Referat Handicaprådet 2018-2021 Ordinært møde Mødetidspunkt: 04-06-2018 13:30 Mødeafholdelse: lokale 0.28, Frederikshavn Rådhus Information: Medlemmer: Aksel Jensen, Formand Helle Madsen Jette Bruun Christensen Dorte Svendsen Ole Rørbæk Jensen Mona Petersen Børge Bondeven Frederiksen Irene Hjortshøj Dorthe Smidt Susanne Friis Andersen Fraværende: Stedfortrædere:
Indholdsfortegnelse Handicaprådet 2018-2021 04-06-2018 13:30 1 (Åben) Godkendelse af dagsordenen... 3 2 (Åben) Godkendelse af referat... 4 3 (Åben) Orientering fra Tilgængelighedsudvalget... 5 4 (Åben) Omsorgstandplejens tilbud til svage ældre... 6 5 (Åben) Beslutningsoplæg vedr. opdaterede håndbøger for Servicelovens 95 Kontant tilskud og 96 Borgerstyret personlig assistance... 9 6 (Åben) Beslutningsoplæg vedr. ny kontrakt på fritvalgsområdet i 2020... 11 7 (Åben) Kvalitetsundersøgelse - Døgndækkende telefonnummer 2018... 13 8 (Åben) Orientering om tilsyn - Styrelsen for Patientsikkerhed - 2017... 17 9 (Åben) Orientering til/fra medlemmerne / sekretariatet... 22 10 (Åben) Orientering om økonomi... 23 11 (Åben) Punkter til kommende møder... 24 12 (Åben) Eventuelt... 25 13 (Lukket) Udskiftning af nødkaldeanlæg... 26 Handicaprådet 2018-2021 - 04-06-2018 13:30 Side 2 af 26
1 (Åben) Godkendelse af dagsordenen Sags ID: EMN-2017-02801 Sagsbehandler: Bente Kiel Pedersen Ansvarligt center: Ledelsessekretariatet Beslutningskompetence HR Sagsfremstilling Godkendelse af dagsordenen til mødet den 4. juni 2018 Indstilling At dagsordenen godkendes. Beslutninger: Dagsordenen godkendt. Bilag Handicaprådet 2018-2021 - 04-06-2018 13:30 Side 3 af 26
2 (Åben) Godkendelse af referat Sags ID: EMN-2017-02801 Sagsbehandler: Bente Kiel Pedersen Ansvarligt center: Ledelsessekretariatet Beslutningskompetence HR Sagsfremstilling Godkendelse af referat fra mødet den 26. marts 2018 Indstilling At referatet godkendes. Beslutninger: Referatet godkendt. Bilag Handicaprådet 2018-2021 - 04-06-2018 13:30 Side 4 af 26
3 (Åben) Orientering fra Tilgængelighedsudvalget Sags ID: EMN-2018-00049 Sagsbehandler: Bente Kiel Pedersen Ansvarligt center: Ledelsessekretariatet Beslutningskompetence HR Sagsfremstilling Orientering fra Tilgængelighedsudvalget v/dorthe Smidt Lydfyret på Nørregade/Skagensvej Ny p-plads i Rådhusparken Nye lokalplaner Ingen nye lokalplaner Indstilling At orienteringen tages til efterretning. Beslutninger: Orienteringen taget til efterretning. Bilag 1. Referat fra mødet d. 28. maj 2018 (DokID: 2332155 - EMN-2016-00920) Handicaprådet 2018-2021 - 04-06-2018 13:30 Side 5 af 26
4 (Åben) Omsorgstandplejens tilbud til svage ældre Sags ID: PRJ-2017-00002 Sagsbehandler: Gro Uldahl Jensen Ansvarligt center: Familie Beslutningskompetence SUU Sagsfremstilling Sundhedsudvalget og administrationen har siden starten af 2016 haft en særlig opmærksomhed på, hvordan dårlig mundhygiejne har indflydelse på svage ældres sundhed og trivsel. I tråd med Frederikshavn Kommunes værdighedspolitik har fokus været på, hvordan ældre kan leve et så godt og selvstændigt liv som muligt, når de fleste ældre borgere i dag har egne tænder livet ud. På Sundhedsudvalgets møde i november 2017 blev udvalget præsenteret for det nuværende omsorgstandplejetilbud herunder det tværfaglige pilotprojekt, der siden januar 2017 har sat fokus på arbejdet med at forbedre ældres mundhygiejne i Skagen (jf. bilag 1). Sundhedsudvalget besluttede på deres november møde i 2017, at administrationen skulle arbejde videre med: 1. Muligheden for implementering af pilotprojektet som model for hele kommunen med fokus på svage ældres mundsundhed 2. Modeller for finansiering 3. Fokus på antallet af omsorgstandplejepatienter I det følgende præsenteres administrationens arbejde med de nævnte punkter. 1.Muligheden for implementering af pilotprojektet som model for hele kommunen med fokus på svage ældres mundsundhed De fleste ældre har i dag deres egne tænder livet ud, hvilket kalder på en opmærksomhed på den forebyggende indsats på den daglige mundpleje, særligt når dårlig mundhygiejne har indflydelse på de ældres generelle sundhedstilstand. Evalueringen af pilotprojektet i Skagen understøtter dette, og tydeliggør vigtigheden af, at de fagprofesionelle klædes på til at have en forståelse for mundhygiejnens betydning for de ældres almene sundhedstilstand. Under pilotprojektet blev de fagprofesionelle klædt på ved hjælp af undervisning fra projekt værktøjskassen og undervisning af kontaktepersonerne af omsorgstandplejen, hvor der blev sat fokus på mundhygiejne og dysfagi ved hjælp af triagering. Ved en implementering af pilotprojektet vil der i endnu højere grad kunne arbejdes ud fra et forebyggelsesperspektiv, hvor der skabes mulighed for, at flere ældre undgår at blive syge med for eksempel lungebetændelse og færre har behov for indlæggelser og genindlæggelser. Der er dermed en forventning om, dette vil påvirke den kommunale udgift til sundhedsvæsnet. Handicaprådet 2018-2021 - 04-06-2018 13:30 Side 6 af 26
En implementering af pilotprojektet vil betyde, at det fælles arbejde med visitering, triagering, faglig vidensudvikling i praksis og levering af hjælp til mundpleje til de svage ældre styrkes. Implementeringen vil desuden betyde et tværfagligt og tværorganisatorisk samarbejde mellem Center for Familie, Center for Social- og sundhedsmyndighed samt Center for Sundhed og Pleje, der vil give borgeren en mere helhedsorienteret indsats i forhold til deres mundsundhed. En forudsætning for denne implementeringsmulighed er, at der ansættes en klinikassistent, som fremadrettet kan undervise og vejlede kontaktpersoner og plejepersonale, samt vejlede i at udarbejde og implementere individuelle mundplejeplaner for de ældre borgere på plejecenteret. Klinikassistenten vil desuden løbende kunne fungere som sparringspartner for fagpersonalet og kontaktpersonerne. 2. Modeller for finansiering Administrationen har arbejdet på to modeller for finansiering. Frederikshavn Kommune er fra 2017 og frem til 2020 årligt bevilliget ca. 111.000 kr. via Lov- og cirkulæreprogram til området. Midlerne skal anvendes til information af ledere og personale i pleje- og ældreboliger om, hvordan man forbedrer de ældres tandsundhed, udarbejdelse af individuelle mundplejeplaner og instruktion i, hvordan plejepersonalet bedst hjælper den enkelte patient med at opretholde en god mundhygiejne. De to modeller for finansiering (jf. bilag 2) indebærer, at der i model 1 er et fuldt udrul af pilotprojektet fra Skagen i hele kommunen, mens der for model 2 er en beskrivelse af, hvad der kan gøres inden for eksisterende budgetramme. Model 1 vil koste 44.850 kr. i engangsudgifter til undervisning af kontaktpersoner og 240.000 kr. i årlige udgifter til ansættelse af klinikassistent. De 111.000 kroner, der er tilført området fra Lov- og cirkulæreprogram vil dog kunne fratrækkes. Således vil udgiften det første år være 173.850 kr. og derefter 129.000 kr. Model 2 vil kunne finansieres for de 111.000 kr., der via Lov og cirkulæreprogram er tilført området. Ved model 2 vil der være tale om en væsentligt reduceret indsats sammenlignet med model 1 på grund af en halvering af klinkassistenttimer. Som en konsekvens heraf vil vejledende forankring omkring fokus på mundhygiejne via triagering og sparring omkring mundpleje vha. kontaktpersonerne bortfalde. Finansieringen via Lov og cirkulærprogram vil kun dække undervisning og hjælp til implementering af individuelle mundplejeplaner på plejecentrene. 3. Opfølgende fokus på antallet af omsorgstandplejepatienter I Frederikshavn Kommune er der pt. visiteret 100 borgere til omsorgstandpleje, hvilket svarer til 0,656 % af borgere over 65 år i kommunen. I Region Nordjylland udgår omsorgspatienterne 2% af målgruppen, mens det på landsplan er 4,9 %-5, 9 % af målgruppen. Det kan forventes, at antallet af omsorgspatienter i Frederikshavn Kommune Handicaprådet 2018-2021 - 04-06-2018 13:30 Side 7 af 26
vil stige, hvis pilotprojektet udrulles, hvor den øgede indsats vil betyde, at der vil være den fornødne opmærksomhed på mundhygiejne. I Frederikshavn Kommune forventes det, at målgruppen vil kunne komme til at tilsvare det regionale niveau på 2 %, hvilket vil betyde, at der vil være 305 borgere visiteret til omsorgstandplejen. Hvis det viser sig, at antallet af omsorgstandplejepatienter stiger, følger administrationen op på dette. Afdelingsleder Nina Vejby og Gruppeleder Dorthe Houmann deltager i mødet fra kl. 14.00. Indstilling Social- Sundheds- og Kulturdirektøren indstiller, at Sundhedsudvalget: vælger model 1, og at projektet kører i en 2 årig periode, hvorefter dette evalueres. Finansiering af 173.000 kr. i 2018 og 123.000 kr. i 2019 sker via medfinansieringsbudgettet. sender sagen til høring i Ældrerådet og Handicaprådet Tidligere beslutninger: Udvalg: Sundhedsudvalget 2018-2021 Dato: 05-04-2018 Udvalget anbefaler indstillingen, og sender sagen i høring i rådene inden endelig beslutning træffes. Fraværende: Irene Hjortshøj Udvalg: Ældrerådet 2018-2021 Dato: 04-05-2018 Dorthe Houmann og Ninna Vejby orienterede om omsorgstandplejens tilbud og om pilotprojektet på plejehjemmet Drachmannsvænget. Ældrerådet anbefaler Social- og Sundheds- og Kulturdirektørens indstilling og anbefaler model 1. Beslutninger: Indstillingen følges, idet Handicaprådet håber på, at også handicappede generelt på sigt bliver omfattet af projektet. Bilag 1. Omsorgstandpleje, svage ældres mundhygiejne (DokID: 1987228 - PRJ-2017-00002) 2. Modeller for finansiering (DokID: 2169918 - PRJ-2017-00002) Handicaprådet 2018-2021 - 04-06-2018 13:30 Side 8 af 26
5 (Åben) Beslutningsoplæg vedr. opdaterede håndbøger for Servicelovens 95 Kontant tilskud og 96 Borgerstyret personlig assistance Sags ID: EMN-2017-01685 Sagsbehandler: Louise Andersen Ansvarligt center: Center for Social- og Sundhedsmyndighed Beslutningskompetence SOU Sagsfremstilling Der er behov for at kommunerne udarbejder håndbøger på nogle særlige områder i Serviceloven herunder området for kontant tilskud og borgerstyret personlig assistance (BPA). Frederikshavn Kommune skal have håndbøger på dette område for at sikre, at Frederikshavn Kommune lever op til kravene. Derudover skal håndbøgerne fungere som et nyttigt arbejdsredskab og opslagsværk i forhold til principperne for tilkendelse, udmåling og administration af nedenstående bestemmelser for borgere, hjælpere, sagsbehandlere og øvrige involverede. Servicelovens 95 kontant tilskud og 96 borgerstyret personlig assistance (BPA) dækker over særlige ordninger i Serviceloven. Borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne kan få bevilget en sådan ordning i særlige tilfælde, hvor kommunen ikke kan stille den nødvendige hjælp til rådighed ( 95), eller hvor der er behov for en fleksibel ordning i forhold til dækning af behov for pleje, overvågning og ledsagelse til denne personkreds ( 96). Begge ordninger har klare betingelser for, at en borger kan få bevilget en sådan ordning. I forhold til 95-ordningen om kontant tilskud drejer det sig om, at borgeren kan få udbetalt kontant tilskud til selv at ansætte hjælpere, hvis den pågældende borger har behov for personlig hjælp og pleje og for støtte til løsning af nødvendige praktiske opgaver i hjemmet i mere end 20 timer om ugen, og borgeren derudover kan fungere som arbejdsleder for de ansatte hjælpere. I forhold til 96-ordningen om borgerstyret personlig assistance drejer det sig om, at borgeren kan få tilskud til dækning af udgifter ved ansættelse af hjælpere til pleje, overvågning og ledsagelse, igen hvis borgeren er i stand til at fungere som arbejdsleder for de ansatte hjælpere. For begge ordninger er det desuden en betingelse, at borgeren kan fungere som arbejdsgiver for hjælperne, med mindre den pågældende borger indgår aftale med en nærtstående, en forening eller en privat virksomhed om, at tilskuddet overføres til den nærtstående, foreningen eller den private virksomhed, der herefter er arbejdsgiver for hjælperne. Handicaprådet 2018-2021 - 04-06-2018 13:30 Side 9 af 26
I særlige tilfælde kan kommunen ifølge Servicelovens 95, stk. 3 dog vælge at udbetale tilskuddet til en nærtstående person, som passer den pågældende borger, hvis det skønnes, at borgeren ikke selv vil være i stand til at fungere hverken som arbejdsgiver eller arbejdsleder for hjælperne, eksempelvis som følge af udviklingshæmning, hjerneskade eller kognitive funktionsnedsættelser. Det er en forudsætning, at både borgeren og den nærtstående ønsker, at denne udfører opgaven. Der er behov for, at Frederikshavn Kommune har håndbøger på dette område, fordi borger eller nærtstående selv er arbejdsleder og evt. arbejdsgiver, og der er i denne forbindelse mange elementer, som den pågældende skal være opmærksom på, når der er bevilget en BPA-ordning. Indtil nu har Frederikshavn Kommune haft en håndbog på 96 Borgerstyret personlig assistance, men på baggrund af at der er kommet nye lovændringer i Serviceloven på de omtalte bestemmelser, siden håndbogen blev udarbejdet, præsenteres Socialudvalget for opdaterede håndbøger for både Servicelovens 95 Kontant tilskud og 96 Borgerstyret Personlig Assistance. Sagen er sendt til høring i Handicaprådet. Afdelingsleder Mette Brandt deltager i mødet fra kl. 14.30. Indstilling Social-, sundheds- og kulturdirektøren indstiller, at Socialudvalget godkender de opdaterede håndbøger for Servicelovens 95 Kontant tilskud og 96 Borgerstyret personlig assistance. Beslutninger: Handicaprådet følger indstillingen. Bilag 1. Håndbog for Servicelovens 95 kontant tilskud (DokID: 2321141 - EMN-2017-01685) 2. Håndbog for Servicelovens 96 Borgerstyret personlig assistance (DokID: 2330760 - EMN-2017-01685) Handicaprådet 2018-2021 - 04-06-2018 13:30 Side 10 af 26
6 (Åben) Beslutningsoplæg vedr. ny kontrakt på fritvalgsområdet i 2020 Sags ID: EMN-2017-01924 Sagsbehandler: Louise Andersen Ansvarligt center: Social- og Sundhedsmyndighed Beslutningskompetence SOU Sagsfremstilling Ifølge Servicelovens 91 skal kommunalbestyrelsen skabe grundlag for, at modtagere af personlig pleje og praktisk hjælp i eget hjem jf. Servicelovens 83 kan vælge mellem to eller flere leverandører af denne hjælp, hvoraf den ene leverandør kan være kommunal. Udbudsproces Frit valg 2013 For at opfylde ovenstående krav fulgte Frederikshavn Kommune i 2013 retningslinjerne i Tilbudsloven om et offentligt udbud til at indgå 4-årige kontrakter med 4 private leverandører af personlig pleje og praktisk hjælp jf. Servicelovens 83. I løbet af kontraktperioden er der sket et frafald af leverandører, så der på nuværende tidspunkt kun er Aktiv Hverdag tilbage som privat leverandør på fritvalgsområdet. Udover private leverandører har Frederikshavn Kommune i hele perioden også haft en kommunal leverandør på fritvalgsområdet. Socialudvalget besluttede på mødet d. 4. maj 2016 at forlænge kontrakten på fritvalgsområdet med den mulige option i henhold til kontrakten på 2 x 12 måneder til udgangen af 2019. Da den nuværende kontrakt på fritvalgsområdet udløber d. 31. december 2019, gøres der i Center for Social- og Sundhedsmyndighed indledende tiltag i forhold til, at opgaven skal i udbud eller på anden måde løses, når kontrakten udløber. Socialudvalget præsenteres hermed for et oplæg til at opfylde kravet om frit valg på Servicelovens 83 personlig pleje og praktisk hjælp. Udbudskonsulent Det foreslås, at der inddrages en ekstern udbudskonsulent til at understøtte Frederikshavn Kommune i processen om indgåelse af ny kontrakt på fritvalgsområdet. Center for Social- og Sundhedsmyndighed er i samarbejde med Indkøbskontoret undersøgende ift. relevante eksterne udbudskonsulentfirmaer og foreslår, at der træffes en administrativ beslutning ift. valg af udbudskonsulent, når markedet er afdækket. Udbudskonsulenten skal bl.a. bistå Frederikshavn Kommune i udvælgelsen af udbudsmodel samt være sparringspartner gennem hele processen. Præsentation af forslag til proces- og tidsplan for muligt udbud på fritvalgsområdet Det foreslås, at den kommende proces med ny kontrakt på fritvalgsområdet vil have opstart i sommeren 2018, og Socialudvalget vil blive præsenteret for et samlet oplæg Handicaprådet 2018-2021 - 04-06-2018 13:30 Side 11 af 26
(udbudsmateriale) ultimo 2018/primo 2019. Der kan ske ændringer i tids- og procesplanen afhængig af hvilken model for udbud, der vælges. Opgaver CSSM er tovholder på indledende forberedelser i igennem tværgående arbejdsgrupper med bl.a. Center for Sundhed og Pleje og Indkøbskontoret, som evaluerer på nuværende krav og indhold i nuværende kontrakt, eksempelvis ift. afregningsform, personalets uddannelsesniveau, samarbejder omkring udviklingsarbejde. Herudover skal der arbejdes med nye områder som delegering af sundhedslovsydelser. Tidsplan Efterår 2017 - Juni 2018 Udvælgelse af udbudsmodel i samarbejde med udbudskonsulent og med politisk behandling og beslutning af denne. 3. kvartal 2018 Opdatering af tidligere anvendt udbudsmateriale herunder indarbejdelse af evt. nye krav / nye elementer i en kravsspecifikation. 3. kvartal 2018 Høring hos relevante parter af udbudsmaterialet. 1. kvartal 2019 Politisk behandling før annoncering. 1. kvartal 2019 Annoncering tilbudsfrist. 2. kvartal 2019 Vurdering og evaluering af indkomne tilbud. 2. kvartal 2019 Politisk behandling / godkendelse. 3. kvartal 2019 Ny kontrakt træder i kraft. 1. januar 2020 Efter behandling i Socialudvalget sendes sagen til høring i Ældrerådet og Handicaprådet. Indstilling Social-, Sundheds- og Kulturdirektøren indstiller, at Socialudvalget godkender ovenstående oplæg til proces og tidsplan for udbud på fritvalgsområdet. Tidligere beslutninger: Udvalg: Socialudvalget 2018-2021 Dato: 16-05-2018 Sagen sendes i høring inden endelig beslutning træffes. Beslutninger: Handicaprådet følger indstillingen. Bilag Handicaprådet 2018-2021 - 04-06-2018 13:30 Side 12 af 26
7 (Åben) Kvalitetsundersøgelse - Døgndækkende telefonnummer 2018 Sags ID: EMN-2017-02837 Sagsbehandler: Heidi Degner Jensen Ansvarligt center: Social- og Sundhedsmyndighed Beslutningskompetence SOU Sagsfremstilling Baggrund På baggrund af den vedtagne tilsynspolitik i Frederikshavn Kommune gennemføres der årligt en kvalitetsundersøgelse af leverandørernes døgndækkende telefonnumre på hjemmehjælpsområdet. Formålet med undersøgelsen er at klarlægge, om leverandørerne ved vores kontrolopkald overholder 8, stk. 18 i den indgående leverandørkontrakt. Leverandøren skal over for Kommunen oplyse ét døgndækkende fastnettelefonnummer, som besvares 24 timer i døgnet samtlige dage i året inden for kontraktperioden. Leverandøren er ansvarlig for at udlevere det døgndækkende nummer til samtlige borgere, der har valgt leverandøren. Med henblik på at sikre, at leverandørens døgndækkende telefonnummer besvares 24 timer i døgnet samtlige dage i året indenfor kontraktperioden, vil Kommunen foretage stikprøveopkald hertil. Det døgndækkende nummer vil blive betragtet som besvaret forudsat, at dette sker indenfor frem ringninger. Center for Social- og Sundhedsmyndighed har foretaget kontrolopkald til leverandørernes døgndækkende numre. Ved de foretagne kontrolopkald er leverandørerne blevet evalueret på baggrund af nedestående kriterier: 1. Om leverandørerne opfylder den indgående leverandørkontrakt ved at besvare et opkald til deres døgndækkende telefonnumre inden for 5 ringninger, jf. 8, stk. 18 i leverandørkontrakten. 2. Om leverandørerne udover at opfylde kontrakten også leverer en god service over for borgeren ved at oplyse firmaets navn, herunder evt. medarbejderens navn samt taler højt og tydeligt. Metode Kontrolopringningerne blev foretaget torsdag den 22. februar i aftenvagten mellem kl 16 45 18 15 og igen den 23. februar i nattevagten mellem klokken 05 30 og 06 15. Opkaldene blev Handicaprådet 2018-2021 - 04-06-2018 13:30 Side 13 af 26
foretaget af 2 medarbejdere, der ringede ud til de døgndækkende numre, som senest er oplyst til Center for Social- og Sundhedsmyndighed. Ved opkald til den kommunale leverandørs område Midt og Nord blev der præsenteret 4 valgmuligheder i form af viderestilling til Bangsbo, Frederikshavn Midt, Fladstrand og Strandby. Alle valgmulighederne blev ved kontrolopringningerne afprøvet, såvel som det blev undersøgt, hvad der ville ske, hvis en af de præsenterede viderestillingsmuligheder ikke blev valgt. Ved opkald til den kommunale leverandørs område Syd blev der præsenteret 3 valgmuligheder i form af viderestilling til Østervrå, Dybvad og Sæby. I område Syd blev der som i område Nord og Midt afprøvet alle valgmulighederne ved kontrolopringningerne, såvel som det blev undersøgt, hvad der ville ske, hvis en af de præsenterede viderestillingsvalgmuligheder ikke blev valgt. Døgndækkende telefonnumre 2018 Nedenfor ses en oversigt over de foretagne kontrolopringninger: Leverandører Døgnnr. Område Tidspunkt 1. Antal ring Tidspunkt 2. Antal ring Aktiv Hverdag 98485079-16:45 2 06:00 2 Område Nord 98455907 Fladstrand 16:50 1 05:37 3 98455971 Skagen 16:54 4 05:42 2 98455907 Strandby 16:52 3 05:40 3 Område Midt 98455907 Bangsbo 16:46 6 05:29 4 Frederikshavn 16:48 Optaget. 05:31 3 midt Ringer tilbage ca. 2 min. efter Område Syd 98456550 Østervrå 18:00 3 06:05 2 og der sker ikke mere, ringer tilbage 06:09 98456550 Dybvad 18:03 4 06:07 2 98456550 Sæby 18:07 3 06:10 2 Konklusion Ad 1. Besvarelse af opkald inden for 5 ringninger. Aktiv hverdag lever op til kontrakten. Handicaprådet 2018-2021 - 04-06-2018 13:30 Side 14 af 26
Den kommunale hjemmepleje lever op til kontrakten i: - Fladstrand, - Skagen, - Strandby, - Område Midt og Nord er det en automatisk stemme, der oplyser borgerne omkring de valgmuligheder, borgerne har. I kvalitetsundersøgelsen 2017 blev borger ikke viderestillet, medmindre en af de præsenterede muligheder blev valgt. Det var et af de punkter, hvor Center for Sundhed og Pleje præsenterede en handleplan for de ændringer, der skulle foretages, således at borgeren blev viderestillet automatisk, hvis der ikke blev valgt et nummer. Ved denne kvalitetsundersøgelse er dette bragt i orden, og man bliver nu viderestillet automatisk, hvis man undlader at vælge en af de præsenterede valgmuligheder. - Ifølge kontrakten må der kun være et døgndækkende nummer pr. leverandør, men den kommunale hjemmepleje er så omfangsrig, at de efter aftale med Center for Social- og Sundhedsmyndighed må have 3 døgndækkende numre. I kvalitetsundersøgelsen 2017 blev det konstateret, at der var for mange telefonnumre. Dette er bragt i orden. Men lever ikke op til kontrakten i: - Bangsbo. Telefonen blev først taget efter 6 ring i aftenvagten. - Frederikshavn Midt. Telefonen var optaget. Personalet ringede tilbage efter ca. 2 min. - I område Syd sker der ikke automatisk viderestilling, medmindre en af de præsenterede valgmuligheder vælges. Det anses for vigtigt at sikre, at borger automatisk viderestilles til en medarbejder og derved får den hjælp, som borger har behov for. Ad 2. Levering af god service over for borgeren Både Aktiv hverdag og den kommunale leverandør lever op til kontrakten i forholdet til levering af god service over for borgeren. Kontrolopkaldene blev besvaret med firmanavn og medarbejdernavn, såvel som medarbejderne hos leverandørerne talte højt og tydeligt i telefonen. Det kan også konstateres, at den automatiske stemme klart og tydeligt formulerer de valgmuligheder, borger bliver præsenteret for. Kommentarer fra leverandørne - Aktiv Hverdag har ingen kommentarer. - Center for Sundhed og Pleje beklager fejlene og oplyser, at systemet med automatisk viderestilling blev sat op til at virke fra den 14 marts. I forhold til, at telefonen i Frederikshavn Midt var optaget, er der taget kontakt til TDC for at sikre viderestilling. Kontrolopringning Handicaprådet 2018-2021 - 04-06-2018 13:30 Side 15 af 26
Center for Social- og Sundhedsmyndighed udførte en kontrolopringning d. 6. april kl. 12.52 for at sikre, at borger nu vil blive viderestillet automatisk i tilfælde af, at borger ikke vælger nogle af valgmulighederne. Det blev konstateret, at systemet fungerer, som det skal. Sagen sendes til orientering i Handicaprådet og Ældrerådet. Indstilling Social- og Sundheds- og Kulturdirektøren indstiller, at resultatet af kvalitetsundersøgelsen tages til efterretning. Tidligere beslutninger: Udvalg: Socialudvalget 2018-2021 Dato: 16-05-2018 Taget til efterretning. Beslutninger: Taget til efterretning. Bilag Handicaprådet 2018-2021 - 04-06-2018 13:30 Side 16 af 26
8 (Åben) Orientering om tilsyn - Styrelsen for Patientsikkerhed - 2017 Sags ID: EMN-2017-00637 Sagsbehandler: Lotte Damberg Ansvarligt center: Social- og Sundhedsmyndighed Beslutningskompetence SOU/SUU Sagsfremstilling Denne sagsfremstilling er udarbejdet i samarbejde mellem Center for Sundhed og Pleje, Center for Handicap og Psykiatri og Center for Social- og Sundhedsmyndighed, Om tilsynet Ifølge Sundhedsloven 219, stk. 1 og 2 og lovbekendtgørelse nr. 1202 af 14. november 2014 skal Styrelsen for Patientsikkerhed hvert år føre tilsyn med behandlingssteder i både det offentlige og private sundhedsvæsen. Herunder eksempelvis sygehuse, bosteder, plejehjem, hjemmepleje osv. Formålet med tilsynsbesøget er at vurdere patientsikkerheden på behandlingsstedet samt sikre læring hos sundhedspersonalet. Pr. 1. januar 2017 trådte det risikobaserede tilsyn, jf. sundhedslovens kap. 66, i kraft. Som led heri gennemfører Styrelsen for Patientsikkerhed tilsyn med udvalgte behandlingssteder, hvor der udføres sundhedsfaglige opgaver. Der vælges årligt temaer for de planlagte tilsyn, og behandlingssteder udvælges til tilsyn ud fra en risikovurdering af typer af behandlingssteder eller ved tilfældigt udvalgt stikprøve. Tilsynene kan både foretages som varslede og som uanmeldte besøg. Årets tema i 2017 var medicinhåndtering og prøvesvar i patientforløb. Styrelsen for Patientsikkerhed udarbejder en tilsynsrapport efter hvert tilsyn, hvoraf det fremgår, om der er konstateret overtrædelser eller mangler af betydning for patientsikkerheden. Ved hvert tilsynsbesøg tildeles én af følgende kategorier: Kategori 0 - Ingen forhold af betydning for patientsikkerheden Kategori 1 - Få forhold af mindre betydning for patientsikkerheden Kategori 2 - Problemer af betydning for patientsikkerheden Kategori 3 - Kritiske problemer af betydning for patientsikkerheden Herefter kan der ved kategori 1 3 - ske en opfølgning: Kategori 1 Partshøring og evt. udarbejdelse af handleplan. Kategori 2 3 påbud /forbud og evt. nyt tilsynsbesøg. Tilsyn i Frederikshavn Kommune i 2017 Handicaprådet 2018-2021 - 04-06-2018 13:30 Side 17 af 26
Styrelsen for patientsikkerhed har i 2017 gennemført fire varslede tilsyn i Frederikshavn Kommune. Stederne var tilfældigt udvalgte via stikprøvekontrol. 3 tilsyn i Center for Sundhed og Pleje: Caspershus (selvejende institution), Den kommunale sygepleje Team Skagen og Den kommunale sygepleje Team Frederikshavn Midtby. 1 tilsyn i Center for Handicap og Psykiatri (Bofællesskabet Stygge Krumpens vej). Tilsyn i Center for Sundhed og Pleje. Sammenfattet vurdering af Styrelsens planlagte tilsynsbesøg på de tre steder i Center for Sundhed og Pleje: Caspershus Tilsynsbesøg d. 31. marts 2017. Styrelsen for Patientsikkerhed indplacerede efter tilsynet Caspershus i kategori 1: Få forhold af mindre betydning for patientsikkerheden. Der var to fund: Der manglede dokumentation for fyldestgørende faglig vurdering af enkelte af de mulige problemområder i to stikprøver. Det skal fremgå, hvem der har dispenseret og udleveret medicinen. Styrelsen for Patientsikkerhed foretog derfor en partshøring, hvorefter Caspershus indgav følgende bemærkninger d. 13. juni 2017: Vi har iværksat brugen af initialer ved medicinudleveringen. Caspershus tilstræber til stadighed, at beboerens aktuelle og potentielle problemer dokumenteres fyldestgørende. I den aktuelle boenhed er indarbejdet en rutine med at tjekke dokumentationen hver gang, der doseres medicin. Styrelsen for Patientsikkerhed foretog sig ikke yderligere og afsluttede dermed tilsynet. Hjemmesygeplejen Team Skagen Tilsynsbesøg d. 1. juni 2017 Styrelsen for Patientsikkerhed indplacerede efter tilsynet hjemmesygeplejen i kategori 1: Få forhold af mindre betydning for patientsikkerheden. Hjemmesygeplejen i Skagen var efter styrelsens vurdering et velfungerende team med stor faglighed og med stor viden om deres patienter. Sammenfatning af fund: På baggrund af observationer, interview og journalgennemgang blev følgende fremhævet: Handicaprådet 2018-2021 - 04-06-2018 13:30 Side 18 af 26
Ved tilsynet var 9 målepunkter ikke opfyldt. 5 uopfyldte målepunkter vedrørte manglende sundhedsfaglig dokumentation, herunder manglende journalføring af patienternes samtykkeevne og informeret samtykke. 3 uopfyldte målepunkter vedrørte medicinhåndtering. De formelle krav ved udarbejdelse af instrukser var ikke opfyldte. Styrelsen for Patientsikkerhed foretog derfor en partshøring, hvorefter de d. 23. oktober modtog dokumentation for opfyldelse af henstillinger ved tilsynet, som opfylder styrelsens anmodninger. Styrelsen afsluttede dermed tilsynet. Hjemmesygeplejen Team Frederikshavn Midtby Tilsynsbesøg d. 15. november 2017. Styrelsen for Patientsikkerhed vurderede, at næsten alle tilsynets målepunkter var opfyldte. Stedet fremstod som sundhedsfagligt velorganiseret med erfarent personale, gode procedurer og høj grad af systematik. Styrelsen lagde tillige vægt på, at den sundhedsfaglige dokumentation generelt var fyldestgørende og ajourført. Som udgangspunkt er det styrelsens vurdering, at fejl og mangler i medicinhåndtering rummer en alvorlig fare for patientsikkerheden. De fundne fejl og mangler ved dette tilsyn var dog af mindre betydning for patientsikkerheden, idet handlinger blev iværksat ved tilsynet. Styrelsen for Patientsikkerhed indplacerede Hjemmesygeplejen Team Frederikshavn Midtby i kategori 1: Få forhold af mindre betydning for patientsikkerheden. Tilsyn i Center for Handicap og Psykiatri Bofællesskabet Stygge Krumpens vej. Tilsynsbesøg d. 29. maj 2017. Styrelsen for Patientsikkerhed fandt ved tilsynsbesøg på Bofællesskabet Stygge Krumpens vej i alt 6 forhold alle vedrørende dokumentation. I forbindelse med partshøringen fremsendte bofællesskabet handleplan den 2. august 2017 med følgende mål: På BOF tilbydes hver beboer et årligt lægetjek, hvor lægen bedes komme med sin vurdering af de 12 punkter, som så journaliseres systematisk i den elektroniske journal som sundhedsfaglig dokumentation. Den sundhedsfaglige dokumentation skal indeholde en kort og konkret beskrivelse, opfølgning og evaluering af den ændrede pleje og behandling, som er iværksat. Vi dokumenterer i den elektroniske journal hver gang, der tages kontakt til lægen, hvorvidt beboer eller pårørende/værge har givet samtykke. Således at informationen også fremgår af dokumentationen. Handicaprådet 2018-2021 - 04-06-2018 13:30 Side 19 af 26
Den aktuelt ordinerende læges navn/sygehusafdeling fremgår af den sundhedsfaglige dokumentation Medicinlisten føres systematisk og entydigt via direkte print fra FMK, når der doseres. Lægen konsulteres, og medarbejderne dokumenterer i den elektroniske journal lægens vurdering ift. hvorvidt den enkelte er i stand til at give et habilt samtykke til pleje og behandling. Styrelsen for Patientsikkerhed afsluttede derefter tilsynet med vurderingen, at patientsikkerheden på Bofællesskabet Stygge Krumpen er i kategorien 1: Få forhold af mindre betydning for patientsikkerheden. Konklusioner og anbefalinger bruges som læring I Center for Sundhed og Pleje foretages der løbende revurdering af instrukser og procedurer på baggrund af anbefalinger fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Herudover afholdes årlige audits, hvor hensigten er, at der på tværs af sygeplejegrupperne i hele Kommunen føres tilsyn på samme måde, som når Styrelsen er på tilsyn. På Plejecentrene har man foretaget audits i en årrække og med god erfaring. I Center for Handicap og Psykiatri (CHP) er der nedsat en koordinationsgruppe, som består af ledere og sygeplejesker samt trustede1 medarbejdere. Koordineringsgruppen udarbejder og revurderer sundhedsfaglige instrukser samt inddrager den viden, vi får på baggrund af tilsyn ift. at tilpasse og udvikle praksis i CHP. Temaer og målepunkter i 2018 Temaerne for det risikobaserede tilsyn bliver valgt ud fra en samlet vurdering på landsplan af, hvor der opstår særlig og tilbagevendende risiko for patienterne særligt de mest sårbare. Den samlede vurdering trækker bl.a. på styrelsens data, f.eks. tendenser uddraget af systemet for rapportering af utilsigtede hændelser. Temaer for det risikobaserede tilsyn i 2018 er medicinering og overgange i patientforløb. De udvalgte patientforløb er: Patienten med skizofreni og samtidig somatisk sygdom Patienten med kronisk sygdom og komorbiditet diabetes Sagen er sendt til orientering i Ældrerådet og Handicaprådet. Indstilling Social, Sundheds-og Kulturdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. 1 Medarbejdere, som er bemyndiget til at tilgå FMK (Fælles Medicin Kort) via en trustrolle, da denne medarbejder har arbejdsopgaver, der indbefatter medicinhåndtering. Handicaprådet 2018-2021 - 04-06-2018 13:30 Side 20 af 26
Beslutninger: Taget til efterretning. Bilag Handicaprådet 2018-2021 - 04-06-2018 13:30 Side 21 af 26
9 (Åben) Orientering til/fra medlemmerne / sekretariatet Sags ID: EMN-2017-02800 Sagsbehandler: Bente Kiel Pedersen Ansvarligt center: Ledelsessekretariatet Beslutningskompetence HR Sagsfremstilling Information fra rådets formand/medlemmer: Orientering v/aksel og Mona om Autismekonference-Nordjylland den 3. maj 2018 Orientering v/formanden fra dialogmødet med SOU ledsageordning over 67 årige Orientering v/formanden fra dialogmødet med SUU Om Special Olympics Idrætsfestival 2020 i Frederikshavn Om permanent aftale i satspuljeforliget, der pr. 1.7.2018 giver blinde og stærkt svagsynede adgang til individuel handicapkørsel i hele landet Information fra rådets sekretariat: Temadag om de kommunale handicapråds formål og praksis, Ålborg den 24. oktober 2018 - stadig ledige pladser foreløbig tilmeldt 6 medlemmer samt sekretær Mailhøring vedr. lukket punkt udbud af omsorgssystem Indstilling At orienteringen tages til efterretning. Beslutninger: Orienteringen taget til efterretning. Bilag Handicaprådet 2018-2021 - 04-06-2018 13:30 Side 22 af 26
10 (Åben) Orientering om økonomi Sags ID: EMN-2018-00051 Sagsbehandler: Bente Kiel Pedersen Ansvarligt center: Ledelsessekretariatet Beslutningskompetence HR Sagsfremstilling Økonomioversigten fremlægges til orientering. Indstilling At orienteringen tages til efterretning. Beslutninger: Taget til efterretning. Bilag 1. Økonomioversigt Handicaprådet maj 2018 (DokID: 2284611 - EMN-2018-00051) Handicaprådet 2018-2021 - 04-06-2018 13:30 Side 23 af 26
11 (Åben) Punkter til kommende møder Sags ID: EMN-2018-00048 Sagsbehandler: Bente Kiel Pedersen Ansvarligt center: Ledelsessekretariatet Beslutningskompetence HR Sagsfremstilling Sager som ønskes behandlet på kommende møder: Om Handicap OL i Frederikshavn v/søren Vestergaard den 13. august 2018 Indstilling Til videre foranstaltning. Beslutninger: Taget til efterretning. Bilag Handicaprådet 2018-2021 - 04-06-2018 13:30 Side 24 af 26
12 (Åben) Eventuelt Sags ID: EMN-2017-02801 Sagsbehandler: Bente Kiel Pedersen Ansvarligt center: Ledelsessekretariatet Beslutningskompetence HR Sagsfremstilling Uden beslutning!! Indstilling - Beslutninger: Ingen bemærkninger. Bilag Handicaprådet 2018-2021 - 04-06-2018 13:30 Side 25 af 26
13 (Lukket) Udskiftning af nødkaldeanlæg Beslutninger: Taget til efterretning. Handicaprådet 2018-2021 - 04-06-2018 13:30 Side 26 af 26
Bilagsforside Dokument Navn: Referat fra mødet d. 28. maj 2018.docx Dokument Titel: Referat fra mødet d. 28. maj 2018 Dokument ID: 2332155 Placering: Dagsordens titel Emnesager/Tilgængelighedsudvalget 2016/Dokumenter Orientering fra Tilgængelighedsudvalget Dagsordenspunkt nr 3 Appendix nr 1 Relaterede Dokumenter: 1
Tilgængelighedsudvalget Referat fra mødet, mandag den 28. maj 2018, kl. 13.00, Mødet blev afholdt i Skagen Deltagere: Helle Madsen, Aksel Jensen, Rikke Løgtved Bruus, Børge Bondeven Frederiksen, Anna S. Vegeberg og Dorthe Smidt Afbud fra: Louise Kjærsgaard Lind og Gurli Nielsen Gæst: Steen Heftholm, Park og Vej, Punkt 5 1. Godkendelse af dagsorden. Ekstra punkt til dagsorden: Punkt 5: Besigtigelse af Vippefyret, Kompasbunkeren og Grenen Sporet. 2. Bemærkninger til forrige referat. 3. Lydfyret på Nørregade/Skagensvej. Konsulenten i Dansk Blindesamfunds kreds Vendsyssel har fået en henvendelse fra Vejdirektoratet vedr. lydfyret i krydset Nørregade/Skagensvej. Der er kommet en del klager over at det larmer for meget, specielt om natten, men også om dagen. Vejdirektoratet vel gerne slukke for lyden om natten af hensyn til de beboerne som er nabo til lydfyret. Indstilling: Til drøftelse Beslutning: Der er sendt en skrivelse til Vejdirektoratet om at udvalget ikke anbefaler at slukke for lyden m natten. Svaret fra Vejdirektoratet lyder som flg: Der ændres en smule i de akustiske signaler, så der skiftes fra bip lyde til banke/kliklyde, og ændringen skulle gerne blive udført i næste uge (uge 22). Signalanlægget i krydset Niels Juels Vej/Hjørringvej har kliklyde, dette har dog været på dispensation, da kliklyde officielt ikke er en del af vejreglerne endnu, ventes dog at komme med i næste revision som er på trapperne. Forhåbentligt vil dette være en løsning der er brugbar for alle parter. 4. Ny p-plads i Rådhusparken. Der skal etableres ny p-plads i rådhusparken. P-pladsen kommer til at ligge syd for det musiske hus, mellem Parallelvej og Rådhus Allé. P-pladsen bliver ensrettet med indkørsel fra Parallelvej. Indstilling: Til drøftelse Beslutning: Udvalget anbefaler at der laves en hævet flade i overgangen til det flisebelagte område til lastbiler, så det er bilerne der skal holde tilbage. Da der vil være meget gående trafik til Rådhuset, svømmehallen, biblioteket og musikskolen, mener udvalget at der bør tages hensyn til de bløde trafikanter I den vestlige side af det flisebelagte arealet skal der laves en ledelinje som fører til stien syd for p-pladsen, så blinde og svagtseende kan komme fra Rådhusøen til parken. Der blev endvidere stillet spørgsmål til, om der bliver et stiforløb fra Rådhuset og gennem parken mod syd. 2247930/18
Tilgængelighedsudvalget 5. Besigtigelse af Vippefyret, Kompasbunkeren og Grenensporet Når der foreligger konkrete projekter på områderne, vil de blive sendt, til kommentering i Tilgængelighedsudvalget. Steen Heftholm efterlyser erfaringer fra andre strande med hensyn til stier ned til stranden. 6. Orientering til og fra medlemmer. Indstilling: Til drøftelse/orientering 7. Punkter til næste møde. Ingen 8. Nye lokalplaner. Ingen nye lokalplane 9. Eventuelt. 10. Næste møde er mandag d. 25. juni kl. 13.00 Rådhuset mødelokale 0.27. Sekretær: Dorthe Smidt, tlf. 9845 6251. Mail doci@frederikshavn.dk Evt. afbud til Dorthe 2247930/18
Bilagsforside Dokument Navn: Dokument Titel: Omsorgstandpleje, svage ældres mundhygiejne.docm Omsorgstandpleje, svage ældres mundhygiejne Dokument ID: 1987228 Placering: Dagsordens titel Projekter/Mundhygiejne/Dokumenter Omsorgstandplejens tilbud til svage ældre Dagsordenspunkt nr 4 Appendix nr 1 Relaterede Dokumenter: 2
Dagsordenpunkt udvalg Omsorgstandpleje, svage ældres mundhygiejne Sags-ID: PRJ-2017-00002 Sagsbehandler: Gro Uldahl Jensen Ansvarligt center: Familie Beslutningskompetence SUU Sagsfremstilling I starten af 2016 inviterede Sundhedsudvalget i Frederikshavn Kommune repræsentanter fra Center for Sundhed og Pleje og Center for Familie til en drøftelse af kommunens sundhedspolitik. På mødet kom det frem, at der gennem undersøgelser og interne projekter i kommunen var et opmærksomhedspunkt på, at dårlig mundhygiejne og mund status har stor indflydelse på svage ældres helbredsproblemer bl.a. aspirations lungebetændelse, diabetes og hjerte-karsygdomme, hvilket er skyld i høj sygelighed og dødelighed blandt ældre over 60 år (jf. bilag 1). Det faktum, at de fleste ældre borgere i dag har egne tænder livet ud, kalder også på en opmærksomhed på den forebyggende indsats med fokus på den daglige mundpleje. Dårlig mundhygiejne er generelt et overset problem, hvilket Sundhedsstyrelsen har sat fokus på med rapporten Modernisering af omsorgstandplejen (jf. bilag 2). Sundhedsstyrelsen anbefaler i rapporten, at der bliver lagt betydelig større vægt på mundpleje og forebyggelse i hjemmeplejen og på plejecentrene. Rapporten peger på et behov for et bedre udstrakt tværfagligt samarbejde mellem tandplejens personale og de øvrige personalegrupper, som i det daglige er tæt på målgruppen. Sundhedsstyrelsen har afsat 40 mio. kr. til forbedring af området, hvor Frederikshavn Kommune frem mod 2020 modtager ca. 111.000 kr. årligt. Midlerne skal anvendes til information af ledere og personale i pleje-og ældreboliger om, hvordan man forbedrer de ældres tandsundhed, udarbejdelse af individuelle mundplejeplaner og instruktion i, hvordan plejepersonalet bedst hjælper den enkelte patient med at opretholde en god mundhygiejne. Sundhedsstyrelsens rapport kommer med anbefalinger til, hvordan omsorgstandplejen kan moderniseres ved at kigge på visitationen, forebyggelse og behandling. Lovgivningen præciserer, at et omsorgstandplejetilbud skal omfatte følgende elementer: Forebyggelse Undersøgelser foretages med intervaller tilrettelagt på grundlag af tandfaglige kriterier.
Behandling hvor patientens almentilstand begrænser mulighederne for intervention eller vanskeliggør gennemførslen af behandling, har den tandlægelige indsats først og fremmest til hensigt at holde patienten fri for sygdomslignende tilstande, der kan volde smerter og andre gener. Fordelene ved behandling skal klart overstige ulemperne ved behandlingen eller ulemperne ved slet ikke at behandle. Det påhviler tandplejepersonalet i omsorgstandplejen at samarbejde med de øvrige faggrupper i social- og sundhedsvæsnet herunder medvirke til en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af den indsats, der vedrører fælles klienter og de generelle sundhedsfremmende foranstaltninger over for målgruppen. Omsorgstandplejen i Frederikshavn Kommune Målgruppen for omsorgstandplejetilbuddet er personer, hvis egenomsorg er så begrænset, at de har behov for hjælp til at udføre almindelige daglige funktioner eller egentlig pleje. Størstedelen af omsorgstandplejens personkreds bor i pleje- og ældreboliger og er karakteriseret ved nedsat evne til at klare egen daglig hjemmetandpleje og egenomsorg, samt benytte det private tandplejetilbud. Der er en egen betaling på 510 kr. pr. år (prisreguleres hvert år). Pga. patientsikkerhed og arbejdsmiljøforhold kan en del undersøgelser og behandlinger ikke foretages vha. mobiltandpleje i borgerens eget hjem, hvilket betyder, det skal foregå på Tandplejens centrale klinikker i Frederikshavn og Skagen. Transport og ledsagelse til undersøgelse og behandling på centrale klinikker er ikke dækket af borgernes egenbetaling til Omsorgstandplejen. Plejepersonalet kan henvise til omsorgsplejetilbuddet, men det er den Kommunale Tandpleje, der foretager den endelige visitation til omsorgstandplejen. Der er visiteret 100 borgere til omsorgspleje i Frederikshavn Kommune, hvoraf 75 af disse bor på plejecentre og 25 i egen bolig med hjælp fra hjemmeplejen. Omregnet til procentdel af borgere over 65 år udgør omsorgstandplejepatienterne 0,656 % af denne aldersgruppe. Til sammenligning er der i Region Nordjylland 2%, der er omsorgstandplejepatienter, mens det på landsplan er 4,9 %- 5,9 %. Den lave andel af omsorgstandplejepatienter i Frederikshavn Kommune kan skyldes manglende kvalitetsstandard for omsorgstandpleje og tværfaglig videndeling, hvilket Sundhedsstyrelsens rapport Modernisering af omsorgstandplejen anbefaler, at kommunerne udarbejder og optimerer. Samtidigt med har der været udfærdiget retningslinjer for personkredsen gående på, at borgeren kun visiteres til omsorgstandplejen, hvis de ikke er i stand til at benytte et almindeligt tandlægetilbud. I forbindelse med implementeringen af frit-valgsordningen på valg af tandlæge vil der blive udarbejdet en kvalitetsstandard for omsorgstandplejen.
For at imødekomme de lokale udfordringer samt udmønte Sundhedstyrelens anbefalinger blev der iværksat et pilotprojekt i Skagen. I bilag 1 er der en detaljeret beskrivelse af pilotprojektet. Pilotprojekt i Skagen Fra januar 2017 har Frederikshavn Kommunes omsorgstandpleje som et pilotprojekt arbejdet med borgere i hjemmeplejen i Skagen og på plejecenteret Drachmanns Vænget i Skagen. Arbejdet med at forbedre borgernes mundhygiejne er et tværfagligt samarbejde mellem Center for Familie, Center for Sundhed og Pleje samt Center for Social- og Sundhedsmyndighed. I pilotprojektet har der været ledelsesrepræsentanter fra: den kommunale tandpleje plejecenteret Drachmanns Vænget i Skagen Skagen Hjemmepleje tovholder af projektet Længst muligt i eget liv Derudover har der indgået en ergoterapeut fra træningscenter Frederikshavn i arbejdsgruppen. Følgende tiltag har været en del af pilotprojektet: Munden og mundhygiejnen er blevet et fast fokuspunkt i plejens Triage model. I Triage modellen inddeles borgerne i grøn, gul og rød kategori, hvor farven viser borgerens grad af støttebehov og kan anvendes som en tidlig opsporingsmodel. Triage modellen bliver desuden også brugt til at kortlægge andre forhold ved borgeren. Ved at mundhygiejnen indgår som et fast punkt i arbejdet med borgeren, kan der opnås et mere helhedsorienteret syn på borgerens sundhed og trivsel samtidigt med, at personalet kan ensarte drøftelserne herom. Der er udpeget kontaktpersoner i plejen, som skal sikre, at fokus på munden og mundhygiejne fastholdes hos plejepersonalet og ledelsen. Kontaktpersonerne skal desuden sikre, at der fokuseres på omsorgstandplejepatienternes individuelle mundplejeplaner. Kontaktpersonerne har modtaget en dags undervisning. Undervisning af plejepersonalet i Skagen hjemmepleje og på plejecenteret Drachmanns Vænget i, hvordan man bedst hjælper borgeren med at opretholde en god mundhygiejne og forebyggelse af fejlsynkning. Information fra omsorgstandplejen til plejepersonalet gives i elektronisk form via Vitae, så viden om borgerens mundhygiejne og forebyggende tiltag systematiseres. Evalueringen af pilotprojektet Der er en bred enighed blandt plejepersonalet om, at pilotprojektet har været givende for at få en viden og forståelse for, hvorfor mundpleje er et vigtigt element i de ældres sundhed og trivsel. Det fremhæves, at det har været givende, at mundpleje er tænkt
ind i Triage modellen, da det motiverer personalet til et vedvarende fokus på munden (jf. bilag 3). En anden gevinst ved pilotprojektet er, at der er mindre berøringsangst med at hjælpe de ældre med deres mundhygiejne, og mundplejen betegnes nu som en naturlig del af dagligdagen. I evalueringen pointeres det dog, at for at opretholde et vedvarende fokus på munden og mundpleje skal kontaktpersonerne klædes på, inddrages og prioriteres, da de udgør bindeleddet mellem undervisningen og den praktiske udførelse. Det forslås, at der er årlig undervisning til nyt personale samt genopfriskning til det personale, der har behov for det (jf. bilag 4). Afdelingsleder Nina Vejby og gruppeleder Dorthe Houmann deltager under behandling af punktet. Sagen sendes efterfølgende til orientering i Ældrerådet og Handicaprådet. Indstilling Social-, Sundheds- og Kulturdirektøren indstiller, at Sundhedsudvalget godkender, at administrationen arbejder videre med: muligheden for implementering af pilotprojektet som model for hele kommunen for fokus på svage ældres mundsundhed. der arbejdes med modeller for finansieringen der er et opfølgende fokus på antallet af omsorgstandplejepatienter. Beslutninger Udvalg: Sundhedsudvalget Dato: 14-11-2017 Godkendt. Fraværende: Irene Hjortshøj. Udvalg: Ældrerådet Dato: 27-11-2017 Ældrerådet forholder sig kritisk i forhold til evalueringen af omsorgstandplejen i forsøgsprojektet i Skagen, og finder det bekymrende, at der ikke følges tættere op på ordningen. Ældrerådet mangler bl.a. en beskrivelse af foranstaltninger ved borgere der ikke ønsker tand- og mundpleje samt antal deltagende borgere. Udvalg: Handicaprådet Dato: 27-11-2017 Taget til efterretning. Fraværende: Jørgen Tousgaard, Karina Søborg, Jette Bruun Christensen, Betina Hansen. For Betina møder Steen Jørgensen
Beslutninger udfyldes automatisk af systemet
Relateret document 2/2 Dokument Navn: Dokument Titel: Modeller for finansiering.docx Modeller for finansiering Dokument ID: 2169918
Modeller for finansiering Model 1 Gældende for model 1 er, at det forudsættes, at værktøjskassen eksisterer og anvendes. For at kunne implementere pilotprojektet ud i hele kommunen vil det kræve følgende: Engangsudgifter Aktivitet Antal personer Udregning Beløb Undervisning af kontaktpersoner i 3 timer. Gn. Time løn for SSA/SSH: 230 kr. i timen En kontaktperson pr. afdeling 230 kr. *3 t. * 65 44.160 kr. pr. plejecenter og to kontaktperson pr. hjemmeplejen I alt 44. 850 kr. Årlige udgifter Aktivitet Antal personer Udregning Beløb Ansættelse af 1 klinikassistent til screening af alle borgere samt undervisning/vejledning og løbende sparring til plejepersonalet i hele Frederikshavn kommune. Løn for en klinikassistent: 20.000 kr. med pension, på 30 timer. 20.000 * 12 mdr. * 1 år 240.000 kr. I alt: 240.000 kr. Model 2 Aktivitet Antal personer Udregning Beløb Ansættelse af 1 klinikassistent til Løn for en klinikassistent: 9250 * 12 111.000 kr. undervisning af plejepersonalet en gang årligt pr. ste, gældende for hele Frederikshavn Kommune 9250,00 kr. med pension, på 13,88 timer. mdr. I alt: 111.000 kr.
Bilagsforside Dokument Navn: Dokument Titel: Håndbog for Servicelovens 95 kontant tilskud.pdf Håndbog for Servicelovens 95 kontant tilskud Dokument ID: 2321141 Placering: Dagsordens titel Emnesager/BPA ny håndbog / retningslinjer/dokumenter Beslutningsoplæg vedr. opdaterede håndbøger for Servicelovens 95 Kontant tilskud og 96 Borgerstyret personlig assistance Dagsordenspunkt nr 5 Appendix nr 1 Relaterede Dokumenter: 2
Retningslinjer for kontant tilskud Lov om Social Service 95
Indhold 1. Forord 4 2. Lovgivning 5 2.1. Personkredsen 95, stk. 1 5 2.2. Personkredsen 95, stk. 2 5 2.3. Personkredsen 95, stk. 3 6 3. Ansøgning og afgørelse i forhold til kontant tilskud efter 95 6 3.1. Ansøgning om kontant tilskud efter Servicelovens 95 7 3.2. Socialenhedens vurdering 7 3.3. Afgørelse i forhold til ansøgning om kontant tilskud efter Servicelovens 95 7 3.3.1. Klagevejledning 7 3.4. Udmåling af timer 8 4. Opfølgning og tilsyn på 95-ordningen 8 4.1. Opfølgning ved 1. gangs bevilling 8 4.2. Frakendelse/nedsættelse af ordning 9 4.3. Tilsyn 9 5. Økonomi og administration 9 5.1. Hjælperrelaterede udgifter 9 5.1.1. Bistands- og plejetillæg 9 5.1.2. Invaliditetsydelse 9 5.2. ATP, arbejdsmarkedsbidrag, G-dage, barselsfonden 9 5.2.1. ATP 9 5.2.2. Arbejdsmarkedsbidrag 9 5.2.3. G-dage 10 5.2.4. Barselsfonden 10 5.3. Forbrug af ikke-bevilgede timer 10 5.4. Opsparing af uforbrugte timer 10 5.5. Årsregnskab 11 5.5.1. Kommunens varetagelse af årsregnskabet 11 6. Særligt i forhold til arbejdsgiverrollen 11 6.1. Arbejdsgiverens opgaver 11 6.1.1. Ansættelsesvilkår 11 6.1.2. Tegning af forsikringer 12 6.1.3. Personaleadministration 12 6.1.4. Arbejdsmiljø 12 2
7. Særligt i forhold til ekstern arbejdsgiver 13 7.1. Overdragelse af arbejdsgiveransvaret 13 7.2. Tildeling af timer til administrative funktioner 14 8. Særligt i forhold til arbejdslederrollen 15 8.1. Arbejdslederens opgaver 15 8.1.1. Introduktion af nye medarbejdere 15 8.1.2. Udfyldelse af timesedler 15 8.1.3. Afholdelse af personalemøder og MUS 15 9. Særligt i forhold til hjælperne 16 9.1. Hjælpernes arbejdsopgaver 16 9.2. Ansættelseskontrakt tavshedspligt 16 9.2.1. Væsentlige vilkår 16 9.2.2. Tavshedspligt 17 9.3. Ansættelsesvilkår 17 9.4. Arbejdstidsbestemmelser 18 9.5. Ændring af arbejdstid 18 9.6. Vagtplan 18 9.7. Administration af rådighedstimer 18 9.7.1. Rådighedstimer praksis for hjælperne 19 9.8. Løn herunder tillæg for aften/nat/weekend/helligdage 19 9.9. Pension 19 9.9.1. Anciennitet 19 9.10. Særlige faglige funktioner 20 9.11. Ferie 20 9.11.1. Ferielovens bestemmelser 20 9.11.2. Feriekort 20 9.12. Sygdom, graviditet og barsel (løn under sygdom) 20 9.12.1. Sygdom 20 9.12.2. Raskmelding 20 9.12.3. Dokumentation for sygdom 21 9.12.4. Sygefraværssamtaler 21 9.12.5. Løn under sygdom / dagpengerefusion ved sygdom 21 9.12.6. Kronisk sygdom 22 9.12.7. Hyppigt, kortvarigt sygefravær 22 3
9.13. Opsigelse 22 9.13.1 Tjenstlig samtale 23 9.13.2. Barsel 23 9.14. Hjemmeboendes barns 1. og 2. sygedag 23 9.14.1. Barnets 1. sygedag 24 9.14.2. Barnets 2. sygedag 24 9.15. Frigørelsesattest 24 9.16. Bortvisning 24 9.17. Omgående fratræden 24 9.18. Vikarer 25 9.18.1. Løn under sygdom vikarer 25 9.19. Lønudbetaling 25 10. Særligt når borgeren i en periode er væk fra sin bopæl 25 10.1. Indlæggelse 25 10.2. Regler om ophør af 95-ordning ved dødsfald 25 11. Øvrige lovgivninger og relevant information 26 11.1. Merudgifter efter Lov om Social Service 100 26 11.2. Rådgivning for borgere 26 11.3. Ekstern arbejdsgivers eventuelle konkurs 26 4
1. Forord Retningslinjerne Retningslinjerne udleveres til personer, der er bevilget kontant tilskud til selv at ansætte hjælpere, i henhold til Servicelovens 95. Borger er forpligtet til at sikre, at de ansatte hjælpere kender indholdet af disse retningslinjer og hjælperne skal til enhver tid have adgang til at læse retningslinjerne. Formålet med retningslinjerne er: At give borgere med kontant tilskud et redskab, der kan medvirke til at skabe øget forståelse af ordningen, herunder hvordan borgeren kan anvende og administrere ordningen At give hjælperne et redskab at arbejde efter At fungere som håndbog for sagsbehandlerne i Socialenheden. Da den enkelte situation omkring ansøgning om ordning med kontant tilskud og diverse tilskud skal behandles efter en konkret, individuel vurdering, må retningslinjerne kun betragtes som vejledende. Retningslinjerne og de tilhørende bilag bliver løbende opdateret. Den aktuelle udgave kan findes på Frederikshavn Kommunes hjemmeside: www.frederikshavn.dk. 5
2. Lovgivning Lov om Social Service 95 95. Hvis kommunalbestyrelsen ikke kan stille den nødvendige hjælp til rådighed for en person, der har behov for hjælp efter 83 og 84, kan kommunalbestyrelsen i stedet udbetale et tilskud til hjælp, som den pågældende selv antager. Stk. 2. En person med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for personlig hjælp og pleje og for støtte til løsning af nødvendige praktiske opgaver i hjemmet i mere end 20 timer ugentligt, kan vælge at få udbetalt et kontant tilskud til hjælp, som den pågældende selv antager. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige tilfælde beslutte, at hjælpen efter stk. 2 fortsat skal gives som naturalhjælp eller udbetales til en nærtstående person, som helt eller delvis passer den pågældende. Den nærtstående kan, medmindre vedkommende har indgået aftale om overførsel af tilskuddet efter stk. 4, højst varetage pasningsopgaven i 48 timer om ugen. Deles pasningsopgaven af flere nærtstående, der samtidig er tilskudsmodtagere, gælder 2. pkt. for de nærtstående tilsammen. I særlige tilfælde kan kommunalbestyrelsen dog beslutte, at en eller flere nærtstående kan varetage pasningsopgaven i mere end 48 timer om ugen. Stk. 4. Det er en betingelse for tilskud til ansættelse af hjælpere efter stk. 1-3, at tilskudsmodtageren er i stand til at fungere som arbejdsleder for hjælperne. Det er desuden en betingelse, at tilskudsmodtageren kan fungere som arbejdsgiver for hjælperne, medmindre den pågældende indgår aftale med en nærtstående, en forening eller en privat virksomhed om, at tilskuddet overføres til den nærtstående, foreningen eller den private virksomhed, der herefter er arbejdsgiver for hjælperne. Arbejdsgiverbeføjelserne i forhold til hjælperne vedrørende spørgsmål om ansættelse og afskedigelse af hjælpere varetages i så fald af den nærstående, foreningen eller den private virksomhed i samråd med den pågældende. 1 Vejledning nr. 10325 af 121217, offentliggjort 231217, Børne- og Socialministeriet punkt 13 2 Vejledning nr. 10325 af 121217, offentliggjort 231217, Børne- og Socialministeriet punkt 11+12 6
2.1. Personkredsen 95, stk. 1 95, stk. 1 er en undtagelsesbestemmelse, der kun kan anvendes, hvis kommunalbestyrelsen ikke kan stille den nødvendige hjælp til rådighed efter Servicelovens 83 og 84. Kommunalbestyrelsen eller borgeren kan dermed ikke frit vælge, om der skal udbetales et kontant tilskud efter 95, stk. 1, eller gives naturalhjælp (det vil sige at hjælpen leveres som hjemmehjælp af kommunen eller en godkendt privat leverandør). Det er en forudsætning, at kommunal bestyrelsen sikrer, at ressourcerne løbende tilpasses til behovet for personlig og praktisk hjælp. Muligheden for at udbetale tilskud kan derfor kun anvendes i særlige tilfælde. Som eksempel kan nævnes tilfælde, hvor samarbejdet mellem borgeren og det kommunale personale eller godkendte leverandør er vanskeliggjort i væsentlig grad 1. 2.2. Personkredsen 95, stk. 2 I vejledningen til Servicelovens 95 står bl.a. om personkredsen, at borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for hjælp og pleje og til støtte til løsning af nødvendige praktiske opgaver i hjemmet i mere end 20 timer ugentligt, har ret til at få udbetalt et kontant tilskud til hjælp, som den pågældende selv antager, jf. 95, stk. 2. For denne gruppe borgere med et større hjælperbehov end 20 timer om ugen, er der dermed tale om en ret til at vælge et kontant tilskud frem for at modtage hjælpen i form af naturalhjælp. Bestemmelsen er rettet mod personer, hvor der er tale om behov, som ligger inden for rammerne af pleje og praktisk bistand. Det er en forudsætning, at man skal kunne bestride arbejdsleder- / arbejdsgiverrollen. Dog kan arbejdsgiverrollen overføres til en anden. I ordninger med kontant tilskud til ansættelse af hjælpere jf. Serviceloven 95, stk. 2 udbetales som udgangspunkt til borgeren selv 2. 2.3. Personkredsen 95, stk. 3 I vejledningen til Servicelovens 95, stk. 3 står bl.a. om personkredsen, at kommunalbestyrelsen kan vælge i særlige tilfælde at udbetale tilskuddet til en nærtstående person, som passer den pågældende efter 95, stk. 3. Bestemmelsen er rettet mod de situationer, hvor kommunalbestyrelsen skønner, at borgeren ikke selv vil være i stand til at fungere hverken som arbejdsgiver eller arbejdsleder for hjælperne, eksempelvis som følge af udviklingshæmning, hjerne skade eller kognitive funktionsnedsættelser. I denne situation kan kommunalbestyrelsen vælge at yde det kontante tilskud til en nærtstående, som kan og vil påtage sig denne opgave. Det er en forudsætning at både borgeren (eller eventuel værge) og den nærtstående ønsker at denne udfører opgaven. Tilskuddet efter 95, stk. 3 ydes til den nærtstående og dermed ikke til den borger, der har behov for hjælp. Som nærtstående anses normalt ægtefælle, samlever, forældre, søskende samt andre, som har et nært forhold til den pågældende borger. Det hensyn, der kan tale for at kommunalbestyrelsen vælger at udbetale tilskuddet til en nærtstående i stedet for at yde hjælpen som naturalydelse, er f.eks. hensynet til at familien kan fungere så normalt som muligt, på trods af et stort behov for hjælp og pleje. Det er en forudsætning, at kommunen efter nøje vurdering af den pågældende situation, herunder en vurdering af borgerens mulighed for selvstændig livsførelse, boligforhold, netværksressourcer mv., finder det hensigtsmæssigt, at det er den nærtstående, der varetager denne opgave. Kommunalbestyrelsen skal, især når der er tale om yngre personer, overveje om denne løsning giver den unge mulighed for selvstændig livsudfoldelse. 7
Kommunalbestyrelsen kan evt. beslutte, at hjælpen skal ydes helt eller delvist som naturalydelse. Hvis den nærtstående ønsker det, kan der ansættes en eller flere personer til helt eller delvist at vare tage hjælpen efter 95, stk. 3. Det vil i den situation være en forudsætning, at den nærtstående kan fungere som arbejdsgiver for hjælperne med mindre tilskuddet overføres til en forening eller en ekstern arbejdsgiver, der er godkendt af Socialtilsyn Nord. Hvis den nærtstående vælger at overføre tilskuddet til en forening eller en ekstern arbejdsgiver, vil det alene være en betingelse, at den nærtstående kan fungere som daglig leder for hjælperne. I ordninger med kontant tilskud til ansættelse af hjælpere jf. Serviceloven 95, stk. 3 udbetales tilskuddet som udgangspunkt til nærtstående 3. Efter Servicelovens 95, stk. 3, 2. pkt., kan en nærtstående højest varetage pasningsopgaven i forhold til borgeren med funktionsnedsættelse i 48 timer om ugen. Hvis pasningsopgaven deles af flere nærtstående, der samtidig er tilskudsmodtagere, gælder grænsen på 48 timer om ugen for de nærtstående tilsammen. Der er dog særlige tilfælde jf. 95, stk. 3, 4. pkt., hvor en nærtstående kan varetage pasningsopgaven i mere end 48 timer om ugen. Det drejer sig f.eks. om tilfælde hvor der er sygdom blandt borgerens hjælpere, der ikke er nærtstående eller i forbindelse med ferier. Det er kommunalbestyrelsen der træffer afgørelse om hvorvidt en eller flere nærtstående kan varetage pasningsopgaven i mere end 48 timer om ugen. Afgørelsen kan påklages til Anke styrelsen. 8 3 Vejledning nr. 10325 af 121217, offentliggjort 231217, Børne- og Socialministeriet punkt 14-16
3. Ansøgning og afgørelse - i forhold til kontant tilskud 95 Alle spørgsmål vedr. ansøgning om og bevilling af kontant tilskud efter Servicelovens 95 rettes til: Herudover vil sagsbehandleren informere, rådgive og vejlede både om hjælperordningen og om eventuelle alternativer til en hjælperordning. Frederikshavn Kommune Socialenheden Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Tlf: 9845 5000 eller Email Sikkerpost@frederikshavn.dk 3.1. Ansøgning om kontant tilskud efter Servicelovens 95 Hvis sagsbehandler fra Socialenheden vurderer, at der er mulighed for at borgeren kan være omfattet af personkredsen aflægger sagsbehandler fra Social enheden et besøg hos borgeren. Borgeren er velkommen til at invitere en bisidder til at deltage i mødet. På mødet drøftes bl.a.: Omfang og konsekvenser af den nedsatte funktionsevne Hvilke opgaver kan borgeren selv klare, og hvilke opgaver er der behov for hjælp til at udføre, herunder om træning og hjælpemidler i nogen grad vil kunne afhjælpe det nedsatte funktionsniveau I hvor stort et omfang er der behov for hjælp antal timer og til hvilke opgaver Hvilke aktiviteter deltager borgeren i og hvilke aktiviteter påtænker borgeren at deltage i fremadrettet Hvilke forudsætninger har borgeren for at kunne varetage arbejdsgiver- og/eller arbejdslederrollen. Hvis borgeren giver samtykke har sagsbehandler i Socialenheden mulighed for at indhente oplysninger fra andre myndigheder. 3.2. Socialenhedens vurdering Med baggrund i de oplysninger der er fremkommet i forbindelse med samtalen, evt. indhentning af lægefaglige udtalelser mv. vil en sagsbehandler i Socialenheden udarbejde en udredning efter Voksen- UdredningsMetoden (VUM) af borgeren. I vurderingen tages der hensyn til borgerens samlede situation. Nedenstående er eksempler på elementer, der kan indgå i udredningen: Borgerens helbredstilstand og plejebehov Ægteskabelig status og familieforhold herunder om borgeren har børn Personligt netværk Boligforhold Uddannelse/arbejde Fritidsaktiviteter Sagsbehandler i Socialenheden vurderer om borgerens behov kan dækkes på anden vis f.eks. ved hjælp af hjemmehjælp, ledsageordning, individuel transport mv. Sagsbehandler i Socialenheden fremsender helhedsvurderingen til borgeren til partshøring. 9
3.3. Afgørelse i forhold til ansøgning om kontant tilskud efter Servicelovens 95 På baggrund af de indsamlede informationer behandles ansøgningen af sagsbehandler i Socialenheden. Sagsbehandleren træffer afgørelse om, hvorvidt borgeren opfylder betingelserne for at kunne bevilges støtte efter Servicelovens 95. Hvis sagsbehandleren vurderer, at borgeren opfylder betingelserne udarbejdes en oversigt over borgerens behov og det samlede tilskud beregnes. Der udarbejdes en handleplan, hvis borgeren er under folkepensionsalderen. Hvis sagsbehandleren vurderer, at borgeren ikke opfylder betingelserne, udarbejdes en plan, hvor der tages stilling til hvilke andre foranstaltninger, der kan iværksættes med henblik på at dække borgerens behov. Afslag på ansøgningen sendes skriftligt til borgeren. 3.3.1. Klagevejledning Kommunens afgørelser kan indbringes for Ankestyrelsen jf. Servicelovens 166 og Retssikkerhedslovens 60, stk. 1 og 2. Hvis borgeren ønsker at klage, skal borgeren inden for 4 uger efter modtagelsen af afgørelsen indgive klagen til: Frederikshavn Kommune Center for Social- og Sundhedsmyndighed Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Tlf: 9845 5000 Email Sikkerpost@frederikshavn.dk Borgeren kan klage skriftligt eller mundtligt. Har borgeren brug for hjælp til at formulere klagen, vil sagsbehandleren være behjælpelig. Sagsbehandler i Socialenheden revurderer sagen og hvis afgørelsen fastholdes videresendes klagen til Ankestyrelsen. 3.4. Udmåling af timer Udmåling af antallet af timer, der kan bevilges som en del af ordningen, sker efter en konkret, individuel helhedsvurdering. Vurderingen foretages af sagsbehandleren efter besøg i borgerens eget hjem. Der udmåles nødvendige timer til personlig pleje og praktisk hjælp. Udmålingen vil ske ud fra sagsbehandlers vurderede skøn over forbrug. 10
4. Opfølgning og tilsyn - på 95-ordningen Kommunalbestyrelsen har ifølge Retssikkerhedslovens 16 pligt til at føre tilsyn med hvordan de kommunale opgaver løses. Tilsynet omfatter både indholdet af indsatsen og den måde opgaven udføres på. Når en borger bevilges ordningen efter Servicelovens 95, foretager sagsbehandler i Socialenheden en løbende opfølgning på ordningen det kan være ved hjemmebesøg, telefonisk henvendelse eller andet. I forbindelse med opfølgning samt evt. revisitation og tilsyn med ordningen, tager sagsbehandler i Socialenheden bl.a. følgende elementer i betragtning: Den udmålte hjælp stadig stemmer overens med dit behov for pleje og praktisk hjælp Der er sket ændringer i din situation, som kræver justering af din bevilling Fungerer bevillingen efter hensigten Er der ændret behov for hjælp Opfylder borgeren stadig betingelserne for at modtage støtte i form af kontant tilskud, og udføres arbejdsgiver og/eller arbejdslederrollen tilfredsstillende Tilrettelægger borgeren og udfører hjælperne arbejdet på en tilfredsstillende måde Er der andre forhold (f.eks. hyppige hjælperskift eller forhold omkring arbejdsmiljøet), som giver anledning til en særlig indsats. Sagsbehandler i Socialenheden kan anmode om udlevering/dokumentation af (kopi af skema): Seneste APV-vurdering Skriftligt referat fra personalemøder Oplysning om tjenstlige samtaler, sygesamtaler og øvrige personalesamtaler Oversigt over afholdte MUS-samtaler Vagtplaner og dokumentation for lønudbetaling (Sagsbehandler i Socialenheden kan vælge at indhente dette fra ekstern arbejdsgiver) Oplysninger om antallet af ansatte hjælpere, arbejdstidsskemaer for hjælpere eller lønsedler. Ligeledes kan der stilles krav om at borgeren attesterer, at forbruget af f.eks. vikartimer, eller udgifter til løn under sygdom, stemmer overens med den hjælp borgeren har modtaget, inden regningen sendes til kommunen. Borgeren har pligt til selv at rette henvendelse til sagsbehandler i Socialenheden og bede om en revurdering, hvis der sker ændringer i støttebehovet dette gælder både hvis behovet ændres i op- og nedadgående retning. Ændringer skal altid godkendes af sagsbehandler i Socialenheden. 4.1. Opfølgning ved 1. gangs bevilling Hvis din bevilling af kontant tilskud er ny, vil din sagsbehandler efter 3 måneder invitere til et opfølgningsmøde. Formålet med mødet er at afklare, om borgers bevilling fungerer efter hensigten, om Der er behov for justeringer i timetallet Der er behov for flere hjælpemidler Borger har behov for råd og vejledning om arbejdsleder/arbejdsgiverrollen 11
4.2. Frakendelse/nedsættelse af ordning Sagsbehandler i Socialenheden kan frakende borgeren ordningen efter en konkret, individuel vurdering. Forud for beslutningen om at frakende borgeren ordningen skal der udarbejdes en handleplan for den fremtidige indsats. Hvis ordningen frakendes, vil det ske med 14 ugers varsel. Varslet har opsættende virkning, hvilket betyder at ændringen eller frakendelsen først kan træde i kraft efter de 14 uger. Borgeren vil modtage en skriftlig afgørelse og har mulighed for at klage over denne. 4.3. Tilsyn Frederikshavn Kommune har pligt til at føre tilsyn. Borgeren vil derfor mindst én gang årligt, få et tilsynsbesøg i borgers hjem. Tilsyn sker løbende, ofte i forbindelse med revisitation. Tilsynet skærpes, såfremt der er mistanke om problematisk adfærd, eller hvis der sendes større regninger end forventet fra ekstern arbejdsgiver. Din sagsbehandler skal sikre sig, at ordningen fungerer efter hensigten, herunder om: Borgeren fortsat opfylder betingelserne for 95 Borgeren får den hjælp, som er hensigten med ordningen. 12
5. Økonomi og administration 5.1. Hjælperrelaterede udgifter Hvis borgeren ikke er tilkendt pleje- og bistandstillæg jf. Pensionslovens 16 yder Frederikshavn Kommune et fast tilskud til dækning af de nødvendige merudgifter, der kan være i forbindelse med at hjælperne har borgerens hjem som arbejdsplads. Merudgifter kan f.eks. være ekstra forbrug af toiletartikler, vask af håndklæder, udgifter til kontorartikler mv. 5.1.1. Bistands- og plejetillæg Hvis borgeren er tilkendt førtidspension før 1. januar 2003, får borgeren måske bistands- og plejetillæg efter Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension 16, stk. 1 og 2. Tillæggene ydes til personer, der har vedvarende behov for personlig hjælp og hvor denne ikke ydes af det offentlige. Typisk i tilfælde, hvor en ægtefælle eller anden pårørende ønsker at varetage den nødvendige pleje og omsorg. Tillægget kan ikke frakendes, når borger får en 95-ordning, men der skal ved udmåling af hjælpen tages stilling til, om tillægget dækker dele af ordningen. Borgerens merudgifter til ordningen må ikke indregnes i dette, og størrelsen af fradraget i tillægget skal altid beregnes ud fra en konkret, individuel vurdering med udgangspunkt i borgerens samlede situation. Det er altid udmålingen der skal tilpasses og ikke pleje- og bistandstillægget. Det betyder, at man får det fulde pleje- og bistandstillæg og så tilpasses udmålingen, således man ikke bliver dobbeltkompenseret. I tilfælde, hvor pleje- og bistandstillægget ændres, vil borgeren altid modtage en skriftlig afgørelse og har mulighed for at klage over denne. 5.1.2. Invaliditetsydelse Hvis borgeren har fået tilkendt invaliditetsydelse efter de gamle pensionsregler, påvirkes ydelsen ikke af borgerens 95-ordning. 5.2. ATP, arbejdsmarkedsbidrag, G-dage, barselsfonden 5.2.1. ATP Dine hjælpere sparer op gennem ATP. Kommunens lønkontor indbetaler til ATP hvert kvartal sammen med arbejdsmarkedsbidraget. Administrerer borgeren selv lønudbetalingen skal borgeren gøre det samme. 5.2.2. Arbejdsmarkedsbidrag Før lønnen udbetales fratrækkes arbejdsmarkeds bidrag. Arbejdsgiverandelen betales via 95-ordningen. I tilfælde, hvor borgeren har valgt en ekstern arbejdsgiver, er udgifter til ATP og arbejdsmarkedsbidrag indeholdt i tilskudsberegningen. I tilfælde, hvor Frederikshavn Kommune varetager lønudbetalingen afholdes udgiften automatisk. I tilfælde, hvor borgeren selv fungerer som arbejdsgiver, og ikke har valgt at lade Frederikshavn Kommune varetage lønudbetalingen, betales udgifter til ATP og arbejdsmarkedsbidrag efter regning. 5.2.3. G-dage En handicaphjælper kan ikke få arbejdsløshedsdagpenge fra en a-kasse de første 3 dage efter at vedkommende er stoppet med at arbejde hos en arbejdsgiver. I stedet skal arbejdsgiveren betale hjælperen dagpengegodtgørelse de første 3 dage, hvor vedkommende er helt eller delvist ledig. Dagpengegodtgørelsen for en G-dag svarer til den maksimale dagpengesats. 13
Hjælperen har kun ret til G-dage, hvis vedkommende er medlem af en a-kasse og inden for de sidste 4 uger før arbejdsophøret har haft minimum 74 arbejds timer (svarende til gennemsnitligt 18,5 timer pr. uge). Arbejdsgiveren skal betale G-dage, såfremt hjælperen: Bliver afskediget Bliver hjemsendt Ophører med opgave- og tidsbestemt ansættelse og lignende Sættes på arbejdsfordeling Får nedsat sin arbejdstid Betalingen for en G-dag beskattes som A-indkomst. Der bliver ikke beregnet feriegodtgørelse, trukket arbejdsmarkedsbidrag eller ATP af betalingen for en G-dag. Med mindre Frederikshavn Kommune forestår lønudbetalingen dækkes arbejdsgiverens omkostninger i forhold til G-dage efter regning. 5.2.4. Barselsfonden Borgeren er som arbejdsgiver forpligtet til at indbetale bidrag til Barselsfonden. Med mindre Frederikshavn Kommune forestår lønudbetalingen dækkes arbejdsgiverens omkostninger i forhold til barselsfonden efter regning. der er blevet anvendt til andet end de formål, der fremgår af Servicelovens 95, skal tilbagebetales til kommunen. Det er derfor meget vigtigt at kontakte sagsbehandler i Socialenheden med henblik på en revurdering, hvis borgeren oplever ændringer i behovet. 5.4. Opsparing af uforbrugte timer Borgeren kan indgå en aftale med sagsbehandleren om, at der kan opspares og overføres tilskud til uforbrugte hjælpertimer i år til nærmere bestemte formål næste år. Det kan for eksempel være til: Ferie Weekendophold Kurser Familiesammenkomster Sportsaktiviteter Hvis det viser sig, at borgeren kan opspare et større antal timer, skal sagsbehandleren være opmærksom på, om den udmålte hjælp er i overensstemmelse med det faktiske behov. Kommunen kan kun modregne udbetalt tilskud til uforbrugte timer i førstkommende udbetaling, hvis borgeren ikke har behov for at opspare og overføre timer. 5.3. Forbrug af ikke-bevilgede timer Hvis borgeren har brugt færre timer end udmålt, skal tilskuddet til disse timer tilbagebetales til kommunen, medmindre der er lavet en aftale om opsparing og overførsel af uforbrugte timer til næste år. Borger skal også være opmærksom på, at tilskud, 14
5.5. Årsregnskab Arbejdsgiver skal udarbejde et årligt regnskab for 95-ordningen jf. bekendtgørelse nr. 1246 af 13. november 2017 (Bekendtgørelse om udmåling af tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance efter serviceloven). Desuden skal arbejdsgiveren udarbejde en opgørelse over udmålte og forbrugte timer. Din sagsbehandler vil oplyse dig om kommunens retningslinjer for hvordan og hvornår, regnskabet rent praktisk skal aflægges. Regnskabet skal kunne sammenholdes med kommunens budget for ordningen. Det skal kunne ses, om borgerens tilskud er brugt i overensstemmelse med formålet, og om borgeren eventuelt skal tilbagebetale noget. Kommunen kan endvidere forlange løbende opfølgning på forbruget af det udbetalte tilskud. 5.5.1. Kommunens varetagelse af årsregnskabet Hvis kommunen varetager lønadministrationen for borgeren, udarbejder kommunen også regnskabet. Borgeren vil få tilsendt dette regnskab til orientering. 15
6. Særligt i forhold til arbejdsgiverrollen Under forudsætning af at borgeren er i stand til at fungere som arbejdsgiver, kan vedkommende vælge selv at beholde arbejdsgiveransvaret. Borgeren har også mulighed for at overdrage arbejdsgiveransvaret til en nærtstående, en forening eller privat virksomhed, således at vedkommende selv udelukkende fungerer som arbejdsleder for hjælperne. Det er en betingelse at borgeren selv er i stand til at fungere som arbejdsgiver for hjælperne medmindre den pågældende indgår aftale med en nærtstående, en forening eller en privat virksomhed om, at tilskuddet overføres til den nærtstående, foreningen eller den private virksomhed, der herefter er arbejdsgiver for hjælperne. Jf. virksomhedsoverdragelseslovens 5 skal de ansatte varsles i god tid, såfremt arbejdsgiveransvaret overdrages til en forening eller en ekstern arbejdsgiver. Frederikshavn Kommune tilbyder at administrere lønudbetalinger til hjælperne, hvis borgeren eller en nærtstående har arbejdsgiveransvaret. 6.1. Arbejdsgiverens opgaver Arbejdsgiveren har ansvaret for at varetage og forvalte arbejdsgiverrollen med udgangspunkt i de rammer, som er udstukket i lovgivningen og arbejdstidsdirektivet og af Frederikshavn Kommune, herunder disse retningslinjer. Arbejdsgiveren har ansvaret for at administrere 95-ordningen, herunder de praktiske og juridiske opgaver, der er forbundet med at modtage tilskud via ordningen. Eksempler på arbejdsgiverens opgaver kan være: Ansættelse og afskedigelse af hjælpere Udarbejdelse af ansættelsesbeviser Udbetaling af løn (opgaven kan varetages af kommunen eller en privat virksomhed) Indberetning af skat, tegning af lovpligtige forsikringer, indbetaling til ferie, barselsfond og ATP (opgaven kan varetages af kommunen eller en privat virksomhed) Gennemførelse af nødvendige arbejdsmiljøforanstaltninger med henblik på at sikre hjælpernes arbejdsmiljø (APV) 6.1.1. Ansættelsesvilkår Når borgeren ansætter en hjælper, er der en række formaliteter, som skal overholdes. De konkrete løn- og ansættelsesvilkår samt de love og regler, borgeren skal overholde som arbejdsgiver vil fremgå af de følgende afsnit. Personlige hjælpere er ikke dækket af en kollektiv overenskomst, og derfor vil det være forskelligt fra kommune til kommune, hvilke ansættelses- og lønvilkår, 95-bevillingerne bygger på. 16
Borgeren eller den, vedkommende har overdraget arbejdsgiveransvaret til, har det fulde arbejdsgiveransvar over for dine hjælpere. Ansættelsesforholdet beror som udgangspunkt på en aftale mellem borgeren og hjælperen, dog med visse begrænsninger: Der må ikke ansættes hjælpere under 18 år Kommunen dækker ikke udgifter til hjælpertimer, lønsatser, personalegoder etc., som ikke er omfattet af borgerens bevilling Når en hjælper holder ferie med optjent feriegodtgørelse fra sit faste job hos borgeren, må vedkommende ikke optjene løn hos borgeren i samme periode En hjælper må maksimalt arbejde gennemsnitligt 48 timer om ugen, beregnet over 4 måneder, jf. Arbejdstidsdirektivet. Ferie og orlov indgår ikke i beregningen. 6.1.2. Tegning af forsikringer Arbejdsgiveren (uanset om der er tale om borgeren selv, en nærtstående eller en ekstern arbejdsgiver) skal tegne en arbejdsskadeforsikring for sine hjælpere jf. Arbejdsskadeforsikringsloven. Det betyder, at borgeren skal sørge for, at hjælperne er forsikret mod arbejdsskader og erhvervssygdomme. I forhold til forsikringer for evt. skader en hjælper måtte forvolde bør arbejdsgiver være opmærksom på, om dette er omfattet af forsikringen. Hvis dette ikke er tilfældet, opfordres arbejdsgiveren til at tegne pludselig skadesdækning via sin familieforsikring. 6.1.2.1. Arbejdsulykke og arbejdsbetinget sygdom Hvis der sker en arbejdsulykke, som medfører en hjælpers uarbejdsdygtighed i mindst 1 dag, har borgeren som arbejdsgiver pligt til at anmelde skaden til dit forsikringsselskab. Skaden skal anmeldes senest 9 dage efter første fraværsdag. Hvis der går længere tid, før skaden fremstår som en arbejdsulykke, skal anmeldelsen ske hurtigst muligt derefter. Andre personer, herunder hjælperen selv, kan også anmelde ulykken. Borgeren kan rekvirere anmeldelsesblanketter hos Arbejdstilsynet Nord. Borgeren kan også få anmeldelsesblanketter og anmelde arbejdsskader hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring på www.aes.dk. Hvis en hjælper mener at have fået en arbejdsbetinget sygdom på grund af sit arbejde hos borgeren, skal hjælperen kontakte egen læge. Hvis lægen vurderer, at der kan være tale om en arbejdsbetinget sygdom, skal lægen indgive anmeldelse til Arbejdstilsynet. 6.1.3. Personaleadministration Det forventes, at arbejdsgiveren (uanset om det er borgeren selv, en nærtstående eller en ekstern arbejdsgiver) nøje sætter sig ind i hvad det indebærer at varetage arbejdsgiveransvaret i forhold til en 95-ordning efter lovgivningen og Frederikshavn Kommunes rammer. Hvis der opstår spørgsmål, forventes det at der rettes henvendelse til sagsbehandler i Socialenheden. 17
18 Når borgeren har en ledig hjælperstilling, anbefales borgeren at opslå stillingen på www.jobnet.dk. Jobnet er den offentlige arbejdsformidlings jobportal og er gratis at benytte. Annoncering i dagblade må som udgangspunkt kun ske, hvis borgeren ikke på anden måde har kunnet skaffe hjælpere med de rette kvalifikationer. Hvis dette bliver nødvendigt, bør borgeren altid forinden kontakte sagsbehandleren for at sikre sig, at udgiften er omfattet af borgerens bevilling. 6.1.4. Arbejdsmiljø Borgerens hjem og evt. handicapbil er en arbejdsplads jf. Arbejdsmiljølovens 2, stk. 3. Arbejdsgiveren er derfor forpligtet til at sikre, at hjælpernes arbejdsmiljø er i orden. Arbejdsmiljøloven indeholder en række regler, som også er gældende i de tilfælde, hvor der er bevilget en hjælperordning efter Servicelovens 95 4. Jf. arbejdsmiljøloven skal arbejdsgiveren bl.a. sørge for at: Arbejdsforholdene er forsvarlige herunder at der ikke bruges farlige tekniske hjælpemidler Arbejdsmiljøforholdene vurderes og beskrives i en såkaldt arbejdspladsvurdering (APV) Arbejdsskader forebygges f.eks. ved at de nødvendige hjælpemidler anvendes Hjælperne får den nødvendige oplæring og instruktion i at udføre arbejdet hensigtsmæssigt, f.eks. gennem forflytningsteknik og brug af hjælpemidler Hjælperne informeres om de sundheds- og ulykkesfarer, der er forbundet med arbejdet Arbejdet tilrettelægges, så der er tid til spisepauser i rimeligt omfang Eventuelle arbejdsulykker anmeldes, og der er tegnet de nødvendige forsikringer. Frederikshavn kommune anbefaler, at borgeren og hjælperne bruger fælles tid på at læse vejledningen handicaphjælpernes arbejdsmiljø og at den benyttes efter behov. Vejledningen kan findes på www. arbejdsmiljoweb.dk. 6.1.4.1. Gennemførelse af arbejdspladsvurderinger (APV) Når der skal laves en APV foregår dette typisk i samarbejde mellem arbejdsgiveren og hjælperen. Vurderingen kan tage udgangspunkt i tjeklister eller skemaer med punkter man skal omkring. Vurderingen kan også ske på et blankt stykke papir, hvor de forhold man synes er væsentlige bliver skrevet ned, for derefter at blive taget op til vurdering. De formelle regler omkring APV vedrører udelukkende det professionelle arbejde dvs. omsorg og pleje. Deri indgår ikke madlavning og andet, som normalt indgår i en privat husholdning. Det er dog tilrådeligt at vurdere det samlede arbejdsområde, uanset om det drejer sig om det professionelle eller det private område. Hvis arbejdet er af mere medicinsk eller professionelt plejende karakter, herunder f.eks. injektionsgivning, forflytninger og hjælp til bad med brug af lift er der ikke tale om arbejde, som normalt udføres i arbejdsgivers private husholdning. I disse tilfælde vil arbejdet være omfattet af hele Arbejdsmiljøloven, herunder også pligten for arbejdsgiver til at udarbejde APV, reglerne om arbejdstid og arbejdsstedets indretning. 4 Vejledning nr. 10325 af 121217, offentliggjort 231217, Børne- og Socialministeriet punkt 145
6.1.4.2. Hjælpemidler, forflytningsteknik og oplæring i arbejdsopgaver Borgeren er forpligtet til at sikre hjælperne de nødvendige hjælpemidler til brug i forflytningssituationer, eksempelvis lift til brug ved toiletbesøg, bad mv. Der vil blive instrueret i brug af hjælpemidlerne når de leveres. Borgeren skal være opmærksom på, at nyansatte hjælpere også skal instrueres. Som ofte bevilges hjælpemidler samtidig med at 95-ordningen igangsættes. Ved ændringer i borgers helbredsmæssige situation skal borgeren henvende sig til sagsbehandleren. Borgeren er som udgangspunkt forpligtet til inden for normal arbejdstid at sikre at hjælperne får den nødvendige og relevante instruktion i de arbejdsopgaver, de skal varetage. Hvis borgeren er respiratorbruger og har særlige behov eller benytter tekniske hjælpemidler, skal borgeren være opmærksom på, at det kan være absolut påkrævet at oplære en nyansat hjælper, før denne kan varetage opgaven. Borgeren har mulighed for at tilmelde sine hjælpere til forflytningskursus på AMU Nordjylland. Kommunen dækker udgifterne efter regning. Borgerens sagsbehandler udmåler et vist antal timer i den samlede timeudmåling til oplæring og arbejdsinstruktion. 19
7. Særligt i forhold til eksterne arbejdsgiver 7.1. Overdragelse af arbejdsgiveransvaret Hvis borgeren ønsker at overdrage arbejdsgiveransvaret til en ekstern arbejdsgiver skal borgeren meddele dette til sagsbehandler i Socialenheden i god tid. Borgeren kan vælge at indgå aftale med en nærtstående, en forening eller en privat virksomhed, der er godkendt af Socialtilsyn Nord, om at overføre dit kontante tilskud til pågældende, som herefter overtager arbejdsgiveransvaret. Arbejdsgiveren påtager sig administrationen af borgerens tilskud og de praktiske og juridiske opgaver, der er forbundet med 95-ordningen. Aftalen skal være skriftlig og indeholde en nærmere beskrivelse af arbejdsgiverens opgaver og forpligtelser, samt et gensidigt opsigelsesvarsel. Kommunen skal have mindst 1 måneds varsel fra udgangen af den måned, hvor aftalen er indgået. Herved får alle parter den nødvendige tid til at få iværksat ordningen, herunder udbetaling af tilskuddet. Valget af arbejdsgiver er borgerens eget ansvar, og borgeren skal fortsat selv være arbejdsleder. Sammen med kontrakten skal indsendes oplysning om CVR-nummer samt kontonummer for den eksterne arbejdsgiver. Samtidig skal borgeren give skriftligt samtykke til, at Frederikshavn Kommune må udveksle oplysninger vedr. 95-ordningen med den eksterne arbejdsgiver. Efterfølgende med borgeren (tilskudsmodtager) modtage en bevillingsoversigt, som bl.a. indeholder: Antal bevilgede timer i henhold til 95-ordningen Hvor mange hjælpere der er tilknyttet ordningen Antal lønkroner Antal administrationskroner Oplysninger om den eksterne arbejdsgiver Overdragelsesdato Oplysning om at borgeren fortsat selv skal fungere som arbejdsleder Borgeren skal være opmærksom på, at der løbende kan ske ændringer i bevillingen i forbindelse med en revurdering. En evt. ændring i bevillingen kan medføre ændringer i administrationstilskuddet. Hvis der laves en aftale som medfører udgifter, som ligger ud over det udmålte tilskud, hæfter borgeren selv for differencen. Uanset at borgeren vælger at overdrage arbejdsgiveransvaret, er det stadig borgeren, som har ansvar for kontakt til sagsbehandler i Socialenheden. Det er borgerens ansvar at fremskaffe dokumentation til sagsbehandler i Socialenheden, uanset om dokumentationen udarbejdes af borgeren selv eller af arbejdsgiveren. Ligeledes er det borgerens ansvar at videregive relevante oplysninger fra sagsbehandler i Socialenheden til arbejdsgiveren. 20
7.2. Tildeling af timer til administrative funktioner Frederikshavn Kommune yder tilskud til dækning af visse administrative funktioner i de tilfælde hvor borgeren vælger at lade en ekstern arbejdsgiver varetage arbejdsgiveransvaret. Der ydes ikke dækning af de administrative funktioner i de tilfælde, hvor borgeren selv eller en nærtstående varetager arbejdsgiveransvaret. Frederikshavn Kommune dækker kun det beløb, som er bevilget via 95-ordningen samt de bevilgede administrationsomkostninger. Hvis der opstår en difference mellem bevillingen og de afholdte udgifter, skal borgeren selv dække denne difference. I forhold til det tilskud, som skal dække administrationsomkostninger, har Frederikshavn Kommune taget udgangspunkt i de nuværende udgifter i Frederikshavn Kommune. Desuden følges anbefalingerne til en gennemsnitlig 95-ordning fra Kommunernes Landsforening (KL). Der gives tilskud til forskellige administrative funktioner efter et nærmere fastlagt timetal. Der gives f.eks. tilskud til indgåelse af kontrakt, til ansættelser, lønadministration mv. Tilskuddet er typisk højest det første år og falder så efter hhv. 1 og 2 år. Administrationsomkostningerne udregnes efter borgeren har givet besked om overdragelse af arbejdsgiveransvaret. Vurderingen af omkostningerne sker altid efter en konkret, individuel vurdering. 21
8. Særligt i forhold til arbejdslederrollen 8.1. Arbejdslederens opgaver Borgeren skal altid fungere som arbejdsleder. Det indebærer som udgangspunkt, at borgeren skal tilrettelægge hjælpen og fungere som daglig leder for hjælperne. Eksempler på arbejdslederens opgaver: Varetagelse af arbejdsplanlægning og udarbejdelse af vagtplaner sammen med og for hjælperne. Dette skal ske sådan at Arbejdsmiljøloven og arbejdstidsdirektivet overholdes. Udarbejde jobbeskrivelse og jobannoncer Udvælge og frasige hjælpere, herunder at varetage ansættelsessamtaler Varetage oplæring og daglig instruktion af hjælperne Udfylde og kontrollere arbejds- og timesedler Afholde personalemøder Afholde medarbejderudviklingssamtaler (MUS) Holde omsorgssamtaler, tjenstlige/vanskelige samtaler og sygefraværssamtaler Kontakte kommunen/andre instanser ved spørgsmål. 8.1.1. Introduktion af nye medarbejdere Det forventes, at borgeren nøje sætter sig ind i, hvad det indebærer at være bevilget en 95-ordning og at varetage arbejdslederrollen. Hvis der opstår spørgsmål forventes det, at der rettes henvendelse til sagsbehandler i Socialenheden inden der ansættes hjælpere. 8.1.2. Udfyldelse af timesedler Timesedler skal være udfyldt korrekt. Det er borgerens pligt som arbejdsleder, at timesedlerne er tjekket for fejl og er sammentalt inden aflevering. I tilfælde, hvor Frederikshavn Kommune varetager lønudbetalingen skal timesedlerne sendes til: Ved ansættelse af hjælpere vil introduktionen påhvile arbejdsgiver og arbejdsleder i forening. Arbejdslederen er ansvarlig for, at der foreligger skriftlig information omkring hjælpernes arbejdsopgaver. Det er arbejdslederens ansvar, at medarbejderne er bekendt med disse retningslinjer. I tilfælde, hvor Frederikshavn Kommune vare tager lønudbetalingen skal timesedlerne sendes til: Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn 22
Timesedlerne skal være Frederikshavn Kommune i hænde senest den 15. i måneden og skal være underskrevet af både arbejdsgiver og hjælper. Hvis arbejdsgiveransvaret er overdraget til en ekstern arbejdsgiver, skal timesedlerne udfyldes og indsendes efter dennes anvisning. Såfremt en vagt går over midnat, skal vagten på lønsedlen opdeles over de aktuelle døgn. Ved hjælpers sygdom skal timerne anføres i rubrikken sygetimer yderst til højre og ikke som normaltimer. Det er meget vigtigt, at arbejdslederen er opmærksom på, om hjælperen er berettiget til løn under sygdom. I modsat fald skal der søges om sygedagpenge til hjælperen inden for en uge efter første fraværsdag. Der skal søges sygedagpenge via Virk.dk/nemrefusion. Frederikshavn Kommune sørger for anmeldelse af sygdom, barsel mv, samt for at søge om sygedagpenge i tilfælde, hvor kommunen vareager lønadministrationen. I de tilfælde, hvor Frederikshavn Kommune varetager lønudbetalingen medfører for sen indsendelse af timesedlerne, at lønnen først bliver udbetalt den følgende måned. 8.1.3. Afholdelse af personalemøder og MUS Borgeren får udmålt et antal ekstra timer om året til afholdelse af personalemøder. Udmålingen sker dels ud fra antallet af bevilgede hjælpertimer i borgerens 95-ordning, dels ud fra antal fastansatte hjælpere. Som udgangspunkt bevilges der følgende ekstra timer: 8 timer pr. fastansat hjælper, hvis borgeren har over 126 hjælpertimer pr. uge 6 timer pr. fastansat hjælper, hvis borgeren har mellem 85 og 126 hjælpertimer pr. uge 4 timer pr. fastansat hjælper, hvis borgeren har mellem 42 og 84 hjælpertimer pr. uge 3 timer pr. fastansat hjælper, hvis borgeren har op til 42 hjælpertimer pr. uge. I tilfælde af behov for flere timer til personalemøder, MUS-samtaler og kurser skal borgeren kontakte sin sagsbehandler, der vil vurdere om det kan bevilges. Borgeren kan ikke få tildelt ekstra timer, hvis der kun er 1 hjælper ansat. Det er arbejdslederens ansvar at afholde personalemøder, herunder at sikre at der bliver skrevet referat fra personalemøderne. I forbindelse med en revurdering af 95-ordningen skal sagsbehandler i Socialenheden have mulighed for at få en kopi af referaterne. 8.1.3.1. Afholdelse af medarbejderudviklingssamtaler (MUS) Tildeling af timer til MUS-samtaler er indberegnet i timer til personalemøder. Timerne indgår i udmålingen af 95-ordningens omfang. Det er arbejdslederens ansvar at afholde MUS-samtalerne. Oversigtsskema over afholdte personalemøder, medarbejderudviklingssamtaler (MUS) og arbejdspladsvurdering skal løbende ajourføres, så det altid kan fremvises ved tilsyn og revurdering af 95-ordningen. 23
9. Særligt i forhold til hjælperne 9.1. Hjælpernes arbejdsopgaver Hjælpernes opgaver omfatter primært: Hjælp til almindelige daglige funktioner Pleje og praktisk bistand Mindre håndsrækninger, i det omfang hjælperen samtidig kan varetage sine primære opgaver som hjælper. Det betyder, at hjælperne ikke er ansat til at udføre opgaver som f.eks. hovedrengøring og lignende større opgaver. 9.2. Ansættelseskontrakt tavshedspligt Straks ved ansættelse af en hjælper skal borgeren udarbejde en ansættelseskontrakt. Hjælperen har krav på at få sin ansættelseskontrakt senest 1 måned efter ansættelsen. Hvis borgeren ikke overholder denne frist, kan hjælperen kræve erstatning. Det er vigtigt, at de aftalte løn- og ansættelsesvilkår i ansættelseskontrakten er i overensstemmelse med borgerens 95-bevilling! Kommunen dækker ikke udgifter, der overstiger det udmålte tilskud til formålet i borgerens bevilling. Borgeren vil derfor selv skulle dække den slags merudgifter. Der kan ikke udbetales løn, før der foreligger en ansættelseskontrakt. Denne sendes omgående til arbejdsgiveren, hvis der er tale om en ekstern arbejdsgiver. I tilfælde, hvor borgeren selv, eller en nærtstående er arbejdsgiver, sendes aftalen til Frederikshavn Kommune, straks efter aftalen er indgået. Ansættelseskontrakten fungerer samtidig som tavshedserklæring en tryghed for begge parter. 9.2.1. Væsentlige vilkår Ifølge Lov om ansættelsesbeviser skal arbejdsgiveren bekræfte ansættelsesvilkårene ved et ansættelseskontrakt. Minimumskravene for hvad der skal gøres opmærksom på i en ansættelseskontrakt fremgår af Lov om ansættelsesbeviser. Hvis der er særlige vilkår for arbejdet/ansættelsesforholdet, skal dette fremgå af ansættelseskontrakten. Der kan være tale om generelle vilkår. Frederikshavn Kommune gør opmærksom på at domstolene kan pålægge en arbejdsgiver, som ikke har overholdt sin forpligtelse til at udarbejde et ansættelsesbevis, at betale en godtgørelse til medarbejderen. Der er fastsat regler for godtgørelsens størrelse i Lov om ansættelsesbeviser. Den omstændighed, at kommunen administrerer lønudbetalingen til hjælperen medfører, ikke at kommunen bliver arbejdsgiver, og dermed er det heller ikke kommunen, som hæfter for en evt. godtgørelse. 24
9.2.2. Tavshedspligt Dine hjælpere er underlagt tavshedspligt i henhold til Straffelovens 152 og 152a. Tavshedspligten træder i kraft ved underskrift på ansættelseskontrakten og ophører ikke ved fratrædelse. 9.3. Ansættelsesvilkår Den nærtstående, der fungerer som både arbejdsgiver og hjælper efter Servicelovens 95, stk. 3 er ikke omfattet af de beskrevne ansættelsesvilkår, da vedkommende ikke er arbejdstager i lovens forstand. Den nærtstående skal være opmærksom på, at der ikke er tale om et ansættelsesretligt forhold, men at den nærtstående får ydelsen udbetalt som et socialt tilskud. Det er den nærtståendes eget ansvar at undersøge, hvilke konsekvenser ordningen kan få i forhold til f.eks. dagpenge, efterløn, pension mv. De øvrige hjælpere i ordningerne er omfattet af vilkårene. Ansættelsesforholdet er privatretligt. Det betyder, at hvis der i ansættelsesforholdet opstår tvister om, hvorvidt ansættelseskontrakten og lovgivningen på området er overholdt, kan hjælperen rejse en civil retssag mod arbejdsleder og/eller arbejdsgiveren. Det er borgeren, der som arbejdsleder, skal afholde ansættelsessamtaler. Under samtalen har arbejdslederen ret til at spørge om ansøgeren er tidligere straffet og kan bede om at vedkommende fremviser sin straffeattest. Under en samtale er det vigtigt, at ansøgeren bliver grundigt informeret om, hvad arbejdet indebærer, om vilkårene for arbejdet, arbejdstider, løn, aktiviteter uden for hjemmet mv. F.eks. er det vigtigt at informere om der bliver røget i borgerens hjem og om det er tilladt for medarbejderen at ryge. Ligeledes skal borgeren, som arbejdsleder, informere om andre relevante forhold i hjemmet. Når arbejdsgiveren (uanset om det er borgeren selv, en nærtstående eller en ekstern arbejdsgiver) vil ansætte en hjælper, er der en række formalia, som skal overholdes. Arbejdsgiveren skal overholde de gældende arbejdsretlige regler på området disse regler er bl.a. beskrevet i ferieloven, arbejdsmiljøloven mv. Arbejds- og ansættelsesvilkårene beror på en aftale mellem arbejdsgiveren og hjælperne. 25
9.4. Arbejdstidsbestemmelser Den nærtstående, der fungerer som både arbejdsgiver og hjælper efter Servicelovens 95, stk. 3 er ikke omfattet af arbejdstidsbestemmelserne, da vedkommende ikke er arbejdstager i lovens forstand. De øvrige hjælpere i ordningen er omfattet af bestemmelserne. Det er arbejdslederens opgave at varetage arbejdsplanlægningen sammen med og for hjælperne. I denne proces er der en række regelsæt, som skal overholdes. Handicaphjælpere er som udgangspunkt omfattet af alle lovens bestemmelser. Det betyder, at arbejdsgiver og arbejdsleder skal overholde alle lovens bestemmelser, herunder nedenstående bestemmelser om arbejdstid: Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid må ikke overstige 48 timer, set over en periode på 4 måneder Ansatte med en daglig arbejdstid på mere end 6 timer, har ret til en pause af et sådant omfang, at pausens mål tilgodeses. Ansatte, som beskæftiges med natarbejde, skal tilbydes gratis helbredskontrol, inden de begynder natarbejde og derefter inden for et regelmæssigt tidsrum på mindre 3 år bestemmelsen gælder kun for personer, der udfører natarbejde i mindst 300 timer inden for en periode på 12 måneder (Frederikshavn Kommune dækker udgifter til gennemførelse af helbredskontrol) Ved borgere med behov for døgnovervågning, f.eks. ved respirationsinsufficiente bør den maksimale vagt være 12 timer i træk Der udbetales ikke tillæg for overtid, da der gives arbejdstidsbestemt tillæg Frederikshavn Kommune dækker ikke lønudgifter til hjælpere under 18 år Hvis hjælperen holder ferie fra det faste job hos borgeren, kan vedkommende ikke optjene løn hos borgeren i samme periode. 9.5. Ændring af arbejdstid Der skal udfyldes skema, hvis en hjælpers timetal ændres ift. det udmålte budget, om hvornår på døgnet timerne ligger. I tilfælde, hvor borgeren selv eller en nærtstående fungerer som arbejdsgiver, sendes skemaet til Frederikshavn Kommune, straks efter aftalens indgåelse. 26
9.6. Vagtplan Arbejdslederen bør sikre at hjælperne har en vagtplan, som dækker mindst 4 uger frem, sådan at hjælperne ved præcist, hvornår de skal arbejde og hvornår de har fri. Samtidig forventes en vis, naturlig fleksibilitet fra begge parter, f.eks. ved sygdom og andre ændringer i hjælperteamet. Det er arbejdslederens ansvar at tilrettelægge vagtplanen, også i situationer med de naturligt forekommende personaleændringer (sygdom, ophør af personale mv.) I en akut situation, har Frederikshavn Kommune pligt til at dække det akutte behov for pleje/bistand. Det kan f.eks. være ved midlertidigt ændret vagtlængde, ekstra støtte fra hjemmeplejen eller andet. I tilfælde af akut behov, f.eks. manglende ansatte eller andre situationer, man ikke ser sig selv i stand til at løse sammen med ekstern arbejdsgiver, skal Frederikshavn Kommune hurtigst muligt informeres, for at vurdere den aktuelle situation og for at have mulighed for at anvise andre midlertidige løsninger, før der tilkaldes hjælp fra et vikarbureau. Der dækkes ikke udgifter til ekstra støttetimer eller vikarbureau, uden godkendelse fra sagsbehandler i Socialenheden. Anvendelse af vikarbureau kan kun godkendes i helt ekstraordinære tilfælde. Såfremt en borger ikke ønsker at benytte sig af den midlertidige akutte løsning Frederikshavn Kommune anviser til dækning af nødvendige behov, er det borgerens eget ansvar. 9.7. Administration af rådighedstimer I udmålingen af borgerens timetal kan der indgå et mindre antal rådighedstimer, hvor borgers hjælpere skal være til stede og kunne tilkaldes, men ikke udføre planlagt arbejde. Borgeren kan kun få tildelt rådighedstimer, hvis sagsbehandleren vurderer, at borgeren har et særligt behov. Normalt vil rådighedsvagten være enkelte kortvarige tilkald. Hvis borger får behov for hyppigere tilkald, kan det udløse en eller flere normaltimer, dog vurderes dette skønsmæssigt i hvert enkelt tilfælde. Der kan normalt ikke udmåles rådighedstimer til borgere, der benytter respirator. 9.7.1. Rådighedstimer praksis for hjælperne Rådighedstimer er de timer, hvor en hjælper skal være til stede fordi der er behov for hjælp på uplanlagte tidspunkter (f.eks. til toiletbesøg om natten), hvor hjælperen kun undtagelsesvist udfører opgaver. Der udbetales en timeløn, som svarer til 75 % af den normale timeløn for rådighedstimerne. Der udbetales ikke ekstra løn for aktivtimer under en sådan rådighedsvagt. Frederikshavn Kommune har fastlagt retningslinjer for, hvornår der kan tildeles rådighedstimer til den enkelte ordning. Der er tale om helt særlige tilfælde, hvor det skønnes nødvendigt, at der er en hjælper til stede, men hvor der kun undtagelsesvist udføres aktiviteter i forhold til borgeren. Hvis borgeren er i stand til at tilkalde hjælp, bevilges hjælp fra hjemmeplejen ved behov for hjælp til f.eks. toiletbesøg / vendinger i løbet af natten. 27
9.8. Løn herunder tillæg for aften/nat/weekend/helligdage Der tages udgangspunkt i Kommunernes Landsforenings notat Beregning af tilskud til borgerstyret personlig assistance. Det betyder bl.a., at der i udmålingen af hjælpernes løn, tages afsæt i en aflønning på løntrin 11, idet dette er lønnen for kommunalt ansatte, uuddannede social- og sundhedspersonale, som sammenlignelig gruppe. Efter 3 års anciennitet tildeles et ekstra løntrin, således at hjælperen aflønnes på trin 12. I det omfang, der er behov for hjælp aften og nat, samt lørdage og søn-/helligdage, vil der desuden blive givet tilskud til dækning af tillæggene til grundlønnen for de pågældende timer: Aftentillæg kl. 17.00-23.00 30 % af grundlønnen Nattillæg kl. 23.00-06.00 33 % af grundlønnen Lørdagstillæg kl. 11.00-24.00 28 % af grundlønnen Søn- og helligdagstillæg kl. 00.00-24.00 50 af grundlønnen Den 24. december betragtes som en helligdag (dog ikke for faste nattevagter). Den 31. december betragtes som helligdag fra kl. 12.00. Den 1. maj samt grundlovsdag betragtes ikke som helligdage i denne sammenhæng. 9.9. Pension Handicaphjælpere omfattes af en kollektiv arbejdsmarkedspensionsordning, der efter handicaphjælperens eget valg forvaltes gennem PenSam eller PensionDanmark. Hvis virksomheden allerede har tegnet pensionsordning i et andet selskab, kan virksomheden vælge at fortsætte pensionsordningen for de handicaphjælpere, der ønsker det og er pensionsberettigede på det tidspunkt, hvor virksomheden bliver omfattet af overenskomsten. For nye handicaphjælpere skal pensionsordningen etableres i enten PenSam eller PensionDanmark. Pensionsbidraget udgør 12,6 % af grund-/erfaringslønnen, samt 4 % af aften- og nattillæg jf. 8. Arbejdsgiver indbetaler hele pensionsbidraget til pensionsleverandøren samtidig med lønudbetalingen. 1/3 af pensionsbidraget er feriepengeberettiget. 9.9.1. Anciennitet Handicaphjælpere, der er fyldt 21 år og har 8 måneders anciennitet som handicaphjælper i en borgers eget hjem med mindst 8 timers beskæftigelse pr. uge i gennemsnit er omfattet af pensionsordningen. Pensionsordningen omfatter ikke handicaphjælpere, der arbejder mindre end 8 timer om ugen i gennemsnit for virksomheden. For handicaphjælpere, der ved ansættelsen dokumenterer, at de fra tidligere ansættelsesforhold er 28
omfattet af en kollektiv arbejdsmarkedspensionsordning, medregnes perioden, hvor handicaphjælperen har været omfattet af pensionsordningen, i anciennitetskravet på 8 måneder. Dokumentation kan bestå i forevisning af gældende pensionsoversigt eller pensionspolice. Når handicaphjælperen modtager folkepension eller social pension, kan det aftales, at pensionsbidraget udbetales som et tillæg til lønnen. 1/3 af tillægget er feriepengeberettiget. 9.10. Særlige faglige funktioner Når Frederikshavn Kommune vurderer, at der er behov for uddannede hjælpere til f.eks. respirationsinsufficiente borgere, ydes et tillæg på 1 trin. Dette tillæg betegnes som et såkaldt kvalifikations- og funktionstillæg. 9.11. Ferie 9.11.1. Ferielovens bestemmelser Den nærtstående, der fungerer som både arbejdsgiver og hjælper efter reglerne i Lov om Social Service 95, stk. 3 har ikke krav på ferie, og der beregnes således heller ikke feriepenge til vedkommende, idet vedkommende ikke er arbejdstager i lovens forstand. De øvrige hjælpere i ordningerne har krav på 5 ugers ferie i løbet af ferieåret, som løber fra 1. maj til 30. april. De 3 af ugerne skal ligge i hovedferien (dvs. mellem 1. maj og 30. september). Det er en god idé at træffe aftale om ferieafholdelsen så tidligt som muligt og at hjælpernes ønsker i videst muligt omfang imødekommes. Ved ferieafholdelse skal hjælperteamets vikarberedskab anvendes. Hjælperne optjener 12,5 % af lønnen i feriepenge. Beløbet indsættes på et feriekort, som automatisk sendes til hjælperne. Når feriekortet er underskrevet skal den aftalte ferie afholdes. Under ferie kan hjælperen ikke optjene løn hos borgeren. 9.11.2. Feriekort Hvis borgeren selv eller en forening/virksomhed varetager din lønadministration og har indbetalt feriepengene rettidigt til Feriekonto, vil hjælperne få tilsendt et feriekontobevis ca. 1. marts. Feriekontobeviserne skal underskrives af hjælperne selv, når de skal have udbetalt deres feriegodtgørelse. De mest almindelige, gyldige feriehindringer er egen sygdom og barselsorlov. Hvis hjælperen har en gyldig feriehindring ved feriens start, har hjælperen ret til at holde ferien på et andet tidspunkt i løbet af ferieåret. Se flere eksempler på Arbejdsdirektoratets hjemmeside www.adir.dk. 9.12. Sygdom, graviditet og barsel (løn under sygdom) 9.12.1. Sygdom Når en hjælper bliver syg, skal vedkommende meddele dette til arbejdslederen senest på den 1. fraværsdag inden arbejdstids begyndelse. Ovenstående gælder både faste hjælpere og vikarer. I de situationer hvor Frederikshavn Kommune varetager lønadministrationen for borgere med 95-ordninger skal borgeren udfylde og sende syge-/fraværserklæringens side 1 eller kontakte administrationen i Center for Social- og Sundhedsmyndighed samme dag som sygemeldingen modtages. 29
30 9.12.2. Raskmelding Når hjælperen bliver rask skal dette også meddeles til arbejdslederen den første dag, hvor hjælperen er arbejdsdygtig også hvis denne er en fridag. Dette af hensyn til arbejdslederens mulighed for at tilrettelægge arbejdet. Raskmeldingen skal sendes til Center for Social- og Sundhedsmyndighed. Det er syge-/fraværserklæringens side 2, der skal udfyldes og indsendes ved raskmelding. En hjælper kan efter længerevarende sygdom have behov for at starte på nedsat tid, det vil sige en delvis raskmelding. En delvis raskmelding hvor hjælperen gradvis genoptager sine arbejdsopgaver, kan være med til at mindske risikoen for en ny sygemelding, hvis overgangen fra sygdom til fuldtid er stor. For at blive anset som delvis raskmeldt, skal hjælperen have minimum 4 timers sygefravær om ugen. Din sagsbehandler skal godkende en aftale om delvis raskmelding før den træder i kraft. 9.12.3. Dokumentation for sygdom Hjælperens arbejdsgiver kan forlange forskellige typer af dokumentation for hjælperens sygefravær. En tro og love-erklæring, er en blanket, som hjælperen selv skal udfylde. Med hjælperens underskrift bekræfter vedkommende på tro og love, at han/ hun er syg. Tro og love-erklæringen skal hjælperen som regel aflevere til arbejdsgiveren inden for en kort frist, også selvom hjælperen stadig er syg. Mulighedserklæringen har afløst den traditionelle lægeerklæring og har fokus på, hvilke begrænsninger sygdommen medfører, og hvordan hjælperen hurtigst muligt kommer tilbage på arbejde. Hjælperen skal udfylde første del af mulighedserklæringen sammen med arbejdsgiveren, f.eks. under en sygesamtale. Bemærk at arbejdsgiveren ikke længere skal vente til 4. sygedag, før der kan kræves dokumentation for sygdom. Hjælperen kan derfor blive indkaldt til en sygesamtale når som helst. Når hjælperen og arbejdsgiveren har udfyldt jeres del af erklæringen, tager hjælperen den med til sin læge, som skal tage stilling til, om han/hun er enig i oplysningerne. Den færdige erklæring skal herefter retur til arbejdsgiveren. 9.12.4. Sygefraværssamtaler Arbejdslederen sikrer løbende overblik over hjælpernes sygefravær ved at ajourføre sygdomsoversigten, og i samarbejde med arbejdsgiveren afholde sygefraværssamtaler ved længerevarende sygdom. Referat af samtaler skal foreligge. 9.12.5. Løn under sygdom / dagpengerefusion ved sygdom Borgerens fastsatte hjælpere har ret til løn under sygdom. Kommunen dækker nødvendige omkostninger efter regning. De første 3 uger kan der højest udbetales løn for gennemsnitligt 37 timer pr. uge i resten af sygeperioden. Arbejdsbestemte tillæg beregnes forholdsmæssigt efter nedgang i timetallet. Hjælperens timer skal påføres timeindberetningslisten i kolonnen sygetimer. Hvis hjælperen har været ansat i mindst 8 uger, og har arbejdet i mindst 74 timer inden for de seneste 8 uger før sygdommens start, udbetales tilskud til løn under sygdom
via hjælperordningen. Sygetimerne skal fremgå af lønseddel og vagtplan. Timerne aflønnes inkl. evt. tillæg. I tilfælde, hvor hjælperen må gå hjem før tid pga. sygdom, skal de resterende timer påføres lønsedlen under sygdom. Hvis der udbetales løn under sygdom i 30 dage eller mere søges om dagpengerefusion. Hvis sygdommen skyldes graviditetsgener skal der søges om dagpengerefusion allerede fra 1. sygedag. Hvis hjælperen ikke er berettiget til løn under sygdom, skal der søges om sygedagpenge til pågældende. Ved spørgsmål hertil henvises til Jobcentret i Frederikshavn Kommune. Sygedagpenge/dagpengerefusion skal søges af arbejdsgiveren. Dette sker via det internetbaserede dagpengesystem, VIRK. Arbejdsgiveren er endvidere forpligtet til at følge op på, at den ansøgte dagpengerefusion modtages. Sygedagpengeloven 30. En lønmodtager, som ikke får udbetalt fuld løn under sygdom, har ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren i 30 kalenderdage fra første fraværsdag. Arbejdsgiverperioden på 30 kalenderdage forlænges ikke, selv om der i perioden forekommer søgnehelligdage, fridage, arbejdskonflikt el.lign., der kan afbryde udbetalingen af sygedagpenge. Stk. 2. Retten til sygedagpenge fra arbejdsgiveren er betinget af, at lønmodtageren på første fraværsdag 1) har været ansat uafbrudt i de seneste 8 uger før fraværet hos den pågældende arbejdsgiver og 2) i denne periode har været beskæftiget hos arbejdsgiveren i mindst 74 timer. Stk. 3. I opgørelsen af 8-ugers-perioden i stk. 2, nr. 1, indgår perioder, hvor lønmodtageren under ansættelsesforholdet har 1) været syg eller haft fravær på grund af graviditet, fødsel, adoption eller børns alvorlige sygdom, 2) holdt ferie eller efter aftale med arbejdsgiveren holdt fridage for egen regning, 3) deltaget i kursus- og undervisningsaktiviteter efter aftale med arbejdsgiveren eller 4) været omfattet af en arbejdskonflikt. Stk. 4. Hvis lønmodtageren tidligere har været beskæftiget hos den nuværende arbejdsgiver og den samlede beskæftigelse hos denne udgør mindst 74 timer inden for de seneste 8 uger, gælder kravet i stk. 2, nr. 1, ikke. Retten til sygedagpenge fra arbejdsgiveren er betinget af, at lønmodtageren er i arbejde hos denne på den dag, hvor sygdommen indtræder, eller at lønmodtageren var på arbejde sidste arbejdsdag før første fraværsdag og skulle have været på arbejde den dag, hvor sygefraværet begynder. 31
Vær opmærksom på anmeldelsesfristerne Arbejdsleder (borger) Skal underrette arbejdsgiveren og i den forbindelse sørge for vikardækning i henhold til vagtplanen Arbejdsgiver På baggrund af arbejdslederens henvendelse skal arbejdsgiveren sikre sig, at der er vikarer til rådighed Hjælper Skal give besked til arbejdslederen så snart som muligt både i forhold til sygemelding og raskmelding. 9.12.6. Kronisk sygdom Hvis en af hjælperne har en kronisk sygdom, der medfører øget sygefravær på minimum 10 dage om året, kan vedkommende få en kronikererklæring fra sin opholdskommune, jf. Sygedagpengelovens 56. Den fritager arbejdsgiveren for at betale sygedagpenge, når hjælperen er sygemeldt på grund af sin kroniske sygdom. En 56 aftale gælder fra 2 år fra 1. sygedom. Når en hjælper har en 56-aftale skal borgeren huske at afkrydse i det korrekte felt på syge-/fraværserklæringen, når borgeren indsender sygemeldingen til Center for Social- og Sundhedsmyndigheds administration. 9.12.7. Hyppigt, kortvarigt sygefravær Hvis en hjælper har meget fravær, er det vigtigt, at borgeren får talt med vedkommende om, hvad fraværet skyldes, og om det skyldes forhold på arbejdspladsen. 9.13. Opsigelse Det sker, at en arbejdsgiver er nødt til at opsige en hjælper. Det er arbejdsgiverens ansvar, at arbejdsforholdet afsluttes på en korrekt og ordentlig måde. Hvis en hjælper opsiges pga. sygdom, er der særlige forhold, som gør sig gældende. En hjælper kan opsiges med sædvanligt varsel, hvis pågældende i løbet af en periode har længere og sammenhængende sygefravær. Det skal ved samtale med hjælperen eller af en udvidet lægeerklæring fremgå, at hjælperen ikke forventes at genoptage arbejdet inden for en rimelig tid. Hjælperen kan så opsiges med sædvanligt varsel. Borgeren vil selv hæfte for et erstatningskrav fra en hjælper på grund af en uberettiget afskedigelse og opsigelsen skal altid være saglig og velbegrundet samt foreligge skriftligt. Er borgeren utilfreds med en hjælpers arbejdsindsats eller adfærd, bør borgeren altid afholde en tjenstlig samtale, før borgeren overvejer at afskedige vedkommende. Skriv altid et referat til hjælperen og dig selv som dokumentation for, at samtalen har fundet sted. Det er en forudsætning i en eventuel afskedigelsessituation, at borgeren har skriftlig dokumentation for afholdte samtaler og indgåede aftaler. 32
Det er derfor en god regel, at borgeren altid straks efter en samtale skriver et kort resumé af samtaleforløbet og de konkrete ting, borgeren har påtalt over for den pågældende. Borgeren og hjælperen bør begge underskrive dette. Ved afskedigelse anbefales det at hjælperen retter henvendelse til sin fagforening. 9.13.1 Tjenstlig samtale En tjenstlig samtale er en alvorlig samtale mellem borgeren som arbejdsgiver/-leder og hjælperen, hvor det bliver præciseret, at borgeren er utilfreds med hjælperens arbejdsindsats eller adfærd, og hvorfor borgeren er det. Borgeren bør altid indkalde til en tjenstlig samtale, hvis borgeren er så utilfreds med hjælperen, at borgeren overvejer at afskedige vedkommende. Når borgeren indkalder til en tjenstlig samtale, har hjælperen krav på at få oplyst, at der er tale om en tjenstlig samtale og hvad borgeren ønsker at tale om. Efter samtalen skal følgende være klart både for borgeren og for hjælperen: Hvad er problemet Hvad er aftalt, at henholdsvis borgeren og hjælperen skal gøre for at løse problemet Hvilken tidsfrist er der sat til at løse problemet (fristen skal stå i rimelig forhold til ansættelsesforholdets varighed) Det er vigtigt, at borgeren følger op på samtalen og det aftalte. Borgeren bør altid sørge for at lave referat af enhver tjenstlig samtale, som både borgeren og hjælperen underskriver. Referatet vil gælde som juridisk grundlag, hvis hjælperen eventuelt rejser en sag om sin afskedigelse, hvor borgeren skal dokumentere sagligheden af opsigelsen. 9.13.2. Barsel Dine hjælpere har ret til barselsorlov i henhold til Barselsloven. Hjælperne har ikke ret til løn under barsel, men kan søge barselsdagpenge, som udbetales af kommunens dagpengeafdeling. En hjælper kan ikke afskediges pga. graviditet eller barsel. Hjælperen anbefales at kontakte Ydelsen I Borgerservice, Frederikshavn Kommune for yderligere oplysninger om rettigheder og muligheder. Arbejdsleder (borger) Skal underrette arbejdsgiveren og ændre vagtplanen Arbejdsgiver På baggrund af arbejdslederens henvendelse skal arbejdsgiveren sikre sig, at der ansættes en anden hjælper i orlovsperioden. Hjælper Skal give besked til arbejdslederen om orlov. Medarbejderen har pligt til at informere arbejdsgiveren om graviditet senest 3 måneder før forventet fødsel 33
9.14. Hjemmeboende barns 1. og 2. sygedag Den nærtstående, der fungerer som både arbejdsgiver og hjælper efter reglerne i Lov om Social Service 95, stk. 3, er ikke omfattet af reglerne om barns 1. og 2. sygedag, idet vedkommende ikke er arbejdstager i lovens forstand. For øvrige hjælpere i ordningen har din hjælper ifølge de enkelte overenskomster ret til hel eller delvis tjenestefri med løn til pasning af et sygt barn ved barnets 1. og 2. sygedag, hvis: Hensynet til barnet gør det nødvendigt Forholdene på arbejdspladsen tillader det Barnet er under 18 år og Barnet er hjemmeboende. 9.14.1. Barnets 1. sygedag Om et barns sygdom kan begrunde tjenestefrihed må bero på en konkret vurdering af sygdommens art sammenholdt med barnets alder. Afgørende i alle tilfælde er, at der er et akut pasningsbehov, som nødvendiggør fraværet. Det er kun muligt at holde barnets 1. sygedag én gang. Dette gælder i de tilfælde, hvor begge forældre er kommunalt, regionalt eller statsligt ansat samt i de tilfælde, hvor den ene af forældrene er privat ansat og den anden forældre er offentligt ansat. 9.14.2. Barnets 2. sygedag Barnets 2. sygedag kan afholdes fra den 1. april 2009. Barnets 2. sygedag holdes i forlængelse af barnets 1. sygedag efter de samme kriterier som gælder for afholdelse af barnets 1. sygedag. Det vil sige, at det også her er afgørende, at der er opstået et akut pasningsbehov, der gør fraværet nødvendigt. Barnets 2. sygedag afholdes på den efterfølgende kalenderdag uanset om det er en arbejdsdag eller en fridag. Afholdes barnets 1. sygedag eksempelvis om fredagen, så er barnets 2. sygedag om lørdagen på den efterfølgende kalenderdag. Barnets 2. sygedag ligger således ikke om mandagen. Barnets 1. sygedag er som udgangspunkt den kalenderdag, hvor barnet bliver syg. Hvis barnet bliver sygt sent på døgnet og det som følge heraf ikke er muligt at finde anden pasningsmulighed, vil barnets 1. sygedag dog være den efterfølgende kalenderdag. Bliver barnet eksempelvist syg på en fridag, så har medarbejderen ikke mulighed for at holde barnets 1. sygedag på den efterfølgende arbejdsdag. I dette tilfælde kan medarbejderen holde barnets 2. sygedag, såfremt det ikke har været muligt at finde anden pasningsmulighed. 34 Barnets 1. og 2. sygedag kan holdes uafhængigt af hinanden. Det vil sige, at en ansat kan bevilges tjenestefrihed på barnets 2. sygedag, selvom den pågældende ikke har holdt barnets 1. sygedag. Bliver faderen, der er privatansat, kaldt hjem for at passe sit syge barn og bliver moderen, der er kommunalt ansat, hjemme og passer barnet dagen efter, så holder moderen barnets 2. sygedag. Situationen er den samme, hvis faderen er offentligt ansat. Er begge forældre kommunalt ansat, så kan forældrene kun afholde barnets 1. og 2. sygedag én gang, dvs. at forældrene ikke kan blive hjemme ved barnet i sammenlagt 4 arbejdsdage.
9.15. Frigørelsesattest Ved ansættelse på højest 29,6 timer har hjælperen i visse tilfælde mulighed for at modtage supplerende dagpenge fra sin fagforening/a-kasse, hvis der udfærdiges en frigørelsesattest. Det er Frederikshavn Kommune uvedkommende, om der udstedes en sådan. 9.16. Bortvisning Ved en bortvisning betragtes ansættelsesforholdet som ophørt uden varsel. Det skal være hævet over enhver tvivl, at medarbejderen åbenlyst har misligholdt ansættelsesforholdet. Under alle omstændigheder anbefales det, at arbejdsgiveren rådfører sig med en advokat. Sagsbehandler i Socialenheden skal straks informeres skriftligt, hvis en medarbejder er blevet bortvist. 9.17. Omgående fratræden Når hjælperen fratræder med omgående virkning, dvs. forlader sin arbejdsplads i utide, skal vedkommende aflønnes for de præsterede timer. Ved ansættelsesophør underskrives sidste side i ansættelseskontrakten og sendes til: hjælperen (original) din rådgiver og eventuelt kommunens lønkontor (kopi) dig selv eller den, der varetager arbejdsgiveransvaret (kopi) 9.18. Vikarer Borgeren har selv ansvaret for, at der er ansat et tilstrækkeligt antal hjælpere, som kan tilkaldes ved akut behov for vikarer og til dækning af de faste hjælperes ferie o.l. Kun i helt særlige og akutte situationer, kan borgeren få dækket udgiften til vikarer fra et vikarbureau. Borgeren bør derfor sikre sig en aftale med sagsbehandleren om, hvordan borgeren skal forholde sig i nødstilfælde, så borgeren er sikker på at have bevillingsmæssig dækning. Hvis borgerens bevilling er sammensat af Servicelovens 95 og 85, omfatter vikardækningen kun hjælpertimer efter 95. Borgeren skal altid kontakte Center for Social- og Sundhedsmyndighed, hvis borgeren har brug for en vikar. 9.18.1. Løn under sygdom vikarer Vikarer får løn under sygdom, hvis beskæftigelseskravet er opfyldt jf. Sygedagpengelovens 30. Herudover skal vikaren være med i vagtplanen for den pågældende sygedag. Hvis beskæftigelseskravet ikke er opfyldt, kan vikaren søge sin kommune om sygedagpenge, hvis vedkommende har haft tilknytning til arbejdsmarkedet i de sidste 13 uger umiddelbart før fraværet, og i denne periode har været beskæftiget i mindst 120 timer. 9.19. Lønudbetaling Lønnen er altid skattepligtig, og kan udbetales som både A- og B-indkomst. 35
10. Særligt når borgeren i en periode er væk fra sin bopæl 10.1. Indlæggelse Ved borgerens indlæggelse skal hjælperne have besked senest 4 timer før en vagts begyndelse. Ved borgers akutte sygdom eller lign., kan der være behov for en midlertidig justering af 95-bevillingen. I disse tilfælde skal der straks rettes henvendelse til sagsbehandler i Socialenheden, som så vil tage beslutning om hvorvidt der skal ske en midlertidig opnormering eller anvis alternativ løsning. Ved indlæggelse er borgeren forpligtet til straks at give besked til sagsbehandler i Socialenheden i Frederikshavn Kommune. I tvivlstilfælde bør man altid kontakte Socialenheden. Arbejdsleder (borger) Skal i så god tid som muligt orientere hjælperne om indlæggelsen. Desuden skal sagsbehandler i Socialenheden orienteres. Arbejdsgiver Skal notere ændringer i arbejdstiderne for hjælperne, samt sikre at sagsbehandler i Socialenheden er orienteret om indlæggelsen. Hjælper Skal finde ud af, om det er muligt at afvikle ferie, hvis der er tale om en længerevarende indlæggelse. 10.2. Regler om ophør af 95-ordning ved dødsfald I tilfælde af borgerens dødsfald, bortfalder tilskuddet ved udgangen af den måned, hvor dødsfaldet er sket, dog således at kommunen dækker evt. udgifter til hjælperne i minimum en måned efter udgangen af den måned, hvor dødsfaldet er sket. For den nærtstående, der fungerer som både arbejdsgiver og hjælper efter reglerne i Servicelovens 95, stk. 3, dog kun i 14 dage, idet vedkommende ikke er arbejdstager i lovens forstand. Hjælperne betragtes som opsagt dagen efter dødsfaldet. 36
11. Øvrige lovgivninger og relevant information 11.1. Merudgifter efter Lov om Social Service 100 Hvis borgeren mener at have andre merudgifter end de, som er hjælperrelaterede, er der mulighed for at søge tilskud til nødvendige merudgifter, som følge af handicap, efter Servicelovens 100 for borgere som er tilkendt førtidspension før 1. januar 2003, såfremt vedkommende er bevilget en 95-ordning efter Servicelovens 95 og borgeren er under 65 år. Merudgifter efter Servicelovens 100 dækker merudgifter, som er en konsekvens af borgerens nedsatte funktionsevne, og som vedrører borgeren selv. Udgifterne skal udgøre minimum 6.408 kr. pr. år (2018 takst). Merudgiftsbevillingen revurderes minimum én gang årligt og revurderes som hovedregel i forbindelse med en opfølgning på 95-ordningen. 11.2. Rådgivning for borgere Der er mulighed for en gratis rådgivningsfunktion for borgere på www.bpa-arbejdsgiver.dk omkring de juridiske spørgsmål, der knytter sig til arbejdsgiver- og arbejdslederrollen i forhold til 95-ordninger. Rådgivningsfunktionen er landsdækkende og der kan bl.a. søges rådgivning i forhold til regler omkring ansættelsesbeviser, arbejdsmiljø, arbejdstider, forsikringer, ferielovgivning mv. Frederikshavn Kommune afgør selv, hvordan kommunen skal opfylde sin generelle forpligtelse over for en borger med omfattende behov for hjælp. Kommunen kan f.eks. vælge at lade sine egne medarbejdere udføre den nødvendige hjælp hos borgeren, tilbyde midlertidigt ophold på plejehjem eller indgå aftale med en privat virksomhed om midlertidig hjælp, indtil 95-ordningen fungerer igen. I tilfælde af et firmas konkurs, betyder det at Frederikshavn Kommune varetager overvågningsopgaven indtil en ny ordning træder i kraft. Det er ikke muligt at udmåle et beløb 2 gange for den samme periode. Ved en evt. dobbeltudmåling vil beløbet være tilbage betalingspligtigt. Hvis borgeren indgår en aftale med en leverandør om levering af handicaphjælp, uden accept fra sagsbehandler i Socialenheden, er dette som udgangspunkt ikke forpligtende for kommunen, hverken i forhold til borgeren eller den aktuelle leverandør. 11.3. Ekstern arbejdsgivers eventuelle konkurs Hvis det udmålte tilskud går tabt hos en ekstern arbejdsgiver, som borgeren har indgået aftale med, eller hvis hjælpen udebliver helt eller delvist, skal borgeren straks henvende sig til sagsbehandler i Socialenheden i Frederikshavn Kommune. 37
Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Tlf. 98 45 50 00
Relateret document 2/2 Dokument Navn: Håndbog for Servicelovens 96 Borgerstyret personlig assistance.pdf Dokument Titel: Håndbog for Servicelovens 96 Borgerstyret personlig assistance Dokument ID: 2330760
Retningslinjer for BPA-ordning - tilskud til ansættelse af medarbejder i eget hjem Lov om Social Service 96
1. Forord 5 2. Lovgivning 6 2.1. Godkendelsesordning for foreninger og virksomheder der ønsker at varetage arbejdsgiverfunktionen i BPA-ordninger med kontant tilskud 8 2.2. Personkredsen 8 2.3. Betingelser for tilskud til hjælperordning 9 2.3.1. Betingelser i tilfælde af ændringer i borgers tilstand 9 3. Ansøgning og afgørelse i forhold til BPA-ordning efter 96 10 3.1. Ansøgning om BPA-ordning efter 96 10 3.2. Socialenhedens vurdering 10 3.3. Afgørelse i forhold til ansøgning om BPA-ordning efter 96 10 3.3.1 Klagevejledning 10 3.4. Udmåling af timer 11 4. Opfølgning og tilsyn på BPA-ordningen 12 4.1. Opfølgning ved 1. gangs bevilling 12 4.2. Frakendelse/nedsættelse af BPA-ordning 12 4.3. Tilsyn 12 5. Økonomi og administration 13 5.1. Hjælperrelaterede udgifter 13 5.1.1. Bistands- og plejetillæg 13 5.1.2. Invaliditetsydelse 13 5.2. ATP, arbejdsmarkedsbidrag, G-dage, barselsfonden 13 5.2.1. ATP 13 5.2.2. Arbejdsmarkedsbidrag 13 5.2.3. G-dage 13 5.2.4. Barselsfonden 14 5.3. Forbrug af ikke-bevilgede timer 14 5.4. Opsparing af uforbrugte timer 15 5.5. Årsregnskab 15 5.5.1. Kommunens varetagelse af årsregnskabet 15 2
6. Særligt i forhold til arbejdsgiverrollen 16 6.1. Arbejdsgiverens opgaver 16 6.1.1. Ansættelsesvilkår 16 6.1.2. Tegning af forsikringer 17 6.1.3. Personaleadministration 18 6.1.4. Arbejdsmiljø 18 6.1.5. Gennemførelse af arbejdspladsvurderinger (APV) 19 6.1.6. Hjælpemidler, forflytningsteknik og oplæring i arbejdsopgaver 19 7. Særligt i forhold til ekstern arbejdsgiver 20 7.1. Overdragelse af arbejdsgiveransvaret 20 7.2. Tildeling af timer til administrative funktioner 21 8. Særligt i forhold til arbejdslederrollen 22 8.1. Arbejdslederens opgaver 22 8.1.1. Introduktion af nye medarbejdere 22 8.1.2. Udfyldelse af timesedler 22 8.1.3. Afholdelse af personalemøder og MUS 23 9. Særligt i forhold til hjælperne 24 9.1. Hjælpernes arbejdsopgaver 24 9.2. Ansættelseskontrakt tavshedspligt 24 9.2.1. Væsentlige vilkår 24 9.2.2. Tavshedspligt 25 9.3. Ansættelsesvilkår 25 9.4. Arbejdstidsbestemmelser 26 9.5. Ændring af arbejdstid 27 9.6. Vagtplan 27 9.7. Administration af rådighedstimer 27 9.7.1. Rådighedstimer praksis for hjælperne 27 9.8. Løn herunder tillæg for aften/nat/weekend/helligdage 28 9.9. Pension 28 9.9.1. Anciennitet 28 9.10. Særlige faglige funktioner 29 9.11. Ferie 29 9.11.1. Ferielovens bestemmelser 29 9.11.2. Feriekort 29 3
9.12. Sygdom, graviditet og barsel (løn under sygdom) 30 9.12.1. Sygdom 30 9.12.2. Raskmelding 30 9.12.3. Dokumentation for sygdom 30 9.12.4. Sygefraværssamtaler 30 9.12.5. Løn under sygdom / dagpengerefusion ved sygdom 30 9.12.6. Kronisk sygdom 31 9.12.7. Hyppigt, kortvarigt sygefravær 31 9.13. Opsigelse 32 9.13.1 Tjenstlig samtale 33 9.13.2. Barsel 33 9.14. Hjemmeboende børns 1. og 2. sygedag 33 9.14.1. Barnets 1. sygedag 33 9.14.2. Barnets 2. sygedag 33 9.15. Kørsel samt aktiviteter uden for hjemmet 34 9.16 Frigørelsesattest 34 9.17. Bortvisning 34 9.18. Omgående fratræden 34 9.19. Vikarer 34 9.19.1. Løn under sygdom - vikarer 35 9.20. Lønudbetaling 35 10. Særligt når borgeren i en periode er væk fra sin bopæl 36 10.1. Ferie 36 10.1.1. Ekstrabevilling ved ferie/weekendophold 36 10.3. Kørepenge til hjælperne 37 10.4. Indlæggelse 37 10.5. Regler om ophør af BPA-ordning ved dødsfald 38 11. Øvrig lovgivning og relevant information 39 11.1. Merudgifter efter Servicelovens 100 39 11.2. Rådgivning for borgere 39 11.3. Ekstern arbejdsgivers eventuelle konkurs 39 4
1. Forord Retningslinjerne Disse retningslinjer er Frederikshavn Kommunes fortolkning af loven. Retningslinjerne udleveres til personer, der er bevilget en BPA-ordning efter Servicelovens 96. Da den enkelte situation omkring ansøgning om BPA-ordning og diverse tilskud skal behandles efter en konkret, individuel vurdering, må retningslinjerne kun betragtes som vejledende. Borger er forpligtet til at sætte sig ind i retningslinjerne, og til at sikre, at de ansatte hjælpere kender indholdet af disse retningslinjer. Hjælperne skal til enhver tid have adgang til at læse retningslinjerne. Retningslinjerne og de tilhørende bilag bliver løbende opdateret. Den aktuelle udgave kan findes på Frederikshavn Kommunes hjemmeside: www.frederikshavn.dk. Formålet med retningslinjerne er: At give borgere med en BPA-ordning et redskab til at sikre fortrolighed med ordningen, herunder at sikre at borgeren kan anvende og administrere ordningen At give hjælperne et redskab at arbejde efter At fungere som håndbog for sagsbehandlerne i Socialenheden. 5
2. Lovgivning Lov om Social Service 96 96. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde borgerstyret personlig assistance. Borgerstyret personlig assistance ydes som tilskud til dækning af udgifter ved ansættelse af hjælpere til pleje, overvågning og ledsagelse til borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har et behov, som gør det nødvendigt at yde denne ganske særlige støtte. Stk. 2. Det er en betingelse for tilskud til ansættelse af hjælpere efter stk. 1, at borgeren er i stand til at fungere som arbejdsleder for hjælperne. Det er desuden en betingelse, at borgeren kan fungere som arbejdsgiver for hjælperne, medmindre den pågældende indgår aftale med en nærstående, en forening eller en privat virksomhed om, at tilskuddet overføres til den nærstående, foreningen eller den private virksomhed, der herefter er arbejdsgiver for hjælperne. Arbejdsgiverbeføjelserne i forhold til hjælperne vedrørende spørgsmål om ansættelse og afskedigelse af hjælpere varetages i så fald af den nærstående, foreningen eller den private virksomhed i samråd med den pågældende. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan tilbyde borgerstyret personlig assistance til borgere, der ikke er omfattet af personkredsen efter stk. 1, hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at dette er den bedste mulighed for at sikre en helhedsorienteret og sammenhængende hjælp for borgeren. Stk. 4. I de situationer, hvor borgeren eller en nærstående er arbejdsgiver, skal kommunalbestyrelsen tilbyde at varetage lønudbetaling m.v. 1 Vejledning nr. 10325 af 121217, offentliggjort 231217, Børne- og Socialministeriet punkt 6 2 Vejledning nr. 10325 af 121217, offentliggjort 231217, Børne- og Socialministeriet punkt 49 6
Borgerstyret personlig assistance (BPA) er en hjælpeordning, der skal sikre en sammenhængende, helhedsorienteret og fleksibel hjælp til personer med omfattende funktionsnedsættelse og sammensat hjælpebehov. Borgerens selvbestemmelse er et nøgleord for BPA-ordningen, fordi den bygger på den enkelte borgers individuelle hjælpebehov og personlige ønsker om at fastholde eller opbygge et selvstændigt liv, trods et omfattende hjælpebehov. I ordninger med kontant tilskud til ansættelse af hjælpere jf. Servicelovens 96 udbetales tilskuddet som udgangspunkt til borgeren selv. Det er efter Servicelovens 96, stk. 2 en betingelse for tilskud til ansættelse af hjælpere efter Servicelovens 96, at modtageren af tilskuddet er i stand til at fungere som arbejdsleder for hjælperne. Det er desuden en betingelse, at tilskudsmodtageren kan fungere som arbejdsgiver for hjælperne, med mindre den pågældende indgår aftale med en nærtstående, en forening eller en privat virksomhed, som er godkendt af Socialtilsyn Nord, om at tilskuddet overføres til den nærtstående, foreningen eller den private virksomhed, der herefter i ansættelsesretlig forstand er arbejdsgiver for hjælperne. Det skal understreges, at det er borgeren, der vælger om han eller hun ønsker at være arbejdsgiver for hjælperne, eller om borgeren i stedet vælger at indgå en aftale om at overføre tilskuddet til en nærtstående, en forening eller en privat virksomhed, der vil påtage sig opgaven. Kommunalbestyrelsen vil dog kunne træffe afgørelse om BPA til en borger, hvis det vurderes at borgeren ikke kan være arbejdsgiver for hjælperne. Dette er under forudsætning af, at borgeren indgår aftale med en nærtstående, en forening eller en privat virksomhed om at overføre tilskuddet 1. Hvis borgeren har indgået en aftale om overførsel af tilskud til en anden part, kan kommunalbestyrelsen samtidig vælge at indgå en aftale med den nærtstående, foreningen eller virksomheden. Aftalen kan f.eks. omhandle nærmere forhold vedrørende afregning af tilskuddet, ophør af ordninger i forbindelse med dødsfald og eventuelle særlige aftaler om udbetaling af dele af tilskuddet, betaling for og levering af arbejdsredskaber mv. Aftalen kan ikke indeholde særlige krav til virksomheden omkring likviditet. Borgeren skal orienteres om indholdet af en sådan aftale, der vedrører borgerens BPA. I Frederikshavn Kommune er det foreløbigt besluttet ikke at tilbyde bevilling efter Servicelovens 96, stk. 3 I henhold til Servicelovens 96, stk. 4 har borgere ret til at overdrage den økonomiske administration af hjælperordningen til kommunen. Herunder udbetaling af løn, indberetning af skat, ferie, pension, ATP m.m. Uanset om kommunalbestyrelsen varetager lønadministrationen, vil det være borgeren, der er arbejdsgiver for hjælperne i ansættelsesretlig forstand 2. 7
2.1. Godkendelsesordning for foreninger og virksomheder der ønsker at varetage arbejdsgiverfunktionen i BPA-ordninger med kontant tilskud For at arbejdsgiveransvaret kan overdrages jf. Servicelovens 96, stk. 2, skal foreningen eller den private virksomhed være godkendt af Socialtilsyn Nord inden indgåelse af kontrakten om overdragelse af arbejdsgiveransvaret. De foreninger eller private virksomheder, der inden lovens ikrafttræden varetager arbejdsgiverfunktionen og som ønsker at fortsætte med det, skal have en rimelig overgangsperiode på 1,5 år. Disse foreninger eller private virksomheder skal opnå godkendelse af Socialtilsynet i overgangsperioden. Ophør af en godkendelse er en afgørelse og kan derfor påklages efter reglerne i Retssikkerhedslovens kapitel 10, jf. 19 i Lov om socialtilsyn. I forbindelse med ophør af samarbejde med virksomheden eller foreningen, der varetager arbejdsgiveransvaret, har ophør opsættende virkning jf. Lov om socialtilsyn 18b, stk. 4. Opsættende virkning i overstående sammenhæng vil betyde, at godkendelsen først ophører, når klagefristen er udløbet. Dette gælder uanset om foreningen eller den private virksomhed har tilkendegivet, at de ikke vil benytte klageadgangen, dvs. også i de situationer hvor der ikke er indgivet en klage. Dog kan der være situationer, hvor Socialtilsynet eller Ankestyrelsen anser det for nødvendigt at ophæve den opsættende virkning, således at afgørelsen får retsvirkning med det samme. Ophævelsen sker på baggrund af en konkret og individuel vurdering af de forhold, der er ved den pågældende virksomhed eller forening. Socialtilsynet skal alene foretage en vurdering af foreningens eller den private virksomheds varetagelse af opgaven som arbejdsgiver. 2.2. Personkredsen Servicelovens 96 henvender sig til personer, der har et hjælpebehov, som ikke kan dækkes efter reglerne om hjælp efter 83, 84, 85 og 97. Ordningen kan kun tildeles borgere, der er i stand til at være arbejdsleder, og som udgangspunkt arbejdsgiver, og som har behov for ganske særlig støtte til pleje, overvågning, ledsagelse eller praktisk hjælp, hvis det vurderes, at denne særlige støtte er nødvendig for at opbygge eller fastholde et selvstændigt liv med mulighed for at deltage i samfundslivet. Kriterierne for tildeling af hjælp efter 96 er, at borgeren: Er fyldt 18 år (der er ingen øvre aldersgrænse) Har en betydelig og varigt nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne Har et omfattende behov for pleje, overvågning og ledsagelse Har et massivt og sammensat hjælpebehov Har brug for hjælp i og uden for hjemmet. Det afhænger altid af en konkret, individuel vurdering, om en person er omfattet af personkredsen og opfylder betingelserne for en BPA-ordning. 3 Vejledning nr. 10325 af 121217, offentliggjort 231217, Børne- og Socialministeriet punkt 4 4 Vejledning nr. 10325 af 121217, offentliggjort 231217, Børne- og Socialministeriet punkt 5 8
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde en BPA-ordning til den personkreds, der er omfattet af 96, stk. 1. Det drejer sig om borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har et behov, som gør det nødvendigt at yde denne ganske særlige støtte til pleje, overvågning eller ledsagelse for at kunne opbygge eller fastholde et selvstændigt liv med mulighed for deltagelse i samfundslivet. 2.3.1. Betingelser i tilfælde af ændringer i borgers tilstand Skulle det ske, at borgeren på et tidspunkt ikke længere er i stand til at være arbejdsgiver, kan andre ordninger overvejes. En mulighed er, at borgeren får hjælp efter Servicelovens 94 og 95 stk. 3, hvor hjælpen ydes som naturalydelse, eller at en af borgerens nærtstående indgår som arbejdsgiver for hjælperne. Serviceloven 96 er desuden som udgangspunkt rettet mod borgere med mere massive og sammensatte hjælpebehov, hvor borgerens behov ikke kan dækkes ved almindelig personlig og praktisk hjælp mv. 2.3. Betingelser for tilskud til hjælperordning Målgruppen er personer over 18 år. Der er ikke fastsat en øvre aldersgrænse for Servicelovens 96. Kommunalbestyrelsen kan derfor også udbetale kontant tilskud til BPA til personer over 67 år. Borgeren har også mulighed for at kombinere en BPA-ordning med hjælp fra hjemmeplejen i det omfang, borgeren selv foretrækker en sådan løsning. Det kan være i situationer, hvor borgeren ønsker at være alene nogle timer i løbet af dag- eller nattetimerne, hvor borgeren så kan modtage hjælpen fra hjemmeplejen i stedet for at have den personlige hjælper hos sig. Der kan normalt ikke ydes kontant tilskud til ansættelse af hjælpere efter Servicelovens 96, når modtageren bor i boliger, hvor hjælpen er tilrettelagt for flere beboere med henblik på aflastning af særlige behov, gennemførelse af udviklingsforløb baseret på fællesskab i hverdagen mv., og hvor udbetaling af en kontant ydelse vil modvirke formålet med denne tilrettelæggelse af hjælpen. Det gælder f.eks. beboere på plejehjem eller i plejeboliger, botilbud eller lignende. Udover at være omfattet af personkredsen er det en betingelse, at borger er i stand til at fungere som arbejdsleder for hjælperne. Det er desuden en betingelse, at borger kan fungere som arbejdsgiver for hjælperne, med mindre borger overlader arbejdsgiverrollen til en nærtstående, en forening eller en privat virksomhed. 9
3. Ansøgning og afgørelse - i forhold til BPA-ordning efter 96 Alle spørgsmål vedr. ansøgning om og bevilling af BPA-ordning efter Servicelovens 96 rettes til: Frederikshavn Kommune Socialenheden Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Telefon 9845 5000 eller e-mail Sikkerpost@frederikshavn.dk 3.1. Ansøgning om BPA-ordning efter 96 Hvis sagsbehandler i Socialenheden vurderer, at der er mulighed for at borgeren kan være omfattet af personkredsen, aflægger sagsbehandler fra Socialenheden et besøg hos borgeren. Borgeren er velkommen til at invitere en bisidder til at deltage på mødet. På mødet drøftes bl.a. Omfang og konsekvenser af den nedsatte funktionsevne Hvilke opgaver kan borgeren selv klare, og hvilke opgaver er der behov for hjælp til at udføre, herunder om træning og hjælpemidler i nogen grad vil kunne afhjælpe det nedsatte funktionsniveau I hvor stort et omfang er der behov for hjælp antal timer og til hvilke opgaver Hvilke aktiviteter deltager borgeren i og hvilke aktiviteter påtænker borgeren at deltage i fremadrettet Hvilke forudsætninger har borgeren for at kunne varetage arbejdsgiver- og/eller arbejdslederrollen. Herudover vil sagsbehandleren informere, rådgive og vejlede både om hjælperordningen og om eventuelle alternativer til en hjælperordning. Hvis borgeren giver samtykke har sagsbehandler i Socialenheden mulighed for at indhente oplysninger fra andre myndigheder. 3.2. Socialenhedens vurdering Med baggrund i de oplysninger der er fremkommet i forbindelse med samtalen, evt. indhentning af lægefaglige udtalelser mv., vil en sagsbehandler i Socialenheden udarbejde en udredning af borgeren efter VoksenUdredningsMetoden (VUM). I vurderingen tages der hensyn til borgerens samlede situation. Nedenstående er eksempler på elementer, der kan indgå i udredningen: Borgerens helbredstilstand og plejebehov Ægteskabelig status og familieforhold herunder om borgeren har børn Personligt netværk Boligforhold Uddannelse/arbejde Fritidsaktiviteter. Sagsbehandler i Socialenheden vurderer om borgerens behov kan dækkes på anden vis f.eks. hjemme hjælp, ledsageordning, individuel transport mv. Sagsbehandler i Socialenheden fremsender helhedsvurderingen til borgeren til partshøring. 3.3. Afgørelse i forhold til ansøgning om BPA-ordning efter 96 På baggrund af de indsamlede informationer behandles ansøgningen af sagsbehandler i Socialenheden. Sagsbehandleren træffer afgørelse om, hvorvidt borgeren opfylder betingelserne for at kunne bevilges støtte efter Servicelovens 96. Hvis sagsbehandleren vurderer, at borgeren opfylder betingelserne udarbejdes en oversigt over borgerens behov, og det samlede tilskud beregnes. Der udarbejdes en handleplan, hvis borgeren er under 65 år. 10
Hvis sagsbehandleren vurderer, at borgeren ikke opfylder betingelserne udarbejdes en alternativ handleplan, hvor der tages stilling til hvilke andre foranstaltninger, der kan iværksættes med henblik på at dække borgerens behov. Afslag på ansøgningen sendes skriftligt til borgeren. 3.3.1 Klagevejledning Kommunens afgørelser kan indbringes for Ankestyrelsen jf. Servicelovens 166 og Retssikkerhedslovens 60, stk. 1 og 2. Hvis borgeren ønsker at klage, skal borgeren inden for 4 uger efter modtagelsen af afgørelsen, indgive klagen til Frederikshavn Kommune, Center for Social- og Sundhedsmyndighed, Rådhus Allé 100, 9900 Frederikshavn. Tlf. 9845 5000, mail: sikkerpost@frederikshavn.dk. 3.4. Udmåling af timer Udmåling af antallet af timer, som kan bevilges som en del af BPA-ordningen, sker efter en konkret, individuel helhedsvurdering. Vurderingen foretages af sagsbehandleren efter besøg i borgerens eget hjem. Der udmåles nødvendige timer til personlig pleje og praktisk hjælp og evt. til overvågning. Der udmåles derudover timer til aktiviteter/ledsagelse uden for hjemmet. Udmålingen til aktiviteter/ledsagelse vil ske ud fra sagsbehandlers skøn over forbrug. Borgeren kan klage skriftligt eller mundtligt. Har borgeren brug for hjælp til at formulere sin klage, vil sagsbehandleren være behjælpelig. Sagsbehandler i Socialenheden revurderer sagen og hvis afgørelsen fastholdes videresendes klagen til Ankestyrelsen. 11
4. Opfølgning og tilsyn - på BPA-ordningen Kommunalbestyrelsen har ifølge Retssikkerhedslovens 16 pligt til at føre tilsyn med hvordan de kommunale opgaver løses. Tilsynet omfatter både indholdet af indsatsen, og den måde opgaven udføres på. Når en borger bevilges BPA-ordningen efter Servicelovens 96, foretager sagsbehandler i Socialenheden en løbende opfølgning på ordningen det kan være ved hjemmebesøg, telefonisk henvendelse eller andet. I forbindelse med opfølgning samt evt. revisitation og tilsyn med ordningen, tager sagsbehandler i Socialenheden bl.a. følgende elementer i betragtning: Stemmer den udmålte hjælp stadig overens med borgerens behov for pleje, overvågning og ledsagelse Der er sket ændringer i borgerens situation, som kræver justering af bevillingen Fungerer bevillingen efter hensigten Er der ændret behov for hjælp Opfylder borgeren stadig betingelserne for at modtage støtte i form af BPA, og udføres arbejdsgiver- og/eller arbejdslederrollen tilfredsstillende Tilrettelægger borgeren og udfører hjælperne arbejdet på en tilfredsstillende måde Er der andre forhold (f.eks. hyppige hjælperskift eller forhold omkring arbejdsmiljøet), som giver anledning til en særlig indsats. Sagsbehandler i Socialenheden kan anmode om udlevering/dokumentation af: Seneste APV-vurdering Skriftligt referat fra personalemøder Oplysning om tjenstlige samtaler, sygesamtaler og øvrige personalesamtaler Oversigt over afholdte MUS-samtaler Vagtplaner og dokumentation for lønudbetaling (Sagsbehandler i Socialenheden kan vælge at indhente dette fra ekstern arbejdsgiver) Oplysninger om antallet af ansatte hjælpere, arbejdstidsskemaer for hjælpere eller lønsedler. Ligeledes kan der stilles krav om, at borgeren attesterer, at forbruget af f.eks. vikartimer eller udgifter til løn under sygdom stemmer overens med den hjælp, borgeren har modtaget, inden regningen sendes til kommunen.borgeren har pligt til selv at rette henvendelse til sagsbehandler i Socialenheden og bede om en revurdering, hvis der sker ændringer i støttebehovet dette gælder både hvis behovet ændres i op- og nedadgående retning. Ændringer skal altid godkendes af en sagsbehandler fra Socialenheden. 4.1. Opfølgning ved 1. gangs bevilling Hvis borgerens BPA-bevilling er ny, vil sagsbehandler fra Socialenheden efter 3 måneder invitere borgeren til et opfølgningsmøde. Formålet med mødet er at afklare, om bevillingen fungerer efter hensigten, og om: Der er behov for justeringer i timetallet Der er behov for flere hjælpemidler Borgeren har behov for råd og vejledning om arbejdsleder-/arbejdsgiverrollen 4.2. Frakendelse/nedsættelse af BPA-ordning Sagsbehandler i Socialenheden kan frakende borgeren BPA-ordningen efter en konkret, individuel vurdering. Forud for beslutningen om at frakende borgeren ordningen skal der udarbejdes en handleplan for den fremtidige indsats. Hvis BPA-ordningen frakendes, vil det ske med 14 ugers varsel. Varslet har opsættende virkning, hvilket betyder at ændringen eller frakendelsen først kan træde i kraft efter de 14 uger. Borgeren vil modtage en skriftlig afgørelse og har mulighed for at klage over denne. 4.3. Tilsyn Frederikshavn Kommune har pligt til at føre tilsyn. Borgeren vil derfor mindst én gang årligt få et tilsynsbesøg i eget hjem. Tilsyn sker løbende, ofte i forbindelse med revisitation. Tilsynet skærpes, såfremt der er mistanke om problematisk adfærd, eller hvis der sendes større regninger end forventet fra ekstern arbejdsgiver. Borgerens sagsbehandler skal sikre sig, at BPA-ordningen fungerer efter hensigten, herunder om: Borgeren fortsat opfylder betingelserne for BPA Borgeren får den hjælp, som er hensigten med ordningen. 12
5. Økonomi og administration 5.1. Hjælperrelaterede udgifter Hvis borgeren ikke er tilkendt pleje- og bistandstillæg jf. Pensionslovens 16 yder Frederikshavn Kommune et fast tilskud til dækning af de nødvendige merudgifter, der kan være i forbindelse med at hjælperne har borgerens hjem som arbejdsplads. Merudgifter kan f.eks. være ekstra forbrug af toiletartikler, vask af håndklæder, udgifter til kontorartikler mv. 5.1.1. Bistands- og plejetillæg Hvis borgeren er tilkendt førtidspension før 1. januar 2003, får borgeren måske bistands- og plejetillæg efter Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension 16, stk. 1 og 2. Tillæggene ydes til personer, der har vedvarende behov for personlig hjælp og hvor denne ikke ydes af det offentlige. Typisk i tilfælde, hvor en ægtefælle eller anden pårørende ønsker at varetage den nødvendige pleje og omsorg. Dit tillæg kan ikke frakendes, når borgeren får en BPA-ordning, men der skal ved udmåling af borgerens hjælp tages stilling til, om tillægget dækker dele af BPA-ordningen. Borgerens merudgifter til BPA-ordningen må ikke indregnes i dette, og størrelsen af fradraget i tillægget skal altid beregnes ud fra en konkret, individuel vurdering med udgangspunkt i borgerens samlede situation. Det er altid BPA-udmålingen der skal tilpasses og ikke pleje- og bistandstillægget. Det betyder, at man får det fulde pleje- og bistandstillæg og så tilpasses BPA-udmålingen, således man ikke bliver dobbeltkompenseret. 5.1.2. Invaliditetsydelse Hvis borgeren har fået tilkendt invaliditetsydelse efter de gamle pensionsregler, påvirkes ydelsen ikke af borgerens BPA-ordning. 5.2. ATP, arbejdsmarkedsbidrag, G-dage, barselsfonden 5.2.1. ATP Borgerens hjælpere sparer op gennem ATP. Kommunens lønkontor indbetaler til ATP hvert kvartal sammen med arbejdsmarkedsbidraget. Administrerer borgeren selv lønudbetalingen skal borgeren gøre det samme. 5.2.2. Arbejdsmarkedsbidrag Før lønnen udbetales fratrækkes arbejdsmarkedsbidrag. Arbejdsgiverandelen betales via BPA-ordningen. I tilfælde, hvor borgeren har valgt en ekstern arbejdsgiver, er udgifter til ATP og arbejdsmarkedsbidrag indeholdt i tilskudsberegningen. I tilfælde, hvor Frederikshavn Kommune varetager lønudbetalingen afholdes udgiften automatisk. I tilfælde, hvor borgeren selv fungerer som arbejdsgiver, og ikke har valgt at lade Frederikshavn Kommune varetage lønudbetalingen, betales udgifter til ATP og arbejdsmarkedsbidrag efter regning. 5.2.3. G-dage En handicaphjælper kan ikke få arbejdsløshedsdagpenge fra en a-kasse de første 3 dage efter at vedkommende er stoppet med at arbejde hos en arbejdsgiver. I stedet skal arbejdsgiveren betale hjælperen dagpengegodtgørelse de første 3 dage, hvor vedkommende er helt eller delvist ledig. Dagpengegodtgørelsen for en G-dag svarer til den maksimale dagpengesats. 13
Hjælperen har kun ret til G-dage, hvis vedkommende er medlem af en a-kasse og inden for de sidste 4 uger før arbejdsophøret har haft minimum 74 arbejdstimer (svarende til gennemsnitligt 18,5 timer pr. uge). Arbejdsgiveren skal betale G-dage, såfremt hjælperen: Bliver afskediget Bliver hjemsendt Ophører med opgave- og tidsbestemt ansættelse og lignende Sættes på arbejdsfordeling Får nedsat sin arbejdstid. Betalingen for en G-dag beskattes som A-indkomst. Der bliver ikke beregnet feriegodtgørelse, trukket arbejdsmarkedsbidrag eller ATP af betalingen for en G-dag. Med mindre Frederikshavn Kommune forestår lønudbetalingen dækkes arbejdsgiverens omkostninger i forhold til G-dage efter regning. 5.2.4. Barselsfonden Borgeren er som arbejdsgiver forpligtet til at indbetale bidrag til Barselsfonden. Med mindre Frederikshavn Kommune forestår lønudbetalingen dækkes arbejdsgiverens omkostninger i forhold til Barselsfonden efter regning. 5.3. Forbrug af ikke-bevilgede timer Hvis borgeren har brugt færre timer end udmålt, skal tilskuddet til disse timer tilbagebetales til kommunen, medmindre borgeren har lavet en aftale om opsparing og overførsel af uforbrugte timer til næste år. Borgeren skal også være opmærksom på, at tilskud, der er blevet anvendt til andet end de formål, der fremgår af Servicelovens 96 og 96a, skal tilbagebetales til kommunen. Det er derfor meget vigtigt at kontakte sagsbehandler i Socialenheden med henblik på en revurdering, hvis borgeren oplever ændringer i behovet. 96 a. Børne- og socialministeren kan fastsætte nærmere regler om kommunalbestyrelsens udmåling af tilskud til borgerstyret personlig assistance, herunder om dækning af udgifter til hjælpernes løn, udgifter ved varetagelse af arbejdsgiveropgaver og administrative opgaver m.v. samt andre udgifter for borgeren, der er forbundet med den modtagne hjælp. Stk. 2. Modtager borgeren selv eller en nærtstående tilskuddet til ansættelse af hjælpere efter 95 eller borgerstyret personlig assistance efter 96, udbetales tilskuddet månedsvis forud. Er der indgået aftale om, at tilskuddet overføres til en godkendt forening eller privat virksomhed, udbetales tilskuddet månedsvis bagud. Stk. 3. Børne- og socialministeren kan fastsætte nærmere regler om udbetaling og regulering af tilskud, regnskabsaflæggelse og tilbagebetaling af tilskud. 14
5.4. Opsparing af uforbrugte timer Borgeren kan indgå en aftale med sin sagsbehandler om, at borgeren opsparer og overfører tilskud til uforbrugte hjælpertimer i år til nærmere bestemte formål næste år. Det kan for eksempel være til: Ferie Weekendophold Kurser Familiesammenkomster Sportsaktiviteter. Hvis det viser sig, at borgeren kan opspare et større antal timer, skal sagsbehandleren være opmærksom på, om den udmålte hjælp er i overensstemmelse med borgerens faktiske behov. Kommunen kan kun modregne udbetalt tilskud til uforbrugte timer i førstkommende udbetaling, hvis borgeren ikke har behov for at opspare og overføre timer. 5.5. Årsregnskab Arbejdsgiver skal udarbejde et årligt regnskab for BPA-ordningen jf. bekendtgørelse nr. 1246 af 13. november 2017 (Bekendtgørelse om udmåling af tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance efter Serviceloven). Desuden skal arbejdsgiveren udarbejde en opgørelse over udmålte og forbrugte timer. Borgerens sagsbehandler vil oplyse borgeren om kommunens retningslinjer for hvordan og hvornår, regnskabet rent praktisk skal aflægges. Regnskabet skal kunne sammenholdes med kommunens budget for borgerens BPA-ordning. Det skal kunne ses, om borgerens tilskud er brugt i overensstemmelse med formålet, og om borgeren eventuelt skal tilbagebetale noget. Kommunen kan endvidere forlange løbende opfølgning på forbruget af det udbetalte tilskud. 5.5.1. Kommunens varetagelse af årsregnskabet Hvis kommunen varetager lønadministration for borgeren, udarbejder kommunen også regnskabet. Borgeren vil få tilsendt dette regnskab til orientering. 15
6. Særligt i forhold til arbejdsgiverrollen Under forudsætning af at borgeren er i stand til at fungere som arbejdsgiver, kan vedkommende vælge selv at beholde arbejdsgiveransvaret. Borgeren har også mulighed for at overføre arbejdsgiveransvaret til en nærtstående, en forening eller ekstern arbejdsgiver, således at vedkommende selv udelukkende fungerer som arbejdsleder for hjælperne. Det er en betingelse, at borgeren selv er i stand til at fungere som arbejdsgiver for hjælperne, medmindre den pågældende indgår aftale med en nærtstående, en forening eller en privat virksomhed om, at tilskuddet overføres til den nærtstående, foreningen eller den private virksomhed, der herefter er arbejdsgiver for hjælperne. Jf. Virksomhedsoverdragelseslovens 5 skal de ansatte varsles i god tid, såfremt arbejdsgiveransvaret overdrages til en forening eller en ekstern arbejdsgiver. Frederikshavn Kommune tilbyder at administrere lønudbetalinger til hjælperne, hvis borgeren eller en nærtstående har arbejdsgiveransvaret. 6.1. Arbejdsgiverens opgaver Arbejdsgiveren har ansvaret for at varetage og forvalte arbejdsgiverrollen med udgangspunkt i de rammer, som er udstukket i lovgivningen og arbejdstidsdirektivet og af Frederikshavn Kommune, herunder disse retningslinjer. Arbejdsgiveren har ansvaret for at administrere BPA-ordningen, herunder de praktiske og juridiske opgaver, der er forbundet med at modtage tilskud via BPA-ordningen. Eksempler på arbejdsgiverens opgaver kan være: Ansættelse og afskedigelse af hjælpere Udarbejdelse af ansættelsesbeviser Udbetaling af løn (opgaven kan varetages af kommunen eller en privat virksomhed) Indberetning af skat, tegning af lovpligtige forsikringer, indbetaling til ferie, barselsfond og ATP (opgaven kan varetages af kommunen eller en privat virksomhed) Gennemførelse af nødvendige arbejdsmiljøforanstaltninger med henblik på at sikre hjælpernes arbejdsmiljø (APV). 6.1.1. Ansættelsesvilkår Når borgeren ansætter en hjælper, er der en række formaliteter, som skal overholdes. De konkrete løn- og ansættelsesvilkår samt de love og regler, borgeren skal overholde som arbejdsgiver vil fremgå af de følgende afsnit. Personlige hjælpere er ikke dækket af en kollektiv overenskomst, og derfor vil det være forskelligt fra kommune til kommune, hvilke ansættelses- og lønvilkår, BPA-bevillingerne bygger på. 16
Borgeren eller den, han/hun har overdraget arbejdsgiveransvaret til, har det fulde arbejdsgiveransvar over for hjælperne i borgerens BPA-ordning. Ansættelsesforholdet beror som udgangspunkt på en aftale mellem borgeren og hjælperen, dog med visse begrænsninger: Der må ikke ansættes hjælpere under 18 år Kommunen dækker ikke udgifter til hjælpertimer, lønsatser, personalegoder etc., som ikke er omfattet af borgerens bevilling Når en hjælper holder ferie med optjent feriegodtgørelse fra sit faste job hos borgeren, må hjælperen ikke optjene løn hos borgeren i samme periode En hjælper må maksimalt arbejde gennemsnitligt 48 timer om ugen, beregnet over 4 måneder, jf. Arbejdstidsdirektivet. Ferie og orlov indgår ikke i beregningen. 6.1.2. Tegning af forsikringer Arbejdsgiveren (uanset om der er tale om borgeren selv, en nærtstående eller en ekstern arbejdsgiver) skal tegne en arbejdsskadeforsikring for sine hjælpere jf. Arbejdsskadeforsikringsloven. Da hjælperne er på arbejde, er de ikke omfattet af det gule sygesikringsbevis. Udgiften til hjælpernes rejseforsikring dækkes af kommunen efter regning. Husk at træffe aftale herom med sagsbehandleren. Frederikshavn Kommune gør opmærksom på, at der gælder de samme regler for alle borgere omkring gult og blåt sygesikringsbevis. Kontakt Frederikshavn Kommunes Borgerservice for nærmere råd og vejledning. 6.1.2.2. Arbejdsulykke og arbejdsbetinget sygdom Hvis der sker en arbejdsulykke, som medfører en hjælpers uarbejdsdygtighed i mindst 1 dag, har borgeren som arbejdsgiver pligt til at anmelde skaden til sit forsikringsselskab. Skaden skal anmeldes senest 9 dage efter første fraværsdag. Hvis der går længere tid, før skaden fremstår som en arbejdsulykke, skal anmeldelsen ske hurtigst muligt derefter. Andre personer, herunder hjælperen selv, kan også anmelde ulykken. Anmeldelsesblanketter kan rekvireres hos Arbejdstilsynet Nord. Det betyder, at borgeren skal sørge for, at hjælperne er forsikret mod arbejdsskader og erhvervssygdomme. I forhold til forsikringer for evt. skader, som en hjælper måtte forvolde, bør arbejdsgiver være opmærksom på, om dette er omfattet af forsikringen. Hvis dette ikke er tilfældet, opfordres arbejdsgiveren til at tegne pludselig skadesdækning via sin familieforsikring. 6.1.2.1. Hjælpere med på udlandsrejse Borger skal være opmærksom på at tegne en rejseforsikring for sine hjælpere, hvis de ledsager borgeren på rejse til udlandet. Borgeren kan også få anmeldelsesblanketter og anmelde arbejdsskader hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring på www.aes.dk. Hvis en hjælper mener at have fået en arbejdsbetinget sygdom på grund af sit arbejde hos borgeren, skal hjælperen kontakte egen læge. Hvis lægen vurderer, at der kan være tale om en arbejdsbetinget sygdom, skal lægen indgive anmeldelse til Arbejdstilsynet. 17
6.1.3. Personaleadministration Det forventes at arbejdsgiveren (uanset om det er borgeren selv, en nærtstående eller en ekstern arbejdsgiver) nøje sætter sig ind i, hvad det indebærer at varetage arbejdsgiveransvaret i forhold til en BPA-ordning efter lovgivningen og Frederikshavn Kommunes rammer. Hvis der opstår spørgsmål, forventes det, at der rettes henvendelse til sagsbehandler i Socialenheden. Når borgeren har en ledig hjælperstilling, anbefales borgeren at opslå stillingen på www.jobnet.dk. Jobnet er den offentlige arbejdsformidlings jobportal og er gratis at benytte. Annoncering i dagblade må som udgangspunkt kun ske, hvis borgeren ikke på anden måde har kunnet skaffe hjælpere med de rette kvalifikationer. Hvis dette bliver nødvendigt, bør borgeren altid forinden kontakte sin sagsbehandler for at sikre sig, at udgiften er omfattet af bevillingen. 6.1.4. Arbejdsmiljø Borgerens hjem og evt. handicapbil er en arbejdsplads jf. Arbejdsmiljølovens 2, stk. 3. Arbejdsgiveren er derfor forpligtet til at sikre, at hjælpernes arbejdsmiljø er i orden. Arbejdsmiljøloven skal arbejdsgiveren bl.a. sørge for, at: Arbejdsforholdene er forsvarlige herunder at der ikke bruges farlige tekniske hjælpemidler Arbejdsmiljøforholdene vurderes og beskrives i en såkaldt arbejdspladsvurdering (APV) Arbejdsskader forebygges f.eks. ved at de nødvendige hjælpemidler anvendes Hjælperne får den nødvendige oplæring og instruktion i at udføre arbejdet hensigtsmæssigt, f.eks. gennem forflytningsteknik og brug af hjælpemidler Hjælperne informeres om de sundheds- og ulykkesfarer, der er forbundet med arbejdet Arbejdet tilrettelægges, så der er tid til spisepauser i rimeligt omfang Eventuelle arbejdsulykker anmeldes, og der er tegnet de nødvendige forsikringer. Frederikshavn Kommune anbefaler, at borgeren og hjælperne bruger fælles tid på at læse vejledningen Handicaphjælpernes arbejdsmiljø og at den benyttes efter behov. Vejledningen kan findes på www.arbejdsmiljoweb.dk. Arbejdsmiljøloven indeholder en række regler, som også er gældende i de tilfælde, hvor der er bevilget en hjælperordning efter Servicelovens 96. 5 Jf. 5 Vejledning nr. 10325 af 121217, offentliggjort 231217, Børne- og Socialministeriet punkt 125 18
6.1.5. Gennemførelse af arbejdspladsvurderinger (APV) Når der skal laves en APV foregår dette typisk i samarbejde mellem arbejdsgiveren og hjælperen. Vurderingen kan tage udgangspunkt i tjeklister eller skemaer med punkter, som man skal omkring. Vurderingen kan også ske på et blankt stykke papir, hvor de forhold, man synes er væsentlige, bliver skrevet ned for derefter at blive taget op til vurdering. 6.1.6. Hjælpemidler, forflytningsteknik og oplæring i arbejdsopgaver Borgeren er forpligtet til at sikre hjælperne de nødvendige hjælpemidler til brug i forflytningssituationer, eksempelvis lift til brug ved toiletbesøg, bad mv. Der vil blive instrueret i brug af hjælpemidlerne når de leveres. Borgeren skal være opmærksom på, at nyansatte hjælpere også skal instrueres. De formelle regler omkring APV vedrører udelukkende det professionelle arbejde dvs. omsorg og pleje. Deri indgår ikke madlavning og andet, som normalt indgår i en privat husholdning. Det er dog tilrådeligt at vurdere det samlede arbejdsområde, uanset om det drejer sig om det professionelle eller det private område. Hvis arbejdet er af mere medicinsk eller professionelt plejende karakter, herunder f.eks. injektionsgivning, overvågning, forflytninger og hjælp til bad med brug af lift, er der ikke tale om arbejde, som normalt udføres i arbejdsgivers private husholdning. I disse tilfælde vil arbejdet være omfattet af hele Arbejdsmiljøloven, herunder også pligten for arbejdsgiver til at udarbejde APV, reglerne om arbejdstid og arbejdsstedets indretning. Som ofte bevilges hjælpemidler samtidig med, at BPA-ordningen igangsættes. Ved ændringer i borgerens helbredsmæssige situation skal borgeren henvende sig til visitatoren. Borgeren har mulighed for at tilmelde sine hjælpere til forflytningskursus på AMU Nordjylland. Kommunen dækker udgifterne efter regning. Borgeren er som udgangspunkt forpligtet til, inden for normal arbejdstid, at sikre at hjælperne får den nødvendige og relevante instruktion i de arbejdsopgaver, de skal varetage. Hvis borgeren er respiratorbruger og har særlige behov eller benytter tekniske hjælpemidler, skal borgeren være opmærksom på, at det kan være absolut påkrævet at oplære en nyansat hjælper, før denne kan varetage opgaven. Borgerens sagsbehandler udmåler et vist antal timer i den samlede timeudmåling til oplæring og arbejdsinstruktion. 19
7. Særligt i forhold til eksterne arbejdsgiver 7.1. Overdragelse af arbejdsgiveransvaret Hvis borgeren ønsker at overdrage arbejdsgiveransvaret til en ekstern arbejdsgiver, skal borgeren meddele dette til sagsbehandler i Socialenheden i god tid. Borgeren kan vælge at indgå aftale med en nærtstående, en forening eller et privat firma om at overføre sit BPA-tilskud til pågældende, som herefter overtager arbejdsgiveransvaret. Arbejdsgiveren påtager sig administrationen af borgerens tilskud og de praktiske og juridiske opgaver, der er forbundet med borgerens BPA-ordning. Aftalen skal være skriftlig og indeholde en nærmere beskrivelse af arbejdsgiverens opgaver og forpligtelser, samt et gensidigt opsigelsesvarsel. Kommunen skal have mindst 1 måneds varsel fra udgangen af den måned, hvor aftalen er indgået. Herved får alle parter den nødvendige tid til at få iværksat BPA-ordningen, herunder udbetaling af tilskuddet. Valget af arbejdsgiver er borgerens eget ansvar, og borgeren skal fortsat selv være arbejdsleder. Sammen med kontrakten skal indsendes oplysning om CVR-nummer samt kontonummer for den eksterne arbejdsgiver. Samtidig skal borgeren give skriftligt samtykke til at Frederikshavn Kommune må udveksle oplysninger vedr. BPA-ordningen med den eksterne arbejdsgiver. Efterfølgende vil borgeren (tilskudsmodtager) modtage en bevillingsoversigt, som bl.a. indeholder: Antal bevilgede timer i henhold til BPA-ordningen Hvor mange hjælpere der er tilknyttet ordningen Antal lønkroner Antal administrationskroner Oplysninger om den eksterne arbejdsgiver Overdragelsesdato Oplysning om at borgeren fortsat skal fungere som arbejdsleder. Borgeren skal være opmærksom på, at der løbende kan ske ændringer i bevillingen i forbindelse med en revurdering. En evt. ændring i bevillingen kan medføre ændringer i administrationstilskuddet. Hvis der laves en aftale som medfører udgifter, der ligger ud over det udmålte tilskud, hæfter borgeren selv for differencen. Uanset at borgeren vælger at overføre arbejdsgiveransvaret, er det stadig borgeren, som har ansvaret for kontakt til sagsbehandler i Socialenheden. Det er borgerens ansvar at fremskaffe dokumentation til Socialenheden, uanset om dokumentationen udarbejdes af borgeren selv eller af arbejdsgiveren. Ligeledes er det borgerens ansvar at videregive relevante oplysninger fra sagsbehandler i Socialenheden til arbejdsgiveren. Derudover er det borgerens ansvar, at den valgte arbejdsgiver er kompetent til at varetage og forvalte denne rolle med udgangspunkt i de rammer, som er udstukket i lovgivningen og af Frederikshavn Kommune herunder disse retningslinjer. 20
7.2. Tildeling af timer til administrative funktioner Frederikshavn Kommune yder tilskud til dækning af visse administrative funktioner, i de tilfælde hvor borgeren vælger at lade en ekstern arbejdsgiver varetage arbejdsgiveransvaret. Der ydes ikke dækning af de administrative funktioner i de tilfælde, hvor borgeren selv eller en nærtstående varetager arbejdsgiveransvaret. I forhold til det tilskud, som skal dække administrationsomkostninger, har Frederikshavn Kommune taget udgangspunkt i de nuværende udgifter i Frederikshavn Kommune. Desuden følges anbefalingerne til en gennemsnitlig BPA-ordning fra Kommunernes Landsforening (KL). Administrationsomkostningerne udregnes efter, at borgeren har givet besked om overdragelse af arbejdsgiveransvaret. Vurderingen af omkostningerne sker altid efter en konkret, individuel vurdering. Frederikshavn Kommune dækker kun det beløb, som er bevilget via BPA-ordningen samt de bevilgede administrationsomkostninger. Hvis der opstår en difference mellem bevillingen og de afholdte udgifter, skal borgeren selv dække denne difference. Der gives tilskud til forskellige administrative funktioner efter et nærmere fastlagt timetal. Der gives f.eks. tilskud til indgåelse af kontrakt, til ansættelser, lønadministration mv. Tilskuddet er typisk højest det første år og falder så efter hhv. 1 og 2 år. 21