 4.1.9 Mundtlige eksamener Mundtlige eksamener aflægges som individuelle prøver. Eksaminationen ved mundtlige prøver foregår som en samtale mellem den studerende og eksaminator. Censor har dog ret til at deltage i samtalen på lige fod med eksaminator. Lydoptagelse/billedoptagelse Lyd- og/eller billedoptagelser under en prøve er ikke tilladt, medmindre optagelserne indgår som en del af prøveforløbet. Optagelserne foretages da af universitet, jf. 5, stk. 5 i eksamensbekendtgørelsen. 11
4.1.10 Skriftlige eksamener Skriftlige eksamensopgaver kan afleveres som individuel opgave eller som gruppeopgave. Det fremgår af beskrivelsen af de enkelte fagelementer, hvilken eksamensform der anvendes til den enkelte eksamen. Se kapitel 6 for nærmere oplysninger. Ved gruppebesvarelser af skriftlige opgaver foretages der en individuel bedømmelse. Derfor skal det tydeligt fremgå, hvilke dele af opgaven hver enkelt studerende har skrevet, og at den enkelte studerende har tegnet sig for så store og sammenhængende dele af opgaven, at det tillader en individuel bedømmelse, jf. 4, stk. 3 i eksamensbekendtgørelsen. 4.2 Eksamenssnyd Sager om snyd i forbindelse med eksamen behandles efter reglerne om Disciplinære foranstaltninger overfor studerende ved Københavns Universitet. Eksamenssnyd omfatter forfalskning, plagiering, fortielse, f.eks. manglende kildeangivelse, eller anden vildledning om pågældendes indsats eller resultater. Bistand til medstuderendes snyd er omfattet af reglerne. Forsøg på at snyde behandles som gennemførte snyderier. Sager om snyd undersøges af studielederen, som hvis der er tale om snyd indberetter forholdet til dekanen, som indberetter sagen til rektor. Rektor kan tildele en mundtlig eller skriftlig irettesættelse, bortvise den studerende fra eksamen, fra samtlige eksaminer i samme eksamenstermin eller fra Universitetet i en bestemt periode eller uden tidsbegrænsning. 4.3 Eksamensklage Klage over prøver eller anden bedømmelse, der indgår i eksamen, indgives af den studerende til universitetet (Det samfundsvidenskabelige Fakultets Sekretariat). Klagen skal være skriftlig og begrundet, jf. 34 i Eksamensbekendtgørelsen. Klagen skal indgives senest 2 uger efter, at bedømmelsen er offentliggjort, jf. 34, stk. 2 i Eksamensbekendtgørelsen. For så vidt angår de ordinære sommereksamener (prøve afholdt efter 1. juni) er klagefristen den 1. august. Der kan jf. Eksamensbekendtgørelsen 35 klages over: 1. Retlige spørgsmål, 2. Eksaminationsgrundlaget (spørgsmål, opgaver og lignende), 3. Prøveforløbet, 4. Bedømmelsen. Hvis klageren ikke får medhold jf. 38, kan klager indbringe universitetets afgørelse af faglige spørgsmål for et ankenævn. Ankenævnet kan træffe afgørelse om at give tilbud om ombedømmelse (gælder dog ikke ved mundtlige prøver), omprøve eller afvise anken. Klageren indgiver anken til universitetet (Det Samfundsvidenskabelige Fakultets Sekretariat). Anken skal være skriftlig og begrundet. Anken skal indgives senest to uger efter, at klageren er gjort bekendt med bedømmernes afgørelse, jf. 38, stk. 3 i Eksamensbekendtgørelsen. Ved ombedømmelse og omprøve kan en karakter både forhøjes og nedsættes. Der kan ikke klages over den nye karakter. Dog kan der klages over retlige forhold. Se nærmere om reglerne i eksamensbekendtgørelsens kapitel 10. 4.4 Opgaveformer 12
4.4.1 Skriveøvelser Skriveøvelser er interne øvelser, der skal godkendes. Godkendelse af skriveøvelser er en forudsætning for at gå til afsluttende eksamen i de nævnte fag. Er obligatoriske skriveøvelser ikke godkendt, afmeldes den studerende eksamen af administrationen. For alle studerende optaget på bacheloruddannelsen fra 1. september 2014 og frem gælder det særlige, at eksamenstilmeldingen er bindende, og at den studerende kan således ikke afmeldes eksamen, selvom obligatoriske skriveøvelser ikke er bestået. Dette betyder, at den studerende bruger et eksamensforsøg selvom det ikke er muligt at gå til eksamen, og derudover vil den studerende skulle tilmeldes faget næste gang det udbydes, samtidig med de 30 ECTS man i øvrigt skal være tilmeldt i det pågældende semester. Skriveøvelser anvendes i fagene: Politologisk grundkursus, Videnskabsteori og metodologi, Metode 1, Almen statskundskab, National forvaltning, Sammenlignende statskundskab samt International politik. For Politologisk grundkursus og Metode 1 gælder, at omfanget af hjemmeopgaven i Politologisk Grundkursus og den større kvalitative skriveøvelse i Metode 1(eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, figurer, tabeller, skemaer, noter, litteraturliste og bilag) ikke må overstige: - For én studerende: 2.800 ord (8 normalsider) - For to studerende: 3.500 ord (10 normalsider) - For tre studerende: 4.200 ord (12 normalsider) I Videnskabsteori og metodologi skal der godkendes 2 interne skriveøvelser. For Almen Statskundskab, Sammenlignende statskundskab og International politik gælder, at omfanget af skriveøvelsen (eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, figurer, tabeller, skemaer, noter, litteraturliste og bilag) ikke må overstige 2.800 ord (8 normalsider), uanset om der afleveres som gruppe eller individuelt. For National forvaltning gælder, at omfanget af den obligatoriske skriveøvelse eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, figurer, tabeller, skemaer, noter, litteraturliste og bilag) ikke må overstige 2.400 ord (7 normalsider), uanset om der afleveres som gruppe eller individuelt. 4.4.2 Obligatorisk opgave i Metode 2 For den obligatoriske opgave i Metode 2 gælder det, at omfanget (eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, figurer, tabeller, skemaer, noter, litteraturliste og bilag) ikke må overstige: - For én studerende: 2.800 ord (8 normalsider) - For to studerende: 4.200 ord (12 normalsider) - For tre studerende: 5.600 ord (16 normalsider) Den obligatoriske opgave i Metode 2 indgår i det samlede bedømmelsesgrundlag ved den endelige eksamen, jf. kapitel 6.10. 4.4.3 Opgaver i økonomifagene. I begge økonomifag, Mikroøkonomi og Makroøkonomi, udarbejdes 3 opgaver, hvoraf 2 skal godkendes som forudsætning for at deltage i eksamenen. Fagkoordinator stiller opgavespørgsmål inden for den gennemgåede del af pensum. Den studerende vil normalt have maksimalt én uge til at besvare 13
opgaven. Omfanget af hver økonomiopgave (eksklusiv forside og figurer, tabeller, skemaer) må ikke overstige 1.050 ord (3 normalsider). Opgaverne i økonomifagene skal godkendes af den studerendes holdunderviser. Godkendes disse ikke i første forsøg, kan de genindleveres i revideret form. Genindlevering sker inden for frister fastsat af studielederen. For alle studerende optaget på bacheloruddannelses pr. 1. september 2014 og frem gælder det særlige, at eksamenstilmeldingen er bindende, og at den studerende således ikke kan afmeldes eksamen. Dette gælder også for de studerende, der ikke har opfyldt kravet om at min. 2 økonomiopgaver skal være bestået i løbet af semesteret. Dette betyder, at den studerende bruger et eksamensforsøg, selvom det ikke er muligt at gå til eksamen. Derudover skal den studerende tilmeldes faget næste gang det udbydes, samtidig med de 30 ECTS man i øvrigt skal være tilmeldt i det pågældende semester. 4.4.4 Fornyet indlevering af ikke-godkendte skriveøvelser og økonomiopgaver. Studerende, der ikke får godkendt en skriveøvelse/økonomiopgave har mulighed for at genindlevere en revideret skriveøvelse én gang til ny bedømmelse. I Videnskabsteori og metodologi kan skriveøvelser genindleveres to gange. 4.4.5 Overførsel af godkendte skriveøvelser og økonomiopgaver Der kan én gang gives dispensation til overførsel af godkendte skriveøvelser eller opgaver til næste studieår, hvis der er særlige omstændigheder, der har forhindret den studerende i at gå til den afsluttende eksamen, selv om vedkommende har fået godkendt de skriveøvelser og opgaver, der kræves godkendt inden den endelige eksamen. Overførsel af godkendte skriveøvelser og opgaver kan kun ske, såfremt der ikke er sket væsentlige ændringer i pensum eller fagligt fokus i det pågældende fag. Der kan overføres skriveøvelser/opgaver i alle fag med obligatoriske skriveøvelser. Fra Mikroøkonomi og Makroøkonomi kan der overføres to godkendte opgaver fra hvert fag. Overførsel af skriveøvelser skal godkendes af studienævnet. Der skal være særlige omstændigheder, der gør, at den studerende ikke har deltaget i eksamen, hvis studienævnet skal kunne godkende en overførsel af godkendte skriveøvelser og økonomiopgaver. 4.5. Eksamensformer 4.5.1 Hjemmeopgaver Denne eksamensform anvendes i fagene: Politisk teori og idéhistorie, Politologisk Grundkursus, Videnskabsteori og metodologi, Almen statskundskab, Sammenlignende statskundskab, National forvaltning og International forvaltning. Den studerende stilles ét spørgsmål eller vælger blandt et antal eksamensspørgsmål ét spørgsmål som udgangspunkt for besvarelsen. Denne skrives som en mindre, selvstændig opgave. For Videnskabsteori og metodologi offentliggøres i begyndelsen af semestret en problemstilling med bilag for opgaven, som afleveres i anden del af semestret. 14
For Politisk teori og idéhistorie, Politologisk grundkursus, Almen statskundskab og International forvaltning har hjemmeopgaven en varighed på 5 dage. For Politisk teori og idéhistorie, Videnskabsteori og metodologi, Politologisk grundkursus og Almen statskundskab gælder, at omfanget af hjemmeopgaven (eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, figurer, tabeller, skemaer, noter, litteraturliste og bilag) ikke må overstige: - For én studerende: 3.500 ord (10 normalsider) - For to studerende: 5.250 ord (15 normalsider) - For tre studerende: 7.000 ord (20 normalsider) For National forvaltning har hjemmeopgaven en varighed på 3 dage. Omfanget af den individuelle 3- dages hjemmeopgave (eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, figurer, tabeller, skemaer, noter, litteraturliste og bilag) må ikke overstige 2.400 ord (7 sider). For International forvaltning og Sammenlignende statskundskab gælder det, at omfanget af den individuelle 5-dages hjemmeopgave (eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, figurer, tabeller, skemaer, noter, litteraturliste og bilag) ikke må overstige 3.500 ord (10 normalsider). Hjemmeopgaven i Sammenlignende statskundskab kan kun skrives individuelt. 4.5.2 Skriftlige eksamener à 3 og 4 timers varighed I fagene Mikroøkonomi og Makroøkonomi er der tale om en bunden skriftlig opgave af tre timers varighed uden brug af medbragte elektroniske hjælpemidler. I Metode 1 er der tale om en bunden skriftlig opgave af 4 timers varighed uden brug af medbragte elektroniske hjælpemidler. 4.5.3 Synopsiseksamen Denne eksamensform anvendes i fagene: Sociologi, International politik, Offentlig ret og valgfag. Synopsiseksamen har form af en mundtlig prøve med udgangspunkt i et skriftligt udformet oplæg (synopsis). En synopsis må maksimalt være på 1050 ord (3 normalsider). Aflevering af en synopsis er en betingelse for at deltage i eksamen. Hver studerende i en gruppe (maksimalt tre personer) eksamineres individuelt, og et medlem af en gruppe må ikke være til stede ved eksamination af de øvrige medlemmer af gruppen. Prøven omfatter desuden en bredere diskussion inden for pensum, da eksaminator er forpligtet til at eksaminere i hele pensum. Bedømmelsen sker udelukkende på baggrund af den mundtlige præstation, idet synopsen ikke indgår i bedømmelsen. Ved eksaminationen må en disposition i stikordsform (max. 100 ord) og synopsis medbringes. Der må ikke være tilføjet bemærkninger eller andet i synopsen. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter inklusiv censur, og der gives ikke forberedelsestid til eksaminationen. I International Politik er det et krav, at den studerende ikke må vælge samme problemformulering i skriveøvelsen og den synopsis, der afleveres i forbindelse med den afsluttende eksamen. 15
4.5.4 Mundtlig eksamen Denne eksamensform anvendes i Metode 2 og Sammenlignende statskundskab. Metode 2 bestås gennem en samlet bedømmelse af en obligatorisk opgave samt en mundtlig eksamen. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter inklusiv censur, og der gives ikke forberedelsestid til eksaminationen. Der eksamineres i hele pensum. 4.5.5 Frie skriftlige opgaver Denne eksamensform anvendes i valgfag. Frie opgaver har et omfang af 10 ECTS og gennemføres på baggrund af et pensum på 1200 sider, der er defineret af underviseren og godkendt af studienævnet. Indgår der litteratur i pensum, der er læst tidligere, skal den studerende opgive supplerende litteratur, således at der i alt er opgivet 1200 sider, der ikke er læst tidligere. Den studerende underskriver en tro og love erklæring på, at reglen om supplerende litteratur er overholdt. Den frie opgave udarbejdes inden for et selvvalgt problemområde inden for fagets emneområde. Opgaven skal indeholde en litteraturliste, jf. kapitel 4.6 om udformningskrav til skriftlige arbejder. Omfanget af den frie opgave (eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, figurer, tabeller, skemaer, noter litteraturliste og bilag) må ikke overstige: - For én studerende: 5.250 (15 normalsider) - For to studerende: 8.750 ord (25 normalsider) - For tre studerende: 12.250 (35 normalsider) Vejledning i frie opgaver, som omfatter valg af litteratur samt gennemgang af problemformulering og disposition, sker normalt i forbindelse med udbudt undervisning, hvor vejledningen sker inden for den afsatte undervisningstid. Der kan aflægges eksamener i frie opgaver uden for udbud og suppleringsopgaver i forbindelse med meritoverførsel. Se kandidatstudieordningen i statskundskab, 2012-studieordningen, kapitel 4.1.8 for regler om frie opgaver uden for udbud og suppleringsopgaver i forbindelse med meritoverførsel. 4.6 Bachelorprojekt Bachelorprojektet er placeret på uddannelsens tredje år, jf. uddannelsesbekendtgørelsen 15, stk.5. Omfanget af bachelorprojektet med resumé (eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, figurer, tabeller, skemaer, noter, litteraturliste og bilag) må ikke overstige: - For én studerende: 10.500 ord (30 normalsider) - For to studerende: 17.500 ord (50 normalsider) - For tre studerende: 22.750 ord (65 normalsider) Bachelorprojektet skal indeholde: Et resumé på engelsk, jf. 24, stk. 2, i eksamensbekendtgørelsen, såfremt opgaven er skrevet på dansk, svensk eller norsk. Hvis opgaven er skrevet på et fremmedsprog, kan resuméet skrives på dansk. Resuméet må maksimalt fylde 1 normalside. En litteraturliste forfattet jf. kapitel 4.7 om udformningskrav til skriftlige arbejder. 16
Emnet for bachelorprojektet skal godkendes af vejleder eller fagkoordinator. Godkendelsen skal fremgå af forsiden på bachelorprojektet ved aflevering. Afleveringsfristen for bachelorprojektet fremgår af eksamensplanen. Overskridelse af afleveringsfristen betyder, at opgaven ikke bedømmes, og at der registreres et eksamensforsøg. Bachelorprojektet bedømmes efter 7-trinsskalaen med ekstern censur. Stave- og formuleringsevne indgår som en del af den samlede bedømmelse af bacheloropgaven, idet det faglige indhold dog vægtes tungest, jf. 24, stk. 2, i eksamensbekendtgørelsen. Studienævnet kan dispensere fra denne bestemmelse for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse. Ved bedømmelsen vil der desuden blive lagt vægt på resuméet. Hvis bachelorprojektet ikke bestås i første forsøg, kan en ny/revideret opgave inden for det samme emne indleveres til reeksamen. 4.7 Udformningskrav og normalsideberegning Omfangskrav for skriftlige arbejder angives i antal ord, idet 350 ord betragtes som en normalside. Ved aflevering af skriftlige arbejder underskriver den studerende en forfattererklæring, hvori det angives at studieordningens krav i forhold til antal ord og pensum er opfyldt. Skriftlige arbejder, der overskrider det maksimalt tilladte antal ord, vil blive afvist af studieadministrationen. Opgørelsen af antal ord er eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, figurer, tabeller, skemaer, noter, litteraturliste og eventuelle bilag. Det skal tydeligt fremgå, hvis man i opgaven citerer andre. Citater anføres med citationstegn og tydelig angivelse af kilde. Ved litteraturhenvisninger i skriftlige arbejder skal der som minimum angives: Forfatter, titel, forlag, udgivelsesår og eventuelt sidetal. Ved henvisning til tidsskriftsartikler skal tidsskriftets navn, årgang og nummer desuden angives. Litteraturlister udformes efter standarder, som fastsættes af studienævnet. 4.8 Krav til litteraturvalg For fag med delvist frit litteraturvalg skal den studerende i forbindelse med opgivelsen på tro og love underskrive, at oversigten over det selvvalgte litteratur som minimum indeholder oplysninger om: Forfatter, titel, forlag, udgivelsesår og præcise sidetal. Ved henvisning til tidsskriftsartikler skal tidsskriftets navn, årgang og nummer desuden angives. Litteraturlister udformes efter standarder, som fastsættes af studienævnet. Underskriften bekræfter endvidere, at den studerende overholder kravet om, at litteratur, der allerede én gang er benyttet, ikke må genbruges ved eksamen i et kursus. Ved udarbejdelse af bachelorprojektet, er det tilladt at genbruge litteratur fra tidligere eksamener. Ved valgfag med synopsis eksamener og fri opgave eksamener gælder følgende krav til litteratur: Pensum består af 1200 sider og er bestemt af underviseren og godkendt af Studienævne for frie opgavefag, seminarer og fag med mundtlige eksamener. I fag med mundtlige eksamener må maksimum 25% af pensum være læst tidligere. Hvis yderligere pensum er læst tidligere, skal der opgives supplerende litteratur således at der i alt er opgivet 900 sider, der ikke er læst tidligere. 17
I fag med fri opgave eksamener er reglen, at indgår der litteratur i det faste pensum, der er læst tidligere, i forbindelse med frie opgaver, skal den studerende opgive supplerende litteratur i litteraturlisten, således at der i alt er opgivet 1200 sider, der ikke er læst tidligere. Den studerende underskriver en tro og love erklæring på, at reglen om supplerende litteratur er overholdt. For frie opgaver eller suppleringsopgaver, der skrives uden tilknytning til et fag, skal den studerende selv sammensætte en litteraturliste og skrive en tro og loveerklæring på, at litteraturlisten omfatter litteratur, der ikke er læst tidligere, svarende til det foreskrevne antal siders pensum. Overholdelse af krav til pensum kontrolleres ved stikprøver. 18
5. Øvrige bestemmelser 5.1 Indskrivning Studerende kan som hovedregel ikke være indskrevet ved mere end en heltidsuddannelse ad gangen, jf. 29, stk. 1, i Bacheloradgangsbekendtgørelsen. Der gælder dog visse undtagelser herfra, se nærmere i 28. 5.2 Ophør af indskrivning Indskrivning bringes til ophør, jf. 31 i Bacheloradgangsbekendtgørelsen: Når den studerende har gennemført uddannelsen Når den studerende ikke kan fortsætte på uddannelsen, som følge af reglerne for uddannelsen Når den studerende ikke har overholdt studieaktivitetskravene, jf. afsnit 2.3 og 33, stk. 1 i Bacheloradgangsbekendtgørelsen Når den studerende er afskåret fra at fortsætte uddannelsen som følge af, at alle eksamensforsøg er opbrugt Når den studerende melder sig ud af uddannelsen Når den studerende er varigt bortvist fra universitetet, jf. universitetslovens 14, stk. 9 Når den studerende ikke har overholdt regler om deltagelse i eller beståelse af førsteårsprøven 5.3 Genindskrivning Der er i visse tilfælde mulighed for genindskrivning. Der henvises til reglerne herom i 30 i Bacheloradgangsbekendtgørelsen. Studerende, der optages/indskrives på ny på uddannelsen, kan ikke tage beståede prøver om, medmindre de er forældede som følge af regler for uddannelsen. Det er studienævnet som vurderer, om en eksamen er forældet. Genindskrivning kan tidligst finde sted fem måneder efter, at indskrivningen er bragt til ophør i de tilfælde, hvor den studerende selv har meldt sig ud af uddannelsen. Studerende, der har været udmeldt i et semester, dele af et semester eller tilsvarende, kan ikke i samme semester eller tilsvarende deltage i eksamener eller prøver inden for uddannelsen, jf. Bacheloradgangsbekendtgørelsens 34. Ved genindskrivning vil den studerende blive indskrevet på den studieordning, der er gældende på genindskrivningstidspunktet. Studerende, der er blevet udskrevet af universitetet på grund af manglende overholdelse af studieaktivitetskravet, eller førsteårsprøvekravet, jf. kapitel 2.3, har mulighed for at søge om genindskrivning. Der gives dog kun tilladelse til genindskrivning i tilfælde, hvor universitetet på grundlag af en konkret, faglig vurdering skønner, at den pågældendes muligheder for at gennemføre uddannelsen er væsentligt forbedrede, eller hvor uddannelsens indhold er væsentligt ændret, jf. Bacheloradgangsbekendtgørelsen 32, stk. 2. Studerende, der udmelder sig fra uddannelsen, før førsteårsprøven er bestået, kan ikke genindskrives, men skal søge optagelse på ny. 19
5.3 Orlov Studerende kan få orlov fra bacheloruddannelsen efter regler fastsat af Københavns Universitet i medfør af Bacheloradgangsbekendtgørelsens 35, stk. 1, samt i henhold til de regler, der følger af Bacheloradgangsbekendtgørelsens 36. Studerende, der har gennemført første studieår på bacheloruddannelsen og har bestået de prøver, der i henhold til studieordningen er placeret på første studieår og førsteårsprøven(60 ECTS), kan få orlov i op til 12 måneder i løbet af bacheloruddannelsen. Orlov betyder, at uddannelsens tidsfrister og studieaktivitetskrav stilles i bero i orlovsperioden. Studerende kan i orlovsperioden ikke følge undervisningen inden for den pågældende uddannelse. Den studerende kan ikke deltage i eksamener eller prøver inden for uddannelsen i det semester eller tilsvarende, hvor den studerende har eller har haft orlov. Orlov kan afbrydes, men som nævnt ovenfor kan studerende ikke deltage i eksamen i et semester, hvor de har eller har haft orlov. Orlov, der er begrundet i barsel, adoption, værnepligt, FN-tjeneste og lignende meddeles til det Samfundsvidenskabelige Fakultetssekretariat uanset tidligere afholdt orlov i løbet af uddannelsen og uanset om første studieår på bacheloruddannelsen er gennemført. Fakultetet kan dispensere fra orlovsreglerne, hvis der foreligger usædvanlige forhold, jf. 36, stk. 4, i Bacheloradgangsbekendtgørelsen og de af Københavns Universitets fastsatte regler. Oplysninger herom findes på internettet på Det Samfundsvidenskabelige Fakultets hjemmeside: www.samf.ku.dk. 5.4 Studieskift og overflytning Anmodning om skift til bacheloruddannelsen i statskundskab, Københavns Universitet eller overflytning hertil behandles efter reglerne i 30 i bacheloradgangsbekendtgørelsen. Hvis studieelementer, der ækvivalerer første år på uddannelsen i statskundskab ved Københavns Universitet, er bestået, skal ansøgeren søge om indskrivning på det pågældende studietrin, jf. 30, stk. 2, i Bacheloradgangsbekendtgørelsen. Indskrivningen forudsætter, at der er ledige pladser på det pågældende studietrin på uddannelsen. Indskrivning sker i øvrigt inden for rammerne af Bacheloradgangsbekendtgørelsen efter universitetets regler. Universitetet kan anvende lodtrækning, hvis der er flere ansøgere end der er ledige studiepladser. Ved sager om overflytning kan Studienævnet dispensere fra kravet om bestået første år, hvis der foreligger usædvanlige forhold, jf. 30, stk. 3 i bacheloradgangsbekendtgørelsen. Overflytning forudsætter, at der er plads på det pågældende studietrin. Overflytning sker i øvrigt efter regler fastsat af Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. 5.5 Merit På bacheloruddannelsen i statskundskab kan en studerende højst få meritoverført fag fra danske eller udenlandske uddannelsesinstitutioner svarende til 30 ECTS. Undtaget herfra er studerende, der får meritoverført fagelementer i forbindelse med overflytning eller studieskift samt fag fra tidligere beståede uddannelser. Det er en betingelse for meritoverførsel, at de fagelementer, der ønskes overført, alle er bestået. Beståede fagelementer fra bacheloruddannelserne i statskundskab ved Århus Universitet og Syddansk Universitet træder i stedet for tilsvarende fagelementer på denne uddannelse, jf. 34 i uddannelsesbekendtgørelsen. 20
Det er en forudsætning for meritoverførsel, at de fagelementer, der ønskes overført, er taget ved en uddannelse, der er sammenlignelig, herunder niveaumæssigt, med bacheloruddannelsen i statskundskab ved Københavns Universitet, jf. 34, stk. 1, i uddannelsesbekendtgørelsen. Afgørelsen træffes på baggrund af en faglig vurdering, jf. 34, stk. 3, i uddannelsesbekendtgørelsen. Meritoverførsel sker med bedømmelsen Bestået. Bedømmelse efter 7-trinsskalaen overføres, når det er muligt ved overførsel af fagelementer fra andre danske universiteter, jf. eksamensbekendtgørelsen 30. Forhåndsgodkendelse Der søges om forhåndsgodkendelse af meritoverførsel hos studienævnet, hvis man ønsker at tage et fag uden for instituttet. Studienævnet vil på baggrund af de oplysninger, der foreligger om faget på ansøgningstidspunktet, vurdere, hvorvidt faget på forhånd forventes at kunne afløse studiedele på ansøgerens uddannelse. Forhåndsgodkendelsen har en vejledende status. Studienævnet kan, hvis det pågældende fag viser sig ikke at leve op til de ved forhåndsgodkendelsen opstillede forventninger, ændre sin vurdering ved den endelige meritoverførsel. Forhåndsgodkendte og tilmeldte fag på et andet dansk eller udenlandsk universitet er bindende og disse skal derfor indgå i din uddannelse på Københavns Universitet. Fra 1. september 2015 skal alle studerende være tilmeldt 30 ECTS hvert semester. En forhåndsgodkendelse af et studieophold eller et eller flere enkelte fag tæller med som en tilmelding i det pågældende semester. Hvis den studerende ikke får plads på de forhåndsgodkendte fag eller af anden grund ikke benytter sig af forhåndsgodkendelsen, skal dette meddeles administrationen, og den studerende, så den studerende kan blive tilmeldt det krævede antal ECTS. Endelig meritoverførsel Endelig meritoverførsel af fag taget uden for instituttet bevilges af studienævnet. Studienævnet træffer sin afgørelse på baggrund af en individuel faglig vurdering af hver enkelt ansøgning. Endelig meritoverførsel gives normalt kun, når der foreligger dokumentation for, at faget er bestået og at fagets niveau, ECTS-vægt og faglige indhold svarer til de fagelementer, der ønskes afløst. for, at faget er bestået og at fagets niveau, ECTS-vægt og faglige indhold svarer til de fagelementer, der ønskes afløst. Det er muligt ved særlige situationer at søge dispensation, hvis den studerende ikke kan dokumentere deltagelse i 30 ECTS i forbindelse med studieophold. For studerende der er optaget pr. 1. september 2014 gælder det, at opnås der ikke dispensation, skal den studerende tilmeldes det resterende antal ECTS i det næstkommende semester oven i de 30 ECTS der i forvejen tilmeldes 21