Referat Socialudvalget

Transkript

1 Referat Socialudvalget Ordinært møde Mødetidspunkt: :15 Mødeafholdelse: lokale Byrådsloungen Information: Medlemmer: Ole Rørbæk Jensen(A), Formand Irene Hjortshøj(A) Karl Falden(A) Tina Elisabeth Nymann(A) Kasper Sulbæk Lau(DF) Bent H. Pedersen(A) Helle Madsen(V) Fraværende: Stedfortrædere:

2 Indholdsfortegnelse Socialudvalget :15 1 (Åben) Dialogmøde mellem Ældrerådet og Socialudvalget (Åben) Dialogmøde mellem Handicaprådet og Socialudvalget (Åben) SOU - budgetramme (Åben) Finansiering af særlige pladser psykiatrien (Åben) Beslutningsoplæg vedr. ny kontrakt på fritvalgsområdet i (Åben) Nye aktivitets- og træningscentre for borgere med demenssygdomme (Åben) Handicappolitik (Åben) Ansøgning om puljemidler til Praksisnært kompetenceløft i kommuner og regioner (Åben) Orientering om klagestatistik (Åben) Orientering om magtanvendelse Handicap og Psykiatri (Åben) Orientering vedr. interne audits på plejecentre i (Åben) Kvalitetsundersøgelse - Døgndækkende telefonnummer (Åben) Maj Orientering til Socialudvalget (Lukket) Udskiftning af nødkaldeanlæg (Åben) Underskriftsside Socialudvalget :15 Side 2 af 36

3 1 (Åben) Dialogmøde mellem Ældrerådet og Socialudvalget Sags ID: EMN Sagsbehandler: Bente Kiel Pedersen Ansvarligt center: Ledelsessekretariatet Beslutningskompetence SOU Sagsfremstilling Socialudvalget inviterer Ældrerådet til dialogmøde den 16. maj kl i lokale 0.23 med følgende program: Velkommen og formål med dialogmødet v/udvalgsformanden Præsentation af udkast til budgetoplæg 2019 Særlige opmærksomhedspunkter vedr. budget 2019 Drøftelse af de spørgsmål rådet har fremsendt o Status på faste læger o Kastaniegården, hvad er planen, og en tilbagemelding på Ældrerådets skrivelse om Kastaniegården o Hvor regner udvalget med at finde besparelserne o Politikken på demensområdet o Hvor langt er vi med puljeansøgningerne Opsamling på input og afrunding Fra Ældrerådet deltager: Hanne Andersen, Chris Sørensen, Finn Larsen, Ole Jensen, Thomas Hjort. Indstilling - Beslutninger: Dialogmødet gennemført. Bilag Socialudvalget :15 Side 3 af 36

4 2 (Åben) Dialogmøde mellem Handicaprådet og Socialudvalget Sags ID: EMN Sagsbehandler: Bente Kiel Pedersen Ansvarligt center: Ledelsessekretariatet Beslutningskompetence SOU Sagsfremstilling Socialudvalget inviterer Handicaprådet til dialogmøde den 16. maj kl i lokale 0.23 med følgende program: Velkommen og formål med dialogmødet v/udvalgsformanden Præsentation af udkast til budgetoplæg 2019 Særlige opmærksomhedspunkter vedr. budget 2019 o Ingen Drøftelse af de spørgsmål rådet har fremsendt o Ledsagelse over 67 årige o Handicaprådet stiller forslag om, at man i kommunalt regi har læger, som har særlige kompetencer i forhold til psykisk handicappede o Handicaprådet stiller forslag om, at bosteder i lighed med plejecentre får faste læger tilknyttet Opsamling på input og afrunding Fra Handicaprådet deltager: Aksel Jensen, Dorte Svendsen, Jette Bruun Christensen. Indstilling - Beslutninger: Dialogmødet gennemført. Bilag Socialudvalget :15 Side 4 af 36

5 3 (Åben) SOU - budgetramme Sags ID: EMN Sagsbehandler: Børge Arthur Hansen Ansvarligt center: Økonomi og personale Beslutningskompetence SOU Sagsfremstilling Socialudvalget behandlede på sit møde d. 4. april 2018 det vedhæftede administrative budgetoplæg for For Socialudvalgets budgetområde er der indregnet en budgettilpasning svarende til ca. 12,1 mio. kr. i Socialudvalgets budgetramme for 2019 udgør herefter 893,5 mio. kr. Socialudvalgets budgetoplæg for 2019 indeholder en videreførelse af de vedtagne besparelser/omstillinger fra budgetlægningen De indregnede budgettilpasninger i 2018 blev effektueret ud fra følgende vision og strategi: Visionen: - er først og fremmest at gøre borgerne i stand til at mestre eget liv og blive selvhjulpne, dette betyder at borgere, der kan selv, skal selv. Dette gælder for de borgere, der har et potentiale for at vinde eller genvinde evnen til at mestre funktioner og færdigheder. Samtidig skal kommunen fungere som garant for de svageste borgere, der ikke kan gøres selvhjulpne. Det skal sikres, at der fortsat vil være ressourcer til at yde den fornødne omsorg til disse borgere i de kommende år. Den overordnede strategi - er at satse mere fokuseret på rehabilitering og samtidig øge produktiviteten i forhold til opgaveløsningen både i borgerens hjem og i den øvrige drift. Efter Socialudvalgets behandling d. 4. april 2018 har det administrative budgetoplæg været til høring i Handicaprådet og Ældrerådet samt til udtalelse i berørte MED-udvalg. De berørte MED-udvalg er DirektørMED på området, CenterMED for de tre berørte centre (Sundhed og Pleje, Handicap og Psykiatri samt Social- og Sundhedsmyndighed) og berørte LokalMED. Samtlige høringssvar og udtalelser er samlede i et bilag, som bliver eftersendt efter høringsfristens udløb den Indstilling Social-, sundheds- og kulturdirektøren indstiller, at Socialudvalget drøfter de indkomne høringssvar og udtalelser med henblik på beslutning. Tidligere beslutninger: Udvalg: Ældrerådet Dato: Socialudvalget :15 Side 5 af 36

6 Chefkonsulent Børge Hansen gennemgik Socialudvalgets budgetoplæg. Af Socialudvalgets budgetoplæg fremgår, at ældrepuljen skal skæres med 1,5 mio. kr., hvilket Ældrerådet ikke anbefaler, da det betyder en serviceforringelse for de ældre. Ligeledes finder Ældrerådet, at det er bekymrende, at der lægges op til at fjerne 2,1 mio. kr. fra demografimidlerne. Ældrerådet mener, som tidligere år, at der skal gøres mere for at få reduceret tomgangslejen. Udvalg: Handicaprådet Dato: Taget til efterretning uden bemærkninger. Fraværende: Irene Hjortshøj samt stedfortræder. Beslutninger: Et flertal af udvalget (Ole Rørbæk (A), Karl Falden (A), Bent Pedersen (A), Tina Nymann (A), Irene Hjortshøj (A), Helle Madsen (V)) godkender det administrative budgetoplæg. Et mindretal (Kasper Lau (DF)) kan ikke godkende budgetoplægget, men ønsker indføjet en bemærkning om, at det overvejes ikke at røre demografimidlerne, og der i stedet findes en anden løsning. Bilag 1. SOU budgetforslag 2019 th (DokID: EMN ) 2. Høringssvar vedr. administrativt budgetoplæg Socialudvalgets område (DokID: EMN ) Socialudvalget :15 Side 6 af 36

7 4 (Åben) Finansiering af særlige pladser psykiatrien Sags ID: EMN Sagsbehandler: Børge Arthur Hansen Ansvarligt center: Økonomi og personale Beslutningskompetence SOU/ØU/BR Sagsfremstilling I forbindelse med Økonomiaftalen for 2018 blev det besluttet, at der på landsplan skal etableres i alt 150 nye særlige pladser i psykiatrien heraf 16 i Region Nordjylland. Pr. 1. januar er bekendtgørelse om kommunernes betaling af pladserne trådt i kraft. I den forbindelse har regionen og de nordjyske kommuner udarbejdet en fælles sagsfremstilling til byråd/regionsråd. Formålet med oprettelsen af de nye særlige pladser er, at give særligt udsatte borgere med svære psykiske lidelser og udadreagerende adfærd en intensiv og helhedsorienteret behandlings- og rehabiliteringsindsats for derigennem at stabilisere/forbedre patientens helbred. De nye særlige pladser oprettes som en konsekvens af de drab og overgreb, der har været på botilbud for borgere med en sindslidelse. Oprettelsen skal gerne nedbringe antallet at voldsepisoder og konflikter på botilbuddene, og på den måde give en bedre sikkerhed for andre patienter og personalet. Psykiatrien i Region Nordjylland er driftsherre på de nye psykiatriske pladser og de nordjyske kommuner finansierer 80 procent af den forudsatte årspris pr. plads på 1,75 mio. kr. Dermed skal de nordjyske kommuner betale 1,4 mio. kr. om året pr. plads. Med 16 pladser skal de nordjyske kommuner betale 22,4 mio. kr. om året. Jævnfør bekendtgørelsen om kommunernes betaling af pladserne skal kommunerne betale for pladserne uanset om de bruger pladserne eller ej. Det vil være den kommune, som har en borger på et tilbud, som betaler for udgiften hertil. Eventuelle tomme pladser finansieres på baggrund af en objektiv finansiering opgjort ud fra kommunernes befolkningstal pr. 1. januar Ved tomgang for alle 16 pladser vil Frederikshavn Kommunes andel udgøre 2.3 mio. kr. Udgiften for den enkelte kommune vil afhænge af, hvor mange borgere der visiteres til tilbuddet, da den objektive finansiering kun gælder for tomgangspladserne. Kommunerne skal finansiere sin andel af tomgangspladserne uanset, hvor mange borgere den enkelte kommune har visiteret til de særlige pladser. Da der er tale om en ny opgave har Frederikshavn Kommune modtaget 0,4 mio. kr. i forbindelse med udmøntningen af lov- og cirkulæreprogrammet for budget 2018 og Socialudvalget :15 Side 7 af 36

8 overslagsårene, og midlerne blev tilført Socialudvalget budgetramme, men vil ikke kunne dække den samlede betaling, idet der er en underfinansiering på 1,9 mio. kr. Administrativt kan der ikke henvises til finansieringsmuligheder indenfor Socialudvalgets budgetramme. Indstilling Social-, sundheds- og kulturdirektøren indstiller at Socialudvalget anmoder Økonomiudvalget om tillægsbevilling til budget 2018 på 1,9 mio. kr., og at beløbet tilsvarende indregnes i budgetrammerne for 2019 og frem. Beslutninger: Indstillingen følges. Bilag Socialudvalget :15 Side 8 af 36

9 5 (Åben) Beslutningsoplæg vedr. ny kontrakt på fritvalgsområdet i 2020 Sags ID: EMN Sagsbehandler: Louise Andersen Ansvarligt center: Social- og Sundhedsmyndighed Beslutningskompetence SOU Sagsfremstilling Ifølge Servicelovens 91 skal kommunalbestyrelsen skabe grundlag for, at modtagere af personlig pleje og praktisk hjælp i eget hjem jf. Servicelovens 83 kan vælge mellem to eller flere leverandører af denne hjælp, hvoraf den ene leverandør kan være kommunal. Udbudsproces Frit valg 2013 For at opfylde ovenstående krav fulgte Frederikshavn Kommune i 2013 retningslinjerne i Tilbudsloven om et offentligt udbud til at indgå 4-årige kontrakter med 4 private leverandører af personlig pleje og praktisk hjælp jf. Servicelovens 83. I løbet af kontraktperioden er der sket et frafald af leverandører, så der på nuværende tidspunkt kun er Aktiv Hverdag tilbage som privat leverandør på fritvalgsområdet. Udover private leverandører har Frederikshavn Kommune i hele perioden også haft en kommunal leverandør på fritvalgsområdet. Socialudvalget besluttede på mødet d. 4. maj 2016 at forlænge kontrakten på fritvalgsområdet med den mulige option i henhold til kontrakten på 2 x 12 måneder til udgangen af Da den nuværende kontrakt på fritvalgsområdet udløber d. 31. december 2019, gøres der i Center for Social- og Sundhedsmyndighed indledende tiltag i forhold til, at opgaven skal i udbud eller på anden måde løses, når kontrakten udløber. Socialudvalget præsenteres hermed for et oplæg til at opfylde kravet om frit valg på Servicelovens 83 personlig pleje og praktisk hjælp. Udbudskonsulent Det foreslås, at der inddrages en ekstern udbudskonsulent til at understøtte Frederikshavn Kommune i processen om indgåelse af ny kontrakt på fritvalgsområdet. Center for Social- og Sundhedsmyndighed er i samarbejde med Indkøbskontoret undersøgende ift. relevante eksterne udbudskonsulentfirmaer og foreslår, at der træffes en administrativ beslutning ift. valg af udbudskonsulent, når markedet er afdækket. Udbudskonsulenten skal bl.a. bistå Frederikshavn Kommune i udvælgelsen af udbudsmodel samt være sparringspartner gennem hele processen. Præsentation af forslag til proces- og tidsplan for muligt udbud på fritvalgsområdet Det foreslås, at den kommende proces med ny kontrakt på fritvalgsområdet vil have opstart i sommeren 2018, og Socialudvalget vil blive præsenteret for et samlet oplæg Socialudvalget :15 Side 9 af 36

10 (udbudsmateriale) ultimo 2018/primo Der kan ske ændringer i tids- og procesplanen afhængig af hvilken model for udbud, der vælges. Opgaver CSSM er tovholder på indledende forberedelser i igennem tværgående arbejdsgrupper med bl.a. Center for Sundhed og Pleje og Indkøbskontoret, som evaluerer på nuværende krav og indhold i nuværende kontrakt, eksempelvis ift. afregningsform, personalets uddannelsesniveau, samarbejder omkring udviklingsarbejde. Herudover skal der arbejdes med nye områder som delegering af sundhedslovsydelser. Tidsplan Efterår Juni 2018 Udvælgelse af udbudsmodel i samarbejde med udbudskonsulent og med politisk behandling og beslutning af denne. 3. kvartal 2018 Opdatering af tidligere anvendt udbudsmateriale herunder indarbejdelse af evt. nye krav / nye elementer i en kravsspecifikation. 3. kvartal 2018 Høring hos relevante parter af udbudsmaterialet. 1. kvartal 2019 Politisk behandling før annoncering. 1. kvartal 2019 Annoncering tilbudsfrist. 2. kvartal 2019 Vurdering og evaluering af indkomne tilbud. 2. kvartal 2019 Politisk behandling / godkendelse. 3. kvartal 2019 Ny kontrakt træder i kraft. 1. januar 2020 Efter behandling i Socialudvalget sendes sagen til høring i Ældrerådet og Handicaprådet. Indstilling Social-, Sundheds- og Kulturdirektøren indstiller, at Socialudvalget godkender ovenstående oplæg til proces og tidsplan for udbud på fritvalgsområdet. Beslutninger: Sagen sendes i høring inden endelig beslutning træffes. Bilag Socialudvalget :15 Side 10 af 36

11 6 (Åben) Nye aktivitets- og træningscentre for borgere med demenssygdomme Sags ID: EMN Sagsbehandler: Gitte Vogdrup Olesen Ansvarligt center: Sundhed og Pleje Beslutningskompetence SOU Sagsfremstilling Baggrund. Socialudvalget blev den 15. august 2017 orienteret om status på aktivitets- og træningscenter for borgere med demens - Ingeborghus. Det fremgik, at erfaringerne fra Ingeborghus viser positive effekter for borgere med en demenssygdom og deres pårørende. Erfaringer der med fordel kan arbejdes videre med. Endvidere er der etableret kontakt med en stadig større gruppe af borgere med en demenssygdom, herunder særligt ny-diagnosticerede og yngre borgere. Borgerne kommer fra et geografisk større område, blandt andet borgere fra Sæby, der ønsker tilknytning til Ingeborghus på grund af de forskellige aktiviteter og tilbud. På baggrund af ovenstående status gav SOU tilsagn til administrationen om, at igangsætte processer til afdækning af lignende muligheder og behov i henholdsvis Sæby og Skagen. Socialudvalget har d godkendt en løsning, hvor der etableres nye aktivitets og træningscentre for borgere med demens i Skagen og Sæby. Sagen har været til høring i LokalMED, Handicapråd og Ældrerådet, som alle ser positivt på denne løsning. Administrationen arbejder videre med Ankermedet som løsningsmulighed i Skagen og ligeledes på Sæby Ældrecenter. Fremadrettet proces i ombygningsperioden: Overgangsordning: Det nye aktivitets og træningscenter for borgere med demens i Sæby, forventes klar til ibrugtagning om et år. Pr vil brugere og personale på dagtilbuddet Visitten i Sæby, blive overflyttet til aktivitetscenteret på Sæby Ældrecenter. På grund af den nuværende efterspørgsel af relevante tilbud, til borgere med demens, i Sæby området, vil disse tilbydes selvvalgte aktiviteter på Ingeborghus, indtil ombygning af aktivitetscenteret er færdiggjort. Herunder kørsel, hvis det er påkrævet. Socialudvalget :15 Side 11 af 36

12 Bevilling af midler til nye dagtilbud: Estimeret udgifter til etablering i Sæby: Redskaber og inventar Ejendomscenterets estimere en ombygningsudgift på I alt Kr Kr Kr. Estimeret udgifter til etablering i Skagen: Ejendomscenteret estimerer en ombygningsudgift på Redskaber og inventar I alt Kr Kr Kr. Orientering om puljeansøgning i Skagen. Til etablering og udvikling af de nye aktivitetstilbud i Skagen, ansøges om midler fra puljen Flere og meningsfulde dag- og aflastningstilbud samt støtte til yngre borgere med demens. Beløbet på Kr. indgår som kommunens medfinansiering i puljeansøgningen. Svar på puljeansøgning forventes ved udgangen af juni. Løbende drift kan afholdes inden for Center for Sundhed og Plejes samlede budget. Indstilling Social- og sundheds og kulturdirektøren indstiller, at Socialudvalget bevilger midlerne fra værdighedspuljen, til etablering af nye aktivitets og træningscentre for borgere med demens, på aktivitetscenteret i Skagen og aktivitetscenteret på Sæby Ældrecenter. Beslutninger: Indstillingen følges. Bilag Socialudvalget :15 Side 12 af 36

13 7 (Åben) Handicappolitik Sags ID: EMN Sagsbehandler: Louise Rohde Ansvarligt center: Handicap og Psykiatri Beslutningskompetence SOU Sagsfremstilling Frederikshavn Kommunes skal have udarbejdet en ny handicappolitik, og der skal træffes beslutning om, hvordan Handicappolitikken skal udformes. En handicappolitik vedrører mange målgrupper, og derfor også de fleste politiske udvalg og mange organisationer og virksomheder. Derfor er det vigtigt, at en ny handicappolitik udarbejdes på et bredt og inkluderende grundlag. For at sikre, at en ny handicappolitik forankres bredt i kommunen, vil det være hensigtsmæssigt, at sikre alle borgere mulighed for at bidrage med input med en digital løsning. Her har borgere, medarbejdere, organisationer alle interessenter mulighed for at bidrage til indholdet i en ny handicappolitik for Frederikshavn Kommune. For at informere bredt ud i hele kommunen, sådan at alle interessenter bliver opmærksomme på at bidrage, foreslås en oplysningskampagne, der indeholder elementer som plakater, opslag på sociale medier og pressemeddelelser i aviser. Det vil være hensigtsmæssigt at alle relevante politiske udvalg er inddraget i udformningen af en ny handicappolitik, og at arbejdet med politikken er forankret i Socialudvalget. Der er administrativt udarbejdet en skitse til en tidsplan for arbejdet med en ny handicappolitik. Der skal nu træffes beslutning om form, indhold og proces for politikken, og Handicaprådet samt Socialudvalget har mulighed for at udstikke pejlemærker for, hvordan en ny handicappolitik skal udformes. Sendes til høring i Handicaprådet. Indstilling Social- og sundheds- og kulturdirektøren indstiller at Socialudvalget drøfter og beslutter form, indhold og proces for Handicappolitikken Socialudvalget :15 Side 13 af 36

14 Tidligere beslutninger: Udvalg: Handicaprådet Dato: Handicaprådet anbefaler køreplanen, og vil gerne være aktive medspillere ved udarbejdelsen. Handicaprådet anbefaler yderligere, at princippet i udformningen bliver i lighed med Sundhedspolitikkens. Fraværende: Irene Hjortshøj samt stedfortræder. Beslutninger: Forslag til form, indhold og proces godkendes med de faldne bemærkninger. Bilag 1. udkast.tidsplan.handicappolitik (DokID: EMN ) 2. Oplæg.Handicapråd.politik (DokID: EMN ) Socialudvalget :15 Side 14 af 36

15 8 (Åben) Ansøgning om puljemidler til Praksisnært kompetenceløft i kommuner og regioner Sags ID: EMN Sagsbehandler: Gitte Vogdrup Olesen Ansvarligt center: Sundhed og Pleje Beslutningskompetence SOU Sagsfremstilling Ansøgning om puljemidler til Praksisnært kompetenceløft i kommuner og regioner Regeringen og satspuljepartierne har afsat 470 mio. kr. til udmøntning af konkrete initiativer på baggrund af en ny national demenshandlingsplan Puljen blev opslået for anden og sidste gang i januar 2018, med ansøgningsfrist 26. marts Midlerne er prioriteret til 23 konkrete initiativer under følgende fokusområder: 1. Tidlig opsporing og bedre kvalitet i udredning og behandling. 2. Bedre kvalitet i pleje, omsorg og rehabilitering. 3. Støtte og rådgivning til pårørende til mennesker med demens. 4. Demensvenlige samfund og boliger. 5. Øget videns- og kompetenceniveau. Frederikshavn Kommune CSP har ansøgt om midler under fokusområde 5 Øget vidensog kompetenceniveau, hvor puljen dels understøtter et kompetenceløft og fokus på anvendelse og forankring af viden og kompetencer i praksis. Puljen udgør i alt 139 millioner kroner. I 2017 blev der udmeldt 91,5 millioner kroner Demenshandlingsplan: Praksisnært kompetenceløft i kommuner og regioner 1. udmøntning, Den resterende del af puljen som nu udmeldes, udgør 47,5 millioner kroner. Dette beløb fordeles med tilsagn for 21 mio. kr. i 2018 og 26,5 mio. kr. i Om projektet som CSP har ansøgt om midler til. Titel: Praksisnært kompetenceløft i demensplejen med særligt fokus på personcentreret omsorg og forebyggelse af udadreagerende adfærd. Projektets formål: At alle faggrupper på kommunens demensafsnit og i Team Demens samt alle ledere på plejecentrene opnår et implementeret kompetenceløft, der fremmer samspillet mellem disse grupper og øger demensfagligheden med henblik på en mere personcentreret omsorg. I alt er der ansøgt om kr. Socialudvalget :15 Side 15 af 36

16 Svar på ansøgning: ultimo juni måned. Sendes til orientering i Ældrerådet. Indstilling Social- og Sundheds og kulturdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutninger: Taget til efterretning. Bilag Socialudvalget :15 Side 16 af 36

17 9 (Åben) Orientering om klagestatistik 2017 Sags ID: EMN Sagsbehandler: Lotte Damberg Ansvarligt center: Social- og Sundhedsmyndighed Beslutningskompetence SOU Sagsfremstilling Socialudvalget orienteres her om klagestatistikken for Statistikken omfatter klager over afgørelser truffet i Center for Social- og Sundhedsmyndighed. I 2017 har vi i alt modtaget 58 klager. Oversigten nedenfor viser, hvordan klagerne fordeler sig på forskellige paragraffer i Serviceloven, og hvilken enhed i centret, der har modtaget klagerne. Antal klager 2017 fordelt på er i Serviceloven Emne Antal klager Afdeling, som har truffet afgørelsen Beboerindskud/vejledning (ABL 56) 1 Kontrakt- og Tilsynsenheden Personlig pleje og praktisk hjælp ( 83) 1 Visitationsenheden Socialpædagogisk bistand ( 85) 3 Visitationsenheden(2)/Socialenheden(1) Genoptræning ( 86) 1 Visitationsenheden Ledsagerordning ( 97) 1 Kontrakt- og Tilsynsenheden Merudgifter ( 100) 14 Socialenheden Hjælpemidler ( 112) 25 Hjælpemiddelenheden Forbrugsgoder ( 113) 1 Hjælpemiddelenheden Støtte til køb af bil ( 114) 3 Hjælpemiddelenheden Boligindretning ( 116) 5 Hjælpemiddelenheden Mellemkommunal refusion ( 9c) 3 Socialudvalget :15 Side 17 af 36

18 Klager revurderet i kommunen Når Social- og Sundhedsmyndighed modtager en klage, bliver sagen revurderet. Hvis revurderingen ikke fører til, at borgeren får ret i sin klage, skal klagen sendes til behandling i Ankestyrelsen. Klager vedr. mellemkommunal refusion revurderes ikke, men sendes til behandling i Ankestyrelsen. Af de 58 klager, som vi har modtaget, er 3 sager vedr. mellemkommunal refusion ( 9c) sendt til Ankestyrelsen uden revurdering. Én enkelt sag vedr. hjælpemidler ( 112) er ved en fejl ikke blevet trukket tilbage ved Ankestyrelsen, efter der er sket ændring i borgers situation, og på den baggrund givet en bevilling. Center for Social- og Sundhedsmyndighed har derfor revurderet i alt 54 sager. Revurderingerne har medført, at to borgere har fået medhold i deres klage og dermed bevilget det, der var blevet ansøgt om. Det betyder, at i alt 56 klager er videresendt til Ankestyrelsen. 53 borgerrelaterede og 3 vedr. mellemkommunal refusion. Klager videresendt til Ankestyrelsen Oversigten nedenfor viser status for de sager, der er videresendt til Ankestyrelsen. Status Antal klager Afgørelse ikke modtaget fra Ankestyrelsen 28 Kommunen har fået medhold 20 Borger har fået medhold 0 Kommunen har fået delvis medhold 1 Sager er hjemvist til genbehandling i kommunen 6 Anken er modtaget for sent 1 Ved opgørelse d. 21. marts 2018 var der 28 sager ud af de 56 indsendte, hvor vi ikke har modtaget afgørelse fra Ankestyrelsen. Det betyder, at vi har modtaget afgørelse på i alt 28 sager. En enkelt sag kunne Ankestyrelsen ikke behandle, da anken var modtaget for sent. Udvikling i klagesager fra 2016 til 2017 Orientering om klagestatistik 2016 blev forelagt Socialudvalget d. 7. marts På daværende tidspunkt var der 14 klager, hvor der ikke var indkommet svar fra ankestyrelsen. Pr. 21. marts 2018 er der endnu én, hvor der ikke er indkommet svar. De øvrige tal i oversigten fra 2016 er justeret siden orienteringen om klagestatistik 2016, og figurerer nu under de respektive afgørelser fra Ankestyrelsen. I nedenstående oversigt sammenstilles klagestatistikkerne for 2016 og 2017 Status Antal klagesager Antal klagesager Socialudvalget :15 Side 18 af 36

19 Klager i alt Antal revurderede klager Klager, der har medført ændret afgørelse 3 2 Klager, der ikke har medført ændret afgørelse Klager sendt til Ankestyrelsen Medhold til kommunen Delvis medhold til kommunen 1 1 Medhold til borger 2 0 Sager hjemvist til genbehandling 15 6 Sager med overtrådt klagefrist 0 1 Sager uden afgørelse fra Ankestyrelsen* 1 28 *En enkelt sag er henlagt af Ankestyrelsen grundet manglende dokumentation fra borger. Da vi stadig mangler at modtage svar fra Ankestyrelsen vedrørende 28 klager, er det svært at sammenligne Ankestyrelsens afgørelse for 2016 og Som det fremgår af oversigten, er antallet af klager steget fra 2016 til Denne stigning skyldes i høj grad Ankestyrelsens praksisændring vedr. 100, som over de seneste 2 år har medført et stigende fokus i sagsbehandlingen på: hvorvidt borgere er omfattede af den stadigt mere og mere snævre personkreds. om der er tale om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse, som andre personer i samme alder og livssituation ikke har. Dertil lægges, at den årlige bagatelgrænse for merudgiftsydelse har været faldende de seneste 4 år. Klagestatistikken for 2017 indeholder 13 sager, hvor klageårsagen enten er afslag på personkreds eller afslag på udgiftstypen/udgifter, der ikke overstiger bagatelgrænsen. I alle sager har Ankestyrelsen givet kommunen medhold. Dog er der endnu ikke modtaget svar fra Ankestyrelsen vedr. en enkelt sag. Sagen sendes til orientering i Handicaprådet og Ældrerådet. Indstilling Social-, Sundheds- og Kulturdirektøren indstiller, at Socialudvalget tager orienteringen til efterretning. Tidligere beslutninger: Udvalg: Ældrerådet Dato: Ældrerådet tager Social- og Sundheds- og Kulturdirektørens indstilling til efterretning. Udvalg: Handicaprådet Dato: Orienteringen taget til efterretning. Socialudvalget :15 Side 19 af 36

20 Fraværende: Irene Hjortshøj samt stedfortræder. Beslutninger: Taget til efterretning. Bilag Socialudvalget :15 Side 20 af 36

21 10 (Åben) Orientering om magtanvendelse Handicap og Psykiatri Sags ID: EMN Sagsbehandler: Heidi Degner Jensen Ansvarligt center: Social- og Sundhedsmyndighed Beslutningskompetence SOU Sagsfremstilling Center for Social- og Sundhedsmyndighed modtager løbende ansøgninger og indberetninger fra Center for Handicap og Psykiatri på magtanvendelser foretaget på botilbud og dagtilbud. Derudover modtager vi også indberetninger fra botilbud i andre kommuner, hvor vi har borgere boende. Ansøgninger laves, når det eksempelvis er nødvendigt at anvende stofsele eller GPS på en borger. I denne fremstilling informeres udvalget om de magtanvendelser, der er foretaget i Reglerne for magtanvendelse Reglerne for magtanvendelse findes i Serviceloven (SEL) Reglerne gælder for mennesker med betydelig og varig nedsat psykisk funktionsevne. Der må som udgangspunkt ikke anvendes magt, men for at undgå væsentlig personskade er det gjort lovligt i en række afgrænsede tilfælde jf. nedenstående. Der er følgende typer af magtanvendelser: 125: Personlige alarm- og pejlesystemer 126: Fastholdelse eller føreren til et andet opholdsrum. 126a: Fastholdelse i hygiejne-situationer 127: Tilbageholdelse i boligen 128: Anvendelse af stofseler 129: Optagelse af person i bestemt botilbud. Formålet med reglerne om magtanvendelse er at begrænse magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten til det mindst mulige. Magtanvendelse skal være så lidt indgribende i borgerens selvbestemmelse som muligt for at varetage borgerens interesse. Derudover skal magtanvendelsen altid sættes i relation til, hvad man ønsker at opnå i forhold til borgeren. Magtanvendelser 2017 Socialudvalget :15 Side 21 af 36

22 Tabellen viser en overordnet opsummering af magtanvendelsesindberetninger på Handicap og Psykiatriområdet for de sidste 4 år: Botilbud i kommunen Botilbud uden for kommunen Ved botilbud i Frederikshavn Kommunen er der sket en generel stigning i antallet af indberettede magtanvendelser siden af de indberettede magtanvendelser i 2017 er på 1 borger, hvor der har været særlige udfordringer. Der er i alt foretaget magtanvendelse på 23 borgere. I botilbud uden for kommunen er der sket et fald i antallet af indberettede magtanvendelser i 2017 sammenlignet med i af de 23 indberettede magtanvendelser fra botilbud uden for kommunen vedrørte 1 borger. Det svarer til, at 73,9% af magtanvendelserne er blevet foretaget i forhold til denne ene borger. Der er i alt foretaget magtanvendelse på 5 borgere. Magtanvendelser i botilbud i Frederikshavn Kommunen Der er i alt indberettet 58 magtanvendelser i Årsagen til, at der kun er nævnt 39 i ovenstående, skyldes, at 19 af indberetningerne er magtanvendelse, der har fundet sted i henholdsvis 2014, 2015 og 2016, men som først er indberettet i Disse tal er ikke medtaget i nedenstående opgørelse over magtanvendelse, da det ikke er magt, der er udført i Fordelingen af de 39 magtanvendelser er således: Magtanvendelse jf Antal (2017) 125 alarm og pejlesystemer akut fastholdelse og føreren a fastholdelse i hygiejne situationer Tilbageholdelse i bolig Anvendelse af stofseler Optagelse i særlige botilbud uden samtykke 0 I alt 41 Socialudvalget :15 Side 22 af 36

23 Der er indberettet 39 magtanvendelser, men der står anført 41 i tabellen. Årsagen er, at der i 2 af tilfældene er anvendt flere bestemmelser i forbindelse med én magtanvendelse. Magtanvendelserne er fordelt som vist i skemaet herunder: Lovlige Ikkelovlige i magt Ingen Antal i ikkelovlige procent magtanvendelser Lovlige procent anvendt* Ingen magt i procent , , ,30% *Der er tale om 2 ansøgninger om stofseler, og de resterende 2 indberetninger blev vurderet til ikke at være omfattet af magtanvendelsesbegrebet i servicelovens kapitel 24, dvs., at der ikke har været anvendt magt ved de 4 indberetninger. Begrundelser for vurderingerne af de 22 magtanvendelser, der blev vurderet ulovlige, er anført nærmere i tabellen nedenfor: Antal magtanvendelser Begrundelse Botilbud i Kommunen 10 Ikke godtgjort, at der var nærliggende risiko for væsentlig personskade 3 Magtanvendelse fortaget i forbindelse med sundhedslovsydelser 1 Låst i systemet og kan ikke vurderes 4 Fastholdelse i hygiejne situationer (forhåndsgodkendelser) 4 Tilbageholdelse i boligen Vedr. magtanvendelser i forbindelse med hjælp efter sundhedsloven kan oplyses, at serviceloven ikke indeholder hjemmel til magtanvendelse i forbindelse med sundhedsfaglig behandling. For at kunne anvende magt i forbindelse med sundhedsfaglig behandling skal der være hjemmel i sundhedsloven, og den træder først i kraft i akutte situationer, når døden er nært forestående. Det betyder, at der i princippet ikke må anvendes magt, uanset hvor nødvendig den sundhedsfaglige behandling er, i de tilfælde, hvor den ikke er akut livsnødvendig. Overstående indikerer, at der er plads til forbedringer, men der skal tages højde for, at der i 2017 også er blevet indberettet forhåndsgodkendt magtanvendelse. Socialudvalget :15 Side 23 af 36

24 Magtanvendelser i botilbud uden for Frederikshavn Kommunen Hvordan de 23 indberettede magtanvendelser fordeler sig på de forskellige paragraffer er angivet i skemaet nedenfor: Magtanvendelse jf Antal (2017) 125 alarm og pejlesystemer akut fastholdelse og føreren a fastholdelse i hygiejne situationer Tilbageholdelse i bolig Brug af magthjælpemidler (stofsele) Optagelse af person på et bestemt botilbud 0 Andet 0 I alt 24 Der er indberettet 23 magtanvendelser, men der står anført 24 i tabellen. Årsagen er, at der i 1 af tilfældene er anvendt flere bestemmelser i forbindelse med én magtanvendelse. Magtanvendelserne er fordelt som vist i skemaet herunder: Antal magtanvendelser Lovlige Lovlige i procent ikkelovlige Ikke-lovlige i procent ,80% 7 29,20% Nedenfor ses en oversigt over de forskellige begrundelser for at vurdere at der forelå ikke-lovlige magtanvendelser: Antal magtanvendelser Begrundelse Botilbud uden kommunen 2 Tilbageholdelse i bolig 2 Ikke overholdelse af mindsteindgrebsprincippet 1 Fastholdelse i hygiejne situationer Temadag om magtanvendelse i 2017 Socialudvalget :15 Side 24 af 36

25 På baggrund af analysen af magtanvendelser i 2016 blev der i maj 2017 afholdt en temadag om magtanvendelse. Temadagen blev afholdt af Center for Social- og Sundhedsmyndighed i samarbejde med Center for Sundhed og Pleje, og Center for Handicap og Psykiatri. Temadagen skulle give en større viden om og forståelse for reglerne om magtanvendelse. Samtidig skulle temadagen være med til at sikre, at indberetning af magtanvendelse i højere grad sker korrekt, så indberetningerne i mindre grad bliver vurderet ulovlige på grund af utilstrækkelig beskrivelse eller dokumentation. Indberetning ved forhåndsgodkendelse I 2016 og tidligere blev magtanvendelse ved forhåndsgodkendelse ikke indberettet, da det pædagogiske personalet havde godkendelse til at foretage magtanvendelse i en begrænset periode, således at der kunne findes løsninger med socialpædagogiske tiltag. Det betyder, at der er flere indberetninger i 2017 end tidligere. Indberetninger som læring Det langsigtede mål med indberetning af magtanvendelse er at kunne begrænse og allerhelst undgå brug af magt. Samtidig bruges indberetningerne også som læring for pædagogisk personale i forhold til, hvornår magtanvendelser er lovlige, og hvordan pædagogiske tiltag kan bruges til at opnå samme resultat. Magtanvendelse fremover Som det fremgår er antallet af magtanvendelser i 2017 steget i forhold til Det indikerer, at det pædagogiske personale er blevet mere opmærksomme på magtanvendelse, og derfor er der indberettet flere. Center for Social- og Sundhedsmyndighed arbejder løbende sammen med lederne på bo- og dagtilbud om at sikre nedbringelse af magtanvendelser. Sagen har været til kommentering hos Center for Handicap og Psykiatri, der ikke havde kommentarer til sagen. Sagen er sendt til orientering i Ældreråd og Handicapråd. Indstilling Social-, sundhed- og kulturdirektøren indstiller, at Socialudvalget tager orienteringen til efterretning. Beslutninger: Taget til efterretning. Socialudvalget :15 Side 25 af 36

26 Bilag Socialudvalget :15 Side 26 af 36

27 11 (Åben) Orientering vedr. interne audits på plejecentre i 2017 Sags ID: EMN Sagsbehandler: Lotte Damberg Ansvarligt center: Social- og Sundhedsmyndighed Beslutningskompetence SOU/SUU Sagsfremstilling Baggrund og formål med interne audits Pr. 1. juni 2016 blev embedslægetilsynet ændret således, at det årlige plejehjemstilsyn bortfaldt. Det blev efterfølgende erstattet af et risikobaseret tilsyn, der varetages af Styrelsen for Patientsikkerhed. Som supplement til embedslægetilsynet har Center for Sundhed og Pleje de seneste år gennemført interne audits, hvor hvert plejecenter får besøg af en sygeplejerske fra et andet plejecenter. De interne audits udføres ud fra de samme målepunkter, som embedslægeinstitutionen benyttede: - sundhedsfaglig dokumentation, - medicinhåndtering og - patientrettigheder. Hvert målepunkt vurderes på baggrund af plejecentrenes instrukser og på baggrund af stikprøvekontrol hos beboerne. Ved hvert besøg udfyldes et skema, der danner baggrund for en årsrapport. Sygeplejerskerne sikrer, at interne instrukser mv. er opdaterede og tilstede. Lederen på det enkelte plejecenter sørger derefter for opfølgning. At tilsynene foretages mellem de forskellige plejecentre giver ligeledes en intern vidensdeling via tilsynsprocessen samt sikrer ensartethed på kommunens plejecentre og bidrager til et bedre internt samarbejde plejecentrene i mellem. I marts 2017 besluttede Sundhedsudvalget og Socialudvalget, at Center for Sundhed og Pleje skulle fortsætte med de interne audits og årligt fastsætte et eller flere temaer, der indgår i auditsene. I 2017 var temaerne KOL og AK-behandling (blodfortyndende behandling). Det blev samtidig besluttet, at Center for Sundhed og Pleje udarbejder en årsrapport over de forskellige forhold. På baggrund af denne udarbejder Center for Social- og Sundhedsmyndighed en orientering til udvalgene. Center for Social- og Sundhedsmyndighed har derfor udarbejdet denne sagsfremstilling på baggrund af en årsrapport fra Center for Sundhed og Pleje. Årsrapporten indeholder en oversigt over fund og kommentarer i forbindelse med årets audits, samt en evaluering af interne audits. Årsrapporten er vedlagt denne sagsfremstilling. Socialudvalget :15 Side 27 af 36

28 Såfremt der er ønske om at se de enkelte auditrapporter, kan der rettes henvendelse til Center for Sundhed og Pleje. Interne audits 2017 Center for Sundhed og Pleje har afholdt audit på alle kommunale plejecentre i perioden august 2017-januar Der er lavet 1-3 stikprøver hvert sted. I de tilfælde, hvor der ved audits er fundet uhensigtsmæssigheder, er der rettet op i umiddelbar forbindelse med audit. Ligesom lederen på det enkelte plejecenter er forpligtiget til at følge op herpå. De fund og kommentarer, der har været ved audits i 2017, er gennemgået med centersygeplejerskerne på møde den 15. januar Det skal bemærkes, at der ikke har været afholdt audit på Caspershus i Dette skyldes at de interne audits, som tidligere nævnt har været afholdt internt for de kommunale plejecentre, som supplement til embedslægetilsynet. Herudover har Caspershus haft tilsyn fra Styrelsen for Patientsikkerhed i Resultaterne fra dette tilsyn vil blive fremlagt for udvalget på et senere møde. Fremover vil Caspershus indgå i de interne audits på lige fod med de øvrige plejecentre. Årsrapportens konklusioner Sundhedsfaglig dokumentation Stikprøvekontroller med fokus på KOL patienter og Patienter i AK-behandling (blodfortyndende medicin) viser, at der er fundet eksempler på, at dokumentationen omkring disse patienter ikke har været fyldestgørende. Ovenstående fund vurderes ikke at have været betydelige ift. at have udgjort en risiko for patientsikkerheden. Der er dog stadig behov for fremadrettet opmærksomhed på dokumentationen, samt at der er en rød tråd mellem helhedsbeskrivelse, medicinskema, fokusområder og handleplan. Medicinhåndtering Der er ikke fundet fejl i medicindoseringerne, men blot fejl af mindre betydning for patientsikkerheden. Eksempelvis er der fundet ikke aktuelt medicin i beholdningerne samt medicin, som er for gammelt, men som ikke var i brug. Dette er der fulgt op på. Patientrettigheder Der er fundet steder, hvor det ikke er dokumenteret, at patienten er informeret om eksempelvis blodprøvesvar eller medicinændringer. Personalet uddyber, at det er en udfordring at få skrevet, at patienten er informeret, men at det i det daglige virke er sket blot ikke dokumenteret. Der arbejdes på at sikre dokumentation af, at patienten er informeret. Evaluering af audits Der er enighed i medarbejdergrupperne om, at de interne audits har en meget positiv effekt i forhold til at arbejde internt med vidensdeling på tværs. Samtidig er de Socialudvalget :15 Side 28 af 36

29 medvirkende til, at dokumentation bliver mere ensrettet og dermed sikrer kvaliteten af plejen på plejecentrene. Sagen har været forelagt Center for Sundhed og Pleje, der ikke havde kommentarer. Sagen sendes til orientering i Ældrerådet og Handicaprådet. Indstilling Social-, sundheds- og kulturdirektøren indstiller, at Socialudvalget og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning. Tidligere beslutninger: Udvalg: Ældrerådet Dato: Ældrerådet tager Social- og Sundheds- og Kulturdirektørens indstilling til efterretning. Udvalg: Sundhedsudvalget Dato: Orienteringen taget til efterretning. Fraværende: Kasper Lau Beslutninger: Taget til efterretning. Bilag 1. Årsrapport - Interne audits CSP (DokID: EMN ) Socialudvalget :15 Side 29 af 36

30 12 (Åben) Kvalitetsundersøgelse - Døgndækkende telefonnummer 2018 Sags ID: EMN Sagsbehandler: Heidi Degner Jensen Ansvarligt center: Social- og Sundhedsmyndighed Beslutningskompetence SOU Sagsfremstilling Baggrund På baggrund af den vedtagne tilsynspolitik i Frederikshavn Kommune gennemføres der årligt en kvalitetsundersøgelse af leverandørernes døgndækkende telefonnumre på hjemmehjælpsområdet. Formålet med undersøgelsen er at klarlægge, om leverandørerne ved vores kontrolopkald overholder 8, stk. 18 i den indgående leverandørkontrakt. Leverandøren skal over for Kommunen oplyse ét døgndækkende fastnettelefonnummer, som besvares 24 timer i døgnet samtlige dage i året inden for kontraktperioden. Leverandøren er ansvarlig for at udlevere det døgndækkende nummer til samtlige borgere, der har valgt leverandøren. Med henblik på at sikre, at leverandørens døgndækkende telefonnummer besvares 24 timer i døgnet samtlige dage i året indenfor kontraktperioden, vil Kommunen foretage stikprøveopkald hertil. Det døgndækkende nummer vil blive betragtet som besvaret forudsat, at dette sker indenfor frem ringninger. Center for Social- og Sundhedsmyndighed har foretaget kontrolopkald til leverandørernes døgndækkende numre. Ved de foretagne kontrolopkald er leverandørerne blevet evalueret på baggrund af nedestående kriterier: 1. Om leverandørerne opfylder den indgående leverandørkontrakt ved at besvare et opkald til deres døgndækkende telefonnumre inden for 5 ringninger, jf. 8, stk. 18 i leverandørkontrakten. 2. Om leverandørerne udover at opfylde kontrakten også leverer en god service over for borgeren ved at oplyse firmaets navn, herunder evt. medarbejderens navn samt taler højt og tydeligt. Metode Kontrolopringningerne blev foretaget torsdag den 22. februar i aftenvagten mellem kl og igen den 23. februar i nattevagten mellem klokken og Opkaldene blev Socialudvalget :15 Side 30 af 36

31 foretaget af 2 medarbejdere, der ringede ud til de døgndækkende numre, som senest er oplyst til Center for Social- og Sundhedsmyndighed. Ved opkald til den kommunale leverandørs område Midt og Nord blev der præsenteret 4 valgmuligheder i form af viderestilling til Bangsbo, Frederikshavn Midt, Fladstrand og Strandby. Alle valgmulighederne blev ved kontrolopringningerne afprøvet, såvel som det blev undersøgt, hvad der ville ske, hvis en af de præsenterede viderestillingsmuligheder ikke blev valgt. Ved opkald til den kommunale leverandørs område Syd blev der præsenteret 3 valgmuligheder i form af viderestilling til Østervrå, Dybvad og Sæby. I område Syd blev der som i område Nord og Midt afprøvet alle valgmulighederne ved kontrolopringningerne, såvel som det blev undersøgt, hvad der ville ske, hvis en af de præsenterede viderestillingsvalgmuligheder ikke blev valgt. Døgndækkende telefonnumre 2018 Nedenfor ses en oversigt over de foretagne kontrolopringninger: Leverandører Døgnnr. Område Tidspunkt 1. Antal ring Tidspunkt 2. Antal ring Aktiv Hverdag : :00 2 Område Nord Fladstrand 16: : Skagen 16: : Strandby 16: :40 3 Område Midt Bangsbo 16: :29 4 Frederikshavn 16:48 Optaget. 05:31 3 midt Ringer tilbage ca. 2 min. efter Område Syd Østervrå 18: :05 2 og der sker ikke mere, ringer tilbage 06: Dybvad 18: : Sæby 18: :10 2 Konklusion Ad 1. Besvarelse af opkald inden for 5 ringninger. Aktiv hverdag lever op til kontrakten. Socialudvalget :15 Side 31 af 36

32 Den kommunale hjemmepleje lever op til kontrakten i: - Fladstrand, - Skagen, - Strandby, - Område Midt og Nord er det en automatisk stemme, der oplyser borgerne omkring de valgmuligheder, borgerne har. I kvalitetsundersøgelsen 2017 blev borger ikke viderestillet, medmindre en af de præsenterede muligheder blev valgt. Det var et af de punkter, hvor Center for Sundhed og Pleje præsenterede en handleplan for de ændringer, der skulle foretages, således at borgeren blev viderestillet automatisk, hvis der ikke blev valgt et nummer. Ved denne kvalitetsundersøgelse er dette bragt i orden, og man bliver nu viderestillet automatisk, hvis man undlader at vælge en af de præsenterede valgmuligheder. - Ifølge kontrakten må der kun være et døgndækkende nummer pr. leverandør, men den kommunale hjemmepleje er så omfangsrig, at de efter aftale med Center for Social- og Sundhedsmyndighed må have 3 døgndækkende numre. I kvalitetsundersøgelsen 2017 blev det konstateret, at der var for mange telefonnumre. Dette er bragt i orden. Men lever ikke op til kontrakten i: - Bangsbo. Telefonen blev først taget efter 6 ring i aftenvagten. - Frederikshavn Midt. Telefonen var optaget. Personalet ringede tilbage efter ca. 2 min. - I område Syd sker der ikke automatisk viderestilling, medmindre en af de præsenterede valgmuligheder vælges. Det anses for vigtigt at sikre, at borger automatisk viderestilles til en medarbejder og derved får den hjælp, som borger har behov for. Ad 2. Levering af god service over for borgeren Både Aktiv hverdag og den kommunale leverandør lever op til kontrakten i forholdet til levering af god service over for borgeren. Kontrolopkaldene blev besvaret med firmanavn og medarbejdernavn, såvel som medarbejderne hos leverandørerne talte højt og tydeligt i telefonen. Det kan også konstateres, at den automatiske stemme klart og tydeligt formulerer de valgmuligheder, borger bliver præsenteret for. Kommentarer fra leverandørne - Aktiv Hverdag har ingen kommentarer. - Center for Sundhed og Pleje beklager fejlene og oplyser, at systemet med automatisk viderestilling blev sat op til at virke fra den 14 marts. I forhold til, at telefonen i Frederikshavn Midt var optaget, er der taget kontakt til TDC for at sikre viderestilling. Kontrolopringning Socialudvalget :15 Side 32 af 36

33 Center for Social- og Sundhedsmyndighed udførte en kontrolopringning d. 6. april kl for at sikre, at borger nu vil blive viderestillet automatisk i tilfælde af, at borger ikke vælger nogle af valgmulighederne. Det blev konstateret, at systemet fungerer, som det skal. Sagen sendes til orientering i Handicaprådet og Ældrerådet. Indstilling Social- og Sundheds- og Kulturdirektøren indstiller, at resultatet af kvalitetsundersøgelsen tages til efterretning. Beslutninger: Taget til efterretning. Bilag Socialudvalget :15 Side 33 af 36

34 13 (Åben) Maj Orientering til Socialudvalget Sags ID: EMN Sagsbehandler: Bente Kiel Pedersen Ansvarligt center: Ledelsessekretariatet Beslutningskompetence SOU Sagsfremstilling Diverse information/orientering fra Socialudvalgets område: tilsagn om tilskud til bedre bemanding i hjemmepleje, på plejehjem og plejecentre formandsmøde om udsatteråd status misbrugspolitikken. Indstilling Direktøren for Social-, sundheds- og kulturområdet indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutninger: Taget til efterretning. Bilag Socialudvalget :15 Side 34 af 36

35 14 (Lukket) Udskiftning af nødkaldeanlæg Beslutninger: Nødkaldeanlæg udskiftes, og finansiering findes indenfor udvalgets ramme. Socialudvalget :15 Side 35 af 36

36 15 (Åben) Underskriftsside Sags ID: EMN Sagsbehandler: Bente Kiel Pedersen Ansvarligt center: Ledelsessekretariatet Beslutningskompetence SOU Sagsfremstilling Udvalget skal godkende beslutningsprotokollen. For at godkende beslutningsprotokollen, skal hvert medlem underskrive ved at trykke på Godkend. Indstilling - Beslutninger: Beslutningsprotokollen godkendt. Bilag Socialudvalget :15 Side 36 af 36

37 Bilagsforside Dokument Navn: Dokument Titel: SOU budgetforslag 2019 th.pdf SOU budgetforslag 2019 th Dokument ID: Placering: Emnesager/P - sag SOU budget 2019/Dokumenter Dagsordens titel SOU - budgetramme Dagsordenspunkt nr 3 Appendix nr 1 Relaterede Dokumenter: 2

38 SOCIALUDVALGET Budget 2019 Høringsoplæg

39 SOCIALUDVALGET Budget 2019 Budgetramme 893,5 mio. kr.

40 Socialudvalget Ændringer siden SOU Martsmøde. Økonomiudvalget besluttede på sit møde i Marts at 0,5% af BUU s andel af 1,0% budgettilpasningen i 2018, skal fordeles på de andre udvalg. Socialudvalgets andel heraf: 2,1 mio. kr. Side 3

41 Socialudvalget Status over manglende effektuering vedrørende budgettilpasninger : SOCIALUDVALGET Mio. kr. Tilpasning i ,1 12,1 12,1 12,1 Tilpasning i ,0 10,0 10,0 Tilpasning i ,0 10,0 Tilpasning i ,0 Side 4

42 Socialudvalget Budgetoverholdelse i : Fortsat fokus på strategien: Borgere skal i højere grad være uafhængige af kommunen, dem der kan selv, skal selv. Værdighedspolitik: ikke prioriterede midler ca. 3,0 mio. kr. Demografimidler: ikke prioriterede midler 6,3 mio. kr. Pulje til de allersvageste: ikke prioriterede midler 1,5 mio. kr. Nye penge : løft til ældreområdet: 6,9 mio. kr. Side 5

43 Socialudvalget Forslag til realisering af indregnede budgettilpasninger i ,1 mio. kr.: Side 6

44 Socialudvalget Oversigt - forslag til budgettilpasninger Hjælpemidler, mindreudgifter 1,0 1,0 1,0 1,0 2 Rest ældrepulje, erstattet af ny pulje 1,5 1,5 1,5 1,5 3 Plejeboliger, regnskab + digitalisering 3,0 3,0 3,0 3,0 4 Visitationsbudget- generelt, regnskab 4,5 4,5 4,5 4,5 5 Demografimidler serviceniveau fastholdes 2,1 2,1 2,1 2,1 I alt tilpasninger ,1 12,1 12,1 12,1 Side 7

45 Socialudvalget Hjælpemidler, mindreudgifter 1,0 1,0 1,0 1,0 Det forventes at der kan opnås et rationale på 1,0 mio. kr. bl.a. på baggrund af ændrede momsregler, der gør at den kommunale udgift bliver mindre. Side 8

46 Socialudvalget Rest ældrepulje, erstattet af ny pulje 1,5 1,5 1,5 1,5 Fra 2018 modtages nye puljemidler fra ministeriet på 6,9 mio. kr.. Hertil kommer eksisterende puljemidler til Værdig ældrepleje ca. 14,3 mio. kr. Den tidligere ældrepulje fra 2014 er indfaset i kommunes samlede bloktilskud der modtages fra Staten, og denne restpulje nedlægges og sikrer at der ikke sker serviceforringelser, idet den medgår til realisering af de indregnede budgettilpasninger i Side 9

47 Socialudvalget Plejeboliger, regnskab + digitalisering 3,0 3,0 3,0 3,0 På baggrund af regnskab 2017, nedsættes budgettet så det afspejler de faktiske omkostninger, idet digitalisering samt effektiv opgaveudførelse har medvirket til at det politiske godkendte serviceniveau kan leveres indenfor denne økonomiske ramme. Side 10

48 Socialudvalget Visitationsbudget- generelt, regnskab 4,5 4,5 4,5 4,5 På baggrund af regnskab 2017 er der konstateret et mindreforbrug på 4,5 mio. kr., det forudsættes at det aktuelle aktivitetsniveau kan fastholdes, hvorfor budgettet reduceres tilsvarende. Side 11

49 Socialudvalget Demografimidler serviceniveau fastholdes 2,1 2,1 2,1 2,1 Socialudvalget har i alt fået tilført 6,3 mio. kr. i demografimidler, der anvendes 2,1 mio. kr. af disse, således at det sikres at der ikke sker serviceforringelser, idet disse medgår til realisering af de indregnede budgettilpasninger i Side 12

50 Socialudvalget Ændringsforslag på baggrund af Regnskab: 2017: Køb og salg af pladser på Handicap og Psykiatriområdet (spec. Socialområde) merforbrug 4,5 mio. kr. i 2017 Budgettet reguleres med 2,2 mio. kr. ved anvendelse af demografimidler, det forventes herudover at der vil være et mindreforbrug i 2019, grundet de iværksatte tiltag i 2018 og 2019 på egne tilbud på området. Side 13

51 Socialudvalget 2019 Ikke disponerede midler iht. budgetforslag: Demografimidler Midler til værdig ældrepleje ca. 2,0 mio. kr ca. 3,0 mio. kr. Midler til bedre bemanding (nyt tilskud fra 2018) ca. 6,9 mio. kr. Side 14

52 Socialudvalget 2019 Demografimidler og Midler til værdig ældrepleje: Demografimidler, rest Midler til værdig ældrepleje ca. 2,0 mio. kr ca. 3,0 mio. kr. Anbefales hensat således at de kan anvendes i løbet af 2019 og tilføres områder der belastes af demografiudsving samt områder der uforudset belastes af udgifter der kan henføres til intentionerne i tildeling af midler til værdig ældrepleje. Side 15

53 Socialudvalget 2019 Midler til bedre bemanding (nyt tilskud fra 2018) ca. 6,9 mio. kr. Anbefales ikke disponeret ved budgetlægningen 2019, idet at puljemidlerne modtages fra og med 2018, og de konkrete initiativer der godkendes politisk i løbet af 2018, kan have afledte virkninger i 2019 og frem. Side 16

54 Socialudvalget 2019 Udfordringer i Socialudvalgets budget 2019: Ledige ældreboliger herunder tomgangsleje. Der er afsat ca. 6,0 mio. kr. til tomgangsleje. Der er ingen aktuelle processer i gang for at nedbringe denne udgift. Side 17

55 Socialudvalget 2019 Opmærksomhedspunkter i Socialudvalgets budget 2019: Renovering af Kastanjegården. Lægedækning på Kastanjegården. Renovering af Rådhuscentret. Udsatteråd Side 18

56 Socialudvalget Status over manglende effektuering vedrørende budgettilpasninger iht. administrativt budgetforslag: SOCIALUDVALGET Mio. kr. Tilpasning i Tilpasning i ,0 10,0 10,0 Tilpasning i ,0 10,0 Tilpasning i ,0 Side 19

57 Relateret document 2/2 Dokument Navn: Dokument Titel: Høringssvar vedr. administrativt budgetoplæg Socialudvalgets område.docx Høringssvar vedr. administrativt budgetoplæg Socialudvalgets område Dokument ID:

58 Høringssvar/Udtalelser Dato: 14. maj 2018 Administrativt budgetoplæg 2019 Socialudvalgets område Sagsnummer: EMN DokId: Forfatter: Bente Kiel Pedersen Følgende Høringssvar/udtalelser er indgået: 1 Handicaprådet 2 Ældrerådet 3 DirektørMED CPS, CKF, CHP, CSSM, CBB, LS 4 CenterMED - Center for Handicap og Psykiatri 5 CenterMED Center for Sundhed og Pleje 6 CenterMED Center for Social- og sundhedsmyndighed 7 Caspershus Handicaprådet: Taget til efterretning uden bemærkninger. Ældrerådet: Af Socialudvalgets budgetoplæg fremgår, at ældrepuljen skal skæres med 1,5 mio. kr., hvilket Ældrerådet ikke anbefaler, da det betyder en serviceforringelse for de ældre. Ligeledes finder Ældrerådet, at det er bekymrende, at der lægges op til at fjerne 2,1 mio. kr. fra demografimidlerne. Ældrerådet mener, som tidligere år, at der skal gøres mere for at få reduceret tomgangslejen. DirektørMED CPS, CKF, CHP, CSSM, CBB, LS Vi beslutter at det ikke er nødvendigt med et ekstraordinært møde. Der er tryghed i at det behandles i de respektive Center-MED. CenterMED, Center for Handicap og Psykiatri

59 CHP Center MED har den haft ekstra ordinært Center MED, og har taget informationen vedr. SOU budgetramme til efterretning og ønsker ikke at komme med en udtalelse. Side2/2 CenterMED Center for Sundhed og Pleje Center for Sundhed og Pleje anerkender og tilslutter sig det velbeskrevende budgetoplæg 2019for Socialudvalget. CenterMED Center for Social- og sundhedsmyndighed Med afsæt i Socialudvalgets vision om at den der kan selv skal selv, udtaler Center- MED i Center for Social- og Sundhedsmyndighed, at budgetoplægget for 2019 fordrer, at der sker tæt opfølgning og revisitering i Center for Social- og Sundhedsmyndighed, således at borgerne sikres den nødvendige støtte og hjælp, og at denne hjælp afsluttes, når der ikke længere er et behov. CASPERSHUS Svar i forhold til side 7 i materialet til Socialudvalget. Punkt 3 Plejeboliger, regnskab + digitalisering. I forhold til det foreliggende oplæg anfører Caspershus, at der kan opleves som svært at forstå, at midler til værdig ældrepleje ca. 3 mio. kroner samt midler til bedre bemanding ca. 6,9 mio. kroner anbefales ikke disponeret, samtidig med en planlagt nedskrivning af plejeboligtaksterne, som efter vores vurdering vil forringe mulighederne for at bevare værdighed i den daglige plejeindsats. I tilknytning til denne mulige besparelser anfører jeg, at den politisk vedtagne lov om arbejdsgiveres bidrag til skabelse af praktikpladser (Praktikplads-AUB for 2018) vil koste Caspershus kr ,00 næste år. Denne ordning omfatter tillige alle kommuner.

60 Bilagsforside Dokument Navn: Dokument Titel: udkast.tidsplan.handicappolitik.docx udkast.tidsplan.handicappolitik Dokument ID: Placering: Emnesager/Handicappolitik /Dokumenter Dagsordens titel Handicappolitik Dagsordenspunkt nr 7 Appendix nr 1 Relaterede Dokumenter: 2

61 Udkast til tids- og milepælsplan Handicappolitik Projektgruppen består af: Centerchef Ulla Verner, Leder Nikolaj Kramer Nørregård, Planlægger Louise Rohde Tidspunkt/interval Aktivitet Hovedaktør Milepæle Fase 13. marts 2018 Dialog om form og indhold i ny Handicappolitik. 26. april Udkast til tids- og milepælsplan samt beslutningsoplæg udarbejdet. 7. maj 2018 Handicaprådet høres i forhold til udformning og indhold i Handicappolitikken. Projektgruppen Den Kommunale Chefgruppe Projektgruppen Projektgruppen Handicaprådet Ambitions- og pejlemærkefase 16. maj 2018 Socialudvalget drøfter, vurderer og beslutter hvordan proces og indhold i Handicappolitikken skal tilrettelægges. Projektgruppen Socialudvalget Milepæl 1: Proces og indhold i Handicappolitikken er tilrettelagt. 18. maj 2018 Kommunikationsplan for interessentfasen udarbejdet. Projektgruppen Kommunikationsfase maj 2018 Udarbejdelse af materiale til kommunikationsfasen Projektgruppen Grafik Teamet Milepæl 2: Kommunikationsplan og materiale udfærdiget

62 Juni og juli 2018 Kommunikationsplanens mediestrategi realiseres: Annoncering, plakater, pressemeddelelser, aviser og web. Borgere i Frederikshavn Kommune Interessentfase August 2018 Kommunikationsplanens aktiviteter med borgerinddragelse gennemføres. Muligvis caféarrangementer i dagtilbud. Projektgruppen og borgere i tilbud på handicapområdet August 2018 Handicappolitikken til debat Alle politiske udvalg 27. august 2018 Handicaprådet drøfter indkomne forslag til ny handicappolitik. Ultimo august 2018 Socialudvalget prioriterer i indkomne forslag. Handicaprådet Projektgruppen Socialudvalget Milepæl 3: Interessentfase med bred borgerinddragelse gennemført. 14. September udkast til Handicappolitikken er udarbejdet. Projektgruppen 1. udkastsfase 2

63 17. september frist for sager til SUU og SOU 4. Oktober 2018 Drøftelse 1. udkast til ny handicappolitik. Socialudvalget Eller 9. Oktober 2018 Den kommunale chefgruppe orienteres om arbejdet med handicappolitikken. Alle udvalg (Vurderes ift. om Socialudvalget skal være afsender på Handicap politikken eller om den skal være hele kommunens politik) Den kommunale chefgruppe Milepæl 4: 1. udkast til Handicappolitikken er behandlet i Socialudvalget oktober 2018 Redigering af udkast med indarbejdelse af tilpasninger. Projektgruppen 2. udkastsfase 14. november 2018 (frist for dagsorden 29. oktober) Socialudvalget drøfter/godkender 2. udkast til fremsendelse til høring. Socialudvalget Eller Alle udvalg Milepæl 5: Revideret udkast af handicappolitikken godkendt. 3

64 december Handicappolitikken til høring Handicaprådet (3/12) Ældrerådet (3/12) Integrationsrådet (4/12) Alle udvalg (4, 5, 6, 10, 11, 12/12) Beslutningsfase 19. december 2018 Godkendelse af Handicappolitikken Byrådet Ultimo december 2018 I forlængelse af byrådsmødet orienteres pressen Socialudvalgsformanden Milepæl 6: Byrådet vedtager Handicappolitikken

65 Relateret document 2/2 Dokument Navn: Dokument Titel: Dokument ID: Oplæg.Handicapråd.politik pptx Oplæg.Handicapråd.politik

66 Ny Handicappolitik i Frederikshavn Kommune Side 1

67 Ny Handicappolitik i Frederikshavn Kommune Hvorfor nu? Frederikshavn Kommunes seneste handicappolitik Nu tilpasset den kommunale valgperiode Kan gælde fra Hvad kan den bruges til? Handicappolitikken er en proces, hvor vi kan bygge videre på det, der virker og reflektere over, hvor vi kan forbedre os. Vi kan i processen spørge os selv og hinanden om, hvordan vi bliver en kommune, hvor borgere med handicap har bedst mulighed for at leve et selvstændigt liv med høj livskvalitet. Side 2

68 Evaluering af Handicappolitikken indsatsområder kvalitativ evaluering Individuel støtte og hjælp Deltagerne oplever at støtten er tilpasset til den enkelte, og at den hjælper borgeren til et mere selvstændigt liv. Inklusion Generelt gav alle udtryk for, at de oplever sig som en del af samfundet, og får mulighed for at deltage og bidrage på en meningsfuld måde. Tilgængelighed og reel bevægelsesfrihed Nogle borgere, oplever at det kan være vanskeligt at bevæge sig rundt, og få samme adgang til butikker og byens tilbud, som andre borgere. Derfor er der behov for et vedvarende fokus på området. Sammenhæng i indsatsen De medvirkende borgere gav udtryk for, at de oplever deres hverdag som tryg og meningsfuld, men at der er skiftende sagsbehandlere og forskellige medarbejdere, de skal forholde sig til, hvilket kan virke forstyrrende. Her vil et fortsat fokus kunne medvirke til, at borgernes oplevelse bliver bedre. Familie, netværk og pårørende Et godt og givtigt samarbejdet mellem borgere, pårørende og kommunen er af uvurderlig værdi for alle parter. Derfor er der behov for et fortsat fokus på inddragelse af - og samarbejde med - familie, netværk og pårørende. Side 3

69 Evaluering af Handicappolitikken Faglighed og fokus på det der virker Borgerne oplever generelt at medarbejderne gør det godt, men der er også oplevelser, som peger på, at vi som kommune kan gøre det bedre. Derfor er der behov for et vedvarende fokus på faglighed og det der virker på handicapområdet. Aktivitetstilbud De medvirkende borgere gav alle udtryk for, at deres aktivitetstilbud passer til deres interesser og behov. Men der er også udviklingspotentialer på området, som for eksempel udvikling af nye aktivitetstilbud i samarbejde med frivillige organisationer. Velfærdsteknologi De medvirkende borgere prioriterer ikke velfærdsteknologi højt, men de teknologiske hjælpemidler og underholdningsmuligheder de benytter, medvirker til at skabe øget livskvalitet for borgerne. Velfærdsteknologi er et område i udvikling, og et fortsat fokus vil kunne højne kvaliteten af kommunens indsats. Frivillighed Her er nogle borgere meget aktive i interesseorganisationer og samarbejdet vil kunne udvikles yderligere. Botilbud Borgerne oplever alle, at hjælpen fra botilbuddet matcher deres behov. Nogle borgere oplever, at sammensætningen af borgere ikke helt matcher, og et fortsat fokus på dette, vil kunne forbedre borgernes oplevelse. Sundhed De medvirkende borgere har mulighed for at træffe sunde valg, og det lykkes godt for dem, at afstemme hvad der giver livskvalitet for den enkelte og samtidig vælge til og fra efter behov og præferencer. Et fortsat fokus på sundhed for borgere med funktionsnedsættelser, vil understøtte en fortsat udvikling af indsatsområdet. Side 4

70 Dansk Handicappolitiks Grundprincipper Tilgængelighed Kompensationsprincippet Sektoransvarlighedsprincippet Solidaritetsprincippet Ligebehandlingsprincippet Side 5

71 Tilgængelighed Centralt for en handicappolitik Gælder både den fysiske, mentale og intellektuelle tilgængelighed. Handler om at tilpasse og tilrettelægge samfundets aktiviteter, så de inkluderer de behov, mennesker med funktionsnedsættelser har fysisk, psykisk eller intellektuelt. Side 6

72 Kompensationsprincippet Kompensationsprincippet indebærer, at samfundet tilbyder en række ydelser og hjælpeforanstaltninger til borgere med funktionsnedsættelser - med det formål at afhjælpe eller begrænse konsekvenserne af den nedsatte funktion mest muligt.

73 Sektoransvarlighedsprincippet Det betyder at enhver aktør for eksempel et bibliotek eller en biograf principielt er forpligtet til at sørge for, at de ydelser og tilbud, de stiller til rådighed for befolkningen som helhed, også er tilgængelige for mennesker med en funktionsnedsættelse. Handicappolitik kan ikke organiseres centralistisk, når samfundet i øvrigt er organiseret decentralt. Side 8

74 Solidaritetsprincippet Solidaritetsprincippet er et generelt velfærdspolitisk princip. Bør alligevel nævnes blandt handicappolitikkens grundprincipper fordi solidaritetsprincippet er med til at fastholde kompensationsprincippet som en ren ligebehandlingsforanstaltning ikke en trangsbestemt foranstaltning. Hvad enten du er rig eller fattig, har du behov for kompensation for at få et lige udgangspunkt. Side 9

75 Ligebehandlingsprincippet Retten til at leve et liv på egne præmisser uanset funktionsnedsættelse og uanset, at man i mange situationer er afhængig af indsatsen fra det offentlige. Når det ikke er muligt fuldt ud at opnå lige muligheder, så er ligebehandling det at sikre det gode liv. Side 10

76 Ny Handicappolitik i Frederikshavn Kommune Der er mange måder at lave en handicappolitik på Inspiration fra andre kommuner Københavns kommune Temaer og målsætninger Esbjerg Kommune Handicapstrategiske pejlemærker som mål Frederikshavn Kommunes Sundhedspolitik Sundhed med lyst til livet 1 ambition og 4 pejlemærker Side 11

77 Handicappolitik i Københavns Kommune Side 12 DET GODE LIV Mestring af eget liv på vej til at blive mere selvhjulpen og selvstændig Velfærdsteknologi giver bedre muligheder for selvstændighed Fokus på familien Betydningsfulde overgange i livet Sundhed og lige muligheder i de kommunale sundhedstilbud DELTAGELSE Deltagelse i egen sag og udvikling af handicapområdet Aktiv deltagelse Tilgængelighed DAGTILBUD, SKOLE, UDDANNELSE OG BESKÆFTIGELSE Dagtilbud, skole og uddannelse et godt børne- og ungdomsliv Beskæftigelse NETVÆRK SMÅ OG STORE FÆLLESSKABER Det nære netværk Alliancer med civilsamfundet Nye boligformer som en del af løsningen

78 Handicappolitik i Esbjerg Kommune Der skal være plads til forskellighed i det sociale rum Vi vil nå målet ved At skabe fokus på vigtigheden af at møde borgere med et handicap ligeværdigt, fordomsfrit og inkluderende. At sikre flere personlige møder mellem personer med og uden et handicap i forskellige sociale sammenhænge eksempelvis ved at udtænke alternative boformer, hvor borgere med og uden et handicap kan leve side om side med hinanden. Borgere med et handicap skal opleve en sammenhængende kommunal indsats Vi vil nå målet ved At sikre en sammenhængende indsats i overgangen fra barn til voksen og fra voksen til ældre. At sikre en sammenhængende indsats på tværs af kommunale instanser, herunder sammenhæng mellem bo-, arbejds- og fritidstilbud for den enkelte borger med handicap. Det offentlige rum skal være tilgængeligt for alle kommunens borgere Vi vil nå målet ved At sikre, at fysiske barrierer ikke hindrer borgere med et handicap i at deltage i samfundet - alle borgere skal, uanset handicap, kunne benytte samme faciliteter på lige fod. Side 13

79 Sundhedspolitik i Frederikshavn Kommune Side 14