Til NASDAQ OMX Copenhagen A/S Selskabsmeddelelse nr. 180 24. september 2009 ORDINÆR GENERALFORSAMLING I GLUNZ & JENSEN A/S FORMANDENS BERETNING



Relaterede dokumenter
ORDINÆR GENERALFORSAMLING I GLUNZ & JENSEN A/S FORMANDENS BERETNING

ORDINÆR GENERALFORSAMLING I GLUNZ & JENSEN A/S FORMANDENS BERETNING

ORDINÆR GENERALFORSAMLING I GLUNZ & JENSEN A/S FORMANDENS BERETNING

ORDINÆR GENERALFORSAMLING I GLUNZ & JENSEN A/S FORMANDENS BERETNING

/ 0 9. Årsrapport. Årsrappor t. Årsrapport CVR:

ORDINÆR GENERALFORSAMLING I GLUNZ & JENSEN A/S FORMANDENS BERETNING

Bestyrelsen for Glunz & Jensen har i dag godkendt regnskab for perioden 1. juni august Delårsrapporten er ikke revideret.

Bestyrelsen for Glunz & Jensen A/S har d.d. godkendt årsrapporten for 2006/07 (1. juni maj 2007).

Indhold. Side. Hoved- og nøgletal 3. Resumé 4. Ledelsens beretning* 5. Aktionærforhold* 11. Regnskabsberetning* 13. Risikoforhold* 14.

Side. Glunz & Jensen udvikler, producerer og markedsfører integrerede og innovative løsninger til prepress-industrien.

DELÅRSRAPPORT FOR 2. KVARTAL OG 1. HALVÅR AF REGNSKABSÅRET 2006/07

DELÅRSRAPPORT FOR 2. KVARTAL OG 1. HALVÅR AF REGNSKABSÅRET 2005/06

Bestyrelsen for Glunz & Jensen har i dag godkendt regnskab for perioden 1. juni august Delårsrapporten er ikke revideret.

Bestyrelsen for Glunz & Jensen har i dag godkendt regnskab for perioden 1. juni august 2007.

Bestyrelsen for Glunz & Jensen har i dag godkendt regnskab for perioden 1. juni februar Delårsrapporten er ikke revideret.

CVR-nr Å R S R A P P O R T / 1 0

DELÅRSRAPPORT FOR 2. KVARTAL OG 1. HALVÅR AF REGNSKABSÅRET 2009/10

Årsrapport 2005/06 fortsat fremgang i omsætning og resultat

DELÅRSRAPPORT FOR 3. KVARTAL AF REGNSKABSÅRET 2009/10

Ordinær generalforsamling 2013

Ordinær generalforsamling 2012

Brødrene Hartmann A/S

Selskabsmeddelelse nr marts Til Nasdaq OMX Copenhagen A/S. Kontaktperson: René Barington Tlf Mobil

Bestyrelsen for Glunz & Jensen har i dag godkendt regnskab for perioden 1. juni august 2008.

GENERALFORSAMLING. Brødrene Hartmann A/S. 8. april 2014

I kvartal 2007/08 udgjorde resultat af primær drift før særlige poster et overskud på 0,3 mio.kr. mod 0,9 mio.kr. i samme periode 2006/07.

Bestyrelsen for Glunz & Jensen A/S har d.d. godkendt årsrapporten for 2007/08 (1. juni maj 2008).

Årsrapport 2010/11 Ved CEO Lars Marcher og CFO Anders Arvai

Bestyrelsen for Glunz & Jensen har i dag godkendt regnskab for perioden 1. juni februar Delårsrapporten er ikke revideret.

Bestyrelsen for Glunz & Jensen A/S har d.d. godkendt årsrapporten for 2004/05 (1. juni maj 2005).

Generalforsamling. Brødrene Hartmann A/S 4. april 2017

KVARTALSORIENTERING 1. KVARTAL 2014

Generalforsamling. Brødrene Hartmann A/S 11. april 2016

Rapport for 2. kvartal 2004/05 (1. januar marts 2005)

GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S 23. JANUAR 2013 I NUUK

Velkommen til Glunz & Jensen A/S ordinære generalforsamling Torsdag den 18. september 2014

DELÅRSRAPPORT 1. KVARTAL 2010/11 VED CEO LARS MARCHER OG CFO ANDERS ARVAI

Delårsrapport for perioden 1. januar 30. september 2010

Delårsrapport 2. kvartal 2011/12 Ved CEO Lars Marcher og CFO Anders Arvai

GENERALFORSAMLING. Brødrene Hartmann A/S. 11. april 2012

Velkommen til ordinær generalforsamling 26. januar 2012

København den 28.februar Notabene.net A/S offentliggøre halvårsregnskab for regnskabsåret 2006/2007. Tilfredsstillende vækst og indtjening

Rapport for 1. kvartal 2004/05 (1. oktober december 2004)

Delårsrapport for 1. halvår 2008

Pressemeddelelse, februar 2003 Alm. Brand Koncernen Årsrapport Bedre end ventet

DELÅRSRAPPORT Q2 2009/10 Ved CEO Lars Marcher og CFO Anders Arvai

Velkommen til Glunz & Jensen A/S ordinære generalforsamling Torsdag den 17. september 2015

Delårsrapport: 3. kvartal 2008/2009

GENERALFORSAMLING. Brødrene Hartmann A/S. 9. april 2013

esoft systems FIRST NORTH NR esoft systems HALVÅRSMEDDELELSE CVR-nr

Selskabets direktion kan kontaktes på telefon , alternativt fra kl i dag. Den 20. august 1999

INDHOLD. Regnskabskommentar 3. Resultatopgørelse 4. Balance, Aktiver 5. Balance, Passiver 6. Hoved- og nøgletal 7

Meddelelse nr. 1 / Side 1 af 5

GENERALFORSAMLING. Brødrene Hartmann A/S. 26. april 2011

Årsrapport 2009 Brødrene Hartmann A/S. Præsentation ved Peter A. Poulsen, CEO og Tom Wrensted, CFO

FORLØB AF ORDINÆR GENERALFORSAMLING I HAPPY HELPER A/S

Det glæder bestyrelsen og den nye direktion, at en del SKAKO aktionærer er kommet til Faaborg for at deltage i årets generalforsamling.

Fondsbørs- og pressemeddelelse. Gabriel Holding A/S Halvårsrapport 1. halvår 2002/03 (1. oktober marts 2003)

Til OMX Nordic Exchange Copenhagen Company News Service Faaborg, den 24. april 2008 Fondsbørsmeddelelse nr. 6/2008. Delårsrapport for 1.

Til NASDAQ OMX Nordic Copenhagen GlobeNewswire

Delårsrapport for 9 måneder 2008

Generalforsamling. Brødrene Hartmann A/S 8. april 2015

50% steg årets resultat ÅRET

Bestyrelsen for ROBLON A/S har på sit møde i dag godkendt selskabets ureviderede halvårsrapport for perioden 1. november april 2009.

GPS FOUR FORRETNINGS- STRATEGI

DELÅRSRAPPORT 3. KVARTAL 2009/10 Ved CEO Lars Marcher og CFO Anders Arvai

Jensen & Møller Invest A/S periodemeddelelse for 1. januar marts 2009.

ROBLON A/S. Halvårsmeddelelse 1998/99 (side 1 af 5)

1. Endnu et godt år for aktionærerne i Coloplast

esoft systems FIRST NORTH NR esoft systems ÅRSREGNSKAB 2013 for perioden CVR-nr

Velkommen til ordinær generalforsamling. 12. januar 2017

DELÅRSRAPPORT 1. HALVÅR 7. AUGUST 2014

Bestyrelsen for Glunz & Jensen A/S har d.d. godkendt årsrapporten for 2003/04 ( ).

Bestyrelsen for Jensen & Møller Invest A/S har på et møde i dag behandlet selskabets periodemeddelelse for kvartal 2010.

Å r s r a p p o r t / 0 6

Til NASDAQ OMX Nordic Copenhagen GlobeNewswire

Mondos bestyrelse har behandlet periodemeddelelsen for 1. kvt med følgende hovedpunkter.

Årsrapport 2011/12 Ved CEO Lars Marcher og CFO Anders Arvai

First North Meddelelse 31. august 2012

Ordinær generalforsamling, d. 19. april 2018

Meddelelse nr februar sider

Valg af dirigent. Bestyrelsen foreslår advokat Peter Lau Lauritzen

Delårsrapport for kvartal 2008

Danske Andelskassers Bank A/S

Andersen & Martini leverede et overskud før skat på godt 2 mio. kr. for 2011

Bestyrelsen for Jensen & Møller Invest A/S har på et møde i dag behandlet selskabets delårsrapport for 1. halvår 2010.

Danske Lægers Vaccinations Service A/S (DLVS) årsrapport 2008

SKAKO A/S - generalforsamling den 18. april 2016

Til NASDAQ OMX Copenhagen A/S GlobeNewswire Faaborg, den 28. august 2012 Selskabsmeddelelse nr. 10/2012

Kvartalsorientering 1. kvartal 2009 for Søndagsavisen a-s

Velkommen til ordinær generalforsamling. 14. januar 2016

Rapport for 1. kvartal 2005/06 (1. oktober december 2005)

esoft systems FIRST NORTH-MEDDELELSE NR ÅRSREGNSKAB 2017 for perioden CVR-nr

AURIGA INDUSTRIES A/S GENERALFORSAMLING

Velkommen til generalforsamling i BIL Nordic Invest

DELÅRSRAPPORT 2. KVARTAL 2010/11 VED CEO LARS MARCHER OG CFO ANDERS ARVAI

Admiral Capital A/S Hovedpunkter i delårsrapport for perioden 1. juli til 31. december

Til NASDAQ OMX Nordic Copenhagen GlobeNewswire

DELÅRSRAPPORT Q1 2009/10 Ved CEO Lars Marcher og CFO Anders Arvai

Regnskabsberetning. Bruttomarginen var 49,9%, hvilket var 1,1%-point lavere end i Udviklingen skyldes de stigende råvarepriser.

Transkript:

Til NASDAQ OMX Copenhagen A/S Selskabsmeddelelse nr. 180 24. september 2009 ORDINÆR GENERALFORSAMLING I GLUNZ & JENSEN A/S FORMANDENS BERETNING Vedlagt formandens mundtlige beretning ved Glunz & Jensens generalforsamling den 24. september 2009. For yderligere oplysninger, kontakt venligst: Ulrik Gammelgaard Bestyrelsesformand Tlf. +45 2080 5327 Glunz & Jensen A/S Haslevvej 13 DK-4100 Ringsted Danmark Tel.: +45 5768 8181 Fax: +45 5768 8340 E-mail: gjhq@glunz-jensen.com www.glunz-jensen.com Bank: Nordea Bank Danmark A/S, Denmark CVR-nr.10239680

BERETNING Generalforsamling den 24. september 2009 i Glunz & Jensen A/S Det seneste år har været udfordrende, og vi har ligesom mange andre mærket den negative udvikling i verdensøkonomien. Prepress-markedet er hårdt ramt, fordi aktiviteten på trykkerier verden over er faldet, og investeringer i nyt udstyr derfor ikke står højt på dagsordenen. I første halvår udviklede både omsætning og indtjening sig totalt set nogenlunde som forventet, men 2. halvår var skuffende på begge fronter. Markedsforholdene udviklede sig særdeles negativt, og det har i det hele taget været vanskeligt at drive forretning i den grafiske industri. Især vores hovedforretningsområde har været under pres, og omsætningen af CtP-fremkaldere faldt markant i forhold til sidste år. Årsagerne til dette pres er både den teknologiske udvikling og i særdeleshed også den økonomiske krise, der satte præg på aktivitetsniveauet i hele industrien. Vi har oplevet et stort fald i salget af high-end-produkter til OEM-kunder, hvor vi traditionelt er stærkt positioneret, og vi kan også mærke, at kunderne i stigende omfang vælger billigere, miljøvenlige CtP-pladefremkaldere. Til gengæld har aktiviteterne inden for ictp-produkter bidraget med en betydeligt stigende omsætning. Salget på ictp-området har været støt stigende året igennem, og forretningsområdet udgør en vigtig og stadig stigende del af vores forretning. Omsætningen inden for punch & bend har været stabil, mens omsætningen inden for plateline-udstyr er faldet. Både omsætning og indtjening har været lavere end forventet i 2008/09, og det er ikke tilfredsstillende, hverken på kort eller længere sigt. Vi har derfor i 2. halvår gennemført en række effektiviseringstiltag og omkostningsreduktioner for at imødegå det faldende aktivitetsniveau og ændrede produktmiks. Vi forventer, at disse initiativer vil reducere niveauet for de faste omkostninger med 20-25 mio.kr. på årsbasis, og initiativerne ventes af få fuld effekt fra 2. kvartal 2009/10. Hovedtal Inden jeg går videre med en gennemgang af vores aktiviteter, vil jeg kaste et hurtigt blik på hovedtallene for det forløbne år. Den samlede omsætning faldt i 2008/09 til 326,1 mio.kr. mod 433,4 mio.kr. sidste år. Det har medført et fald i bruttoresultatet på 24,8 mio. Udviklingen skyldes, som jeg nævnte før, en række faktorer, som har påvirket markedet markant især efterspørgslen på CtP-fremkaldere. Resultatet af primær drift er påvirket af udgifter til fratrædelsesgodtgørelser på ca. 7,1 mio.kr. i 2008/09 som led i den omstrukturering og de ledelsesændringer, vi har gennemført i løbet af året. Resultat af primær drift før særlige poster (EBITA) udgjorde et underskud på 19,3 mio.kr. mod et overskud på 3,5 mio.kr. året før. Vi har nedskrevet goodwill med 25,7 mio.kr. vedrørende Glunz & Jensens akkvisition af Unigraph i England tilbage i 1999. Over årene har der været en høj goodwill på balancen, og med denne sidste nedskrivning har vi nu skåret helt til, således at balancen nu er helt renset for goodwill. Dermed blev årets resultat et underskud på 44,8 mio.kr. mod et underskud på 12,7 mio.kr. i 2007/08. Side 2 af 7

På baggrund af resultatudviklingen i 2008/09 og forventningerne til 2009/10 indstiller bestyrelsen til generalforsamlingen, at der ikke betales udbytte for regnskabsåret 2008/09. Aktiekursudvikling 2008-2009 Udviklingen i aktiekursen hører med til beskrivelsen af året, der er gået. Som alle her i salen uden tvivl er helt opmærksomme på, sluttede aktien med udgangen af regnskabsåret i kurs 20 mod kurs 40 da vi gik ind i året altså et fald på 50%. Selvom det kun er en ringe trøst for selskabets aktionærer, vil jeg dog alligevel henlede opmærksomheden på, at kursudviklingen i høj grad afspejler den generelle udvikling på aktiemarkederne. SmallCap+-indekset faldt med godt 61 % i den periode, der svarer til vores regnskabsår. Til jeres orientering har Nasdaq OMX pr. 1. juli 2009 valgt at lukke Plus-segmenterne MidCap+ og SmallCap+. Optimering og omkostningsreduktioner Vi har som nævnt i det forløbne år holdt fokus på at optimere forretningen og reducere vores omkostninger, så de i højere grad var afstemt til det ændrede aktivitetsniveau. Jeg vil nu gennemgå en række af disse tiltag, som vi forventer vil kunne føre til årlige besparelser i størrelsesordenen 20-25 mio.kr. i de faste omkostninger i tillæg til de besparelser, der er opnået i de variable omkostninger. Først og fremmest har vi nu samlet al produktion af CtP- og ictp-produkter på vores produktionsenhed i Slovakiet. Det har været en lang proces, som har stået på fra 2005 og frem til i år, hvor vi har flyttet produktionen af både CtP- og ictp-produkter fra Danmark og England til den nye fabrik i Slovakiet, og har dermed reduceret produktionsomkostningerne og forbedret bruttoresultatet. Ændringerne betyder, at vi fra sommeren 2009 ikke længere har produktion i Danmark. Det betyder også, at vi nu har skabt langt bedre mulighed for at gennemføre fortsat optimering og effektivisering af koncernens produktion, og vi har lagt problemerne med kvalitet og leveringstidsoverholdelse bag os, efter at der er blevet strammet op i den del af organisationen. Denne indsats har betydet, at vi efterfølgende har kunnet arbejde målrettet på at reducere vores varelagre, leveringstider og fremstillingsomkostninger med succes. Dette er blandt andet sket i et tæt samarbejde med og ved at indføre kanban på de vigtigste leverandører i både Slovakiet og i Danmark. I USA er lageret af færdigvarer reduceret. Sikkerhedsniveau for reservedelslagre er gennemgået, hvilket også har bidraget til reduktion af lagre og vi har konsolideret en række varer og komponenter i Danmark, således at USA ikke er lagerførende på alt. Endelig er en række urentable produkter blevet udfaset. En aktiv indsats omkring opfølgning af kundetilgodehavender har været medvirkende til at nedbringe debitorer. Alle disse tiltag har mindsket vores kapitalbinding, og vi har opnået stærkt styrket cash flow. Det stærke cash flow har gjort det muligt at reducere den rentebærende gæld med 20 mio.kr. Ydermere har vi valgt helt at afvikle produktionen af konventionelle fremkaldere, da salget på området ikke længere har den kritiske masse, der skal til for at kunne drive en fornuftig forretning. Vi har endvidere optimeret vores aktiviteter i Granger, USA. Vi har outsourcet produktion og processer, og produktsortimentet er blevet tilpasset. Derudover har vi fusioneret vores to dattervirksomheder i USA pr. 31. august 2009 ligeledes med henblik på at udnytte vores ressourcer langt mere effektivt. Side 3 af 7

Vores akutte behov for at reducere omkostninger har også betydet, at vi har måttet foretage en række organisatoriske tilpasninger og reducere antallet af ansatte i Danmark såvel som i udlandet med ca. 100 medarbejdere, således at der i dag er 256 medarbejdere. Vi har forsøgt at gennemføre denne reduktion på en ordentlig og sober måde, men det er klart, at det ikke er rart for de medarbejdere, der har været direkte påvirket af disse tilpasninger.. Koncernens ejendomme i Ringsted med en bogført værdi på 39 mio.kr. og ejendommen i Virginia, USA med en bogført værdi på 1,7 mio.kr. er til salg. Begge bygningskomplekser har en væsentlig højere markedsværdi, som realiseres, når bygningerne bliver solgt. Dette vil medføre et stærkt forbedret cash flow. Ejendomsmarkedet er trægt, men vi fornemmer en vis opblødning omkring gode investeringsejendomme. Både bygningerne i Ringsted og Virginia har en høj kvalitet og mange anvendelsesmuligheder. Teknologisk udvikling Vi har i regnskabsåret løbende arbejdet med teknologiske forbedringer og produktopdateringer. Det er af afgørende strategisk betydning, at vi konstant er på forkant med den teknologiske udvikling og kan tilbyde produkter, der modsvarer markedets behov. For at tydeliggøre kommunikationen omkring de reelle udviklingstiltag har vi fra 4. kvartal 2008/09 renset udviklingsomkostninger for engineering cost, der ikke vedrører R&D, således at det fremover kun er rene udviklingsomkostninger, der rapporteres. Dette vil efter min mening også give aktionærerne et tydeligere billede af, hvad der bruges af penge på dette område. Et af vores fokusområder er lav-kemi CtP-systemer, som i stigende grad vinder frem. Det gælder især i medium-segmentet, men inden for avis-segmentet er efterspørgslen også stigende. Teknologien bliver stadig mere effektiv og gennemprøvet, og Glunz & Jensen er med langt fremme i feltet på dette område. Udviklingen af plader, der ikke skal fremkaldes den såkaldte procesfrie teknologi tager også fart, og teknologien tilbydes nu af hovedparten af de større pladeproducenter. Teknologien slår gradvist igennem i low-end- og medium-segmentet, og det betyder en lavere efterspørgsel efter CtP-fremkaldere. Det er kun et spørgsmål om tid, før der også kan tilbydes procesfrie løsninger til high-end-segmentet. Overgangen til den procesfrie teknologi går rimeligt langsomt, men vi kan ikke komme uden om, at det på sigt vil ramme Glunz & Jensen. En række leverandører til den grafiske industri arbejder endvidere på udvikling af alternative CtPløsninger. Disse leverandører arbejder typisk med teknologiske løsninger, som er nye i CtPsammenhæng, for eksempel anvendelse af inkjet- eller tonerbaserede printere kombineret med anvendelse af polyester- eller aluminiumsplader til frembringelse af trykklare plader. Glunz & Jensens ictp-teknologi er et eksempel på en sådan løsning, hvor tekst og billeder på aluminiumstrykplader skabes ved hjælp af inkjet-teknologi, og hvor der ikke er behov for efterfølgende behandling af trykpladerne før trykprocessen. Udover den teknologiske udvikling inden for CtP-løsninger til offset-tryk er introduktionen af digitale trykløsninger i vækst. Disse løsninger baseres på teknologi, der hverken kræver CtP-udstyr eller offset-trykmaskiner. Den digitale trykteknologi opnår endnu ikke den samme grafiske kvalitet og lave omkostninger som offset-tryk i større oplag. Digitale trykløsninger forventes på sigt at dække en stigende del af markedet for tryksager og må forventes at medføre faldende salg af high-end CtP-systemer. Vi har imødegået denne udvikling ved at satse kraftigt på produkter til low-end markedet samt på ictp, som vil være konkurrencedygtigt også til mindre oplag, og dermed muliggøre fortsat anvendelse af offset-teknologien. Side 4 af 7

CtP ramt af nedgang Hvis vi vender blikket mod de enkelte produktområder, vil jeg lægge ud med at knytte nogle kommentarer til CtP-området, der udgør den største del af vores forretning. Som jeg nævnte tidligere, har det faldende aktivitetsniveau betydet, at der bliver foretaget færre investeringer og kunderne søger naturligt efter nye billigere og mere miljøvenlige teknologier. I 2008/2009 har vi derfor haft fokus på lancering af CtP-fremkaldere, der supporterer nye trykpladeteknologier, som anvender lav-kemi fremkaldelsesprocesser. Fremadrettet vil vi arbejde målrettet på at fastholde vores meget solide position i high-end-segmentet. Vi vil også søge at styrke vores position i low-end-segmentet, hvor vi netop her i september har introduceret vores nye Entry Level CtP processor, Gecko, med tilhørende Compact Stacker. ictp positiv udvikling Efter at have arbejdet fokuseret med udvikling af ictp-produkter i nogle år begynder vi nu at kunne høste frugten af dette arbejde. Udviklingen inden for ictp-området har været positiv i det forløbne år, og vi har øget salgsindsatsen i både USA og Europa ved at indgå aftaler med et større antal forhandlere. Derudover har vi ekspanderet vores geografiske dækning og indgået den første OEM-aftale. Noget nyt for Glunz & Jensen er det løbende salg af forbrugsvarer (blæk og plader), som fremover vil bidrage væsentligt til omsætningen indenfor denne produktgruppe. På Drupa-messen i maj 2008 præsenterede vi PlateWriter 2400. Det har skabt meget positiv opmærksomhed, hvilket også afspejles i særdeles positive salgstal. På den netop afholdte Print-messe i Chicago oplevede vi en meget stærk interesse for vores ictpprodukter. Det har været medvirkende til at sikre, at vi på ictp-området har set en positiv udvikling over hele regnskabsåret. Dette har naturligt krævet investeringer i fortsat produktudvikling og etablering af forhandlernet og i markedsføring. Vi forventer, at denne udvikling fortsætter i de kommende år, og det er vores ambition, at ictpproduktområdet vil udgøre en stadig større del af Glunz & Jensens forretning fremover. Punch & bend store ændringer På punch & bend-produktområdet har aktiviteterne stået i et absolut nødvendigt optimeringens tegn. Der er blevet arbejdet målrettet på at strømline og optimere produktporteføljen med henblik på at reducere omkostningerne. Det er lykkedes, og fremstillingsprisen er nedbragt betydeligt. Det kan vi læse direkte i rentabiliteten, som er styrket betydeligt. Porteføljen er udvidet med udvalgte produkter, som markedsføres til lavere priser og er adresseret mod markeder i vækst. Sideløbende hermed har vi reduceret andre dele af produktporteføljen, som ikke havde tilfredsstillende omsætning. Omsætningen på punch & bend-produktområdet var stabil i 2008/09. Side 5 af 7

Forventninger til 2009/10 I 2009/10 vil omsætningen i Glunz & Jensen være påvirket af flere modsatrettede forhold. Omsætningen af CtP-fremkaldere vil fortsat være påvirket af den økonomiske krise og udbredelsen af den procesfri teknologi. Derimod forventer vi en øget omsætning inden for andet prepress-udstyr. Det er særligt ictp-produktområdet, der forventes at bidrage positivt til den samlede omsætning, mens omsætningen af punch & bend-udstyr forventes at være på niveau med 2008/09. Vi har budgetteret forsigtigt med en omsætning, som forventes at stabilisere sig på niveau med 2. halvår 2008/09, hvilket også er reflekteret i vort resultat for 1. kvartal 2009/10, som vi netop har offentliggjort. De seneste tendenser peger i retning af, at der vil ske en vis bedring i vore afsætningsforhold. Som kvartalsregnskabet viser er selskabets omkostninger reduceret til det lavere aktivitetsniveau. Vi forventer imidlertid at kunne øge indtjeningen betydeligt i 2009/10. De mange initiativer til at optimere og effektivisere produktionen og et fortsat øget fokus på de produktområder, der er i vækst, ventes at bidrage positivt hertil. Derfor forventer vi også, at årets resultat bliver væsentligt bedre end resultatet for 2008/09. Der forventes et positivt cash flow, som vil blive væsentligt styrket, såfremt bygningerne bliver solgt. Indsatsområder i 2009/10 Det nye regnskabsår er jo allerede godt i gang, og vi har benyttet de første måneder af året til at arbejde målrettet videre med de nævnte optimeringsprojekter, herunder reducering af pengebinding, styrkelse af cash flowet og ikke mindst at drive forretningen Glunz & Jensen. Blandt de primære fokusområder er udvikling af en 3. generations ictp, som vi forventer at kunne lancere omkring årsskiftet 2009. Som led heri arbejder vi også på at udbygge hele forhandlernettet for ictp-produkterne. Vi arbejder endvidere med fortsat udvikling af CtP til low-end-markedet. Første led i den strategi er som nævnt det netop introducerede produkt, Gecko, som primært vil henvende sig til kunder i BRIK-landene det vil sige Brasilien, Rusland, Indien og Kina. Vi har allerede en ordre på 10 stk. til Brasilien, som vil blive leveret ved årsskiftet. Derudover følger vi nøje med i markedsudviklingen med henblik på at fastholde vor position i det eksisterende marked og en fortsat udvikling af nye forretningsområder, ligesom vores omkostningsstruktur vil være under fortsat optimering. Et stort bidrag hertil vil være implementering af et nyt ERP-system, som er igangsat, og en ny organisationsstruktur der skal gøre Glunz & Jensen langt mere lean og med mere fokus på en enkel beslutningsproces, omsætning og bedre time to market. Afslutning Bestyrelsen går i dag langt mere aktivt ind i arbejdet med virksomheden end tidligere, og den traditionelle struktur med 4-6 møder årligt er slet ikke gældende i Glunz & Jensen. Ifølge anbefalingerne for god corporate governance anbefales det, at vederlagspolitikken for bestyrelsen omtales på generalforsamlingen. Vederlaget til bestyrelsen i Glunz & Jensen for 2009/10 foreslås således honoreret med kr. 150.000 for menige bestyrelsesmedlemmer, med kr. 250.000 kr. til næstformanden, og endelig med kr. Side 6 af 7

350.000 kr. til formanden. Jeg håber, at aktionærerne finder denne honorering fornuftig, og forslaget vil indgå i årsrapporten for 2009/10. Til slut vil jeg gerne takke alle medarbejdere og den daglige ledelse for den indsats, der er ydet i det forløbne år. Jeg ved, at alle arbejder aktivt for at sikre de bedst mulige vilkår for Glunz & Jensen, og at det ikke altid er en lige enkel opgave med de udfordringer, som vi står over for. Jeg vil også gerne takke vores aktionærer for jeres interesse, og vi vil i det kommende år fortsætte processen i at skabe en profitabel platform i G&J og dermed udbygge og honorere den tillid, I viser selskabet. Side 7 af 7