Historiefaget.dk: Tidlig enevælde Tidlig enevælde Europa 1695 I Danmark indførtes enevælden omkring 1660. Den nye styreform gjorde Frederik 3. og hans slægt til evige herskere over Danmark. De var sat til at regere landet af Gud, og denne opgave gik kun i arv fra konge til søn. Kongeloven Enevælden blev skrevet ind i den såkaldte Enevoldsarveregeringsakt den 10. januar 1661. Den gjorde kongen til enevældig hersker indsat af Gud, og al magt blev derfor samlet hos kongen. Enevældens grundlov blev nedskrevet i Kongeloven af 1665. Den kom til at gælde, indtil Danmark blev et demokrati med Grundloven i 1849. I europæisk sammenhæng er Kongeloven enestående. Den er den eneste nedskrevne enevældige forfatning. Med den blev det fastsat, at kongens magt var absolut. Krig og skatter Kongen bestemte suverænt, om Danmark skulle i krig. Han styrede opkrævningen af skatter og afgifter, og han kunne udnævne og afskedige alle statslige ansatte. Hvis man ikke overholdt kongens ret til enevældigt at regere, kunne det straffes med døden. Adelens magt svækkes Før 1660 havde adelen gennem rigsrådet valgt kongerne. De havde krævet, at kongen skulle underskrive en håndfæstning, der satte rammen for hans magt. Med indførelsen af enevælden svækkede kongen adelens magt. Før 1660 havde adelen også haft eneret på at besidde godser, men med enevældens indførelse blev det også muligt for borgere at erhverve sig et gods. Danmarks størrelse I den tidlige enevælde fra 1660-1788 var Danmark meget større, end landet er i dag. Kongen regerede over både Danmark, Norge, Island, Grønland, Færøerne, og han var hertug i de tyske områder Slesvig, Holsten og Oldenburg. Fornuften vinder frem Op gennem den tidlige enevælde begyndte flere og flere at stille spørgsmålstegn ved det kristne verdensbillede. Videnskaben stormede fremad, og fornuften vandt gradvist frem i forhold til troen. Det blev bl.a. accepteret, at Jorden ikke var centrum i universet. Oplysningsfilosofi Al den nye viden, der kom frem, inspirerede hele Europa. Oplysningsfilosofferne så det som deres pligt at oplyse befolkningen om den nye viden og fornuft. De kæmpede for det, de kaldte borgernes naturlige rettigheder og senere hen menneskets rettigheder. Oplysningen i Danmark Tankerne vandt gradvist frem i Danmark gennem 1700-tallet. Mest fremtrædende fra 1770-72, hvor den sindssyge Christian 7.s læge, Johan Friedrich Struensee, var Danmarks egentlige hersker. Danmark bestod i den tidlige enevælde af Norge, Island, Grønland, Færøerne og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og [...] Abbe de Dangeau, 1695. Fakta 1660: Enevældens indførelse. 1665: Kongeloven. 1788: Stavnsbåndet ophæves. 1849: Grundloven underskrives og enevælden slutter. Vidste du... Vidste du, at... Kongeloven blev holdt hemmelig i 44 år og først vist til offentligheden i 1709? Side 1 af 5
Af Janus Benn Sørensen og Michael Bregnsbo Opdateret 16. oktober 2013 Ordforklaring enevælden - Enevælden er en styreform, hvor statsmagten er samlet hos én person, fx en konge eller en kejser. Enevælden bruges især om de monarkier, der prægede Europa fra midt i 1600-tallet til midt i 1800-tallet. I Danmark var der enevælde fra 1660-1849. styreform - Styreformen i USA og i Vesteuropa var liberalt demokrati, dvs. der var frie valg. Her var de fleste fabrikker og landbrug ejet af private. Styreformen i Sovjetunionen var kommunisme, dvs. det kommunistiske parti bestemte alt. I mange år var det også et diktatur. Her var alle fabrikker og landbrug ejet af staten. Enevoldsarveregeringsakt - Enevoldsarveregeringsakten blev udstedt den 10. januar 1661, og Frederik 3. fik repræsentanter for samtlige stænder til at underskrive den. Dette aktstykke, der kan betegnes som enevældens fødselsattest, overdrog al magt til kongen, selvom enevældens grundlov, Kongeloven, først forelå den 14. november 1665. enevældig - Som har uindskrænket herredømme. grundlov - En grundlov er den lov, der indeholder de grundlæggende bestemmelser for en stats organisation og styre. nedskrevet - At nedskrive kan betyde flere ting: 1. At devaluere, dvs. nedsætte værdien af en valuta med en vis procentdel. 2. At skrive noget ned på papir. Kongeloven - Kongeloven blev udstedt den 14. november 1665 af Frederik 3. Kongeloven var den danske enevældes grundlov, der samlede al magt hos kongen. Kongen var bundet til den lutherske religion og til at opretholde Kongeloven og enevælden. Kongelovens arvefølge var knyttet til Frederik 3.s efterslægt. Det var kongens bibliotekar, Peder Schumacher Griffenfeld, der skrev den endelige version af loven. demokrati - Demokrati betyder folkestyre. Demokratiet opstod i de græske bystater i antikken, bl.a. i Athen. forfatning - Forfatning kan betyde flere ting: 1. En grundlov, dvs. de grundlæggende regler for en stats organisation og styre. 2. En tilstand, dvs. den situation, som nogen eller noget befinder sig i. Side 2 af 5
suverænt - Suveræn kan betyde flere ting: 1. Som bestemmer uden indblanding fra andre. 2. Som er overlegent dygtig. afgifter - En afgift er et pengebeløb, som betales, især til staten, som en del af prisen for brugen af noget, modtagelse af en ydelse eller køb af en vare. adelen - Fra omkring 1100-1900 var adelen den højeste samfundsgruppe med arvelige, sociale og politiske fordele. Adelen fik arvelige titler som fx hertug, greve, markgreve, vicegreve og senere baron. Mod at få tildelt landområder og skattefrihed forpligtede adelen sig til at stille militærfolk til rådighed, når kongen skulle bruge det. rigsrådet - Rigsrådet var en forsamling, som rådgav kongen med hensyn til landets styrelse fra slutningen af 1200-tallet - i starten såvel præster som adelige. I Danmark bestod rigsrådet frem til 1660. Det kan også betyde et medlem af et rigsråd. håndfæstning - En håndfæstning er et dokument med forskellige løfter, der blev underskrevet af en konge, før han blev valgt og kronet som konge. borgere - En person, som bor inden for et større administrativt område, fx en stat, en kommune eller en by. Historisk set var det en indbygger i en købstad med ret til at drive handel eller udøve et håndværk, fx som købmand. hertug - En hertug var en adelsmand af højeste rang. Han styrede et landområde, dvs. et hertugdømme, ofte med en vis selvstændighed. Slesvig - Før 1920 dækkede Slesvig området mellem Kongeåen i Jylland og floden Ejderen i Nordtyskland. I dag er det sammen med Holsten en tysk delstat, som går fra den danske grænse i nord til Elben i syd. Holsten - Side 3 af 5
Et hertugdømme, der lå mellem floden Elben i syd og floden Ejderen i nord. I dag er Holsten sammen med Slesvig en tysk delstat, som går fra den danske grænse i nord til Elben i syd. Oldenburg - Oldenburg ligger i den nordvestlige del af Tyskland. Det er hjemsted for forskellige slægter og dynastier. Det danske kongehus kommer fra grevskabet Oldenburg. verdensbillede - Et verdensbillede er en opfattelse af verdens eller universets art og struktur, men også menneskets placering og rolle i verden. Europa - Europa er vores verdensdel. Europas samlede areal er 10.506.000 km², dvs. 6,7 % af landmasserne på Jorden. Det samlede folketal er på omkring 900 millioner, hvilket er 14 % af alle mennesker i verden. Europa består af 44 selvstændige stater, hvoraf Rusland er den største målt på såvel areal som befolkning, mens Vatikanstaten i Rom er den mindste. hertugdømmerne - Et hertugdømme er et landområde, der styres af en hertug, men denne hertug er underlagt en anden fyrste. Fx var hertugdømmet i Slesvig frem til 1864 underlagt den danske konge. Side 4 af 5
Et hertugdømme er et land som har en hertug som overhoved. Hertug er en adelsmand af høj rang. Stavnsbåndet - Stavnsbåndet var et system, som i 1700-tallet forpligtede danske bønder til at forblive boende og arbejde på det sted, hvor de var født. Det blev indført i 1733 og ophævet igen i 1788. Eksemplarfremstilling Eksemplarfremstilling af papirkopier/prints fra denne webportal til undervisningsbrug på uddannelsesinstitutioner og intern brug er tilladt efter aftale med Copydan Tekst & Node. Eksemplarfremstillingen skal ske inden for aftalens begrænsninger Side 5 af 5