Vejdirektoratet ITS-afdelingen

Vejdirektoratet ITS-afdelingen TL-anlæg M40 Fynske Motorvej Overordnet systembeskrivelse 4600rap012, Rev. 0, 21.04.2015

Vejdirektoratet ITS-afdelingen TL-anlæg M40 Fynske Motorvej Overordnet systembeskrivelse 4600rap012, Rev. 0, 21.04.2015 Udført: MWE Kontrolleret:

Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 1 2. Formål og funktion... 3 3. Udstyr... 4 3.1 Galger og master... 4 3.2 Variable tavler... 4 3.3 Detektorer og detektorudstyr... 5 3.3.1 Spoledetektorer... 5 3.3.2 Radardetektorer... 6 3.3.3 Dataopsamling... 6 3.4 Kameraer... 6 3.5 Vejskabe... 7 3.6 El-forsyning... 7 3.7 Kommunikationsnetværk... 8 3.8 Alarmindgangsmoduler... 9 3.9 Styresystem og brugerflade... 10 4. Driftsmål... 12 BILAG: Bilag A: Oversigtstegning Bilag B: Kommunikationsnetværk

1. Baggrund Side 1 1. Baggrund I trafikaftalen fra 2003 indgik en udbygning af Fynske Motorvej mellem Odense Vest og Middelfart fra 4 til 6 spor. Motorvejsudvidelsen er bestemt ved Lov om udbygning af Fynske Motorvej mellem Odense Vest og Middelfart, som blev vedtaget i maj 2010. Den første etape af udbygningen udgøres af strækningen mellem Nørre Aaby og Middelfart. Forud for anlægsarbejderne etableres et midlertidigt trafikledelsessystem for regulering og overvågning trafikken under anlægsarbejderne. Vejdirektoratet har med ÅF Hansen & Henneberg som rådgiver etableret et sådant trafikledelsessystem. Indledningsvis udfærdigedes et foreløbigt dispositionsforslag ved ÅFHH dok. 4600rap005, rev. D af 11.03.2011. Dispositionsforslaget var grundlag for en workshop der blev afholdt 17. marts 2011. Referat fra workshoppen ligger i form af ÅFHH dok. 4600ref001, rev. C af 18. marts 2011. Med baggrund i workshoppens resultater og øvrige beslutninger udfærdiges et færdigt dispositionsforslag ved ÅFHH dok. 4600rap005, rev. 0 af 22.06.2011. Samtidig udfærdiges et egentligt projektforslag ved ÅFHH dok. 4600rap007, rev. 1 af 30.01.2012, som var projekteringsgrundlaget for det trafikledelsessystem, det var blevet besluttet at etablere. ITS-systemet blev etableret gennem en række udbud og indkøb, som beskrevet i ÅFHH dok. 4600not009, rev. 0 af 30.01.2012. Hovedentreprisen Installationsentreprise blev indgået med firmaet Bravida Danmark A/S den 9. juli 2012. Dele af trafikledelsessystemet, herunder strømforsyning og kommunikation langs strækningen, bibeholdes efter anlægsarbejdernes færdiggørelse. Installationsentreprisen udgjorde således dels etablering og nedtagning af det midlertidige trafikledelsessystem og dels etablering af anlægget, som skulle forblive på strækningen efter færdiggørelsen af motorvejsudvidelsen.

1. Baggrund Side 2 Installationsentreprisen af det midlertidige trafikledelsessystem blev afleveret 20. marts 2013. I perioden hvor udbygningsarbejderne af motorvejen pågik, blev trafikledelsessystemet udvidet med vindvarsling for den Nye Lillebæltsbro. Efter motorvejsudvidelsens færdiggørelse blev det permanente anlæg på strækningen, herunder vindvarslingsanlægget, afleveret den 2. december 2014. Bravida Danmark A/S havde driften af anlægget frem til den 31. december 2014, hvorefter driften blev overdraget til driftsentreprenøren for det permanente anlæg, som er Kemp & Lauritzen. Driftsoverdragelse mellem Bravida Danmark A/S og Kemp & Lauritzen blev afholdt den 13. januar 2015. Endvidere er der sket en intern overdragelse i afdelingen TRA- TLO-TLA hos Vejdirektoratet grundet overgangen fra midlertidig til permanent drift. Der følger ikke driftsfinansiering med til trafikledelsesanlægget, men til vindvarslingsanlægget medfølger en driftssum på 585.220 kroner pr. år. Beløbet er fastsat på vanlig vis med udgangspunkt i systemets anlægsværdi.

2. Formål og funktion Side 3 2. Formål og funktion Formålet med trafikledelsessystemet (TL-anlægget) og vindvarslingssystemet på M40 er at tilvejebringe: 1. Indsamling af trafikinformation 2. Hastighedsregulering ved Den Nye Lillebæltsbro 3. Formidling af trafikinformation ved Den Nye Lillebæltsbro TL-anlæggets udstrækning er afgrænset af M40 mod vest ved km 216.450 M40 mod øst ved km 169.150 M60 mod nord ved km 92.800 Dette giver en udstrækning på M40 på ca. 47,5 km. Med TL-systemet etableres følgende funktioner: Automatisk vindvarsling Kameraovervågning Trafikdetektering Manuel hændelsesinformation på informationstavler Manuel hastighedsregulering ved den Nye Lillebæltsbro

3. Udstyr Side 4 3. Udstyr 3.1 Galger og master Anlægget indeholder: 2 galgemaster 18 master 13 standere Galgemaster er nyetableret. Galgemasterne er etableret med drejeled, så de kan drejes 0-80 grader for servicering af tavlerne fra nødspor. Masterne med PTZ kameraer er kipbare master, som muliggør servicering uden brug af lift. Alle master er nyetablerede. Alle standere for variable tavler er ligeledes nyetablerede. 3.2 Variable tavler Alle variable tavler er fuldgrafiske LED-tavler leveret af Robert Bosch. Der findes to typer tavler i anlægget: Hastighedstavler er 900x900 mm tavler m rød/hvid indhold. Advarselstavler er 900x900 mm tavler m rød/hvid indhold. Infotavlerne indeholder 2 linjer á 320x6100 mm tavler m gul indhold.

3. Udstyr Side 5 Hver tavle tilsluttes 230 Vac forsyning samt TL-netværket Ethernet TCP/IP. Al styring og overvågning af tavlerne sker via TL-netværket. Netværksforbindelse er fremført til tavlerne enten via CAT6 kabler eller via fiber. 3.3 Detektorer og detektorudstyr Trafikdetektering foretages primært via detektorspoler nedfræset i kørebanerne. Herudover er der to detektorsnit med sideskydende radardetektorer. 3.3.1 Spoledetektorer Alle spoledetektorer er udlagt som dobbeltspoler, så hastighed og længde kan måles. Spoleledningerne ledes til nærmeste vejskab hvor de er tilsluttet detektorkort af typen FEIG VEK S4. Vejskabets detektorkort er via et fladkabel forbundet til en spolecomputer (også kaldet serielserver) af typen MOXA UC-7101. Spolecomputeren omsætter data fra detektorkortene, modtaget som RS485 via fladkablet, til data der overføres via TL-nettet Ethernet TCP/IP til en DOC via protokollen Detektor-XML.

3. Udstyr Side 6 Detektorkort og MOXA-enhed er leveret af Kemp & Lauritzen med ATKI som underleverandør. 3.3.2 Radardetektorer De sideskydende radardetektorer er placeret på Jyllandssiden af den Nye Lillebæltsbro. Radarerne er af typen SmartSensor HD fra Wavetronix og tilsluttes TL-netværket direkte gennem CAT6, hvorigennem trafikdata indsamles af medfølgende software, som er installeret på DOC en. 3.3.3 Dataopsamling Systemets DOC er placeret i vejskabet 210.190, hvortil radardetektorer og MOXA-enhederne afgiver deres data. DOC er udviklet af ÅF Hansen & Henneberg. 3.4 Kameraer Langs strækninger er der installeret kameraer for visuel overvågning af trafiksituationen og verificering af de variable tavlers funktionalitet og visning.

3. Udstyr Side 7 Kameraerne er af typen AXIS Q60034-E PTZ Dome network camera og er monteret på master i vejsiden. Kameraer kan tilgås via TL-netværket med webbrowser. 3.5 Vejskabe Vejskabe er skabe i terræn som primært indeholder lyslederkrydsfelter, el-forsynings- og kommunikationsudstyr. Alle vejskabe er med enkelte undtagelser nye og er udført i rustfri stål. 3.6 El-forsyning Anlægget el-forsynes fra stikledninger langs motorvejen. Vejskabene indeholder UPS nødforsyningsenheder (Uninterruptable Power Supply). Ved forsyningssvigt forsyner UPS erne switche

3. Udstyr Side 8 og alarmindgangsmoduler så længe, så der kan afgives alarm om forsyningssvigt fra det enkelte vejskab. Øvrigt udstyr i vejskabene er uden nødforsyning. 3.7 Kommunikationsnetværk Der er langs hele strækningen etableret et lyslederbaseret gigabit Ethernet TCP/IP TL-netværk. Ved hvert vejskab føres lyslederkablet ind i et lyslederkrydsfelt hvorved der skabes adgang til kablets lysledere. I hvert vejskab er der etableret en netværks-switch, som tilsluttes lyslederkablet via krydsfeltet. Netværket er opbygget som et lukket netværk med en gennemgående fiberforbindelse på hele strækningen. I den vestlige ende af strækningen er der netværksadgang til VD fra vejskab N06 i km 209,700. I km 198,7 er der en backup-forbindelse. Ved at have to adgangspunkter opnås redundans for vejskabe placeret mellem de to punkter (rød ring på ovenstående billede), som er med til at sikre at: et overgravet kabel ikke får konsekvenser for driften idet internetforbindelsen opretholdes til alle vejskabe mellem de to punkter via netværksforbindelsen fra den anden side en defekt switch kun får lokal konsekvens for selve switchen idet øvrige switche tilsluttes via ringforbindelsen et defekt vejskab eller et forsyningssvigt i et vejskab kun får lokal konsekvens idet øvrige switche tilsluttes via ringforbindelsen Der er ikke redundans for vejskabene i den blå ring på ovenstående billede.

3. Udstyr Side 9 Foto med: Øverst Nianet lyslederkrydsfelt 2 stk. Nianet router I vejskabet i km 204,7 der i øvrigt installeret en separat server med netværksovervågningssystemet What s Up Gold. Gennem dette værktøj kan man overvåge og logge status på alle enheder tilsluttet netværket. 3.8 Alarmindgangsmoduler Der er i vejskabene etableret alarmindgangsmoduler som kan overvåge elektriske kontaktsignaler. Alarmindgangsmodulerne anvendes især til at overvåge dørkontakter, så der afgives alarm hvis der åbnes en låge til et vejskab. Alarmindgangsmodulerne er udviklet og leveret af ÅF Hansen & Henneberg.

3. Udstyr Side 10 3.9 Styresystem og brugerflade Styresystemet består af en række serverapplikationer som afvikles på servere, som er installeret hos VDK på Havnegade i København. Følgende applikationer afvikles på serverne: Graphic User Interface (GUI) Sign Logic Module (SLM) Sign Controller (SC) Data Opsamlings Server (DOS) GUI er leveret af firmaet Netcompany SLM er leveret af firmaet Steria SC er udviklet af ÅFHH DOS er udviklet af ÅFHH GUI er en applikation som giver operatører mulighed for at styre og overvåge TL-systemet.. Fra enhver pc med browser, som er tilsluttet TL-nettet, kan man fra browseren logge ind på GUI med brugernavn og password, og herved fremkalde et grafisk grundkort med grafisk indikering af alle variable trafiktavler og deres visning. Såfremt man er tildelt rettigheder hertil, kan operatøren styre de enkelte tavler. GUI anvendes af T.I.C., der har det primære betjeningsansvar for anlægget

3. Udstyr Side 11 Driftsentreprenøren Operatørens input via GUI går igennem systemets Sign Logic Module (SLM), som udsender tavlestyringsordrer til systemets Signcontroller (SC). SC fungerer som driver overfor alle variable tavler og varetager dermed den direkte kommunikation med tavlerne via TL-netværket og protokollen Sign-XML-DA. Indsamling og håndtering af trafik- og vinddata Trafikdata fra anlæggets trafikdetektorer sendes via TL-netværket til DataOpsamlingsComputeren (DOC) placeret i vejskabet i km 210.190. Vinddata indsamles af måleudstyr placeret på den Nye Lillebæltsbro. Måleudstyr registrerer vindens hastighed og retning, som sendes til DOC. Trafik- og vinddata fra DOC sendes via TL-netværket til en centralt placeret DataOpsamlingsServer (DOS). DOS en videresender data via TL-netværket dels til den centrale, landsdækkende database dyndb i Vejdirektoratet og dels til styresystemets SLM. dyndb beregner kontinuerligt rejsetider for de forskellige delstrækninger og sender disse tider til SLM. dyndb håndteres i andet Vejdirektorat-regi.

4. Driftsmål Side 12 4. Driftsmål Driftsmålsætninger Der er ikke opstillet specifikke driftsmålsætninger. Generelle driftsmålsætninger er: Overholde tid og økonomi som beskrevet i de årsplaner/handlingsplaner, der udarbejdes år for år for det kommende års arbejde Opretholde anlæggets funktion, dels for opretholdelse af egen funktion i form af vindvarsling og trafikledelse, dels for tilvejebringelse af data og etablering af trafikrestriktioner i tilfælde af hændelser Kapitalbevarelse gennem systematiseret vedligehold af anlæggets dele og udstyr

Bilag A - Oversigtstegning

Bilag B TL-netværk