Referat Ældrerådet

Transkript

1 Referat Ældrerådet Ordinært møde Mødetidspunkt: :00 Mødeafholdelse: Mødelokale 0.28, Frederikshavn Rådhus Information: Medlemmer: Hanne Andersen, Formand Chris Sørensen, Næstformand Alice Eriksen Anne-Marie Schøn Dorte Tofting Finn Larsen Karl Aage Brasted Ole Jensen Thomas Hjort Fraværende: Chris Sørensen under pkt. 9, 10, 12, 13 og 14. Stedfortrædere:

2 Indholdsfortegnelse Ældrerådet :00 1 (Åben) Godkendelse af dagsordenen (Åben) Godkendelse af referat (Åben) Omsorgstandplejens tilbud til svage ældre (Åben) SUU Budgetramme (Åben) SOU - budgetramme (Åben) Resultat af Sundhedsprofil 2017 for Frederikshavn Kommune (Åben) Orientering om klagestatistik (Åben) Orientering vedr. interne audits på plejecentre i (Åben) Planlægnings- og kommunikationsskærme - Sekoia (Åben) Besøg i Ældrerådet af Sundhedsudvalgets formand (Åben) Information fra formanden samt øvrige medlemmer (Åben) Opfølgning på sager fra de politiske udvalg (Åben) Næste møde (Lukket) Orientering om prisindhenting på diabetesprodukter Ældrerådet :00 Side 2 af 33

3 1 (Åben) Godkendelse af dagsordenen Sags ID: EMN Sagsbehandler: Gitte Kock Rævdal Ansvarligt center: Ledelsessekretariatet Beslutningskompetence ÆR Sagsfremstilling Godkendelse af dagsordenen herunder gennemgang af erindringsliste over aktuelle emner. Indstilling - Beslutninger: Dagsordenen blev godkendt. Erindringslisten er ikke opdateret og blev derfor ikke gennemgået. Bilag Ældrerådet :00 Side 3 af 33

4 2 (Åben) Godkendelse af referat Sags ID: EMN Sagsbehandler: Gitte Kock Rævdal Ansvarligt center: Ledelsessekretariatet Beslutningskompetence ÆR Sagsfremstilling Godkendelse af referat fra den Indstilling - Beslutninger: Referatet blev godkendt. Bilag Ældrerådet :00 Side 4 af 33

5 3 (Åben) Omsorgstandplejens tilbud til svage ældre Sags ID: PRJ Sagsbehandler: Gro Uldahl Jensen Ansvarligt center: Familie Beslutningskompetence SUU Sagsfremstilling Sundhedsudvalget og administrationen har siden starten af 2016 haft en særlig opmærksomhed på, hvordan dårlig mundhygiejne har indflydelse på svage ældres sundhed og trivsel. I tråd med Frederikshavn Kommunes værdighedspolitik har fokus været på, hvordan ældre kan leve et så godt og selvstændigt liv som muligt, når de fleste ældre borgere i dag har egne tænder livet ud. På Sundhedsudvalgets møde i november 2017 blev udvalget præsenteret for det nuværende omsorgstandplejetilbud herunder det tværfaglige pilotprojekt, der siden januar 2017 har sat fokus på arbejdet med at forbedre ældres mundhygiejne i Skagen (jf. bilag 1). Sundhedsudvalget besluttede på deres november møde i 2017, at administrationen skulle arbejde videre med: 1. Muligheden for implementering af pilotprojektet som model for hele kommunen med fokus på svage ældres mundsundhed 2. Modeller for finansiering 3. Fokus på antallet af omsorgstandplejepatienter I det følgende præsenteres administrationens arbejde med de nævnte punkter. 1.Muligheden for implementering af pilotprojektet som model for hele kommunen med fokus på svage ældres mundsundhed De fleste ældre har i dag deres egne tænder livet ud, hvilket kalder på en opmærksomhed på den forebyggende indsats på den daglige mundpleje, særligt når dårlig mundhygiejne har indflydelse på de ældres generelle sundhedstilstand. Evalueringen af pilotprojektet i Skagen understøtter dette, og tydeliggør vigtigheden af, at de fagprofesionelle klædes på til at have en forståelse for mundhygiejnens betydning for de ældres almene sundhedstilstand. Under pilotprojektet blev de fagprofesionelle klædt på ved hjælp af undervisning fra projekt værktøjskassen og undervisning af kontaktepersonerne af omsorgstandplejen, hvor der blev sat fokus på mundhygiejne og dysfagi ved hjælp af triagering. Ved en implementering af pilotprojektet vil der i endnu højere grad kunne arbejdes ud fra et forebyggelsesperspektiv, hvor der skabes mulighed for, at flere ældre undgår at blive syge med for eksempel lungebetændelse og færre har behov for indlæggelser og genindlæggelser. Der er dermed en forventning om, dette vil påvirke den kommunale udgift til sundhedsvæsnet. Ældrerådet :00 Side 5 af 33

6 En implementering af pilotprojektet vil betyde, at det fælles arbejde med visitering, triagering, faglig vidensudvikling i praksis og levering af hjælp til mundpleje til de svage ældre styrkes. Implementeringen vil desuden betyde et tværfagligt og tværorganisatorisk samarbejde mellem Center for Familie, Center for Social- og sundhedsmyndighed samt Center for Sundhed og Pleje, der vil give borgeren en mere helhedsorienteret indsats i forhold til deres mundsundhed. En forudsætning for denne implementeringsmulighed er, at der ansættes en klinikassistent, som fremadrettet kan undervise og vejlede kontaktpersoner og plejepersonale, samt vejlede i at udarbejde og implementere individuelle mundplejeplaner for de ældre borgere på plejecenteret. Klinikassistenten vil desuden løbende kunne fungere som sparringspartner for fagpersonalet og kontaktpersonerne. 2. Modeller for finansiering Administrationen har arbejdet på to modeller for finansiering. Frederikshavn Kommune er fra 2017 og frem til 2020 årligt bevilliget ca kr. via Lov- og cirkulæreprogram til området. Midlerne skal anvendes til information af ledere og personale i pleje- og ældreboliger om, hvordan man forbedrer de ældres tandsundhed, udarbejdelse af individuelle mundplejeplaner og instruktion i, hvordan plejepersonalet bedst hjælper den enkelte patient med at opretholde en god mundhygiejne. De to modeller for finansiering (jf. bilag 2) indebærer, at der i model 1 er et fuldt udrul af pilotprojektet fra Skagen i hele kommunen, mens der for model 2 er en beskrivelse af, hvad der kan gøres inden for eksisterende budgetramme. Model 1 vil koste kr. i engangsudgifter til undervisning af kontaktpersoner og kr. i årlige udgifter til ansættelse af klinikassistent. De kroner, der er tilført området fra Lov- og cirkulæreprogram vil dog kunne fratrækkes. Således vil udgiften det første år være kr. og derefter kr. Model 2 vil kunne finansieres for de kr., der via Lov og cirkulæreprogram er tilført området. Ved model 2 vil der være tale om en væsentligt reduceret indsats sammenlignet med model 1 på grund af en halvering af klinkassistenttimer. Som en konsekvens heraf vil vejledende forankring omkring fokus på mundhygiejne via triagering og sparring omkring mundpleje vha. kontaktpersonerne bortfalde. Finansieringen via Lov og cirkulærprogram vil kun dække undervisning og hjælp til implementering af individuelle mundplejeplaner på plejecentrene. 3. Opfølgende fokus på antallet af omsorgstandplejepatienter I Frederikshavn Kommune er der pt. visiteret 100 borgere til omsorgstandpleje, hvilket svarer til 0,656 % af borgere over 65 år i kommunen. I Region Nordjylland udgår omsorgspatienterne 2% af målgruppen, mens det på landsplan er 4,9 %-5, 9 % af målgruppen. Det kan forventes, at antallet af omsorgspatienter i Frederikshavn Kommune Ældrerådet :00 Side 6 af 33

7 vil stige, hvis pilotprojektet udrulles, hvor den øgede indsats vil betyde, at der vil være den fornødne opmærksomhed på mundhygiejne. I Frederikshavn Kommune forventes det, at målgruppen vil kunne komme til at tilsvare det regionale niveau på 2 %, hvilket vil betyde, at der vil være 305 borgere visiteret til omsorgstandplejen. Hvis det viser sig, at antallet af omsorgstandplejepatienter stiger, følger administrationen op på dette. Indstilling Social- Sundheds- og Kulturdirektøren indstiller, at Sundhedsudvalget: vælger model 1, og at projektet kører i en 2 årig periode, hvorefter dette evalueres. Finansiering af kr. i 2018 og kr. i 2019 sker via medfinansieringsbudgettet. sender sagen til høring i Ældrerådet og Handicaprådet Tidligere beslutninger: Udvalg: Sundhedsudvalget Dato: Udvalget anbefaler indstillingen, og sender sagen i høring i rådene inden endelig beslutning træffes. Fraværende: Irene Hjortshøj Beslutninger: Dorthe Houmann og Ninna Vejby orienterede om omsorgstandplejens tilbud og om pilotprojektet på plejehjemmet Drachmannsvænget. Ældrerådet anbefaler Social- og Sundheds- og Kulturdirektørens indstilling og anbefaler model 1. Bilag 1. Omsorgstandpleje, svage ældres mundhygiejne (DokID: PRJ ) 2. Modeller for finansiering (DokID: PRJ ) Ældrerådet :00 Side 7 af 33

8 4 (Åben) SUU Budgetramme Sags ID: EMN Sagsbehandler: Børge Arthur Hansen Ansvarligt center: Økonomi og personale Beslutningskompetence SUU Sagsfremstilling Sundhedsudvalgets budgetramme for 2019 udgør 396,4 mio. kr. Sundhedsudvalgets budgetoplæg for 2019 indeholder en videreførelse af de vedtagne budgettilpasninger fra budgetlægningen 2018 hvor Sundhedsudvalget realiserede de indregnede budgettilpasninger for hele budgetperioden Økonomiudvalget besluttede på sit møde d. 14/ en omfordeling af de indregnede budgettilpasninger, der tidligere var indregnet i de respektive udvalgs budgetrammer. Omfordelingen medvirkede til at Sundhedsudvalgets tilpasningskrav blev forhøjet med 0,3 mio. kr. fra For Sundhedsudvalgets budgetområde blev der således indregnet en, endnu ikke realiseret, budgettilpasning svarende til ca. 0,3 mio. kr. i Sundhedsudvalget besluttede på sit møde d. 5 april at de 0,3 mio. kr. findes indenfor den afsatte ramme. De 0,3 mio. kr. realiseres ved at nedskrive den afsatte og endnu ikke disponerede pulje til uforudsete udgifter med afsæt i den vedtagne sundhedspolitik, således at denne herefter udgør 2,6 mio. kr. Opdateret økonomisk oversigt er vedhæftet. Social-, sundheds- og kulturdirektøren anbefaler at de konstaterede udfordringer i 2018 på genoptræningsområdet samt forældreuddannelse, løses ved analyse af området med henblik på at tilpasse udgiftsniveauet til de afsatte budgetrammer i 2019, der vil til mødet blive givet en orientering om status på dette arbejde. Efter Sundhedsudvalgets behandling d. 5. april 2018 har den tilrettede budgetoversigt været til høring i Handicaprådet og Ældrerådet samt til udtalelse i berørte MED-udvalg. De berørte MED-udvalg er CenterMED på 3 berørte centre (Sundhed og Pleje, Center for Familie samt Social- og sundhedsmyndighed) og berørte LokalMED. Samtlige høringssvar og udtalelser er samlet i et bilag, som bliver eftersendt efter høringsfristens udløb den 9. maj Chefkonsulent Børge Hansen deltager under punktet. Indstilling Social-, sundheds- og kulturdirektøren indstiller, at Sundhedsudvalget drøfter de indkomne høringssvar og udtalelser med henblik på beslutning. Ældrerådet :00 Side 8 af 33

9 Beslutninger: Chefkonsulent Børge Hansen gennemgik Sundhedsudvalget budgetoplæg. Ældrerådet finder at Sundhedsudvalgets budgetoplæg ser tilfredsstillende ud. Bilag 1. Oversigt budgettilpasninger (DokID: EMN ) Ældrerådet :00 Side 9 af 33

10 5 (Åben) SOU - budgetramme Sags ID: EMN Sagsbehandler: Børge Arthur Hansen Ansvarligt center: Økonomi og personale Beslutningskompetence SOU Sagsfremstilling Socialudvalget behandlede på sit møde d. 4. april 2018 det vedhæftede administrative budgetoplæg for For Socialudvalgets budgetområde er der indregnet en budgettilpasning svarende til ca. 12,1 mio. kr. i Socialudvalgets budgetramme for 2019 udgør herefter 893,5 mio. kr. Socialudvalgets budgetoplæg for 2019 indeholder en videreførelse af de vedtagne besparelser/omstillinger fra budgetlægningen De indregnede budgettilpasninger i 2018 blev effektueret ud fra følgende vision og strategi: Visionen: - er først og fremmest at gøre borgerne i stand til at mestre eget liv og blive selvhjulpne, dette betyder at borgere, der kan selv, skal selv. Dette gælder for de borgere, der har et potentiale for at vinde eller genvinde evnen til at mestre funktioner og færdigheder. Samtidig skal kommunen fungere som garant for de svageste borgere, der ikke kan gøres selvhjulpne. Det skal sikres, at der fortsat vil være ressourcer til at yde den fornødne omsorg til disse borgere i de kommende år. Den overordnede strategi - er at satse mere fokuseret på rehabilitering og samtidig øge produktiviteten i forhold til opgaveløsningen både i borgerens hjem og i den øvrige drift. Efter Socialudvalgets behandling d. 4. april 2018 har det administrative budgetoplæg været til høring i Handicaprådet og Ældrerådet samt til udtalelse i berørte MED-udvalg. De berørte MED-udvalg er DirektørMED på området, CenterMED for de tre berørte centre (Sundhed og Pleje, Handicap og Psykiatri samt Social- og Sundhedsmyndighed) og berørte LokalMED. Samtlige høringssvar og udtalelser er samlede i et bilag, som bliver eftersendt efter høringsfristens udløb den Chefkonsulent Børge Hansen deltager under punktet. Indstilling Social-, sundheds- og kulturdirektøren indstiller, at Socialudvalget drøfter de indkomne høringssvar og udtalelser med henblik på beslutning. Ældrerådet :00 Side 10 af 33

11 Beslutninger: Chefkonsulent Børge Hansen gennemgik Socialudvalgets budgetoplæg. Af Socialudvalgets budgetoplæg fremgår, at ældrepuljen skal skæres med 1,5 mio. kr., hvilket Ældrerådet ikke anbefaler, da det betyder en serviceforringelse for de ældre. Ligeledes finder Ældrerådet, at det er bekymrende, at der lægges op til at fjerne 2,1 mio. kr. fra demografimidlerne. Ældrerådet mener, som tidligere år, at der skal gøres mere for at få reduceret tomgangslejen. Bilag 1. SOU budgetforslag 2019 th (DokID: EMN ) Ældrerådet :00 Side 11 af 33

12 6 (Åben) Resultat af Sundhedsprofil 2017 for Frederikshavn Kommune Sags ID: EMN Sagsbehandler: Gitte Vogdrup Olesen Ansvarligt center: Sundhed og Pleje Beslutningskompetence SOU/SUU/AMU Sagsfremstilling Om undersøgelsen Hvordan har du det Det er tredje gang, at landets regioner, kommuner, Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed gennemfører undersøgelsen, og ca danskere over 16 år har modtaget et spørgeskema. Undersøgelsen gør det muligt at se udviklingen i danskernes sundhed fra 2010 til Samlet set har nordjyske borgere haft mulighed for at svare på, hvordan de har det. I alt borgere i Frederikshavn kommune har modtaget spørgeskemaet. Af dem har bidraget med besvarelser. For første gang omfatter undersøgelsen også børn og unge. I Nordjylland er børn, unge og forældre blevet spurgt. De endelige resultater på børne- og ungeområdet kommer først til efteråret Sundhedsudvalget, Socialudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget orienteres her om resultater for Frederikshavn Kommune. Eksempler på de mest iøjnefaldende sundhedstendenser blandt borgere i Frederikshavn Selvvurderet helbred: I Frederikshavn Kommune er andelen med et godt selvvurderet helbred (40,1%) højere end i regionen generelt (37,5%) Rygning: Andelen af storrygere er faldet og andelen af borgere, der aldrig har røget, er lavere i Frederikshavn Kommune end i Regionen. Ældrerådet :00 Side 12 af 33

13 Alkohol: Der er sket et fald i andelen af borgere med et højrisikoforbrug af alkohol og i andelen med et middelrisikoforbrug Motion og bevægelse: Der er sket en stigning i andelen af borgere, der er fysisk inaktive. Men der er flere borgere i Frederikshavn Kommune, der dyrker lettere motion end i regionen generelt. Kost: Ca. en femtedel har et usundt kostmønster, hvilket er en stigning i forhold til tidligere undersøgelser. Ældrerådet :00 Side 13 af 33

14 Overvægt: Andelen af overvægtige borgere er steget. Mental Sundhed: Der er flere borgere i Frederikshavn Kommune, der føler de har et dårligt mentalt helbred (særligt unge kvinder fra 16 24) Ensomhed: Flere unge føler sig ufrivilligt ensomme, hvorimod ældre 65+ ligger lavere end øvrige aldersgrupper. Ældrerådet :00 Side 14 af 33

15 Stress: Flere kvinder end mænd oplever et højt stressniveau og særligt de unge kvinder i alderen år. Hyppigst forekommende sygdomme i Frederikshavn: Samme tendens gør sig gældende i hele Region Nordjylland. Samlet resultat af undersøgelsen for voksen profilen (16 år og opefter). Undersøgelsen viser, at Frederikshavn Kommune er på rette vej mod bedre sundhed på nogle områder. For eksempel er Alkoholforbruget faldet i forhold til 2013, og antallet af storrygere er fortsat faldende. I Frederikshavn Kommune er der flere borgere, som vurderer deres eget helbred som værende godt, end i regionen som helhed. Ældrerådet :00 Side 15 af 33

16 Men der er plads til forbedringer. Samtidig med, at det går fremad med sundheden på nogle områder, viser sundhedsprofilen, at det går den forkerte vej på andre områder. Der er fx behov for særlig opmærksomhed på sund kost og daglig motion. Antallet af borgere med svær overvægt er fortsat stigende i Frederikshavn Kommune og på landsplan. Sundhedsprofilen viser en stigning i antallet af borgere med mentale lidelser og kroniske sygdomme. Aldersgruppen (især kvinder) kræver en vis opmærksomhed, en tendens, der giver anledning til at se nærmere på, hvad kommunen kan gøre for at vende udviklingen. Læs mere om undersøgelsen på Region Nordjyllands hjemmeside Børne- og ungesundhedsprofilen Da det er første gang, der udarbejdes en børne- og ungesundhedsprofil, vil det ikke være muligt at sammenligne med forrige års resultater. Den nedenstående sammenligning vil derfor være baseret på en sammenligning mellem Frederikshavn Kommune og et regionalt gennemsnit. Da denne børne- og ungesundhedsprofil kan ses som et pilotprojekt, giver det anledning til fremtidige justeringer og opmærksomhedspunkter. F.eks. bør der sikres en højere svarprocent i fremtidige børne- og ungesundhedsprofiler. De foreløbige opgørelser for Frederikshavn Kommune viser, at størstedelen af børn og unge har det godt. De områder, som ligger over regionsgennemsnittet, vedrører rygning og indtag af energidrikke. Sammenlignes resultaterne med tendenser på voksenområdet, kalder det på opmærksomhed i forhold til den psykiske sundhed og trivsel. I det nedenstående præsenteres nogen af de mest markante tendenser for børne- og ungesundhedsprofilen. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at resultaterne er forløbelige, og at undersøgelsen ikke forventes at fremstå i dens endelige form før efteråret 2018, hvor de sidste analyser og behandlinger af tallene foreligger. Når den endelige børne- og ungesundhedsprofil foreligger, præsenteres den for Sundhedsudvalget. Foreløbige resultat af undersøgelsen for børn og unge Trivsel: Langt størstedelen svarer, at de trives derhjemme og i deres institution. Tallene ligner regionsniveauet. Samtidigt svarer de fleste, at de ikke bliver mobbet, hvilket også ligner regionsniveauet. Oplevelsen af at føle sig isoleret og ensomhed ligger dog lidt højere end regionsniveauet, hvor særligt pigerne har oplevelser med ensomhed og isolering. Søvn: Andelen af børn og unge, som sover mindre end, hvad Sundhedsstyrelsen anbefaler som minimum at sove, ligner regionsniveauet, dog er der lidt flere børn og unge i Ældrerådet :00 Side 16 af 33

17 Frederikshavn Kommune, som bruger en skærm (ex. Tablet) inden sengetid end på regionsniveau. Rygning: Tallene for rygning hos 8.klasseelever ligger over regionsniveauet. Livsstilsvaner: Børn og unge i Frederikshavn Kommune spiser i samme grad som på regionalt niveau frugt og grøntsager hver dag. Frederikshavn Kommune ligger dog over regionsniveauet ved indtag af søde drikke og energidrikke. Alkohol: For 8. klasseelever i Frederikshavn Kommune er der sammenlignet med regionsniveauet lidt færre, som drikker alkohol 2 gange eller oftere om måneden. Frederikshavn Kommune ligner regionsniveauet ved, hvor mange, som har fået lov til at drikke alkohol af deres forældre. Krop og bevægelse: Flertallet af børn og unge i Frederikshavn Kommune bevæger sig hver dag eller næsten hver dag, så de bliver forpustede og svedige. Andelen falder dog med alderen. Tallene for Frederikshavn Kommune ligner regionsniveauet. Livsstilsvaner: Stort set alle børn og unge vasker hænder efter toiletbesøg, de unge slækker dog lidt med at vaske hænder inden madlavning og før de spiser. Sygdom og Helbred: Forbrug af smertestillende medicin er højere blandt piger. Der er også flere piger, som føler sig i dårligt humør sammenlignet med drengene. Tallene herfor ligner regionsniveauet. Sendes efterfølgende til orientering i Ældrerådet og Handicaprådet. Ældrerådet :00 Side 17 af 33

18 Indstilling Social- og sundheds og kulturdirektøren indstiller at 1. Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning 2. Socialudvalget tager orienteringen tages til efterretning Børn-, skole- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller at 3. Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen til efterretning. Tidligere beslutninger: Udvalg: Socialudvalget Dato: Orienteringen taget til efterretning. Fraværende: Irene Hjortshøj og Bent H. Pedersen Udvalg: Sundhedsudvalget Dato: Orienteringen taget til efterretning. Sundhedsudvalget tager initiativ til et politisk samarbejde med det formål at sætte fokus på trivsel i livet. Udvalget har til målsætning at iværksætte indsatser, der kan bringe Frederikshavn Kommune under regionsgennemsnittet i forhold til en kommende sundhedsprofilundersøgelse. Fraværende: Irene Hjortshøj Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Dato: Taget til efterretning Fraværende: Ida Skov (Ø) og Bjarke Dyhr Lynnerup (A) Beslutninger: Ældrerådet tager orienteringen til efterretning. Bilag Ældrerådet :00 Side 18 af 33

19 7 (Åben) Orientering om klagestatistik 2017 Sags ID: EMN Sagsbehandler: Lotte Damberg Ansvarligt center: Social- og Sundhedsmyndighed Beslutningskompetence SOU Sagsfremstilling Socialudvalget orienteres her om klagestatistikken for Statistikken omfatter klager over afgørelser truffet i Center for Social- og Sundhedsmyndighed. I 2017 har vi i alt modtaget 58 klager. Oversigten nedenfor viser, hvordan klagerne fordeler sig på forskellige paragraffer i Serviceloven, og hvilken enhed i centret, der har modtaget klagerne. Antal klager 2017 fordelt på er i Serviceloven Emne Antal klager Afdeling, som har truffet afgørelsen Beboerindskud/vejledning (ABL 56) 1 Kontrakt- og Tilsynsenheden Personlig pleje og praktisk hjælp ( 83) 1 Visitationsenheden Socialpædagogisk bistand ( 85) 3 Visitationsenheden(2)/Socialenheden(1) Genoptræning ( 86) 1 Visitationsenheden Ledsagerordning ( 97) 1 Kontrakt- og Tilsynsenheden Merudgifter ( 100) 14 Socialenheden Hjælpemidler ( 112) 25 Hjælpemiddelenheden Forbrugsgoder ( 113) 1 Hjælpemiddelenheden Støtte til køb af bil ( 114) 3 Hjælpemiddelenheden Boligindretning ( 116) 5 Hjælpemiddelenheden Mellemkommunal refusion ( 9c) 3 Ældrerådet :00 Side 19 af 33

20 Klager revurderet i kommunen Når Social- og Sundhedsmyndighed modtager en klage, bliver sagen revurderet. Hvis revurderingen ikke fører til, at borgeren får ret i sin klage, skal klagen sendes til behandling i Ankestyrelsen. Klager vedr. mellemkommunal refusion revurderes ikke, men sendes til behandling i Ankestyrelsen. Af de 58 klager, som vi har modtaget, er 3 sager vedr. mellemkommunal refusion ( 9c) sendt til Ankestyrelsen uden revurdering. Én enkelt sag vedr. hjælpemidler ( 112) er ved en fejl ikke blevet trukket tilbage ved Ankestyrelsen, efter der er sket ændring i borgers situation, og på den baggrund givet en bevilling. Center for Social- og Sundhedsmyndighed har derfor revurderet i alt 54 sager. Revurderingerne har medført, at to borgere har fået medhold i deres klage og dermed bevilget det, der var blevet ansøgt om. Det betyder, at i alt 56 klager er videresendt til Ankestyrelsen. 53 borgerrelaterede og 3 vedr. mellemkommunal refusion. Klager videresendt til Ankestyrelsen Oversigten nedenfor viser status for de sager, der er videresendt til Ankestyrelsen. Status Antal klager Afgørelse ikke modtaget fra Ankestyrelsen 28 Kommunen har fået medhold 20 Borger har fået medhold 0 Kommunen har fået delvis medhold 1 Sager er hjemvist til genbehandling i kommunen 6 Anken er modtaget for sent 1 Ved opgørelse d. 21. marts 2018 var der 28 sager ud af de 56 indsendte, hvor vi ikke har modtaget afgørelse fra Ankestyrelsen. Det betyder, at vi har modtaget afgørelse på i alt 28 sager. En enkelt sag kunne Ankestyrelsen ikke behandle, da anken var modtaget for sent. Udvikling i klagesager fra 2016 til 2017 Orientering om klagestatistik 2016 blev forelagt Socialudvalget d. 7. marts På daværende tidspunkt var der 14 klager, hvor der ikke var indkommet svar fra ankestyrelsen. Pr. 21. marts 2018 er der endnu én, hvor der ikke er indkommet svar. De øvrige tal i oversigten fra 2016 er justeret siden orienteringen om klagestatistik 2016, og figurerer nu under de respektive afgørelser fra Ankestyrelsen. I nedenstående oversigt sammenstilles klagestatistikkerne for 2016 og 2017 Status Antal klagesager Antal klagesager Ældrerådet :00 Side 20 af 33

21 Klager i alt Antal revurderede klager Klager, der har medført ændret afgørelse 3 2 Klager, der ikke har medført ændret afgørelse Klager sendt til Ankestyrelsen Medhold til kommunen Delvis medhold til kommunen 1 1 Medhold til borger 2 0 Sager hjemvist til genbehandling 15 6 Sager med overtrådt klagefrist 0 1 Sager uden afgørelse fra Ankestyrelsen* 1 28 *En enkelt sag er henlagt af Ankestyrelsen grundet manglende dokumentation fra borger. Da vi stadig mangler at modtage svar fra Ankestyrelsen vedrørende 28 klager, er det svært at sammenligne Ankestyrelsens afgørelse for 2016 og Som det fremgår af oversigten, er antallet af klager steget fra 2016 til Denne stigning skyldes i høj grad Ankestyrelsens praksisændring vedr. 100, som over de seneste 2 år har medført et stigende fokus i sagsbehandlingen på: hvorvidt borgere er omfattede af den stadigt mere og mere snævre personkreds. om der er tale om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse, som andre personer i samme alder og livssituation ikke har. Dertil lægges, at den årlige bagatelgrænse for merudgiftsydelse har været faldende de seneste 4 år. Klagestatistikken for 2017 indeholder 13 sager, hvor klageårsagen enten er afslag på personkreds eller afslag på udgiftstypen/udgifter, der ikke overstiger bagatelgrænsen. I alle sager har Ankestyrelsen givet kommunen medhold. Dog er der endnu ikke modtaget svar fra Ankestyrelsen vedr. en enkelt sag. Sagen sendes til orientering i Handicaprådet og Ældrerådet. Indstilling Social-, Sundheds- og Kulturdirektøren indstiller, at Socialudvalget tager orienteringen til efterretning. Beslutninger: Ældrerådet tager Social- og Sundheds- og Kulturdirektørens indstilling til efterretning. Ældrerådet :00 Side 21 af 33

22 Bilag Ældrerådet :00 Side 22 af 33

23 8 (Åben) Orientering vedr. interne audits på plejecentre i 2017 Sags ID: EMN Sagsbehandler: Lotte Damberg Ansvarligt center: Social- og Sundhedsmyndighed Beslutningskompetence SOU/SUU Sagsfremstilling Baggrund og formål med interne audits Pr. 1. juni 2016 blev embedslægetilsynet ændret således, at det årlige plejehjemstilsyn bortfaldt. Det blev efterfølgende erstattet af et risikobaseret tilsyn, der varetages af Styrelsen for Patientsikkerhed. Som supplement til embedslægetilsynet har Center for Sundhed og Pleje de seneste år gennemført interne audits, hvor hvert plejecenter får besøg af en sygeplejerske fra et andet plejecenter. De interne audits udføres ud fra de samme målepunkter, som embedslægeinstitutionen benyttede: - sundhedsfaglig dokumentation, - medicinhåndtering og - patientrettigheder. Hvert målepunkt vurderes på baggrund af plejecentrenes instrukser og på baggrund af stikprøvekontrol hos beboerne. Ved hvert besøg udfyldes et skema, der danner baggrund for en årsrapport. Sygeplejerskerne sikrer, at interne instrukser mv. er opdaterede og tilstede. Lederen på det enkelte plejecenter sørger derefter for opfølgning. At tilsynene foretages mellem de forskellige plejecentre giver ligeledes en intern vidensdeling via tilsynsprocessen samt sikrer ensartethed på kommunens plejecentre og bidrager til et bedre internt samarbejde plejecentrene i mellem. I marts 2017 besluttede Sundhedsudvalget og Socialudvalget, at Center for Sundhed og Pleje skulle fortsætte med de interne audits og årligt fastsætte et eller flere temaer, der indgår i auditsene. I 2017 var temaerne KOL og AK-behandling (blodfortyndende behandling). Det blev samtidig besluttet, at Center for Sundhed og Pleje udarbejder en årsrapport over de forskellige forhold. På baggrund af denne udarbejder Center for Social- og Sundhedsmyndighed en orientering til udvalgene. Center for Social- og Sundhedsmyndighed har derfor udarbejdet denne sagsfremstilling på baggrund af en årsrapport fra Center for Sundhed og Pleje. Årsrapporten indeholder en oversigt over fund og kommentarer i forbindelse med årets audits, samt en evaluering af interne audits. Årsrapporten er vedlagt denne sagsfremstilling. Ældrerådet :00 Side 23 af 33

24 Såfremt der er ønske om at se de enkelte auditrapporter, kan der rettes henvendelse til Center for Sundhed og Pleje. Interne audits 2017 Center for Sundhed og Pleje har afholdt audit på alle kommunale plejecentre i perioden august 2017-januar Der er lavet 1-3 stikprøver hvert sted. I de tilfælde, hvor der ved audits er fundet uhensigtsmæssigheder, er der rettet op i umiddelbar forbindelse med audit. Ligesom lederen på det enkelte plejecenter er forpligtiget til at følge op herpå. De fund og kommentarer, der har været ved audits i 2017, er gennemgået med centersygeplejerskerne på møde den 15. januar Det skal bemærkes, at der ikke har været afholdt audit på Caspershus i Dette skyldes at de interne audits, som tidligere nævnt har været afholdt internt for de kommunale plejecentre, som supplement til embedslægetilsynet. Herudover har Caspershus haft tilsyn fra Styrelsen for Patientsikkerhed i Resultaterne fra dette tilsyn vil blive fremlagt for udvalget på et senere møde. Fremover vil Caspershus indgå i de interne audits på lige fod med de øvrige plejecentre. Årsrapportens konklusioner Sundhedsfaglig dokumentation Stikprøvekontroller med fokus på KOL patienter og Patienter i AK-behandling (blodfortyndende medicin) viser, at der er fundet eksempler på, at dokumentationen omkring disse patienter ikke har været fyldestgørende. Ovenstående fund vurderes ikke at have været betydelige ift. at have udgjort en risiko for patientsikkerheden. Der er dog stadig behov for fremadrettet opmærksomhed på dokumentationen, samt at der er en rød tråd mellem helhedsbeskrivelse, medicinskema, fokusområder og handleplan. Medicinhåndtering Der er ikke fundet fejl i medicindoseringerne, men blot fejl af mindre betydning for patientsikkerheden. Eksempelvis er der fundet ikke aktuelt medicin i beholdningerne samt medicin, som er for gammelt, men som ikke var i brug. Dette er der fulgt op på. Patientrettigheder Der er fundet steder, hvor det ikke er dokumenteret, at patienten er informeret om eksempelvis blodprøvesvar eller medicinændringer. Personalet uddyber, at det er en udfordring at få skrevet, at patienten er informeret, men at det i det daglige virke er sket blot ikke dokumenteret. Der arbejdes på at sikre dokumentation af, at patienten er informeret. Evaluering af audits Der er enighed i medarbejdergrupperne om, at de interne audits har en meget positiv effekt i forhold til at arbejde internt med vidensdeling på tværs. Samtidig er de Ældrerådet :00 Side 24 af 33

25 medvirkende til, at dokumentation bliver mere ensrettet og dermed sikrer kvaliteten af plejen på plejecentrene. Sagen har været forelagt Center for Sundhed og Pleje, der ikke havde kommentarer. Sagen sendes til orientering i Ældrerådet. Indstilling Social-, sundheds- og kulturdirektøren indstiller, at Socialudvalget og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning. Beslutninger: Ældrerådet tager Social- og Sundheds- og Kulturdirektørens indstilling til efterretning. Bilag 1. Årsrapport - Interne audits CSP (DokID: EMN ) Ældrerådet :00 Side 25 af 33

26 9 (Åben) Planlægnings- og kommunikationsskærme - Sekoia Sags ID: PRJ Sagsbehandler: Hanne Engholm Hansen Ansvarligt center: IT, Digitalisering og Velfærdsteknologi Beslutningskompetence SOU Sagsfremstilling Planlægnings- og kommunikationsskærme (Sekoia) har været anvendt på Sæby Ældrecenter i et pilotprojekt. Der vil blive orienteret om evalueringen af pilotprojektet. Evalueringen lægger op til godkendelse af igangsættelse af pilotprojekt inden for Center for Handicap & Psykiatri. Projektleder fra Center for it, digitalisering og velfærdsteknologi, Hanne Engholm, deltager under punktet. Evaluering af pilotprojekt på Sæby Ældrecenter Sæby Ældrecenter har med gode resultater gennemført et pilotprojekt med planlægningsog kommunikationsskærme. Projektet lægger sig i fin tråd med Frederikshavn Kommunes værdighedspolitik, og har været med til at skabe gevinster for borger, medarbejder og organisation. Evalueringen vil blive gennemgået ud fra bilag 1 Igangsættelse af pilotprojekt på Kotvedparken Center for Handicap & Psykiatri har fulgt projektet på Sæby Ældrecenter og har fået viden fra lignende projekter på botilbud i blandt andet Brønderslev Kommune. Projektet på Koktvedparken gennemføres efter samme model som på Sæby Ældrecenter. Herunder vil der være et fokus på god implementering med høj grad af inddragelse af leder og medarbejdere samt fokus på målsætninger og opfølgning på disse. Investeringen på Koktvedparken: År Etablering Drift Implementering Ældrerådet :00 Side 26 af 33

27 Netdækning Udstyr Licenser Udgifter i alt Investeringen skal imødekomme Koktvedparkens andel af besparelser på området. Projektet på Koktvedparken finansieres af eksisterende drifts- og anlægsbudgetter. Nærmere beskrivelse af projektet findes i bilag 2. IT Projektleder Hanne Engholm kommer til mødet og orienterer om evalueringen. Indstilling Social-, sundheds- og kulturdirektøren indstiller, at Socialudvalget: Tager evalueringen til efterretning Godkender igangsættelse af pilotprojekt på Koktvedparken Tidligere beslutninger: Udvalg: Socialudvalget Dato: Indstillingen tiltrædes. Fraværende: Irene Hjortshøj og Bent H. Pedersen Beslutninger: Hanne Egholm orienterede om pilotprojektet med Sekoia på Sæby Ældrecenter. Ældrerådet tager evalueringen til efterretning. Med baggrund i den positive evaluering anbefaler Ældrerådet, at projekt udvides til andre plejecentre. Chris Sørensen deltog ikke i behandling af punktet Bilag 1. Evaluering Sekoia Sæby Ældrecenter (DokID: PRJ ) 2. Sekoia pilot koktvedparken (DokID: PRJ ) Ældrerådet :00 Side 27 af 33

28 10 (Åben) Besøg i Ældrerådet af Sundhedsudvalgets formand Sags ID: EMN Sagsbehandler: Gitte Kock Rævdal Ansvarligt center: Ledelsessekretariatet Beslutningskompetence ÆR Sagsfremstilling Formand for Sundhedsudvalget Christina Lykke Eriksen kommer på besøg i Ældrerådet kl Indstilling - Beslutninger: Præsentation af formanden for Sundhedsudvalget Christina Lykke Eriksen og Ældrerådet blev foretaget. Chris Sørensen deltog ikke i behandling af punktet. Bilag Ældrerådet :00 Side 28 af 33

29 11 (Åben) Information fra formanden samt øvrige medlemmer Sags ID: EMN Sagsbehandler: Gitte Kock Rævdal Ansvarligt center: Ledelsessekretariatet Beslutningskompetence ÆR Sagsfremstilling Information fra formanden: - Invitation til Dialogmøde med Sundhedsudvalget den 14. maj 2018 kl. 15:30 16:15 på Rådhuset lokale 0.23 invitation vedlagt - Invitation til Dialogmøde med Socialudvalget den 16. maj 2018 kl. 15:15 16:00 på Rådhuset lokale 0.23 invitation vedlagt - Svar til Ældrerådet vedr. brandsikring Nyt fra Danske Ældreråd: - Opfordring fra ministre til ældrerådene Information fra Ældrerådets medlemmer: - Indstilling - Beslutninger: Dialogmøde den 14. maj kl med Sundhedsudvalget: Følgende emner ønsker Ældrerådet at drøfte med Sundhedsudvalget: akutsygepleje palliative team sundhedsprofilen status på faste læger Karl Aage Brasted har ikke mulighed for at deltage i dialog mødet. Dialogmøde den 16. maj kl med Socialudvalget Følgende emner ønsker Ældrerådet at drøfte med Socialudvalget: Kastaniegården hvad planerer er, og en tilbagemelding på Ældrerådets skrivelse om Kastaniegården. Hvor socialudvalget regner med at finde besparelserne (jf. orientering fra Børge Hansen). Politikken på demensområdet. Hvor langt er vi med puljeansøgningerne. Ældrerådet :00 Side 29 af 33

30 Anne Marie Schøn og Karl Aage Brasted har ikke mulighed for at deltage i dialog mødet. Svar fra Center for Social- og Sundhedsmyndighed vedrørende Brandsikring blev taget til efterretning. Brev fra Sundheds og Ældreministeriet om 98 demensvenlige kommuner blev taget til efterretning. Der er kommet brev fra Sundhedsstyrelsen om Fællesskabs klippekort for hjemmeboende, Ældrerådet ønsker at få undersøgt, om Frederikshavn Kommune har søgt puljen. Puljen skal søges inden 9. maj Kontaktpersonordningen mellem Ældrerådet og Plejecentrene: Forslag til emner over hvad der kan behandles på møderne med kontaktpersonen og plejecenterleder fra Center for Sundhed og Pleje blev kort vendt. Listen afprøves og drøftes på et kommende Ældrerådsmøde. Bilag 1. Invitation Ældrerådet - dialogmøde SUU 2018 (DokID: EMN ) 2. Invitation Ældrerådet - dialogmøde SOU 2018 (DokID: EMN ) 3. Svar til Ældrerådet vedr. brandsikring - April 2018 (DokID: EMN ) 4. Opfordring fra ministre til ældrerådene (DokID: EMN ) Ældrerådet :00 Side 30 af 33

31 12 (Åben) Opfølgning på sager fra de politiske udvalg Sags ID: EMN Sagsbehandler: Gitte Kock Rævdal Ansvarligt center: Ledelsessekretariatet Beslutningskompetence ÆR Sagsfremstilling Sager fra de politiske dagsordner, der har interesse for Ældrerådet: Socialudvalget Sundhedsudvalget Teknisk udvalg Plan- og Miljøudvalget Kultur- og fritidsudvalget Arbejdsmarkedsudvalget Økonomiudvalget Byrådet Samt nyt fra: Handicaprådet / Tilgængelighedsudvalget Integrationsrådet Sundhedspanelet Indstilling - Beslutninger: Punktet udsat til næste møde. Chris Sørensen deltog ikke i behandling af punktet. Bilag Ældrerådet :00 Side 31 af 33

32 13 (Åben) Næste møde Sags ID: EMN Sagsbehandler: Gitte Kock Rævdal Ansvarligt center: Ledelsessekretariatet Beslutningskompetence ÆR Sagsfremstilling Næste ordinære møde i Ældrerådet er planlagt til mandag den 4. juni Indstilling - Beslutninger: Mødedato fastholdes. På mødet skal planlægges program for efteråret. Chris Sørensen deltog ikke i behandling af punktet. Bilag Ældrerådet :00 Side 32 af 33

33 14 (Lukket) Orientering om prisindhenting på diabetesprodukter 2018 Beslutninger: Ældrerådet tager Social- og Sundheds- og Kulturdirektørens indstilling til efterretning. Chris Sørensen deltog ikke i behandling af punktet. Ældrerådet :00 Side 33 af 33

34 Bilagsforside Dokument Navn: Dokument Titel: Omsorgstandpleje, svage ældres mundhygiejne.docm Omsorgstandpleje, svage ældres mundhygiejne Dokument ID: Placering: Dagsordens titel Projekter/Mundhygiejne/Dokumenter Omsorgstandplejens tilbud til svage ældre Dagsordenspunkt nr 3 Appendix nr 1 Relaterede Dokumenter: 2

35 Dagsordenpunkt udvalg Omsorgstandpleje, svage ældres mundhygiejne Sags-ID: PRJ Sagsbehandler: Gro Uldahl Jensen Ansvarligt center: Familie Beslutningskompetence SUU Sagsfremstilling I starten af 2016 inviterede Sundhedsudvalget i Frederikshavn Kommune repræsentanter fra Center for Sundhed og Pleje og Center for Familie til en drøftelse af kommunens sundhedspolitik. På mødet kom det frem, at der gennem undersøgelser og interne projekter i kommunen var et opmærksomhedspunkt på, at dårlig mundhygiejne og mund status har stor indflydelse på svage ældres helbredsproblemer bl.a. aspirations lungebetændelse, diabetes og hjerte-karsygdomme, hvilket er skyld i høj sygelighed og dødelighed blandt ældre over 60 år (jf. bilag 1). Det faktum, at de fleste ældre borgere i dag har egne tænder livet ud, kalder også på en opmærksomhed på den forebyggende indsats med fokus på den daglige mundpleje. Dårlig mundhygiejne er generelt et overset problem, hvilket Sundhedsstyrelsen har sat fokus på med rapporten Modernisering af omsorgstandplejen (jf. bilag 2). Sundhedsstyrelsen anbefaler i rapporten, at der bliver lagt betydelig større vægt på mundpleje og forebyggelse i hjemmeplejen og på plejecentrene. Rapporten peger på et behov for et bedre udstrakt tværfagligt samarbejde mellem tandplejens personale og de øvrige personalegrupper, som i det daglige er tæt på målgruppen. Sundhedsstyrelsen har afsat 40 mio. kr. til forbedring af området, hvor Frederikshavn Kommune frem mod 2020 modtager ca kr. årligt. Midlerne skal anvendes til information af ledere og personale i pleje-og ældreboliger om, hvordan man forbedrer de ældres tandsundhed, udarbejdelse af individuelle mundplejeplaner og instruktion i, hvordan plejepersonalet bedst hjælper den enkelte patient med at opretholde en god mundhygiejne. Sundhedsstyrelsens rapport kommer med anbefalinger til, hvordan omsorgstandplejen kan moderniseres ved at kigge på visitationen, forebyggelse og behandling. Lovgivningen præciserer, at et omsorgstandplejetilbud skal omfatte følgende elementer: Forebyggelse Undersøgelser foretages med intervaller tilrettelagt på grundlag af tandfaglige kriterier.

36 Behandling hvor patientens almentilstand begrænser mulighederne for intervention eller vanskeliggør gennemførslen af behandling, har den tandlægelige indsats først og fremmest til hensigt at holde patienten fri for sygdomslignende tilstande, der kan volde smerter og andre gener. Fordelene ved behandling skal klart overstige ulemperne ved behandlingen eller ulemperne ved slet ikke at behandle. Det påhviler tandplejepersonalet i omsorgstandplejen at samarbejde med de øvrige faggrupper i social- og sundhedsvæsnet herunder medvirke til en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af den indsats, der vedrører fælles klienter og de generelle sundhedsfremmende foranstaltninger over for målgruppen. Omsorgstandplejen i Frederikshavn Kommune Målgruppen for omsorgstandplejetilbuddet er personer, hvis egenomsorg er så begrænset, at de har behov for hjælp til at udføre almindelige daglige funktioner eller egentlig pleje. Størstedelen af omsorgstandplejens personkreds bor i pleje- og ældreboliger og er karakteriseret ved nedsat evne til at klare egen daglig hjemmetandpleje og egenomsorg, samt benytte det private tandplejetilbud. Der er en egen betaling på 510 kr. pr. år (prisreguleres hvert år). Pga. patientsikkerhed og arbejdsmiljøforhold kan en del undersøgelser og behandlinger ikke foretages vha. mobiltandpleje i borgerens eget hjem, hvilket betyder, det skal foregå på Tandplejens centrale klinikker i Frederikshavn og Skagen. Transport og ledsagelse til undersøgelse og behandling på centrale klinikker er ikke dækket af borgernes egenbetaling til Omsorgstandplejen. Plejepersonalet kan henvise til omsorgsplejetilbuddet, men det er den Kommunale Tandpleje, der foretager den endelige visitation til omsorgstandplejen. Der er visiteret 100 borgere til omsorgspleje i Frederikshavn Kommune, hvoraf 75 af disse bor på plejecentre og 25 i egen bolig med hjælp fra hjemmeplejen. Omregnet til procentdel af borgere over 65 år udgør omsorgstandplejepatienterne 0,656 % af denne aldersgruppe. Til sammenligning er der i Region Nordjylland 2%, der er omsorgstandplejepatienter, mens det på landsplan er 4,9 %- 5,9 %. Den lave andel af omsorgstandplejepatienter i Frederikshavn Kommune kan skyldes manglende kvalitetsstandard for omsorgstandpleje og tværfaglig videndeling, hvilket Sundhedsstyrelsens rapport Modernisering af omsorgstandplejen anbefaler, at kommunerne udarbejder og optimerer. Samtidigt med har der været udfærdiget retningslinjer for personkredsen gående på, at borgeren kun visiteres til omsorgstandplejen, hvis de ikke er i stand til at benytte et almindeligt tandlægetilbud. I forbindelse med implementeringen af frit-valgsordningen på valg af tandlæge vil der blive udarbejdet en kvalitetsstandard for omsorgstandplejen.

37 For at imødekomme de lokale udfordringer samt udmønte Sundhedstyrelens anbefalinger blev der iværksat et pilotprojekt i Skagen. I bilag 1 er der en detaljeret beskrivelse af pilotprojektet. Pilotprojekt i Skagen Fra januar 2017 har Frederikshavn Kommunes omsorgstandpleje som et pilotprojekt arbejdet med borgere i hjemmeplejen i Skagen og på plejecenteret Drachmanns Vænget i Skagen. Arbejdet med at forbedre borgernes mundhygiejne er et tværfagligt samarbejde mellem Center for Familie, Center for Sundhed og Pleje samt Center for Social- og Sundhedsmyndighed. I pilotprojektet har der været ledelsesrepræsentanter fra: den kommunale tandpleje plejecenteret Drachmanns Vænget i Skagen Skagen Hjemmepleje tovholder af projektet Længst muligt i eget liv Derudover har der indgået en ergoterapeut fra træningscenter Frederikshavn i arbejdsgruppen. Følgende tiltag har været en del af pilotprojektet: Munden og mundhygiejnen er blevet et fast fokuspunkt i plejens Triage model. I Triage modellen inddeles borgerne i grøn, gul og rød kategori, hvor farven viser borgerens grad af støttebehov og kan anvendes som en tidlig opsporingsmodel. Triage modellen bliver desuden også brugt til at kortlægge andre forhold ved borgeren. Ved at mundhygiejnen indgår som et fast punkt i arbejdet med borgeren, kan der opnås et mere helhedsorienteret syn på borgerens sundhed og trivsel samtidigt med, at personalet kan ensarte drøftelserne herom. Der er udpeget kontaktpersoner i plejen, som skal sikre, at fokus på munden og mundhygiejne fastholdes hos plejepersonalet og ledelsen. Kontaktpersonerne skal desuden sikre, at der fokuseres på omsorgstandplejepatienternes individuelle mundplejeplaner. Kontaktpersonerne har modtaget en dags undervisning. Undervisning af plejepersonalet i Skagen hjemmepleje og på plejecenteret Drachmanns Vænget i, hvordan man bedst hjælper borgeren med at opretholde en god mundhygiejne og forebyggelse af fejlsynkning. Information fra omsorgstandplejen til plejepersonalet gives i elektronisk form via Vitae, så viden om borgerens mundhygiejne og forebyggende tiltag systematiseres. Evalueringen af pilotprojektet Der er en bred enighed blandt plejepersonalet om, at pilotprojektet har været givende for at få en viden og forståelse for, hvorfor mundpleje er et vigtigt element i de ældres sundhed og trivsel. Det fremhæves, at det har været givende, at mundpleje er tænkt

38 ind i Triage modellen, da det motiverer personalet til et vedvarende fokus på munden (jf. bilag 3). En anden gevinst ved pilotprojektet er, at der er mindre berøringsangst med at hjælpe de ældre med deres mundhygiejne, og mundplejen betegnes nu som en naturlig del af dagligdagen. I evalueringen pointeres det dog, at for at opretholde et vedvarende fokus på munden og mundpleje skal kontaktpersonerne klædes på, inddrages og prioriteres, da de udgør bindeleddet mellem undervisningen og den praktiske udførelse. Det forslås, at der er årlig undervisning til nyt personale samt genopfriskning til det personale, der har behov for det (jf. bilag 4). Afdelingsleder Nina Vejby og gruppeleder Dorthe Houmann deltager under behandling af punktet. Sagen sendes efterfølgende til orientering i Ældrerådet og Handicaprådet. Indstilling Social-, Sundheds- og Kulturdirektøren indstiller, at Sundhedsudvalget godkender, at administrationen arbejder videre med: muligheden for implementering af pilotprojektet som model for hele kommunen for fokus på svage ældres mundsundhed. der arbejdes med modeller for finansieringen der er et opfølgende fokus på antallet af omsorgstandplejepatienter. Beslutninger Udvalg: Sundhedsudvalget Dato: Godkendt. Fraværende: Irene Hjortshøj. Udvalg: Ældrerådet Dato: Ældrerådet forholder sig kritisk i forhold til evalueringen af omsorgstandplejen i forsøgsprojektet i Skagen, og finder det bekymrende, at der ikke følges tættere op på ordningen. Ældrerådet mangler bl.a. en beskrivelse af foranstaltninger ved borgere der ikke ønsker tand- og mundpleje samt antal deltagende borgere. Udvalg: Handicaprådet Dato: Taget til efterretning. Fraværende: Jørgen Tousgaard, Karina Søborg, Jette Bruun Christensen, Betina Hansen. For Betina møder Steen Jørgensen

39 Beslutninger udfyldes automatisk af systemet

40 Relateret document 2/2 Dokument Navn: Dokument Titel: Modeller for finansiering.docx Modeller for finansiering Dokument ID:

41 Modeller for finansiering Model 1 Gældende for model 1 er, at det forudsættes, at værktøjskassen eksisterer og anvendes. For at kunne implementere pilotprojektet ud i hele kommunen vil det kræve følgende: Engangsudgifter Aktivitet Antal personer Udregning Beløb Undervisning af kontaktpersoner i 3 timer. Gn. Time løn for SSA/SSH: 230 kr. i timen En kontaktperson pr. afdeling 230 kr. *3 t. * kr. pr. plejecenter og to kontaktperson pr. hjemmeplejen I alt kr. Årlige udgifter Aktivitet Antal personer Udregning Beløb Ansættelse af 1 klinikassistent til screening af alle borgere samt undervisning/vejledning og løbende sparring til plejepersonalet i hele Frederikshavn kommune. Løn for en klinikassistent: kr. med pension, på 30 timer * 12 mdr. * 1 år kr. I alt: kr. Model 2 Aktivitet Antal personer Udregning Beløb Ansættelse af 1 klinikassistent til Løn for en klinikassistent: 9250 * kr. undervisning af plejepersonalet en gang årligt pr. ste, gældende for hele Frederikshavn Kommune 9250,00 kr. med pension, på 13,88 timer. mdr. I alt: kr.

42 Bilagsforside Dokument Navn: Oversigt budgettilpasninger pdf Dokument Titel: Oversigt budgettilpasninger Dokument ID: Placering: Emnesager/P- sag SUU Budget 2019/Dokumenter Dagsordens titel SUU Budgetramme Dagsordenspunkt nr 4 Appendix nr 1 Relaterede Dokumenter: 1

43

44 Bilagsforside Dokument Navn: Dokument Titel: SOU budgetforslag 2019 th.pdf SOU budgetforslag 2019 th Dokument ID: Placering: Emnesager/P - sag SOU budget 2019/Dokumenter Dagsordens titel SOU - budgetramme Dagsordenspunkt nr 5 Appendix nr 1 Relaterede Dokumenter: 1

45 SOCIALUDVALGET Budget 2019 Høringsoplæg

46 SOCIALUDVALGET Budget 2019 Budgetramme 893,5 mio. kr.

47 Socialudvalget Ændringer siden SOU Martsmøde. Økonomiudvalget besluttede på sit møde i Marts at 0,5% af BUU s andel af 1,0% budgettilpasningen i 2018, skal fordeles på de andre udvalg. Socialudvalgets andel heraf: 2,1 mio. kr. Side 3

48 Socialudvalget Status over manglende effektuering vedrørende budgettilpasninger : SOCIALUDVALGET Mio. kr. Tilpasning i ,1 12,1 12,1 12,1 Tilpasning i ,0 10,0 10,0 Tilpasning i ,0 10,0 Tilpasning i ,0 Side 4

49 Socialudvalget Budgetoverholdelse i : Fortsat fokus på strategien: Borgere skal i højere grad være uafhængige af kommunen, dem der kan selv, skal selv. Værdighedspolitik: ikke prioriterede midler ca. 3,0 mio. kr. Demografimidler: ikke prioriterede midler 6,3 mio. kr. Pulje til de allersvageste: ikke prioriterede midler 1,5 mio. kr. Nye penge : løft til ældreområdet: 6,9 mio. kr. Side 5

50 Socialudvalget Forslag til realisering af indregnede budgettilpasninger i ,1 mio. kr.: Side 6

51 Socialudvalget Oversigt - forslag til budgettilpasninger Hjælpemidler, mindreudgifter 1,0 1,0 1,0 1,0 2 Rest ældrepulje, erstattet af ny pulje 1,5 1,5 1,5 1,5 3 Plejeboliger, regnskab + digitalisering 3,0 3,0 3,0 3,0 4 Visitationsbudget- generelt, regnskab 4,5 4,5 4,5 4,5 5 Demografimidler serviceniveau fastholdes 2,1 2,1 2,1 2,1 I alt tilpasninger ,1 12,1 12,1 12,1 Side 7

52 Socialudvalget Hjælpemidler, mindreudgifter 1,0 1,0 1,0 1,0 Det forventes at der kan opnås et rationale på 1,0 mio. kr. bl.a. på baggrund af ændrede momsregler, der gør at den kommunale udgift bliver mindre. Side 8

53 Socialudvalget Rest ældrepulje, erstattet af ny pulje 1,5 1,5 1,5 1,5 Fra 2018 modtages nye puljemidler fra ministeriet på 6,9 mio. kr.. Hertil kommer eksisterende puljemidler til Værdig ældrepleje ca. 14,3 mio. kr. Den tidligere ældrepulje fra 2014 er indfaset i kommunes samlede bloktilskud der modtages fra Staten, og denne restpulje nedlægges og sikrer at der ikke sker serviceforringelser, idet den medgår til realisering af de indregnede budgettilpasninger i Side 9

54 Socialudvalget Plejeboliger, regnskab + digitalisering 3,0 3,0 3,0 3,0 På baggrund af regnskab 2017, nedsættes budgettet så det afspejler de faktiske omkostninger, idet digitalisering samt effektiv opgaveudførelse har medvirket til at det politiske godkendte serviceniveau kan leveres indenfor denne økonomiske ramme. Side 10

55 Socialudvalget Visitationsbudget- generelt, regnskab 4,5 4,5 4,5 4,5 På baggrund af regnskab 2017 er der konstateret et mindreforbrug på 4,5 mio. kr., det forudsættes at det aktuelle aktivitetsniveau kan fastholdes, hvorfor budgettet reduceres tilsvarende. Side 11

56 Socialudvalget Demografimidler serviceniveau fastholdes 2,1 2,1 2,1 2,1 Socialudvalget har i alt fået tilført 6,3 mio. kr. i demografimidler, der anvendes 2,1 mio. kr. af disse, således at det sikres at der ikke sker serviceforringelser, idet disse medgår til realisering af de indregnede budgettilpasninger i Side 12

57 Socialudvalget Ændringsforslag på baggrund af Regnskab: 2017: Køb og salg af pladser på Handicap og Psykiatriområdet (spec. Socialområde) merforbrug 4,5 mio. kr. i 2017 Budgettet reguleres med 2,2 mio. kr. ved anvendelse af demografimidler, det forventes herudover at der vil være et mindreforbrug i 2019, grundet de iværksatte tiltag i 2018 og 2019 på egne tilbud på området. Side 13

58 Socialudvalget 2019 Ikke disponerede midler iht. budgetforslag: Demografimidler Midler til værdig ældrepleje ca. 2,0 mio. kr ca. 3,0 mio. kr. Midler til bedre bemanding (nyt tilskud fra 2018) ca. 6,9 mio. kr. Side 14

59 Socialudvalget 2019 Demografimidler og Midler til værdig ældrepleje: Demografimidler, rest Midler til værdig ældrepleje ca. 2,0 mio. kr ca. 3,0 mio. kr. Anbefales hensat således at de kan anvendes i løbet af 2019 og tilføres områder der belastes af demografiudsving samt områder der uforudset belastes af udgifter der kan henføres til intentionerne i tildeling af midler til værdig ældrepleje. Side 15

60 Socialudvalget 2019 Midler til bedre bemanding (nyt tilskud fra 2018) ca. 6,9 mio. kr. Anbefales ikke disponeret ved budgetlægningen 2019, idet at puljemidlerne modtages fra og med 2018, og de konkrete initiativer der godkendes politisk i løbet af 2018, kan have afledte virkninger i 2019 og frem. Side 16

61 Socialudvalget 2019 Udfordringer i Socialudvalgets budget 2019: Ledige ældreboliger herunder tomgangsleje. Der er afsat ca. 6,0 mio. kr. til tomgangsleje. Der er ingen aktuelle processer i gang for at nedbringe denne udgift. Side 17

62 Socialudvalget 2019 Opmærksomhedspunkter i Socialudvalgets budget 2019: Renovering af Kastanjegården. Lægedækning på Kastanjegården. Renovering af Rådhuscentret. Udsatteråd Side 18

63 Socialudvalget Status over manglende effektuering vedrørende budgettilpasninger iht. administrativt budgetforslag: SOCIALUDVALGET Mio. kr. Tilpasning i Tilpasning i ,0 10,0 10,0 Tilpasning i ,0 10,0 Tilpasning i ,0 Side 19

64 Bilagsforside Dokument Navn: Dokument Titel: Årsrapport - Interne audits CSP.pdf Årsrapport - Interne audits CSP Dokument ID: Placering: Emnesager/Sagsfremstilling vedr. interne audits CSP 2017/Dokumenter Dagsordens titel Orientering vedr. interne audits på plejecentre i 2017 Dagsordenspunkt nr 8 Appendix nr 1 Relaterede Dokumenter: 1

65 Årsrapport Interne audits 2017 CSP Opsamling på fund og kommentarer Dato: 19. marts 2018 Sagsnummer: EMN DokId: : Beskrivelse af patientens aktuelle og potentielle problemer Den sundhedsfaglige dokumentation skal som minimum indeholde en beskrivelse af patienternes sundhedsmæssige tilstand samt pleje og behandling, og denne skal opdateres ved ændringer i patienternes helbredsmæssige tilstand. Problemområder, der skal være fagligt vurderet, og dokumenteret om det er aktuelle eller potentielle problemer: Funktionsniveau, f.eks. evnen til at klare sig selv i det daglige liv, ADL (Activity in Daily Living) Bevægeapparat, f.eks. behov for træning, balanceproblemer og evt. faldtendens. Ernæring, f. eks. under- eller overvægt, spisevaner, ernæringsproblemer forårsaget af sygdom eller behandling, kvalme og opkastning. Hud og slimhinder, f. eks. forandringer og lidelser fra hud, slimhinder og andre væv f.eks. Muskler, hår og negle. Kommunikation, f. eks. evnen til at gøre sig forståelig og forstå omverdenen. Psykosociale forhold, f. eks. arbejdsevne, relationer til familie, ensomhed, livsstilsproblemer, misbrug og mestring. Respiration og cirkulation, f. eks. luftvejsproblemer som åndenød, hoste, risiko for aspiration, legemstemperatur, blodtryk og puls. Seksualitet, f. eks. samlivsforstyrrelser som følge af sygdom eller lægemidler. Smerter og sanseindtryk, f. eks. akutte eller kroniske smerter og ubehag, problemer med syn og hørelse. Søvn og hvile, f. eks. faktorer som letter eller hindrer søvn og hvile. Viden og udvikling, f. eks. behov for information eller undervisning, helbredsopfattelse, sygdomsindsigt, hukommelse. Udskillelse af affaldsstoffer, f. eks. inkontinens, obstipation, diaré. Specifikke målepunkter Ved KOL:

66 Respiration og cirkulation: som minimum er det beskrevet om der er dyspnoe ved hvile, tale og/eller funktion, om der er hoste/ekspektorat, behov for pep-fløjte/cpap, behov for ilt, hvorvidt der er cyanose, og om patienten er ryger. Side2/9 Søvn og hvile: Det er beskrevet, om der er søvnproblematik, sidder/ligger patienten, behov for sovemedicin. 3: Beskrivelse af patientens aktuelle og potentielle problemer fund og kommentarer: Ved sidste kontrol var helhedsbeskrivelsen mangelfuld-beskrivelserne var ikke beskrivende nok. Det blev ikke tydeligt hvilken fokusområder som var aktuelle for beboeren. Var ikke detaljeret ift specifikke målepunkter KOL: Relevant beskrivelse af borger. Følgende ikke relevante symptomer hos borger - derfor ikke beskrevet omkring hvile, tale og eller funktions dyspnø, ilt behov og cyanose. Der forefindes dog anden relevant dokumentation om borgeren, der beskriver visse målepunkter vedr. KOL 1: Helhedsbeskrivelse er mangelfuld og flere sygeplejefaglige områder er ikke ajourført. 1 : Ved KOL mangler opfølgning i st.fo Cirkulation/respiration og i Helhedsbeskrivelse. Der mangeler oplysninger om ambulat kontrol. : Mangelfulde st.fo og helhedsbeskrielser. SMART- mål mangler I 2 ud af 3 stikprøver er helhedsbeskrivelsen mangelfuldt udfyldt. Er ikke opdateret. Generelt gælder for alle 3 stikprøver at STFO. flere steder er mangelfuldt opdateret. Der mangler SMART mål mange steder. Borgers samtykke/tilkendegivelse mangler også flere steder. Helhedsbeskrivelser var ved to ud af tre borgere opdateret under de 12 punkter, der manglede opdatering under generelle forhold vedr. dato for næste blodtryk + vægt.ved KOL borger manglede der en opdatering af de 12 punkter, men det oplyste gav et udemærket billede af borger.der var ikke dokumenteret specifikt på KOL behandling, da borger ikke var opstartet i tiltag som iltbehandling, CPAP mm. En beboer er diagnostiseret med KOL, mål opfyldt 4: Oversigt over patienternes sygdomme og handikap og aftaler med behandlingsansvarlig læge

67 Side3/9 Der skal udarbejdes en oversigt over patienternes eventuelle sygdomme og handikaps, der har betydning for patientens aktuelle behandling, og potentielle problemer som behandles medicinsk, eller hvor der foretages observation og kontrol af tilstanden. Denne skal revideres ved ændringer i patientens helbredstilstand. Den sundhedsfaglige dokumentation skal indeholde en beskrivelse af de aftaler om kontrol og behandling af patienternes kroniske sygdomme og handikap, som er indgået med de behandlingsansvarlige læger. Denne beskrivelse skal revideres ved ændringer i patienternes tilstand og/eller ændring af aftalerne. Specifikke målepunkter: Ved AK behandling: Den sundhedsfaglige dokumentation indeholder en beskrivelse af aftaler om kontrol af INR målinger og opfølgningen på blodprøvesvar. Det fremgår, hvorfor patienten er i AK behandling. 4: Oversigt over patienternes sygdomme og handikap og aftaler med behandlingsansvarlig læge Fund og kommentarer (Ved AK- behandling skriv da AK-behandling): AK-behandling Det var ikke tydeligt hvor INR måling foregår. På orange kort manglede dato for næste kontrol. Dato for næste kontrol stod i observationsskema men der manglede dokumentation for hvor denne dato kommer fra(muntlig?) I alle 3 stikprøver findes oversigt over aktuelle sygdomme/handikaps. Der ses manglende opfølgning i forhold til AK. Beh. Ved AK-behandling ved stikprøve 1 mangeler st.fo Cirkulation. Er fyldestgørende under Observation og i Medicinskema. Helhedsbeskrivelse er fyldestgørende mht. diagnoser. Ved stikprøve 2 er AK-beh. Ikke ajourført i Helhedsbeskrivelse eller i st.fo. 5: Aktuel beskrivelse af pleje og behandling, opfølgning og evaluering Den sundhedsfaglige dokumentation skal indeholde en beskrivelse af pleje og behandling, som er iværksat hos patienten i forhold til aktuelle helbredsmæssige problemer og sygdomme.

68 Den sundhedsfaglige dokumentation skal indeholde en beskrivelse af opfølgning og Side4/9 evaluering af den pleje og behandling, som er iværksat hos patienten i forhold til aktuelle helbredsmæssige problemer og sygdomme. Der er dokumenteret oplysninger om lægens tilkendegivelser efter lægekontakt, og der er dokumentation for, at de aftalte tiltag følger aftalerne med den behandlingsansvarlige læge. Specifikke målepunkter: Ved AK behandling: Der er dispenseret medicin indtil svaret foreligger på næste planlagte blodprøve. Næste dispensering er allerede sikret planlagt i kalenderen. Ved KOL: Der skal være et ordinationsskema for AK behandling. Respiration og cirkulation: observationer vedrørende respirationsstatus, inhalationsteknik, rygning, skift af iltkateter, rengøring og brug af inhalationsdevices. 5: Aktuel beskrivelse af pleje og behandling, opfølgning og evaluering Fund og kommentarer ved AK- behandling eller KOL (angiv hvilken): 1 AK-behandling mangler st.fo Cirkulation inkl. delproblem. 1 delproblem resiration KOL mangeler opfølgning. 2 AK-beh : St.fo Cirkulation inkl. Delproblem er ikke ajourført. Mangelfuld opfølgning i forhold til AK beh. Dokumentation vedr. KOL er i orden. Det forudsættes at AK-beh er behandling med eks. Marevan, hvor der foretages jævnlig kontrol af INR. Der ses bort fra beboere i behandling med eks. Xarelto, Clopidogrel m.m. 6: Informeret samtykke Den sundhedsfaglige dokumentation indeholder oplysninger om information til patienterne eller de pårørende om planlagt pleje og behandling af patienten, og patientens eller de pårørendes stillingtagen hertil. (Informeret samtykke/stedfortrædende samtykke). Det skal fremgå af den sundhedsfaglige dokumentation, at der er indhentet informeret samtykke til behandling og pleje.

69 6: Informeret samtykke Side5/9 Fund og kommenterer: I alle 3 stikprøver mangler flere steder dokumentation af hvorvidt borger er informeret ang. eksempelvis blodprøvesvar eller øgning/reducering i medicin. 7: Dokumentationen er overskuelig og systematisk og føres i én journal Den sundhedsfaglige dokumentation skal føres overskueligt og systematisk i én journal være tilgængelig for notater fra personale, der deltager i observation, pleje og behandling opfylde de formelle krav til dokumentation af identifikation, datering, rettelser og opbevaring. Det skal fremgå tydeligt af dokumentationen, hvis dele af denne føres på fx papir, og hvad disse omhandler. Relevante bilag skal opbevares i enten den elektroniske journal (ved f. eks. indskanning) eller i separat papir journal og i mindst 5 år for sygeplejefaglige optegnelser og 10 år for lægelige patientjournaler. 7: Dokumentationen er overskuelig og systematisk og føres i én journal Fund og kommenterer: Pleje Fokus området indeholder væsentlige sypl. faglige observationer som der ikke var fulgt op på. Fund og kommentarer: Mangelfuld. "Den røde tråd" mangler generelt. Papirskemaer med diverse registreringer forefindes i borgermappe eller i pts. Lejlighed. 8: Instruks for medicinhåndtering

70 Ledelsen skal sikre, at der er en skriftlig instruks for medicinhåndtering, som personale Side6/9 udfører som medhjælp for den ordinerende læge. Den skriftlige instruks skal beskrive kontrol af at medicinen er i overensstemmelse med ordinationen personalegruppernes kompetence i forhold til medicinhåndtering dokumentation af medicinordinationer identifikation af patienten og patientens medicin hvordan medicin dispenseres medicinadministration og håndtering af dosisdispenseret medicin hvordan det sikres at ikke-dispenserbar medicin administreres korrekt. Alle ovenstående elementer skal være beskrevet, og det skal fremgå hvilke kompetencer personalet, der varetager opgaverne, skal have. Det sikres ved interview, at personalet kender og følger instruksen. 8b: Instruks for medicinhåndtering. Personalet kender og følger instruksen. Fund og kommenterer: Hos borger som får dosisdispenseret medicin fandtes kasse med fuld medicin beholdning, her i blandt ikke aktuelt medicin, pn. Medicin samt for gammelt medicin. Der fandtes medicin som var for gammelt, medicin som ikke var anført på medicinskemaet og medicin hvor der ikke var anbrudsdato samt medicin som skulle have ligget i ikke aktuelt medicin 13: Behandlingsindikationer skal fremgå Ved en medicinordination, herunder dosisdispenseret medicin, skal behandlingsindikationer for den medicinske behandling fremgå af den sundhedsfaglige dokumentation. 13: Behandlingsindikationer skal fremgå Fund og kommentarer:

71 oprettet naturmedicin er ikke oprettet med indikation, der forefindes ikke dokumentation med besked fra egen læge. Side7/9 17: Enkeltdosis og maksimal døgndosis for pn. medicin Ved en medicinordination, herunder dosisdispenseret medicin, skal enkeltdosis og maksimal døgndosis for pn.-medicin fremgå af den sundhedsfaglige dokumentation. 17: Enkeltdosis og maksimal døgndosis for pn. medicin Fund og kommentarer: Der mangler max dosis på 1 ud af 2 præperater som gives PN. Et enkelt sted mangler ordination på hvor ofte Smerteplaster skal skiftes. Et par steder mangler max. Dosis på pn. Medicin. 28: Holdbarhed på medicin og sterile produkter er ikke overskredet og der er anført anbrudsdato på præparater med begrænset holdbarhed efter anbrud Holdbarhedsdatoen på patienternes medicin og opbevarede sterile produkter til brug ved den sundhedsfaglige pleje og behandling må ikke være overskredet. Der skal være anbrudsdato på medicinske salver, dråber og anden medicin med begrænset holdbarhed efter åbning. 28a: Holdbarhed på medicin og sterile produkter er ikke overskredet og 28b: der er anført anbrudsdato på præparater med begrænset holdbarhed efter anbrud.

72 Fund og kommentarer: I sårkasse blev der fundet enkel sprøjte uden indpakning. Side8/9 Evaluering på Interne audit på Frederikshavn Kommunes Plejecentre. Der har været afholdt audit på alle kommunens plejecentre i perioden august 2017-januar Der er lavet 1-3 stikprøver hvert sted. De fund og kommentarer der har været er gennemgået med centersygeplejerskerne på møde den Sygeplejerskerne er meget glade for at lave audit. Det er en meget stor gevinst at kunne have denne kollegiale sparing. Det er meget givende med de drøftelser der er. Det er med til at gøre vores dokumentation mere ensrettet og holde niveauet på plejen på plejecentrene Sygeplejerskerne får mange gode ideer af hinanden. De fund, der er ved audit, bliver der rettet op på i umiddelbar forbindelse med audit, ligesom lederen på det enkelte plejecenter er forpligtiget til at følge op. Sygeplejerskerne har oplevet, at det skema, der er blevet brugt i år er noget tungt at arbejde med. Vi arbejder på at udarbejde et mere enkelt skema, hvor vi sikrer, at vi kommer omkring de faste målepunkter: sundhedsfaglig dokumentation, medicinhåndtering, patientrettigheder, et udvalgt tema (2017: KOl og AKbehandling)

73 Konklusion på fund og kommentarer: Sundhedsfaglig dokumentation Side9/9 Der er i stikprøver fundet helhedsbeskrivelser, der er mangelfulde og ikke ajourført. Der har været fokus på KOL patienter og Patienter i AK-behandling (blodfortyndende medicin). Der er fundet eksempler på at dokumentationen omkring disse patienter ikke har været fyldestgørende. Der er stadig behov for opmærksomhed på dokumentationen, at der er den røde tråd mellem helhedsbeskrivelse, medicinskema, fokusområder og handleplan. Når dokumentationen ikke er fyldestgørende, vil der altid være en potentiel risiko for patientsikkerheden. Man kan dog ikke konkludere, at der har været sket fejl på baggrund af de fund, der har været. Medicinhåndtering Der er ikke fundet fejl i medicindoseringerne. Der er fundet medicin i beholdningerne, som er for gammelt, men som ikke var i brug. Der er fundet medicin uden anbrudsdato. Der er fundet Pn medicin uden max. Dosis. Det er fejl af mindre risiko for patientsikkerheden. Patientrettigheder Der er fundet steder, hvor patienten ikke er informeret om f. eks blodprøvesvar eller medicinændringer. Det er en udfordring at få skrevet, at patienten er informeret, men vi ved at i det daglige virke er det sket, men ikke dokumenteret. Der arbejdes på at sikre dokumentationen af at patienten er informeret.

74 Bilagsforside Dokument Navn: Dokument Titel: evaluering_sæ_sekoia.pptx Evaluering Sekoia Sæby Ældrecenter Dokument ID: Placering: Dagsordens titel Projekter/Sekoia - Planlægnings- og kommunikationsskærme på Sæby Ældrecenter/Dokumenter Planlægnings- og kommunikationsskærme - Sekoia Dagsordenspunkt nr 9 Appendix nr 1 Relaterede Dokumenter: 2

75 Sekoia på Sæby Ældrecenter

76 Eksperiment: Tommeltotten opad

77 Pilotprojekt: Socialudvalgsmøde d.6/4-2016

78 Pilotprojekt: Sekoia

79 Opmærksomhed

80 Målsætninger v. Leder Birte Ploug Hvorfor SEKOIA? Hvad vil vi opnå: Frederikshavn kommune har en klar vision om at effektivisere og styrke kvaliteten på plejecentrene ved hjælp af bl.a. velfærdsteknologi. Kommunen arbejder ud fra 3 gevinstpotentialer: kvalitetsløft, arbejdsglæde og økonomi. Kvalitetsløft dækker over at indsatsen skal være en gevinst for borgerne i form af øget tryghed, øget selvhjulpen hed og social kontakt. Arbejdsglæden kan være en styrkelse af arbejdsmiljøet både fysisk og psykisk og give et fagligt løft i form af nye værktøjer, der understøtter jeres arbejde. Økonomien drejer sig om effektivisering af arbejdsgange og smartere opgaveløsninger. Sæby Ældrecenter er som I er bekendt med udnævnt til samtidens plejecenter her i kommunen. Det skal I være stolte af, idet I har gået foran og været med til at afprøve forskellige velfærdteknologiske løsninger på. Vi er også forpligtede til at leve op til vores 4 nye rammesætninger, hvilket Sekoia kan hjælpe os med.

81 Målsætninger v. Leder Birte Ploug Mine forventninger til indførelse af SEKOIA: Jeg forventer, at vi får et bedre overblik over dagens mange opgaver Større overskuelighed Afskaffelse af Majlandkalendere Større fleksibilitet afdelingerne imellem Eliminering af UTH er på glemt medicin Større arbejdsglæde ved overskueligheden Man skal ikke huske på, hvor langt man er i dagens opgaver bliver husket for én. Undgår stress. Beboerne oplever, at I har bedre tid til at være i lejlighederne Opgaveoptimering bl.a. blebestilling