Idékatalog med eksempler på sager til kommunalvalg 2017

Idékatalog med eksempler på sager til kommunalvalg 2017

Indledning Her følger eksempler på sager eller temaer, der kan bringes i spil i forbindelse med kommunalvalget. De kan bruges som inspiration til at se, hvad der er af lignende relevante sager eller temaer i jeres lokalområde, og hvad I skal gøre jer af overvejelser, når I skal arbejde med et emne. Under hvert eksempel står der lidt om sagen/temaet, nogle eksempler på hvordan det kan præsenteres for de lokale politikere, hvem man kan samarbejde med om sagen/temaet, og hvordan det hænger sammen med Friluftsrådets centrale værdier og budskaber. Eksempel 1: Kommunale friluftsstrategier og -politikker 1 Flere kommuner har efterhånden lavet en kommunal friluftspolitik eller -strategi. Nogle steder hedder den noget andet, f.eks. outdoorstrategi, natur- og friluftspolitik eller fritids- og friluftsstrategi, men i alle tilfælde handler de om, hvordan muligheden for at dyrke friluftsliv i kommunen varetages og forbedres. Friluftsrådet vil gerne have alle kommuner i landet til at formulere en strategi eller politik for friluftsliv. Mange kredse har allerede på et tidligere tidspunkt præsenteret deres kommuner for idéen, og nu er kommunalvalget en oplagt mulighed for at gribe fat i emnet igen. Det handler om at fortælle politikerne (og embedsmænd og befolkningen i kommunen), hvorfor en friluftsstrategi i netop jeres kommune er en god idé. Det kan også være, at kommunen allerede har vedtaget en friluftsstrategi, men at den har brug for at blive genoplivet, og at kommunen i højere grad skal skabe handling bag. Friluftsliv er et tema, der går igen i mange forskellige dele af kommunens forvaltning. Det gælder eksempelvis følgende: I Teknik og miljø arbejdes typisk med blandt andet arealforvaltning, naturpleje, stiplanlægning mm., så her skabes de fleste forudsætninger for, at det er muligt at dyrke friluftsliv. Ved klimatilpasningsprojekter skabes ofte ny eller bedre tilgængelig natur, som kan skabe grobund for nye muligheder for at dyrke friluftsliv. På sundhedsområdet arbejdes mange steder med genoptræning og forebyggelsesaktiviteter i det fri eller forskellige behandlingstilbud i naturen, eks. mindfulness for stressramte. På ældreområdet og børn- og ungeområdet anvendes naturen til udflugter, aktiviteter og undervisning. I Kultur- og fritidsforvaltningerne planlægges eksempelvis for foreningslivets muligheder i kommunen og større arrangementer i det fri. En friluftsstrategi kan bruges til at samle og realisere de visioner for friluftsliv, der allerede findes i forvaltningerne eller til at skabe en ny ambition på området. En god friluftsstrategi skaber overblik over eksisterende muligheder for friluftsliv, berørte interesseområder og den fremadrettede planlægning for friluftslivet. Det giver mulighed for at udnytte hidtil uopdagede synergieffekter, som for eksempel når en ny stiforbindelse efterspurgt af rideklubben anlægges, så den også kan benyttes af cyklister og gående, så den giver den lokale børnehave mulighed for at nå et nærliggende naturområde, og så der

skabes sammenhæng til et overordnet net af regionale vandreruter, der kan trække turister til kommunen. På den måde får kommunen det fulde udbytte af friluftslivets potentiale for at skabe en attraktiv kommune for borgere og turister. Det gælder generelt, at gode vilkår for friluftslivet og naturoplevelser øger kommunens tiltrækningskraft på økonomisk stærke borgere og skaber økonomisk vækst og arbejdspladser på baggrund af nye erhvervsmuligheder. Grønne områder og smuk natur er en vigtig faktor for valg af bosted for mange danskere adgangen til rekreative områder er (efter jobmuligheder) den næst vigtigste faktor i danskernes valg af bosætningskommune. Men for at få en reel effekt skal friluftsliv inddrages i den langsigtede planlægning, som i kommuneplanen eller en kommunal friluftsstrategi. Kredsene har tidligere udviklet oplæg til stort set alle kommuner, som gør forarbejdet til friluftspolitikker eller -strategier. Mange af idéerne heri har muligvis stadig relevans, og de kan derfor nogle steder med fordel genoplives som argumentation for, at kommunen laver en friluftsstrategi. Måske ved I, at den lokale flyveklub ønsker at udvide deres aktiviteter, men mangler plads? Så kan friluftsstrategien hjælpe med at skabe overblik over, hvor de kan være under hensyntagen til alle andre interesser. Eller måske ved I, at orienteringsløberne gerne vil lave aktiviteter i samarbejde med skole- og fritidsområdet? Her kan en friluftsstrategi fungere som platform og skabe rammerne for, at et sådant samarbejde kommer i stand. : Lokale klubber og foreninger, idrætsorganisationer, Danmarks Naturfredningsforening. Forbindelse til Friluftsrådets centrale værdier og kernebudskaber: Ønsket om kommunale friluftsstrategier/-politikker kan kædes sammen med alle Friluftsrådets kernebudskaber: 1. Alle skal have fri og lige adgang til naturen. 2. Friluftsliv har værdi for samfundet og den enkelte. 3. Danmarks natur skal være værd at opleve også i fremtiden. 4. Friluftsliv gør børn og unge gladere, klogere og sundere. 5. Der er plads til alle i naturen, hvis vi viser hensyn. 2

Eksempel 2: Dambrug på havet 3 Flere steder i landet etableres der i større omfang dambrug på havet. Det er blandt andet tilfældet i Horsens Fjord, hvor Friluftsrådets kreds Søhøjlandet har stort fokus på, hvilke konsekvenser dambrugene kan have for friluftslivet. Konsekvenserne er dels miljømæssige, idet dambrugene kan medføre forurening af de omkringliggende farvande. Men et lige så stort problem for friluftslivet er, at dambrugene ofte har en stor arealmæssig udbredelse og dermed vanskeliggør friluftsaktiviteter. Det kan både gå ud over lystsejlere, motorbåde, sportsdykkere, fiskere og jægere. I øjeblikket er der planer om flere nye store dambrug på havet, for eksempel omkring Djursland, og kommunalvalget er en oplagt anledning til at sætte fokus på, hvilke konsekvenser de vil have for det lokale friluftsliv. Selvom kommunerne ikke er myndighed på havet, og det derfor ikke er dem, der træffer den endelige afgørelse om placering af dambrug på havet, kan deres holdning til området have stor betydning. Derfor kan vi arbejde på at få de pågældende kommuner til at arbejde imod dambrugene. Det specifikke område er meget væsentligt for det rekreative liv i kommunen for såvel de fastboende, som for de talrige turister der betyder meget for kommunens næringsliv og økonomi. Et rent og tilgængeligt havmiljø er attraktivt i forhold til at tiltrække både nye indbyggere til kommunen, fastholde nuværende indbyggere og i forhold til at tiltrække turister, der skaber omsætning. Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, lokale turismeforeninger, lokale sejlklubber, roklubber eller lystfiskerforeninger. Emnet relaterer direkte til to af Friluftsrådets kernebudskaber: 1. Alle skal have fri og lige adgang til naturen: Friluftsrådet ønsker fri adgang til naturen for alle det gælder både til lands og til vands. Med de store dambrug på havet indskrænkes muligheden for at færdes på havet, og derfor er det relevant for Friluftsrådet at arbejde med sagen. 2. Danmarks natur skal være værd at opleve også i fremtiden: Friluftsrådet arbejder for en bæredygtig brug af naturen, så den kan opleves af flest muligt, både i dag og i fremtiden. De forureningsmæssige konsekvenser af havbrugene stemmer ikke overens med dette, og derfor er det relevant for Friluftsrådet at arbejde med sagen.

Eksempel 3: Friluftsliv og sundhed Undersøgelser viser, at mulighederne for rekreativ udfoldelse i naturen har stor betydning for den enkeltes psykiske og fysiske trivsel, og dermed er det klart, at friluftsliv har en betydning for folkesundheden og samfundet som helhed. Frisk luft, motion og gode naturoplever giver fysisk og psykisk velvære og kan forebygge en lang række sygdomme som stress, depressioner, overvægt, type-2-diabetes, hjerte-kar-sygdomme. Raske mennesker giver færre udgifter for kommunen til helbredelse, indlæggelse og genoptrækning og giver derfor god mening for kommunen at investere i. Det er kommunal planlægning for bedre velfærd. Sundhed og friluftsliv er knyttet tæt sammen. Oplevelser og aktiviteter i grønne omgivelser har en positiv effekt på livskvalitet og en række sundhedsparametre. Forskning fra flere fagområder bekræfter den generelle opfattelse af, at naturen er en ressource for menneskets fysiske og mentale sundhed. Ofte hører vi, at der i sundhedsindsatsen sættes fokus på KRAM-faktorerne (Kost, Rygning, Alkohol, Motion), men sundhed er mere end det. F.eks. kan man gennem naturoplevelser skabe social velvære samt forebygge og behandle stress og depression. Friluftsliv bidrager til sundhedsindsatsen gennem følgende tre områder: 1. Fysisk omkring motion og bevægelse i naturen at gøre noget derude. 2. Psykisk og mentalt omkring ro, nærvær, sanseoplevelser, følelser og tanker at være derude. 3. Socialt omkring den gode oplevelse, samarbejde og fællesskaber at gøre noget og være sammen. I friluftsplanlægningen kan disse tre områder understøttes gennem etablering af faciliteter og/eller gennem aktiviteter i naturen. For eksempel har naturvejledning, arrangementer i foreninger og uorganiseret brug af faciliteter stor betydning for de tre områder. Derfor bør etablering af friluftsfaciliteter og aktiviteter tænkes ind i kommunernes sundhedsfremmende indsatser. Helt overordnet kan man sige, at friluftslivet bidrager til, at mennesker er raske, og raske mennesker giver færre udgifter for kommunen til helbredelse, indlæggelse og genoptræning. Derfor giver det god mening for kommunen at investere i friluftsliv og gode rammer herfor, fordi det kan få flere folk ud i naturen. En investering i rammer for friluftsliv er derfor en investering i befolkningens sundhed. Lokale friluftsforeninger, sundhedsorganisationer som f.eks. Hjerteforeningen, ældreorganisationer som Ældresagen. Emnet kan særligt knyttes op på ét af Friluftsrådets kernebudskaber: 1. Friluftsliv har værdi for samfundet og den enkelte: Oplevelser og aktiviteter i grønne omgivelser har en positiv effekt på livskvalitet og en række sundhedsparametre. Det er værdifuldt, både for samfundet (kommunen) og den enkelte borger. 4

Eksempel 4: Nedlæggelse af markveje 5 Flere kredse oplever, at mange markveje nedlægges af lodsejere, der ikke anmelder nedlæggelsen. På den måde forsvinder mange forbindelsesveje i naturen, og adgangen til andre naturområder hindres for mange. Halvdelen af landets stier og markveje er i de seneste årtier blevet nedlagt og udviklingen fortsætter. Det forhindrer adgang til det åbne land og mange naturområder, som stierne fører til. Mange steder er stier og markveje ikke længere indbyrdes forbundne, hvilket bl.a. gør det vanskeligt at gå en rundtur. Nedlæggelse af stier og markveje medfører derfor en betydelig forringelse af oplevelsesmuligheder og de rekreative forhold. For mange borgere er det afgørende at have mulighed for at opleve naturen og dyrke friluftsliv, både i hverdag og ferier. Naturen skal være tæt på og let at komme ud i. Gode muligheder for dette er derfor afgørende for mange, når de vælger, hvor de skal bosætte sig. Det har derfor stor betydning for tiltrækning af borgere, hvis kommunen har sikret gode rammer for på en nem og god måde at opleve naturområderne i kommunen. At skabe adgang og tilgængelighed til naturen og naturoplevelser er en forudsætning for, at vi kan bruge og opleve naturen. Både almindelige borgere og organiserede grupper af friluftsudøvere oplever begrænsninger for at udfolde friluftslivet, og grupperer sig derfor ofte i områder, der er tilgængelige, men som derfor ser mange besøgende. Gode adgangsveje kan være med til at sprede friluftsaktiviteterne bedre ud, hvilket både er til gavn for borgeren, der vil opleve mindre trængsel og bedre oplevelsesmuligheder og for naturen, som ikke bliver så belastet på udvalgte områder. Friluftsrådets medlemsorganisationer og andre lokale friluftsforeninger, Danmarks Naturfredningsforening, turismeforeninger. Emnet relaterer direkte til spørgsmålet om adgang til naturen, hvilket er et helt centralt emne for Friluftsrådet. Adgang til natur er en forudsætning for friluftsliv, og Friluftsrådet arbejder for, at alle skal have mulighed for at opleve naturen og dyrke friluftsliv, både i hverdag og ferier. Naturen skal være tæt på, og let at komme ud i. Dette er også reflekteret i Friluftsrådets kernebudskaber: 1. Alle skal have fri og lige adgang til naturen: Med de nedlagte markveje indskrænkes muligheden for færdsel og adgang til tilknyttede naturområder. Det er derfor helt centralt for Friluftsrådet at arbejde med sagen.

Eksempel 5: Etablering af Naturparker I Danske Naturparker kan man opleve storslået natur og et unikt landskab. Man kan bruge faciliteter, som giver gode friluftsoplevelser og formidler natur, landskab og lokal historie. Man kan få spændende oplevelser af de helt særlige kulturmiljøer og fortidsminder og den lokale kultur og identitet. Etablering af en Naturpark bidrager til at styrke en bæredygtig udvikling i samfundet i og omkring naturparken og bidrager til at udvikle den natur, der er i området. Er der i en eller flere af jeres kommuner et område, som er oplagt at omdanne til en naturpark, er det et godt og konkret forslag at bringe frem som emne i en valgkamp. Danske Naturparker fremmer befolkningens muligheder for friluftsliv og naturoplevelser og bidrager derigennem til at skabe naturglæde, stolthed og identitet. Samtidig skaber de bedre naturkvalitet gennem udvikling af økologiske sammenhænge og styrkelse af biodiversiteten. Med etableringen af en naturpark er kommunen med til at passe på og værne om et bestemt naturområde, som bruges af kommunens borgere. De er derved med til at sikre, at der er god natur i kommunen, som man kan få mange oplevelser i. Borgerinddragelse er et bærende element i både etableringen og driften af naturparkerne. Den helhedsorienterede forvaltning og integrerede planlægning får naturparkerne til at virke som forbilleder for forvaltningen af det danske landskab og skaber ejerskab til området for kommunens borgere. Mange kommuner er optaget af at skabe gode rammer for borgerinddragelse og på den måde fremme aktivt medborgerskab. Gennem Danske Naturparker kan dette skabes på en god og struktureret måde. Friluftsrådets medlemsorganisationer og andre lokale friluftsforeninger, Danmarks Naturfredningsforening, turismeforeninger. Forbindelse til Friluftsrådets centrale værdier og kernebudskaber 1. Alle skal have fri og lige adgang til naturen: Med etablering af Naturparker øges muligheden for adgang til det pågældende naturområde 2. Friluftsliv har værdi for samfundet og den enkelte: Med Naturparkerne skabes der god, sammenhængende natur, som giver gode muligheder for udfoldelse og gode oplevelser. 3. Danmarks natur skal være værd at opleve også i fremtiden: I Naturparkerne er der fokus på udvikling af naturen, hvilket skaber en investering i området, der sikrer, at det også i fremtiden er godt og spændende naturområde. 6

Eksempel 6: Grønt Flag og Grønne Spirer Kommunens skoler skal arbejde med Grønt Flag Grøn Skole og kommunens daginstitutioner skal arbejde med Grønne spirer. Grønt Flag Grøn Skole er et miljøundervisningsprogram for bæredygtig udvikling. Det Grønne Flag er med til at give din skole en synlig grøn profil, og er spændende og inspirerende undervisning. Grønne Spirer motiverer personalet i dagsinstitutioner for 0-6 årige til at tilbyde børnene flere naturoplevelser. Naturen er livsbekræftende, spændende og lærerig, og med inspirerende kurser og let tilgængeligt materiale i Grønne Spirer introduceres børnene tidligt for udeliv, natur og miljø. Samtidig er Grønt Flag Grøn Skole med til at skabe konkrete besparelser på fx vandog energiforbruget, hvilket kan frigøre betydelige midler til andre formål. I Grønne Spirer er der fokus på udeliv, natur og miljø samt en grøn og sund hverdagskultur i institutionerne, som sætter spor i børnenes opvækst og bidrager til, at børn og unge bliver aktive medborgere, der kan tage hånd om vores natur og miljø. Det Grønne Flag og Grønne spirer flaget på flagstangen er med til at give skolen eller daginstitutionen en synlig grøn profil, og er der flere af disse i kommunen, er det med til at give kommunen en synlig grøn profil. 7 Gennem det grønne fokus, der er i Grønt Flag Grøn Skole og Grønne Spirer, lærer de kommende generationer at passe på naturen og ser dens værdi. Børn der lærer om og bruger naturen er sunde, glade, kloge og vokser op som ansvarlige voksne, der benytter og beskytter naturen. Grønt Flag Grøn Skole giver skoler en ramme for miljø- og bæredygtighedsundervisningen. Programmet bidrager til at gøre eleverne interesserede i naturfag, og giver dem en bedre, mere virkelighedsnær forståelse af naturen og miljøet. Skoler og institutioner, skolebestyrelser og forældreråd. Forbindelse til Friluftsrådets centrale værdier og kernebudskaber: 1. Friluftsliv gør børn og unge gladere, klogere og sundere.

Eksempel 7: Byfriluftsliv og bynatur Mere natur, der kan bruges af mange og til forskellige aktiviteter står højt på ønskelisten hos byboere. De ønsker samtidig at have flere faciliteter til friluftsliv og bedre sammenhæng mellem grønne områder. Der er et ønske fra borgere i byer om at udnytte små arealer til nyttehaver, vejbede og taghaver, og de ser også gerne traditionelle friluftsfaciliteter som bålpladser og borde og bænke og stier, der forbinder områder eller kan bruges til specifikke formål. i forhold til der, hvor man bor, for at man benytter sig af det. Det skal derfor være en del af byen for at byens borgere kan få glæde af det. Lokale sports- og friluftsforeninger, beboerforeninger, skoler, fritidsklubber, sundhedsorganisationer. Syv ud af otte danskere bor nu i byer. Dette er ikke udtryk for et fravalg af naturen men et tilvalg af de tilbud og muligheder, der ligger i byer. I praksis betyder det imidlertid, at der for stadigt flere mennesker bliver længere til det åbne land og naturen, hvilket også afspejler sig i, at der er en nedgang i antal og varighed af besøg i naturen. Specielt for børn gælder det, at de kommer mindre og kortere tid ud i naturen. Mange byboere ønsker mere natur og bedre friluftsmuligheder i byerne. Gode muligheder for naturoplevelser og friluftsmuligheder i byen er af stor betydning for borgerens valg af bosætning og valg om at blive i byen. Derudover har det en række positive effekter for blandt andet sundheden, hvis borgerne har muligheder for at dyrke friluftsliv på jævnlig basis. Bynatur og gode rammer for at dyrke friluftsliv skal være umiddelbart tilgængeligt Forbindelse til Friluftsrådets centrale værdier og kernebudskaber: 1. Alle skal have fri og lige adgang til naturen: Friluftsrådet ønsker fri adgang til naturen for alle det gælder også i byen. 2. Friluftsliv har værdi for samfundet og den enkelte: Oplevelser og aktiviteter i grønne omgivelser har en positiv effekt på livskvalitet og en række sundhedsparametre. Det er værdifuldt, både for samfundet (kommunen) og den enkelte borger. 3. Der er plads til alle i naturen, hvis vi viser hensyn: Byer er tæt befolkede områder. Friluftsliv i byerne kræver derfor fokus på at færdes på en hensynsfuld måde. Gode friluftsmuligheder, gode rammer i byerne og fokus på bynatur hjælper til, at der er plads til alle. 8