Skjold beretning for 2017

Relaterede dokumenter
Værløse Boldklub. Beretning 2013/2014

STRATEGIPLAN. Dalum IF

Forårsturneringen i fodbold Gode kampe og fede udfordringer for hele holdet.

Formandens Beretning

SLTK. Formandens Årsberetning for 2010 & Vision Torben Christensen Skovkanten Skanderborg tlf: Skanderborg, februar 2011

FRA MUDDERHUL TIL TRÆNINGSANLÆG - MED PLADS TIL ALLE ANSØGNING OM STØTTE TIL OPFØRSEL AF KUNSTSTOFBANE OG MULTIBANE I VIBORG NØRREMARKEN, NUGF

Klubhus. - hvilke andre aktiviteter kan man lave i klubhuset. - hvad er behovet til klubhuset

VELKOMMEN. Fodbold Fodboldfitness Gymnastik Zumba. Herstedøster IC

ÅRETS LOKALOMRÅDE 2013

I Nørresundby Forenede Boldklubber går vi ind for DBU s Holdninger og Handlinger og DBU s Fair Play kodeks.

NØRREBRO UNITED LOKAL OG SOCIAL

MSI Research. har gennem tiden samarbejdet med os om at øge medlemmernes tilfredshed og loyalitet. Det har gjort os til specialister på området.

Den lyseblå tråd i FCKG Esbjerg

Valby boldklub. Mere end fodbold. Kammeratskab, fælleskab, venner for livet & god fodbold

profil Fodbold Historie Historie mission Mission Vision Vision Målsætning

Vend bøtten på hovedet!

Udviklingen. skal fortsætte

Vi starter på en frisk her i februar og ønsker dem held og lykke!

Beretning Status fra Afdelinger. Taastrup FC s Generalforsamling 5. marts 2019

Koldings nye flagskib. Kolding Boldklub / Nr. Bjært Strandhuse - Elite

Fodbold: En folkebevægelse i forandring

Folder til alle der overvejer at blive medlem i Tuse Fodbold!

VRI Fodbold DEN GULE TRÅD

ÅRSRAPPORT SIK HÅNDBOLD 2013/2014

Beretning til generalforsamling den 25. marts 2010

Grundlæggende rammer

Ebberup Idrætsforening

Etablering af kunststofbane I HIF Fodbold

Værdi-og styringsgrundlag Varde IF

Slagslunde-Ganløse Idrætsforening

Som man har kunnet læse på vores hjemmeside er der tale om det højeste medlemstal i mange år.

GODT IDRÆTSMILJØ FOR UNGE

Skolebestyrelsens årsberetning på Strandgårdskolen for skoleåret 2013/14

VELKOMMEN I FREMAD AMAGER

Men at få fingrene helt ned i maskinrummet. er dog et helt andet indblik (både positivt og udfordrende)

VELKOMMEN I FREMAD AMAGER

Velkommen til en ny sæson på tennisbanerne.

Idræt og motion til alle københavnere

VEJLE HÅNDBOLD KLUB BESTYRELSENS BERETNING 2016/2017

Uddannelse vejen til den gode træning

skyld skaber ny klubform Fodbold for samværets

Kære delegerede og kære æresmedlemmer, Det er en fantastisk spændende tid, vi befinder os i.

A) Medlemsadgang til tennisbanerne

DIF IDRÆTSMILJØ FOR UNGE - ET FORENINGSPROJEKT MED DE ÅRIGE I FOKUS

JTU Nyhedsbrev Juli 2018 Velkommen til nye Medlemsklubber

Forårsturneringen i fodbold Gode kampe og fede udfordringer for hele holdet.

FB s medlemsundersøgelse for 2015

Formandens beretning 2012/2013

Forud for en 4-årig aftaleperiode indgås en samarbejdsaftale mellem Herning kommune og Get2Sport/Herning Fremad.

Børne- og Ungeudvalget

HF Mors. Bestyrelsens beretning 2014:

Ungdom. spot på sporten // MARTs Ligatræning - her Jacob Østergaard med U14 drengene. Hovedsponsor:

VELKOMMEN TIL FC BELLA

N Y H E D S B R E V 02/2018

Selvevaluering

Hvilke udfordringer har fodboldklubberne i dag?

Skolebestyrelsens årsberetning på Strandgårdskolen for skole årene 2010/11 & 2011/12

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

Bestyrelsens beretning 2014

Fra Ælling til Svane. Børneafdelingen Køge Boldklub

Program over hold for vintersæsonen i Jegerup 19/20

Kulturen i KTK. Leif Chr. Mikkelsen

Årsberetning, Ulvsborgens Venner 2016

LYNGE UGGELØSE IDRÆTSFORENING

Velkommen til Humlebæk Badminton Klub

Indhold Målgruppe 5 Din betydning som træner Mål 5 Spørg ind Hvad skal vi lære om? Forældrenes betydning Viden børn, trivsel og fodbold

Gymnastikforeningen Vidar Beretning marts 2019

Rapport for spørgeskemaundersøgelse foretaget af Center for Kultur og Borgerservice for Kulturudvalget.

Bilag 1 Interview med Michael Piloz Interviewet blev foretaget d. 3. april kl på Michael Piloz kontor ved Aarhus Stadion.

Også hvis man tager et kig på antallet af tilmeldt hold, vidner det om fremgang:

Hvordan skaber vi et fællesskab på tværs af foreninger og institutioner?

1. Valg af dirigent. Kenn, Kenn erklære generalforsamlingen for lovlig. Lad mig sige det med det samme, Tennissporten har svære vilkår i Danmark.

SIF-Fodbold - Sport. Sport. Ansvarlig for området Sportschef Mogens Schuldt

Få alle med inkluder mennesker med psykiske vanskeligheder

Engagement og ansvarlighed

Årets gang Årgang 98, Miniput Yngste:

Visionsplan Oplevelser * Innovation * Glæde * Fairness

KLG Fodbold. KLG Fodbold Herning mail@klg-fodbold.dk. Årsplan U-9. 1 af

Nyhedsbrev nummer 3 fra Silkeborg fodbolddommerklub, december2013

Bestyrelsens beretning april 2013

Ungdom. spot på sporten // JANUAR Håndboldhygge FA Cup 2011 Jonas og Mads U12. Hovedsponsor:

Referat af generalforsamling 2012 i Team Viborg

Sponsor i DALUM IF. Din klub - dit lokalområde

HIF Fodbold. Årgangsbog for U4 & U5

Interview med eleven Lærke I = interviewer (Lasse), L = informant (Lærke)

Har I plads til unge i jeres forening?

satsning er lykkedes, vores egne folk i NIK regi og alle vores sponsorer der har bakket op. Jeg synes at 2011 har været et meget aktivt NIK år, hvor

Kaløvig Bådelaug udnytter nedlagt sejlsportscenter

Forslag til etablering af kunstgræsbane i Glamsbjerg

Bestyrelsens beretning - sæsonen 2007/2008

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER UNGES FRITIDSLIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

Fra mudderhul til træningsanlæg. Ansøgning om støtte til opførsel af kunststofbane og multibane I Viborg Nørremarken, NUGF

Undersøgelse af frivillige

Vores musical er et godt eksempel på en af de ting, som vi synes er rigtig vigtige, som er en del af os, og som vi nødig vil undvære.

Bliv en del af det I samarbejde med DBU og 3F Liga

Skjold Birkerød Fodbold. Infomøde 23. august 2018

Hvad nytter det at have gode ben, hvis hovedet ikke er med?

Nyhedsbrev Gug Skole. Nyhedsbrev /17 Marts 2017

Spørg dem, du ikke plejer at spørge

Nyhedsbrev fra MIK fodbold

Transkript:

Skjold beretning for 2017 Stabilitet og klar til at hæve niveauet Vores forening er blevet 103 år og blev startet i Brumleby af en gruppe unge drenge. I alle årene har vi spillet i Fælledparken, som blev skabt med inspiration fra England lidt før Skjold og ud fra tanken om at skabe mulighed for at dyrke sport. Det har vi gjort lige siden på forskelligt niveau og med variende antal. De seneste 20 år har vi oplevet en utrolig stigning i antal medlemmer og stor variation i det fodboldmæssige og økonomiske. De turbolente år ligger nu nogle år tilbage. Vores forening har i dag over 2100 medlemmer, som aldersmæssigt går fra 2 til 90 år, og klubben fastholder sin særlige profil med åbenhed for alle og entusiasme for legen med bolden, hvor lysten er vigtigere end dine evner. Vi har nu gennem de seneste par år haft en mere rolig tid i Skjold og skabt basis for, at vi kan begynde at bevæge os et niveau op på alle områder. Det håber vi, at flere af vores medlemmer og flere i vores netværk vil være med til. Det samme håber vi med forenings demokratiet og vores generalforsamling, som denne beretning er skrevet til. I 2017 have vi en stor stigning i antallet af stemmer, da vi gav mulighed for at stemme hjemme fra computeren. Samme tilslutning til stemmeafgivningen, håber vi på, vil gentage sig i år og gerne med lidt flere deltagere. Fodbold Børnefodbolden er stadig ledet af forældre, men vi har haft den store glæde at kunne supplere forældrene med teenage-trænere hyret blandt vores egne ungdomsspillere. Det er en fornøjelse at se, hvordan de unge trænere har kastet sig over opgaven. Vi skal dog hele tiden huske på, at der skal være voksne til at tage det overordnede ansvar. Vi tror på, at de unge trænere er en gevinst for alle og ikke mindst dem selv. Der er mange læringer og erfaringer at hente i et trænerjob, og masser der kan bruges videre i livet. Med den bedre struktur har vi også nået til et stadie i børnefodbolden, hvor vi skal kigge på at gøre det lidt bedre for børnene og lidt nemmere for de frivillige. På trods af de store forskelle der er på FCK og Skjold, har vi nogle gode snakke med FCK om, hvordan vi kan løfte niveauet for børnefodbolden. Det vil vi prøve at gøre i løbet af 2018. I det hele taget skal vi være bedre til at tage imod både børn og nye trænere fra forældregruppen og hjælpe dem godt på vej, bl.a. med hjælp til børnestævnerne i Fælledparken og hjælp til at arrangere aktiviteter for årgangene i fællesskab. Pigefodbold skal have et selvstændigt ord med på vejen. Med trænere fra kvindesenior til at stå for pigerne, har vi fået et stort løft. Det skal der også til, når vi tager næste skridt for at få en hel pige/kvindeafdeling fra yngste til ældste senior. Allerede i børnefodbolden skal vi til at se på vores gamle begreber om entusiaster og grundpakke-spillere. Vi har flere grupper,der skal have mange spillere for at kunne stille et hold til kamp. Det er der i sig selv ikke noget problem i, hvis blot alle kender præmisserne. Derfor vil det nok give mening, hvis vi begynder at tilbyde de mest entusiastiske mulighed for at træne og spille lidt mere og give den anden gruppe mulighed for af planlægge familielivet uden at tage hensyn til børnenes fodboldaktivitet. Vi skal blive bedre til at forventningsafstemme og give forskellige tilbud alt efter tid og lyst. Derfor har det været en fornøjelse at se, hvordan ekstra entusiasttræning er ved at blive implementeret på flere årgange, for de børn der har lysten til at træne lidt mere. Når alt dette er sagt, har vi også i 2017 haft et stabilt fremmøde til kampe med andre klubber, hvilket kun lykkes med gode trænere og ledere.

Ungdomsfodbolden er præget af stabilitet både på og udenfor banen. Vi har mange, både spillere og trænere som har været i Skjold i mange år. Det selvom spillerne ikke er så gamle. Stabiliteten blandt trænere og ledere samt de senere års løft i administrationen har givet bedre resultater på banerne. Vi er gennem de senere år gået frem og høre nu generelt til de bedre blandt bredden. Niveauet ligger på mesterrække niveau, med en enkelt årgang der er faldet ned, og en enkelt der er rykket et niveau op. Næste trin bliver at holde fast på fællesskaberne og de unges muligheder for at være med i skolen og med vennerne, samtidig med at vi gør fodbolden lidt bedre. Specielt på de ældste årgange er der givet plads til et helt teenage-liv. Det har givet flere spillere og bedre resultater. I aldersgrupperne, hvor der stadig er masser og drømme og lyst til fodbold, er der flere samarbejder og fælles træninger på tværs af årgange. Dejligt at se, at vi som klub kommer nærmere et bedre fællesskab og større tilknytning til Skjold. Et område, vi kan værre stolte af, er det store engagement, som mange spillere viser udenfor banerne. Nogle er trænere, andre dommere og de ældste ungdomsspillere hjælper, når der er arrangementer. En fantastisk udvikling og noget af det der skaber en forening. Seniorafdelingen har sportsligt ikke været på toppen. Både kvinder og herrer har måtte tage til takke med lavere placeringer i rækkerne uden dog at rykke ned. For begge køn er det ved at være på tide med en grundlæggende debat om hvad og hvordan, vi skaber træningsmiljøer, der er attraktive for både spillere og forening. Det er ikke kun en debat, der vedrører de deltagende spillere og ledere men i lige så høj grad resten af Skjold. Resten af seniorafdelingen klarer sig fint. Vi har flere træningshold og et væld af hold, som baserer sig på venskaber og næsten kun spiller kampe. De hold er vi glade for at have i Skjold, og vi vil gerne gøre mere for at de føler sig godt tilpas, men må samtidig acceptere, at de kan have nok i sig selv og blot ønsker at spille med vennerne. Grundlæggende er det vel det som fodbold kan. Fællesskab og boldspil med venner. Det seneste år har vi også fået gang i både motionsfodbold for mænd og kvinder over 40 år. Motionsfodbold betyder, at det er vigtigere at træne end at spille kampe. Ingen af grupperne deltager derfor i turneringer, men træner hver uge hele året. En tendens der helt sikkert vil udvikle sig de kommende år. Anden idræt Hvorfor har vi andre idrætter på programmet, når vi nu er en fodboldklub? Naturligvis for at skabe en endnu bedre forening end vi ville være udelukkende med fodbold som aktivitet. Vi opfatter fodbolden som kerneaktiviteten og supplerer med andre idrætter og aktiviteter rundt om fodbolden. Når vi vælger og har valgt, som vi har gjort, har udgangspunktet hver gang været, at nye aktiviteter skal tilføre fællesskabet en ekstra værdi på den ene eller anden måde. I fodboldverdenen har seniorfodbold altid været den afdeling, som har haft klubbernes bedste hold. Sådan er det ikke, når vi snakker idræt generelt. Her er senioridræt for pensionerede. En gruppe med stort potentiale. Ikke blot som målgruppe for at skabe flere aktive, men også som en gruppe der kan tilføre menneskelige ressourcer til foreninger som Skjold. Derfor er det en fornøjelse, at vi har nogle meget velfungerende floorballhold. De meget aktive mænd som har træning tre gange om ugen i Idrætshuset og en tilsvarende gruppe kvinder, der træner lige så meget i Nørrebro Hallen. Træningen er endda ved at blive udvidet med endnu et hold for mænd 65+. Det er ikke den eneste aktivitet, Skjold har for pensionistgruppen. Ved siden af de meget fysisk aktive har vi også petanque og billard flere formiddage. Ikke mindst en stor gruppe af tidligere fodboldspillere, som har været medlemmer i mange år. Denne gruppe mødes hele vinterhalvåret hver onsdag i klublokalerne. 2

I den anden ende af aldersspektret kører flere parkourhold, som er meget efterspurgte. Som individuel idræt er det en noget anden kultur, end vi er vant, men også noget vi kan lære af. Vores langvarige succes, Åben Hal, som har rundet 15 år, har endnu en sæson haft masser af børn og voksne som gæster i Østerbro Huset i Århusgade. Hver anden weekend i vintersæsonen er det åbent for alle med lyst til at være aktive. Det unikke tilbud til alle uden krav om medlemskab har heldigvis fået besøg af både børnefødselsdage og mange expats, der søger mulighed for at dyrke idræt. Den sociale dimension af Skjold I al den tid vi kan huske og får historier om, har Skjold altid haft plads til høj som lav uden skelen til fodboldmæssige evner. I forlængelse af vores historie og intensiveret arbejde de seneste år, har vi indgået et partnerskab med kommunen, der skal være med til at sikre at børn og unge, som har sværere ved at være aktive i foreningslivet også får mulighed for at være med. Partnerskabet passer godt ind i Skjolds måde at arbejde på. Med partnerskabet har vi fået støtte og opbakning til at holde fast og udbygge denne facet af Skjold de næste 4 år. I forlængelse af partnerskabet har vi også lavet et samarbejde med Idrætsprojektet. Idrætsprojektet er en del af socialforvaltningen i kommunen, og arbejder med udsatte unge gennem idræt. Dette samarbejde har allerede givet et par nye medlemmer og lidt overraskende også givet os hjælp på områder udenfor banen. På det sociale område er vores arbejde i det hele taget bygget på samarbejder. I 2017 havde vi atter samarbejde med en gruppe århusianske fodboldspiller og UNICEF om at skaffe penge til UNICEFs arbejde for børn ude i verden. Stadion lagde ramme til en god dag med masser af fodbold med mange kendisser, som stillede op for UNICEF. En god dag for UNICEF-børn i den tredje verden og for Skjold. Et andet samarbejde har vi med Fritidsguiderne. Fritidsguiderne er et projekt i kommunen, hvor frivillige hjælper udsatte børn ind i foreningslivet og dermed også ind i på fodboldhold i Skjold. Det kræver nogle gange noget ekstra af de frivillige trænere. Den indsats er ganske imponerende. Vi kan godt være stolte af det arbejde de frivillige trænere laver for at skabe fællesskaber omkring holdene og årgangene. Når vi taler om, at der skal være plads til de fleste grupper i Skjold, og at vi gerne tager ansvar for mennesker der har det sværere end de fleste, giver det mening at have besøg af en NA gruppe hver uge. NA står for Narcotics Anonymous og er en udspringer af anonyme alkoholikere. Der er altså tale om mennesker der arbejder på at lægge et misbrug bag sig og komme tilbage til et mere normalt liv. Deltagelse i fællesskaber er vigtigt for alle mennesker, og derfor er vi glade for at kunne hjælpe denne gruppe på vej ved at lade vores dører til klublokalerne stå åbne. Hvert år spiller vores to første hold i regnbuetrøjer i anledning af Copenhagen Pride. Det gør vi for at markere vores ønsker om at have stor diversitet i medlemsskaren og for at vise respekt for mindretal. Gør det så en forskel at markere det med regnbuetrøjer? Umiddelbart vil svaret på det være nej, men det kan også blive et meget konkret eksempel på, at foreningsfællesskabet er et godt sted at mødes for mennesker med forskellig baggrund. Vi har heldigvis plads til muslimske spillere. Vi har også plads til at der kan bedes. I 2017 blev regnbuetrøjerne anledning til en snak om accept og respekt for mindretal, da det ikke er lige nemt for alle muslimer at respektere homoseksuelle. Hvad der kunne have udviklet sig til et problem blev i stedet for til en god snak om respekt for hinanden. 3

Lokaler og faciliteter Er glasset halvt fyldt eller halvt tomt? Der er ingen tvivl om, at vores placering centralt i København både giver nogle store muligheder og nogle store udfordringer. Mulighederne ligger i de mange mennesker der bor omkring Fælledparken og i byens udvidelse i Nordhavn. Udfordringerne ligger i de manglende faciliteter og begrænsningerne i udvidelsesmulighederne. Vi arbejder på begge områder. Uanset om vi ser positivt eller negativt på problemstillingerne, må vi snart konstatere, at vi har byens dårligste vinterforhold. En kunstgræsbane delt med 4 andre klubber giver ikke megen tid lokalt. Samtidig har vi mistet de fleste indendørs tider ud fra en forvaltningsmæssig vurdering, der siger, at fodbold ikke er en indendørssport. Facilitets problematikkerne kræver hele tiden en stor indsats og er mentalt krævende. Både for de som er på banerne og de som arbejder udenom. Når vi som i efteråret oplever at have omkring 3 uger med normal træning i Fælledparken, trækker det søm ud. Årsagen til aflysningerne blev i første omgang givet til vejret, men her i vinterperioden er der kommet en erkendelse fra teknik- og Miljøforvaltningen om, at der skal ses på antallet af arrangementer. Som fodboldklub kan det f.eks. være svært at forstå at børnene må vige, for at voksne kan løbe til events. Det er også svært at forstå politikeres og embedsmænds ønsker om bedre facilitetsudnyttelse, når vi kan se grustennisbaner ligge ubenyttede hen i 7 måneder om året. De seneste seks år har vi haft et forsøg med fodbold på en enkelt tennisbane i vinterperioden. Et forsøg som tennisklubben desværre gør, hvad de kan for at modsætte sig. Forskellige forhold har gjort, at de har haft held med den del, men vi vil naturligvis fortsætte arbejdet med at udnytte ubrugte faciliteter, uden at det går udover de vante brugere. Klublokalerne er en udfordring. Placering af træningsbaner i forhold til omklædning og klublokaler gør ikke brugen nemmere for børnene. Selvom det kan knibe med aktivitet i aftentimerne, er det lykkedes at få mennesker i lokalerne i dagtimerne. De forskellige pensionistgrupper kommer efterhånden hver dag, og om eftermiddagen er det fritidsklubben, som bruger lokalerne. Det løfter klubben med den øgede aktivitet og giver en god følelse at se lokalerne blive brugt. Samarbejder Skjold har mange samarbejdspartnere og nogle er tættere på end andre. I det daglige fylder samarbejdet med DBU meget som basis for vores deltagelse i turneringerne. Med en organisation der har repræsentere både Børsnoterede virksomheder og foreninger som vores, er det helt naturligt, at der ikke altid er enighed om udviklingen. Vi gør vores for at blive hørt. Meget tæt på er også Fritidshjemmet og Fritidsklubben Skjold. Fritidsklubben bor i vores lokaler og efter nogle år med begrænset samarbejde. ser det ud til, at vi stille og roligt opbygger nogle tætte relationer til gavn for begge parter. Med skolereform og Åben Skole ville vi gerne tættere på skolerne. Det har imidlertidigt vist sig ikke at være så nemt, som man umiddelbart skulle tro. I øjeblikket har vi kun samarbejde med Kildevælds Skolen om fodbold for specialklasser. Vi se hele tiden på mulighederne for at samarbejde med flere skoler, og med 10 folkeskoler indenfor vores naturlige optagelsesområde er der stort potentiale. Noget nemmere har det været at arbejde sammen med Copenhagen International School. Skolen er præget af amerikansk tankegang og har derfor også et stort sportsprogram. Herunder et fodboldtilbud til eleverne, som Skjold står for. Der har givet nogle nye muligheder for trænere men også udfordringer, når kulturerne mødes. Et fint samarbejde har vi også med vores nabofodboldklubber i Fælledparken. Udover at samarbejde omkring brugen af banerne udvikles der hele tiden på mindre områder. Senest omkring afvikling af børnestævner 4

Administration Administrationen er og skal være en god støtte for alle frivillige. Hele tiden bliver der langt nye lag på styringen: Både administration af faciliteter og medlemmer er blevet bedre men kræver også hele tiden opfølgning. Vi har endnu en gang måtte skifte bogholder og er endt med at ansætte Kent Nielsen i et fleksjob, hvor han kommer i klubben to dage om ugen. Det skal gerne give bestyrelsen en bedre føling med udviklingen i økonomien og regnskabsassistenten bedre forudsætninger for at få forståelse at driften i Skjold. Senest er vi overgået til månedlig opkrævning af kontingent. De giver lidt udfordringer med likviditeten, men gør det forhåbentlig nemmere for medlemmerne at betale og for Skjold at få flere kontingent kroner ind. Med Holdsport er det også blevet nemmere at spærre for aktivitet, indtil kontingentet er betalt. Dermed får vi hurtigere kontakt til de medlemmer, der har problemer og kan sammen finde en løsning. Næste trin på administrationen er en webshop, så det er nemt at købe Skjoldtrøjen og andet fodboldtøj til fornuftige priser. Lad den positive udvikling fortsætte og den gode stemning sprede sig. Så ligger der mange gode år foran Skjold. Tak til de mange der har hjulpet på den ene eller anden måde og en speciel tal til de frivillige der får dagligdagen til at fungere i klubben. Uden jer var der intet Skjold. På bestyrelsens vegne Jan, formand 5