EUROPOL ER AFGØRENDE I KAMPEN MOD BØRNEPORNO

Relaterede dokumenter
DANSKE BØRN I KLEMME I RETSFORBEHOLDET

FØR FOLKEAFSTEMNING: EUROPOL STYRKER KAMP MOD MENNESKESMUGLERE

Retsudvalget (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 192 Offentligt

Afstemning om retsforbeholdet. Hvad stemmer vi om den 3/12?

DANMARK I EUROPOL MEN HVORDAN?

DECEMBER SPØRGSMÅL OG SVAR

TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE

Q&A OM FOLKEAFSTEMNINGEN DEN 3. DECEMBER 2015

Spørgsmål om Europol

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0173 Bilag 14. Offentligt. Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 48.

RETSFORBEHOLD SKADER KAMP MOD STALKING

samrådsspørgsmål AI fra Folketingets Retsudvalg Udkast til tale til ministeren til brug for besvarelse af (Alm. del) onsdag den 18.

Europaudvalget L 29 endeligt svar på spørgsmål 20 Offentligt

Kulturudvalget KUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 178 Offentligt

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

KLAR ANBEFALING FRA ORGANISATIONERNE: JA TAK TIL TILVALGSORDNINGEN

Vejledning til håndtering af fund af børnepornografisk materiale på arbejdspladsen

Aftale om Danmark i Europol

Justitsministerens oplæg ved Europa-konference 2008 den 23. maj Det talte ord gælder

Nationalt Cyber Crime Center NC3. Operation Umbrella Operation Boston Operation Power Off II

FORSLAG TIL BESLUTNING

SPØRGSMÅL OG SVAR. Overordnet om retsforbeholdet og tilvalgsordningen

FORSLAG TIL BESLUTNING

Seksuelle overgreb i udfordringer

Spørgsmål om PNR/Terror

Q: Hvad er fordelene ved, at Danmark løbende kan foretage tilvalg af EU s regler på retsområdet med tilvalgsordning?

REDEGØRELSE TIL FOLKETINGET STATUS OVER DANSK POLITIS SITUATION I FORHOLD TIL EUROPOL OKTOBER 2017

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0267 Bilag 1 Offentligt

Europol-exit skader kampen mod organiseret kriminalitet

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 25 Offentligt

Informationsblad om retsforbeholdet -Hvad skal vi stemme om den 3. december 2015?

Retsudvalget REU Alm.del Bilag 77 Offentligt

Hvor slemt ka det være? En antologi om it-relaterede seksuelle over greb på børn og unge

Ny meningsmåling: Flertal af vælgere siger farvel til retsforbeholdet

12326/19 top/nj/ak 1 JAI.1 LIMITE DA

Beretning. Forslag til folketingsbeslutning om beskyttelse af børn og unge mod seksuelle overgreb [af Peter Skaarup (DF) m.fl.]

Danske virksomheder står bedre med en tilvalgsordning

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Beslutningsforslag nr. B 144 Folketinget

INTERNETOVERVÅGNING RETSUDVALGET

PROGRAM. Høring "Seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn både på og uden for internettet: tid til handling

Aktstykke nr. 128 Folketinget Afgjort den 1. juli Skatteministeriet. København, den 12. maj 2011.

FORSLAG TIL BESLUTNING

DANSKE SØGNINGER I SCHENGEN-DATABASE TIDOBLET PÅ FIRE ÅR

EUROPOL-UDKAST AFSLØRER NYE DETALJER OM DANSK SÆRAFTLE

GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 170 Offentligt

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål B-C fra Folketingets Retsudvalg den 8. november 2018

HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN

En styrket politimæssig indsats mod prostitutionens bagmænd

10139/17 bh 1 DG D 2B

til brug for besvarelsen den 3. marts 2016 af samrådsspørgsmål Å, AB og AJ

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Europaudvalget RIA Bilag 6 Offentligt

Internettet anno udfordringer med overgreb, identitet og seksualitet hos børn og unge. Psykolog Kuno Sørensen

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

7281/1/17 REV 1 HOU/AKA/gj DGD 1

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 7. oktober 2016 (OR. en)

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING

EU GØR DET NEMMERE AT EFTERFORSKE PÅ TVÆRS AF GRÆNSER

Processpil i jura og sociale medier. SAGEN OM ANNE ANN Domstolsprøve nr. 2

Retsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K

Hvad er digital vold? Digital vold er steget inden for de seneste år med spredningen af nye teknologier og sociale medier.

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0826 Bilag 1 Offentligt

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

15638/17 gng/gng/ipj 1 DGD 1C

Justitsministeriet Politikontoret cc: HØRING OVER EUROPA-KOMMISSIONENS FORSLAG TIL NYT

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 943 Offentligt

Beretning. Forslag til folketingsbeslutning om beskyttelse af børn og unge mod seksuelle

Bilag 1.Talepapir ved samråd i KOU den 8. oktober

Europaudvalget 2015 Rådsmøde RIA Bilag 1 Offentligt

REKORDHØJ TILLID TIL EU BLANDT DANSKERNE

Retsudvalget REU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 364 Offentligt

FLERTAL SIGER JA TAK TIL HØJTUDDANEDE EU-BORGERE

FORSLAG TIL BESLUTNING

Ofrenes Rettigheder. Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel

TÅRNBY KOMMUNE. SSP Nyhedsbrev Sociale medier

Spørgsmål om tilvalgsordningen

Unges erfaringer med digitale sexkrænkelser

TNS Gallup til Berlingske. EU-retsforbehold og asyl. TNS Gallup til Berlingske. TNS Dato: 21. august 2015 Projekt: 62121

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD

ÅRSRAPPORT RED BARNETS INDSATS. MOD seksuelle overgreb mod børn FOR tryg brug af sociale medier

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser

Spørgsmål om Grønland/Færøerne

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 41 Offentligt

ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 10 Offentligt

PARTIERNES (SKJULTE) TILVALG I EUROPAPARLAMENTET

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 30. maj 2017 (OR. en) Vedr.: Udkast til Rådets konklusioner om Eurojusts årsberetning for 2016

ET SIKKERT EUROPA GRÆNSE- OVERSKRIDENDE KRIMINALITET

Forslag til folketingsbeslutning om at sænke den kriminelle lavalder

DANSKERNE KLAR TIL MERE EU-SAMARBEJDE PÅ RETSOMRÅDET

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 488 Offentligt

STOP DIGITALE OVERGREB NU!

R E D E G Ø R E L S E. erfaringerne i praksis med de nye regler om civile agenter og om begrænsning af forsvarerens adgang til aktindsigt

Strategisk handlingsplan

REKORDHØJ OPBAKNING TIL DANSK EU-MEDLEMSKAB

Justitsministeriet Lovafdelingen

Transkript:

NOTAT EUROPOL ER AFGØRENDE I KAMPEN MOD BØRNEPORNO Kontakt: Researcher, Sarah Vormsby +45 21 81 56 30 sav@thinkeuropa.dk RESUME I de sidste uger op til folkeafstemningen har flere medier bragt en historie om, at Europol ikke opklarer sager om børneporno. Historien går direkte imod et af ja- sidens væsentligste argumenter. Men selv om Europol rigtignok ikke er EU s svar på det amerikanske FBI, bidrager Europol faktisk til opklaringen af pædofilisager og til Danmarks arbejde mod børneporno. Europol bidrager først og fremmest med at give medlemslandene adgang til informationssystemet EIS, som indeholder oplysninger om børneporno og seksuel udnyttelse af børn. Derudover danner Europols indsatsområde Focal Point TWINS, rammen om politisamarbejdets indsats mod børneporno. Her indsamler og analyserer Europols eksperter oplysninger om bl.a. kriminalitetens omfang og metoder til brug for efterforskninger i medlemslandene. Samtidig samarbejder Europol også med Interpol om at identificere ofre for seksuel udnyttelse og børneporno. Derudover koordinerer Europol løbende operationer mellem medlemslandene for at optrevle pædofiliringe og organiserede netværk, som laver og distribuerer børneporno. Som eksempel kan nævnes Operation Golf i 2010, Operation Icarus i 2011, Operation Atelier i 2012 samt Operation Archimedes i 2014. I 2014 understøttede Europol også 25 nationale operationer mod producen- ter af børneporno. Sansk politi kunne lede Operation Icarus, der var den hidtil største af operationerne, fordi Danmark er fuldt medlem af Europol. Det er noget, som samarbejdslande ikke har mulighed for. Red Barnet, Børns Vilkår og Børnerådet vurderer, at Europol er afgørende for at bekæmpe børnepornografi. Ryger Danmark ud af Europol, vil dansk politi miste en væsentlig ressource for at udveksle og indsamle oplysninger om pædofilisager.

Uden Europol vil dansk politi mangle nogle grundlæggende redskaber til hurtigt og effektivt at bekæmpe grænseoverskridende sager om børneporno. HOVEDKONKLUSIONER Europol er en væsentlig spiller i kampen mod børneporno. Europol bidra- ger med informationsindsamling og - udveksling, strategiske og operative analyser, trusselsvurderinger og dataanalyser, samt koordination af ope- rationer og efterforskningsteams. Udvekslingen af oplysninger vedrørende pædofilisager sker igennem Europols database EIS, som fuldgyldige medlemslande kan søge direkte i. Noget tyder på, at Europol i stigende grad bruges som en ressource til at opklare børneporno. Antallet af oplysninger i EIS om personer og gen- stande relateret til seksuelt misbrug af børn var 45 gange i 2014 (6.608), end det var i 2012. Europols væsentligste projekt rettet mod børneporno hedder Focal Point TWINS. Her indsamler og analyserer Europols eksperter oplysninger til brug for generelle situationsrapporter om bl.a. kriminalitetens omfang og metoder samt til brug for konkrete efterforskninger i medlemslandene. I 2014 understøttede Europol 25 nationale operationer herunder en koordineret aktion mellem flere medlemslande mod producenter af onli- ne seksuelt misbrug af børn, der havde specialiseret sig i udnyttelse af so- cialt og økonomisk sårbare børn. Europol erstatter ikke medlemslandenes efterforskere, men spiller en afgørende koordinerende rolle. I kampen mod børneporno vil Danmark ikke kunne nøjes med Interpol. Det skyldes Europol og Interpols forskellige roller. Interpol har f.eks. ikke en koordinerende rolle for medlemslandenes samarbejde om kriminali- tetsbekæmpelse som Europol, og samarbejdet foregår mere direkte i Eu- ropol. Både Red Barnet, Børns Vilkår og Børnerådet vurderer, at Europol er afgørende for at sikre børn mod seksuel udnyttelse og for at bekæmpe børnepornografi. I deres vurdering vil Danmark være dårligere stillet, når der skal bekæmpes børnepornografi, hvis vi ikke deltager i Europol. Ifølge Børns Vilkår, Red Barnet og Dansk Politi har Danmark førertrøjen, når det gælder bekæmpelse af seksuelt misbrug og udnyttelse af børn. Men uden et fuldgyldigt medlemskab af Europol vil dansk politi mangle flere grundlæggende redskaber til hurtigt og effektivt at gøre sin indsats gældende i hele Europa. 2

Hjælp politiet med at optrevle pædofile netværk, stem ja. Sådan lyder budskabet på Socialdemokraternes valgplakat op til folkeafstemningen den 3. december. Argumentet om at Europol hjælper med at bekæmpe børneporno, pædofilringe og seksuel udnyttelse af børn har været et af nøgleargumenterne for ja- partierne siden folkeafstemningen blev udskrevet. I de sidste uger op til folkeafstemningen har Metroxpress 1, Politiken 2 og DR s Detektor 3 imidlertid forsøgt at skyde argumentet om Europols rolle ift. opklaring af børnepornosager ned. Ifølge deres kilder opklarer Europol ikke sager om børneporno. Ifølge Lars Underbjerg, som tidligere har arbejdet for Rigspolitiets afdeling for børneporno, deltager Europol ikke i efterforskningen af pædofilisager. Han siger til Metroxpress: Den praktiske del af disse efterforskninger foregår i de enkelte lande, hvor man benytter sig af den internationale database, som huses af Interpol. Efterforskning af denne kriminalitetstype er verdensomspændende og kan ikke ses som et isoleret europæisk problem, der er afhængig af, om Danmark er med i et Europol samarbejde eller ej. 4 Europol skal rigtignok ikke opfattes som EU s svar på det amerikanske FBI, som rejser rundt på tværs af Europas grænser for at opklare kriminalitet. Modsat skræmmebilledet fra folkeafstemningsdebatterne i 1992 og 1993 er Europol ikke blevet et EU- politi, der har kompetence til fx at foretage anholdelser eller lignende. Europol har ikke nogen udøvende magt, så embedsfolk fra Europol kan f.eks. ikke foretage arrestationer eller lignende. 5 Det er fortsat de nationale myndigheder, som gør det. Der er dog langt imellem at sige, at Europol s embedsmænd ikke selv efterforsker sager om børneporno i medlemslandene til at sige at Europol ikke opklarer børneporno. Europol bidrager til at sikre en hurtigere, mere effektiv og ressourcebesparende opklaring af grænseoverskri- dende pædofiliringe. Europol fungerer også i sager om børneporno og seksuel udnyttelse af børn som en understøttende organisation for medlemslandenes nationale politienheder. 1 Efterforsker: Europol opklarer ikke børneporno, Metroxpress, 19. November 2015 (http://www.mx.dk/nyheder/danmark/story/31057443). 2 Børneporno er blevet et kampagneargument, Politiken, 27. november 2015, s. 6. 3 Detektor EU valg, DR Detektor, 24. november 2015 (https://www.dr.dk/tv/se/detektor-tv/detektor- 2015-11-24#!/06:59) 4 Efterforsker: Europol opklarer ikke børneporno, Metroxpress, 19. November 2015 (http://www.mx.dk/nyheder/danmark/story/31057443). 5 Council Decision of 6 April 2009 establishing the European Police Office (EUROPOL), 15 maj 2009 (https://www.europol.europa.eu/sites/default/files/council_decision.pdf) 3

Europols bidrag til at opklare grænseoverskridende kriminalitet omfatter bl.a. her med informationsindsamling og - udveksling, strategiske og operative analyser, trusselsvurderinger og dataanalyser samt koordination af operationer og efterforskningsteams. 6 Samlet set har Europol en væsentlig rolle i medlems- landenes efterforskningsarbejde i grænseoverskridende sager. Det gælder også Danmark. Som Rigspolitiet tidligere har udtalt: Det er Rigspolitiets vurdering, at Danmarks deltagelse i Europol- samarbejdet er af helt afgørende betydning for dansk politis mulighed for at varetage sine opgaver inden for bekæmpelse af organiseret og grænseoverskridende kriminalitet.. 7 Tager man den nuværende diskussion om Europols rolle i bekæmpelsen af børneporno i betragtning, er der er dog brug for en gennemgang af, hvad Europol egentlig gør for at bekæmpe seksuel udnyttelse af børn. I den sammen- hæng er det relevant at spørge, om Danmark egentlig kan undvære politisamar- bejdet i sit eget arbejde mod børneporno. Omfanget af seksuelt misbrug af børn på internettet I det internationale netværk INHOPE blev der i 2013 indrapporteret 54.969 websider, billeder og lydfiler, der viste seksuelt misbrug af børn. 8 Internettet er i dag hjemsted for pædofile, som ser og udbreder pornografisk materiale med seksuelt misbrug af børn, også kaldet børneporno. 9 Disse mennesker er en del af et stort online netværk af pædofile, som igennem deres brug af børneporno understøtter og finansierer organiserede kriminelle netværk, som tjener penge på seksuelt misbrug af børn. Med hensyn til kriminalitetsniveauet i Danmark blev der i 2014 anmeldt 191 overtrædelser af straffelovens 235, stk. 1 og 2, om udbredelse og besiddelse af børnepornografi og 7 overtrædelser af straffelovens 226 om optagelse af 6 Council Decision of 6 April 2009 establishing the European Police Office (EUROPOL), 15 maj 2009 (https://www.europol.europa.eu/sites/default/files/council_decision.pdf) 7 Justitsministeriet besvarelse af spørgsmål nr. 280 (Alm. del), Folketingets Retsudvalg, Justitsministeriet, 13. februar 2014 (http://www.ft.dk/samling/20131/almdel/reu/spm/280/svar/1112009/1334412/index.htm) 8 INHOPE Annual Report 2013-2014, INHOPE, 2014 (http://inhope.org/libraries/annual_reports/inhope_annual_report_2013.sflb.ashx) 9 The Internet Organised Crime Threat Assessment (iocta) 2014, Europol, 2014. 4

børnepornografi. 10 Red Barnet har ligeledes anført, at de i 2014 fik 2.568 anmeldelser fra danskere om hjemmesider med børneporno. 11 Ifølge en trusselsrapport fra britiske Child Exploitation and Online Protection Centre er det primære offer for seksuel udnyttelse på nettet hvide piger i alderen 11-14 år. 12 Samtidig viser en opgørelse af hjemmesider med børneporno, at over 80 pct. af ofrene er yngre end 10 år. 13 Data fra INHOPE viser tilsvarende, at hele 7 pct. af al børnepornografi i 2014 viser seksuelt misbrug og overgreb på spædbørn. 14 Bekæmper Europol børneporno? Bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn, herunder online seksuelt misbrug af børn og børnepornografi har de sidste 15 år været et prioriteret indsatsområde for Europol, ligesom medlemslandene i stigende grad anvender Europol til at indsamle og udveksle oplysninger landene imellem om seksuelt misbrug af børn. Udvekslingen af oplysninger sker igennem Europols database EIS, som fuldgyldi- ge medlemslande fra deres nationale kontorer kan søge direkte i. Udviklingen i antallet af oplysninger relateret til børneporno og seksuelt misbrug af børn illustrerer, hvordan området i stigende grad er kommet i fokus hos medlemslan- dene. Samtidig viser det, hvordan Europols database er blevet stadig mere relevant for medlemslandene, når de skal finde oplysninger relateret til børneporno. Ved udgangen af 2012 var der således kun oplysninger om 146 personer og genstande relateret til seksuelt misbrug af børn. I 2014 var antallet af oplysninger blevet 45 gange større, og var således helt oppe på 6.608. I kampen mod børneporno bidrager Europol imidlertid ikke kun ved at give medlemslandene adgang til oplysninger om børneporno og seksuel udnyttelse af børn i Europa. Et af Europols væsentligste projekter rettet mod børneporno er 10 Justitsministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 131 fra Folketingets Europaudvalg vedrørende forslag til lov om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning (L 29), Justitsministeriet, 10. november 2015 (http://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/l29/spm/131/svar/1277367/1566216.pdf) 11 Høringssvar vedrørende lovforslag om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning, Red Barnet, 29. September 2015, s. 2. 12 Threat Assessment of Child Sexual Exploitation and Abuse, CEOP, 2013 (https://www.ceop.police.uk/documents/ceopdocs/ceop_tacsea2013_240613%20final.pdf). 13 Internet Foundation Watch Annual & Charity Report 2013, Internet Watch Foundation, 2013 https://www.iwf.org.uk/assets/media/annual-reports/annual_report_2013.pdf.pdf). 14 INHOPE Statistics 2014 (http://www.inhope.org/libraries/statistics_infographics_2014/inhope_stats_infographics_for_2014. sflb.ashx). 5

indsatsområdet Focal Point TWINS, 15 som blev oprettet allerede i 2001. Projektet har til formål at understøtte medlemslandenes indsats mod misbrug af børn. Her indsamler og analyserer Europols eksperter systematisk oplysninger til brug for generelle situationsrapporter om bl.a. kriminalitetens omfang og metoder samt til brug for konkrete efterforskninger i medlemslandene. Derudover fokuserer Europol også på identifikation af ofre for seksuelt misbrug. Medlemslandene og tredjelande med tilknytning til Europol kan indberette oplysninger om ofre til Focal Point TWINS. Danmark deltager sammen med 18 andre lande og 36 eksterne partnere i projektet. Et andet vigtigt redskab som tillige er unikt for Europol, er de såkaldte Analysis Work Files (AWF), hvor analytikere fra Europol arbejder sammen med både internationale og nationale eksperter inden for eksempelvis børneporno og seksuel udnyttelse af børn om at skaffe efterretninger og lave analyser om kriminalitetsområdet. 16 Et væsentligt aspekt af det analytiske arbejde er at finde tendenser, mønstre og sammenfald mellem medlemslandenes indberetninger om grænseoverskridende og organiseret kriminalitet. 17 Ifølge Rigspolitiet registrerede Europol i henholdsvis 2012 og 2013 33 og 30 sammenfald mellem medlemslandenes indberettede oplysninger om f.eks. gerningspersoner, anvendt udstyr etc. I 2014 var antallet af sammenfald imidlertid steget markant til 330 sammenfald mellem registrerede oplysninger. I 2014 understøttede Europol også 25 nationale operationer herunder en koordineret aktion mellem flere medlemslande mod producenter af online seksuelt misbrug af børn, der havde specialiseret sig i udnyttelse af socialt og økonomisk sårbare børn. Aktionen førte til anholdelser i Tjekkiet, Frankrig, Spanien, Irland og Sverige, samt beslaglæggelsen af et større antal dvd er og mere end 450.000 filer med børneporno. 18 Europol har flere gange koordineret store operationer mellem medlemslandene for at optrevle pædofiliringe og organiserede netværk, som laver og distribuerer børneporno. Som eksempel kan nævnes Operation Golf i 2010, som førte til arrestationen af 126 personer fra et kriminelt netværk som handlede med børn, Operation Atelier i 2012, der resulterede i arrestationen af 10 fotografer som 15 Child Sexual Exploitation, Europol, 2015 (https://www.europol.europa.eu/ec3/child-sexualexploitation) 16 Our people, Europol, 2015 (https://www.europol.europa.eu/content/page/our-people-19) 17 Dansk Politi: Politiets valg den 3. december, Politiforbundet, Særnummer november/december 2015, s. 16 (http://www.dansk-politi.dk/media/1281/dansk-politi-5-saerudgave.pdf) 18 Justitsministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 194 (Alm. del), Retsudvalget, Justitsministeriet, 8. oktober 2015. 6

producerede og distribuerede børneporno, samt Operation Archimedes mod organiseret kriminalitet, der reddede 30 handlede børn fra et kriminelt netværk. 19 Siden da er der sket rigtig meget i Europol, f.eks.. oprettelsen af Europols Cybercrime Center, EC3, som spiller en vigtig rolle i opklaringen af internetrelaterede sager mod pædofile netværk. Metroxpress bruger én af Europols koordinerede operationer, Operation Icarus fra 2011, som eksempel på, at Europol ikke opklarer børneporno. I artiklen fremhæves det, at Europol ikke selv foretager efterforskningen af sagerne det er landenes eget politi, der gør det. Europol er som nævnt ikke et europæisk FBI med kompetence til at træde i stedet for nationalt politi og efterforskere. Men det til trods, var Europol alt andet end irrelevant for Operation Icarus succes. Operation Icarus Operation Icarus var den første operation under COSPOL Internet Related Child Abuse Material Project, som var et projekt mellem de europæiske medlemslande og Europol rettet mod at bekæmpe børnepornografi. Operation Icarus blev oprettet under Europol i starten af 2011 på et møde i Danmark, og dansk politi blev på grund af dets store ekspertise på området valgt til at spille en ledende rolle i operationen. I alt deltog 26 lande i Operation Icarus. 20 Operationen var rettet mod personer, der delte videoer og billeder af seksuelt misbrug og overgreb på børn og spædbørn. Alene i Danmark blev 19 mænd i alderen 24-55 år sigtet som resultat af operationen. I den forbindelse blev der beslaglagt 59 computere og 2430 eksterne medier (harddiske, usb- nøgler og dvd er). Samlet set ledte operationen til at 122 gerningsmænd over hele Europa blev anholdt. 21 Selvom meget af efterforskningsarbejdet blev udført i Danmark, førte operationen således også til anholdelser af gerningsmænd i andre EU- lande end Danmark. Som det fremgår af Metroxpress historie, var det dansk politi, som stod for indsamlingen af efterretninger i sagen. Dette har Europol dog hverken forsøgt at skjule eller nedtone vigtigheden af, men det betyder ikke, at Europol var 19 Child Sexual Exploitation, Europol, 2015 (https://www.europol.europa.eu/category/globalcategories/child-sexual-exploitation) 20 Europol, Pressemeddelelse, 16. december 2011 (https://www.europol.europa.eu/content/press/joint-action-22-european-countries-against-online-childsexual-abuse-material-internet) 21 Dansk Politi, Pressemeddelelse, 16. december 2011 (https://www.politi.dk/da/aktuelt/nyheder/2011/pressemeddelelseicarus.htm) 7

irrelevant for operationen. Ud over Europols koordinerende rolle for operatio- nen og samarbejdet mellem de deltagende lande, blev den efterretning som dansk politi indsamlede og analyserede distribueret igennem Europols informa- tionssystem for at sikre at de involverede lande kunne reagere så hurtigt som muligt på de danske efterretninger. 22 Selvom Europol altså ikke stod for selve efterforskningen, er det misvisende at sige, at Europol ikke bidrog eller spillede en væsentlig rolle i operationen. Det ville være at underkende den koordinerende rolle mellem medlemslandenes politi i grænseoverskridende pædofilisager. Kan Danmark nøjes med Interpol? Et andet argument som har sneget sig ind i debatten om Europol og børneporno er, hvorfor Danmark ikke bare kan nøjes med Interpol det internationale netværk for politienheder, som har 190 medlemmer. Ifølge Lars Underbjerg er det tillige Interpol, der er mest essentiel i sager om børneporno. 23 Så hvorfor behøver Danmark deltage i begge politinetværk? Arkitekterne bag Europol selvfølgelig havde for øje, at medlemslandene ikke skulle betale to gange for den samme ting. Siden Europols oprettelse har de to organisationer således bestræbt sig på at komplementere hinanden, sådan at medlemslandene ikke får den samme service begge steder. Interpol fokuserer på udvekslingen af information om kriminalitet, som allerede har fundet sted, hvorfor Interpol ikke laver fremadrettede strategiske og operative analyser eller trusselsvurderinger på samme måde som Europol gør. 24 Ud over at facilitere udvekslingen af informationer står Europol for at analysere information fra medlemslandene for at hjælpe med efterforskningen af bestemte typer kriminali- tet, herunder børneporno og seksuel udnyttelse af børn. Samtidig har Interpol ikke en tilsvarende koordinerende rolle for medlemslan- denes samarbejde om kriminalitetsbekæmpelse som Europol, og medlemslande- ne har ikke forbindelsesofficerer udstationeret i Interpols hovedkvarter. Samarbejdet er meget mere direkte i Europol. Det skal derudover understreges, 22 Europol, Pressemeddelelse, 16. december 2011 (https://www.europol.europa.eu/content/press/joint-action-22-european-countries-against-online-childsexual-abuse-material-internet) 23 Børneporno er blevet kampagneargument, Politiken, 27. November 2015, s. 6. 24 Europol: Coordinating the fight against serious and organised crime Report with evidence, House of Lords, European union Committee, 29th report of session 2007-08, 2008. 8

at hvis Danmark ikke havde være medlem af Europol, ville dansk politi ikke kunne have haft den ledende rolle for efterforskningen i Operation Icarus. Europol og Interpol underskrev derfor en samarbejdsaftale i 2001 25, og Interpol har nu en forbindelsesofficer svarende til medlemslandenes permanent udstationeret i Europol. 26 Fra begge organisationers side vil svaret altså være, at Danmark ikke kan nøjes med Interpol. Metroxpress bruger alligevel Interpol som det mere operative alternativ til Europol på området for børneporno. De påpeger, at Interpol har en enhed, der efterforsker børneporno samt offerdatabasen International Child Sexual Exploitation image database), hvor der sidste år var identificeret 35 danske ofre. 27 Hvad Metroxpress imidlertid ikke nævner, er, at Interpols offerdatabase faktisk er finansieret af Europa- Kommissionen, 28 og at analysen af informationen i databasen også sker i samarbejde med Europol. I november 2014 oprettede Europol f.eks. en arbejdsgruppe for identificering af ofre (Victim Identification Taskforce), som bestod af 11 politienheder fra ni medlemslande, herunder Danmark. Også Interpol deltog i gruppen. Igennem en sammenlægning af Europols ressourcer, var de deltagende politienheder i stand til at undersøge, analysere og sammenholde materiale, igennem et direkte koordineret samarbejde. Ud over medlemslandenes egne analyser tilføjede eksperter fra Europol landspecifikke efterretninger og kunne herigennem tilsende såkaldte efterretningspakker om ofre og gerningsmænd til hver af medlemslandene. 29 Havde Danmark ikke været medlem af Europol, ville den danske ekspert ikke have kunnet deltage i arbejdsgruppen. 25 Interpol and Europol sign cooperation agreement, Interpol, 5. november 2011 (https://www.europol.europa.eu/content/press/interpol-and-europol-agree-joint-initiatives-enhanceglobal-response-against-transnati) 26 Interpol opens liason office at Europol headquarters, Interpol, 27. august 2007 (http://www.interpol.int/news-and-media/news/2007/n20070827b) 27 Efterforsker: Europol opklarer ikke børneporno, Metroxpress, 19. November 2015 (http://www.mx.dk/nyheder/danmark/story/31057443). 28 Victim Identification, Interpol, 2015 (http://www.interpol.int/crime-areas/crimes-againstchildren/victim-identification) 29 Efforts stepped-up to identify victims of child sexual abuse, Europol, 16. januar 2015 (https://www.europol.europa.eu/content/efforts-stepped-identify-victims-child-sexual-abuse). 9

Europol er central for Danmarks kamp mod børneporno De danske børneorganisationer Red Barnet 30, Børns Vilkår 31 og Børnerådet 32 har over for Justitsministeriet anført, at Danmarks medlemskab af politisamarbejdet er afgørende for at sikre børn mod seksuel udnyttelse og for at bekæmpe børnepornografi. I deres vurdering vil Danmark fremover være dårligere stillet, når der skal opklares sager om børnepornografi, hvis vi ryger ud af Europol. Red Barnets anbefaling knytter sig til det europæiske samarbejde ift. efterforsk- ning og retsforfølgelse af sager om seksuelle overgreb af børn og børnepornogra- fi. I deres optik skal vi ikke glemme, at Europol ikke kan stå alene i kampen mod børneporno, men bliver suppleret af både den europæiske anklagemyndighed, efterforskningskendelsen og direktivet om seksuelt misbrug af børn. 33 Red Barnets vurdering baserer sig på organisationens praktiske erfaring herunder særligt Red Barnets hotline om børnepornografi. Hotlinen er til for, at almindelige borgere kan anmelde billeder og film, de støder på nettet, hvor børn udnyttes seksuelt. Siden oprettelsen i 2001 har Red Barnet modtaget over 75.000 anmeldelser. Omkring en tredjedel af de anmeldelser sendes videre til Rigspolitiets center for cyberkriminalitet (NC3), der samarbej- der med Europol og Interpol, når der er grænseoverskridende aspekter i sagerne. 34 I Metroxpress, Politiken og Detektors gennemgang af Europol og børneporno fremstår det som om, at Europol slet ikke eller i meget lille grad spiller en rolle i kampen mod seksuel udnyttelse af børn. Som briefet her har vist, er det et misvisende billede. Ved hjælp af Europols informationssystem EIS og sin løbende internetovervågning bidrager Europol med viden, krydstjek af data og koordine- ring af operationer til at opklare pædofili- og børnepornografisager. Dansk politis ekspertise i bekæmpelse af børneporno er uden sammenligning og kendt i hele EU. Ifølge Børns Vilkår og Red Barnet, men også ifølge dansk politi 30 Høringssvar vedrørende lovforslag om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning, Red Barnet, 29. September 2015. 31 Høringssvar vedr. forslag til lov om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning, Børns Vilkår, 27. september 2015. 32 Børnerådets kommentar til lovforslag om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning, Børnerådet, 29. september 2015. 33 Høringssvar vedrørende lovforslag om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning, Red Barnet, 29. September 2015, s. 3. 34 Høringssvar vedrørende lovforslag om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning, Red Barnet, 29. September 2015, s. 2. 10

selv har Danmark førertrøjen, når det gælder bekæmpelse af seksuelt misbrug og udnyttelse af børn. Derfor er det vigtigt, at Danmark kan bidrage med sine kompetencer på den europæiske scene igennem strategiske beslutninger i Europols styreorganer og koordination med de andre medlemslande. Ryger Danmark ud af Europol, vil dansk politi miste en væsentlig ressource for at udveksle og indsamle information om grænseoverskridende pædofilisager. Uden et medlemskab af Europol vil dansk politi mangle nogle grundlæggende redskaber til hurtigt og effektivt at gøre sin indsats gældende i hele Europa. Det er derfor ikke misvisende at sige, at fortsat dansk deltagelse i Europol vil hjælpe dansk politi i jagten på internationale pædofiliringe og bekæmpelsen af børneporno. 11